Incitamenter og arbejdsløshedsforsikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Incitamenter og arbejdsløshedsforsikring"

Transkript

1 Incitamenter og arbejdsløshedsforsikring en teoretisk og empirisk analyse Økonomisk øvelse i arbejdsmarkedspolitik Jonas A Kjeldsen Vejleder: Karsten Albæk Opponenter: Kristina Pedersen og David Tønners ØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Oktober 2008

2 INDHOLD I Indhold 1 Indledning 1 2 A-kasser i Danmark Det danske dagpengesystem i hovedtræk Udvikling i forsikringsgraden Incitamenter til a-kassen En simpel model Empirisk analyse Probit-model for a-kassevalget Resultater Diskussion og konklusion 11 Litteratur i A Appendix ii

3 1 INDLEDNING 1 1 Indledning I de seneste år er ledigheden i Danmark nået et ekstraordinært lavt niveau, og efterspørgslen efter arbejdskraft er historisk høj. Mange af arbejdsmarkedets beskæftigede har i en lang periode ikke været nervøse for økonomisk tilbageslag eller arbejdsløshed, hvorfor et medlemskab af en arbejdsløshedskasse (herfra kaldt a-kasse) kan virke overflødigt. I den arbejdsmarkedspolitiske debat hører man ofte, at veluddannede og folk med høje indkomster melder sig ud af a-kasserne. Opfattelsen er, at det ikke kan betale sig for disse grupper at være forsikret mod arbejdsløshed igennem a-kasser, da forsikringspræmien i form af dagpenge udgør en alt for lille del af indkomsten til at have nogen betydningsfuld forsikringseffekt. Ved at kigge på beskrivende statistik, afsløres det hurtigt, at store integrerede dele af arbejdsmarkedet bestemt ikke er på vej ud af a-kasserne. Spørgsmålet er, i hvor høj grad faktorer som uddannelse, indkomst og kompensation i det hele taget påvirker a-kassemedlemskabet. Hovedformålet med denne opgave er at undersøge, hvilke forhold der har betydning for, om folk på det danske arbejdsmarked vælger eller fravælger at forsikre sig imod arbejdsløshed gennem en a-kasse. På baggrund af en beskrivelse af dagpengesystemets opbygning og udvikling, vil opgaven diskutere incitamentstrukturer og teoretiske overvejelser, som kan give en forklaring på forskellige effekter. Yderligere vil disse teoretiske overvejelser være fundamentet for en økonometrisk Probit-model, som forsøger at forklare sammenhængene mellem individspecifikke karakteristika, og sandsynligheden for at være medlem af en a- kasse. Opgaven benytter registerdata fra Danmarks Statistik til både beskrivende statistik og til økonometri. Jeg kigger på data fra 1991 til 2006, hvorfor grafer og analyser vil være baseret på den periode. Ved et omfattende dataarbejde, kunne det sandsynligvis have været muligt at fremskaffe data også for Dog har jeg vurderet, at dette års ekstra information ikke ville have høj relevans for opgavens resultater og konklusioner. Jeg har venligst fået lov til at låne datamaterialet, samt at lave økonometrien, på mit arbejde i De Økonomiske Råds Sekretariat. Af hensyn til opgavens omfang, skelnes der ikke mellem forskellige a-kasser i forskellig brancher.

4 2 A-KASSER I DANMARK 2 2 A-kasser i Danmark 2.1 Det danske dagpengesystem i hovedtræk De danske a-kasser står for administrationen af den offentligt regulerede arbejdsløshedsforsikring i Danmark. A-kasserne har til opgave indsamle medlemsgebyrer og udbetale forsikringspræmier. Oprindeligt var a-kasserne en integreret del fagforeningerne, men i 1980 erne forsvandt båndet mellem de to, og i 1988 måtte a-kasser ikke længere stille krav om et samtidigt medlemskab af fagforening. A-kasserne udbyder grundlæggende én type forsikring. Prisen på forsikringen er fast og uafhængig af indkomst, og præmien dækker 90 pct. af den forsikredes indkomst op til en maksimumgrænse. Den højeste dagpengesats er 703 kr. om dagen, hvilket svarer til godt kr. om året for fuldtidsbeskæftigede. 1 Prisen er reguleret til maksimalt på årsniveau at udgøre otte gange den daglige maksimumsgrænse. 2 De vil altså sige at ordningen er selv-finansierende hvis optil kr/ kr = 3, 1 pct. af medlemmerne er ledige. Historisk har ordningen langt fra været selvfinansierende, og Staten dækker underskuddet. Statens udgift til dagpengesystemet afhænger selvsagt i høj grad af konjunkturerne. I Danmark vil de folk som bliver arbejdsløse, og som ikke er forsikrede, normalt have mulighed for komme på kontanthjælp. Kontanthjælpsydelsen er væsentlig lavere end dagpengesatsen, og afhænger af mange forhold, blandt andet af alder, forsørgerbyrde, formue, ægteskabelig status mv. Det danske arbejdsmarkedssystem indeholder efterlønsordningen, som er en tilbagetrækningsordning, som kan tilgås når man fylder 60 år. Kravet for brug af ordningen er, at man har været medlem af en a-kasse i en længere periode og samtidig har indbetalt efterlønsbidrag. 3 Den danske arbejdsmarkedssystem adskiller sig fra andre arbejdsmarkedssystemer ved at prioritere et fleksibelt arbejdsmarked. Hvor eksempelvis det kontinentaleuropæiske regime typisk implicerer restriktive afskedigelsesregler, bygger den danske model i højere grad på offentligt subsidierede arbejdsløshedsforsikringer. Det at alle beskæftigede har mulighed for at forsikre en forholdsvis stor del af deres lønindkomst for et relativt lavt beløb, kombineret med fleksible afskedigelsesregler, bidrager til øget jobskabelse og jobnedlæggelse. Dette får den betydning, at arbejdskraften har relativt nemt ved at blive omflyttet, derhen hvor produktiviteten er størst. Da det generøse dagpengesystem i væsentlig grad er skattefinansieret, har systemet den ulempe at indkomstskatten i højere grad forvrider arbejdsudbuddet. Yderligere vil systemet naturligt medføre en forholdsvis høj mindsteløn, hvilket er med til at marginalisere svage grupper på arbejdsmarkedet. Derfor er der i den priser, kilde: 2 Ifølge Parsons, Tranæs & Lilleør (2003). 3 Jørgensen & Pedersen (2000). Længden af påkrævet medlemskab er steget flere gange.

5 2 A-KASSER I DANMARK 3 danske model et trade-off, når dagpengesystemet skal sammensættes. På den ene side vil en lang dagpengeperiode med en høj ydelse garantere et fleksibelt arbejdsmarked. På den anden side kan dette marginalisere svage grupper, samtidig med at potentielle moral-hazardproblemer kan opstå, hvor ledighed bliver mere attraktivt end beskæftigelse. Omvendt vil en kort dagpengeperiode med en lav ydelse skabe incitamenter til krav om ansættelseskontrakter med mere restriktive afskedigelsesmuligheder, hvilket gør strategier om ansættelser og afskedigelser mere langsigtet og dermed hæmmer fleksibiliteten. Der har i den offentlige debat været stor fokus på, at lave kompensationsgrader 4 kan medføre et faldende a-kassemedlemstal og/eller mere restriktive ansættelser, hvilket er et problem for arbejdsmarkedet. Argumenterne bygger på at dagpengesystemet ikke kan kompensere den tabte arbejdsfortjeneste i ordentlig grad. LO s næstformand Lizette Risgaard siger til Berlinske Tidende den 13. oktober 2008: Det er på allerhøjeste tid, at dagpengesatsen bliver hævet. Ellers risikerer vi, at fundamentet for den danske model krakelerer. Med den lave dagpengesats er der jo udsigt til, at lønmodtagerne vil kræve længere opsigelsesvarsler, når kompensationsgraden på dagpenge er blevet så ringe. Da dagpengesatsen har et loft på godt kr. om året, kan a-kasseforsikringen langt fra være en reel erstatning for mange beskæftigedes indkomst. En person med årsindkomst på f.eks kr. har i tilfælde af arbejdsløshed en kompensationsgrad på ca. 37 pct., hvorimod kompensationsgraden for en person med årsindkomst på kr. ligger på ca. 73 pct. Spørgsmålet er, hvorvidt kompensationsgraden er et godt mål hvor attraktivt a-kassemedlemskabet er for en beskæftiget, eller om begrebet blot kan indikere at den beskæftigede har brug for yderligere sikring på arbejdsmarkedet - enten i form af ansættelseskontrakter eller tillægsforsikringer. 2.2 Udvikling i forsikringsgraden Dette afsnit har til formål at give et overblik over udviklingen i medlemskabet af de danske a-kasser over en årrække. Den procentdel af en gruppe på arbejdsmarkedet, som forsikrer sig imod arbejdsløshed gemmen en a-kasse, kaldes normalt for gruppens forsikringsgrad. Da dette mål tager højde for ændringer i arbejdsstyrken, deriblandt eksempelvis demografiske ændringer, er det informativt omkring udviklingen i aktiviteten i a-kasserne. Forsikringsgraden steg kraftigt i starten af halvfemserne fra ca. 70 pct. i 1991 til ca. 76 pct. i 1996 og er siden da faldet jævnt frem til 2006, jf. den blå kurve i figur 1(a). Det står klart ud fra figuren, at kvinder har en mærkbar højere tendens til at forsikre sig mod arbejdsløshed i forhold til mænd - mere konkret er der en generel forskel i forsikringsgraden på 4 til 6 pct. point over perioden. Det er bemærkelsesværdigt ved en sammenligning af figur 1(a) og figur 1(b), hvordan forsikringsgraden og ledigheden ser ud til i nogen grad at samvariere. Ledigheden steg 4 Kompensationsgraden angiver en persons potentielle dagpengesats i forhold til personens reelle indkomst.

6 2 A-KASSER I DANMARK 4 også kraftigt i staten af halvfemserne, og har stort set været faldende siden da. Begge serier oplevede også en lettere stigning i 1993, for derefter at fortsætte faldet. Dog må det siges, at ledighedens fald op gennem halvfemserne har været noget mere stejlt end forsikringsgradens. Pct. af arbejdsstyrken I alt Mænd Kvinder personer Sæsonkorrigeret ledighed (a) Forsikringsgrad for mænd og kvinder (b) Ledighed Figur 1: Forsikringsgrad og ledighed Det generelle fald i forsikringsgraden op gennem halvfemserne og frem til i dag har i høj grad været drevet af unge, som i mindre og mindre grad har meldt sig ind i a-kasserne. De 15-til-24-åriges forsikringsgrad er faldet med over 20 pct. point fra 1991 frem til 2006, jf. figur 2(a). Denne udvikling må i høj grad anses for at være præget af ungeindsatsen, som i 1996 gjorde dagpengesystemet væsentligt mindre attraktivt for unge under 25 år. 5 Der ses også en faldende tendens for de årige, hvor tillægs -reformer til ungeindsatsen i både 1999 og i 2003 gradvist har gjort dagpengesystemet mindre attraktivt for denne gruppe. Den føromtalte stigning i den samlede forsikringsgrad fra 1991 til 1992 er særligt drevet af 40-til-49-årige. Dette skyldes med høj sandsynlighed den efterlønsreform, som i 1992 hævede kravet om a-kassemedlemskab fra 10 til 20 år. 6 Dvs. at især de 40-til-49-årige i 1992 fik incitamenter til at melde sig ind i en a-kasse, givet at de ville have muligheden for senere at gå på efterløn. Det bemærkes i øvrigt, hvordan forsikringsgraden hos personer mellem 30 og 59 år i høj grad har ligget konstant siden Der har i medierne været meget snak om, at de højtuddannede fravælger a-kasserne. Dette ser ikke ud til at være et stort problem ud fra figur 2(b). De højtuddannedes forsikringsgrad faktisk har ligget konstant i mange år på omkring 80 pct. og ser ikke ud til at være på vej ned, jf. den røde og grønne kurve i figuren. Det er derimod de ufaglærte, som igennem det meste perioden har valgt at forsikre sig mindre. Her skal ungeindsatsen igen tages i betragtning, da det i særlig grad var unge uden uddannelse, som fik dårligere vilkår på 5 Jf. Det Økonomiske Råd (2007). 6 Kilde:

7 2 A-KASSER I DANMARK 5 dagpenge fra Det er vigtig at bemærke, at de ufaglærtes forsikringsgrad ligger på et fundamentalt lavere niveau end de andre gruppers niveau set i lyset af, at ufaglærtes lønninger gennemsnitligt er lavere end de højtuddannedes, og at de dermed har en højere kompensationsgrad. Hvor vidt kompensationsgrad betyder noget for incitamentet til at være i a-kasse, kigges der på senere. Pct. af arbejdsstyrken år år år år år år Pct. af arbejdsstyrken Faglært (inkl. gym. udd.) Lang vid. udd. Kort vid. udd Ufaglært Mellemlang vid. udd (a) Alder (b) Uddannelse Figur 2: Forsikringsgrad fordelt på uddannelse og alder 2.3 Incitamenter til a-kassen I dette afsnit vil der blandt andet på baggrund af beskrivelsen af dagpengesystemet og udviklingen i forsikringsgraden (hhv. i afsnit 2.1 og 2.2) blive argumenteret for, hvilke faktorer der påvirker incitamentet til at være i a-kasse. Til at starte med er det oplagt at kigge sandsynligheden for at blive ledig, da denne må have effekt på incitamentet til at forsikre sig. Mikroøkonomisk teori tilsiger, at det enkelte individs sandsandsynlighed for at blive ledig afhænger af en masse observerbare og uobserverbare størrelser, så som talent, umage (effort), jobtype, branche osv. 7 For at undgå en alt for kompliceret model, kan et forsimplet mål for ledighedssandsynligheden f.eks. være den regionale ledighed i individets bopælsområde. Som vi så i forrige afsnit, virker det som om, at ledigheden har en forholdsvis stor effekt på incitamentet til at forsikre sig, hvorfor denne forsimpling kan være udmærket og praktisk, på trods af, at den ikke fanger de helt individspecifikke elementer. På baggrund af figur 1(a) i afsnit 2.2 må det konkluderes, at køn også er en vigtig faktor for incitamentet til arbejdsløshedsforsikring. Det er nærliggende at tro, at dette som minimum skyldes to faktorer. For det første kan man forestille sig, at effekten af køn giver udslag gennem en risikoaversionsparameter i den forstand, at kvinder kan tænkes at have 7 Eksempelvis Mas-Colell, Whinston & Green (1995).

8 2 A-KASSER I DANMARK 6 større aversion overfor uforsikret ledighed i forhold til mænd. Yderligere kan det være, at kvinder har (eller tror de har) en større ledighedssandsynlighed af forskellige årsager, og at kønnet derfor er en af de individspecifikke faktorer som omtalt ovenfor. I næste afsnit vælger jeg dog at lade køn indgå separat i modellen, og ikke gennem en parameter for ledighedssandsynlighed eller risikoaversion. Det må med stor sikkerhed gælde, at det enkelte individs nytte ved a-kassemedlemskab alt andet lige er negativt korreleret med prisen på et medlemskab, samt at nytten er positivt korreleret med dagpengesatsen. Dagpengesatsen kan opskrives ved følgende funktion: D = min(0.9 indkomst, dagpengelof t) (1) Vi har altså at dagpengesatsen, og dermed nytten ved forsikringen, stiger med indkomsten til en hvis grænse. Der er umiddelbart ikke nogen teoretisk grund til at tro, at indkomst skulle påvirke incitamentet i den modsatte retning, hvilket ellers er en almen opfattelse. Fra nyhedsbrevet Agenda den 16. oktober: Aldrig før har der været så mange højtuddannede, der er medlem af en a-kasse. Det er paradoksalt, idet højtuddannede samtidigt er den gruppe med den laveste reelle kompensationsgrad. Det vil sige, at dagpengene kun kan kompensere for en mindre del af den tidligere indtægt, hvis en højtuddannet ryger på dagpenge. 8 Det ofte fremførte argumentet om at beskæftigede med høje indkomster 9 vil have aftagende nytte ved a-kasser når indkomsten stiger, fordi kompensationsgraden ligeledes aftager, mener jeg ikke holder. Ved beslutningen om a-kassemedlemskab vil den beskæftigede afveje det forventede afkast af ordningen op imod alternative forsikringsmuligheder. På grund af det offentligt subsidierede arbejdsløshedsforsikringssystem, vil der ofte ikke være gode alternativer end a-kassen. Det giver f.eks. ikke meget mening som privat forsikringsselskab at konkurrere med a-kasserne på en grundforsikring. Derimod eksisterer der oplagt et marked for tillægsforsikringer, da disse produkter kan supplere dagpengene, således at også dem med høje indkomster, kan have en høj kompensationsgrad. Dermed bør en høj indkomst (og dermed en lav kompensationsgrad) ikke have indflydelse på om a-kassen fravælges, så længe at forsikringsprisen er lavere end den forventede gevinst ved forsikringen, og at der ikke er bedre alternativer. Et alternativ, som selvfølgelig skal vurderes, er kontanthjælpsordningen, hvilket til en vis grad skal ses som en gratis arbejdsløshedsforsikring. Kontanthjælpsydelsen er væsentlig lavere end dagpengesatsen og afhænger af en masse forhold, blandt andet af alder, forsørgerbyrde, formue, ægtefælles indkomst mv. Der er grunde til, at kontanthjælpsordningen ikke er en direkte substitut til dagpenge. Det kan f.eks. være social status, aktiveringregler mv., der bevirker, at kontanthjælp ikke ses som en mulighed. Hvis vi ser bort fra disse forhold og opfatter kontanthjælpen som et alternativ til a-kassemedlemskab, må forskellen mellem 8 Nyhedsbrevet Agenda (2008) 9 Med høj indkomst menes der indkomster højere end dagpengeloftet.

9 3 EMPIRISK ANALYSE 7 disse ydelser sige noget om hvor meget a-kassemedlemskabet netto er værd. Som vi så i figur 2(b), er det i særlig grad de ufaglærte, som fravælger a-kasseforsikringen. Helt generelt vil der ofte være en sammenhæng mellem ufaglærte og beskæftigede i de laveste indkomstdeciler. I så fald hænger dette godt sammen med teorien om, at grupper med indkomster lavere end dagpengeloftet opnår relativ lav nytte ved a-kassemedlemskab. 2.4 En simpel model Ved at antage at dagpenge og kontanthjælp er substitutter, og ved at tilknytte nyttefunktionerne u og ν til hhv. nytte af dagpenge og kontanthjælp, kan vi definere nytten af medlemskab af en a-kasse, korrigeret for alternativ-nytte, som U = u ν. Med udgangspunkt i argumentationen i forrige afsnit kan vi sige, at nyttefunktionen U afhænger af følgende variabler: Pris for medlemskab, P. Dagpengesats, D(M), som op til en hvis grænse afhænger af personlig indkomst i beskæftigelse, M. Kontanthjælpssats, κ. Sandsynlighed for at blive arbejdsløs, θ. Kvinde (binær variabel), kvinde. Argumentationen tilsiger, at afhængighedsforholdet ser ud på følgende måde, U = u(p, D (M), θ, kvinde) ν(κ) (2) hvor fortegnene under funktionerne angiver hvordan variablerne alt andet lige påvirker nytten, antaget at nyttefunktionen er additiv seperabel. 10 Der er oplagt andre faktorer, som kunne/burde indgå i (2), blandt andet hvordan krav om aktivering og aktiv jobsøgning påvirker nytten af hhv. dagpengene og kontanthjælpen. Ønsket om på et senere tidspunkt, at gå på efterløn er også en oplagt forklaringsfaktor. Modellen ville også være mere virkelighedstro, hvis en risikoaversionsparameter blev inkluderet. Ovenstående model forsøger simpelt at beskrive, hvordan de vigtigste faktorer påvirker forsikringsnytten, med den restriktion at modellen samtidig skal kunne være fundamentet for en empirisk analyse, hvor tilgængelighed af datamateriale spiller en begrænsende rolle. 3 Empirisk analyse I dette afsnit vil en Probit-model blive estimeret, som tager udgangspunkt i ligning (2), med det formål at analysere, i hvor stor en grad de føromtalte faktorer påvirker a-kassevalget i Danmark. 10 Denne tankegang følger Parsons et al. (2003).

10 3 EMPIRISK ANALYSE Probit-model for a-kassevalget Det må forventes, at den beskæftigedes sandsynlighed for at vælge a-kassemedlemskab frem for ikke vælge det (omtales herfra med: sandsynlighed for a-kasse) hænger godt sammen med netto -nytten 11 ved a-kassemedlemskabet. Bag denne forventning ligger der en rationalitetsantagelse. Om et individ er medlem af en a-kasse eller ikke, kan beskrives med en binær variabel, og i denne analyse ignoreres betydningen af forskellige a-kasser. Da vi ønsker at estimere, hvordan sandsynligheden for a-kasse påvirkes af diverse faktorer, kan en Probit-model med fordel tages i brug. Probit- og Logit-modeller er binær-responsmodeller, hvor den afhængige variabel kun kan antage to værdier. Fordelen ved Probit- og Logit-modellers specifikation er, at prædikterede værdier af den afhængige variabel kan opfattes som sandsynligheder, hvilket er en attraktiv egenskab i dette tilfælde. De endogene variabler forklarer den afhængige variabel gennem en funktion G, således at P(y = 1 x) = G(βx), hvor βx = β 0 + β 1 x β K x K Hvis G er specificeret som Probit- eller Logit-funktionen, vil sandsynligheden P(y = 1 x) altid ligge mellem 0 og 1, da Probit- og Logit-funktionens funktionsværdi altid ligger mellem 0 og Valget af Probit eller Logit bør afhænge af, hvordan man forestiller sig, at det uobserverbare i modellen er fordelt. Hvis fejlledet er normalfordelt, bør Probitfunktionen vælges, og hvis fejlledet er logistisk fordelt, bør Logit-funktionen vælges. I praksis er det typisk svært at vide, hvordan modellens uobserverbare elementer fordeler sig, men heldigvis vil valget af fordeling ikke betyde så meget for resultaterne, hvis der blot er mange observationer i data. Probit- og Logit-modeller estimeres med maksimumlikelihood-estimation, hvor der netop kræves en specifik antagelse om fordelingen af data. Jeg specificerer nu y som valg a-akasse og antager, at y kan beskrives gennem en Probitmodel, hvor de forklarende variabler indgår lineært som βx = β 0 + β 1 P + β 1 D(M) + β 2 θ + β 3 kvinde + δλ (3) At modellere kontanthjælpssatsen for det enkelte individ, κ fra ligning (2), er i princippet muligt, men det har vist sig at være en lidt for stor opgave, da κ bør afspejle de komplicerede kontanthjælpsregler, som de bliver benyttet i den kommunale sagsbehandling. I stedet for, har jeg valgt at placere en del af de variabler, som i høj påvirker kontanthjælpssatsen, vektoren Λ. Denne vektor indeholder diverse dummyvariabler, der beskriver individets alder, om individet er gift, og om individet har børn, om individet er beskæftiget (evt. på 11 Dvs. nytten af a-kassen fratrukket nytten ved kontanthjælp. 12 Wooldridge (2002)

11 3 EMPIRISK ANALYSE 9 deltid). Yderligere indeholder Λ også dummyvariabler for uddannelse, hvilket ikke indgår i den teoretiske model, men som i lyset af figur 2(b) nok også bør indgå. Til rådighed for estimationen har jeg registerbaseret data fra Danmarks Statistik for årene 1991 til Af flere grunde er det en fordel af have tværsnitdata for forskellig år. For det første har man mulighed for få et rigtig stort antal observationer, hvilket er en behageligt i forhold til Probit-modellen, hvor fordelingen reelt ikke kendes. Men vigtigst af alt, vil information over flere år kunne give nogle stærkere estimater af effekterne, da enkelte års uregelmæssigheder (f.eks. som følge af reformer) ikke vil få stor effekt i det samlede billede. Ved at poole de forskellige års tværsnit, og ved at inkludere dummyvariabler for alle år (på nær et), tillades normalfordelingen at variere over tid, og estimaterne vil (optimalt set) være renset for tid. Den population jeg har udvalgt til brug i analysen indeholder personer i arbejdsstyrken. Da retten til dagpenge ophæves når man er 65 år, indeholder data alle beskæftigede og ledige mellem 15 og 64 år. Variablerne alder og uddannelse er, på samme måde som variablen år, også konstrueret som grupper af binære variabler. Det har den fordel, at man kan estimere en effekt for en specifik gruppe, eksempelvis de årige eller dem med mellemlang videregående uddannelse. Det er året 1991, aldersgruppen årige og uddannelsesgruppen ufaglærte, som ikke er inkluderet i estimationen, og som derfor fungerer som den reference, resultaterne skal vurderes i forhold til. Hvert års tværsnitdatasæt indeholder ca. 2,8 mio. observationer, og er poolet i 16 år, hvilket giver omkring 45 mio. observationer. Af hensyn til beregningskapacitet er modellen kun kørt på 10 pct. tilfældigt udvalgt stikprøve, dvs. ca. 4,5 mio. observationer. 3.2 Resultater Probit-modellens estimerede koefficienter og standardafvigelser er præsenteret i tabel 1 i Appendix. Det er i modsætning til en OLS-model svært at fortolke størrelsesordnen af effekter direkte på Probit-modellens estimater, da det alene er igennem funktionen G, at effekten på sandsynligheden for succes i responsvariablen kan vurderes. Derfor er der i tabel 1 også vist variablenes marginale effekter på sandsynligheden for a-kasse, (dg/dx), når funktionen er evalueret i alle variablernes gennemsnit. 13 For at kunne få en ide om hvordan denne teoretiske gennemsnitsperson ser ud, er variablernes gennemsnit præsenteret længst til højre i tabellen. Alle estimerede parametre er hver især testet signifikante på 1 pct. test-niveau med t-tests, som er antaget asymptotisk standardnormalfordelte a N(0, 1) under nulhypotesen, hvilket er en plausibel antagelse med antallet af observationer taget i betragtning. 13 Det er klart, at man for binære variabler ikke kan tale om marginale effekter på sandsynligheden. For disse variabler menes der ændringen G(x 0 + β 1 x β K x K ) G(β 1 x β K x K ) for eksempelvis dummy-variablen x 0. Wooldridge (2003).

12 3 EMPIRISK ANALYSE 10 Den potentielle dagpengesats, der angiver det dagpengebeløb, som et individ vil få udbetalt i tilfælde af ledighed, er for hvert individ beregnet ud fra ligning (1) på baggrund af personens indkomst samt det pågældende års dagpengesats. 14 Denne variabel påvirker som forventet positivt på a-kassesandsynligheden. Den marginale effekt af kr. højere dagpengesats, vil alt andet lige medføre, at gennemsnitspersonen vil have 0,35 pct. større sandsynlighed for at være a-kassemedlem. Jeg har valgt at bruge den aggregerede regionale ledighed som proxy for det enkelte individs sandsynlighed for ledighed. Som forklaret i afsnit 2.3 er dette en rå approksimation, som ikke fanger de uobserverbare individspecifikke elementer. Da data er fra før kommunalreformen, er en opdeling af ledigheden på amter valgt. I overensstemmelse med teorien observeres det, at sandsynligheden for a-kasse stiger kraftigt regional ledighed. Ifølge modellen vil en ledighedsstigning på 1 pct. point medfører en alt-andet-lige-stigning på 1,8 pct. i sandsynlighed for a-kasse. Indkomstvariablen er vældig signifikant (både med t-test og LR-test), og er derfor alligevel inkluderet i modellen (udover at være det igennem de potentielle dagpenge), selv om teorien ikke umiddelbart tilsiger, at den bør være det. Effekten af stigende indkomst er negativ, men dog forholdsvis lille. Gennemsnitspersonen får alt andet lige mindsket sin sandsynlighed for a-kassemedlemskab med 0,04 pct. per kr. indkomsten stiger. Så ved en indkomststigning på kr., vil sandsynligheden alt andet lige stige med 0,4 pct. En af forklaringerne på, at indkomsteffekten alligevel viser sig at være signifikant negativ, kan være, at indkomst muligvis indeholder information om sandsynligheden for at blive ledig. Dette er tilfældet hvis indkomst er korreleret med nogle af de tidligere omtalte individspecifikke uobserverbare størrelser, så som evne eller talent. Derfor tror jeg stadigvæk på, at indkomst (over dagpengeloftet) isoleret set ikke påvirker nytten af af a-kassen. Som beskrevet tidligere, har individets formue en effekt på størrelsen af kontanthjælpen og dermed på et af alternativerne til dagpenge. Dog slår denne effekt tilsyneladende ikke bemærkelsesværdigt igennem på sandsynligheden af a-kasse, idet formuevariablen er insignifikant (og derfor udeladt af modellen). At formue er insignifikant bekræfter i øvrigt, at valget af a-kasseforsikring hovedsageligt determineres af det forventede afkast af medlemskabet, og ikke af hvor velstillet man i øvrigt er. I følge mine teoretiske overvejelser i afsnit 2.3, bør en beskæftigets kompensationsgrad ikke påvirke hvor attraktiv en a-kasseforsikring er. For at kunne vurdere hvorvidt dette er empirisk rigtig, har jeg ud fra variablen potentiel dagpengesats udregnet kompensationsgrader for hvert individ i beskæftigelse. Ved at inkludere kompensationsgraden i stedet for indkomst, og ved at køre modellen uden de ledige 15, finder jeg, at kompensationsgraden er 14 Ledige individer har deres faktiske dagpenge som potentiel dagpengesats. Dagpengesatserne er fundet i forskellige udgaver af Statistik Årbog, DST. 15 De ledige pilles ud, da de vil have en kompensationsgrad på 100 pct.

13 4 DISKUSSION OG KONKLUSION 11 insignifikant, og altså ikke har relevant forklaringskraft på a-kassesandsynligheden (denne model er ikke rapporteret). Det vil altså sige, at empirien også peger på, at højere kompensationsgrad ikke giver mindre incitament til melde sig ind i en a-kasse. Modellens resultater for alders- og uddannelses-dummier, stemmer i øvrigt godt overens med figur 2(a) og 2(b). I forhold til de årige, som er referencegruppen, stiger sandsynligheden for a-kasse med aldersgrupperne nogenlunde som i 2(a). Det ses hvordan personer med videregående uddannelser samt de faglærte har øget sandsynlighed for a-kasse i forhold til de ufaglærte. Til sidst ses det, at kvinde-dummiens koefficient er positivt som forventet. Det at være gift påvirker a-kassesandsynligheden positivt, hvilket giver mening ud fra kontanthjælpsargumentet. Det at have små børn påvirker også positivt, hvilket antageligt skyldes småbørnsfamiliers højere risikoaversion. 4 Diskussion og konklusion Probit-modellen er i stand til at bestemme størrelsesordenen på rigtig mange effekter helt i tråd med de fleste af mine teoretiske overvejelser. Den regionale ledighed har, i forhold til faktorer som indkomst, formue og kompensationsgrad, rigtig stor effekt på trangen til forsikring. Dette er et rigtig vigtigt resultat, som indikerer, at a-kassetilknytningen varierer med konjunkturerne. Dermed er der basis for at tro, at noget af det fald vi så i forsikringsgraden fra 2003 til 2006 i figur 1(a), hvor Danmark generelt var præget af høj vækst, vil stige igen i de kommende år, hvor vi med stor sandsynlighed vil opleve aftagende beskæftigelse og stigende ledighed. Men som beskrevet, ligger størstedelen af faldet i forsikringsgraden hos de unge og hos de ufaglærte, som har meldt sig mindre og mindre ind i a-kasserne, og dette skal i høj grad ses i lyset af ungeindsatsen. Det vil på længere sigt selvsagt medføre et problem, hvis disse årgange ikke melder sig ind, når de bliver ældre. Dog viser analysen, at den integrerede del af arbejdsmarkedet har et ønske om forsikring. Så her handler det om at have et offentligt subsidieret dagpengesystem, som er mere attraktivt end alternativet, hvilket bestemt lader til at være tilfældet i dag. Der er altså ikke noget der tyder på at dagpengesystemet fremover vil være i fare pga. manglende deltagelse. Dog vil det helt bestemt være en udfordring at opnå den arbejdsmarkedspolitiske målsætning om at skaffe mere arbejdskraft i Danmark uden at gøre dagpengesystemet mindre attraktivt for den nuværende beskæftigelse. Arbejdsmarkedspolitikken ønsker, for at øge arbejdsudbuddet, at begrænse situationen, hvor ledighed er præfereret frem for beskæftigelse. Samtidig skal bibetingelsen opfyldes, at også personer med lav ledighedssandsynlighed stadigvæk har incitament til at være forsikret. Man kan populært sige, at der er et trade-off mellem et moral-hazard-problem, og et adverse-selectionproblem. En del af de nuværende forslag (blandt andet fra Arbejdsmarkedskommissionen)

14 4 DISKUSSION OG KONKLUSION 12 handler mere om at forkorte dagpengeperioden, end at reducere ydelsen. Dette bygger på en formodning om, at de store integrerede grupper på arbejdsmarkedet ikke føler behov for at forsikre sig imod langtidsledighed, men derimod primært har brug for en relativ kort dækning. Derfor formodes det, at disse gruppers nytte ikke vil falde i betragtelig grad som følge kortere forsikringsperiode, mens at incitamenterne til komme tilbage i beskæftigelsen forøges for de langtidsledige. Det er usandsynligt, at Probit-modellen har alle betydningsfulde elementer indeholdt. Især er der tre faktorer, som er svære at observere, og som ikke indgår direkte. i) Som tidligere nævn er sandsynlighed for ledighed svær at observere. Ved at også inddrage aggregerede branche-ledighedstal, indkomst, evt. karakterer fra folkeskole/gymnasium etc., kan man måske lave en bedre proxy for evne, og dermed ledighedssandsynlighed. Problemet er bare, at et sådan instrument ikke kan testes. ii) Individernes risikoaversion er som omtalt også svært at vurdere. iii) Det er oplagt, at folk der planlægger at gå på efterløn, ikke blot har forsikringsincitamentet i a-kassen. Da disse tre faktorer antageligt ikke ændrer sig væsentligt over tid, kunne man med fordel opbygge en fixed-effekt-paneldatamodel, som netop er i stand til at eliminere tidskonstante faktorer. Dog ville dette medføre andre problemer, da modellens variabler ikke ændrer sig så meget over tid. Af hensyn til opgavens omfang, er en sådan model ikke estimeret. Denne opgave har vist, at tilslutningen til det danske dagpengesystem er stor og ikke står overfor uoverskuelige udfordringer. Der er tegnet et klart billede af, at den brede del af beskæftigelsen bestemt har incitament til at være arbejdsløshedsforsikret, og at faktorer som længere uddannelser, formue, kompensationsgrad og til dels indkomst generelt ikke har ret meget at sige, når folk vælger om de ønsker a-kassemedlemskab eller ikke.

15 LITTERATUR i Litteratur Det Økonomiske Råd (2007), Dansk Økonomi Forår 2007, Schultz Grafisk. Jørgensen, T. M. & Pedersen, C. D. (2000), Arbejdsmarkedspolitik, Handelshøjskolens Forlag. Mas-Colell, A., Whinston, D. M. & Green, J. R. (1995), Microeconomic Theory, Oxford University Press. Nyhedsbrevet Agenda (2008), Højtuddannede strømmer i a-kasse, Parsons, D., Tranæs, T. & Lilleør, H. B. (2003), Voluntary public unemployment insurance, CESIFO Working Paper (1010). Wooldridge, J. M. (2002), Econometric Analysis of Cross Section and Panel Data, The MIT Press. Wooldridge, J. M. (2003), Introductory Econometrics - A Modern Approach, 2E, Thomson South-Werster.

16 A APPENDIX ii A Appendix Kildehenvisning for figurer. Figurerne 1(a), 2(a) og 2(b) bygger på egne beregninger på baggrund af registerdata på 100 pct. population. Ledighedsserien i figur 1(b) er fra Statistikbanken.dk.

17 A APPENDIX iii Responsvariabel: a-kasse (dummy) Probit dprobit Forklarende variabler Koef. Std.afv dg/dx Std.afv Gns. Potentiel dagpengesats (i kr) 0,0132 0,0000 0,0035 0, ,14 Regional ledighedspct. på 14 amter 0,0692 0,0006 0,0183 0,0002 7,43 Indkomst (i kr) -0,0013 0,0000-0,0004 0, ,28 Kvinde (mand) (dummy) 0,3663 0,0019 0,0961 0,0005 0,47 Gift, reg. parforhold etc. (dummy) 0,2258 0,0022 0,0597 0,0006 0,52 Beskæftiget (ledig) (dummy) 0,0603 0,0035 0,0163 0,0010 0,94 Deltid (ikke-deltid) (dummy) -1,0594 0,0031-0,3570 0,0012 0,14 Aldersgruppe 20 til 24 (dummy) 0,7226 0,0063 0,1418 0,0009 0,10 Aldersgruppe 25 til 29 (dummy) 1,2182 0,0064 0,1987 0,0006 0,11 Aldersgruppe 30 til 34 (dummy) 1,3976 0,0066 0,2159 0,0006 0,12 Aldersgruppe 35 til 39 (dummy) 1,4486 0,0066 0,2194 0,0006 0,13 Aldersgruppe 40 til 44 (dummy) 1,5142 0,0067 0,2217 0,0006 0,12 Aldersgruppe 45 til 49 (dummy) 1,5664 0,0067 0,2240 0,0005 0,12 Aldersgruppe 50 til 54 (dummy) 1,6146 0,0068 0,2217 0,0005 0,11 Aldersgruppe 55 til 59 (dummy) 1,6062 0,0069 0,2123 0,0005 0,09 Aldersgruppe 60 til 64 (dummy) 1,3128 0,0077 0,1782 0,0005 0,04 Børn mellem 0 og 2 i hust. (dummy) 0,1447 0,0032 0,0362 0,0007 0,10 Børn mellem 3 og 6 i hust. (dummy) 0,0537 0,0030 0,0139 0,0008 0,13 Børn over 7 i hust. (dummy) -0,0270 0,0024-0,0072 0,0007 0,29 Udd. faglært (dummy) 0,4409 0,0021 0,1101 0,0005 0,37 Udd. kort vidergående (dummy) 0,0785 0,0042 0,0201 0,0010 0,04 Udd. ml.lang vidergående (dummy) 0,0661 0,0028 0,0171 0,0007 0,13 Udd. lang vidergående (dummy) 0,0725 0,0039 0,0186 0,0010 0,05 Udd. uoplyst (dummy) -0,2328 0,0064-0,0676 0,0020 0,02 År 1992 (dummy) 0,0955 0,0046 0,0243 0,0011 0,06 År 1993 (dummy) 0,0178 0,0048 0,0047 0,0012 0,06 År 1994 (dummy) -0,0207 0,0048-0,0055 0,0013 0,06 År 1995 (dummy) 0,1156 0,0047 0,0291 0,0011 0,06 År 1996 (dummy) 0,1862 0,0048 0,0455 0,0011 0,06 År 1997 (dummy) 0,2214 0,0049 0,0533 0,0011 0,06 År 1998 (dummy) 0,2228 0,0052 0,0536 0,0011 0,06 År 1999 (dummy) 0,2315 0,0054 0,0555 0,0012 0,06 År 2000 (dummy) 0,1709 0,0055 0,0421 0,0012 0,06 År 2001 (dummy) 0,0983 0,0055 0,0249 0,0013 0,06 År 2002 (dummy) 0,0410 0,0055 0,0106 0,0014 0,06 År 2003 (dummy) -0,0640 0,0053-0,0173 0,0015 0,06 År 2004 (dummy) -0,1635 0,0052-0,0459 0,0016 0,06 År 2005 (dummy) -0,1487 0,0054-0,0415 0,0016 0,06 År 2006 (dummy) 1,0907 0,0092 0,1696 0,0006 0,06 Konstant -2,8434 0,0098 Pseudo R Maks for log-likelihood-funktion Tabel 1: Probit-model

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 -REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere