Incitamenter og arbejdsløshedsforsikring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Incitamenter og arbejdsløshedsforsikring"

Transkript

1 Incitamenter og arbejdsløshedsforsikring en teoretisk og empirisk analyse Økonomisk øvelse i arbejdsmarkedspolitik Jonas A Kjeldsen aller@stud.ku.dk Vejleder: Karsten Albæk Opponenter: Kristina Pedersen og David Tønners ØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Oktober 2008

2 INDHOLD I Indhold 1 Indledning 1 2 A-kasser i Danmark Det danske dagpengesystem i hovedtræk Udvikling i forsikringsgraden Incitamenter til a-kassen En simpel model Empirisk analyse Probit-model for a-kassevalget Resultater Diskussion og konklusion 11 Litteratur i A Appendix ii

3 1 INDLEDNING 1 1 Indledning I de seneste år er ledigheden i Danmark nået et ekstraordinært lavt niveau, og efterspørgslen efter arbejdskraft er historisk høj. Mange af arbejdsmarkedets beskæftigede har i en lang periode ikke været nervøse for økonomisk tilbageslag eller arbejdsløshed, hvorfor et medlemskab af en arbejdsløshedskasse (herfra kaldt a-kasse) kan virke overflødigt. I den arbejdsmarkedspolitiske debat hører man ofte, at veluddannede og folk med høje indkomster melder sig ud af a-kasserne. Opfattelsen er, at det ikke kan betale sig for disse grupper at være forsikret mod arbejdsløshed igennem a-kasser, da forsikringspræmien i form af dagpenge udgør en alt for lille del af indkomsten til at have nogen betydningsfuld forsikringseffekt. Ved at kigge på beskrivende statistik, afsløres det hurtigt, at store integrerede dele af arbejdsmarkedet bestemt ikke er på vej ud af a-kasserne. Spørgsmålet er, i hvor høj grad faktorer som uddannelse, indkomst og kompensation i det hele taget påvirker a-kassemedlemskabet. Hovedformålet med denne opgave er at undersøge, hvilke forhold der har betydning for, om folk på det danske arbejdsmarked vælger eller fravælger at forsikre sig imod arbejdsløshed gennem en a-kasse. På baggrund af en beskrivelse af dagpengesystemets opbygning og udvikling, vil opgaven diskutere incitamentstrukturer og teoretiske overvejelser, som kan give en forklaring på forskellige effekter. Yderligere vil disse teoretiske overvejelser være fundamentet for en økonometrisk Probit-model, som forsøger at forklare sammenhængene mellem individspecifikke karakteristika, og sandsynligheden for at være medlem af en a- kasse. Opgaven benytter registerdata fra Danmarks Statistik til både beskrivende statistik og til økonometri. Jeg kigger på data fra 1991 til 2006, hvorfor grafer og analyser vil være baseret på den periode. Ved et omfattende dataarbejde, kunne det sandsynligvis have været muligt at fremskaffe data også for Dog har jeg vurderet, at dette års ekstra information ikke ville have høj relevans for opgavens resultater og konklusioner. Jeg har venligst fået lov til at låne datamaterialet, samt at lave økonometrien, på mit arbejde i De Økonomiske Råds Sekretariat. Af hensyn til opgavens omfang, skelnes der ikke mellem forskellige a-kasser i forskellig brancher.

4 2 A-KASSER I DANMARK 2 2 A-kasser i Danmark 2.1 Det danske dagpengesystem i hovedtræk De danske a-kasser står for administrationen af den offentligt regulerede arbejdsløshedsforsikring i Danmark. A-kasserne har til opgave indsamle medlemsgebyrer og udbetale forsikringspræmier. Oprindeligt var a-kasserne en integreret del fagforeningerne, men i 1980 erne forsvandt båndet mellem de to, og i 1988 måtte a-kasser ikke længere stille krav om et samtidigt medlemskab af fagforening. A-kasserne udbyder grundlæggende én type forsikring. Prisen på forsikringen er fast og uafhængig af indkomst, og præmien dækker 90 pct. af den forsikredes indkomst op til en maksimumgrænse. Den højeste dagpengesats er 703 kr. om dagen, hvilket svarer til godt kr. om året for fuldtidsbeskæftigede. 1 Prisen er reguleret til maksimalt på årsniveau at udgøre otte gange den daglige maksimumsgrænse. 2 De vil altså sige at ordningen er selv-finansierende hvis optil kr/ kr = 3, 1 pct. af medlemmerne er ledige. Historisk har ordningen langt fra været selvfinansierende, og Staten dækker underskuddet. Statens udgift til dagpengesystemet afhænger selvsagt i høj grad af konjunkturerne. I Danmark vil de folk som bliver arbejdsløse, og som ikke er forsikrede, normalt have mulighed for komme på kontanthjælp. Kontanthjælpsydelsen er væsentlig lavere end dagpengesatsen, og afhænger af mange forhold, blandt andet af alder, forsørgerbyrde, formue, ægteskabelig status mv. Det danske arbejdsmarkedssystem indeholder efterlønsordningen, som er en tilbagetrækningsordning, som kan tilgås når man fylder 60 år. Kravet for brug af ordningen er, at man har været medlem af en a-kasse i en længere periode og samtidig har indbetalt efterlønsbidrag. 3 Den danske arbejdsmarkedssystem adskiller sig fra andre arbejdsmarkedssystemer ved at prioritere et fleksibelt arbejdsmarked. Hvor eksempelvis det kontinentaleuropæiske regime typisk implicerer restriktive afskedigelsesregler, bygger den danske model i højere grad på offentligt subsidierede arbejdsløshedsforsikringer. Det at alle beskæftigede har mulighed for at forsikre en forholdsvis stor del af deres lønindkomst for et relativt lavt beløb, kombineret med fleksible afskedigelsesregler, bidrager til øget jobskabelse og jobnedlæggelse. Dette får den betydning, at arbejdskraften har relativt nemt ved at blive omflyttet, derhen hvor produktiviteten er størst. Da det generøse dagpengesystem i væsentlig grad er skattefinansieret, har systemet den ulempe at indkomstskatten i højere grad forvrider arbejdsudbuddet. Yderligere vil systemet naturligt medføre en forholdsvis høj mindsteløn, hvilket er med til at marginalisere svage grupper på arbejdsmarkedet. Derfor er der i den priser, kilde: 2 Ifølge Parsons, Tranæs & Lilleør (2003). 3 Jørgensen & Pedersen (2000). Længden af påkrævet medlemskab er steget flere gange.

5 2 A-KASSER I DANMARK 3 danske model et trade-off, når dagpengesystemet skal sammensættes. På den ene side vil en lang dagpengeperiode med en høj ydelse garantere et fleksibelt arbejdsmarked. På den anden side kan dette marginalisere svage grupper, samtidig med at potentielle moral-hazardproblemer kan opstå, hvor ledighed bliver mere attraktivt end beskæftigelse. Omvendt vil en kort dagpengeperiode med en lav ydelse skabe incitamenter til krav om ansættelseskontrakter med mere restriktive afskedigelsesmuligheder, hvilket gør strategier om ansættelser og afskedigelser mere langsigtet og dermed hæmmer fleksibiliteten. Der har i den offentlige debat været stor fokus på, at lave kompensationsgrader 4 kan medføre et faldende a-kassemedlemstal og/eller mere restriktive ansættelser, hvilket er et problem for arbejdsmarkedet. Argumenterne bygger på at dagpengesystemet ikke kan kompensere den tabte arbejdsfortjeneste i ordentlig grad. LO s næstformand Lizette Risgaard siger til Berlinske Tidende den 13. oktober 2008: Det er på allerhøjeste tid, at dagpengesatsen bliver hævet. Ellers risikerer vi, at fundamentet for den danske model krakelerer. Med den lave dagpengesats er der jo udsigt til, at lønmodtagerne vil kræve længere opsigelsesvarsler, når kompensationsgraden på dagpenge er blevet så ringe. Da dagpengesatsen har et loft på godt kr. om året, kan a-kasseforsikringen langt fra være en reel erstatning for mange beskæftigedes indkomst. En person med årsindkomst på f.eks kr. har i tilfælde af arbejdsløshed en kompensationsgrad på ca. 37 pct., hvorimod kompensationsgraden for en person med årsindkomst på kr. ligger på ca. 73 pct. Spørgsmålet er, hvorvidt kompensationsgraden er et godt mål hvor attraktivt a-kassemedlemskabet er for en beskæftiget, eller om begrebet blot kan indikere at den beskæftigede har brug for yderligere sikring på arbejdsmarkedet - enten i form af ansættelseskontrakter eller tillægsforsikringer. 2.2 Udvikling i forsikringsgraden Dette afsnit har til formål at give et overblik over udviklingen i medlemskabet af de danske a-kasser over en årrække. Den procentdel af en gruppe på arbejdsmarkedet, som forsikrer sig imod arbejdsløshed gemmen en a-kasse, kaldes normalt for gruppens forsikringsgrad. Da dette mål tager højde for ændringer i arbejdsstyrken, deriblandt eksempelvis demografiske ændringer, er det informativt omkring udviklingen i aktiviteten i a-kasserne. Forsikringsgraden steg kraftigt i starten af halvfemserne fra ca. 70 pct. i 1991 til ca. 76 pct. i 1996 og er siden da faldet jævnt frem til 2006, jf. den blå kurve i figur 1(a). Det står klart ud fra figuren, at kvinder har en mærkbar højere tendens til at forsikre sig mod arbejdsløshed i forhold til mænd - mere konkret er der en generel forskel i forsikringsgraden på 4 til 6 pct. point over perioden. Det er bemærkelsesværdigt ved en sammenligning af figur 1(a) og figur 1(b), hvordan forsikringsgraden og ledigheden ser ud til i nogen grad at samvariere. Ledigheden steg 4 Kompensationsgraden angiver en persons potentielle dagpengesats i forhold til personens reelle indkomst.

6 2 A-KASSER I DANMARK 4 også kraftigt i staten af halvfemserne, og har stort set været faldende siden da. Begge serier oplevede også en lettere stigning i 1993, for derefter at fortsætte faldet. Dog må det siges, at ledighedens fald op gennem halvfemserne har været noget mere stejlt end forsikringsgradens. Pct. af arbejdsstyrken I alt Mænd Kvinder personer Sæsonkorrigeret ledighed (a) Forsikringsgrad for mænd og kvinder (b) Ledighed Figur 1: Forsikringsgrad og ledighed Det generelle fald i forsikringsgraden op gennem halvfemserne og frem til i dag har i høj grad været drevet af unge, som i mindre og mindre grad har meldt sig ind i a-kasserne. De 15-til-24-åriges forsikringsgrad er faldet med over 20 pct. point fra 1991 frem til 2006, jf. figur 2(a). Denne udvikling må i høj grad anses for at være præget af ungeindsatsen, som i 1996 gjorde dagpengesystemet væsentligt mindre attraktivt for unge under 25 år. 5 Der ses også en faldende tendens for de årige, hvor tillægs -reformer til ungeindsatsen i både 1999 og i 2003 gradvist har gjort dagpengesystemet mindre attraktivt for denne gruppe. Den føromtalte stigning i den samlede forsikringsgrad fra 1991 til 1992 er særligt drevet af 40-til-49-årige. Dette skyldes med høj sandsynlighed den efterlønsreform, som i 1992 hævede kravet om a-kassemedlemskab fra 10 til 20 år. 6 Dvs. at især de 40-til-49-årige i 1992 fik incitamenter til at melde sig ind i en a-kasse, givet at de ville have muligheden for senere at gå på efterløn. Det bemærkes i øvrigt, hvordan forsikringsgraden hos personer mellem 30 og 59 år i høj grad har ligget konstant siden Der har i medierne været meget snak om, at de højtuddannede fravælger a-kasserne. Dette ser ikke ud til at være et stort problem ud fra figur 2(b). De højtuddannedes forsikringsgrad faktisk har ligget konstant i mange år på omkring 80 pct. og ser ikke ud til at være på vej ned, jf. den røde og grønne kurve i figuren. Det er derimod de ufaglærte, som igennem det meste perioden har valgt at forsikre sig mindre. Her skal ungeindsatsen igen tages i betragtning, da det i særlig grad var unge uden uddannelse, som fik dårligere vilkår på 5 Jf. Det Økonomiske Råd (2007). 6 Kilde:

7 2 A-KASSER I DANMARK 5 dagpenge fra Det er vigtig at bemærke, at de ufaglærtes forsikringsgrad ligger på et fundamentalt lavere niveau end de andre gruppers niveau set i lyset af, at ufaglærtes lønninger gennemsnitligt er lavere end de højtuddannedes, og at de dermed har en højere kompensationsgrad. Hvor vidt kompensationsgrad betyder noget for incitamentet til at være i a-kasse, kigges der på senere. Pct. af arbejdsstyrken år år år år år år Pct. af arbejdsstyrken Faglært (inkl. gym. udd.) Lang vid. udd. Kort vid. udd Ufaglært Mellemlang vid. udd (a) Alder (b) Uddannelse Figur 2: Forsikringsgrad fordelt på uddannelse og alder 2.3 Incitamenter til a-kassen I dette afsnit vil der blandt andet på baggrund af beskrivelsen af dagpengesystemet og udviklingen i forsikringsgraden (hhv. i afsnit 2.1 og 2.2) blive argumenteret for, hvilke faktorer der påvirker incitamentet til at være i a-kasse. Til at starte med er det oplagt at kigge sandsynligheden for at blive ledig, da denne må have effekt på incitamentet til at forsikre sig. Mikroøkonomisk teori tilsiger, at det enkelte individs sandsandsynlighed for at blive ledig afhænger af en masse observerbare og uobserverbare størrelser, så som talent, umage (effort), jobtype, branche osv. 7 For at undgå en alt for kompliceret model, kan et forsimplet mål for ledighedssandsynligheden f.eks. være den regionale ledighed i individets bopælsområde. Som vi så i forrige afsnit, virker det som om, at ledigheden har en forholdsvis stor effekt på incitamentet til at forsikre sig, hvorfor denne forsimpling kan være udmærket og praktisk, på trods af, at den ikke fanger de helt individspecifikke elementer. På baggrund af figur 1(a) i afsnit 2.2 må det konkluderes, at køn også er en vigtig faktor for incitamentet til arbejdsløshedsforsikring. Det er nærliggende at tro, at dette som minimum skyldes to faktorer. For det første kan man forestille sig, at effekten af køn giver udslag gennem en risikoaversionsparameter i den forstand, at kvinder kan tænkes at have 7 Eksempelvis Mas-Colell, Whinston & Green (1995).

8 2 A-KASSER I DANMARK 6 større aversion overfor uforsikret ledighed i forhold til mænd. Yderligere kan det være, at kvinder har (eller tror de har) en større ledighedssandsynlighed af forskellige årsager, og at kønnet derfor er en af de individspecifikke faktorer som omtalt ovenfor. I næste afsnit vælger jeg dog at lade køn indgå separat i modellen, og ikke gennem en parameter for ledighedssandsynlighed eller risikoaversion. Det må med stor sikkerhed gælde, at det enkelte individs nytte ved a-kassemedlemskab alt andet lige er negativt korreleret med prisen på et medlemskab, samt at nytten er positivt korreleret med dagpengesatsen. Dagpengesatsen kan opskrives ved følgende funktion: D = min(0.9 indkomst, dagpengelof t) (1) Vi har altså at dagpengesatsen, og dermed nytten ved forsikringen, stiger med indkomsten til en hvis grænse. Der er umiddelbart ikke nogen teoretisk grund til at tro, at indkomst skulle påvirke incitamentet i den modsatte retning, hvilket ellers er en almen opfattelse. Fra nyhedsbrevet Agenda den 16. oktober: Aldrig før har der været så mange højtuddannede, der er medlem af en a-kasse. Det er paradoksalt, idet højtuddannede samtidigt er den gruppe med den laveste reelle kompensationsgrad. Det vil sige, at dagpengene kun kan kompensere for en mindre del af den tidligere indtægt, hvis en højtuddannet ryger på dagpenge. 8 Det ofte fremførte argumentet om at beskæftigede med høje indkomster 9 vil have aftagende nytte ved a-kasser når indkomsten stiger, fordi kompensationsgraden ligeledes aftager, mener jeg ikke holder. Ved beslutningen om a-kassemedlemskab vil den beskæftigede afveje det forventede afkast af ordningen op imod alternative forsikringsmuligheder. På grund af det offentligt subsidierede arbejdsløshedsforsikringssystem, vil der ofte ikke være gode alternativer end a-kassen. Det giver f.eks. ikke meget mening som privat forsikringsselskab at konkurrere med a-kasserne på en grundforsikring. Derimod eksisterer der oplagt et marked for tillægsforsikringer, da disse produkter kan supplere dagpengene, således at også dem med høje indkomster, kan have en høj kompensationsgrad. Dermed bør en høj indkomst (og dermed en lav kompensationsgrad) ikke have indflydelse på om a-kassen fravælges, så længe at forsikringsprisen er lavere end den forventede gevinst ved forsikringen, og at der ikke er bedre alternativer. Et alternativ, som selvfølgelig skal vurderes, er kontanthjælpsordningen, hvilket til en vis grad skal ses som en gratis arbejdsløshedsforsikring. Kontanthjælpsydelsen er væsentlig lavere end dagpengesatsen og afhænger af en masse forhold, blandt andet af alder, forsørgerbyrde, formue, ægtefælles indkomst mv. Der er grunde til, at kontanthjælpsordningen ikke er en direkte substitut til dagpenge. Det kan f.eks. være social status, aktiveringregler mv., der bevirker, at kontanthjælp ikke ses som en mulighed. Hvis vi ser bort fra disse forhold og opfatter kontanthjælpen som et alternativ til a-kassemedlemskab, må forskellen mellem 8 Nyhedsbrevet Agenda (2008) 9 Med høj indkomst menes der indkomster højere end dagpengeloftet.

9 3 EMPIRISK ANALYSE 7 disse ydelser sige noget om hvor meget a-kassemedlemskabet netto er værd. Som vi så i figur 2(b), er det i særlig grad de ufaglærte, som fravælger a-kasseforsikringen. Helt generelt vil der ofte være en sammenhæng mellem ufaglærte og beskæftigede i de laveste indkomstdeciler. I så fald hænger dette godt sammen med teorien om, at grupper med indkomster lavere end dagpengeloftet opnår relativ lav nytte ved a-kassemedlemskab. 2.4 En simpel model Ved at antage at dagpenge og kontanthjælp er substitutter, og ved at tilknytte nyttefunktionerne u og ν til hhv. nytte af dagpenge og kontanthjælp, kan vi definere nytten af medlemskab af en a-kasse, korrigeret for alternativ-nytte, som U = u ν. Med udgangspunkt i argumentationen i forrige afsnit kan vi sige, at nyttefunktionen U afhænger af følgende variabler: Pris for medlemskab, P. Dagpengesats, D(M), som op til en hvis grænse afhænger af personlig indkomst i beskæftigelse, M. Kontanthjælpssats, κ. Sandsynlighed for at blive arbejdsløs, θ. Kvinde (binær variabel), kvinde. Argumentationen tilsiger, at afhængighedsforholdet ser ud på følgende måde, U = u(p, D (M), θ, kvinde) ν(κ) (2) hvor fortegnene under funktionerne angiver hvordan variablerne alt andet lige påvirker nytten, antaget at nyttefunktionen er additiv seperabel. 10 Der er oplagt andre faktorer, som kunne/burde indgå i (2), blandt andet hvordan krav om aktivering og aktiv jobsøgning påvirker nytten af hhv. dagpengene og kontanthjælpen. Ønsket om på et senere tidspunkt, at gå på efterløn er også en oplagt forklaringsfaktor. Modellen ville også være mere virkelighedstro, hvis en risikoaversionsparameter blev inkluderet. Ovenstående model forsøger simpelt at beskrive, hvordan de vigtigste faktorer påvirker forsikringsnytten, med den restriktion at modellen samtidig skal kunne være fundamentet for en empirisk analyse, hvor tilgængelighed af datamateriale spiller en begrænsende rolle. 3 Empirisk analyse I dette afsnit vil en Probit-model blive estimeret, som tager udgangspunkt i ligning (2), med det formål at analysere, i hvor stor en grad de føromtalte faktorer påvirker a-kassevalget i Danmark. 10 Denne tankegang følger Parsons et al. (2003).

10 3 EMPIRISK ANALYSE Probit-model for a-kassevalget Det må forventes, at den beskæftigedes sandsynlighed for at vælge a-kassemedlemskab frem for ikke vælge det (omtales herfra med: sandsynlighed for a-kasse) hænger godt sammen med netto -nytten 11 ved a-kassemedlemskabet. Bag denne forventning ligger der en rationalitetsantagelse. Om et individ er medlem af en a-kasse eller ikke, kan beskrives med en binær variabel, og i denne analyse ignoreres betydningen af forskellige a-kasser. Da vi ønsker at estimere, hvordan sandsynligheden for a-kasse påvirkes af diverse faktorer, kan en Probit-model med fordel tages i brug. Probit- og Logit-modeller er binær-responsmodeller, hvor den afhængige variabel kun kan antage to værdier. Fordelen ved Probit- og Logit-modellers specifikation er, at prædikterede værdier af den afhængige variabel kan opfattes som sandsynligheder, hvilket er en attraktiv egenskab i dette tilfælde. De endogene variabler forklarer den afhængige variabel gennem en funktion G, således at P(y = 1 x) = G(βx), hvor βx = β 0 + β 1 x β K x K Hvis G er specificeret som Probit- eller Logit-funktionen, vil sandsynligheden P(y = 1 x) altid ligge mellem 0 og 1, da Probit- og Logit-funktionens funktionsværdi altid ligger mellem 0 og Valget af Probit eller Logit bør afhænge af, hvordan man forestiller sig, at det uobserverbare i modellen er fordelt. Hvis fejlledet er normalfordelt, bør Probitfunktionen vælges, og hvis fejlledet er logistisk fordelt, bør Logit-funktionen vælges. I praksis er det typisk svært at vide, hvordan modellens uobserverbare elementer fordeler sig, men heldigvis vil valget af fordeling ikke betyde så meget for resultaterne, hvis der blot er mange observationer i data. Probit- og Logit-modeller estimeres med maksimumlikelihood-estimation, hvor der netop kræves en specifik antagelse om fordelingen af data. Jeg specificerer nu y som valg a-akasse og antager, at y kan beskrives gennem en Probitmodel, hvor de forklarende variabler indgår lineært som βx = β 0 + β 1 P + β 1 D(M) + β 2 θ + β 3 kvinde + δλ (3) At modellere kontanthjælpssatsen for det enkelte individ, κ fra ligning (2), er i princippet muligt, men det har vist sig at være en lidt for stor opgave, da κ bør afspejle de komplicerede kontanthjælpsregler, som de bliver benyttet i den kommunale sagsbehandling. I stedet for, har jeg valgt at placere en del af de variabler, som i høj påvirker kontanthjælpssatsen, vektoren Λ. Denne vektor indeholder diverse dummyvariabler, der beskriver individets alder, om individet er gift, og om individet har børn, om individet er beskæftiget (evt. på 11 Dvs. nytten af a-kassen fratrukket nytten ved kontanthjælp. 12 Wooldridge (2002)

11 3 EMPIRISK ANALYSE 9 deltid). Yderligere indeholder Λ også dummyvariabler for uddannelse, hvilket ikke indgår i den teoretiske model, men som i lyset af figur 2(b) nok også bør indgå. Til rådighed for estimationen har jeg registerbaseret data fra Danmarks Statistik for årene 1991 til Af flere grunde er det en fordel af have tværsnitdata for forskellig år. For det første har man mulighed for få et rigtig stort antal observationer, hvilket er en behageligt i forhold til Probit-modellen, hvor fordelingen reelt ikke kendes. Men vigtigst af alt, vil information over flere år kunne give nogle stærkere estimater af effekterne, da enkelte års uregelmæssigheder (f.eks. som følge af reformer) ikke vil få stor effekt i det samlede billede. Ved at poole de forskellige års tværsnit, og ved at inkludere dummyvariabler for alle år (på nær et), tillades normalfordelingen at variere over tid, og estimaterne vil (optimalt set) være renset for tid. Den population jeg har udvalgt til brug i analysen indeholder personer i arbejdsstyrken. Da retten til dagpenge ophæves når man er 65 år, indeholder data alle beskæftigede og ledige mellem 15 og 64 år. Variablerne alder og uddannelse er, på samme måde som variablen år, også konstrueret som grupper af binære variabler. Det har den fordel, at man kan estimere en effekt for en specifik gruppe, eksempelvis de årige eller dem med mellemlang videregående uddannelse. Det er året 1991, aldersgruppen årige og uddannelsesgruppen ufaglærte, som ikke er inkluderet i estimationen, og som derfor fungerer som den reference, resultaterne skal vurderes i forhold til. Hvert års tværsnitdatasæt indeholder ca. 2,8 mio. observationer, og er poolet i 16 år, hvilket giver omkring 45 mio. observationer. Af hensyn til beregningskapacitet er modellen kun kørt på 10 pct. tilfældigt udvalgt stikprøve, dvs. ca. 4,5 mio. observationer. 3.2 Resultater Probit-modellens estimerede koefficienter og standardafvigelser er præsenteret i tabel 1 i Appendix. Det er i modsætning til en OLS-model svært at fortolke størrelsesordnen af effekter direkte på Probit-modellens estimater, da det alene er igennem funktionen G, at effekten på sandsynligheden for succes i responsvariablen kan vurderes. Derfor er der i tabel 1 også vist variablenes marginale effekter på sandsynligheden for a-kasse, (dg/dx), når funktionen er evalueret i alle variablernes gennemsnit. 13 For at kunne få en ide om hvordan denne teoretiske gennemsnitsperson ser ud, er variablernes gennemsnit præsenteret længst til højre i tabellen. Alle estimerede parametre er hver især testet signifikante på 1 pct. test-niveau med t-tests, som er antaget asymptotisk standardnormalfordelte a N(0, 1) under nulhypotesen, hvilket er en plausibel antagelse med antallet af observationer taget i betragtning. 13 Det er klart, at man for binære variabler ikke kan tale om marginale effekter på sandsynligheden. For disse variabler menes der ændringen G(x 0 + β 1 x β K x K ) G(β 1 x β K x K ) for eksempelvis dummy-variablen x 0. Wooldridge (2003).

12 3 EMPIRISK ANALYSE 10 Den potentielle dagpengesats, der angiver det dagpengebeløb, som et individ vil få udbetalt i tilfælde af ledighed, er for hvert individ beregnet ud fra ligning (1) på baggrund af personens indkomst samt det pågældende års dagpengesats. 14 Denne variabel påvirker som forventet positivt på a-kassesandsynligheden. Den marginale effekt af kr. højere dagpengesats, vil alt andet lige medføre, at gennemsnitspersonen vil have 0,35 pct. større sandsynlighed for at være a-kassemedlem. Jeg har valgt at bruge den aggregerede regionale ledighed som proxy for det enkelte individs sandsynlighed for ledighed. Som forklaret i afsnit 2.3 er dette en rå approksimation, som ikke fanger de uobserverbare individspecifikke elementer. Da data er fra før kommunalreformen, er en opdeling af ledigheden på amter valgt. I overensstemmelse med teorien observeres det, at sandsynligheden for a-kasse stiger kraftigt regional ledighed. Ifølge modellen vil en ledighedsstigning på 1 pct. point medfører en alt-andet-lige-stigning på 1,8 pct. i sandsynlighed for a-kasse. Indkomstvariablen er vældig signifikant (både med t-test og LR-test), og er derfor alligevel inkluderet i modellen (udover at være det igennem de potentielle dagpenge), selv om teorien ikke umiddelbart tilsiger, at den bør være det. Effekten af stigende indkomst er negativ, men dog forholdsvis lille. Gennemsnitspersonen får alt andet lige mindsket sin sandsynlighed for a-kassemedlemskab med 0,04 pct. per kr. indkomsten stiger. Så ved en indkomststigning på kr., vil sandsynligheden alt andet lige stige med 0,4 pct. En af forklaringerne på, at indkomsteffekten alligevel viser sig at være signifikant negativ, kan være, at indkomst muligvis indeholder information om sandsynligheden for at blive ledig. Dette er tilfældet hvis indkomst er korreleret med nogle af de tidligere omtalte individspecifikke uobserverbare størrelser, så som evne eller talent. Derfor tror jeg stadigvæk på, at indkomst (over dagpengeloftet) isoleret set ikke påvirker nytten af af a-kassen. Som beskrevet tidligere, har individets formue en effekt på størrelsen af kontanthjælpen og dermed på et af alternativerne til dagpenge. Dog slår denne effekt tilsyneladende ikke bemærkelsesværdigt igennem på sandsynligheden af a-kasse, idet formuevariablen er insignifikant (og derfor udeladt af modellen). At formue er insignifikant bekræfter i øvrigt, at valget af a-kasseforsikring hovedsageligt determineres af det forventede afkast af medlemskabet, og ikke af hvor velstillet man i øvrigt er. I følge mine teoretiske overvejelser i afsnit 2.3, bør en beskæftigets kompensationsgrad ikke påvirke hvor attraktiv en a-kasseforsikring er. For at kunne vurdere hvorvidt dette er empirisk rigtig, har jeg ud fra variablen potentiel dagpengesats udregnet kompensationsgrader for hvert individ i beskæftigelse. Ved at inkludere kompensationsgraden i stedet for indkomst, og ved at køre modellen uden de ledige 15, finder jeg, at kompensationsgraden er 14 Ledige individer har deres faktiske dagpenge som potentiel dagpengesats. Dagpengesatserne er fundet i forskellige udgaver af Statistik Årbog, DST. 15 De ledige pilles ud, da de vil have en kompensationsgrad på 100 pct.

13 4 DISKUSSION OG KONKLUSION 11 insignifikant, og altså ikke har relevant forklaringskraft på a-kassesandsynligheden (denne model er ikke rapporteret). Det vil altså sige, at empirien også peger på, at højere kompensationsgrad ikke giver mindre incitament til melde sig ind i en a-kasse. Modellens resultater for alders- og uddannelses-dummier, stemmer i øvrigt godt overens med figur 2(a) og 2(b). I forhold til de årige, som er referencegruppen, stiger sandsynligheden for a-kasse med aldersgrupperne nogenlunde som i 2(a). Det ses hvordan personer med videregående uddannelser samt de faglærte har øget sandsynlighed for a-kasse i forhold til de ufaglærte. Til sidst ses det, at kvinde-dummiens koefficient er positivt som forventet. Det at være gift påvirker a-kassesandsynligheden positivt, hvilket giver mening ud fra kontanthjælpsargumentet. Det at have små børn påvirker også positivt, hvilket antageligt skyldes småbørnsfamiliers højere risikoaversion. 4 Diskussion og konklusion Probit-modellen er i stand til at bestemme størrelsesordenen på rigtig mange effekter helt i tråd med de fleste af mine teoretiske overvejelser. Den regionale ledighed har, i forhold til faktorer som indkomst, formue og kompensationsgrad, rigtig stor effekt på trangen til forsikring. Dette er et rigtig vigtigt resultat, som indikerer, at a-kassetilknytningen varierer med konjunkturerne. Dermed er der basis for at tro, at noget af det fald vi så i forsikringsgraden fra 2003 til 2006 i figur 1(a), hvor Danmark generelt var præget af høj vækst, vil stige igen i de kommende år, hvor vi med stor sandsynlighed vil opleve aftagende beskæftigelse og stigende ledighed. Men som beskrevet, ligger størstedelen af faldet i forsikringsgraden hos de unge og hos de ufaglærte, som har meldt sig mindre og mindre ind i a-kasserne, og dette skal i høj grad ses i lyset af ungeindsatsen. Det vil på længere sigt selvsagt medføre et problem, hvis disse årgange ikke melder sig ind, når de bliver ældre. Dog viser analysen, at den integrerede del af arbejdsmarkedet har et ønske om forsikring. Så her handler det om at have et offentligt subsidieret dagpengesystem, som er mere attraktivt end alternativet, hvilket bestemt lader til at være tilfældet i dag. Der er altså ikke noget der tyder på at dagpengesystemet fremover vil være i fare pga. manglende deltagelse. Dog vil det helt bestemt være en udfordring at opnå den arbejdsmarkedspolitiske målsætning om at skaffe mere arbejdskraft i Danmark uden at gøre dagpengesystemet mindre attraktivt for den nuværende beskæftigelse. Arbejdsmarkedspolitikken ønsker, for at øge arbejdsudbuddet, at begrænse situationen, hvor ledighed er præfereret frem for beskæftigelse. Samtidig skal bibetingelsen opfyldes, at også personer med lav ledighedssandsynlighed stadigvæk har incitament til at være forsikret. Man kan populært sige, at der er et trade-off mellem et moral-hazard-problem, og et adverse-selectionproblem. En del af de nuværende forslag (blandt andet fra Arbejdsmarkedskommissionen)

14 4 DISKUSSION OG KONKLUSION 12 handler mere om at forkorte dagpengeperioden, end at reducere ydelsen. Dette bygger på en formodning om, at de store integrerede grupper på arbejdsmarkedet ikke føler behov for at forsikre sig imod langtidsledighed, men derimod primært har brug for en relativ kort dækning. Derfor formodes det, at disse gruppers nytte ikke vil falde i betragtelig grad som følge kortere forsikringsperiode, mens at incitamenterne til komme tilbage i beskæftigelsen forøges for de langtidsledige. Det er usandsynligt, at Probit-modellen har alle betydningsfulde elementer indeholdt. Især er der tre faktorer, som er svære at observere, og som ikke indgår direkte. i) Som tidligere nævn er sandsynlighed for ledighed svær at observere. Ved at også inddrage aggregerede branche-ledighedstal, indkomst, evt. karakterer fra folkeskole/gymnasium etc., kan man måske lave en bedre proxy for evne, og dermed ledighedssandsynlighed. Problemet er bare, at et sådan instrument ikke kan testes. ii) Individernes risikoaversion er som omtalt også svært at vurdere. iii) Det er oplagt, at folk der planlægger at gå på efterløn, ikke blot har forsikringsincitamentet i a-kassen. Da disse tre faktorer antageligt ikke ændrer sig væsentligt over tid, kunne man med fordel opbygge en fixed-effekt-paneldatamodel, som netop er i stand til at eliminere tidskonstante faktorer. Dog ville dette medføre andre problemer, da modellens variabler ikke ændrer sig så meget over tid. Af hensyn til opgavens omfang, er en sådan model ikke estimeret. Denne opgave har vist, at tilslutningen til det danske dagpengesystem er stor og ikke står overfor uoverskuelige udfordringer. Der er tegnet et klart billede af, at den brede del af beskæftigelsen bestemt har incitament til at være arbejdsløshedsforsikret, og at faktorer som længere uddannelser, formue, kompensationsgrad og til dels indkomst generelt ikke har ret meget at sige, når folk vælger om de ønsker a-kassemedlemskab eller ikke.

15 LITTERATUR i Litteratur Det Økonomiske Råd (2007), Dansk Økonomi Forår 2007, Schultz Grafisk. Jørgensen, T. M. & Pedersen, C. D. (2000), Arbejdsmarkedspolitik, Handelshøjskolens Forlag. Mas-Colell, A., Whinston, D. M. & Green, J. R. (1995), Microeconomic Theory, Oxford University Press. Nyhedsbrevet Agenda (2008), Højtuddannede strømmer i a-kasse, Parsons, D., Tranæs, T. & Lilleør, H. B. (2003), Voluntary public unemployment insurance, CESIFO Working Paper (1010). Wooldridge, J. M. (2002), Econometric Analysis of Cross Section and Panel Data, The MIT Press. Wooldridge, J. M. (2003), Introductory Econometrics - A Modern Approach, 2E, Thomson South-Werster.

16 A APPENDIX ii A Appendix Kildehenvisning for figurer. Figurerne 1(a), 2(a) og 2(b) bygger på egne beregninger på baggrund af registerdata på 100 pct. population. Ledighedsserien i figur 1(b) er fra Statistikbanken.dk.

17 A APPENDIX iii Responsvariabel: a-kasse (dummy) Probit dprobit Forklarende variabler Koef. Std.afv dg/dx Std.afv Gns. Potentiel dagpengesats (i kr) 0,0132 0,0000 0,0035 0, ,14 Regional ledighedspct. på 14 amter 0,0692 0,0006 0,0183 0,0002 7,43 Indkomst (i kr) -0,0013 0,0000-0,0004 0, ,28 Kvinde (mand) (dummy) 0,3663 0,0019 0,0961 0,0005 0,47 Gift, reg. parforhold etc. (dummy) 0,2258 0,0022 0,0597 0,0006 0,52 Beskæftiget (ledig) (dummy) 0,0603 0,0035 0,0163 0,0010 0,94 Deltid (ikke-deltid) (dummy) -1,0594 0,0031-0,3570 0,0012 0,14 Aldersgruppe 20 til 24 (dummy) 0,7226 0,0063 0,1418 0,0009 0,10 Aldersgruppe 25 til 29 (dummy) 1,2182 0,0064 0,1987 0,0006 0,11 Aldersgruppe 30 til 34 (dummy) 1,3976 0,0066 0,2159 0,0006 0,12 Aldersgruppe 35 til 39 (dummy) 1,4486 0,0066 0,2194 0,0006 0,13 Aldersgruppe 40 til 44 (dummy) 1,5142 0,0067 0,2217 0,0006 0,12 Aldersgruppe 45 til 49 (dummy) 1,5664 0,0067 0,2240 0,0005 0,12 Aldersgruppe 50 til 54 (dummy) 1,6146 0,0068 0,2217 0,0005 0,11 Aldersgruppe 55 til 59 (dummy) 1,6062 0,0069 0,2123 0,0005 0,09 Aldersgruppe 60 til 64 (dummy) 1,3128 0,0077 0,1782 0,0005 0,04 Børn mellem 0 og 2 i hust. (dummy) 0,1447 0,0032 0,0362 0,0007 0,10 Børn mellem 3 og 6 i hust. (dummy) 0,0537 0,0030 0,0139 0,0008 0,13 Børn over 7 i hust. (dummy) -0,0270 0,0024-0,0072 0,0007 0,29 Udd. faglært (dummy) 0,4409 0,0021 0,1101 0,0005 0,37 Udd. kort vidergående (dummy) 0,0785 0,0042 0,0201 0,0010 0,04 Udd. ml.lang vidergående (dummy) 0,0661 0,0028 0,0171 0,0007 0,13 Udd. lang vidergående (dummy) 0,0725 0,0039 0,0186 0,0010 0,05 Udd. uoplyst (dummy) -0,2328 0,0064-0,0676 0,0020 0,02 År 1992 (dummy) 0,0955 0,0046 0,0243 0,0011 0,06 År 1993 (dummy) 0,0178 0,0048 0,0047 0,0012 0,06 År 1994 (dummy) -0,0207 0,0048-0,0055 0,0013 0,06 År 1995 (dummy) 0,1156 0,0047 0,0291 0,0011 0,06 År 1996 (dummy) 0,1862 0,0048 0,0455 0,0011 0,06 År 1997 (dummy) 0,2214 0,0049 0,0533 0,0011 0,06 År 1998 (dummy) 0,2228 0,0052 0,0536 0,0011 0,06 År 1999 (dummy) 0,2315 0,0054 0,0555 0,0012 0,06 År 2000 (dummy) 0,1709 0,0055 0,0421 0,0012 0,06 År 2001 (dummy) 0,0983 0,0055 0,0249 0,0013 0,06 År 2002 (dummy) 0,0410 0,0055 0,0106 0,0014 0,06 År 2003 (dummy) -0,0640 0,0053-0,0173 0,0015 0,06 År 2004 (dummy) -0,1635 0,0052-0,0459 0,0016 0,06 År 2005 (dummy) -0,1487 0,0054-0,0415 0,0016 0,06 År 2006 (dummy) 1,0907 0,0092 0,1696 0,0006 0,06 Konstant -2,8434 0,0098 Pseudo R Maks for log-likelihood-funktion Tabel 1: Probit-model

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006 Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

Forsikringsgrad i a-kasserne - ny opgørelsesmetode giver mere retvisende billede af forsikringsgrad i a-kasserne

Forsikringsgrad i a-kasserne - ny opgørelsesmetode giver mere retvisende billede af forsikringsgrad i a-kasserne Dato: 12. oktober 2018 Michel Klos Ref.nr.: D18-6527 Forsikringsgrad i a-kasserne - ny opgørelsesmetode giver mere retvisende billede af forsikringsgrad i a-kasserne I dette notat fremgår det bl.a. at:

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Efterlønsordningen i dag

Efterlønsordningen i dag Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Dansk Økonomi, efterår 2018

Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

1. Intoduktion. Undervisningsnoter til Øvelse i Paneldata

1. Intoduktion. Undervisningsnoter til Øvelse i Paneldata 1 Intoduktion Før man springer ud i en øvelse om paneldata og panelmodeller, kan det selvfølgelig være rart at have en fornemmelse af, hvorfor de er så vigtige i moderne mikro-økonometri, og hvorfor de

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Økonometri 1. Dummyvariabler 13. oktober Økonometri 1: F10 1

Økonometri 1. Dummyvariabler 13. oktober Økonometri 1: F10 1 Økonometri 1 Dummyvariabler 13. oktober 2006 Økonometri 1: F10 1 Dagens program Dummyvariabler i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.3-7.6) Dummy variabler for kvalitative egenskaber med flere

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion Dagens program Økonometri 1 Dummy variable 4. marts 003 Emnet for denne forelæsning er kvalitative variable i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.5-7.6+8.1)! Husk at udfylde spørgeskema 3!

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

A Working Future. Atypiske ansættelser

A Working Future. Atypiske ansættelser A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf

Læs mere

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig

Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen

Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Fleksjob og ledighedsydelse

Fleksjob og ledighedsydelse 09-0379 - 03.07.2009 Kontakt: mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fleksjob og ledighedsydelse En ny FTF-undersøgelse viser, at den procentvise største stigning i antallet fleksjobbere er sket blandt fleksjobbere

Læs mere

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2 Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003 Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 1 Evalueringer Kun 23 har udfyldt evalueringsskemaerne ud af ca. 120 tilmeldte til eksamen Resultatet kan ses på hjemmesiden

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere