ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMESYSTEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMESYSTEM"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 157 Offentligt Til: E.ON. Danmark Dokumenttype Rapport Dato December 2011 ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMESYSTEM TILTAG TIL FORBEDRING AF BRUGERØKONOMIEN

2 ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMESYSTEM TILTAG TIL FORBEDRING AF BRUGERØKONOMIEN Revision 02 Dato Udarbejdet af KLF Kontrolleret af AD/HST Godkendt af Beskrivelse KLF Rapport om forskellige tiltag for at få reduceret varmeprisen i Ørslev Terslev fjernvarmesystem Ref

3 INDHOLD 1. Formål 1 2. Konklusion Tiltagenes samlede årlige besparelse Årlig besparelse for en standardforbruger Fjernvarmens konkurrencedygtighed 3 3. Nyt flisfyret varmeværk Overordnede forhold Anlægsstørrelse og anlægspris Priser for træflis Udgifter til drift og vedligehold 7 4. Nyt solvarmeanlæg 8 5. Forsyningsledning fra Haslev 9 6. Teknisk-økonomiske analyser Reference Tiltag Forbedring af afkølingen Generelt Reguleringstekniske indgreb Afkølingsforbedring i Ørslev-Terslev Reduktion af pumpearbejdet Reduktion af varmetabet Konklusion for afkølingsforbedring 14

4 TABELLER Tabel 1 Samlet økonomisk resultat for Ørslev-Terslev fjernvarmeforsyning... 2 Tabel 2 Besparelse for en standardforbruger ved flispris på 45 kr./gj... 3 Tabel 3 Besparelse for en standardforbruger ved flispris på 40 kr./gj... 3 Tabel 4 Forsyningsalternativer for en standardforbruger Tabel 5 Årlige varmeudgifter for forsyningsalternativerne... 4 Tabel 6 Driftsdata for det eksisterende anlæg Tabel 7 Nøgleresultater fra driftssimulering FIGURER Figur 1 En mulig placering af et flisfyret kedelanlæg med lager (blå farveangivelse) Figur 2 Anlægsomkostninger som funktion af solvarmeanlægget størrelse samt tilhørende solvarmepris... 8 Figur 3 Forslag til ledningstrace for en forsyningsledning fra Haslev... 9 Figur 4 Driftssimulering af 0,95 MW fliskedelanlæg Figur 5 Driftssimulering ved m 2 solvarmeanlæg Figur 6 Driftssimulering ved 0,5 MW fliskedel og m 2 solvarmeanlæg BILAG Bilag 1 Beregningsark

5 1 1. FORMÅL Rambøll deltog frem til ultimo juni 2011 i en undersøgelse omkring kraftvarmeforsyningen i Ørslev-Terslev. Undersøgelsen var initieret af Faxe Forsyning, som ønskede de forskellige problematikker klarlagt i forbindelse med en evt. overtagelse af kraftvarmeværket og fjernvarmenettet. På samme tidspunkt gennemførte Rambøll et studie for Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker med titlen "Redningsplan, små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker". Studiet blev afsluttet september I efteråret 2011 havde E.ON et konstruktivt møde med varmegruppen i Faxe Kommune om Ørslev-Terslev Fjernvarme. Med baggrund i de generelle anbefalinger i Rambølls redningsplanrapport omkring mulige tekniske og organisatoriske tiltag, blev mulighederne for at forbedre økonomien i varmeforsyningen diskuteret. Som fortsættelse af dette aftalte E.ON med Rambøll, at RAMBØLL udarbejdede nærværende rapport. I praksis adskiller forholdene i Ørslev-Terslev sig ikke markant fra den generelle model i Rambølls redningsplan, men f.eks. er ledningsnettets varmetab på over 40 % en stor udfordring. Varmetabet skyldes hovedsageligt to forhold: Dels det udstrakte ledningsnet mellem Ørslev og Terslev og dels et stigende antal varmekunder, som melder sig fra fjernvarmeforsyningen. Allerede i den første opgave for Faxe Forsyning - hvor kommissoriet opgave var at vurdere mulighederne for, at et selskab under Faxe Forsyning kunne overtage værk og net - blev der opstillet flere varmeforsyningsalternativer som sammenligningsgrundlag for kunderne i Ørslev-Terslev. I dette notat præsenteres forskellige investeringstiltag - fra 3,6 op til 10,5 mio. kr. - der kan medføre en økonomisk gevinst. Det drejer sig dels om at etablere et nyt flisfyret kedelanlæg, dels et solvarmeanlæg og dels en kombination heraf. Desuden ses der på sammenkobling med fjernvarmesystemet i Haslev ved at etablere en 4,5 km forsyningsledning fra Haslev halmfyrede kraftvarmeværk frem til E.ONs motoranlæg på Terslev Skolevej. Størrelsen af gevinsten ved investeringstiltag vil i høj grad afhænge af, hvordan investeringen finansieres. Her kan muligheden for kommunegaranteret låntagning blive aktuelt. Der præsenteres desuden konsekvensen af, at 50 kunder tilsluttes fjernvarmesystemet - enten ved gentilslutning eller som nye kunder. Ydermere er optimering af fremløbstemperatur hhv. afkøling et vigtigt emne, som kan anbefales gennemført uanset alternativ. Dette beskrives nærmere i en separat vurdering i afsnit 7. Regnskabstekniske forhold såsom muligheden for at sænke den faste tarif gennem forlængelse af afskrivningerne på det eksisterende anlæg berøres ikke nærmere i notatet. Ved analysen af fjernvarmen skal det dog nævnes, at der tages udgangspunkt i tarifbladet for 2012, hvor der i det tilhørende budget er foretaget i ekstraordinær afskrivning af anlægsaktiverne, der dog delvist neutraliseres af en overført overdækning fra sidste år. Alt i alt resulterer det i, at der vises lidt højere fjernvarmeudgifter end det normale niveau. Endelig skal det noteres, at Rambøll også anser en optimering af forbindelsen mellem byerne for væsentlig, men en nærmere analyse holdes uden for dette notat.

6 2 2. KONKLUSION 2.1 Tiltagenes samlede årlige besparelse Resultatet af analysen er samlet i tabel 1. De viste tiltag er beskrevet nedenfor. Alle priser er 2011-priser ekskl. moms. Enhed 1000 kr. Reference Fliskedel Fliskedel Solvarme Flis+Sol 50 nye Ledning 0,95 MW 1,5 MW 4000 m m2 kunder Haslev Naturgasmotor Elsalg Eltilskud Gaskøb Afgifter mv Drift og vedligehold Start/stop Naturgaskedel Driftsudgifter Naturgasafgifter Distribution T&L&B Fliskedel, drift Fliskedel, anlæg Solvarmeanlæg, drift Solvarmeanlæg, anlæg Haslev-ledning, varme -674 Haslev-ledning, anlæg Ekstra kunder Sum Besparelse Tabel 1 Samlet økonomisk resultat for Ørslev-Terslev fjernvarmeforsyning Ud fra en reference, der svarer til budgettet for 2012 viser tabel 1 følgende tiltag: Lille fliskedel: En ny 0,95 MW flisfyret kedel etableres med 500 m 2 lagerhal. Der er ikke røggaskondensering og kun cyklonfiler. Anlægspris: 3,6 mio. kr. Ved en forventet flispris på omkring 45 kr./gj (162 kr./mwh) betyder det, at fliskedlen overtager ca. 64 % af varmeproduktionen. Finansieres anlægget med et 5,5 % lån over 20 år, vil den årlige besparelse udgøre ca kr. Optimal størrelse fliskedel: En ny 1,5 MW flisfyret kedel etableres med 650 m 2 lagerhal. Anlægspris 4,3 mio.kr. Der er ikke røggaskondensering og kun cyklonfiler. Ved en forventet flispris på omkring 45 kr./gj (162 kr./mwh) betyder det, at fliskedlen vil overtage ca. 80 % af varmeproduktionen. Finansieres anlægget med et 5,5 % lån over 20 år, vil den årlige besparelse udgøre ca kr. Storskala-solvarmeanlæg: Et nyt m 2 solvarmeanlæg etableres. Anlægspris: 7,1 mio.kr. inkl. 0,3 mio. kr. for tilslutning til fjernvarmesystemet. Solvarmen vil overtage ca. 20 % af varmeproduktionen. Finansieres anlægget med et 2,5 % lån over 25 år, vil den årlige besparelse udgøre ca kr. Kombination af lille fliskedel og storskala-solvarmeanlæg: En ny 0,95 MW flisfyret kedel etableres sammen med et nyt m 2 solvarmeanlæg. Anlægspris: 9,3 mio.kr. Solvarmen vil overtage ca. 16 % af varmeproduktionen og fliskedlen ca. 54 %. Finansieres begge anlæg med et 2,5 % lån over 25 år, vil den årlige besparelse udgøre ca kr.

7 3 50 nye kunder: Gentilsluttes eller nytilsluttes50 fjernvarmekunder, vil det give en ekstraindtægt på 1,0 mio. kr. årligt, mens meromkostningerne for at producere den ekstra varme kun vil udgøre ca. 0,43 mio. kr. årligt. Den gevinst vil udgøre ca kr. Forsyningsledning fra Haslev: Der etableres der en DN125 forsyningsledning fra Haslev halmfyrede kraftvarmeværk. Det antages, at varmeprisen inkl. transportomkostninger kan holdes inden for kraftvarmeværkets variable varmepris på 70 kr./gj (252 kr./mwh). Anlægspris: 10,5 mio.kr. Selvom anlægget finansieres med et 2,5 % lån over 25 år, vil dette alternativ ikke være økonomisk. 2.2 Årlig besparelse for en standardforbruger I tabel 2 og 3 er besparelserne omregnet til en årlig besparelse for en standardforbruger med et varmebehov på 18,1 MWh/år. I tabel 2 er der forudsat en flispris på 45 kr./gj (162 kr./mwh), hvilket er det samme grundlag som i tabel 1. I tabel 3 er der forudsat, at flisen købes til 40 kr./gj (144 kr./mwh). I de to tabeller er der desuden indregnet effekten ved forskellig forrentning, idet tiltagene gennemgående er forholdsvis investeringstunge. Det giver en følsomhedsvurdering til forskel fra resultaterne i tabel 1, hvor der til hvert alternativ er valgt og beskrevet en bestemt forrentning. Kr. ekskl. moms Forrentning af investering Flis = 45 kr./gj 5,5% 4,0% 2,5% 0,95 MW fliskedel ,5 MW fliskedel m 2 solvarme Flis+3000 m 2 sol nye kunder Ledning Haslev Tabel 2 Besparelse for en standardforbruger ved flispris på 45 kr./gj Kr. ekskl. moms Forrentning af investering Flis = 40 kr./gj 5,5% 4,0% 2,5% 0,95 MW fliskedel ,5 MW fliskedel m 2 solvarme Flis+3000 m 2 sol nye kunder Ledning Haslev Tabel 3 Besparelse for en standardforbruger ved flispris på 40 kr./gj Af tabel 2 og 3 kan det konkluderes: De bedste investeringstiltag kan give en gevinst på op til ca kr. ekskl. moms for en standardforbruger afhængig af flisprisen og finansieringsbetingelserne Den samme gevinst på op til ca kr. ekskl. moms kan også opnås ved tilslutning af 50 nye kunder. En forsyningsledning fra Haslev med varme fra Haslev kraftvarmeværk vil ikke kunne betale sig selv under de bedste finansieringsbetingelser. 2.3 Fjernvarmens konkurrencedygtighed I tabel 4 er der vist de forsyningsalternativer, som en standardforbruger står over for. Til anlægsprisen for de individuelle alternativer skal der lægges ca kr. som godtgørelse for udtrædelse af fjernvarmefællesskabet.

8 4 Priser er inkl. moms Forbrug Anlægspris Energipriser kr. Oliefyr l olie ,00 kr./l Oliefyr og solvarme l olie ,00 kr./l Jordvarme kwh el ,00 kr./kwh Luft/vandvarme kwh el ,00 kr./kwh Træpillefyr m/lager kg piller ,25 kr./kg EON fjernvarme kwh Tabel 4 Forsyningsalternativer for en standardforbruger. Ud fra tabel 4 og med inkludering af godtgørelsesbetaling er de årlige varmeudgifter beregnet for de forskellige alternativer. Resultatet er vist i tabel 5. For fjernvarmen er der angivet 3 niveauer: ØT Fjernvarme u/tiltag: Angiver fjernvarmeudgifterne uden tiltag ud fra det udmeldte tarifblad for ØT Fjernvarme tiltag 1: Angiver virkningen af tiltag, der giver besparelser for kr. inkl. moms (2.000 kr. ekskl. moms) for en standardforbruger ØT Fjernvarme tiltag 2: Angiver virkningen af tiltag, der giver besparelser for kr. inkl. moms (4.000 kr. ekskl. moms) for en standardforbruger. Besparelser fra til kr. begrundes dels i investeringstiltag, dels gentilslutninger af kunder (eller nye kunder) og dels tiltag inden for forbedret afkøling af fjernvarmevandet. Alt efter besparelsestiltagene får det indflydelse på de faste og variable tariffer ved kostægte fordeling. Det antages simplificeret, at indflydelsen er ca. 50/50 på de faste og variable varmeudgifter. Af tabel 5 ses det, at fjernvarmen ved de beskrevne tiltag kan blive konkurrencedygtig i forhold til flere af alternativerne. Individuelle træpillefyr vil dog under alle omstændigheder falde ud som det mest konkurrencedygtige alternativ. Der er dog visse hurdler forbundet hermed: Små, individuelle træpillefyr kan belaste det nære bymiljø med støv, lugt og NOx. Desuden kræves der en væsentlig investering ( kr. inkl. udtrædelsesgodtgørelse), som den enkelte ejendomsejer skal finansiere. Endelig skal der lokalt være den fornødne plads til at lagre og håndtere træpillerne, og der kan være et vist arbejde forbundet med daglig drift af eget træpillefyr. Også en luft/vandvarmepumpe kan være en interessant individuel løsning, hvis den enkelte ejendomsejer med fordel kan finansiere investeringen. Der skal her installeres en boks med ventilator mv. på ca. 1 m 2 uden på huset, og en ulempe kan være, at ventilatoren afgiver støj. Den bør derfor ikke placeres tæt på soveværelse eller i skel til nabo. Kr. inkl. moms Faste D&V Energi Sum Udtrædelse Sum kr./år kr./år kr./år kr./år kr./år Nyt oliefyr Oliefyr og solvarme Jordvarme Luft/vandvarmepumpe Træpillefyr ØT Fjernvarme u/tiltag ØT Fjernvarme tiltag ØT Fjernvarme tiltag Tabel 5 Årlige varmeudgifter for forsyningsalternativerne

9 5 3. NYT FLISFYRET VARMEVÆRK 3.1 Overordnede forhold Det eksisterende kraftvarmeværk i ØT er godkendt inden for rammerne af den daværende Haslev Kommunes 'Lokalplan nr. 33 for et kraftvarmeværk i Terslev', maj Med lokalplanen blev ejendommen overført fra landzone til byzone. Opføres et nyt flisfyret anlæg i forbindelse med det eksisterende kraftvarmeværk, skal lokalplanen revideres. Med en effekt over 0,25 MW skal det også godkendes af byrådet gennem et projektforslag iht. varmeforsyningsloven. Der skal tillige indhentes miljøgodkendelse. Vilkårene i den kommunale miljøgodkendelse vil normalt tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger om begrænsning af forureningen fra virksomheder, samt standardvilkår for listevirksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen - i det omfang, de er relevante. Selvom det flisfyrede kedelanlæg er anledningen til en miljøgodkendelse, vil nye vilkår for støj og lugt komme til at gælde for både det eksisterende og det nye anlæg. Der nye anlæg forventes ikke at blive VVM-pligtig. Af de forskellige vilkår kan emissionsgrænseværdien for støv have en væsentlig indflydelse på projektets økonomi: Op til nominelt 1 MW indfyret gælder alene Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 (Luftvejledningen), hvilke almindeligvis vil kunne overholdes uden ekstrainvesteringer i udstyr til røggasrensning. Hvis røggaskondensering ikke er aktuelt, kan der købes forholdsvis tørt flis med f.eks. 35 % vandindhold. Over 1 MW vil Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed blive gældende. For en fliskedel (eller en træpillekedel) i intervallet 1 MW 5 MW er emissionsgrænseværdien for støv 40 mg pr. Nm 3 ved 10 % O 2 tør røggas, hvilket betyder, at ekstrainvesteringer til røggasrensning kan blive påkrævet. Kedelproducenter som f.eks. Lin-ka og Dall Energy arbejder imidlertid p.t. med nye forbrændings-principper, der kan give lavere støvemissionsværdier end hidtil kendt. Problematikken er ellers, at posefiltre vil være nødvendige for at overholde emissionsgrænseværdien for støv for anlæg over 1 MW, og det vil gøre sådanne anlæg markant dyrere både anlægsmæssigt såvel som driftsmæssigt. Såfremt det gennem nye forbrændingsprincipper (og leverandørgaranti herfor) kan sikres, at emissionsgrænsen for støv kan overholdes alene ved installation af et væsentlig billigere cyklonanlæg, behøver hverken anlægsomkostning eller driftsomkostninger at stige markant, så snart anlæggets størrelse op kommer over 1 MW. Over ca. 3-4 MW vil røggaskondensering typisk begynde at kunne betale sig. Udnyttelse af fordampningsvarmen i røggassen vil resultere i virkningsgrader over 100 % afhængig af flisen vandindhold og returtemperaturen i fjernvarmesystemet. Røggaskondenseringen kan realiseres via en vådudskiller (scrubber), der også fungerer ved at rense røggassen for støvpartikler, hvorved det ikke længere bliver nødvendigt at installere et posefiler. Emissioner af NOx forventes ikke at være en væsentlig økonomisk parameter, da emissionsniveauet antages at være af samme størrelsesorden som motoranlægget, det erstatter varmeproduktionsmæssigt. Regeringens varslede 5-dobling af NOx-afgiften vil derfor afstedkomme den nogenlunde samme begrænsede økonomiske indflydelse. Håndtering og lagring af træflis kan medføre kontaminering af omgivelserne med såkaldte biologiske agenser, specielt skimmelsvampe. Ved f.eks. aflæsning af flis fra lastbil kan det næsten ikke undgås, at svampesporer frigives, som derved vil kunne forekomme både i det interne arbejdsmiljø og slippe ud i det eksterne miljø. Der skal derfor implementeres passende foranstaltninger til at begrænse udslip af svampesporer i omgivelserne.

10 6 Modtagelse af ca tons flis ( rummeter) vil kræve tilkørsel af knap 100 lastbil-læs à 90 m³. Når lageret til træflis skal fyldes op, vil der typisk blive tilkørt op til 10 læs om dagen dag. Den øgede trafik vil i et vist omfang belaste lokalmiljøet. Slagge og aske fra fra forbrændingen og evt. røggasrensning samles i et fælles aske- og slaggelager. Maksimal 1-2 % af flisen kan regnes at ende som affald i form af slagger, sod og aske. Aske og slagge vil i teorien kunne udspredes på landbrugsjord iht. Bekendtgørelse nr. 818 af 21. juli om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (bioaskebekendtgørelsen). I praksis sætter bekendtgørelsens vilkår imidlertid begrænsninger for håndtering, bearbejdning og udspredning af aske, som gør, at slagge og aske som hovedregel må deponeres. (Omkostningerne hertil må forventes at kunne løbe op i op til kr. pr. ton, svarende til kr. pr ton indfyret træflis. Ved et forbrug på tons træflis pr. år bliver det en årlig omkostning på kr.) Ønskes der udendørs oplag af flis skal det tillades gennem lokalplanen, idet anlægget må forventes lagt i byzone. Et udendørs oplag skal som minimum være indhegnet, eksempelvis med en 6 meter høj betonvæg suppleret med 2-3 meter vindbrydende og støvfangende net på toppen, så det ikke giver anledning til spredning af svampesporer og lugtgener. Den optimale løsning vil være en hel eller delvis overdækning af flislageret, hvilket dog vil kunne give anledning til skærpede krav med hensyn til selvantændelse og brand. Placeres det flisfyrede anlæg eksempelvis som vist med blåt på figur 1, vil det bygningsmæssigt blive afskærmet af det eksisterende varmeværk, hvorfor det nye anlægs støjbidrag vil kunne begrænses væsentligt. Figur 1 En mulig placering af et flisfyret kedelanlæg med lager (blå farveangivelse). 3.2 Anlægsstørrelse og anlægspris Der sættes lovgivningsmæssigt visse begrænsninger for udnyttelse af biomasse i fjernvarmeområder, der er baseret på naturgas. Som det fremgår af varmeforsyningslovens bestemmelser og i overensstemmelse med Folketingets energipolitiske aftale af 9. marts 2004, kan det lokale byråd generelt ikke godkende etablering af kedelanlæg på biomasse, som sender varme ud på et fjernvarmenet baseret på naturgas, medmindre det produceres som biomassekraftvarme, eller medminde varmen kun leveres til nye fjernvarmeområder, så statens afgiftsprovenu ved naturgassalg ikke berøres. I forbindelse med forhandlingerne omkring et nyt energipolitisk forlig er der imidlertid foreslået at ændre Varmeforsyningsloven således, at f.eks. barmarksværker får mulighed for at investere i biomassekedler i et begrænset omfang. Der kan således forventes tilladelse til en bagatelgrænse på omkring 1,0 MW biomassebaseret kedelanlæg. I denne rapports beregninger er der vurderet 2 størrelser for det flisfyrede kedelanlæg, idet der ikke regnes med røggaskondensering. Den ene størrelse sat til 0,95 MW varme (nominelt 1 MW indfyret) og den anden størrelse er sat til 1,5 MW varme, der ved simuleringer viser sig at være en optimal størrelse i Ørslev-Terslev fjernvarmesystem.

11 7 I Rambøll generelle Redningsplan blev der indhentet et leverandørtilbud på 2,2 mio. kr. for et komplet flisfyret containeranlæg på 1 MW. Alt afhængig af de lokale forhold vil der være et tillæg, der kan ligge i intervallet 25 og 75 %. Hvis anlægget f.eks. placeres på en lokalitet, hvor det har karakter af et barmarksprojekt, kan der være en række tillægsomkostninger ved grundkøb, tinglysning og udmatrikulering samt til etablering af kloak, vand, el, befæstet transportvej mv. I det aktuelle tilfælde antages der opført et stationært fliskedelanlæg sammen med motoranlægget, hvorved tillægsomkostninger forventes minimeret. På grundlag af leverandøroplysninger er der regnet med en samlet anlægspris på 3,6 mio. for 0,95 MW og kr. 4,3 mio. kr. for 1,5 MW. 3.3 Priser for træflis Grundet afgiftspolitikken er biomassebaseret energi generelt væsentligt billigere end de fossile brændsler. Det er således selskabsøkonomisk attraktivt i vid udstrækning at erstatte fossile brændsler med biomasse i varmeforsyningen. Normalt foregår afregningen for flis efter energiindholdet, som beregnes ud fra brændværdien og efter korrektion for flisens vandindhold. Flisens vandindhold er således meget væsentlig for afregningsprisen af en given mængde tørstof. Markedsprisen for flis leveret til varmeværk på Midtsjælland i mængder på tons årligt ligger i 2011 i størrelsesorden 45 kr./gj (162 kr./mwh) energiindhold. Prisen har holdt sig rimeligt stabilt i mange år. Energistyrelsens fremskrivning viser en svag prisudvikling på flis, men under prisudviklingen på olie og naturgas. Hovedsageligt pga. lavere transportomkostninger kan det evt. være muligt at købe flis fra lokale skove til en særlig favorabel pris. Prisen forudsætter, at flisen har et maksimalt vandindhold på 40 %, og at leverancen til værket kan ske fleksibelt i takt med, at leverandøren har behov for at levere. Det vil sige, at der leveres mest om sommeren, og det oplagres i et simpel lager (evt. halvtag) på omkring 500 m 2, indtil det skal bruges i fyringssæsonen. Hvis leveringen skal ske just in time, som det sker til en del større fjernvarmeværker, skal regnes med % tillæg på prisen. I denne rapports beregninger ses der på 2 prisniveauer for flisen: 40 kr./gj (144 kr./mwh) samt 45 kr./gj (162 kr./mwh). 3.4 Udgifter til drift og vedligehold Udgifter til drift og vedligehold af moderne fliskedelanlæg kan variere alt efter projekt og organisation. Oplysninger fra en række nyere projekter viser en typisk variation fra 30 til 55 kr. pr. MWh produceret varme. Forskellene kan dels tilskrives tekniske forhold og dels det indregnede personaleforbrug. Ved et lille anlæg uden posefiler og stor lagerkapacitet, og hvor der allerede eksisterer en organisation til administration, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, vil merudgifterne til drift og vedligehold af et nyt flisfyret anlæg kunne begrænses. Hvor meget tillægget til personaleudgifterne bliver, afhænger dels af graden af det nye anlægs automatisering og fjernbetjening og dels af i hvilket omfang, de nye opgaver vil kunne integreres i den eksisterende organisation. I det aktuelle tilfælde har E.ON til deres motoranlæg i Terslev allerede en organisation med fjernbetjent døgnovervågning og døgnbetjent tilkaldevagt. Det antages derfor, at omkostningerne til ekstra personale vil kunne minimeres. Udgifter vil hovedsageligt være begrænset til en tilkaldevagt i tilfælde af driftsalarm samt til opgaver i forbindelse med modtagelse af flis til lageret. Med de forudsatte tekniske forhold og den eksisterende organisation er der derfor i analyserne antaget en udgift til drift og vedligehold af det nye flisfyrede kedelanlæg på i alt 50 kr./mwh.

12 Anlæg kr./m2 solfanger Varmepris kr./mwh TILTAG TIL FORBEDRING AF BRUGERØKONOMIEN 8 4. NYT SOLVARMEANLÆG Udbygningen af nye storskala-solvarmeanlæg til fjernvarme er i dag under god vækst. Det er ikke længere på demonstrationsstadet, og der er efterhånden høstet en del erfaringer med anlæg etableret som supplement til naturgasfyrede kraftvarmeværker, hvor man har bibeholdt den eksisterende varmeakkumulator. Motivationen for at etablere solvarmeanlæg er, at varmeprisen stort set kun afhænger af investeringens afskrivningstakt, og dermed vil være kendt de næste år. Med en vis andel solvarme bliver man således mindre afhængig af energiprisudviklingen på brændsler. Med de aktuelle anlægspriser viser nedenstående figur solvarmens varmepris ved forskellig anlægsstørrelse, idet den faste årlige kapitalomkostning (ved 5 % rente over 25 år) holdes op mod en årlig varmeproduktion på 500 kwh pr. m 2 solfangerareal. Dertil skal der adderes en række andre mindre etableringsomkostninger, såsom køb af jord, etablering af en forsyningsledning til fjernvarmesystemet, osv. Der er i beregningerne sat en fast omkostning på 0,3 mio.kr til disse omkostninger uanset solvarmeanlæggets størrelse. Da solfanger anlæggets nærmere placering p.t. ikke er udpeget, er der set bort fra, at omkostningerne i et vist omfang vil afhænge af, hvor solvarmeanlægget placeres i forhold til fjernvarmesystemet. Der skal desuden adderes omkostninger til drift og vedligeholdelse af anlægget. Det er sat til 10 kr. pr. MWh produceret solvarme Solfangerareal i m Figur 2 Anlægsomkostninger som funktion af solvarmeanlægget størrelse samt tilhørende solvarmepris Når et solvarmeanlæg indgår i et fjernvarmesystem, har det forsyningsmæssig førsteprioritet, dvs. at det erstatter varmeproduktionen fra det anlæg, der aktuel er det regulerende. I Ørslev- Terslev fjernvarmesystem skal et nyt solvarmeanlæg samordnes med det eksisterende kraftvarmeanlæg, der reguleres eller står standby af hensyn til elsidens markedsvilkår. Ved simulering af solvarmeanlæggets produktion benyttes data fra Design Reference Year (DRY). Til optimeringen benyttes varmeakkumulator, som solvarmeanlægget også vil gøre brug af. Motoranlæggets revisionsperiode lægges almindeligvis om sommeren, hvor varmebehovet alligevel er mindst. Herved bliver der naturligt mere plads til solvarme, i stedet for at erstatte den manglende grundlast med den ofte dyrere og mindre miljøvenlige reserve- og spidslastkedel. Et storskala-solvarmeanlæg kan samlet set være en attraktiv løsning både økonomisk og miljømæssigt og ikke mindst i lokalsamfundet, da det kan fungere som en samlende faktor for varmeforbrugerne.

13 9 5. FORSYNINGSLEDNING FRA HASLEV I dette alternativ antages der etableret en 4,5 km lang DN125 forsyningsledning fra Haslev halmfyrede kraftvarmeværk ved Slagterivej og frem til E.ONs motoranlæg på Terslev Skolevej. Et forslag til ledningstrace er vist i figur 3. Det er tilstræbt at følge markskel og veje for at minimere mulige omkostninger til lodsejerkompensation og ved passage/evt. omlægning af drænrør. I området tæt ved Haslev skal der passeres en bræmme med skov (Nordskoven). Der er i øvrigt kommunale planer om at etablere et nyt tæt bebygget byudviklingsområde her. Byggeriet vil være oplagt til fjernvarmeforsyning, hvorfor den første del af forsyningsledningen evt. vil kunne benyttes til at føre varme frem til dette nye område. Det antages, at varmeprisen inkl. transportomkostninger kan holdes inden for kraftvarmeværkets variable varmepris, som Haslev Fjernvarme har oplyst til ca. 70 kr./gj (252 kr./mwh). Med de gunstige lægningsforhold i overvejende åben mark vurderes anlægsprisen for forsyningsledningen at beløbe sig til i alt 10,5 mio.kr. ekskl. moms. Som det fremgår af konklusionen i afsnit 2, vil etablering af en forsyningsledning Haslev kraftvarmeværk ikke være økonomisk rentabelt. Figur 3 Forslag til ledningstrace for en forsyningsledning fra Haslev

14 MWh pr. døgn TILTAG TIL FORBEDRING AF BRUGERØKONOMIEN TEKNISK-ØKONOMISKE ANALYSER I de teknisk-økonomiske analyser er der foretaget timebaserede simuleringer af fjernvarmeproduktionen. Der er i simuleringerne forudsat en driftsstrategi døgn for døgn, der er tidshorisonten for spotpriserne, hvor kraftvarmeanlægget med akkumulatortank altid forsøges udnyttet maksimalt set i forhold til marginalprisen ved alternativ varmeproduktion, dvs. enten en ny fliskedel, et nyt solvarmeanlæg eller en ny forsyningsledning fra Haslev. 6.1 Reference I tabel 6 er vist de driftsdata, som er blevet benyttet til simulering af referencen. Enhed Naturgasmotor Varmeydelse MW 2,40 Elydelse MW 2,05 Cm= 0,854 Totalvirkningsgrad 89 % Drift og vedligehold kr./mwh el 84,65 Afgifter og feed-in kr./mwh th 90,64 Naturgaskedel Varmeydelse MW 2,93 Virkningsgrad 90 % Marg. varmepris Ved samdrift kr./mwh 222 Alene, loft ca. kr./mwh 500 Tabel 6 Driftsdata for det eksisterende anlæg 6.2 Tiltag Figurerne 4, 5 og 6 viser resultaterne af den anvendte driftsstrategi døgn for døgn med prioritering af det økonomisk optimale produktionsanlæg. Hvor flis indgår, er der forudsat en flispris på 45 kr./gj (162 kr./mwh) Motor+NG-kedel Flisfyret kedel Dag i året Figur 4 Driftssimulering af 0,95 MW fliskedelanlæg

15 MWh pr. døgn MWh pr. døgn TILTAG TIL FORBEDRING AF BRUGERØKONOMIEN Motor+NG-kedel Solvarme Dag i året Figur 5 Driftssimulering ved m 2 solvarmeanlæg Motor+NG-kedel Flis Solvarme Dag i året Figur 6 Driftssimulering ved 0,5 MW fliskedel og m 2 solvarmeanlæg Den samlede varmeproduktion er i simuleringerne sat til MWh/år, idet nettovarmeforbruget (varmesalget) er sat til MWh/år og varmetabet til MWh/år, svarende til 41 %. Ved tilslutning af 50 ekstra standardforbrugere, forøges varmeproduktionen til MWh/år. I det økonomiske grundlag der forudsat de aktuelle energipriser og afgifter. Markante ændringer af pris- og afgiftsstrukturen vil selvfølgelig få en indflydelse på drift og økonomi, dog i mindre grad for de valgte investeringstiltag: For et solvarme vil således afskrivningen på solvarmeanlægget stort set alene bestemme varmeprisen og dermed være uafhængig af udviklingen i energipriser og afgifter, og for et fliskedelanlæg vil afskrivningen sammen med drift og vedligehold udgøre omkring % af de samlede årlige omkostninger. Hvor flis indgår, er der som nævnt forudsat en flispris på 45 kr./gj (162 kr./mwh) og forbruget af flis ligger inden for intervallet tons alt efter alternativet. Sænkes flisprisen alternativt til 40 kr./gj (144 kr./mwh), vil forbruget af flis forøges.

16 12 Nøgleresultater fra driftssimuleringerne er samlet i tabel 7. Enhed Reference Fliskedel Fliskedel Solvarme Flis+Sol 50 nye Ledning 0,95 MW 1,5 MW 4000 m m2 kunder Haslev Naturgasmotor Varmeproduktion MWh Elproduktion MWh Gasforbrug 1000 Nm Antal driftstimer h Naturgaskedel Varmeproduktion MWh Gasforbrug 1000 Nm Fliskedel Varmeproduktion MWh Flisforbrug tons Solvarmeanlæg MWh Fra Haslev MWh Tabel 7 Nøgleresultater fra driftssimulering

17 13 7. FORBEDRING AF AFKØLINGEN Forbedring af det cirkulerende fjernvarmevands afkøling vil have en positiv effekt på hele fjernvarmesystemets økonomi. Det anbefales derfor E.ON at gå ind i målrettet indsats for at få forbedret afkølingen. Det kan f.eks. ske ved årligt at sætte en målsætning om sænkning af returtemperaturen. Det kræver, at E.ON etablerer et tættere samarbejde med forbrugerne - specielt med de større forbrugere - ikke bare om indregulering og periodisk service, men om effektive reguleringstekniske indgreb for at få kundernes radiatoranlæg til at afkøle bedre. 7.1 Generelt Forbedret afkøling betyder en reduceret vandstrømning, dvs. mindre elforbrug til fjernvarmenettets pumper. Bedre afkøling giver også mulighed for fremtidige anlægsbesparelser ifm. ledningsrenoveringer, idet rør og pumper netop dimensioneres efter vandstrømningen. Når der opereres med forbedring af afkølingen, tænkes der især på lavere returtemperatur. Det realiseres ved at forbedre varmeforbrugernes varmeanlæg og bygninger. Fjernvarmenettets returtemperatur er det vægtede gennemsnit af, hvad hver varmeforbruger leverer tilbage til fjernvarmenettet. Lavere returtemperaturen afhænger således af forbrugernes bidrag i særdeleshed storforbrugernes. Gevinsten ved en lavere returtemperatur er mindre varmetab fra varmeinstallationer og i ledningsnettet. Det kan også give en mulighed for bedre udnyttelse af brændslet på kraftvarmeværket gennem røggaskondensering. Gevinsten ved at sænke fremløbstemperaturen er ligeledes mindre varmetab. Fremløbstemperaturen sættes af fjernvarmeselskabet efter den kunde, der beder om den højeste temperatur, hvilket de øvrige fjernvarmekunder ingen indflydelse har på. Kun de kunder, der har krav til de højeste fremløbstemperaturer kan bidrage med tiltag til at sænke fremløbstemperaturen. En lavere fremløbstemperatur kan dog modvirke en forbedring af afkølingen. 7.2 Reguleringstekniske indgreb God afkøling drejer sig reguleringsteknisk at kontrollere vandgennemstrømningen i forbrugernes radiatoranlæg. Specielt skal det sikres, at det cirkulerende vand ikke forlader de enkelte radiatorer med en for høj returtemperatur. Hvis radiatorerne først returnerer en for høj returtemperatur i bygningens varmekreds, resulterer det uundgåeligt i en høj returtemperatur i fjernvarmenettet. Vandmængden gennem radiatorerne skal derfor tilpasses radiatorerne varmeflade. Måder at forbedre radiatorernes drift og dermed afkølingen omfatter: Øgning af radiatoranlæggets fremløbstemperatur, hvis der ellers er mulighed for inden for den begrænsning fjernvarmesystemet giver. Sikring af ligelig fordeling af det varme vand imellem husets radiatorer ved at stille radiatortermostaterne/ventilerne ensartet. Forbedring af radiatorreguleringen ved at udskifte ældre termostater med en type, der har indbygget vandmængdebegrænser eller ved at montere en returtermostat. God afkøling opnås også ved en trykdifferensregulator, der sikrer en konstant trykforskel over radiatoranlægget som helhed. Åbnes eller lukkes der for radiatorer, reguleres vandmængden automatisk ind, medens trykket foran hver radiator stadig vil blive holdt konstant. Derfor vil anlægget tillige være stabilt i drift. 7.3 Afkølingsforbedring i Ørslev-Terslev Den gennemsnitlige afkøling for landets fjernvarmeselskaber ligger på 37 C. Årsmiddelafkølingen i Ørslev-Terslevs fjernvarmesystem antages at ligge på omkring 30 C. Nedenfor beskrives gevinsten af at forbedre afkølingen med 10 C Reduktion af pumpearbejdet Mindre vandstrømning i fjernvarmerørene som følge af en bedre afkøling nedsætter elforbruget til pumpning af det cirkulerende fjernvarmevand. Selv om en forbedret afkøling vil varierer hen over året, vil ændring i elforbruget overordnet set følge en 3.-gradsformel:

18 14 E2 E1 A2 A 1 3 hvor E1 hhv. E2 er elforbruget ved afkøling A1 og A2. Hvis den gennemsnitlige afkøling i Ørslev- Terslev således forbedres med 10 C, vil elforbruget til pumper falde til 42 % af før-forbruget. Ved et antaget elforbrug på 12,6 kwh pr. leveret MWh varme svarende til, hvad der er budgetteret i 2011, vil forbruget falde til ca. 5,3 kwh pr. leveret MWh varme. Den årlige besparelse i elforbrug kan herved beregnes til ca kwh svarende til ca kr. ekskl. moms. Der er her forudsat en elpris på 95 øre/kwh (inkl. abonnement, transmission, net- og systemtarif samt de særlige afgifter, der gælder for el til drift af f.eks. fjernvarmesystemer) Reduktion af varmetabet Lavere driftstemperaturer i fjernvarmenettet betyder mindre varmetab fra ledningerne. Bestemmende for varmetabet Qtab er temperaturdifferencen mellem middeltemperaturen for fremløb Tf og retur Tr og jordtemperaturen Tj: Tf Tr Qtab k ( Tj) 2, hvor k er en konstant Hvis returtemperaturen sænkes med 10 C, vil det betyde, at det årlige varmetab i ledningsnettet på MWh reduceres med ca. 275 MWh/år. Det giver en årlig varmebesparelse på ca kr. ekskl. moms. Varmetabsbesparelsen er således væsentligt højere end besparelsen i elforbruget til pumper. Varmetabsbesparelsen er ydermere lineær, dvs. proportional med afkølingsforbedringen, mens besparelsen i pumpernes elforbrug aftager, jo mere afkølingen forbedres. 7.4 Konklusion for afkølingsforbedring Samlet set giver ovenstående beregning, at en forbedret afkøling på 10 C medfører en besparelse på mindst = kr. årligt ekskl. moms. Det svarer til knap 60 kr./mwh eller ca kr. årligt for en standardforbruger. Her er der kun indregnet elbesparelser til fjernvarmenettets pumper samt mindre varmetab i ledningsnettet. Derudover kommer der en række andre varmebesparelsesbidrag såsom: Der er installeret LT køler på motoranlægget i ØT, hvilket gør det muligt at udnytte varme fra det lave temperaturudtag (smøreolie- og ladeluftkøling). Der kræves, at fjernvarmenettets returtemperatur kan bringes ned under ca. 45 o C. Ved derved at øge varmevirkningsgraden vil totalvirkningsgraden kunne forøges til mindst 92 %. Mindre interne varmetab i forbrugerens varmeinstallation, også som følge af bedre styring af varmen i bygningen. Mulighed for fremtidige anlægsbesparelser i forbindelse med ledningsrenoveringer, idet rør og pumper netop dimensioneres efter vandstrømningen. Det formodes, at forbedret afkøling i overvejende grad kan hentes ind ved justeringer og forbedringer af de større forbrugers radiatoranlæg. F.eks. har de seneste 5 års gennemsnitsafkøling for Terslev Skole været på kun 20 C. I skolens bestræbelser på at spare på varmeudgifterne, bør der derfor rettes fokus på at forbedre afkølingen i det interne radiatorsystem. Dette vil ikke bare komme skolen til gode, men give en økonomisk fordel for alle varmeforbrugerne. For sådanne projekter vil der kunne opnås energisparepoint efter Energistyrelsens standardværdimetode: Opnår f.eks. Terslev Skole 20 o C lavere retur, opnås der energisparepoint for: 300 * 20* 0,005 = 30 MWh. Ved en markedsværdi på 350 kr./mwh udløser det således en tilskudsmulighed på ca kr. til investeringen i forbedret afkøling på skolen.

19 1-1 BILAG 1 BEREGNINGSARK

20 E.ON Danmark Ørslev Terslev produktionssimulering Alternativ 0 E.ON Danmark Sag: Udviklingsforslag for Ørslev-Terslev fjernvarmeforsyning Simulering ud fra marginalomkostninger summeret på månedsbasis Alternativ 0 Reference Måned Dage Brutto Motoranlæg Kedelanlæg Samlet Fliskedel Solvarme Driftsøkonomi for motoranlæg Kedel Naturgasafgifter Balance varme Varme El Gasforbrug Drifts- Starter Varme Gasforbrug gaskøb Varme Input Flis anlæg Elsalg Eltilskud Gaskøb Afgifter mv. D&V Start/Stop driftsum Distribution T&L&B varmesalg MWh MWh MWh Nm3 timer MWh Nm3 Nm3 MWh MWh tons MWh kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Sum Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec EON Budget Der ses bort fra, at 2012 er skudår Måned Dage Brutto Motoranlæg Kedelanlæg Samlet Driftsøkonomi for motoranlæg Kedel Naturgasafgifter Nettobetalinger fra drift varme Varme El Gasforbrug Drifts- Starter Varme Gasforbrug gaskøb Elsalg Eltilskud Gaskøb Afgifter mv. D&V Start/Stop driftsum Distribution T&L&B Beregnet Fra budget MWh MWh MWh Nm3 timer MWh Nm3 Nm3 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Sum Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

21 E.ON Danmark Ørslev Terslev produktionssimulering Alternativ 1 E.ON Danmark Sag: Udviklingsforslag for Ørslev-Terslev fjernvarmeforsyning Simulering ud fra marginalomkostninger summeret på månedsbasis Alternativ 1 Med 0,95 MW fliskedelanlæg og flispris på 45 kr./gj Måned Dage Brutto Motoranlæg Kedelanlæg Samlet Fliskedel Solvarme Driftsøkonomi for motoranlæg Kedel Naturgasafgifter Flis Sol Balance Besparelse varme Varme El Gasforbrug Drifts- Starter Varme Gasforbrug gaskøb Varme Input Flis anlæg Elsalg Eltilskud Gaskøb Afgifter mv. D&V Start/Stop driftsum Distribution T&L&B varme varme varmesalg ift. reference MWh MWh MWh Nm3 timer MWh Nm3 Nm3 MWh MWh tons MWh kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Sum Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec EON Budget Der ses bort fra, at 2012 er skudår Måned Dage Brutto Motoranlæg Kedelanlæg Samlet Driftsøkonomi for motoranlæg Kedel Naturgasafgifter Nettobetalinger fra drift varme Varme El Gasforbrug Drifts- Starter Varme Gasforbrug gaskøb Elsalg Eltilskud Gaskøb Afgifter mv. D&V Start/Stop driftsum Distribution T&L&B Beregnet Fra budget MWh MWh MWh Nm3 timer MWh Nm3 Nm3 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Sum Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

22 E.ON Danmark Ørslev Terslev produktionssimulering Alternativ 11 E.ON Danmark Sag: Udviklingsforslag for Ørslev-Terslev fjernvarmeforsyning Simulering ud fra marginalomkostninger summeret på månedsbasis Alternativ 11 Med 1,5 MW fliskedelanlæg og flispris på 45 kr./gj Måned Dage Brutto Motoranlæg Kedelanlæg Samlet Fliskedel Solvarme Driftsøkonomi for motoranlæg Kedel Naturgasafgifter Flis Sol Balance Besparelse varme Varme El Gasforbrug Drifts- Starter Varme Gasforbrug gaskøb Varme Input Flis anlæg Elsalg Eltilskud Gaskøb Afgifter mv. D&V Start/Stop driftsum Distribution T&L&B varme varme varmesalg ift. reference MWh MWh MWh Nm3 timer MWh Nm3 Nm3 MWh MWh tons MWh kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Sum Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec EON Budget Der ses bort fra, at 2012 er skudår Måned Dage Brutto Motoranlæg Kedelanlæg Samlet Driftsøkonomi for motoranlæg Kedel Naturgasafgifter Nettobetalinger fra drift varme Varme El Gasforbrug Drifts- Starter Varme Gasforbrug gaskøb Elsalg Eltilskud Gaskøb Afgifter mv. D&V Start/Stop driftsum Distribution T&L&B Beregnet Fra budget MWh MWh MWh Nm3 timer MWh Nm3 Nm3 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Sum Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand

Læs mere

Notat vedrørende strategiplan

Notat vedrørende strategiplan Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)

Økonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000

Læs mere

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

FREMTIDIG FJERNVARMEFORSYNING I SORØ

FREMTIDIG FJERNVARMEFORSYNING I SORØ SEPTEMBER 2018 SORØ FJERNVARME V. AFFALDPLUS FREMTIDIG FJERNVARMEFORSYNING I SORØ ANALYSER AF VARMEPRODUKTIONSANLÆG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af en mindre træflisfyret kedel i forbindelse med eksisterende varmekilder

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af en mindre træflisfyret kedel i forbindelse med eksisterende varmekilder Hundested Varmeværk Projektforslag for etablering af en mindre træflisfyret kedel i forbindelse med eksisterende varmekilder Juli 2015 2 af 10 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S Dato: 11.02.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010771 Udarbejdet af: JEHU PROJEKTFORSLAG Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund...

Læs mere

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé Bilag 2, konvertering af eksisterende bygninger. Konvertering af 5 kommunale ejendomme Matrikel nr. Adresse Årsforbrug 2016, oplyst

Læs mere

Godkendelse af varmeprojektforslag for nyt 1,5 MW halmanlæg i Ørnhøj

Godkendelse af varmeprojektforslag for nyt 1,5 MW halmanlæg i Ørnhøj TEKNIK OG MILJØ Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk a.m.b.a. Kjærsvej 13 6973 Ørnhøj Att.: Thorbjørn Madsen Brev sendt pr. mail til [tfm@vtv-vildbjerg.dk] Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

energypro Udskrevet/Side :48:10 / 1 Brugerlicens : Tjæreborg Industri Kærvej 19 DK-6731 Tjæreborg Grafisk layout

energypro Udskrevet/Side :48:10 / 1 Brugerlicens : Tjæreborg Industri Kærvej 19 DK-6731 Tjæreborg Grafisk layout 06-07-2017 14:48:10 / 1 Grafisk layout 11 kwh/nm3 6100 kw 2500 kw 2950 kw Day -ahead marked Naturgas Spotmarked 20000 kw 19000 kw 175,90 MWh Naturgaskedel Varmelager 31500 MWh 9,4000 GJ/tons 2000 kw Fliskedel

Læs mere

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

1 Indledning. Notat. Det fremgår af projektforslaget for varmepumpen, at den har en gennemsnitlig. 25. februar 2019

1 Indledning. Notat. Det fremgår af projektforslaget for varmepumpen, at den har en gennemsnitlig. 25. februar 2019 25. februar 2019 Notat Dansk Gas Distribution A/S Projektforslag for udvidelse af forsyningsområdet ved Hedensted Fjernvarme A.m.b.a 2. Høringssar vedrørende Remmerslund 10401484Projekt nr.: 10401484 1231461963Dokument

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6 Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato

Læs mere

Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak.

Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak. Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak. - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Varmepumpe med luft

Læs mere

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------ PROJEKTFORSLAG ------------------------------------------------------------------------------ KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning

Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde Tommerup Vest Side 1 af 7 Tommerup Bys Fjernvarmeforsyning (Revideret udgave juni 2017 ) Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af etape 1

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.

Læs mere

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8

Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8 ! " # $ % &' ( ) * ) " " +,! ) " " - % &' ( ) * ) " " Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme fra Glud & Marstrand og Polyprint, Hedensted Side 1 af 8 Projektansøgning udnyttelse at overskudsvarme

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Disposition Fordele ved fjernvarme frem for individuel forsyning - projektforslag Hvorfor forblivelses-

Læs mere

klf/rambøll Side 1/5

klf/rambøll Side 1/5 Vindinge Vest varmeforsyning Selskabs og privatøkonomisk vurdering ekskl. moms. Forudsat simplificeret 3% rente 15 år tilbagebetalingstid på alle investeringer Antagelse for beregning: Fuld færdiggørelse

Læs mere

Solvarme på kraftvarmeværker

Solvarme på kraftvarmeværker Solvarme på kraftvarmeværker Per Kristensen a.m.b.a. Brædstrup Totalenergianlæg A/S Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for skal med effektiviseringer samt engagementer i nye forretningsområder

Læs mere

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.

Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk

Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Projektforslag Solvarmeanlæg Bælum Varmeværk Udarbejdet for Bælum Varmeværk af Plan & Projekt A/S Oktober 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb. TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE

Læs mere

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme.

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 17. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning

Baggrundsnotat: - Grøn omstilling i den individuelle opvarmning Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer

Læs mere

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner

Læs mere

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARME A.M.B.A Fjernvarmeforsyning af Blegind, Nørregårds Allé og nye boligområder i Hørning ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård

Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård MAJ 2015 HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere