BESKÆFTIGELSESRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSESRAPPORT"

Transkript

1 : BESKÆFTIGELSESRAPPORT DESIGNSKOLEN KOLDINGS EGEN UNDERSØGELSE AF KANDIDATERNES ARBEJDSSITUATION 2006 DESIGNSKOLEN KOLDING

2 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER Konklusioner METODE Undersøgelsens pålidelighed Mulige systematiske skævheder KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesgrad generelt og fordelt på linier Forskellen mellem kandidater og bachelorer Geografisk fordeling HVORFOR IKKE FULDTIDSARBEJDE? Et dynamisk arbejdsmarked Årsager til deltidsbeskæftigelse VEJEN IND PÅ ARBEJDSMARKEDET Hvor hurtigt kommer kandidaterne i arbejde? Jobsøgningsmetoder Beskæftigelse og kandidatalder SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB Faglige kompetencer og beskæftigelse Hvilke faglige kompetencer? Behov for andre kompetencer? PRAKTIK OG UDVEKSLING Praktik Udveksling SIDE 2

3 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER Den foreliggende rapport er en undersøgelse af, hvorledes Designskolen Koldings kandidater klarer sig på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Den er en opfølgning af en rapport, som DK udsendte sidste år som sit bidrag til Kulturministeriets Beskæftigelsesrapport Vi vil i det følgende forsøge at vurdere kandidaternes beskæftigelsessituation her i efteråret 2006, vi vil sige noget om kandidaternes vej ud på arbejdsmarkedet, efter de er færdige på skolen, og vi vil prøve at vurdere, om kandidaternes kvalifikationer er adækvate i forhold til den erhvervsmæssige virkelighed, de står i. Rapporten er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, gennemført i september Desuden er der blevet gennemført en række fokusgruppe- og individuelle interviews med kandidater fra de forskellige uddannelsesretninger. Spørgeskemaundersøgelsen havde en svarprocent på 55, hvilket vi er tilfredse med. Vi har generelt mødt stor imødekommenhed og engagement i undersøgelsen hos de kandidater, vi har været i kontakt med. 1.1 Konklusioner Undersøgelsens resultater kan sammenfattes i følgende konklusioner: Et stort flertal af kandidaterne arbejder indenfor deres fagområde, og de anvender i høj grad de kvalifikationer, de har fået gennem deres studium, i det daglige arbejde. For et stort flertal af kandidaterne har de faglige kvalifikationer været en afgørende faktor ved ansættelsen. Praktikophold og udvekslingsophold er en vigtig del af uddannelsen. Hvis kandidaterne har været i praktik eller været på udvekslingsophold, klarer de sig tydeligt bedre på arbejdsmarkedet. Det gælder både graden af beskæftigelse og tidspunktet for, hvornår de får deres første job. Et relativt stort antal kandidater har mindre end fuldtidsbeskæftigelse. Arbejdsmarkedet indenfor de kreative fag er præget af stor omskiftelighed, og det afspejler sig i at mange kandidater er deltidsbeskæftigede, cirka halvdelen. For mange kandidaters vedkommende er deltidsbeskæftigelse en del af et bevidst valg. Enten fordi de ønsker at være på deltid, eller fordi de har accepteret, at det ikke altid er muligt at opnå fuld beskæftigelse, hvis de vil arbejde med de ting, de er engagerede i. De kandidater, der afslutter deres uddannelse på kandidatniveau, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end dem, der afslutter deres uddannelse på bachelorniveau. Det er mere udbredt at finde arbejde gennem netværk og personlige kontakter end ved at indsende ansøgninger. Mange kandidater føler, at overgangen fra studium til erhvervslivet er vanskelig og efterlyser en bedre sammenhæng mellem de to miljøer. 2. METODE Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt DK s kandidater, årgangene I alt afsluttede 469 personer deres uddannelse i dette tidsrum (populationen). Vi har fået besvarelser fra 259 personer (respondenter). Det giver en besvarelsesprocent på 55, hvilket må anses for tilfredsstillende. Vi har desuden gennemført en række fokusgruppe- og individuelle interviews med kandidaterne fra de enkelte linier. SIDE 3

4 2.1 Undersøgelsens pålidelighed For at sikre at respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af populationen, er det undersøgt, om besvarelsesprocenten er ens fordelt på uddannelsesretning og afgangsår. Se endvidere slutnote A. 2.2 Mulige systematiske skævheder Man kunne forstille sig systematiske skævheder i, hvem der har besvaret spørgeskemaet. Der er for eksempel den mulighed, at kandidater fra nogle studieretninger har været mere motiverede til at svare end andre. Hvis vi ser på besvarelsesprocenterne fordelt på studieretning (tabel 1), ligger de mellem 45% og 70%. Den største afvigelse fra gennemsnittet finder vi på Grafisk Design, hvor forskellen er 15 procentpoint. Ellers er afvigelserne mindre end ± 10 procentpoint. Afvigelserne kan muligvis være årsag til en vis skævhed i visse resultater, men påvirkningen kan ikke være så stor, og det vil i øvrigt ikke give nogen mening at prøve at tage højde for dem i beregningen af procentsatser. Tabel 1: Besvarelsesprocent fordelt på studieretning Respondenter Kandidater Besvarelsesprocent Grafisk Design % Illustration % Mode % Tekstil % Industrielt Design % Interaktive Medier % Keramik % I alt % En anden mulighed for skævheder kunne ligge i, at man med stigende kandidatalder bliver enten mere eller mindre motiveret for at besvare spørgeskemaer angående beskæftigelse. Hvis vi ser på besvarelsesprocenterne fordelt på årgang (tabel 2) ses det, at respondenterne er rimeligt fordelt de enkelte årgange. Størst afvigelse fra gennemsnittet findes på årgang 2001, med 21 procentpoint, og på årgang 2003 med 9 procentpoint. Ellers er forskellene på mindre end ± 7 procentpoint. SIDE 4

5 Tabel 2: Besvarelsesprocent fordelt på kandidatårgang År Kandidater Respondenter Besvarelsesprocent 50% 60% 48% 56% 76% År I alt Kandidater Respondenter Besvarelsesprocent 47% 64% 51% 50% 55% Vi har i dette afsnit fremlagt vores talmateriale og prøvet at give en vurdering af den usikkerhed, som tallene er behæftet med. Metodisk set er en svarprocent på 55 tilfredsstillende, og vi mener, at tallene ikke indeholder nogle alvorlige, systematiske skævheder. Men det skal bemærkes, at mange delresultater er baseret på et lille antal svarpersoner, og derfor behæftet med en relativt stor usikkerhed. I det følgende bruger vi betegnelserne respondenter og kandidater som synonyme, men alle tal bygger naturligvis på respondenternes svar. 3. KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE 3.1 Beskæftigelsesgrad generelt og fordelt på linier Arbejdsmarkedet for design-kandidater er præget af dynamik og hurtige forandringer. Man kan som kandidat ikke være sikker på at beholde en fast stilling i årevis, og en stor del af kandidaterne er freelance, selvstændige eller ansat for kortere tid som projektmedarbejdere og lignende. Det er derfor karakteristisk for kandidaternes beskæftigelsesmønster, at en stor del af dem har deltidsarbejde. Halvdelen af respondenterne svarer, at de arbejder fuld tid eller mere, mens den anden halvdel er mere eller mindre deltidsbeskæftigede. 73 % har haft en beskæftigelsesgrad på mere end 50% i løbet af det seneste år, mens 17,5% har haft en beskæftigelsesgrad på under 25%. 1 To respondenter har ikke angivet kandidatårgang SIDE 5

6 Diagram 1: Kandidaternes beskæftigelsesgrad 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fuldtid 100% - 75% 74% - 50% 49% - 25% 24% - 0% Sammenligner man de forskellige fagretninger, findes den højeste beskæftigelse indenfor Grafisk Design, Mode og Interaktive Medier, med en fuldtidsbeskæftigelse på henholdsvis 60%, 76% og 65%. Den laveste beskæftigelse findes hos Illustration og Keramik med fuldtidsbeskæftigelse på henholdsvis 35% og 27%. Tilsvarende finder man, at gruppen med lav beskæftigelse (mindre 25% beskæftigelsesgrad) er mindst hos Grafisk Design, Mode og Interaktive Medier, hhv. 10%, 12% og 15%, og størst hos Illustration og Keramik, hhv. 24% og 24%. Tabel 3: Beskæftigelsesgrad fordelt på linier Grafisk Design Illustration Mode Tekstil Fuldtid eller mere 60% 35% 76% 43% 99%-75% 18% 14% 6% 12% 74%-50% 6% 24% 3% 16% 49%-25% 6% 3% 3% 10% 24%-0% 10% 24% 12% 18% Personer i alt Industrielt Design Interaktive Medier Keramik I alt Fuldtid eller mere 52% 65% 27% 50% 99%-75% 9% 0% 5% 10% 74%-50% 17% 0% 22% 13% 49%-25% 0% 19% 22% 10% 24%-0% 22% 15% 24% 18% Personer i alt SIDE 6

7 3.2 Forskellen mellem kandidater og bachelorer Et mindre antal af DK s studerende afslutter uddannelsen på bachelor-niveau. I alt 39 af respondenterne anførte, at de havde afsluttet deres uddannelse med et liniebevis efter tre år. En sammenligning af beskæftigelsen for kandidater, henholdsvis på bachelor-niveau og på kandidat-niveau viser, at de på kandidat-niveau klarer sig tydeligt bedre. 62% af respondenterne på kandidat-niveau har en beskæftigelsesgrad på over 75%, mens det kun gælder for 49% af respondenterne på bachelor-niveau. I gruppen med lav beskæftigelse har 34% af respondenterne på bachelor-niveau en beskæftigelsesgrad på under 50%, mens det kun gælder for 26% respondenterne på kandidat-niveau. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Diagram 2: Beskæftigelsesgrad for kandidater og bachelorer Fuldtid eller mere 99%-75% 74%-50% 49%-25% 24%-0% Afgangsbevis (ca. 5 år) Liniebevis (ca. 3 år) 3.3 Geografisk fordeling Hvis man ser på, hvor respondenterne finder arbejde, så er København og Århus de store aftagere med henholdsvis 33% og 24%. Andelen af kandidater i Vejle og Fyns amter er henholdsvis 18% og 11%. Et mindre antal respondenter, 3%, er bosat i udlandet. Diagram 3: Respondenternes geografiske fordeling Udlandet Øvrige Jylland Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Øvrige sjælland Storkøbenhavn Antal respondenter SIDE 7

8 4. HVORFOR IKKE FULDTIDSARBEJDE? 4.1 Et dynamisk arbejdsmarked Kandidaterne har gennemsnitligt haft 3,16 jobs siden de blev færdige. Det skal ses i forhold til en gennemsnitlig kandidatalder 2 på 4,8 år, og må betragtes som en indikator på, at arbejdsmarkedet for kandidaterne er meget dynamisk og hele tiden under forandring. Der findes selvfølgelig jobs, for eksempel indenfor undervisning, der indebærer en sikker ansættelsessituation; men en stor del kandidaterne møder en mere omskiftelig virkelighed. En typisk situation for mange kandidater er, at de lever af en serie korterevarende opgaver og eventuelt tager forskellige jobs udenfor deres fagområde for at få økonomien til at hænge sammen. For mange kandidaters vedkommende er deltidsbeskæftigelse en del af et bevidst valg, forstået på den måde, at de enten har ønsket at arbejde på deltid eller at de har accepteret, at hvis de vil arbejde inden for deres profession, kan de ikke altid at have fuld beskæftigelse. Men det jo ikke fordi, jeg har noget imod at være fastansat. Og jeg tror da også, at hvis jeg får tilbudt noget her, og jeg kan sidde rimeligt fast og få min gode løn, så er jeg da nok til fals for mammon. Men det er jo heller ikke et frit valg, når man er selvstændig. Kommer der en opgave, så siger man ja, og kommer der to, så må man jo knokle. (Kandidat fra Illustration) Der er flere muligheder for at arbejde med spændende opgaver ved ikke at blive fast ansat. Det er på mange måder et bevidst valg ikke at gå efter det faste job. Jeg vil gerne være med i hele processen. Det får man kun mulighed for, når man er selvstændig. Ellers skal du arbejde for et meget lille firma. (Kandidater fra Interaktive Medier) Nu hvor jeg så er blevet fyret fra det arbejde, jeg havde fået nu jeg har ikke fortrudt at jeg sagde op ved X-firma. For det var på tide for mig at komme videre, af forskellige årsager. Men man kan da selvfølgelig sige, at det var træls at have sagt et godt job op. (Kandidat fra Mode) 4.2 Årsager til deltidsbeskæftigelse Vi har spurgt om årsagerne til, at mange kandidater ikke har fuldtidsarbejde. (tabel 4) Da spørgeskemaet gav mulighed for at angive flere svar, kan opgørelsen kun betragtes som et omtrentligt billede af situationen. 116 respondenter gav i alt 225 svar. Svarene kan fordeles i fire typer: 2 Kandidatalder forstået som hvor lang tid, kandidaten har været færdiguddannet SIDE 8

9 Tabel 4: Hvorfor mener du, at du for øjeblikket er uden fuld beskæftigelse? Jeg ønsker at være på deltid 33 Der bliver ikke opslået jobs inden for mit fagområde 40 Der bliver ikke opslået jobs indenfor min geografiske region Min uddannelse er ikke god nok - jeg mangler aktuelle kvalifikationer Jeg mangler erhvervserfaring 24 Graviditet/barsel eller manglende børnepasningsmuligheder Jeg er ikke god til at skrive ansøgninger/gå til samtaler 12 Personlige årsager 10 Andet (uddyb gerne) 3 50 Svar i alt 225 Respondenter i alt 116 Antal svar svar handlede om, at respondenten har ønsket at være på deltid eller har valgt at arbejde som freelance med risiko for ikke at kunne finde arbejde på fuld tid. 4 Er selvstændig i designgruppe, hvor vi er 4 medlemmer. Vi er desværre alle nødt til at have deltidsjobs ved siden af vores designvirksomhed for at kunne overleve. som freelance har jeg færre timer men til bedre løn. Jeg ønsker ikke p.t. mere arbejdstid. 60 svar drejede sig om, at respondenten ikke har kunnet finde nok arbejde. Jeg er ansat 30 timer / uge - og har egen freelance virksomhed ved siden af. Dette er for at få sjove opgaver - der ikke betaler mig nok til at jeg kan leve af det. Jeg er kontraktansat mellem 8 og 9 måneder om året, og arbejder 3-4 måneder freelance/på dagpenge. 61 svar handlede om, at respondenten mangler kvalifikationer af forskellig art. jeg er i gang med at opgradere mig til at kunne bruge min uddannelse i erhvervslivet mangler kundskab indenfor computerprogrammer som photoshop og illustrator 35 svar drejede sig om personlige forhold. Heraf var fem begyndt på en anden uddannelse, mens tyve svar omhandlede børn og barsel. jeg forsøger at være selvstændig og har fået 2 børn Siden jeg tog afgang har jeg fået to børn. Har prioriteret dem de sidste år og er først nu ved at finde tilbage ind i karrieren. 3 Vi har kigget på de uddybende svar til kategorien andet og fordelt dem på de fire typer, der er omtalt nedenfor. 4 Citaterne er taget fra et spørgsmål i spørgeskemaet, hvor kandidaterne bliver bedt om at uddybe deres svar på årsagerne til, at de ikke er på fuld tid. SIDE 9

10 Samlet tegner der sig et billede af et omskifteligt og konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor der kræves initiativ og vedholdenhed for at slå igennem. Tilsvarende er kandidaternes måder at tackle situationen på meget individuelle. De individuelle løsninger afspejler sig i forskellige grader af beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden varierer meget i løbet af karrieren. 5. VEJEN IND PÅ ARBEJDSMARKEDET 5.1 Hvor hurtigt kommer kandidaterne i arbejde? Det er interessant, hvordan kandidaterne finder vej ind på arbejdsmarkedet efter afslutningen af uddannelsen. Flertallet af respondenterne fandt ret hurtigt et job, 11% havde arbejde, da de forlod skolen, og i løbet af det første halve år fandt 62% af respondenterne arbejde. Men der er også nogle, for hvem det er svært at komme i gang, for en gruppe på 27% tog det mere end et år, før de kom i arbejde. Diagram 4: Hvornår får kandidaterne det første job? Antal personer mdr. 0-3 mdr. 4-6 mdr mdr. 1-2 år Mere end 2 år 5.2 Jobsøgningsmetoder Jobsøgningsmetoderne kan deles i to kategorier. Den ene metode er at indsende ansøgninger, uopfordrede eller som svar på opslåede stillinger. Den anden metode er at finde et arbejde gennem netværk og personlige kontakter. Hvis vi fordeler svarene i tabel 5 på de to kategorier, ser det ud til, at netværks-metoden er lidt mere udbredt end ansøgnings-metoden. Respondenterne kunne anføre flere svar på spørgsmålet Hvordan fandt du dit første job?, og der var 335 svar fra 223 respondenter. 138 svar anførte ansøgningsmetoden, mens 168 svar anførte netværksmetoden. SIDE 10

11 Tabel 5: Hvordan fandt kandidaterne det første job? Antal svar 1: Gennem stillingsannoncer i avis 35 2: Gennem stillingsannonce i fagblad 4 3: Gennem stillingsannoncer på internettet 35 4: Gennem personlige kontakter uden for studiet 85 5: Via uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere 56 6: Via uopfordrede henvendelser fra arbejdsgivere 48 7: Gennem projektkontakter 17 8: Gennem studiejob 6 9: Gennem praktik 12 10: Gennem A-kassen/fagforeningen 1 11: Gennem Arbejdsformidlingen/anden aktør 7 12: Andet 29 Antal svar 335 Respondenter i alt 223 Tendensen indenfor designområdet er altså den samme som for mange andre brancher, nemlig at netværk er den vigtigste metode at skaffe sig arbejde på. Det er en naturlig følge af, at organiseringen indenfor branchen i høj grad er formelle og uformelle netværk, mange af kortere varighed. 5.3 Beskæftigelse og kandidatalder Man må formode, at kandidaterne efterhånden bliver bedre til at manøvrere på arbejdsmarkedet, og at deres beskæftigelsesgrad vil stige, jo længere tid de har været på arbejdsmarkedet. Tallene i DK s bidrag til Kulturministeriets Beskæftigelsesrapport 2005 antydede, at dette var tilfældet. Vi kan se, at ledigheden falder med kandidatalderen. Ledighed er her defineret som en beskæftigelsesgrad på mindre end 24% (diagram 5). Årgangene har en gennemsnitlig ledighed på 15,4%, mens årgangene har en gennemsnitlig ledighed på 19,3%. Men billedet er ikke entydigt. Kandidaternes karriereforløb er meget individuelle, og for mange af kandidaterne fluktuerer graden af beskæftigelse i løbet af karriereforløbet. Vi kan ikke konkludere af respondenternes svar, at beskæftigelsesgraden udelukkende stiger med stigende kandidatalder. (diagram 5). SIDE 11

12 Diagram 5: Beskæftigelsesgrad fordelt på kandidat-årgang 100% 80% 60% 40% 20% 0% I alt Fuldtid eller mere 99% - 75% 74% - 50% 49% - 25% 24% - 0% 6. SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB Hvordan føler kandidaterne, at uddannelsen på DK har rustet dem til deres nuværende jobfunktioner? Her viser spørgeskemaundersøgelsen to tendenser. På den ene side anvender det store flertal af kandidaterne det, de har lært, i deres daglige arbejde, og deres faglige kvalifikationer er afgørende for, at de har fundet arbejde. På den anden side mener et stort flertal også, at der er kvalifikationer, som de ikke har fået med sig gennem uddannelsen, og har haft behov for efteruddannelse af den ene eller anden slags. 6.1 Faglige kompetencer og beskæftigelse På spørgsmålet om, hvorvidt kandidaterne anvender deres faglige kompetencer i deres nuværende job, svarer 61%, at de anvender dem i høj grad eller i meget høj grad, mens 83% anvender dem i nogen grad eller mere. (Tabel 6) Det ser således ud til, at DK i høj grad giver kandidaterne en række faglige kvalifikationer med, som de kan bruge på arbejdsmarkedet. Tabel 6: Vil du betegne dit nuværende job som relateret til din uddannelses hovedområde? - Anvender du de specifikke faglige kompetencer, som er erhvervede gennem uddannelsen? Respondenter Procent I meget høj grad 88 37% I høj grad 56 24% I nogen grad 52 22% I mindre grad 24 10% Slet ikke 14 6% Ikke relevant 4 2% I alt % SIDE 12

13 Når man ser på, om kandidaternes faglige kvalifikationer har betydning for deres ansættelse, svarer 80%, at det har de i høj grad eller meget høj grad, og kun 3% svarer, at det har haft mindre betydning eller slet ikke. (tabel 7) Når kandidaterne finder et arbejde, er det altså i høj grad et resultat af de faglige kvalifikationer, som de har erhvervet sig i løbet af deres studium. Tabel 7: Hvad vurderer du har været afgørende for din ansættelse/dit job? - Jeg har de rette faglige kvalifikationer Respondenter Procent I meget høj grad 96 42% I høj grad 88 38% I nogen grad 32 14% I mindre grad 7 3% Slet ikke 1 0% Ikke relevant 3 1% I alt ,00% 6.2 Hvilke faglige kompetencer? Vi spurgte til, hvilke generelle faglige kvalifikationer, som kandidaterne havde haft brug for i deres arbejde. (Tabel 8) Tabel 8: Efterspørgsel på generelle faglige kvalifikationer i kandidaternes arbejdsliv I hvor høj grad har du oplevet disse kvalifikationer efterspurgt i dit arbejdsliv? I At arbejde selvstændigt 94% Helhedsforståelse, overblik og alsidighed Procent, der har oplevet kvalifikationen efterspurgt i høj grad eller i meget høj grad 90% Kreativitet, idé- og konceptudvikling 88% At kunne arbejde under pres 84% Samarbejde 84% At være omstillingsparat 79% Mundtlig formidling 77% Analytisk sans 73% SIDE 13

14 Projektplanlægning, projektstyring 67% At arbejde i teams 67% Projektarbejdsmetode 58% Skriftlig formidling 52% Tilsvarende spurgte vi til de mere specifikt faglige kvalifikationer, i hvor høj grad kandidaterne har haft brug for dem i deres arbejde. (tabel 9) Tabel 9: Efterspørgsel på specifikke faglige kvalifikationer i kandidaternes arbejdsliv I hvor høj grad har du oplevet disse kvalifikationer efterspurgt i dit arbejdsliv? Digital formidling 68% 2D skitsering 61% Teknik, konstruktion og materialer 60% Æstetisk teori og formlære 58% Fagets praksis 55% 3D skitsering 35% Fagets teori og historie 18% Procent, der har oplevet kvalifikationen efterspurgt i høj grad eller i meget høj grad 6.3 Behov for andre kompetencer? Man kan konkludere, at kandidaterne har haft god brug for mange af de kvalifikationer, der har erhvervet sig i løbet af uddannelsen. På den anden side er der også mange, der svarer, at de har savnet fag eller kompetencer i uddannelsen. Her svarer 84% ja. På spørgsmålet, om de har savnet efteruddannelsen, svarer 63% ja. Vi spurgte til, hvilke kompetencer respondenterne har savnet. Det fremgår af besvarelserne, at mens der er stor tilfredshed med undervisningen i designprocessen og i den kunstneriske proces, så mangler mange kandidater erfaringer med, hvorledes de skal anvende deres kunnen i en praktisk / kommerciel virkelighed. Det skal her nævnes, at undersøgelsen afspejler undervisningen med en fem til ti års forsinkelse, og således ikke inddrager de seneste års ændringer i studieplanerne. I alt 198 respondenter besvarede spørgsmålet: Hvilke fag / kompetencer har du savnet?. Svarene kan groft inddeles i tre kategorier: Hovedparten af svarene af svarene drejer sig om, at kandidaterne syntes, at de har manglet et generelt kendskab til erhvervslivet. Til økonomi, marketing, organisation, til de praktiske aspekter ved at etablere sig som selvstændig. SIDE 14

15 Mange har manglet viden om hvordan man sælger sig selv på arbejdsmarkedet, og efterlyser viden om jobsøgning og karriereplanlægning. Jeg har generelt været meget tilfreds med uddannelsen og dens mangfoldige undervisning og undervisere, men det kunne måske være en fordel med mere undervisning i fagets forretningsgange i en rigtig virksomhed. Det kunne også være relevant med undervisning i de praktiske foranstaltninger omkring at arbejde freelance. Det kræver næsten at man tager kurser efter uddannelsen, for at kunne arbejde freelance. Kunne det måske ligge som en del af uddannelsen? Jeg synes det er relevant med undervisning i reklame / marketing. Mange designere vælger at blive selvstændige. Her er det ønskværdigt med undervisning udi at sælge sig selv som freelancer / selvstændig. Altså en handels- og økonomiorienteret undervisningsdel. Der er også mange, der efterlyser en viden om, hvorledes man omsætter sit design til et praktisk kommercielt / industrielt produkt. Kendskab til produktionsprocesser, til arbejdsgange, til tekniske detaljer. Undervisning rettet mod et job i industrien, viden om arbejdsrutiner og planlægning i forbindelse med fremstilling af en kollektion, samt en udbygget undervisning i design på computer. fra idé til tryk: dvs. at kunne færdiggøre et projekt og kunne håndtere klargøring til tryk. Adskillige savner kendskab til computerprogrammer og arbejdsprocesser på en computer. Dette er selvfølgelig en naturlig konsekvens af den hurtige udvikling på IT-området de sidste år. Computer skills, lære at tegne på computer, hvordan lave præsentation, materialer til samtaler med firmaer, evt. opsætning til udsendelse på mails. Solidt kendskab til design på computer. Jeg har savnet mere computerundervisning i 3-D og grafiske programmer. Samlet tegner der sig et billede af, at der er en vis afstand mellem undervisningen og den erhvervsmæssige virkelighed. 7. PRAKTIK OG UDVEKSLING 7.1 Praktik Den forbindelse til det praktiske liv uden for skolen, som mange af kandidaterne efterlyser, kan blandt andet opnås gennem praktik. Hvis kandidaterne har været i praktik, er det tydeligt, at de hurtigere kommer i arbejde efter studiet. Praktik i løbet af studiet må betragtes som et godt værktøj til at ruste de studerende til deres kommende arbejde, og DK har da også indført praktik som et element i studieplanerne, hvor de studerende opfordres meget til tage et praktikophold eller studieophold. 58% af de kandidater, der var i praktik, havde fundet arbejde efter tre måneder, mens dette kun gælder for 32% af dem, der ikke havde været i praktik. Seks måneder efter eksamen er forholdet mellem de to grupper 78% / 59%. I den modsatte ende har vi de kandidater, der først finder arbejde efter et år eller mere. Her har vi 14% af de kandidater, der har været i praktik, og 36% af de, der ikke har været i praktik. SIDE 15

16 50% 40% 30% 20% 10% 0% Diagram 6: Hvor hurtigt får kandidaterne arbejde? 0 mdr. 0-3 mdr. Været i praktik 4-6 mdr mdr. 1-2 år > 2 år Ikke været i praktik Der en også en tydelig sammenhæng mellem kandidaternes beskæftigelsesgrad og det at have været i praktik. 63% af de personer, der har været i praktik har fuldtidsbeskæftigelse, mens kun 43% af de personer, der ikke har været i praktik har fuldtidsbeskæftigelse. Tilsvarende ser vi, at 10% af de, der har været i praktik, tilhører gruppen af de lavest beskæftigede, mens det gælder for 23% af de personer, der ikke har været i praktik. Der kunne selvfølgelig være en alternativ forklaring på sammenhængen mellem praktikforløb og beskæftigelsesgrad. Det kan være, at de kandidater, der har skaffet sig praktikophold på et tidspunkt, hvor dette ikke var så almindeligt, er de mest initiativrige og engagerede. Og at det er disse karaktertræk, der senere giver dem bedre chancer for at få et job. Diagram 7: Praktik og beskæftigelsesgrad 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fuldtid eller mere 99%- 75% Været i praktik 74%- 50% 49%- 25% Ikke været i praktik 24%-0% 7.2 Udveksling Det ser også ud til, at et udvekslingsophold forøger kandidaternes chance for at opnå beskæftigelse. Sammenhængen er dog ikke helt så tydelig som for praktikophold. Personer, der har været på udveksling, kommer hurtigere i job efter den afsluttende eksamen. 71% har fået et job i løbet af de første seks måneder, mens det kun gælder for 57% af dem, der ikke har været på udveksling. I den anden ende har 22% af dem, der har været på udveksling, ikke fået job efter et år, mens dette gælder for 34% af de ikke udvekslede. SIDE 16

17 Diagram 8: Hvor hurtigt får kandidaterne arbejde? 40% 30% 20% 10% 0% 0 mdr. 0-3 mdr. 4-6 mdr mdr. 1-2 år > 2 år Udveksling Ikke Udveksling 56% af de personer, der har været på et udvekslingsophold har fuldtidsbeskæftigelse, mens kun 46% af de personer, der ikke har været på et udvekslingsophold har fuldtidsbeskæftigelse. Blandt de lavest beskæftigede ser vi, at 13% af de, der har været på et udvekslingsophold, tilhører gruppen af de lavest beskæftigede, mens det gælder for 21% af de personer, der ikke har været på et udvekslingsophold. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fuldtid eller mere Diagram 9: Udvekslingsophold og beskæftigelsesgrad 99%-75% 74%-50% 49%-25% 24%-0% Udveksling Ikke udveksling Der er meget, der tyder på, at både praktikophold og udvekslingsophold har en gunstig indvirkning på kandidaternes jobmuligheder efter studiet. Igennem praktik og udveksling får studerende udvidet deres forståelse for fagets muligheder og vilkår og skaffer sig kontakter, der kan være værdifulde for deres karriere. Og man må formode, at det er disse kvaliteter, der viser sig i form af bedre beskæftigelse. SIDE 17

18 A For at give et indtryk af, hvor meget usikkerhed resultaterne er behæftet med, kan man bruge en tilnærmet formel for, hvilket interval man kan regne med de rigtige tal ligger indenfor med 95% sikkerhed. For eksempel angiver 50,2% af 251 respondenter, at de har fuldtidsjob. (Tabel 3). Den tilnærmede formel siger, at den rigtige procentdel med 95% sikkerhed ligger i intervallet p ± 1.96 * sqrt (p * (1-p) / n), hvor sqrt er kvadratroden, p er det tal, vi ønsker at udregne usikkerheden på, og n er det samlede antal respondenter. 0,502 ± sqrt (0,502 * (1 0,502 / 251) giver et interval mellem 44,0% og 56,4%. Vi har altså 95% s sandsynlighed for, at den rigtige fuldtidsbeskæftigelse ligger mellem 44,0% og 56,4%. Formlen har den svaghed, at den ikke tager hensyn til, hvor stor populationen er, men regner med en stikprøve fra en uendelig stor population. Den høje besvarelsesprocent på 55 er altså ikke regnet med, så det rigtige sandsynlighedsinterval vil være noget mere præcist. SIDE 18

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008

Beskæftigelsesrapport. Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Beskæftigelsesrapport Designskolen Koldings egen undersøgelse af kandidaternes arbejdssituation 2008 Page 2/19 1. INDLEDNING OG KONKLUSIONER 3 1.1 Konklusioner 3 2. METODE 3 2.1. Undersøgelsens pålidelighed

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Dimittendundersøgelse

Dimittendundersøgelse Dimittendundersøgelse Page 1/30 1.0 Indledende bemærkninger Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget blandt Designskolen Koldings dimittender fra 2000-2009. Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012

Dimittendundersøgelse 2012 Dimittendundersøgelse 2012 Page 1/30 Indhold 1.0 Indledende bemærkninger... 2 1.1 Metodiske overvejelser... 3 2.0 Overordnede konklusioner... 4 3.0 Hvem er respondenterne?... 5 4.0 Beskæftigelsessituationen...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009

Erhvervsvejledningsudvalget -beskæftigelsesrapport 2009 Konklusioner I alt 673 breve er udsendt og besvarelsesprocenten er 64 %, hvilket er noget lavere end i 2008, men stadig den højeste på Universitetet. Svarprocenten blandt bachelorstuderende har været så

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus

Læreruddannelsen i Århus Undervisningsmiljøvurdering 2010 Undersøgelse gennemført i studieåret 2009/2010 VIA University College Læreruddannelsen i Århus gennemførte en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende i efteråret

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 oktober 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et år efter dimissionen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.

Det vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden. DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Beskæftigelsesrapport 2012

Beskæftigelsesrapport 2012 Beskæftigelsesrapport 2012 Konklusioner Forsat høj besvarelsesprocent, 70 % for kandidater og 77 % for ph.d.er Ph.d.-undersøgelsen: Fortsat høj beskæftigelse for ph.d.er 80 % har job enten før de bliver

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik 9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på.

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Studiejob 1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Før Efter Ja 10 % 45 % Nej 90 % 55 % 35 % flere af deltagerne

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 marts 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et halvt år efter dimissionen

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 1 1. Grundlag Denne rapport er en undersøgelse af beskæftigelsessituationen pr. 1. januar 2009 for finansøkonomer årgang

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004

2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 Rytmisk Musikkonservatorium 01.02.06 Rytmisk Musikkonservatorium - 2005 opdatering af beskæftigelsesrapport 2004 1. Indledning Rytmisk Musikkonservatorium

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Karrierebarometer 2016

Karrierebarometer 2016 Karrierebarometer 2016 Denne survey er lavet i februar 2016 blandt 3.460 CA-medlemmer - dimittender og lønmodtagere - som er kommet i job i løbet af 2015. Af disse har 1.012 deltaget i undersøgelsen, hvilket

Læs mere

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders 2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Rekrutteringsanalyse 2013/14

Rekrutteringsanalyse 2013/14 e s y l a n a s g n i r Rekrutte 2013/14 Indhold Baggrund Side 3 Resumé Side 4 Fire vigtige rekrutteringstendenser for jobsøgeren Side 5 Øvrige rekrutteringstendenser Side 17 Highlights fra rekrutteringsanalyserne

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune 22. oktober 203 Jeg har valgt at fokusere på krydsreferencerne ifht. antallet af ansatte i virksomheden og branche, da jeg mener disse giver

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere