I dette notat beskrives en ny handlingsplan medio 2014 for Ørslev Terslev varmeforsyning baseret på forudsætninger som aftalt med Faxe Kommune.

Transkript

1 NOTAT Projekt Ny Handlingsplan for Ørslev Terslev fjernvarmesystem medio 2014 Kunde Faxe Kommune Notat nr. 01 Dato , rev Til Fra Kopi til Anne Svendsen, Center for Erhverv & Udvikling Klaus Fafner (KLF) Anderes Dyrelund (AD) 1. Indledning I dette notat beskrives en ny handlingsplan medio 2014 for Ørslev Terslev varmeforsyning baseret på forudsætninger som aftalt med Faxe Kommune. I den nye handlingsplan ses nærmere på: Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Produktion, salg og prisforhold ud fra E.ONs seneste regnskaber og budgetter. Potentialet for halmvarme ved leverance af halm fra lokal landmand. Betydningen af købspriser for fjernvarmeanlægget fra 5 mio. kr. og nedefter. T F Ref. ØT Ny handlingsplan Document ID -10 Den nye handlingsplan tager udgangspunkt i tidligere analyser, som Rambøll har foretaget vedrørende fjernvarmeforholdene i Ørslev- Terslev: Ørslev Terslev fjernvarmesystem - Tiltag til forbedring af brugerøkonomien, december 2011, som Rambøll udarbejdede for E.ON. Forslag til Kommunal Handlingsplan for Ørslev-Terslev Fjernvarmeforsyning, november 2012, som Rambøll udarbejdede for Ringsted Kommune og i samarbejde med Faxe Kommune. "Tillægsnotat til handlingsplan for Ørslev-Terslev", dateret 23. april 2013 med teknisk-økonomiske revurderinger og præsentationsmateriale til borgermøde den 24. april 2013 Den nye handlingsplan har ikke til formål at give en detaljeret analyse, men at indikere, hvad der bør undersøges nærmere. 1/10 Rambøll Danmark A/S CVR NR

2 2. Vurderinger 2.1 Produktion, salg og prisforhold Regnskaberne for år 2012 og 2013 (foreløbig udgave) blev indhentet fra E.ON Produktion hhv. E.ON Varme den 10. juni Regnskaberne viser nogle markante udsving i forhold til tidligere indhentede regnskaber for perioden I tabel 1 er vist de realiserede produktions- og salgsværdier i henhold til regnskaberne. Da varmetabet i forbindelsesledningen fra Terslev til Ørslev har været et tilbagevendende debatemne, er der i tabel 1 tilføjet et estimat på nettabet, hvis forbindelsesledningen blev lukket. Tabel 1 Realiseret driftsforhold og estimat for nettab uden forbindelsesledningen Realiserede værdier Enhed Varmesalg MWh Nettab MWh Varmeproduktion MWh Nettab i pct. 41% 44% 43% 46% 46% 63% Uden forbindelsesledning Beregnet nettab MWh Nettab i pct. 38% 41% 40% 42% 43% 60% For 2013 ses der i tabellen et voldsomt fald i varmesalget og samtidigt en markant stigning i nettabet beregnet ud fra differencen mellem varmeproduktion og varmesalg. Hvor varmesalget kan have en forklaring i kunders nedlukning af deres fjernvarmeforbrug, så er den viste stigning i varmetabet uforståelig. Forelagt E.ON problematikken har deres bedst bud været en indflydelse fra tidsforskudte måleraflæsninger. Alternativt kan der være tale om en fejl, idet regnskabet for 2013 kun er foreløbigt. Teoretiske beregninger understøtter, at varmetabet for 2013 burde være lavere, dvs. på niveau med Endvidere er regnskaberne for 2012 og 2013 atypiske pga. voldsomme anlægsafskrivninger: Mod et tidligere afskrivningsniveau i E.ON Produktion på 0,26 til 0,30 mio. kr. årligt, foretages der en afskrivning på 3,87 mio.kr. i 2012 og ca. 0,77 i Afskrivningerne føres som omkostninger gennem varmesalget over i E.ON Varme. Da varmesalget har været vigende, betyder det, at det akkumulerede resultat i E.ON Varme er gået fra et pænt overskud på 3,40 mio. kr. ultimo 2011 til et underskud på 1,92 mio. kr. ultimo Trods disse markante ændringer har E.ON fastholdt tarifferne de sidste 3 år. Tariffernes udvikling siden 2008 er vist i tabel 2. De markante afskrivninger har betydet, at der ultimo 2013 er en bogført værdi af ledningsnettet på 9,31 mio. kr. og af kraftvarmeværket på 2,52 mio.kr., dvs. i alt 11,83 mio. kr. Det kan holdes op imod, at den samlede bogførte værdi ultimo 2011 var 19,06 mio. kr. Forslag om frasalg til 5 mio.kr. eller derunder ser således ud til at være et væsentligt lavere beløb end de bogførte værdier i E.ON Produktion og E.ON Varme. 2/10

3 Tabel 2 Tariffernes udvikling (afrundet i hele kr. inkl. moms) siden 2008 kr. inkl. moms Enhed Forbrugstarif kr./mwh Arealafgift, privat kr./mwh Arealafgift, erhverv kr./mwh Gennem dialog med E.ON blev der også indsamlet driftsdata for den årlige maksimale produktion i perioden Nøgletallene er samlet i tabel 3, hvor de er kombineret med vejrdata fra DMI den pågældende dag, hvor der var maksimal systembelastning. Tabel 3 Driftsforhold ved maksimal varmeproduktion (maks. effekt ab værk) Dato Maks. ab værk Fjernvarmetemperatur Udetemperatur Vind ca. Effekt Flow Frem Retur Min. Middel kw m3/h o C o C o C o C m/s ,1 46, ,9 43, ,7 45, ,9 45, ,6 47, ,7 47, ,9 46, Analogt til nedgangen i varmesalget - som vist i tabel 1 - viser tabel 3 en nedgang i den maksimale effekt ab værk. Hvor den maksimale effekt før kundenedgangen lå på over 3 MW, er den i dag under 2 MW - dog afhængig af den aktuelle vejrsituation den koldeste dag. Upåagtet nedgangen ligger fjernvarmenettes driftstemperaturer ved maksimalbelastning nogenlunde konstant på ca. 80 o C i fremløb og ca. 46 o C i retur. 2.2 Potentialet for halmvarme I samarbejde med Peter Kiær, Storgården v/terslev samt Jens Nielsen og Anne L. Nielsen fra Skovager Kedler ApS er der opstillet vurdering af potentialet for at installere op til 1 MW halmkedelanlæg. Varmekapaciteten kan højst blive 1 MW af følgende grunde: Ørslev-Terslev Fjernvarme er omfattet af Projektbekendtgørelsens bilag 3, og er dermed blandt de 35 dyreste fjernvarmeværker i Danmark, der har fået lov til at etablere en biomassekedel med en maksimal effekt på 1 MW uden krav om at eftervise, at det er den samfundsøkonomisk bedste løsning. En nærmere analyse vil nemlig sandsynligvis vise, at det ikke vil være en samfundsøkonomisk fordel at tilføje nye produktionsanlæg til den eksisterende naturgasfyrede varmecentral med kedler og kraftvarmeanlæg. For en biomassekedel op til 1 MW gælder Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 (Luftvejledningen), hvilke almindeligvis kan overholdes med et relativt prisbilligt cyklonanlæg, dvs. uden ekstrainvesteringer i dyrt udstyr til røggasrensning. 3/10

4 I figur 1 er vist, hvordan en 1 MW halmkedel med ca. 600 m 2 nærlager (halmlade) kan placeres ved varmeværket. En større lade på til ca. 800 m2 kan være ønskeligt, men da det stilles ekstra brandtekniske krav til en brandsektion over 600 m2 skal fordele og ulemper vurderes nærmere. Halmkedlen antages etableret i simplet bygværk (container-løsning), der dels overholder tekniske krav til beskyttelse, dels myndighedskrav (specielt brandbeskyttelseskrav). For nærmere tekniske detaljer om en halmkedel henvises til bilag 1. Figur 1 Mulig placering af halmkedel og nærlager ved varmeværket (Kilde: Google Map) Figur 2 Matrikelkort med værkets grund (Kilde: Den Offentlige Informationsserver) 4/10

5 Halmkedlen antages at levere den producerede varme ind på den eksisterende m3 akkumulatortank ved kraftvarmeværket, hvorfra varmen sendes ud i fjernvarmenettet. Halmladen antages at kunne rumme ca. 400 bigballer, teleskop-læsser og evt. et lille værksted. Som vist på figur 1 og 2 forudsættes det, at halmladen kan placeres på den del af værkets matrikel, som i dag ser ud til at være forpagtet ud til landbrug. Det samlede anlægsoverslag beløber sig til ca. 4,0 mio.kr. som vist i tabel 4. Tabel 4 Anlægsoverslag for et 1 MW halmfyret kedelanlæg (container-løsning) Enhed 1000 kr. 1 MW halmkedelanlæg Halmlade 700 Jordarbejder 100 Udlæg teleskop-læsser 100 Diverse 400 Uforudset 400 Sum Til anlægsoverslaget knytter der sig følgende kommentarer: Alt efter om der vælges en portionsfyret kedel eller et automatisk anlæg, kan der være forskelle i anlægsomkostninger og i efterfølgende driftsomkostninger. Det forudsættes, at myndigheder og beboere i området er enige i, at et halmkedelanlæg (container-løsning med lade) kan indpasses i omgivelserne og accepteres. Anlægsomkostningerne vil endvidere afhænge af myndighedskrav, hvad angår forhold som brand, støj, luftforurening mv. Myndighedskrav bør derfor afklares forholdsvis tidligt i planlægningsfasen. Der kan f.eks. være krav om en særlig høj skorsten pga. terrænforhold og en placering vest for byen med risici for røggener for de nærmeste naboer. Da terrænet er kuperet, kræves der en del jordarbejder til nivellering, og det er ikke klarlagt om jord skal køres bort, eller om det kan spredes på markerne omkring. Til halmhåndteringen antages der leaset en teleskop-læsser med en udbetaling på ca kr. Det bør undersøges, om der findes billigere løsninger ved en samlet vurdering af anlægs- og driftsomkostninger i det lange løb. Halmvarmeprisen afhænger især af halmprisen. Hentes halmen lokalt, antages halmprisen an værk at kunne holdes nede omkring 500 kr./ton. Er der behov for transporttillæg, f.eks. ved tilførsel længere væk fra, kan prisen komme op på f.eks. 550 kr./ton. Disse priser er anslået ud fra det sjællandske marked i Alt efter høstudbytte, efterspørgsel, oliepris mv. kan der ske variation i prisen fra år til år. Ud fra disse to niveauer er den estimerede halmvarmepris vist i tabel 5. Ud fra tabellen antages der i de følgende vurderinger en gennemsnitlig halmvarmepris på 150 kr./mwh. 5/10

6 Tabel 5 Overslag for halmvarmepris på 2 niveauer. Enhed Niveau 1 Niveau 2 Halmpris, bigballer kr./ton Transport mv. kr./ton 0 50 Samlet halmpris kr./ton Brændværdi halm MWh/ton 4,0 4,0 Kedelvirkningsgrad 90% 90% Halmvarmepris kr./mwh Hertil skal en række omkostninger tilføjes: Finansiering af investeringen på ca. 4,0 mio.kr. Der antages 3,2 % rente ved kommunegaranti og afdrag/afskrivning over 20 år. Der antages en deltidsbemanding til inspektion, renholdelse for halm og støv, halmhåndtering, forebyggende og afhjælpende vedligeholdelsesopgaver mv. Til halmhåndteringen antages en teleskop-læsser leaset til godt kr. pr. måned inkl. forsikring. (Det bør i øvrigt undersøges, om der findes billigere løsninger.) Øvrige administrations-, drift- og vedligeholdelsesomkostninger, drivenergi, driftsmidler, forsikringer, skatter og afgifter mv. Ved indregning af disse omkostninger er den samlede varmpris ab halmvarmeværk estimeret til at ligge i intervallet kr./mwh som vist i tabel 6. Da der har været et vist kundefrafald de senere år, er det langsigtede varmebehov usikkert, hvorfor varmeprisen som vist i tabellen er estimeret ud fra forskellige størrelser varmeopland: Lille, middel og stort. Et lille varmeopland betyder en større varmpris (265 kr./mwh), mens stort varmeopland fører til en mindre varmpris (240 kr./mwh). Tabel 6 Overslag samlet varmepris ab halmvarmeværk Prisniveau 2014 ekskl. moms Enhed Varmeopland Lille Middel Stort Bruttovarme MWh/år Halmvarme MWh/år Halmmængder tons/år Antal bigballer Anlægsfinansiering 1000 kr./år Bemanding 1000 kr./år Drift og vedligehold 1000 kr./år Leasing halmlæsser 1000 kr./år Halmvarmeudgifter 1000 kr./år Samlede udgifter 1000 kr./år Varmepris ab værk kr./mwh /10

7 Ud fra resultatet i tabel 6 er indvirkningen på det samlede fjernvarmesystemet vist i tabel 7. Det ses af tabellen, at en 1 MW halmkedel giver en årlig besparelse på omkring kr. inkl. moms for en standardforbruger med et årsvarmebehov på 18,1 MWh. Tabel 7 Overslag samlet varmepris ab halmvarmeværk Priser 2014 ekskl. moms Enhed Varmeopland Lille Middel Stort Varmeproduktion MWh/år Varmetab MWh/år Varmetab i pct. 49% 42% 37% Varmesalg MWh/år Reference uden halmkedel Kraftvarme og kedel MWh/år Marginal varmepris ab værk kr./mwh Varmepris ved kunde kr./mwh Med 1 MW halmkedel Bruttovarme MWh/år Halmvarme MWh/år Kraftvarme og kedel MWh/år Halmvarmepris kr./mwh Kraftvarme og gaskedel kr./mwh Vægtet varmepris ab værk kr./mwh Varmepris ved kunde kr./mwh Besparelse på produktion 1000 kr./år Standardkunde, besparelse Besparelse ekskl. moms kr./år Besparelse inkl. moms kr./år *) At standardkundens besparelser er mindre ved større varmeopland, skyldes, at kundens varmeudgifter i referencen også er mindre, jo større varmeoplandet er. Der er her forudsat, at halmkedlen idet den antages installeret med en indfyret mærkeeffekt på lige under 1,0 MW ikke skal betale miljøafgifter på luftemissioner: Der betales ikke CO2-afgifter for halm, da det anses for CO2-neutralt. Ved en indfyret effekt på under 1,0 MW er der ikke pålagt NOx-afgift, der ellers er 35 kr./ton i Det betales ikke svovlafgift ved en indfyret effekt på under 1,0 MW. Afgiften er ellers her 11,30 kr. pr. kg i 2014 udledt svovldioxid svarende til ca. 17 kr./ton halm. Det skal dog bemærkes, at det overvejes, om også mindre kedler evt. skal være afgiftspligtige, hvad angår svovl- og NOx-afgifter. 7/10

8 2.3 Købsprisens betydning Ultimo 2013 var den samlede bogførte værdi af værket og ledningsnettet på i alt 11,83 mio. kr. Korrigeres der for det akkumulerede resultat på -1,92 mio. kr., fås en restværdi i det samlede fjernvarmesystem på 9,91 mio.kr. Hvis købsprisen er på maks. 5 mio. kr., og hvis købet finansieres gennem et lavtforrentet, kommunegaranteret lån med lang løbetid, kan der skabes et økonomisk råderum i det nye selskab. Der er dog mange måder at bruge dette råderum på, som f.eks.: Nedsættelse af tariffen, øgede afskrivninger, fremskyndelse af planlagte reparationer. Nedenfor opstilles forslag til, hvad det kan betyde for kundernes varmeregning: Inden de ekstraordinære store afskrivninger blev påbegyndt i 2012, lå de samlede årlige afskrivninger på i gennemsnit godt 1 mio.kr. årligt. I de samlede finansielle omkostninger skal hertil lægges en mindre post til renteudgifter. Uden opkøb antages derfor som reference, at renter og afskrivninger i gennemsnit vil ligge på omkring 1,20 mio. kr. årligt, således at de aktuelle bogførte værdier vil være afskrevet inden for de næste 10 år. Et opkøb vurderes at give en virkning som vist i tabel 8. I stedet for renter og afskrivninger på ca. 1,20 mio. kr. årligt før købet, kan de som vist i tabellen sænkes til ca. 0,66 mio. kr. årligt ved en købspris på 5,0 mio. kr. eller til ca. 0,13 mio. kr. årligt ved en købspris på 1,0 mio. kr. Det betyder, at en standardforbruger sparer ca kr. inkl. årligt ved en købspris på 5,0 mio. kr. og ca kr. årligt ved en købspris på 1,0 mio. kr. Der er her forudsat, at købet afskrives over 10 år, selvom købet finansieres gennem et 3,2 % kommunegaranteret lån, der afdrages over 20 år. Tabel 8 Vurdering af virkningen ved udkøb af E.ON fra 5 mio. kr. og nedefter til 1 mio.kr. Udkøb af E.ON, salgspris 1000 kr Årlig finansiering af udkøb 1000 kr./år Renter 1. år 1000 kr./år Afskrivninger over 10 år 1000 kr./år Renter og afskrivninger i alt 1000 kr./år Finansiel besparelse 1000 kr./år Standardkunde, besparelse Besparelse ekskl. moms kr./år Besparelse inkl. moms kr./år /10

9 3. Konklusion Det er i dette notat vurderet, at der kan opnås markant besparelse ved at etablere en 1 MW halmkedel, og der er tillige mulighed for at addere en finansiel besparelse ved køb af det samlede fjernvarmesystem til en lavere pris end den nominelle restværdi og ved brug af et kommunegaranteret lån til finansiering af købet. De estimerede besparelser inkl. moms for en standardforbruger er samlet i tabel 9. Tabellen viser en besparelse på varmeregningen i intervallet kr. til kr. årligt for en standardforbruger med et årsvarmebehov på 18,1 MWh. Herved kan den årlige varmeregning sænkes fra ca kr. til omkring godt kr. inkl. moms. Tabel 9 Besparelser inkl. moms for en standardkunde Udkøb af E.ON, salgspris 1000 kr Varmesalg, mellem niveau MWh/år Standardkunde, besparelse Finansiel besparelse kr./år MW halmkedel kr./år Besparelser i alt kr./år Det er dog ikke realistisk at nå ned på en varmeregning som f.eks. i Haslev på ca kr. inkl. moms for en standardforbruger, men et niveau på omkring godt kr. inkl. moms for en standardforbruger burde være acceptabelt at stile efter i en handlingsplan for Ørslev-Terslev. Det forudsættes også, at de oprindelige varmeforbrugere i stor stil vender tilbage, således at det samlede årlige varmesalg når op på mindst MWh. En lille kundemasse og et lavt varmesalg vil nemlig påvirke tarifferne i opadgående retning: En lille kundemasse vil betyder, at der vil være færre til at dække de faste omkostninger, såsom til administration. Så selvom der kan være mulighed for at rationalisere administrationen i forhold til i dag, vil et reduceret antal kunder medføre høje administrationsomkostninger pr. kunde. Et lille varmesalg betyder, at varmetabet i ledningsnettet bliver relativt mere dominerende, og det vil betyde stigende varmepris pr. solgt MWh. For at en handlingsplan kan lykkes, er det derfor vigtigt, at beboerne i Ørslev og Terslev støtter op om planen og så vidt muligt vender tilbage som normale varmeforbrugere. Da halmvarmeprisen ser ud til at blive forholdsvis lav på omkring kr./mwh, og da det er usikkert, hvor stort det fremtidige varmesalg egentligt bliver, er det ikke længere for realistisk også at pege på et stort kollektiv solvarmeanlæg i handlingsplanen for de kommende år. Solvarme og et større varmelager eller evt. en stor varmepumpe kan altid overvejes på et senere tidspunkt. 9/10

10 I samtalen med Jens Nielsen og Anne L. Nielsen fra Skovager Kedler ApS blev spørgsmålet, om halmkedlen skulle i udbud, diskuteret. Det er Rambølls vurdering, at halmkedlen skal i udbud, hvis den finansiereres med et kommunegaranteret lån, og hvis den anskaffes af et forbrugerejet varmeværk. Hvis halmkedlen derimod finansieres med private midler, kan den private ejer frit vælge kedelleverandør. Hvis der antages en privat finansiering på f.eks. 6 % over 20 år, vurderes varmeprisen kun at stige med ca. 10 kr./mwh, idet rentebetaling kun udgør en begrænset post blandt de samlede årlige udgifter. Det kan derfor som alternativ anbefales at arbejde videre med ideen om anden finansiering af halmkedelanlægget, f.eks. via et realkreditlån. Selv om denne redningsplan med en lavprisløsning vil kunne sænke varmeprisen så meget, at værket formentlig kommer ud af den onde cirkel og kan nå op på normalt varmesalg og en acceptabel varmeregning, så er der fortsat en risiko - omend den vurderes lille - for, at værket må lukke. En halmkedel til en begrænset investering på omkring 4 mio.kr vurderes at være en acceptabel risiko for varmeforbrugerne og for kommunen som garant for lånet. Dels vil en brugt halmkedel (som container-løsning eller tilsvarende) forholdsvist nemt kunne afhændes til en scrapværdi, dels vil en halmlade forholdsvist nemt kunne overgå til anden anvendelse. 10/10

11 BILAG 1 Tekniske-lovgivningsmæssige noter i forbindelse med halmvarme til Ørslev-Terslev fjernvarmesystem Lovgrundlag Følgende myndighedsgodkendelse kræves ved anlæg af et nyt halmfyret anlæg i forbindelse med kraftvarmeværket: Lokalplan skal revideres idet kraftvarmeværket på matriklen blev godkendt inden for rammerne af den daværende Haslev Kommunes 'Lokalplan nr. 33 for et kraftvarmeværk i Terslev', maj (Med lokalplanen blev ejendommen overført fra landzone til byzone.) Der skal udarbejdes et projektforslag iht. varmeforsyningsloven. Men det behøves ikke eftervist, at det er den mest samfundsøkonomiske løsning, da Ørslev Terslev står på projektbekendtgørelsens liste (bilag 3) over de dyreste fjernvarmeværker, der har en særlig tilladelse til at etablere en biomassekedel på maksimalt 1 MW (som svarer op til MWh årligt). Kommunen skal screene projektet efter miljøvurderingsloven og for VVM, Det nye anlæg forventes dog ikke at blive VVM-pligtigt. Inden byggetilladelse skal kommunen skal godkende en byggeanmeldelse. Anlægsentreprisen gennemføres inden for følgende rammer: Et halmfyret kedelanlæg opføres iht. EU-direktiver (Maskin, trykudstyr,mv.), Bygningsreglementet samt tekniske vejledninger. Ang. energiøkonomi, brand og sikkerhed henhører bygning og anlæg under Bygningsreglementet, specielt kapitel 5 og kapitel 8.5. Der henvises endvidere til retningslinjerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Brandteknisk Vejledning 22: Halmfyringsanlæg, opstilling, indretning samt drift og vedligeholdelse samt Arbejdstilsynets At-vejledning B Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg Overordnede anbefalinger Tidligt i planlægningsprocessen skal myndighedskrav afklares med kommunens byggesagsbehandlere. I afklaringen indgår bl.a. om et nærlagerets størrelse og placering opfylder myndighedernes brandtekniske krav. De aftalte brandrelaterede foranstaltninger beskrives nærmere i en brandteknisk redegørelse, der godkendes af kommunens byggesagsbehandler i forbindelse med byggeanmeldelsen. Kommunens brandtekniske byggesagsbehandler vil endvidere stille krav om at godkende en drifts- og vedligeholdelsesvejledning, herunder vejledning til grundig renholdelse af kritiske steder, f.eks. udvendig på røgrør, omkring røgsuger og askespand mv. Aftrækssystem (skorsten og røgrør) godkendes separat af skorstensfejer.

12 Tekniske forhold Halmkedlen er mekanisk fyret og forventes at have en pladeeffekt på kw indfyret. Halmkedlen producerer varmt vand ved en temperatur på designmæssigt højst 110 C. I praksis vil vandtemperaturen ikke overstige ca. 90 C. Kedlens maksimale halmforbrug vurderes til 6-7 tons i døgnet svarende til ca. 14 Heston baller (bigballer). Hvis kedlen påfyldes 4 baller af gangen, svarer det til en påfyldning hver 7. time. Halmforbruget vil dog afhænge af, hvor mange varmeforbrugere, der er tilsluttet fjernvarmesystemet. Halmkedlen placeres som fritstående eget bygværk på kraftvarmeværkets grund. Der antages et forholdsvist simpelt bygværk såsom en container-løsning. I værste fald vil en sådan løsning kunne afhændes til en scrapværdi i tilfælde af lukning af fjernvarmesystemet. Kedlen leverer den producerede halmvarme ind på den eksisterende m3 akkumulatortank ved kraftvarmeværket, hvorfra varme leveres ud i fjernvarmenettet. Der etableres selvstændig skorsten til halmkedlen. Da boligbebyggelse vil komme til at ligge relativt tæt på den nye skorsten og i den dominerende vindretning, kan der blive behov for en ekstra høj skorsten. Skorstenshøjden forventes afklaret gennem påbudte OML-beregninger Figur 1 Mulig placering ved varmeværket af nærlager for halm samt halmkedlen.

13 Der etableres en lade til nærlager for halm som vist på figur 1. Nærlageren opføres iht. 'Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen', Beredskabsstyrelsen 11. juli For en brandsektion på over 600 m2 stilles der særlige brandtekniske krav, hvorfor meromkostningerne skal vurderes nærmere, hvis man ønsker plads til f.eks. 800 m2 halm lager. Der anbefales under alle omstændigheder tidlig fokus på afstandskrav og de brandtekniske myndigheders vurderinger, idet der formodentligt kan blive behov for dispensation fra afstandskrav, f.eks. ved at opføre specielle brandvægge, sprinkleranlæg mv. Laden forventes lukket af med stålplader og eternittag, og med automatisk port og dør i gavlen. Af hensyn til brandbeskyttelse bør laden forres med gipsplader ud mod fyret. I tilknytning til laden bør halmkedlen opføres således, at kedelpåfyldning sker i et aflukket miljø. Det årlige behov for halm vil afhænge af kundetilslutningen. Ved et forbrug på f.eks bigballer (svarende til tons eller udbyttet af godt 400 ha kornmark) antages det, at eksisterende lader i omegnen har rigelig kapacitet. Alene i Ringsted-Haslev postdistrikter vurderes der et halmudbud på mindst tons, hvoraf 20 % vurderes udbudt til under 500 kr./ton (ekskl. transport). Halmen kommer typisk fra byg og hvede. Frøgræs kan også bruges, men giver bløde, mindre håndterbare halmballer, Rug og havre er sjældent, og kan i øvrigt ud fra visse kilder ikke anbefales, idet de påstås at afgive store mængder dioxin ved høje temperaturer. Det anbefales, at halmen er udvasket gult halm som er dødt inden presning. Det opnås ved, at halmen efter høst ligger på marken i 2 til 3 uger og udvaskes af regnen, inden den opsamles og presses. Halmen presses i så tør tilstand som muligt, hvorefter den oplagres under tørre forhold så længe som muligt, inden den anvendes. I forhold til brændværdi, fysiske dimensioner og densitet på halmballerne er der givet nogle generelle europæiske krav, som det er normalt i branchen at overholde. Asken transporteres af askesnegl til transportabel lukket askebeholder udført af ubrændbare materialer. Askebeholderen er placeret uden for halmkedlen. Der forventes ikke faste arbejdspladser, men der vil forekomme frekventiel delbetjening, hovedsageligt i forbindelse med mekanisk halmballefødning og renholdelse.