DANSK PLEJERFORENING Beretning for perioden Også perioden novb til novb har som den forudgående beretningsperiode været præget af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK PLEJERFORENING Beretning for perioden 1984-85 Også perioden novb. 1984 til novb. 1985 har som den forudgående beretningsperiode været præget af"

Transkript

1 DANSK PLEJERFORENING Beretning for perioden Også perioden novb til novb har som den forudgående beretningsperiode været præget af offentlighedens og mediernes interesse for de psykiatriske institutioner. Snart en, snart en anden psykiatrisk institution har været i mediernes søgelys. Den politiske/økonomiske situation er og har fortsat været præget af den borgerlige regering og det borgerlige folketingsflertal. Helt i tråd hermed greb det borgerlige folketingsflertal, regeringspartierne: konservative, venstre, centrumdemokraterne og kristeligt folkeparti med støtte af de radikale ind i forårets overenskomstsituation og dikterede forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler for perioden 1985/87. Efterfølgende redegørelse for diverse forhold og sager, vi har beskæftiget os med i beretningsperioden. Om nogle forhold og emner mere indgående end for andre, idet der også henvises til mødereferater o. lign. udsendt i perioden. Den politiske og økonomiske situation. Det borgerlige folketingsflertal s økonomiske politik har som hidtil ramt hårdest/været rettet imod de i forvejen svagest stillede 1 samfundet: de lavest lønnede lønmodtagere, de arbejdsløse, sygedagpengemodtagere og bistandsklienter. Fastfrysningen af dagpengesatser ved sygdom og arbejdsløshed er fortsat gældende foreløbig frem til januar Alle forslag om reguleringer fremsat af oppositionspartierne er blevet afvist. Om end prisudviklingen i de seneste år ikke har været så hurtig som i forudgående år, er det klart, at fastfrysning af dagpengesatser og dyrtidsreguleringens fortsatte annullering har betydet købekraftforringelser for almindelige lønmodtagere og for dagpengemodtagere. Målsætninger som den borgerlige regering postulerede opretning af landets økonomiske situation er slet ikke indfriet. Særligt handelsbalancetallene er stadig meget ugunstige og på det seneste har der været talt meget om, at der kan forventes nye økonomiske indgreb og stramninger, når kommunevalget er overstået. Overenskomst- og aftalefornyelsen 1985/87 Overenskomstforhandlingerne, der startede al" lerede i slutningen af 1984, gik trægt såvel i det private som i det offentlige område. Arbejdsgiverparterne "lænede sig op ad" tilkendegivelser fra regeringen om, at forhandlingsresultatet skulle holdes inden for meget snævre rammer. Med dette i ryggen indtog arbejdsgiverparten en afvisende og afventende holdning. Da det i slutningen af marts 1985 trak op til konflikt på arbejdsmarkedet, greb den borgerlige regering, støttet af de radikale, ind med: "Lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler". Hovedindholdet i loven er, at i det første overenskomstår må lønforbedringer m. v. højst udgøre 2 pct. og i det andet overenskomstår højst 1½ pct. For så vidt angår det offentlige område er det i loven fastsat, at offentligt ansattes lønninger (med udgangspunkt i lønniveau okt. 1984) pr. 1/ og 1/4 19S6 forhøjes med hhv. 1,7.5 pct. og 1,25 pct. Desuden er det i loven fastsat, at 0,5 pct. af lønsummen, ligeledes med virkning fra hhv. 1/419S5 og 1/4 19S6, kan anvendes til særlige formål. Anvendelse af disse 0,5 pct. skal ske efter forhandlinger i paritetisk sammensatte nævn.

2 Af den lønsum (pulje), der var til fordeling/rådighed inden for DKAs organisationsområde afsattes midler således, at plejegruppen, med virkning fra 1/4 19S5, fik tillagt et løntrin, således at løntrin for plejeassistenter i lønramme 2. nu er skalatrin IS, hvor det tidligere var skalatrin 17. For plejerelever de sidste 8 måneders uddannelse (den egentlige psykiatri-uddannelse) ændredes aflønningen til at være 85 pct. af skalatrin 8 mod hidtil 70 pct. Denne ændring også med virkning fra 1/485. For gruppen værkstedsledere/-assistenter blev der afsat midler til, at gruppen, for så vidt angår overenskomstansatte, med virkning fra 1/ vil være omfattet af en pct.- pensionskasseordning. Det skal tilføjes, at også andre DKA-grupper fik tillagt et skalatrin mere eller særligt tillæg til slutlønnen. Fra forlængelsesloven skal også nævnes, at den såkaldte tilpasningsklausul bibeholdtes, og at der gennemføres en arbejdstidsnedsættelse fra 40 til 39 timer ugentlig fra og med I. jan Tilpasningsklausulen, der vedrører opståede lønforskelle på hhv. det private og det offentlige område (lønglidningsforholdet), udløste pr. 1/ ,39 pct. lønregulering. Ny regulering i hht. tilpasningsklausulen vil i givet fald finde sted pr. 1/ Hvad angår arbejdstidsnedsættelsen, der som bekendt blev så beskeden som I time ugentlig, er det aftalt, at denne skal ske efter forhandling mellem parterne. For nuværende foreligger der ikke nærmere om, hvordan og hvorledes arbejdstidsnedsættelsen kan/skal praktiseres. Organisatoriske forhold I beretningen for 1983/84 er omtalt, at vi med baggrund i egne tidligere beslutninger og beslutninger ved DKAs kongres i 1984 nu skal i gang med overvejelser og undersøgelser om, hvorvidt vi fortsat skal være tilsluttet DKA, eller om der er alternative muligheder. Disse undersøgelser og overvejelser er nu afsluttet. Det af foreningsbestyrelsen nedsatte organisationsudvalg har forelagt sine overvejelser og konklusioner for foreningsbestyrelsen. På baggrund heraf har foreningsbestyrelsen, enstemmigt truffet beslutning om, overfor medlemmerne og over for landsmødet i efteråret 1986, at anbefale en fortsat tilslutning til DKA. Her skal ikke gå's i detaljer om udvalgsarbejdet eller om drøftelserne i foreningsbestyrelsen om dette forhold. Men det skal dog nævnes, at enkelte foreningsbestyrelsesmedlemmer har udtrykt, at det ikke var med Større begejstring, at de gik ind for beslutningen, og at deres tilslutning skal ses i erkendelse af, at der efter at hele problemstillingen er nøje vurderet ikke kan peges på et realistisk andet alternativ end fortsat tilslutning til DKA. Materiale vedrørende forannævnte er udsendt til hele tillidsrepræsentantkredsen, ligesom der i plejerbladet for okt er bragt en medlemsinformation. Informationsmaterialet er udarbejdet/udsendt med henblik på, at få startet en medlemsdebat om forholdet forud for landsmødet i efteråret 1986., hvor de endelige beslutninger om vore organisatoriske forhold skal træffes. I foreningsbestyrelsen er der divergerende opfattelser af, på hvilket tidspunkt den endelige tilslutning til DKA, og dermed DPF's opløsning skal finde sted. Med henvisning til drøftelsen på seneste foreningsbestyrelsesmøde er der for tiden 3 forskellige opfattelser:

3 l) at DPF fortsætter "på fuldt blus" til og med tilslutningsperiodens udløb pr. 31/ og at afvikling af DPF først derefter påbegyndes. 2) at tilslutningen og afvikling finder sted således, at dette er sket ved udgangen af ) at tilslutningen og afvikling finder sted så ledes, at dette er sket..ved udgangen af Her og nu kan det konstateres, at sådan er situationen, og det vil naturligvis betyde yderligere drøftelser og diskussioner, ikke alene i tillidsrepræsentant- og medlemskredsen givetvis også i foreningsbestyrelsen. Her skal, ikke vurderes mulighederne for at opnå en fælles og enig holdning i foreningsbestyrelsen. Der skal ej heller lægges skjul på, at det vil være formålstjenligt, om foreningsbestyrelsen kunne blive enige om at have en fælles holdning til dette vigtige forhold. Branchesystemet Branchekomiteen for plejere har virket tilfredsstillende. Mange relevante og aktuelle emner er behandlet. Branchekomiteen er udvidet med en repræsentant for de plejere, der er organiseret i Foreningen for Sygehjælpere i Storkøbenhavn, dvs. plejere, der er ansat ved psyk. afd. ved Kommunehospitalet og Bispebjerg. Det skal bemærkes, at uddannelsesudvalget har fået tilrettelagt en række kurser målrettet plejergruppen. Der er rettet henvendelse til undervisningsministeren med forslag om, at uddannelsen for plejere tages op til revision. Ministeren har svaret, at igangværende overvejelser ikke er afsluttet, hvorfor der ikke lige nu kan tages stilling til forslaget. Forbundssekretær Erik Nygaard, der nyvalgtes ved DKA-kongressen i 1984, er tilforordnet branchekomiteen. Branchekomiteen for værkstedspersonale i denne er foreningen som sådan ikke direkte repræsenteret. Værkstedsassistent Bent Hansen, Middelfart, der er medlem af DPF, er valgt til formand for branchekomiteen. I beretning 1983/84 er nævnt: at der var problemer omkring valg af repræsentanter til brancheudvalget i det nordjyske område. Dette er nu løst på en for vore medlemmer tilfredsstillende måde. at der forhandledes om, at værkstedet ved et psykiatrisk plejehjem på Fyn omfattedes af værkstedsoverenskomsten. Disse forhandlinger er resulteret i, at 2 plejerstillinger er omnormeret til hhv. 1 værkstedslederstilling og 1 værkstedsassistentstilling;. at der for så vidt angår stedfortrædertillæggene (fra overenskomsten 1983/85) fortsat forhandledes om placering af stedfortrædertillæg ved enkelte institutioner. Forhandlingerne endte tilfredsstillende tillæggene tildeltes de, der var indstillet af vore lokale tillidsrepræsentanter. Det kan tilføjes, at der blevet mindre beløb til rest af puljen til stedfortrædertillæg. Det lykkedes ikke de andre organisationer at få placeret "deres" tillæg. Beløbet, der blev til rest, er indgået i puljen som nu ved den ny overenskomst er afsat til pensionskasseordningen. Normeringsforhold ved psykiatriske institutioner I forlængelse af omtale af dette forhold i beretningen for skal nævnes, at der har været arbejdet på at få amterne til at omnormere sygehjælperstillinger ved psykiatriske institutioner (særligt ved psyk. afd. ved somatiske sygehuse og ved psykiatriske plejehjem) til plejerstillinger.

4 Der kan vel ikke konstateres det helt afgørende gennembrud i denne sag. Problemet er vel fortsat, uanset der ka:1 spores en vis positiv holdning fra de fleste amters side, at problemet ikke er så ligetil at få løst generelt. Dels må det konstateres, at uddannelseskapaciteten for plejere endnu ikke er tilstrækkelig til, at alle normerede sygehjælperstillinger ved psykiatriske institutioner kunne eller kan besættes med plejere, dels har det også vist sig, at der i nogle tilfælde er forskellig opfattelse af, hvornår en plejer har den ny uddannelse, I nogle tilfælde, både konkret og gennem annonceringer, har det vist sig, at arbejdsgivere ikke godkender, at plejere med gammel uddannelse + efteruddannelse ligestilles med plejere, der er uddannet efter nyt uddannelsesmønster. Et forhold, som må søges løst eventuelt gennem forhandling med amtsrådsforeningen, og muligt med sundhedsstyrelsens medvirken. I beretningen 1983/84 er skrevet, at holdningen om, at der skal være ansat plejere ved psykiatriske institutioner "måske er noget krakeleret i sygehjælperkredse". På direkte henvendelse har sygehjælpernes branche komite tilkendegivet, at de fortsat er enige i vore synspunkter, der er i overensstemmelse og analog med beslutninger i DKAs hovedbestyrelse. Det skal også nævnes, at der i forbundets hovedbestyrelse er vedtaget retningslinier for, hvordan der forholdes i tilfælde, hvor sygehjælpere f. eks. på grund af, at stillingen ikke kan besættes med plejeruddannede ansættes i normerede plejerstillinger, Sindslidendes retsstilling Arbejdet i det justitsministerielle udvalg, der har til opgave at overveje og eventuelt fremsætte forslag til revision af Lov om sindssyge personers hospitalsophold, er fortsat med en lang række møder, Det kan forventes, at udvalget vil afgive en såkaldt principbetænkning i slutningen af dette år. Som bekendt er udvalget, medens udvalgsarbejdet pågår, pålagt visse begrænsninger med hensyn til at oplyse om eller bekendtgøre detaljer fra udvalgsarbejdet. Undertegnede, der af DKA er udpeget som plejernes repræsentant i udvalget, må derfor henvise til mundtlige orienteringer, Forholdet om registrering af tvangsindlæggelser i Det Centrale Kriminalregister er her i sommer omsider blevet løst. justitsministeren har ved skrivelse af 30. maj 1985 til rigspolitichefen fastsat, at tvangsindlæggelser ikke længere må registreres, og at alle tvangsindlæggelser registreret i Det Centrale Kriminalregister skal slettes, Problematikken om anvendelse af tvangs- og beskyttelsesforanstaltninger i psykiatriske institutioner er drøftet i udvalget, der er pålagt at skulle beskæftige sig også med dette forhold. Med baggrund i kritik af visse uklarheder i Sundhedsstyrelsens cirkulære fra 1983 om anvendelse af tvangsmidler udsendte Sundhedsstyrelsen i juni 1985 et nyt og mere detaljeret cirkulære. Dette nye cirkulære omfattede også anvendelse af de såkaldte beskyttelsesforanstaltninger. Det er konstateret, at sundhedsstyrelsens cirkulære af juni 1985 angiveligt heller ikke er klart og tydeligt nok, Der er fortsat usikkerhed om visse afsnit i cirkulæret. Sundhedsstyrelsen har da også tilkendegivet, at cirkulæret er midlertidigt, idet styrelsen henholder sig til, at der vil komme et udspil/oplæg fra retsudvalget, Kontraktansættelser I fortsættelse af dette forholds omtale i Beretning 1983/84 skal nævnes, at forholdet rejstes som en generel sag over for forbundet i maj 1984.

5 Siden da er der løst konkrete sager, 1 fra Hviding og 1 fra Nordjylland. Den sidste efter en ihærdig indsats af lokalafdelingen. Problemet med at ansætte plejere med tidsbestemte ansættelsesbreve er tilsyneladende om sig gribende. Vi har kendskab til tilfælde, hvor ansættelsesbreve for perioder varierende fra under 1 måned og op til en til to mdr. ad gangen er forlænget/fornyet direkte i forlængelse af hinanden. Seneste tilbagemelding fra forbundet går ud på, at amtsrådsforeningen er enig med forbundet om, at forlængelse af et tidsbestemt ansættelsesforhold kan accepteres i givne relevante situationer. På den anden side skulle amtsrådsforeningen også være enige i, at sådanne ansættelsesforhold som beskrevet foran ikke er i overensstemmelse med funktionærlovens bestemmelser. Det er tilkendegivet, at amtsrådsforeningen vil have konkrete tilfælde "på bordet". Vi må altså have sådanne draget frem. De psykiatriske institutioner og medierne Også i denne beretningsperiode har de psykiatriske institutioner været i offentlighedens og mediernes søgelys. Med baggrund i forskellige sager har særligt, Middelfart, Augustenborg, Sct. Hans, Nordvang og nu senest Vordingborg været omtalt. Som tidligere har det ofte været vores gruppe plejerne der har stået for og som er udsat for kritik ofte en ensidig og unuanceret kritik. Om disse mediesager og særligt om Middelfart -sagen kunne der stadig skrives ret så meget og omfattende. Her skal kun konstateres, at Sundhedsstyrelsens ret så skarpe rapport vedrørende Middelfart Sygehus, psykiatrisk afd., førte til, at Fyns amtsråd "afsatte" 3 overlæger 2 pensioneredes og 'I forflyttedes, ligesom forstanderinden fik en misbilligelse. En senere analyse vedrørende psyk. afd. i Middelfart, foretaget af "Service Management Group", konstaterer bl. a., at der fortsat er problemer i sygeplejeledelsen ved afdelingen. Fyns amtsråd har imidlertid ikke villet foretage sig noget konkret for at få dette problem løst! Arbejdsretssagen, der fulgte efter de overenskomstansatte plejeres arbejdsnedlæggelse ved psyk. afd. i Middelfart sommeren 1984 afsluttedes ved, at Arbejdsretten d. 22/ afsagde kendelse om at hver af de i arbejdsnedlæggelsen deltagende plejere skal betale en bod på kr. 20,00 for hver arbejdstime de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen. Som omtalt i beretningen for 1983/84 skete den omfattende arbejdsnedlæggelse, der varede i 10 dage, i protest mod viceforstanderens tilkendegivelser om, at han troede på mediernes fremstilling om vold og magtmisbrug over for patienterne. Tillidsrepræsentanterne Tillidsrepræsentanternes (TR) opgaver som foreningens valgte repræsentanter på tjenestestederne er meget betydningsfuld. Det er derfor vigtigt, der satses på at gøre dem så veludrustede med viden og indsigt som muligt. Det vil sige en god uddannelse til TR, information og mulighed for 1tjourføring om aktuelle forhold vedrørende opgaven.. Dansk Kommunal Arbejderforbund og Dansk Plejerforening er meget bevidste om TRs betydning i den faglige indsats og der vil blive satset på at udbygge de hidtidige muligheder for uddannelse, ligesom et fortsat højt informationsniveau vil blive opretholdt.

6 Mens beretningen skrives, afvikles TR-valg på samtlige de tjenestesteder, hvor foreningens medlemmer arbejder, og det forlyder, at der ikke vil ske de store udskiftninger i kredsen af TR. Samtidig forlyder det, at det er vanskeligt at få valgt suppleanter, og årsagen hertil kan være, at praksis ved valg er, at den der opnår et flertal af afgivne stemmer er valgt som TR og den, der herefter opnår flest stemmer er valgt som suppleant. Når kun een er foreslået, er vedkommende valgt som TR, men så mangler suppleanten. I det tilfælde bør der udsendes opslag påny om valg af suppleant for TR og, hvis flere foreslås, efterfølgende afholdes valg. Der har i forbindelse med valghandlingen været en del tvivl om, hvordan reglerne tolkes i den situation, og derfor vil en drøftelse i foreningsbestyrelsen herom være ønskeligt. En række konkrete sager om afslag på tjenestefrihed med løn til kurser og møder understreger, at arbejdsgiverne udnytter de tolkningsmuligheder, der er i tillidsmandsreglerne af 11. december I flere tilfælde er der givet afslag på tjenestefrihed med løn til møder, f. eks. orienteringsmøder om nye overenskomster/aftaler, som burde være helt oplagte at yde frihed til. Specielt i Viborg og Århus amt er der store problemer, og forbundet er her involveret i løsningen. Senest foreligger der forlydender om, at forbundet vil være parat til at søge problemet afklaret ved voldgiftssager. Men, spørgsmålet er fortsat om ikke den endelige løsning på de stigende problemer skal findes ved, at søge de eksisterende TR-regler ændret, eller ved at tilslutte sig de allerede eksisterende regler omfattende andre faggrupper i amter/kommuner. Sikkerhedsorganisationen På de arbejdsmiljøkonferencer foreningen har afholdt i 1985, har spørgsmålet om effektiviteten i de eksisterende sikkerhedsorganisationer på tjenestestederne været drøftet, og det har endnu en gang måttet konstateres, at de ikke fungerer godt nok. Hovedårsagen til, at systemet ikke fungerer så effektivt som ønskeligt, skyldes flere forhold, men arbejdsgivernes manglende forståelse og interesse for de ansattes arbejdsmiljø må bære hovedskylden herfor. Sikkerhedsrepræsentanterne (SR) har ikke været stærke nok til, med vægt, at kunne fremføre kravet om, at eksisterende lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger skal efterleves. Årsagen hertil er flersidig, men en næsten total mangel på information om AM-regler m. v. fra: arbejdsgivernes side betyder naturligvis, at den enkelte SRs indsigt/viden ikke er tilstrækkeligt. Foreningen har hidtil håbet på, at arbejdsgiverne ville besinde sig til at efterleve deres forpligtelser på dette område ~ kunne påvirkes til det. Da det har måttet erkendes, at forholdet ikke har bedret sig, har foreningen måttet øge sin information til, i højere grad at omhandle de egentlige regler. SR har tilkendegivet, at samarbejdet mellem tillidsrepræsentant, amtsafdeling og forening på nogle områder ikke fungerer som det bør (SR har følt, de var "holdt uden for"). Det problem har der været arbejdet på en bedring af, ved at søge en bedre koordinering af den fælles faglige indsats og i den forbindelse vil det nyetablerede arbejdsmiljøudvalg komme til at spille en vigtig rolle. Der skal fortsat satses på en forbedret arbejdsmiljøindsats på de psykiatriske arbejdspladser og der må specielt satses på, at de regler og vejledninger, der foreligger, bliver efterlevet, og endvidere må SRs viden og indsigt om dette at bruge AM-systemet bedres. Som en afgørende forudsætning herfor må forlanges en mere aktiv indsats på den enkelte arbejdsplads. Arbejdsmiljø

7 Hensigten med arbejdsmiljølovgivningen er, at forbedre arbejdsmiljøet, men i stedet må konstateres, at der på en række områder på de psykiatriske institutioner er sket en forringelse. Foreningen er opmærksom på den uheldige udvikling, som fortrinsvis har sin årsag i den nedskæringspolitik, der føres fra regeringens og amternes side. Hovedansvaret for situationen har politikkerne, men ledelserne på de enkelte institutioner har i mange tilfælde vist sig som værende passive tilskuere til de problemer, der er opstået for de ansatte på grund af nedskæringerne. I enkelte tilfælde har problemerne været rejst af ledere overfor politikkerne, og i de tilfælde burde personalerepræsentanterne i højere grad slutte op om sådanne initiativer. Arbejdsmiljøfondet og Arbejdstilsynet har gjort 1985 til kampagneår for nedbringelse af risici ved anvendelse af stoffer og materialer. Der skal i henhold til bekendtgørelsen og vejledningerne om stoffer og materialer, både fra producenter, leverandører, arbejdsgivere og brugere af stoffer og materialer efterleves bestemmelser om tydelig mærkning om stoffernes farlighed og om, hvordan de anvendes. Endvidere fremgår det, at hvis der i stedet for et farligt. stof kan anvendes et ufarligt, eller mindre farligt, uden større økonomiske konsekvenser, skal det mindre farlige stof anvendes. Det er derfor nødvendigt, at sikkerhedsorganisationerne tager de forhold op på tjenestestederne Bemærkninger til beretningen for 1984/85 Ved foreningsbestyrelsesmødet den november 1985 drøftedes beretningen punkt for punkt. Foreningsbestyrelsen havde bemærkninger/kommentarer til enkelte punkter Overenskomst- og aftalefornyelse 1985/87. Flere FB-medlemmer fandt, at der ikke var redegjort tilstrækkeligt om situationen op til regeringsindgrebet. Bl. a. blev der givet udtryk for, at der i beretningen skulle have været skrevet noget om, at DKA havde udvist usolidaritet med den øvrige fagbevægelse ved ikke at varsle regulær strejke for grupper af medlemmer, sådan som andre forbund i det private og offentlige område havde gjort. I relation hertil udtryktes sarkastiske tilkendegivelser om den endags konflikt, DKA varslede, og som tilbagekaldtes, fordi den sandsynligvis ville have været overenskomststridig. Holger Pedersen supplerede til dette punkt, at der i "Lov om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v." er fastsat, at lønpuljebeløb, der kan anvendes til lønforbedringer m. m. det 1. overenskomstår er på 2 pct., og det 2. overenskomstår 11/2 pct. Det blev endvidere påpeget, at arbejdstidsnedsættelsen fra 40 til 39 timer (pr. 1/1 1987) reelt vil betyde lønforhøjelse for deltidsansatte forudsat at samme arbejdstid bibeholdtes efter 1/ Normeringsforhold ved psykiatriske institutioner. Herefter drøftedes problemerne om, at der uddannes for få mænd og konsekvenser heraf her og nu og på længere sigt. Endvidere påpegedes, at det burde have været præciseret og gentaget (også uanset der tidligere er skrevet herom), at vi i DPF går ind for, at plejeruddannelsen, incl. de 12 'måneders uddannelse til sygehjælper, bør tilrettelægges som en sammenhængende uddannelse. Desuden knyttedes bemærkninger til: problemerne omkring tidsbegrænsede ansættelser,

8 og til situationen omkring DKA-pensionskassernes udtræden af det hidtidige pkasamarbejde. Om dette sidst nævnte, fandt enkelte, at der burde have været orienteret nærmere herom før afgørelserne blev truffet. for at sikre reglernes overholdelse, og i øvrigt gør en indsats for at den enkelte bruger anvender stoffer og materialer i henhold til brugsanvisningerne. I Ribe amt har arbejdstilsynets psykolog på grundlag af iagttagelser ved et besøg på en afdeling på Psykiatrisk Hospital i Hviding, udfærdiget en rapport, der på en række områder påpeger problemer, der påvirker den ansatte psykisk ved arbejdet på afdelingen. Endvidere er i rapporten anvist veje til en løsning af forholdene. Rapporten underbygger foreningens opfattelse om, at der er en række psykiske arbejdsmiljøproblemer for foreningens medlemmer, og det kan anbefales at lignende undersøgelser søges foretaget andre steder. DKA er ansøgt om støtte til at gennemføre analyseringen af arbejdsmiljøundersøgelsen blandt plejere og værkstedspersonale på de psykiatriske institutioner i Nordjyllands amt, og der har i den forbindelse været afholdt møder herom mellem repræsentanter fra forbundet og foreningen. Under disse møder har der været enighed om blandt andet i erkendelse af, at opgaven egentlig er en arbejdsgiversag for så vidt angår betalingen af undersøgelsen at søge Arbejdsmiljøfondet om støtte til en videre bearbejdelse af materialet. Der foreligger et konkret tilbud om bearbejdningen af undersøgelsen til en færdig rapport fra lektor ved Aalborg Universitetscenter, cand. psyk. Eva Hultengren, som også er indstillet som projektleder i ansøgningen til Arbejdsmiljøfondet. Foreningsbestyrelsen er enig om, at undersøgelsen bør bearbejdes og har besluttet at ville yde økonomisk støtte hertil, hvis forbundet også ville støtte. Arbejdsmiljøet er en vigtig del, når medlemmernes arbejdsforhold og arbejdssituation skal vurderes, og et dårligt arbejdsmiljø vil altid betyde en fare for den enkeltes sundhedstilstand. Derfor er det nødvendigt, at udviklingen vendes. Foreningsbestyrelsen har erkendt, at arbejdsmiljøindsatsen må prioriteres højt, og har senest nedsat et arbejdsmiljøudvalg direkte med reference til bestyrelsen. Udvalgets opgaver er bl. a. at rådgive foreningsbestyrelsen i arbejdsmiljøspørgsmål og søge en bedre koordinering af indsatsen. Til udvalget er udpeget følgende: Sigo Jensen, sikkerhedsrepræsentant på Aalborg psykiatriske Sygehus, Kai Madsen, sikkerhedsrepræsentant på Middelfart Sygehus, psyk. afd., Tom Hammer, sikkerhedsrepræsentant på Københavns Amtssygehus, Nordvang, Erik Hansen, formand for Dansk Plejerforening i Sønderjyllands amt, Vagn Skov, næstformand i Dansk Plejerforening. Arbejdsskader Antallet af arbejdsskader er stigende, fremgår det af de årlige statistikker over arbejdsulykker på psykiatriske institutioner. Specielt er antallet af ulykker/skader forårsaget ved overfald fra patienter mod personale stigende, og samtidig er de af mere alvorlig karakter. Denne udvikling er uholdbar, og foreningsbestyrelsen har derfor også prioriteret en indsats herimod meget højt. Det nyetablerede arbejdsmiljøudvalg har fået til opgave at søge problemet belyst (finde årsager til stigningen og fremkomme med forslag til løsninger). Endvidere er det pålagt udvalget at undersøge muligheder og forhold ved retsforfølgning af patienter for overfald.

9 En række konkrete arbejdsskadesager er forelagt foreningen til vurdering, og heraf fremgår, at sagsfremstillingerne (beskrivelserne af den situation, der forårsagede skaden) fortsat er for dårlig og derfor må forbedres. Herom skal anføres, at arbejdsgiveren som har pligt til at anmelde arbejdsskader/ulykker ikke er friholdt for forpligtelsen til en ordentlig sagsfremstilling. Imidlertid beror de egentlige oplysninger fra arbejdsgiveren til forsikringsselskabet ved anmeldelse, på de oplysninger, der er påført de interne anmeldeskemaer (fra tilskadekomne til ledelse), så derfor er det vigtigt, at den tilskadekomne er omhyggelig med beskrivelsen af hændelsesforløbet og ligeledes efterfølgende er det, når Sikringsstyrelsen anmoder om yderligere oplysninger. Sagsforløbet ved arbejdsskadesager er komplicerede og indeholder mange muligheder for at begå fejl, og ofte vil den, der har pådraget sig en skade have brug for hjælp og råd under sagsbehandlingen. Derfor 'er det en vigtig hjælp sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter, amtsafdeling og foreningens daglige ledelse kan yde ved at hjælpe kontinuerligt under sagsforløbet. Endvidere vil en større viden om de enkelte sager kunne bidrage til, at foreningen får en bredere viden om de arbejdsskader, der sker, og derved bedre vil kunne argumentere for foranstaltninger, der kan forebygge skader I ulykker. Ovenstående forhold, samt spørgsmålet om, hvorvidt der i det enkelte tilfælde kan være tale om et arbejdsgiveransvar for ulykken, der kan begrunde et civilt søgsmål, underbygger ønsket om, at arbejdsskadesager fremsendes til vurdering i foreningen og evt. juridisk vurdering i forbundet. Hertil kommer, at Sikringsstyrelsen i enkelte arbejdsskadesager har anerkendt psykiske skader som erstatningsberettigede, hvilket yderligere understreger ønsket/behovet for en grundig sagsbehandling. Information Informationen fra foreningen til amtsafdelingerne, tillidsrepræsentanterne, sikkerhedsrepræsentanterne og det enkelte medlem har udviklet sig og forekommer at være på et ret højt niveau. Tillidsmandssamlingen er udbygget og forbedret (gjort mere overskueligt). Til sikkerhedsrepræsentanterne er udsendt et ringbind indeholdende love, bekendtgørelser, vejledninger m. v. om arbejdsmiljø og om det at være sikkerhedsrepræsentant. Hertil kommer, at der både til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og amtsafdelinger udsendes andet informationsmateriale, som ikke indgår i de to samlinger. Der er udsendt pjece om distriktspsykiatri til samtlige medlemmer, biblioteker, amter og kommuner m.v. Pjecen er udarbejdet af et udvalg nedsat af foreningsbestyrelsen. Et særligt PR-udvalg er nedsat af foreningsbestyrelsen, og dette udvalg arbejder med udfærdigelse af informationsmateriale 9m behandlingen og plejen af psykiatriske patienter og om plejeruddannelsen. Materialet vil komme til at omfatte en lærervejledning om, hvordan foreningen forestiller sig, at der kan oplyses om nævnte forhold i skolerne, og endvidere en pjece, der dels kan anvendes som elevmateriale på skolerne og dels anvendes ved møder o. lign. i forbindelse med en debatkampagne om den psykiatriske behandling og plejernes rolle heri. Der er udfærdiget informationsmateriale til alle foreningens valgte repræsentanter omhandlende organisatoriske forhold i relation til de beslutninger, der skal træffes på foreningens landsmøde i Med samme emne, og med samme formål, er udarbejdet en medlemsinformation, som er udsendt som et særligt indlæg i plejerbladet. Herudover er medlemsinformationen trykt i et ekstra antal, som kan rekvireres på foreningskontoret til brug ved møder m. v. i amtsafdelingerne og foreningen.

10 Plejerbladet har som tidligere år været anvendt som et vigtigt informationsmiddel til medlemmerne, og bladet har også i dette år undergået visse forandringer, som skulle medvirke til, at det blev mere læsevenligt. En god information/oplysning til medlemmerne kan ikke ensidig være en centraliseret opgave for foreningen. I mange spørgsmål vil en videre formidling fra de valgte repræsentanter lokalt være nødvendig, ligesom en information' om lokale spørgsmål, problemer og forhold må bero på initiativer lokalt i amterne. Herudover er information fra medlem til foreningsbestyrelse og daglig ledelse en forudsætning for en god koordineret oplysningsindsats. Information er en vigtig del af foreningens virksomhed og omfatter naturligvis mere end det, der udsendes i form af skriftligt materiale, Det er også møder, konferencer, kurser o.lign., som i beretningen er omtalt under "Kurser/møder". Et andet "hjørne" af informationsvirksomheden er den, der finder sted fra foreningen til forbundet (DKA) og omvendt. Fra forbundet skal specielt peges på forbundets blad "Kommunalarbejderen". Bladet har undergået en væsentlig forandring til det bedre, hvilket bl. a. skyldes, at der er ansat journalistisk uddannet medarbejder på bladet. Fra forbundet modtager foreningen meget orienteringsmateriale. En del af dette materiale videresendes til amtsafdelingerne og de valgte repræsentanter som materialet kan være relevant for. Foreningen fremsender orientering til forbundet om de problemer og særlige forhold, der berører medlemskredsen. Kurser/Møder I perioden 1/ til 30/ har tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter deltaget i 98 kursusuger i FIU-systemets kurser, mod 72 uger perioden 1/ til 30/ En stigning på 21 kursusuger. En del har deltaget i pka-kurser, 2 har deltaget i 2 X l uge i forbundets underviserkurser og 17 har deltaget i foreningens kursus af 3 dages varighed for nyvalgte tillidsrepræsentanter m.fl. Der har været afholdt 3 weekendkurser en i hver af de såkaldte kredse. Deltagerantallet har været lidt mindre end året forud. Arbejdsmiljøkonferencer af l dags varighed for sikkerhedsrepræsentanter er afviklet i april 1985, med nogenlunde samme antal deltagere som de foregående år. På konferencerne blev de to hovedbekendtgørelser om stoffer og materialer og om arbejdets udførelse gennemgået, og der var endvidere lejlighed til at udveksle synspunkter og problemer om arbejdsmiljøet med deltagerne. I oktober/november 1985 er afviklet orienteringsmøder for tillidsrepræsentanter vedrørende regeringsindgrebet i overenskomster/aftaler. På møderne blev der herudover lejlighed til at drøfte andre aktuelle forhold. På møderne blev udtrykt ønske om, at disse 1-dagsmøder blev afholdt hvert år og ikke kun i år, hvor der har været afholdt overenskomstforhandlinger. Der har i februar 1985 været afholdt 2-dages kursus for foreningsbestyrelsen og fællestillidsrepræsentanterne om de forhold, der skal iagttages i forbindelse med en konflikt. Stigningen i antallet af deltagere på FIU-kurserne er en god udvikling og vidner om, at de valgte repræsentanters interesse for at dygtiggøre sig til opgaverne er stigende. Forbundets interne regel om, at den enkelte repræsentant kun kan deltage i 2 kurser årligt har i nogle tilfælde givet problemer for ansøgere. Foreningen har, hver gang et afslag på deltagelse er givet med den begrundelse, protesteret herimod, bl. a. fordi det er i modstrid med den generelle holdning, at det er vigtigt, de valgte repræsentanter dygtiggør sig.

11 Forbundet har tilkendegivet, at man i forbindelse med opbygningen af en grunduddannelse for tillidsrepræsentanter m. fl. vil tage denne bestemmelse op til vurdering. Forbundet har besluttet, at de såkaldte Instruktionskurser 1 og 2, af hver 1 uges varighed, ikke længere skal afvikles. Disse kurser blev betragtet som grunduddannelser i FIUsystemet (G-I, 2, 3 og 4), og en deltagelse betød således, at grunduddannelsen kunne afvikles på 2 uger mod 4 uger ved deltagelse efter FIU-komiteens "deltagerkrav". Ændringen betyder, at forbundet herefter anvender de deltagerforudsætninger, som FIUkomiteen har angivet. I forbundet erkendes det, at der skal satses på uddannelse af val[!;te repræsentanter, hvilket underbygges af, at forbundet arbejder på opbygningen af en tillidsrepræsentantuddannelse og endvidere af, at der er ansat en konsulent i forbundet til specielt at arbejde med uddannelse af tillidsrepræsentanter/sikkerhedsrepræsentanter m.fl. SU-/teknologiaftaler Den medbestemmelse, og medindflydelse, der er mulighed for at opnå gennem samarbejdsudvalgene (SU), bør i høj grad været centreret om at uddelegere ansvar og beføjelser til de enkelte ansatte. Det må ikke være sådan, at samarbejdsudvalgene i deres måde at arbejde på, undlader at engagere de enkelte ansatte i de problemer og forhold, der behandles i SUerne. På flere psykiatriske institutioner fungerer SUerne og samarbejdet i øvrigt rimeligt, men ofte kan det indtryk nedfælde sig, at SUerne alt for ofte benytter sig af en "chockeffekt" til at få fremmet sine udspil, f. eks. ved sparerunder fremstår udspil herom fra SU som et diktat et færdigt resultat lægges frem. Teknologiaftalerne fra marts 1984, hvis formål er at tydeliggøre de ansattes ret til medbestemmelse/medindflydelse vedrørende de forhold, der berører deres arbejdssituation ved indførelse og brug af ny teknologi, har såvidt vides ikke haft den ønskede effekt, at give de ansatte mere indflydelse herom. Det er foreningens og forbundets opfattelse, at der skal nedsættes særlige teknologiudvalg med reference til SV, og at disse udvalg bør sammensættes således, at sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter er repræsenteret i udvalget Foreningen har på grundlag af en konkret sag, omhandlende spørgsmålet om, hvor vidt et nedsat teknologiudvalg kunne være et selvstændigt fungerende udvalg med reference direkte til amtskommunens politiske ledelse, forespurgt forbundet, om et udvalg med sådanne beføjelser/muligheder kunne nedsættes på tjenestestederne. Det ville i så fald indebære, at teknologiudvalget var placeret uden tilknytning til SV. Forbundet har svaret, at organisationer og arbejdsgivere har været enige om, at såfremt der er enighed herom, såvel i teknologiudvalg som hovedsamarbejdsudvalg, kan et permanent teknologiudvalg referere direkte til amtskommunens politiske ledelse. Det må opfattes således, at der er to muligheder for at nedsætte udvalg: 1) med reference til SU 2) med reference til ledelse. Karensdagsloven Et af argumenterne for gennemførelsen af karensdagsloven var, at det ville betyde et fald i antallet af sygedage. En række undersøgelser har imidlertid vist, at det ikke holder tværtimod er antallet steget væsentligt. Bl. a. på den baggrund har der været fremført krav om, at bestemmelsen ophæves. Ministeren har imidlertid på regeringens vegne fastholdt lovbestemmelsen. En række ankesager vedr. fritagelse for karensdagen på grund af arbejdsskade har været forelagt Sikringsstyrelsens Dagpengeudvalg, hvilket har medvirket til, at indkredse arbejdsskadebegrebet i relation til karensdagsloven.

12 I en række tilfælde har ansatte stillet krav om fritagelse for selv at betale for l. sygedag ved sygdom som følge af influenza og forkølelse, som de har ment kunne påvises var pådraget ved arbejde. I alle tilfælde har dagpengeudvalget fastslået, at disse sygdomme er så almindelige, at de lige såvel kunne være påført den ansatte uden for arbejdspladsen, og de har derfor ikke kunnet accepteres som begrundelse for fritagelse for karensdagen. ' Andre infektionssygdomme, f. eks. diarhoe har kunnet anerkendes som begrundelse for, at /:len ansatte ikke selv skulle betale for l. sygedag, når det har kunnet dokumenteres, at der på arbejdspladsen havde været en ophobning af tilfælde af sygdommene. En afgørelse, truffet af Den sociale Ankestyrelse om, at tilbagefald ud over l2.-dagen.ved sygdom som følge af arbejdsskade berettiger til fritagelse for karensdag, vil have en væsentlig betydning i en række tilfælde, hvor medlemmer har pådraget sig en arbejdsskade, der indebærer flere sygeperioder. Tidligere har Sikringsstyrelsens tolkning været den, at kun 1. sygeperiode og tilbagefald inden for l2.-dagen herefter friholdt den enkelte for selv at betale for 1. sygedag. DKAs hovedbestyrelse Gennem referater, skriftligt og mundtligt, er foreningsbestyrelsen orienteret om forhold, der er behandlet i DKAs hovedbestyrelse. Et enkelt forhold finder jeg er så afgørende og væsentligt, at det skal nævnes her nemlig, forholdet omkring sprængningen af det hidtidige samarbejde på pensionskasseområdet. Det er min opfattelse, at DKA gruppernes holdninger og stillingtagen i økonomiske forhold, dvs. investeringspolitik mht. pensionskassemidler, ikke er eller kan være de samme som FTF og AC-gruppernes. Fremover vil der være mulighed for klarere at markere, at i denne eller hin sag, da er det DKA-organiseredes pensionskasse, der er involveret. Det er endvidere helt oplagte positive fremtidsmuligheder i, at kunne etablere decentrale hjælpe! oplysnings! støtteforanstaltninger i lokal områderne. Jeg skal således ikke lægge skjul på, at jeg uden betænkning gik ind for, at DKAs pensionskasser skulle melde sig ud af pka-samarbejdet. Medlemsstatistik Statstj.m. Ikke A-kassemedl. Under 15 t. A-kassemedl. Heltid Heltid Deltid Deltid Heltid Heltid Deltid Deltid K M K M K M K M K M Okt l Okt. 1985" Antal K + M deltid/fuldtid A-kassemedlemmer Deltid Deltid Beltid eltid!alt!alt Ialt K M K M K M K M Ialt E Okt Okt statstjenestemænd:!alt 3017 A-kasseforhold Den 14. juni 1985 vedtog Folketinget et lovforslag vedrørende uddannelses- og iværksætterydelse til langtidsledige. Langtidsledige, der allerede har været igennem et jobtilbud, skal i stedet for yderligere jobtilbud have et uddannelsestilbud. Tilbuddet er udformet som en ret til uddannelse i en periode på 1½ år samtidig med, at retten til dagpenge bevares. Der er mulighed for at forlænge perioden med ½ år.

13 I uddannelsesperioden står de ledige ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Uddannelsespladser skal den enkelte selv skaffe sig. Parallelt med uddannelsesydelse er der etableret en iværksætterydelse, idet langtidsledige har mulighed for, i stedt for at modtage uddannelsestilbud, at etablere sig som selvstændig. Iværksætterydelsen er på 50 % af dagpengeniveau og kan oppebæres i 3½ år. Kan, hvis virksomheden lukker, overgå til uddannelsesydelse. Langtidsledige, der før 1/7 85 har afsluttet jobtilbud eller på dette tidspunkt er fyldt.'>.'> år, kan vælge mellem nyt jobtilbud, uddannelses- eller iværksætterydelse. Det betyder bl. a. også, at en langtidsledig, der før 1/7 85 var fyldt 55 år, bibeholder retten til at gå på efterløn som 60-årig. Det har allerede nu vist sig, at ordningen er en fiasko, idet konsekvenserne er: Hvis langtidsledige ikke, efter afsluttet periode med uddannelses- eller iværksætterydelse har arbejde, vil dagpenge, når dagpengeperioden er udløbet, første år falde til 70% af dagpengeniveau, andet år og derefter til 55%. Kontingentregulering I beretningen for 1983/84 er nævnt regeringens forlig med Det radikale Venstre, som også omfatter en ændring af kontingentregulering. Denne ændring er dog ikke ført ud i livet. En evt. ændring af kontingentreguleringen er over givet til behandling i det af regeringen nedsatte udvalg. Ledighed I perioden 27/ /10 85 er der behandlet i alt 84 ledighedserklæringer, der fordeler sig på 70 kvinder og 14 mænd. Der er i samme periode lavet 108 feriedagpengeberegninger, der fordeler sig på 90 kvinder og 18 mænd. Ved dagpengeudbetalingen sidst i oktober måned 1985 har 59 medlemmer modtaget dagpenge. På nuværende tidspunkt modtager 14 medlemmer efterløn. Medlemstal Medlemstallet har også i denne periode hele tiden været over 3.000, og som det fremgår af statistikken, er det samlede medlemstal ved udgangen af oktober måned Medlemstallet var på samme tid i fjor se bilag. Medlemsbidrag til A-kassen Med virkning fra l. januar 1985 steg medlemsbidraget til arbejdsløshedsforsikringen for fuldtidsforsikrede med kr. 28,00 pr. måned igen fra 1986 kan der regnes med en ny stigning i medlemsbidraget. Under henvisning til, at efterlønsordningen ikke som forudsat ved dens indførelse hviler i sig selv, har arbejdsministeren i midten af november 1985 fremsat lovforslag om, at såvel arbejdsgivernes som forsikredes bidrag skal stige med 0,25 gange den maksimale dagpengesats, dvs. en stigning for de forsikrede fra 7,0 til 7,25 gange den maksimale dagpengesats på kr. 335,00. Hvis forslaget vedtages, hvilket vel må påregnes med den sammensætning, der p.t. er i Folketinget, betyder det en stigning på kr. 7,00 pr. måned for fuldtidsforsikrede fra 1. januar 1986, og med en forholdsvis lidt mindre stigning for deltidsforsikrede. Uanset foreningsbestyrelsen på mødet d. 4/ vedtog uændret kontingent for 1986 må vi på foreningsbestyrelsesmødet nu i slutningen af novbr tage stilling til, fra hvornår vi (i praksis) kan få den omhandlede stigning i medlemsbidraget til A-kassen indarbejdet i kontingentopkrævningen. Herom skal bemærkes, at dels bør vi vel kende lovforslagets endelige behandling i Folketinget, og dels er der visse frister med hensyn til, at få tjenestestederne,il at ændre i satser for kontingenttilbageholdelse.

14 H-plejehjemmene Et af hhv. indenrigsministeren og socialministeren nedsat udvalg har i sommeren 1985 afgivet en rapport, hvori foreslås, at de såkaldte H-plejehjem, dvs. psykiatriske plejehjem tilknyttet et psykiatrisk sygehus og omfattende ca sengepladser, pr. 1. januar 1987 skal overflyttes fra indenrigsministeriets til socialministeriets område. Baggrunden for dette forslag er angiveligt, at der er truffet beslutning herom i 1984 i forbindelse med behandling af lov om social pension. Alle amtskommuner, der råder over H-plejehjem og Københavns kommune, har i kommentarer til rapporten vendt sig mod den påtænkte overførelse. Hverken amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening har umiddelbart kunnet anbefale, at overflytningen finder sted. H-plejehjemmenes drift betales 100 pct. af amtskommunen (sygehusvæsenet), medens udgifter til beboeres ophold i andre plejehjem i øvrigt deles mellem den anbringende kommune og amtskommunen. Hertil kommer særlige regler om refusion fra staten, så det kan vel ikke helt afvises, at politiske holdninger om hvem og hvordan det offentliges udgifter fordeles mellem staten, amterne og kommunerne også spiller ind i forslaget om H-plejehjemmenes overførelse fra et område til et andet. Foreningen har en del medlemmer, der er ansat på H-plejehjemmene, og det er derfor helt naturligt, at vi interesserer os for sagen. Løn- og ansættelsesvilkår for personale, der er ansat, vil være uændrede ved en evt. overførelse. Men det skal bemærkes, at det i rapporten om personalets sammensætning og uddannelse hedder: "Der er ikke særlige regler for personalets sammensætning og uddannelse. Personalet på særlige plejehjem må imidlertid have en sammensætning og en uddannelse af socialpædagogisk, pleje- og omsorgsmæssig art, således at den enkelte institution er egnet til at modtage beboere i de aldersgrupper og med de lidelser eller handicap, som institutionen er bestemt for". Det kan være vanskeligt at vurdere dette citats indhold betydningen heraf. men det er selvfølgelig også et forhold, vi må følge med interesse. For nuværende kan der tvangstilbageholdes, anvendes tvangsmidler og beskyttelsesforanstaltninger jvf. SundhedsstyreIsens cirkulære) og låses døre på H- plejehjem. Ingen af de nævnte foranstaltninger må bringes i anvendelse på andre psykiatriske plejehjem. Personer, som er dømt til behandling eller anbringelse i en psykiatrisk institution, kan ikke have ophold på et ikke-h-plejehjem. Disse bestemmelser vil bl. a. også få de konsekvenser hvis H-plejehjemmene overføres som foreslået at en del patienter må flyttes til psykiatriske sygehuse/psykiatriske sygehusafdelinger. Tjenestetidssager En enkelt af de tjenestetidssager, der er omtalt i sidste beretning sagen om erstatning for inddragelse med for kort varsel af en alle' rede tilrettelagt afspadseringsdag for en skæv helligdag, er fortsat ikke afsluttet. Amtsrådsforeningen har hidtil ikke villet acceptere forbundets påstand om, at der i sådanne tilfælde skal erstattes som for en inddraget fridag. Nye sager.

15 Fortolkningssag vedrørende sygdom på en inddraget fridag og heri, at den inddragne fridag bliver "karensdag". I samme forhold, om ret til erstatning for en inddraget fridag i tilfælde af sygdom på den inddragne fridag. Fortolkningssag vedrørende, at et tjenestested tolker overenskomsten derhen, at i tilfælde, hvor afspadsering inddrages med så kort varsel, at der udløses erstatning i form af overarbejdsbetaling, så tæller aften/nattimer ikke med i opsummering til 40 timer. Vi gør gældende, at det ikke er rigtigt, idet sådan tjeneste uanset det honoreres med overarbejdsbetaling ikke er reel overarbejde. Protest og faglige møder i forbindelse med regeringsindgrebet Det borgerlige folketingsflertals indgreb i overenskomstsituationen i foråret udløste landet over en række faglige møder. Også mange af foreningens medlemmer deltog i sådanne møder, og i nogle tilfælde på en sådan måde, at det fik karakter af arbejdsnedlæggelser. Sådan tolkedes det i alt fald af arbejdsgiverrepræsentanter på tjenestestederne, idet der i flere tilfælde skete indberetning. I skrivende stund har vi kendskab til, at tjenestemandsansatte medlemmer fra Københavns, Vestsjællands, Viborg, Århus og Nordjyllands amter er indberettet til Den kommunale Tjenestemandsret. Der er for nuværende ikke oplysninger om sagernes behandling eller om afgørelser. Men det må nok forventes, at de indberettede, i alle tilfælde hvor det fastslås, at de har forladt tjenesten, vil blive idømt boder. Hvad angår overenskomstansattes medlemmers mulige deltagelse i faglige møder med karakter af noget overenskomststridigt, foreligger intet oplyst herom. Fritidscenterleder og lønrm. 3-indstilling Stillingen for lederen af fritidscentret ved Augustenborg Sygehus - en plejeassistentstilling i lrm. 3 (tr ) er med virkning fra 1/ omklassificeret til skalatrinene Omklassificeringen fandt sted efter indstilling fra Sønderjyllands amtsråd.. Ved Psykiatrisk Hospital i Hviding er der nyoprettet (omklassificeret) en lrm 3-stilling. Pågældende plejeassistent er tjenestegørende ved et dagafsnit og har et omfattende udadgående psykiatrisk virkefelt. Forskellige forhold vedr. afskedigelser, pensionsforhold m. m. I mange tilfælde er medlemmer vejledet og rådet i spørgsmål om afskedigelses-, pensions- og efterlønsspørgsmål, og tit er medlemmer også hjulpet i og med sociale forhold i forbindelse med disse sager. I denne forbindelse skal nævnes, at foreningen via organisatorisk sammenkædning med DKA-afdelinger i Københavns området er tilsluttet en ordning, hvor der kan trækkes på en socialrådgiver. De københavnske DKA-afdelinger har i fællesskab ansat en socialrådgiver. Ordningen er endnu så ny, at der ikke foreligger erfaringsmateriale om ordningen s funktion. Interne forhold Det kan konstateres, at foreningsarbejdet som sådan har fungeret tilfredsstillende. Hvad angår arbejdet på foreningskontoret er det min opfattelse selvom det vel må være andre (foreningsbestyrelsen), der må bedømme dette at det også har fungeret tilfredsstillende. Der har været perioder, hvor foreningskontoret har været hårdere belastet end i andre perioder. Det har så igen betydet, at der har været perioder,. hvor sagers behandling har taget længere tid end normalt. Som det fremgår af foranstående, så er det mange og mange forskellige forhold, der er behandlet og svaret på taget stilling til.

16 Særligt hvad angår A-kasseforhold og problemer for ledige medlemmer, ~g i forhold, der

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993. 1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S. for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

OVERENSKOMST. mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S. for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1. marts 2004-28. februar 2007 Overenskomsten er forenklet, både for så vidt angår

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole.

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Indledning. Bestyrelsen havde forventet, at generalforsamlingen i 2014 skulle tage stilling til foreningens

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE 11.28.2 Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE...

Læs mere

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU)

Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 20226/4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Industriens Arbejdsgivere og Industriforbundet

Læs mere

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU

Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling

Læs mere

A RBEJDSMILJØUDVALGET S

A RBEJDSMILJØUDVALGET S Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand

Læs mere

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor

Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor Vedtægter for akademikerklubber i den private sektor 1. Navn. Klubbens navn er:... (herefter kaldet Klubben) 2. Formål. Klubbens formål er, at fremme medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser,

Læs mere

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb 12. oktober 2015 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalier Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget Lederen tager initiativ til nedsættelse

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Vedtægter for HK Politiet

Vedtægter for HK Politiet Vedtægter for HK Politiet 1. Landsklubbens navn Landsklubbens navn er HK Politiet. HK Politiet hører under HK Stat, som har hovedkontor i København. 2. Landsklubbens område Ethvert medlem af HK Stat beskæftiget

Læs mere

Dagsordenspunkt til Hovedudvalget torsdag den 4. december 2014

Dagsordenspunkt til Hovedudvalget torsdag den 4. december 2014 Område: Human Resources Afdeling: HR Jura Journal nr.: 14/35011 Dato: 1. december 2014 Udarbejdet af: Katja Sommer Sjödin E-mail: kss@rsyd.dk Telefon: 76631758 Dagsordenspunkt til Hovedudvalget torsdag

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Side 1 OG TAKSTNÆVN. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal Side 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 FORORD... 3 1. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 2. FORMÅL...

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

Side 1. O V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtslige institutioner OK-05

Side 1. O V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtslige institutioner OK-05 AMTSRÅDSFORENINGEN 34.04.1 Side 1 FOA - FAG OG ARBEJDE O V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtslige institutioner 2005 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK

Læs mere

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København Ved afsluttende forhandlinger, i forligsinstitutionens regi, har nedenstående parter opnået enighed om de vedhæftede ændringer til den gældende budoverenskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling.

Indstilling. Akutjob i Aarhus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Den 9. november 2012 Borgmesterens Afdeling Tilvejebringelse af akutjob der er målrettet dagpengemodtagere, som risikerer

Læs mere

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1 OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området 1. april 2001-29. februar 2004 2 Indholdsfortegnelse 1. Overenskomstens Område...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

O V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtslige institutioner

O V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtslige institutioner AMTSRÅDSFORENINGEN 34.04.1 Side 1 FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE O V E R E N S K O M S T om løn- og ansættelsesvilkår for piccoloer og piccoliner ansat ved amtslige institutioner 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift Protokollat af 28. juni 2011 i faglig voldgift PROSA, Forbundet af IT-Professionelle for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS (advokat Louis Beck Nielsen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S (advokat

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Optikeroverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Optikeroverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Optikeroverenskomsten Den 1. marts 2017 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne indgået aftale om fornyelse af optikeroverenskomsten

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre

Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre NOTAT Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre Baggrund KL har tidligere orienteret om aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i jobcentre på KLs hjemmeside. Selve aftalen og

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Tjenestestedet må påregne, at der vil blive stillet spørgsmål om det fremtidige omfang af aften-, weekend- og søgnehelligdagsarbejde!

Tjenestestedet må påregne, at der vil blive stillet spørgsmål om det fremtidige omfang af aften-, weekend- og søgnehelligdagsarbejde! 1 Med henvisning til MSO s indstilling til byrådet om ændring af madtilbuddet i plejeboligerne skal der inden udgangen af september måned 2014 gennemføres en varslings-/opsigelsesproces af ændret arbejdstid

Læs mere

Kort om kommunalreformen

Kort om kommunalreformen Kort om kommunalreformen To typer af ændringer Kommunalreformen betyder, at flertallet af de (amts) kommunalt ansatte vil få en ny arbejdsgiver og måske også få ændret arbejdssted og/eller arbejdsopgaver.

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

A F T A L E mellem DANSK ARBEJDSGIVERFORENING og PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION om løn- og ansættelsesvilkår for bedriftslæger

A F T A L E mellem DANSK ARBEJDSGIVERFORENING og PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION om løn- og ansættelsesvilkår for bedriftslæger A F T A L E mellem DANSK ARBEJDSGIVERFORENING og PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION om løn- og ansættelsesvilkår for bedriftslæger 1. Overenskomstens område Overenskomsten omfatter læger ansat som bedriftslæger

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E i faglig voldgiftssag FV 2011.0090: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver/ DTLs arbejdsgiverforening for Nykøbing Dag- & Industrirenovation

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner

KTO s medlemsorganisationer. Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO Sekretariatet 15. april 2002 HKB J.nr.: 4.10.03-03 Til: Vedr.: KTO s medlemsorganisationer Lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner KTO afgav den 25. oktober 2001 et høringssvar på udkast til

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (advokat Morten Ulrich) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere.

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere. Om dette rådudkast Pr. 1. august 2014 vil de hidtidige arbejdstidsregler blive erstattet af to cirkulærer: Dels vil reglerne om Arbejdstid for tjenestemænd i staten (hent cirkulære) Dels en stærkt reduceret

Læs mere

SYGEPLEJE- OVERENSKOMST

SYGEPLEJE- OVERENSKOMST VERENSKOMST SYGEPLEJE- OVERENSKOMST LEDERE 2014 2017 Indgået mellem DI Overenskomst ll (SBA og DSV) og Dansk Sygeplejeråd DI nr. 794650 2014 2017 Sygeplejeoverenskomst 2014 2017 - Ledere Indgået mellem

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Tilkendegivelse. meddelt den 29. oktober 2014. i faglig voldgiftssag, 2014.044. FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

Tilkendegivelse. meddelt den 29. oktober 2014. i faglig voldgiftssag, 2014.044. FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) Tilkendegivelse meddelt den 29. oktober 2014 i faglig voldgiftssag, 2014.044 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) mod KL (advokat Christian K. Clasen) Tvisten Sagen drejer sig om, hvorvidt månedslønnede

Læs mere

Oktober 1999 Aftalenr. 1347

Oktober 1999 Aftalenr. 1347 Økonomiforvaltningen J.nr. 233.1STPÆ-1/99 Oktober 1999 Aftalenr. 1347 Københavns Kommune og Forbundet af Offentligt Ansatte har aftalt fornyelse pr. 1. april 1999 af overenskomst for støttepædagoger der

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Formålsparagraf: Fagforeningens formål er i samvirke med Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og Serviceforbundet at søge alle, der

Læs mere

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder.

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder. Orientering Landsoverenskomsten for kontor og lager Kontor og lageroverenskomstens fornyelse Den 26. marts 2010 er der fremsat mæglingsforslag, hvor kontor og lageroverenskomsten optages med et særskilt

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9

tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 tat meddelelse 19.03.03 Erstatter: 04.02.03 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed

Læs mere

TILKENDEGIVELSE meddelt torsdag den 22. september i faglig voldgiftssag ( )

TILKENDEGIVELSE meddelt torsdag den 22. september i faglig voldgiftssag ( ) TILKENDEGIVELSE meddelt torsdag den 22. september 2016 i faglig voldgiftssag 2015.0194 (2015.0201) Fagligt Fælles Forbund (advokat Dennis Schnell-Lauritzen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Back Up Vikar

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer

Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Til tilknytningsaftalen for vikarbureau-vikarer Dansk Erhvervs tilknytningsaftale for vikarbureau-vikarer og tilhørende jobbekræftelse er udarbejdet med henblik på at opfylde betingelserne i Lov om arbejdsgiverens

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG

VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG Nedsat iht. Lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 om støtte til folkeoplysning. I henhold til kapitel 9 i lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

Den Sociale Database

Den Sociale Database Den Sociale Database Undersøgelse om frister for afgørelser i sociale sager Retssikkerhedslovens 3, stk. 2 Kommuneskema Kommune Kontaktperson Telefonnummer Afsendt dato E-post Underskrift Indsendes eller

Læs mere

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 78 Bilag 3 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, om jeg finder det rimeligt, at det offentlige anvender den pågældende virksomhed som leverandør. Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Talepapir 8. november 2016 Det talte ord gælder Samråd Forenede Service Indledende bemærkninger Jeg er på baggrund

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 L 8 Bilag 1 Offentligt N O T A T Notat om høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge

Læs mere