(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser"

Jette Kristensen
8 år siden
Visninger:

1 Opsamling fra sidst Torsdag den 8. november v. Britt Riber Kommunikation med særlige s patienter Interaktion med ængstelige patienter Anerkendende kommunikation Positivt menneskesyn Autentisk Autentisk Ægte anerkendelse Ønskede, realistiske målm Første skridt Husk de små fremskridt Opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet ADHD mindst 6/9 symptomer 3 ADHD typer Kontraktforhandling de svære samtaler Har svært ved at fastholde opmærksomheden Virker ikke til at høre h efter Distraheres let Er glemsom Laver tankeløse fejl/sjusker Færdiggør r ikke opgaver Har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter Undgår r opgaver som kræver mental vedholdenhed Mister ting Har uro i hænder/fh nder/fødder dder sidder/ligger uroligt Har svært ved at blive siddende Snakker meget Svarer ofte før f r spørgsm rgsmålet er afsluttet Afbryder og overskrider andres grænser Har svært ved at vente påp tur Løber/klatrer hvor det er upassende Har støjende adfærd

Første skridt Husk de små fremskridt Opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet ADHD mindst 6/9 symptomer 3 ADHD typer Kontraktforhandling de svære samtaler Har svært ved at

2 Forudsigelighed Hvad skal der ske i dag plan for hele behandling Løbende informere om næste n skridt Løbende forberede påp skift og uforudsete hændelser Klare og faste rammer Klarhed omkring regler og rammer for samvær og ophold påp FK. Kontraktforhandling om hvad man måm og ikke måm Ros og anerkendelse for hensigtsmæssig ssig adfærd for overholdelse af aftalte rammer Kort guidning ved overtrædelse af rammer. Hyppige pauser Når r behandlingen kræver længere l perioder uden pause er det vigtigt at forberede patienten Lav klare aftaler om, hvornår r pausen indtræffer Resumér r op (evt. tæl t l ned: Nu mangler jeg (kun) 2 ting, så er der pause) Afskærmning Reducer forstyrrende elementer (visuelle og auditive) Faste mødetidspunkterm? Jeres erfaringer med ængstelige patienter Kontinuums forståelse af angst Angstens natur Angstens komponenter Angstens symptomer Vedligeholdende faktorer Beskyttende faktorer Adaptiv angst: En adaptiv angstreaktion advarer os om, at der er (realistisk) fare påp færde og gør g kroppen klar til at handle - kæmpe eller flygte. Patologisk angst: Ikke realistiske og overdrevne angstreaktioner, som hæmmer h og indskrænker nker menneskers hverdag Angstens intensitet Forventet angstforløb Egentligt angstforløb Tid i en angstprovokerende situation Adaptiv angst Patologisk angst

Kontraktforhandling om hvad man måm og ikke måm Ros og anerkendelse for hensigtsmæssig ssig adfærd for overholdelse af aftalte rammer Kort guidning ved overtrædelse af rammer.

3 Adfærd Tanker Kropslige reaktioner Følelser Fysiologiske ændringer Puls og blodtryk stiger Hurtig, overfladisk vejrtrækning Øget kulde/varme fornemmelse Stemme og kropsdele ryster Kvalme og diarre De normale kognitive funktioner ændres Nedsat koncentrationsevne Manglende overblik Påvirkning fra nære n omgivelser øges Indlæring og hukommelse hæmmesh Reduceret evne til problemløsning Observation Utilsigtede signaler om at verden/den pågældende situation er farlig og at patienten derfor har brug for hjælp fra omgivelserne for at klare sig Overbeskyttelse Omgivelser beskytter patienten mod hændelser som vedkommende er bange for

omgivelser øges Indlæring og hukommelse hæmmesh Reduceret evne til problemløsning Observation Utilsigtede signaler om at verden/den pågældende situation er

4 Være rollemodel: Signaler at den pågældende p situation ikke er farlig Rolig og afslappet forholdemåde Vis forståelse: Generaliser og normaliser patientens følelserf Jeg oplever tit at patienter kan være nervøse Ofte er forventninger værre end virkeligheden Mange patienter bliver overrasket over hvor meget de kan når de giver sig selv chancen Krydsmodal spejling Jeg lægger mærke til at du knytter dine hænder. Er du nervøs? Du virker lidt urolig. Er der noget af det jeg har sagt der bekymrer dig? Fremme patientens mestrings-følelse Anerkend at patienten er her stadig er her Anerkend at patienten ser sin frygt i øjnene Anerkend hvor langt patienten kom også ved meget små fremskridt Benyt skalaspørgsm rgsmål Find de små succeser. Gør G r forskelle tydelige Synliggør r fremskridt. Før F r og efter Buet spejling Støtte tte til gradvis eksponering: at patienten gradvist udsætter sig for det, vedkommende er bange for. Patienten får f r dermed oplevelsen af, at angsten topper og aftager over tid (jf. angstens natur) samt får f r afkræftet ftet katastrofetanker om den pågældende situation. OBS: vigtigt at tilpasse eksponeringen til patientens niveau, sås patienten kan forblive længe nok i situationen og dermed fåf ovenstående ende gode erfaring Støtte tte til uafhængighed: hjælpe patienten til at lære l strategier til selv at cope med sin angst Vejrtræknings kningsøvelser, afspændings ndingsøvelser, afledning, mindfulness,, realistisk tænkning t (øvelse om alternative tanker) Undgå overdreven beroligelse. Kan give patienten en oplevelse af, at situationen kun er sikker, fordi tandlægen siger det - medmindre de beroligende udtalelser har fokus påp patientens egen mestring Giv tydelig, konkret ros og opmærksomhed til modig adfærd. Minimer opmærksomhed påp ængstelig adfærd P: Nej, hvor var jeg bange, da du skulle til at bore det gjorde også lidt ondt B: Hvor var det flot, at du klarede det, og vi fik lavet det hul, selvom du var bange og det gjorde lidt ondt nu er det slut med at have ondt i den tand At sætte s problemstillingen udenfor patienten, sås den bliver mere overkommelig og håndterbar h at tale om Ikke patienten der er problemet, men problemet der er problemet Michael White Patienten har ofte en dominerende historie om nederlag Patienten ER IKKE problemet, men er for tiden PÅVIRKET af problemet Patienten motiveres til og have et ønske om at smide plageånden ud af sit liv Behandleren alliere sig med patienten mod plageånden

knytter dine hænder. Er du nervøs? Du virker lidt urolig. Er der noget af det jeg har sagt der bekymrer dig?

5 Med børn b kan metaforer og forestillingsbilleder med fordel anvendes i eksternaliseringen. P: Jeg vil ikke til tandlæge, jeg er bange for det T: Hvad er det for et lille dyr, der sidder på din skulder og hvisker i dit øre, så du bliver bange for at komme til tandlæge? ge? P: Det er en drage T: Hvad siger dragen til dig? Hvad får dragen dig til at gøre, når din mor siger, du skal til tandlæge? ge? Med voksne og unge kan der med fordel anvendes en mere diskret form at sætte s de beskrivende udtryk i bestemt (navne)form( navne)form. P: Jeg nervøs, når jeg skal til tandlæge ge T: Hvordan påvirker nervøsiteten dig? P: Jeg kan ikke at tage mig sammen til at børste tænder nder T: Hvad handler ikke tage sig sammen om? P: Dovenskab På gensyn til psykologi-konferencerne konferencerne i uge 47 og 48 Næste forelæsning 29. november

P: Det er en drage T: Hvad siger dragen til dig? Hvad får dragen dig til at gøre, når din mor siger, du skal til tandlæge? ge?

Relaterede dokumenter

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en