Djurs Bioenergi A.m.b.a.

Transkript

1 Djurs Bioenergi A.m.b.a. Ansøgning om VVM-screening af nyt biogasanlæg ved Andivej nord for Mørke i henhold til Samlebekendtgørelsens 3 stk. 2

2 Indholdsfortegnelse 1. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD Ansøgers navn, adresse og telefonnummer Kontaktperson 2 2. ANLÆGSPLACERING 2 3. ANLÆGSBESKRIVELSE 3 4. HÅNDTERING PÅ ANLÆGGET 3 5. DRIFTSTIDER 4 6. TRANSPORT 4 7. PÅVIRKNINGER PÅ MILJØET FRA BEHANDLINGSANLÆGGET 6 8. NÆRINGSSTOFBALANCE 8 Bilagsfortegnelse: 1. Oversigtsplan 2. Situationsplan 3. 3D-tegning 4. Visualisering 5. Procesdiagram biogasanlæg 6. Vurdering af miljøforhold for landbrugene 7. Oversigt over tilsluttede landbrug 8. Prospekt Side 1 af 8

3 1. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1.1. Ansøgers navn, adresse og telefonnummer Djurs Bioenergi A.m.b.a. c/o Brandstrup Consult Kattegatvej Grenaa tlf.: sbrandstrup@stofanet.dk CVR-nr.: Formand: Bestyrelsen er ikke konstitueret efter generalforsamling d. 27. februar Se konstituering efter bestyrelsesmøde d. 15. marts på Ansøger er ejer af anlægget Kontaktpersoner Per Alex Sørensen (ingeniør) PlanEnergi Jyllandsgade Skørping Tlf.: Fax: pas@planenergi.dk Carsten Wolff Hansen (konsulent) Sekshøjvej 3, Fannerup Mark 8500 Grenaa Tlf.: og cwh@landboforening.dk 2. Anlægsplacering Ansøgningen omhandler VVM-screening af et biogasanlæg, placeret ca. 6 km nord for Mørke ved Andivej (nr. 59, 8544 Mørke, Matrikel nr. 5n, Bendstrup, Hvilsager sogn). Anlægget placeres på et areal på 12 ha opkøbt til formålet. En del af arealet er en tidligere grusgrav. Der foreligger en betinget købsaftale med ejeren. Årsagerne til den ønskede placering er: at der er god afstand til naboer placeringen er central i forhold til gylleressourcerne Side 2 af 8

4 der er gode tilkørselsforhold anlægget kan delvist indpasses landskabeligt rimelig afstand til Hornslet, hvor størsteparten af biogassen skal omsættes En række andre placeringsmuligheder har været undersøgt. F.eks. ved rensningsanlægget ved Mørke. Denne er imidlertid blevet fravalgt pga. tilkørselsforhold (en stor del af gylle skulle transporteres gennem den nordlige del af byen) og for kort afstand til byen. En anden lidt længere nordligt ved Syvveje blev opgivet, fordi ejeren ikke ønskede at sælge til Djurs Bioenergi. 3. Anlægsbeskrivelse Situationsplanen i bilag 2 viser et eksempel på placering af de enkelte anlægsdele. Det skal understreges, at formålet med illustrationen er at vise størrelsesforholdet. Det er således ikke den endelig løsning, der er vist. Dels er logistikken endnu ikke optimeret, og dels skal der tages landskabelige hensyn, når endelig tankplacering mv. skal fastlægges. Foruden de på situationsplanen viste elementer skal der afsættes plads til plansiloer (i alt ca m 2 ). Anlægget består af fælles fortanke til gylle, fastmøg/dybstrøelse, fedt og spøl samt 4 identiske linier med hver 1 reaktor og 1 efterlagertank. Reaktorerne er m høje og har en udvendig diameter på ca. 17 m. Efterlagertankene er m høje (incl. overdækning som samtidigt fungerer som gaslager) og har en udvendig diameter på ca. 30 m. I bilag 3 er anlægget vist som 3Dtegning og i bilag 4 er anlægget visualiseret (foreløbig Grenå-anlægget, der er visualiseret). Der etableres gasledning til Hornslet, hvor der efter nærmere aftale med Varmeplan Århus etableres motorhus ved et passende tilslutningssted på fjervarmeledningen. Biogassen omsættes i motorgeneratoranlægget og overskudsvarmen, ca MWh, sendes ind på Varmeplan Århus ledningsnet via varmevekslere. 4. Håndtering på anlægget Procesdiagram er vedlagt som bilag 5. Anlægget tilføres: gylle, som tilføres med tankbil og aflæsses i læsse/losse-hal til fortank fast møg/dybstrøelse, som tilføres i lukkede containere og aflæsses i lossehal til tiptank energiafgrøder, som tilføres i containere og placeres i plansilo evt. industriaffald og biogaspulp, som tilføres med slamsuger eller tankbil til lukket tank spøl, som tilføres med tankbil fra spritfabrikken i Grenå Biomasserne blandes, idet ensilage tilføres via doseringsmixer og øvrige biomasser pumpes til doceringssystem/opvarmningsmodul og opvarmes til 70 o C i 1 time, hvorefter der batchvis pumpes til en af reaktorerne, der drives termofilt ved o C. Fra reaktorerne pumpes produktet til kombinerede gas/efterlagertanke, der drives mesofilt ved o C. Gas lagres i gaslagrene over det afgassede produkt i gas/efterlagertankene. Gassen ledes herfra via svovlrensetanken til gasmotoren på anlægget eller pumpes via gasledning til motor opstillet i motorhus i Hornslet. Side 3 af 8

5 Det afgassede produkt læsses på tankbil i læsse/lossehal og returneres til de tilsluttede landbrug. Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen. 5. Driftstider Anlægget er i drift 24 timer i døgnet, hele året, dvs. også på lørdage og søn- og helligdage. Tilog frakørsel sker primært på hverdage kl Driften udføres i henhold til arbejdsforskrifter og instruktioner for eksternt personale. Dette materiale forefindes til enhver tid på anlægget. 6. Transport Følgende mængder pumpes/læsses på anlægget pr. døgn (årsgennemsnit). Biomasse Tons pr døgn Gylle og dybstrøelse 490 Industriaffald (10) Energiafgrøder 60 Biogaspulp 10 Spøl 55 Biomasse der kræver kørsel = 615 tons pr døgn. + (10 tons). = 625 tons ( ) = mængden er ikke pt. til rådighed, men vil blive forsøgt skaffet Transport af biomasse foregår således: Gylle Indtransporten af gylle foregår med 30 tons tankbiler. Transporten er jævnt fordelt over 253 arbejdsdage. I alt 22 kørsler pr. arbejdsdag (frisk gylle ind afgasset ud). Dybstrøelse Transporten af dybstrøelse foregår ligeledes jævnt over året. Transporten forventes at ske med containerbiler, der transporterer dybstrøelsen fra landbrugene til anlægget med ca. 30 tons pr kørsel. Mængden vil give anledning til 1 kørsel pr. arbejdsdag. Energiafgrøder Transporten foregår i høstsæsonen dvs. fra juni til november med hovedvægten i septemberoktober. En mindre del af afgrøderne anvendes i frisk tilstand (f.eks. græs), men hovedparten transporteres frisk til anlægget, ensileres i plansiloer og bruges året rundt i biogasprocessen. Høstsæsonen er på ca. 5 mdr. med ca. 26 arbejdsdage pr. måned. Der transporteres ca. 30 tons energiafgrøde pr. kørsel i containere. I perioden juni-august antages gennemført ca. 4 transporter pr. arbejdsdag. I september-oktober øges antallet til 17 pr. arbejdsdag, når majs, efterafgrøder etc. skal høstes og ensileres. Side 4 af 8

6 Nedenstående skema illustrerer indtransport af biomasse i tons pr. dag i løbet af året. Der er regnet med 253 arbejdsdage til gylle og dybstrøelse, og 129 dage til energiafgrøder. Biomasse Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Gylle Dybst Slam Industri Energiafgrøder Pulp Spøl Total Antal transporter pr. arb.dag Mængder og transporter pr. arbejdsdag Udtransport af afgasset gylle (færdiggødning) Al tilbagelevering af biomasse til landbrugene sker med tankbil (30 tons). Hver gang en tankbil kører til et landbrug medbringes afgasset færdiggødning, som afleveres på gården. Efterfølgende pumpes gylle på tankbilen, der kører den til anlægget. I biogasprocessen reduceres tørstofmængden med ca. 45 %. Mængden, der skal tilbage til landbrugsjorden reduceres derfor også og bliver i gennemsnit ca. 600 tons pr døgn. Det svarer til 20 kørsler med tankbil pr døgn, eller ca. 29 transporter pr. arbejdsdage i gennemsnit. Kørselsmængderne, som er angivet ovenfor, er maksimale. Mængderne vil i driftsfasen blive reduceret fordi de yderste gylleleverandører med fordel vil kunne få separeret gyllen på ejendommen, således at kun fiberdelen behandles på biogasanlægget. Det forventes at kunne blive tilfældet for ca tons gylle årligt, hvoraf en fiberfraktion på ca tons skal indtransporteres på samme måde som fast møg/dybstrøelse. Mindre transport i lokalområdet En meget stor del af den transport, der i dag foregår mellem forskellige landbrug i udbringningssæsonen bortfalder, idet tilbageleveringen af afgasset gylle vil ske til slutbruger. Dvs. at en stor del af den sæsonbetonede og langsomkørende traktortransport med gylle vil blive afløst af tankbilstransport og fordelt over hele året. Tilkørselsveje til anlægget Til og frakørsel fra biogasanlægget sker primært ad Randersvej ( Andivej Biogasanlæg). Ca. 300 t gylle tilføres pr dag fra nord og ca. 80 t pr. dag fra syd. Herudover tilføres ca. 85 t pr dag via Andivej fra vest. Etableres decentral separering af tons, reduceres antallet af til- og frakørsler af gylle. Til gengæld forøges tilkørslen med dybstrøelse til 1½ kørsel pr. arbejdsdag, ligesom tilførslen af andre biomasser, spøl og energiafgrøder, vil være de samme. Side 5 af 8

7 7. Påvirkninger på miljøet fra behandlingsanlægget Det bemærkes, at endelige oplysninger om miljøpåvirkninger vil fremgå af Miljøansøgningen for anlægget, der vil blive udarbejdet sideløbende med den endelige VVM-ansøgning. Støj Leverandører forpligtes til at sikre at anlæggets bidrag til støjniveauet i omgivelserne ikke overskrider følgende støjkrav: Tidsrum/Områdetype (faktisk anv.) Områdetype (faktisk anvendelse) 1. Erhvervs- og industriområder 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Mandag fredag kl lørdag kl Mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdag kl Alle dage kl Støjkrav (DB) til anlægget jfr. Miljøstyrelsens Vejledning nr om ekstern støj fra virksomheder. Støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger Støjende anlæg placeres indendørs og der etableres tilstrækkelig vibrationsdæmpning på motorer. Støj fra afkast Alle afkast dimensioneres til en lufthastighed på under 20 m/s, så der vil ikke være luftstøj af betydning. Det vil være et krav til leverandøren, at motorerne ikke må medføre en overskridelse af støjkravene. Støj fra transport Transport omfatter tilkørsel af råmaterialer og bortkørsel af gødningsstoffer. Transport finder primært sted i dagtimerne på hverdage. Emission fra kraftvarmeanlæg. Der etableres en skorsten, som normalt er afkast fra biogasmotorer. Emission fra kraftvarmeanlægget er: Motorer Biogas mg/nm 3 ved 5% ilt NO x 1000 CO 1200 Side 6 af 8

8 Afkast fra kraftvarmeanlæg etableres med 14 m høj skorsten Lugt Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt. Af- og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre steder, hvor der kan emittere lugt, konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad. Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten. (jf. situationsplanen, bilag 2 og procesdiagram, bilag 5). Lugt fra anlægget overstiger under normal drift ikke 5 LE i byområder og 10 LE i det åbne land, jf. Vejledning nr om begrænsning af lugt fra virksomheder. Lugt og ammoniak Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene. Sikkerhedsventiler på reaktorer De fire reaktorer er forsynet med tryk-vacuumventiler. Hygiejniseringstankene er forsynet med overløb tilbage til fortanken. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form at stop af motorer gasfyr eller gasfakkel. Sikkerhedsventiler på gaslagertank I tilfælde af manglende gasforbrug i gasfyr, motorer eller fakkel, vil der forekomme biogasudslip via gaslagertankens overtryksventil. Spildevand Regnvand fra tagflader og parkeringsareal samt evt. drænvand afledes i henhold til kommunens regler for overfladevand. Sanitært spildevand fra toilet- og badefaciliteter afledes ligeledes som foreskrevet af kommunen. Kørselsarealer er med fast belægning og regnvand herfra opsamles, således at der ikke vil forekomme udledning til grundvand eller vandløb. Ligeledes opsamles væske fra plansiloer. På anlægget vil der blive etableret en ensilageplads med fast bund og afløb til opsamling af nedbør og ensilagesaft, som vil blive tilført anlæggets fortank(e). Under normale driftsforhold vil der ikke kunne ske afløb af forurenende væsker og næringsstoffer til afløb. Vaskevand fra rengøring af anlæg og køretøjer udledes ikke, men samles op i modtagetanken for gylle. Affald Spildolieprodukter afhentes 3-4 gange årligt af godkendt aftager. Der afhentes efter regulativ for olie- og kemikalieaffald. EAK kode: : Motor-, gear- og smøreolieaffald. Affald fra frokoststue afhændes til den kommunale dagrenovation. Andet affald forekommer ikke. Side 7 af 8

9 Spildolieprodukterne opsamles i 200 l spildoliebeholder indendørs. Oplagspladsen indrettes, så der er mulighed for opsamling af et spild svarende til indholdet af den største beholder uden risiko for afløb til kloak eller jord. Jord og grundvand Al biomasse transporteres til og fra anlægget i lukkede tankbiler eller containere, og opbevares og behandles i lukkede anlæg. Vaskevand fra overdækket rengøringsplads opsamles og afledes til modtagetank for gylle. 8. Næringsstofbalance Anlæggets næringsstofbalance og forventede gasproduktion ser således ud: Mørke, pulp + spøl t/d ts % t tørstof/d t N/år t P/år t K/år t S/år Biogas, m3/d Gylle & dybstrøelse 490 5,88 28, Spildevandsslam 0 17,1 0, Industriaffald 0 13,5 0, Energiafgrøder 60, , Biogaspulp/Døde dyr 10,0 40 4, Kødbenmel 0,0 95 0, Spøl 55 14,4 7, I alt 615 9, Ekstra gasproduktion pga. tilbageholdt biomasse + efterlagring 10 % 2427 Biogasproduktion i alt Næringsstofindholdet i den afgassede biomasse forventes at blive ca.: Kvælstof: Fosfor: Kalium: Svovl: 6,0 kg/t. 1,4 kg/t 4,3 kg/t 0,7 kg/t Dette blot til orientering, idet der ikke ansøges om screening af nye udbringningsarealer i nærværende ansøgning. I bilag 6 er dog vedlagt en oversigt over mængden af overskydende næringsstoffer og eventuelle løsningsmuligheder for det samlede biogasprojekt for Djursland (2 anlæg). Side 8 af 8

10 Bilag 1 Oversigtsplan

11 Bilag 2 Situationsplan

12 Bilag 3 3D-tegning

13 Bilag 4 Visualisering Illustrationskort over det nye biogasanlæg ved Andivej. Denne tegning giver et overblik over hvilke punkter der kigges fra, op mod det nye Biogasanlæg i de næste billeder.

14 Billede fra punkt nr. 1, Uden beplantning (Grenå-anlægget) Billede fra punkt nr. 1, Med beplantning (Grenå-anlægget

15 Billede fra punkt nr. 2, Uden beplantning (Grenå-anlægget) Billede fra punkt nr. 2, Med beplantning (Grenå-anlægget)

16 Bilag 5 Procesdiagram, biogasanlæg

17 Bilag 6 Vurdering af miljøforhold for landbrugene

18 Notat opdateret d , PJJ, PlanEnergi Vurdering af miljøforhold for landbrugene mv. Maksimal belastning og for det samlede biogasprojekt på Djursland Forudsætninger Biogasprojektet omfatter landbrug i Norddjurs og Syddjurs kommune. Medlemmer er fortrinsvis husdyrbrug, men også en række planteavlere, der er interesserede i at aftage afgasset biomasse og/eller levere energiafgrøder. I nedenstående tabel er angivet data for biogasprojektets omfang og dækningsgrad i forhold til total-mængder og antal på Djursland. Data for grundalternativ Næringsstoffer, tons pr. år Antal/mængde dækningsgrad N P K Antal medlemmer/bedrifter 124/141 stk - ca. 10 % 1 Landbrugsareal ha - ca. 17 % 2 Biomasseressoucer: Gylle og fast gødning tons - ca. 40 % Spildevandsslam tons - ca. 100 % Industriaffald (excl. spøl) 800 tons - ca. 100 % Energiafgrøder tons - ca. 30 % Fedt tons - ca. 40 % Spøl fra DDS tons - ca. 25 % I alt tons Det bemærkes, at projektet omfatter en meget væsentlig del af husdyrgødningen på Djursland, og at det dermed også vil kunne få en markant effekt miljømæssigt for halvøen som helhed. Det bemærkes også, at energiafgrøder indgår som en væsentlig biomasse. I dette tilfælde er regnet med ensileret majs. Men andre afgrøder, såsom græs, kløvergræs, helsæd, grønkorn, efterafgrøder (græs, olieræddike, fodermarvkål etc.) kan og vil givetvis indgå i et vist omfang. Fordeling af bedrifter på brugstyper, antal DE og arealer fremgår af nedenstående tabel. 1 Antal medlemmer/bedrifter 124/141. Samlet antal bedrifter på Djursland i 2001: Landbrugsstatistik Samlet landbrugsareal ha i Heraf ha korn m.m., ha bælgsæd m.m., ha roer, foderafgrøder m.m. Landbrugsstatistik Ca DE ud af ca DE i alt. Oplysninger fra kommunerne i Af tilgængelig mængde. Spildevand fra Nørre Djurs og Midt Djurs tilføres Randers Centralrenseanlæg. Slam herfra er for belastet til at kunne anvendes på landbrugsjord. 5 Som majsensilage. Totalt potentiale beregnet på baggrund af 6%-arealer og brakarealer totalt i Landbrugsstatistik Indkøbt. I dette tilfælde er regnet med biogaspulp. En mere interessant biomasse pt. er glycerin, som ikke indeholder næringsstoffer af væsentligt omfang og derfor heller ikke belaster arealmæssigt. 7 Der medtages en mængde så P:K forholdet i den afgassede gylle bliver ca. 3:10, svarende til de fleste afgrøders behov. En større mængde kan derfor medtages, hvis mængden af energiafgrøder og biogaspulp øges.

19 Brugstype Antal bedrifter Antal DE (ca.) Areal, ha (ca.) Svinebrug Kvægbrug Andet husdyrhold Planteavl I alt Fra den igangværende planfase til driftfasen vil der givetvis ske forskydninger i ovenstående data. Nogle leverandører vil falde fra, mens andre (nye) vil komme til. De tilknyttede arealer vil derfor heller ikke være helt de samme som angivet. Ovenstående ressourcer vil blive fordelt på 2 biogasanlæg. Et i Grenå og et nord for Mørke ved Andivej. Lugt Ved afgasning af gylle nedbrydes en lang række af de stoffer, som registreres som stærkt lugtende ved rågylle, når den opbevares, men særlig når den udbringes, og da der ikke længere vil findes rågylle på den enkelte gård, fordi den afhentes til biogasanlægget (bortset fra den der ligger i gyllekanaler), vil lugtgenerne omkring gården blive væsentligt reducerede. Ligeledes vil lugtgener omkring udbringningen blive stærkt reduceret. Afgasset gylle lugter langt mindre og mindre krads end rågylle, og bl.a. fordi afgasset gylle er letflydende og let trænger ned i jorden, forsvinder lugten hurtigere efter spredningen i forhold til rågylle. Risikoen for naboklager pga. gylleudbringning reduceres dermed betydeligt. På baggrund af den mængde gylle/gødning, der behandles og nævnte forhold, kan det skønnes at lugtniveauet, som følge af håndtering af husdyrgødning på gården og fra den efterfølgende spredning, vil blive reduceret med % for Djursland som helhed. Lugt fra selve biogasanlægget er behandlet andetsteds. Kvælstofvirkning og ammoniakfordampning Mark Udrådning af gylle og andre biomasser medfører at proteiner indeholdende kvælstof i stor udstrækning nedbrydes og at kvælstoffet frigives som ammonium/ammoniak kvælstof. Det procentvise indhold af ammonium-n er derfor (væsentligt) højere end i rågylle. Forskellen afhænger af gylletype. Det betyder, at gødningsvirkningen ændres, og at kvælstofvirkningen kan blive temmelig høj. P.g.a. det højere indhold af ammonium-n kunne man desuden forvente en højere risiko for fordampning af ammoniak fra marken efter udbringning. Dette er imidlertid ikke tilfældet, fordi den afgassede gylle er tynd og letflydende og hurtigt trænger i jorden. Ca. halvdelen af tørstoffet i rågyllen nedbrydes i biogasprocessen. For kvæggylle gælder desuden, at klæbestofferne også nedbrydes i processen, og for denne gylletype er forskellen derfor endnu mere markant. Selv ved udlægning med slæbeslanger uden nedmuldning opnås derfor en høj kvælstofeffekt.

20 Det høje indhold af ammonium-n, samtidig med et præcist kendskab til koncentrationen i gyllen pga. deklarering, medfører at en kvælstofvirkning på % sagtens vil kunne opnås, hvis gyllen behandles hensigtsmæssigt. Det kan potentielt føre til et mindre tab til omgivelserne. Antages det at kvælstoffet i den afgassede gylle i gennemsnit udnyttes 9 %-point bedre end hidtil - fra gennemsnitligt 71 % 8 til 80 % 9 - vil kvælstofforbruget med handelsgødning kunne reduceres og/eller udbyttet blive forbedret. I forhold til miljøet vil den bedre N-udnyttelse, hvis den resulterer i et tilsvarende fald i forbruget af handelsgødning, medføre et mindsket tab til omgivelserne - atmosfære og vandmiljø - på ca. 255 tons pr. år 10, svarende til ca. 17½ kg pr. ha for arealer hos tilmeldte brug, eller ca. 3 kg pr. ha i gennemsnit for al landbrugsjord på Djursland. Stald Den aktuelle fordampning af ammoniak fra staldene vil ikke direkte og på kort sigt blive ændret pga. projektet. Men da projektet som et af sine formål har en bedre husholdning med næringsstofferne, vil der blive rådgivet om metoder, som vil kunne begrænse tabet. Dette vil i særlig grad ske over for landbrug beliggende i miljøfølsomme områder, hvor en særlig indsats vil være påkrævet, hvis der i sådanne områder fortsat skal være udviklingsmuligheder for husdyrbrug. Lager I og med rågylle fjernes fra gården i den takt den produceres, vil der ikke ske fordampning af ammoniak under håndtering på gården. Til gengæld vil der være en øget risiko for fordampning fra oplagring af afgasset gylle, dels fordi indholdet af ammonium-n vil være øget, og dels fordi gyllen ikke naturligt danner flydelag. Skal landmanden derfor have glæde af den potentielt højere kvælstofeffekt, er det påkrævet, at lagertanken altid er forsynet med et effektivt flydelag, hvilket i øvrigt er et lovmæssigt krav. Gennem projektet vil der blive rådgivet nøje om dette forhold, samt anvist effektive metoder. Det forventes derfor ikke at det samlede tab af ammoniak fra opbevaring af husdyrgødning vil blive større end i dag, snarere tværtimod. Dette kan yderligere begrundes med, at der ikke fremover vil blive oplagret dybstrøelse i stak i længere perioder. Denne gødning vil blive omdannet til gylle og overdækket. Transportsystemet og mellemlager Transport af gylle vil ske med med tankbil. Fra sådanne vil der ikke kunne ske emission af ammoniak. Transport af dybstrøelse vil ske med container overdækket med presenning. Under tømning af staldene og fyldning af containeren vil der fordampe en vis mængde ammoniak, men det må antages at mængden ikke vil være større end under normale omstændigheder, hvor dybstrøelsen lægges i stak. Under transporten vil emissionen være minimal. På anlægget oplagres dybstrøelsen i kortere tid under tag (se nedenfor), men lagringstiden vil være meget kortere end under normale omstændigheder, hvor den i markstak kan vare op til et halvt år, og hvorunder der naturligt vil ske en 8 Gennemsnitligt krav til N-udnyttelse med den foreliggende blandingsbiomasse. 9 Opnåelig kvælstofeffekt ved dyrkning af vinterhvede ifølge Landcenteret. 10 = (2.830 x 0,8) (2.830 x 0,71).

21 kompostering og emission af ammoniak. Under lagringen på anlægget vil fordampet ammoniak blive opsamlet af anlæggets ventilationssystem og organisk bundet i et biofilter. Det må derfor antages at tabet af ammoniak fra dybstrøelse generelt vil blive reduceret ganske væsentligt i det nye system. Transport af energiafgrøder vil fortrinsvis ske i container med overdækning. Biomassen er frisk, og der vil derfor ikke være risiko for ammoniakfordampning fra denne ressource. På anlægget lægges biomassen i plansilo til ensilering, dvs. overdækket. Ensilagesaft fra pladsen vil blive ledt til pumpebrønd og pumpet til anlægget. Indholdet af ammoniak i ensilage er meget lavt og fordampning under udtagning og indfødning i biogasanlægget vil derfor være meget beskeden. Anlæg Al behandling af biomasse sker på anlægget i lukkede systemer, hvorfra der ikke kan slippe ammoniak ud. Aflæsning (og midlertidig opbevaring af dybstrøelse) sker i lukkede haller for lukkede porte og med udsugning af ventilationsluft og lugt til biofilteranlæg, designet og dimensioneret til at omsætte lugtstoffer incl. ammoniak. Udsugning sker ligeledes fra diverse fortanke. Eventuel separation vil ske med dekantercentrifuge i et lukket system hvorfra, der ikke vil kunne ske emission. Opbevaring af afgasset biomasse sker i overdækkede lagertanke, hvorfra restgas udvindes. Heller ikke her vil der kunne ske udslip af ammoniak Samlet vurdering Der er potentielt mulighed for en markant reduktion af tabet af kvælstof fra marken pga. en væsentlig bedre N-nyttevirkning af afgasset gylle end af rå-gylle. Maksimal effekt opnås, hvis ingen landbrug topper op med handelsgødnings-n til maksimal lovlig mængde. Minimal effekt opnås, hvis alle topper maksimalt op. Man må forvente, at den reelle reduktion i tabet af N vil komme til at ligge mellem disse to yderpunkter, bl.a. fordi den afgassede gylle i vid udstrækning vil kunne anvendes (næsten) som fuldgødning med et N:P:K forhold på 4,3:1:3,1. Ved spredning af 22 t/ha gødskes således med ca. 130 kg N, 30 kg P, 90 kg K og 15 kg S. Reduktionen i N-udvaskningen kan derfor i praksis skønnes at komme til at ligge omkring 10 kg N pr. ha. tilsluttet projektet, dvs. i alt ca. 140 tons pr år. Ved en samlet vurdering af de mange nuværende og kommende potentielle kilder til ammoniakfordampning må det skønnes, at det samlede ammoniaktab ikke vil blive større end det er i dag. Tværtimod må det vurderes, at der vil være god mulighed for, at det vil kunne blive mindre. En blot let skærpet opmærksomhed på problematikken vil desuden let kunne forbedre forholdene. Man må formode, at det i et projekt af nærværende karakter vil være muligt, at udøve en sådan påvirkning. Vurdering af muligheden for at skaffe ledige arealer til modtagelse af overskydende afgasset gylle, stammende fra andre biomasser end husdyrgødning Antal DE og kg næringsstof pr. ha På Djursland er den gennemsnitlige husdyrtæthed ca. 0,7 DE pr. ha, hvilket ikke er højt i forhold til andre steder i Jylland, hvor den kan være det dobbelte (f.eks. i de tidligere Ringkøbing og Viborg amter). Som gennemsnit for tilmeldte leverandører er husdyrtætheden ca. 1,7 DE pr ha.

22 Medtages tilmeldte planteavlere er tætheden ca. 1,4 DE pr. ha. På den baggrund må det antages, at der stadig må være ledige arealer blandt planteavlere til rådighed for gyllespredning. Antages det, at der i alt er DE på Djursland, og at det samlede landbrugsareal er ca ha (svarende til 0,7 DE pr. ha), medfører det, at der i gennemsnit skal spredes ca. 70 kg N, ca. 17 kg P og ca. 39 kg K pr. ha. med husdyrgødning. Der er næppe tvivl om, at biogasanlægget vil kunne medvirke til at fordele næringsstofferne mere jævnt, end det sker i dag. Manglende areal Det må antages, at husdyrproducenterne - leverandørerne - har lovpligtige gylleaftaler i et omfang svarende til mængden af deres husdyrgødning. Dvs. at producenterne skønsmæssigt råder over ca ha (egne arealer + gylleaftaler) til gyllespredning, hvis det antages, at der i gennemsnit spredes 140 kg N/ha. På samme måde kan det beregnes, at husdyrproducenter, som ikke er leverandører til biogasanlægget samlet, incl. gylleaftaler, lægger beslag på andre ca ha ved tildeling af 140 kg N/ha med husdyrgødning. I alt lægges således beslag på ca ha til spredning af gylle. Dvs. at der potentielt skulle være ca ha, som pt. ikke modtager gylle. I forhold til ekstra tilførte næringsstofmængder, som tilføres biogasanlægget med industriaffald og energiafgrøder, kan det beregnes, at der vil skulle anvendes ca ha ekstra ud over hvad der i dag anvendes til gyllespredning. Det svarer til ca. 10 % af det ledige areal på ca ha. På den baggrund vurderes det, at det ikke vil volde vanskeligheder at finde tilstrækkeligt med arealer, selv ved maksimal belastning af anlægget. Af de ekstra ha der vil blive brug for, vil næringsstoffer fra spildevandsslammet lægge beslag på knap 15 %, beregnet efter kvælstofindholdet. Allerede i dag anvendes slammet på landbrugsjord, og det må derfor antages, at der allerede findes aftaler og tilhørende arealer til denne mængde. Det faktiske nye areal, der skal findes indskrænkes derfor til ca ha., når slamarealet fratrækkes, svarende til ca % i forhold til leverandørernes eget areal 11. Energiafgrøder Energiafgrøder forventes dyrket dels som efterafgrøder og dels som traditionelle afgrøder. Men flerårig græs vil utvivlsomt også indgå som et væsentligt indslag. Mht. kvælstofindholdet er regnet med majsensilage. Pga. af udbytte-, høst- og håndteringsmæssige forhold må det forventes, at hovedparten af energiafgrøderne vil blive energimajs. I mindre grad forventes græs, og efterafgrøder i form af f.eks. gul sennep, fodermarvkål og olieræddike. Det bemærkes i øvrigt, at omkring 30 % af den ekstra kvælstofmængde, der tilføres biogasanlægget stammer fra energiafgrøder. Hvad angår dyrkning af efterafgrøder, betragtes de i dag i landbruget i stort omfang som en gene (6%-arealer), der besværliggør den almindelige jordbearbejdning. Fremover vil efterafgrøden imidlertid kunne indbringe et (beskedent) dækningsbidrag, og det kan derfor forventes at afgrøden vil nyde større accept og måske oven i købet vil kunne blive etableret ud over hvad der lovgivningsmæssigt kræves. 11 Bemærk: Ca. 11 % af den ekstra N-mængde stammer fra industriaffald (biogaspulp). Dette vil være worst -case, idet det pt. er muligt at få industriaffald (glycerin) uden et kvælstofindhold af betydning.

23 Da ideen med efterafgrøder er at fungere som fangafgrøde og mindske kvælstoftabet fra efterårsudvaskning, kan man derfor håbe at biogasproduktionen på denne måde kan bidrage til en mindre udvaskning. Betragtet på denne måde er det altså til en vis grad kvælstof, der er blevet forhindret i at blive udvasket, der skal findes nye arealer til. I det omfang flerårig græs inddrages som energiafgrøde vil det kunne få en særdeles positiv effekt på tabet af kvælstof ved udvaskning fra landbrugets sædskifte. Indplaceres græs i sædskiftet vil f.eks. kornafgrøder blive fortrængt, og da udvaskningen af kvælstof fra et græsareal stort set er nul (i hvert fald indtil ompløjningen, hvor der afhængigt af pløjetidspunktet kan ske en kvælstoffrigivelse og udvaskning) vil det betyde, at udvaskningen reduceres betragteligt. Igen vil det til en vis grad være den mængde kvælstof, der på denne måde er blevet forhindret i at blive udvasket, der vil skulle findes nye arealer til. Ydermere vil flerårig græs medvirke til at opbygge humusindholdet i jorden. Også dette forhold vil medvirke til at binde kvælstof og mindske udvaskningen. Sådanne betragtninger er af ikke uvæsentlige, når fordele og ulemper ved biogasprojektet også i forhold til den samlede kvælstofbelastning skal vurderes. Værdi af afgasset gylle I biogasprocessen nedbrydes organisk bundet kvælstof, der frigives som ammonium-n og i afgasset biomasse er indholdet af ammonium-n % af total-n. Dette medfører, at planterne lettere kan optage kvælstoffet i afgasset gylle end i rågylle, og at udnyttelsen derfor bliver væsentligt højere (og tabet mindre). I forhold til forskellige typer husdyrgødning (svinegylle, kvæggylle, dybstrøelse) vil merværdien af afgasset gylle bl.a. af den grund være mellem 7 og ca. 15 kr./tons. Herudover bliver afgasset gylle udleveret fra anlægget deklareret og med præcist bestemt næringsstofindhold, og afgasset gylle kan derfor anvendes med næsten lige så stor præcision som handelsgødning i marken. Endelig lugter afgasset gylle langt svagere og i kortere tid end rågylle, og er meget nemmere at håndtere. Sådanne forhold er årsag til, at afgasset gylle, efterhånden som landmændene får prøvet at anvende den, langt vil blive foretrukket frem for rågylle, hvis de har et valg. Også sådanne forhold taler for, at det ikke vil blive vanskeligt at finde arealer til den overskydende mængde afgasset gylle. Også fra andre biogasprojekter er erfaringen, at afgasset gylle bliver en eftertragtet gødning, som langt foretrækkes frem for rå gylle. Separation af afgasset gylle Hvis der bliver behov for det, og i det omfang det bliver et ønske fra leverandørerne, der herved kan opnå reduktion af ejerkravet, vil der blive etableret separation af den afgassede gylle. Herved vil det ifølge gældende regler blive muligt at opnå tilladelse til spredning af 1,4 DE + 20 % med den tynde fraktion, svarende til ca. 168 kg N/ha. Dvs. der kan flyttes dyreenheder over i den flydende fraktion. Den faste fraktion vil stadig skulle anvendes efter reglerne, men vil nemmere kunne flyttes over større afstande. Et større antal DE (= mængde kvælstof) vil kunne anvendes på egne arealer og et mindre ekstraareal vil skulle findes til den faste fraktion.

24 Afbrænding af fiberfraktion I flere europæiske lande er det i dag tilladt at afbrænde forskellige former for husdyrgødning. Også i Danmark er der blevet arbejdet på noget lignende, og det er i 2006 blevet tilladt at afbrænde en frasepareret fiberfraktion. Tilladelsen er bl.a. blevet givet på baggrund af de positive miljømæssige konsekvenser, som bl.a. medfører at det herved bliver muligt at mindske fosforbelastningen ved at fjerne den overskydende mængde med asken og udnytte den et andet sted i landet. Ved ren afbrænding af fiberfraktionen vil det desuden blive muligt, at oprense fosfor fra asken og anvende den til ny produktion af fosforgødning. Sammenfattende Husdyrtætheden på Djursland er beskeden og det er et forholdsvis beskedent ekstraareal, 4-5 % af det samlede landbrugsareal, der vil blive behov for pga. tilførsel af ekstra næringsstoffer ud over husdyrgødning. Størsteparten af den ekstra mængde kvælstof stammer desuden fra energiafgrøder (f.eks. fra efterafgrøder), der bl.a. dyrkes med henblik på at opsamle overskydende mængde fra den egentlige planteproduktion. Afgasset gylle er en betydeligt mere værdifuld gødning end almindelig husdyrgødning, og der findes allerede i dag forskellige tekniske løsninger til eventuelt om nødvendigt at separere afgasset gylle for at fjerne eller borttransportere overskydende næringsstoffer. Tilsammen vurderes disse forhold at medføre, at det ikke vil blive det store problem at finde arealer til modtagelse af de overskydende næringsstoffer, som tilføres med andre biomasser end husdyrgødning. Vandkvalitet Der foreligger så vidt vides ingen undersøgelser, der kan godtgøre om tabet af næringsstoffer til overfladevand bliver mindre eller større ved overgang fra rågylle til afgasset gylle. Man må derfor i vid udstrækning forlade sig på logiske ræsonnementer. Flere forhold peger på at tabet vil blive mindre ved anvendelse af afgasset gylle: forsøg viser, at en kvælstofeffekt på omkring % kan opnås, hvilket er noget højere end for rågylle og langt højere end for dybstrøelse. Det må alt andet lige samtidig betyde et mindre tab til omgivelserne i det omfang, der ikke toppes op med handelsgødning i maksimalt omfang. en del af forklaringen på den bedre kvælstofeffekt, er at en betydelig mindre del af kvælstoffet findes på organisk form. Det betyder, at en mindre mængde kvælstof mineraliseres om efteråret, når marken er uden bevoksning, og der samtidig er nedbørsoverskud med den risiko for tab det medfører. ved blanding af biomasser fra forskellige besætninger fås et mere optimalt P:K forhold (ca. 1:3) i forhold til behovet i et normalt kornsædskifte. Desuden kendes næringsstofindholdet præcist, hvilket gør at gødskningen kan ske mere optimalt. Det må forventes, at dette vil medføre en bedre udnyttelse og dermed et mindre tab. Ved blanding af gødninger fra forskellige besætninger bliver det muligt at omfordele næringsstoffer, specielt fosfor. Hermed må forventes en bedre udnyttelse og et mindre tab.

25 Ukrudtsfrø Behandlingen af al biomasse ved 80 o C i en time sikrer at alle ukrudtsfrøs spireevne ødelægges. Resultatet er at ukrudtstrykket i marken reduceres og mængden af ukrudtsmidler vil kunne begrænses. Nedbrydning af miljøfremmede stoffer De fleste miljøfremmede stoffer er nedbrydelige i den anaerobe proces. Enkelte er kun svært nedbrydelige, og nedbrydes stort set kun aerobt (- med ilt, f.eks. i jord). Under normale driftsbetingelser er nedbrydeligheden af miljøfremmede stoffer - PAH, LAS, DEPH (phtalater) og nonylphenol i den anaerobe proces knyttet til biotilgængeligheden af stoffet, idet stofferne ofte er bundet til organisk materiale og nedbrydningen fortrinsvis sker biologisk. Herudover må det konstateres at gruppen er meget inhomogen, og der kan være store forskelle selv indenfor en af undergrupperne. At nedbrydningen fortrinsvis sker biologisk betyder samtidig at stoffernes nedbrydelighed almindeligvis stiger med temperaturen. Desuden er det sådan at jo mindre molekylevægt, jo bedre nedbrydelighed. Det gælder i hvert fald for PAH-gruppen. Nedbrydeligheden af de miljøfremmede stoffer har hidtil kun været undersøgt under traditionelle driftsbetingelser, dvs. nedbrydeligheden er ikke undersøgt ved betingelser som anvendt i nærværende anlægskoncept. Her hygiejniseres al biomasse ved 80 o C i en time, og herefter udrådnes biomassen mesofilt med en hydraulisk opholdstid på ca. 25 døgn og efterlagring i overdækket lagertank. For alle stofgrupperne er det sandsynligt, at de fleste miljøfremmede stoffer stort set vil blive fuldstændigt nedbrudt under en så kraftig behandling, alene pga. den termisk påvirkning, men også fordi biotilgængeligheden af stofferne øges markant pga. processen. På Lemvig biogasanlæg har man i en årrække analyseret indholdet af miljøfremmede stoffer i frisk og afgasset biomasse, og det er blevet fundet, at processen stort set eliminerer samtlige stoffer fuldstændig. Netop denne omstændighed er ofte det der vækker størst opmærksomhed blandt udenlandske besøgende. Drivhusgasser og emission Produktionen af biogas vil få en positiv indvirkning på drivhuseffekten. Ved produktion af el på basis af biogas fortrænges fossile brændsler. Ligeledes fortrænger varmeproduktionen en mindre mængde olie Emissionen af metan fra lagertanke fjernes, når gylle fjernes og udrådnes under kontrollerede forhold Emissionen af lattergas fra marken reduceres, når afgasset gylle udbringes i stedet for rågylle Handelsgødningsforbruget reduceres potentielt pga. bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne Nedenfor er effekterne forsøgt kvantificerede.

26 Mængde produceret, behandlet, eller sparet pr. år CO 2 -fortrængning Tons CO 2 ækvivalenter/år Parameter Energiproduktion: Elfortrængning MWh el/år Mindsket emission: Metan og lattergas t tørstof/år Mindsket næringsstofforbrug: 13 Kvælstof Fosfor Kalium 270 t/år (á 45 MJ el/kg) t/år (á 10 MJ olie/kg) t/år (á 5 MJ olie/kg) 130 I alt Sommer. S.G., H. Møller og S.O. Petersen (2001): Reduktion af drivhusgasser fra gylle og organisk affald ved biogasproduktion. DJF-rapport. 13 På baggrund af sammensætningen af biomasser kan det gennemsnitlige udnyttelseskrav til kvælstof beregnes til 71 % efter Plantedirektoratets regler. Efter afgasning kan kvælstoffet imidlertid udnyttes bedre og et kunstgødningsforbrug vil potentielt kunne spares. Desuden kan nyttevirkningen af fosfor og kalium øges pga. bedre fordeling. Af tabellen fremgår hvilke nyttevirkninger (gennemsnit for gødning og affald), der er indregnet før og efter biogasprojektet: Nyttevirkning før krav/skøn, % Nyttevirkning efter skøn, % Kvælstof Fosfor Kalium 75 90

27 Bilag 7 Oversigt over tilsluttede landbrug

28 Bilag 8 Prospekt