Rapport om lukningstruede bygdeanlæg

Transkript

1 Rapport om lukningstruede bygdeanlæg Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Maj 2009

2 Indholdsfortegnelse Rapport om lukningstruede bygdeanlæg 1. Indledning og kommissorium for arbejdsgruppen Redegørelse for bevilling til bygdeanlæg i Biologisk rådgivning for de vigtigste fiskearter for bygdeanlæggene Indkomstgrundlag og indkomster i bygderne Beskrivelse af de berørte bygdeanlæg tilhørende Royal Greenland A/S samt regnskab og budget 9 6. Beskrivelse af berørte bygdeanlæg tilhørende Arctic Green Food A/S samt regnskab og budget for de berørte bygdeanlæg Mulighed for overtagelse af anlæg Alternative beskæftigelsesmuligheder Sammenfatning og anbefaling Definition af lukningstruede indhandlingsanlæg og en prioritering af bygdeanlæggene Årsregnskab for 2008 for Arctic Green Food A/S 2

3 1. Indledning og kommissorium for arbejdsgruppen Indledning Genforhandling af servicekontakten for 2009 mellem Arctic Green Food A/S (AGF) og Hjemmestyret vedrørende bygdeindhandlingsanlæg viste sig meget vanskelig og resulterede i indgåelse en midlertidig servicekontrakt for en periode på 3 måneder. Økonomien i AGF s anlæg var dårlig og der var behov for et større tilskud end forudsat i Finansloven, såfremt der kunne opnås en positiv indtjening på de pågældende anlæg. Parallelt med disse forhandlinger fremkom Royal Greenland A/S (RG) med oplysninger om dårlig økonomi i en række af deres indhandlingsanlæg og oplyste i den forbindelse, at RG påtænkte lukning af de anlæg, som ikke var økonomisk rentable. Med udsigt til lukning af en lang række bygdeanlæg og de deraf følgende økonomiske og sociale konsekvenser for bygdebefolkningen blev det besluttet, at både AGF og RG skulle indgå i arbejdsgruppen i dens videre arbejde med vurdering af hvordan og i hvilket omfang aktiviteterne på disse anlæg vil kunne opretholdes. Kommissorium Arbejdsgruppen skal fremkomme med mulige løsninger for de lukningstruede bygdeanlæg, som i dag drives af henholdsvis Royal Greenland A/S og Arctic Green Food A/S. Det er tale om i alt 17 anlæg, 8 RG anlæg og 9 AGF anlæg, herunder 1 anlæg i Maniitsoq som foretager salg og videreforarbejdning af bygdeprodukter. Anlægget i Maniitsoq er ikke omfattet af servicekontrakt med AGF. Kriterier for vurdering af hvorvidt et anlæg kan kategoriseres som lukningstruet kan f.eks. være anlæggets evne til at generere et overskud. Arbejdsgruppen skal på baggrund af en analyse af de enkelte anlæg kategorisere anlæggene efter rentabilitet. I den forbindelse skal arbejdsgruppen overveje i hvilket omfang driften af visse anlæg falder ind under såkaldte samfundspålagte opgaver. Arbejdsgruppen skal endvidere med hjælp fra de berørte selskaber undersøge muligheden for salg af anlæg til den anden part og alternativt, om der kan være andre, herunder kommuner som har interesse i overtagelse af visse bygdeanlæg. Arbejdsgruppen skal endvidere belyse de umiddelbare samfundsmæssige konsekvenser af lukning af bygdeanlæg, herunder de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af lukning og hvor mange beskæftigede, der kan risikere at overgå til offentlig forsørgelse. Arbejdsgruppen er sammensat at repræsentanter fra Landsstyreformandens Departement, Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked samt Departementet og Styrelse for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 3

4 2. Redegørelse for bevilling til bygdeanlæg i 2009 Budgetbaggrund For så vidt angår AGF-anlæg er der på Finansloven, hovedkonto , driftsaftaler, en bevilling for 2009 på 8 millioner kr. For overslagsårene 2010 og 2011 er der på samme konto afsat henholdsvis 3 og 1 millioner kroner, således at tilskuddet er udfaset med virkning fra Med udfasning af tilskuddet, må det antages, at Landstinget har vurderet, at de pågældende bygdeanlæg fra 2012 har udviklet sig til selvbærende økonomisk rentable anlæg. Siden salget af visse anlæg til Royal Greenland A/S i foråret 2007, er der på Finanslovens afsat følgende midler til dækning for tilskuddet til selskabet Arctic Green Food A/S (1.000 kr.): R2007 FL2008 FL2009 BO2010 BO2011 Nettoudg Der er følgende tekstanmærkning på bevillingen: I løbet af foråret 2007 solgte Arctic Green Food A/S ti anlæg til Royal Greenland A/S og tre til Arctic Prime Fisheries ApS. De anlæg, der er solgt til Royal Greenland og Arctic Prime Fisheries ApS, er ikke længere omfattet af servicekontrakt, og dermed heller ikke af en servicekontraktbetaling. Derfor er der tale om et kraftigt fald i bevillingen fra Pr. 1. juni 2007 overtog Greenland Venture 49 % af Arctic Green Food A/S. Bevillingen skal anvendes til de resterende ni anlæg, der er omfattet af gældende servicekontrakt. Bevillingen eller dele af den kan overføres fra Arctic Green Food A/S til et andet selskab. De resterende ni anlæg, der fortsat er omfattet af servicekontraktbetalinger er: Qaanaaq, Savissivik, Ikamiut, Attu, Kangerlussuaq, Napasoq, Qassimiut, Narsarmijit og Ittoqqortoormiit. Der forventes rationaliseringer og effektiviseringer i driften af de resterende anlæg i Arctic Green Food A/S uanset om anlæggene sælges til et andet selskab eller fortsætter i Arctic Green Food A/S, således tilskuddet kan udfases over tid. Dette må også forventes, at betyde produktionsomlægninger m.m. Kontrakten er 1 årig og går fra 1. februar 2008 til 31. januar Derefter skal kontrakten med Arctic Green Food A/S genforhandles. Tilskuddet til Arctic Green Food A/S er under udfasning og vil være endeligt afviklet med udgangen af 2011, hvorfor der ikke er afsat midler på nærværende hovedkonto fra Arten af indhandlingen på de forskellige anlæg er meget varierende både mængdemæssigt og med hensyn til hvilke produkter, der indhandles. Dette fremgår af beskrivelsen af de enkelte bygdeanlæg senere i rapporten. Kendetegnede for indhandlingen er dog, at visse fiskearter spiller en lang større rolle for indtjeningen end andre arter, og derfor vil den aktuelle bestandssituationen samt 4

5 prisudviklingen for disse arter også få afgørende betydning for de fremtidige indtjeningsmuligheder på anlæggene. 3. Biologisk rådgivning for de vigtigste fiskearter for bygdeanlæggene I forhold til de vigtigste fiskearter, som indhandles på bygdeanlæggene, har Grønlands Naturinstitut (herefter GN) oplyst følgende: Torsk Øst- og Vestgrønland: De torsk, der forekommer i grønlandsk farvand, består af tre forskellige komponenter, der kan navngives efter de områder, hvor gydningen finder sted: 1) den grønlandske udenskærs bestand, der gyder i sydøst og sydvestgrønland, 2) islandske torsk, der gyder sydvest for Island og hvor æg og larver føres med havstrømmen til grønlandsk farvand og 3) torskebestandene indenskærs, hvor gydningen finder sted i en række vestgrønlandske fjorde. I rådgivningen behandles bestandene under et, idet det ikke er muligt at opmåle og vurdere bestandskomponenterne separat. Rådgivningen for fiskeri efter torsk i 2009 er fortsat, at der ikke fiskes direkte på bestanden for at give gydebestanden de bedste forudsætninger for en genopbygning. De samlede fangster i Grønlands farvand både uden og indenskærs var i 2007 på tons. Heraf blev tons taget i Vestgrønland. Fangsten i 2006 var tons. Biomassen af 2003 årgangen er vurderet til i 2007 at være ca. 25 % af 1984 årgangen. Tætte koncentrationer af store gydende torsk i et mindre område udfor Østgrønland er registreret, hvilket antyder at den grønlandske gyde bestand er under opbygning. ICES understreger at der bør udarbejdes en flerårig forvaltningsplan, der sikrer at fiskeriet ikke ekspanderer før der er registreret en betragtelig stigning i biomassen og i rekrutteringen til bestanden. ICES anbefaler fortsat, at forvaltningen bør tilsikre maksimal beskyttelse af gydebestanden nord for 63 N på Østgrønland. Bestandsstørrelsen og udnyttelsesrate for den indenskærs komponent er ukendt. 5

6 I 2008 var det kystnære fangster på ca tons. Således har der ikke været nogen stigning af fangsterne i forhold til året før. Da der ikke har været nogen større årgange siden 2003 årgangen, kan der således på nuværende tidspunkt ikke forventes fremgang i de kommende år. Dette betyder, at der ikke kan forventes en stigning i indhandlede mængder af torsk. Tværtimod må man i de kommende år forvente et fald i den indhandlede mængde. Desuden skal det nævnes, at de nuværende indhandlingspriser er halveret i forhold til sidste år, og dette vil uden tvivl få indflydelse på fiskeriet, idet mange torskefiskere har stoppet fiskeriet efter prisnedsættelsen. Prisudviklingen på torsk vil alt andet lige også medføre faldende indtjening på anlæggene. Stenbider GN har ikke tidligere givet en biologisk rådgivning for fiskeri efter stenbider, og GN kan ikke med eksisterende data give en status for bestandene og rådgive om en TAC. Fiskeriet efter stenbider foregår tilsyneladende meget lokalt i forhold til det store udbredelsesområde og i et begrænset tidsrum af året.. Der kan dog være en risiko for lokalt overfiskeri, som kan medføre forbigående fald i fangstraterne. GN er med den nuværende viden ikke i stand til at kvantificere denne risiko. I lyset af den kraftige stigning i fangsterne anbefaler GN dog, at der som et første trin indføres logbogspligt for hele fiskeriet, eller som minimum udpegelse af enkelte repræsentative fiskere til at føre logbog. Dette vil kunne give informationer om udbredelsen af fiskeriet og danne basis for vurderinger af, hvorvidt yderligere tiltag er påkrævet. Der foreligger således på nuværende tidspunkt ingen biologisk rådgivning på denne bestand. Hellefisk ved Disko-Bugten Et anlæg under AGF har hidtil modtaget hellefisk i Disko-Bugten. Her er kvoten i 2009 blevet nedsat fra til tons. Der vil således være stærk konkurrence om denne råvare i området. Bestandssituationen kombineret med prisudviklingen på de indhandlede arter er således vigtige og afgørende faktorer for udviklingen i såvel indtjenings- og beskæftigelsesmuligheder i bygderne. 6

7 4. Indkomstgrundlag og indkomster i bygderne Beskæftigelse og indkomster i bygderne I bygderne udgør fiskeri og fangst de væsentligste kilder til såvel indtægter som til beskæftigelse. De indhandlede produkter er med til at højne den husstandsindkomst, der også er meget afhængig af indtægter fra det offentlige. Kort sagt, så er det traditionelt således i fisker og fanger familier, at, mandens indtægt stammer fra fiskeri og fangst og hustruens indtægt fra offentlig administration og service. Tabel 1. Beskæftigelse i Grønland 2005 efter fødested fordelt efter årsværk I Grønland Udenfor Grønland Beskæftigelse Byer Bygder Ukendt Ukendt Fiskeri 6 % 8 % 5 % 3 % Råstofudvinding 0 % 0 % 0 % 2 % Industri 4 % 8 % 2 % 1 % Bygge og anlægsvirksomheder 8 % 5 % 5 % 12 % Handel og reparations virksomhed 26 % 21 % 16 % 10 % Hotel og restauranter 6 % 3 % 2 % 5 % Transportvirksomhed 9 % 4 % 7 % 8 % Fast ejendom og udlejning 3 % 2 % 2 % 4 % Offentlig administration og service 33 % 46 % 51 % 36 % Andet 5 % 3 % 10 % 20 % Samlet 18 % 6 % 53 % 23 % Totalt i beskæftigelse Kilde Grønlands Statistik, 2005 Grønlands Statistik har i 2006 for hele Grønland fordelt beskæftigelsen på hovedbrancher. I 2006 var der 4,9 % beskæftiget i fiskeri i hele Grønland og i industrien fandt 3,1 % beskæftigelse. Disse tal inkluderer også bygdebeboerne. Af tabel 1 fremgår beskæftigelsen fordelt på erhverv fordelt efter fødested i byer og bygder (2005). Beskæftigelsen er opgjort i hele årsværk. Der er således et forholdsvis stort antal mennesker i bygderne, der er afhængig af fiskeriet som arbejdsplads. Årsagen hertil kan bl.a. være, at det er svært at finde alternativ beskæftigelse, ligesom mulighederne for videreuddannelse eller omskoling er forholdsvis begrænsede i disse områder jf. kapitlet om alternativ beskæftigelse. Samtidig kan det ikke udelukkes, at en række fiskere og fangere har et stort ønske om at forblive i, og bevare deres traditionelle beskæftigelse. 7

8 Nedenstående tabel 2 viser et udsnit af bygderne, der er relevante i forhold til bygdeanlæggene. Det fremgår tydeligt af tabellen, at de 3 hovederhverv er fiskeri, fangst og husdyravl, den offentlige adm. og fremstillingserhvervet, der indbefatter produktion af fisk og fangsten. Tabel 2. Beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher i årsværk (AGF øverst og RG nederst) Beskæftigelse på hovederhverv opgjort i årsværk 2002 jagt, fiskeri og fangst Fremstillingsvirksomhed Offentlig adm./service Andet I alt Attu Ikamiut Narsamijit (Ingen data) Qaanaaq Savissivik Ittoqqortoormiit Qassimiut Kangerlussuaq Napasoq Arsuk Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) Atammik Kangaamiut Kangaatsiaq Samlet Nuuk Kilde. Grønlands Statistik Tværkommunal Statistik 2004, 2004:3 8

9 Indkomster og lønninger Af tabel 3 fremgår det, at den gennemsnitlige indkomst er mindre i bygderne end byerne. Det fremgår også, at indkomsten er relativ høj, således at der ved arbejdskrafts intensive produktioner som turistartikler, vil der være en relativ stor lønomkostning, hvis det skal produceres i en større skala. Indkomsten for bygdebeboerne er dog markant mindre end for byboere, og det vil således have en stor betydning for deres gennemsnitlige indkomst, hvis et erhverv i en af hovedbeskæftigelserne oplever forringede vilkår. Tabel 3. Den gennemsnitlig skattepligtige indkomst for bygder og byer fordelt på kommuner. Indkomst fordelt på byer og bygder kr Hele landet By Bygd Kommune Kujalleq By Bygd Kommuneqarfik Sermersooq By Bygd Qeqqata Kommunia By Bygd Qaasuitsup Kommunia By Bygd Kilde. Grønlands Statistik, Statistikbanken Der finder migration sted fra bygderne til de større bygder eller byer, og det er især kvinderne, som flytter og i minde omfang mændene, som typisk er fiskere og fangerne 1 5. Beskrivelse af de berørte bygdeanlæg tilhørende Royal Greenland A/ S samt regnskab og budget Bygdeanlæggene er etableret med henblik på at sikre fiskere og fangere mulighed for at afsætte deres fangster af hovedsageligt fisk, sæler, hvaler, rensdyr, moskusokser, bær mv., herunder sæsonbetonede arter som stenbider rogn. Der er således tale om en bred vifte af fangster, som med store forskelle i mængder og værdier indhandles afhængig af sæson for de pågældende aktiviteter. For de enkelte bygdeanlæg indebærer variation i indhandling og antallet af indhandlinger ligeledes forskelle i indtjening og beskæftigelse over året. I begyndelsen af 2007 overtog Royal Greenland A/S 10 anlæg fra Arctic Green Food. På overtagelsestidspunktet valgte RG at drive disse anlæg på forretningsmæssig vis uden tilskud fra Hjemmestyret. Ved overtagelsen af anlæggene viste det sig imidlertid, at anlæggene generelt var 1 Grønlands Statistik, Migration mellem grønlandske bygder,

10 mangelfulde og dårlig vedligeholdte, hvilket har påført selskabet uforudsete omkostninger i forbindelse med driften. RG oplyste i januar 2009, at deres anlæg i regnskabsåret 2007/2008 gav RG et tab i størrelsesordenen 20 millioner kr. På baggrund af dette resultat har RG besluttet at lukke tre anlæg (Kangaatsiaq, Ikerasaarsuk, Niaqornaarsuk) og dels at foretage visse produktionsændringer i de resterende fire anlæg. Såfremt der ikke inden for en overskuelig fremtid skabes en rentabel drift på disse anlæg, kan det ikke udelukkes, at RG lukker disse anlæg helt ned. Fisk indhandlet i Ikerasaarsuk, Niaqornaarsuk bliver hovedsageligt transporteret til Kangaatsiaq. Der indhandles ca. 900 tons på årsbasis på disse tre anlæg. To anlæg, Sarfannguit og Itilleq er solgt til Sisimiut Fish ApS. Arsuk I Arsuk var over 80 % af den indhandlede mængde i 2008 rogn, mens indhandlet torsk udgjorde ca. 7 % af den samlede indhandlede mængde på kg. Der har ikke fundet indhandling sted i april, og i månederne marts, maj og oktober har indhandlingen været yderst begrænset. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til knap 0,1 millioner kr. Antallet af indbyggere er opgjort til 162 personer. Ifølge oplysninger fra RG er der 18 indhandlere og anlægget giver beskæftigelse til 1 fastansat og 1 timelønnet. I 2008 var der udstedt to licenser til fiskeri efter hellefisk og 1 licens til fiskeri efter laks i Arsuk og ingen GR registrerede fartøjer. RG besluttede i foråret 2009 at stoppe for indhandling af fisk på anlægget i Arsuk og kun holde åben for indhandling af stenbiderrogn, typisk i månederne april og maj. Qeqertarsuatsiaat De to hovedprodukter, der indhandles i Qeqertarsuatsiaat er, torsk (64 %) og rogn (27 %), som tilsammen udgør omkring 90 % af den samlede indhandlede mængde på kg. Den mængdemæssige indhandling er lavest i juni og maj efterfulgt af marts og april. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til knap 0,7 millioner kr. Indbyggerantallet er oplyst til 248 personer. Der er 13 timelønnede beskæftiget på anlægget, men ingen fastansatte tilknyttet. I 2008 var der registreret 43 indhandlere, 2 GR fartøjer og 10 licenser til laksefiskeri og 2 licenser til fiskeri efter krabber. RG besluttede i foråret 2009 at stoppe for indhandling af fisk på anlægget i Qeqertarsuatsiaat og kun holde åben for indhandling af stenbiderrogn, typisk i månederne april og maj. Nuuk Anlægget i Nuuk er det største af de anlæg, som indgår i denne rapportering. I 2008 blev der indhandlet i alt kg. De vigtigste arter mængdemæssigt i Nuuk er torsk med 82 % efterfulgt af rogn med knap 10 %. Mængdemæssigt er indhandlingen størst i månederne august, september og november, mens indhandling i juni er forholdsvis begrænset. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til knap 8,5 millioner kr. På anlægget er i Nuuk var der 4 fastansatte og 28 timelønnede i Der var registret 113 indhandlere. 10

11 RG oplyser i det fremsendte materiale, at produktion til såvel hjemmemarkedet som til eksport vil blive opretholdt i Nuuk. Atammik I Atammik blev der i 2008 indhandlet kg fordelt med 60 % til torsk, 15 % til små hellefisk og 12 % til rogn. De største mængder indhandles i månederne august til oktober. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til godt 1,4 millioner kr. Indbyggertallet er angivet til 215 personer. Anlægget beskæftiger 13 timelønnede. Der er ingen fastansatte. Antal indhandlere er oplyst til 56. For så vidt angår licenser i 2008 er der udstedt 11 til fiskeri efter laks og 1 til fiskeri efter krabber. Der er 1 GR registreret fartøj i området. RG besluttede i foråret 2009 at stoppe for indhandling af fisk på anlægget i Atammik og kun holde åben for indhandling af stenbiderrogn, typisk i månederne april og maj. Kangaamiut I 2008 blev der indhandlet kg., hvor torsk udgjorde 60 % og små hellefisk 15 %. Tredje vigtigste art er havkat med knap 4 % af den indhandlede mængde. Indhandling i april og maj er forholdsvis begrænset og mere jævnt fordelt over de resterende måneder. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til knap 0,009 millioner kr. Indbyggertallet er angivet til 364. Der var beskæftiget 8 timelønnede til håndtering af 56 indhandlere. Af licenser har der været 13 til hellefisk, 15 til laks og 2 til krabber samt 5 GR registrerede fartøjer. Dette anlæg vil fremover være åben for indhandling af stenbiderrogn og for fisk i det omfang, der kan skabes en positiv indtjening. Derudover opretholdes produktionen af vintertørret fisk. Kangaatsiaq På dette anlæg blev der i 2008 indhandlet kg., hvoraf 66 % var torsk, 19 % havkat og 13 % var uvaq. Der har ikke været indhandling i april og indhandling i månederne februar og marts har været yderst begrænset. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til knap 6,7 millioner kr. Der bor 654 personer i Kangaatsiaq, og på anlægget var der 1 fastansat og 13 timelønnede til håndtering af 112 indhandlere. Der var udstedt 3 licenser til fiskeri efter hellefisk og 4 til fiskeri efter krabber. Derudover var der 5 GR registrerede fartøjer. RG har i foråret 2009 meddelt, at dette anlæg lukkes. Ikerasaarsuk Indhandling til dette anlæg er for 2008 opgjort til kg. fordelt med 71 % til torsk, 10 % til uvaq og godt 8 % til henholdsvis havkat og rogn. Der er ikke registreret indhandling i april og kun begrænset indhandling i november måned. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til knap 0,7 millioner kr. 11

12 Indbyggertallet er angivet til 101 personer, og anlægget i bygden gav i 2008 beskæftigelse til 1 fastansat og 5 timelønnede, der betjente 57 indhandlere. I 2008 var der udstedt i alt 4 licenser med 2 til henholdsvis fiskeri efter laks og hellefisk. Der er ingen GR registrerede fartøjer. RG har i foråret 2009 meddelt, at dette anlæg er lukkes. Niaqornaarsuk Den indhandlede mængde i 2008 var kg. fordelt med knap 47 % til torsk og 43 % til uvaq. Der har ikke været indhandling i marts måned og begrænset indhandling i månederne marts og august. Underskuddet eller det negative dækningsbidrag er angivet til knap 1,5 millioner kr. Der bor 292 i Niaqornaarsuk, og på anlægget har der været 1 fastansat og 5 timelønnede i 2008 til betjening af 56 indhandlere. Der var udstedt 2 licenser til fiskeri efter hellefisk og 1 til fiskeri efter laks. Der er 1 BR registreret fartøj i bygden. RG meddelte i foråret 2009, at dette anlæg lukkes. Sammenfatning Efter lukning af anlæggene i Kangaatsiaq, Ikerasaarsuk, Niaqornaarsuk har RG 5 anlæg i drift, dog ikke hele året for visse anlæg. Anlæggene i Arsuk, Qeqertarsuatsiaat og Atammik holdes fremover kun åben for indhandling af rogn. Det to resterende anlæg, Nuuk og Kangaamiut holdes udover indhandling af stenbiderrogn åben for indhandling af fisk, dog forudsat, der kan skabes en positiv indtjening Med hensyn til indtjeningen på anlæggene i Qeqertarsuatsiaat og Nuuk må det forventes, at indtjeningen vil falde yderligere i de kommende år som følge af de faldende priser på torsk kombineret med bestandssituationen for denne art, ikke mindst fordi indhandling af torsk for alle anlæg har udgjort mere ned 60 % af samlede indhandlede mængder. Regnskaber på baggrund af indleverede tal fra Royal Greenland A/S Af det fremsendte materiale fremgår det, at samtlige bygdeanlæg har et negativt dækningsbidrag efter fradrag af omkostninger i tilknytning til salg. Det laveste negative dækningsbidrag er i Kangaamiut og det højeste negative dækningsbidrag er i Kangaatsiaq. Samlet set er det negative dækningsbidrag knap 20 millioner kr., og det er netop et beløb i denne størrelsesorden, som RG skal fremskaffe for at holde deres anlæg kørende året rundt. Med de faldende priser og udsigten til indhandling af mindre mængder må det forventes, at RG, såfremt alle anlæg skal være åbne for indhandling må skal skaffe et endnu større beløb til driften fremover for at sikre rentabiliteten. Royal Greenland har fremsendt regnskabstal for anlæg, som de ønsker omfattet af en servicekontrakt forudsat, at der er et ønske om fortsat sikring af indhandling i de pågældende bygder. Det er tale om de bygdeanlæg, som RG opkøbte Royal Greenlands har som tidligere nævnt 8 bygdeanlæg og de anlæg, hvor en servicekontrakt kunne blive aktuel er Arsuk, Qeqertarsuatsiaat, Atammik og Kangaamiut. Bygdeanlæggene i Kangaatsiaq og Ikerasaarsuk er lukket, fortsat drift kræver store investeringer i fryseanlæg. Disse to anlæg kunne ligeledes omfattes af en servicekontrakt for at sikre indhandling i bygden fremover. 12

13 Derudover kunne Niaqornaarsuk, som RG er i færd med at lukke, også indgå som et bygdeanlæg med en servicekontrakt. For så vidt angår anlægget i Nuuk påpeger Royal Greenland, at der er muligheder for, at dette anlæg kan blive et rentabelt indhandlingssted uden servicekontrakt. I nedenstående tabel 4 fremgår driftsresultatet for Royal Greenlands 8 bygdeanlæg, jf. det fremsendte driftsresultat. I denne sammenhæng må den værdi, der opgives som omsætningen i regnskabstallene fra Royal Greenland være en såkaldt produktionsværdi i den interne produktion. Dette antages at være en intern afregningsmetode i Royal Greenland koncernen. Tabel regnskab for Royal Greenlands bygdeanlæg Regnskab og driftsresultat i mio. kr. Omsætning (angives som produktion værdi) 52,9 Indhandling -40,7 Produktionsomkostning -7,5 Lønomkostninger -13,7 Dækningsbidrag -9,0 Anden indtægt (husleje) 0,1 Dækningsbidrag II -8,9 Kapacitetsomkostninger -5,5 Faste lønomkostninger -2,9 Resultat før afskrivninger -17,3 Afskrivninger -3,6 Resultat før finansielle poster -20,9 Dækningsgraden -17 % Kilde. Royal Greenlands fremsendte regnskabstal Det ovenstående resultat skal tages med forbehold, da, tallene er taget direkte fra Royal Greenlands fremsendte regnskabstal for de 8 bygdeanlæg. Årsrapporten er ikke revisions påtegnet. Driften af de 8 anlæg viser et negativt dækningsbidrag. En årsag hertil kan måske være, at værdien for omsætningen i regnskabet er sat til at være en intern afregningspost, hvilket ikke er en normal værdisætning af en omsætning. 6. Beskrivelse af berørte bygdeanlæg tilhørende Arctic Green Food A/S samt regnskab og budget for de berørte bygdeanlæg Der findes for tiden 9 bygdeanlæg under Arctic Green Food A/S, herunder anlægget i Maniitsoq. Det fremgår af noteoversigten i årsrapporten note 1, afdelingsoversigten, at selskabets ordinære drift, inkl. kapacitetsomkostninger og af- og nedskrivninger, et resultat på kr., jf. vedlagte bilag 1. 13

14 Det oplyses samtidigt at salg og videreforarbejdning af flere af bygdeproduktionerne sker i Maniitsoq, hvorfor omkostninger til videreforarbejdning og produktion er henlagt denne afdeling samtidig med omsætning forbundet dertil, er overført til Maniitsoq afdelingen. Afdelingen i Maniitsoq har en omsætning på i alt kr. Det samlede resultat giver et negativ resultat på kr. Produkter Af fiskearter udgør torsk, uvaq, hellefisk og havkat de vigtigste arter, herunder også stenbiderrogn. En stabil fangst af fisk er tillige afhængig af bestandssituationen. Derudover indhandles primært i Avanersuaq nar- og hvidhvaler, samt søkonger i en bestemt periode. Med de faldende priser på især torsk må det forventes, at indtjeninger på kort sigt vil falde på anlæg, som er særlig afhængig af indhandling heraf. Produktfordeling på bygdeanlæggene og indhandlingsperioder I forbindelse med udarbejdelsen af en midlertidig servicekontrakt for 1. halvår af 2009, har Arctic Green Food A/S fremsendt budgetmateriale til gennemsyn hos Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Af dette talmateriale fremgår indhandlingen på disse bygdeanlæg og i hvilke perioder selskabet har indhandling af produkter hidrørende fra fiskeri og fangst. Stort set al indhandling af fiskearter forarbejdes til saltfisk eller tørfisk, herunder ræklinger hvad angår hellefisken. I den følgende beskrivelse vil det fremgå, hvad der indhandles i hvilke perioder og hvor stort timeforbrug selskabet regner med for at opretholde indhandlingsmuligheder. Maniitsoq I perioden maj frem til november indhandles sildepiskere. Derudover oplyser selskabet, at stort set alle produkter fra anlæggene forarbejdes i afdelingen samt videresalg af produkterne sker derfra. Der er således 7 måneder hvor der forventes indhandling. Timeforbruget varierer fra 700 timer til timer, hvilket svarer til 33 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 4,125 ansatte pr. uge op til 13,09 ansatte pr. uge. Der er således mindst 4 ansatte på arbejde i de perioder, hvor der ikke sker indhandling og op til 13 ansatte i de perioder, hvor der sker indhandling. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der i Maniitsoq. Attu I perioden februar frem til november indhandles torsk og uvaq til saltfisk, undtaget maj måned, hvor der alene indhandles stenbiderrogn. Der er i alt foretaget indhandling på kg af produkterne, heraf kg. stenbiderrogn. Der er i alt foretaget indhandlinger. Der er således 10 måneder med forventet indhandling. 14

15 Timeforbruget varierer fra 200 timer til timer, hvilket svarer til 9,52 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 1,190 ansatte pr. uge op til 12,5 ansatte pr. uge. Der er således mindst 1 ansatte på arbejde i de perioder, hvor der ikke sker indhandling og op til 12,5 ansatte i de perioder, hvor der sker indhandling. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 259 i bygden. Ikamiut Der indhandles over hele året. I perioden januar frem til december indhandles torsk og uvaq til henholdsvis saltfisk og tørfisk, undtaget april og maj måned hvor der indhandles stenbiderrogn, og ammassatter i juni måned. Derudover indhandles hellefisk hele året undtaget maj måned og hellefisk til rækling i de to første måneder og de seneste to måneder af året. Der er i alt foretaget indhandling på kg af produkterne, heraf kg. stenbiderrogn. Der er i alt foretaget indhandlinger. Der er således 12 måneder, hvor der forventes indhandling. Timeforbruget varierer fra timer til timer, hvilket svarer til 53,57 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 6,696 ansatte pr. uge op til 8 ansatte pr. uge over hele året. Der er således mindst 7-8 ansatte på arbejde fordelt over hele året. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 77 i bygden. Narsarmijit I perioden juni frem til oktober indhandles torsk og uvaq til saltfisk, dog også i april måned.. Der indhandles sortebær i august og september måned. Der er i alt foretaget indhandling på kg af produkterne. Der er i alt foretaget 104 indhandlinger. Der er således 6 måneder hvor der forventes indhandling. Timeforbruget varierer fra 100 timer til timer, hvilket svarer til 4,76 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til ½ ansatte pr. uge op til 5,95 ansatte pr. uge over hele året. Der er således mindst ½ dags ansatte på arbejde i de perioder hvor der ikke sker indhandling og op til 6 ansatte i de perioder hvor der sker indhandling. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 117 i bygden. Qaanaaq Der indhandles over hele året. I perioden januar frem til maj og oktober til december indhandles hellefisk til henholdsvis hellefisk og rækling. Fra oktober til december indhandles tillige uvaq. I perioden maj til september indhandles også mattak af narhvaler. I perioden juni til og med august indhandles også sæler. Der er 15

16 i alt foretaget indhandling på 3.433,6 kg af produkterne, hovedsageligt hellefisk på 3.108,8 kg. Der er i alt foretaget 26 indhandlinger. Der er således 12 måneder hvor der forventes indhandling. Timeforbruget varierer fra 350 timer til 700 timer, hvilket svarer til 16,66 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til ansatte pr. uge op til 4,16 ansatte pr. uge over hele året. Der er således mindst 2 til 4 ansatte på arbejde fordelt over hele året. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 631 i byen. Savissivik I perioden juni frem til november indhandles narhval og i perioden juli og august indhandles søkonger. Der er ikke indsendt indhandlingsoplysninger. Der er således 6 måneder hvor der forventes indhandling. Timeforbruget varierer fra 50 timer til 300 timer, hvilket svarer til 2,38 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 0,29 ansatte pr. uge op til 1,78 ansatte pr. uge over hele året. Der er således mindst 1/4 ansatte i perioden hvor der ikke foretages indhandling og 2 ansatte i perioden hvor der foretages indhandling fordelt over hele året. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 78 i bygden. Ittoqqortoormiit I perioden marts og april og oktober og november indhandles moskus og i august og september indhandles narhval. Der er ikke indsendt indhandlingsoplysninger. Der er således 6 måneder hvor der forventes indhandling. Timeforbruget varierer fra 100 timer til 800 timer, hvilket svarer til 4,76 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 0,59 ansatte pr. uge op til 4,76 ansatte pr. uge over hele året. Der er således mindst en ½ dags ansat i de perioder hvor der ikke sker indhandling og 5 ansatte på arbejde i perioden hvor indhandling foretages, fordelt over hele året. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 513 i byen. Qassimiut I perioden januar, februar og december indhandles sæler. I Perioden april og maj indhandles stenbiderrogn og i perioden juni frem til september indhandles henholdsvis torsk og hellefisk ræklinger. Der er i alt foretaget indhandling på ,5 kg af produkterne, heraf kg. stenbiderrogn. Der er i alt foretaget 212 indhandlinger. Der er således 9 måneder hvor der forventes indhandling. 16

17 Timeforbruget varierer fra 100 timer til 700 timer, hvilket svarer til 4,76 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 0,59 ansatte pr. uge op til 4,16 ansatte pr. uge over hele året. Der er således mindst 1-4 ansatte på arbejde fordelt over hele året. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 32 i bygden. Kangerlussuaq Der indhandles alene moskus i februar/marts. Der er således kun én måned hvor der forventes indhandling. Der er ikke indsendt indhandlingsoplysninger. Time forbruget varierer fra 25 til timer, hvilket svarer til 1,19 timer pr. 21. arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 0,1 ansat pr. uge op til 10 ansatte pr. uge over måneden. Der er således mindst 10 ansatte i måneden hvor der indhandles. Napasoq I perioden januar frem til december indhandles torsk og uvaq til henholdsvis saltfisk og tørfisk, undtaget maj måned. I perioden april og maj indhandles stenbiderrogn, og ørreder i juni og juli måned. Derudover indhandles havkat og rødfisk i perioden oktober, november og december. Der er i alt foretaget indhandling på ,4 kg af produkterne, heraf kg. stenbiderrogn og torsk på ,5 kg.. Der er i alt foretaget 863 indhandlinger. Der er således 12 måneder hvor der forventes indhandling. Timeforbruget varierer fra 100 timer til timer, hvilket svarer til 4,76 timer pr. 21 arbejdsdage pr. måned, hvilket svarer til 0,59 ansatte pr. uge op til 14,88 ansatte pr. uge over hele året. Der er således mindst 1-15 ansatte på arbejde fordelt over hele året. Ifølge befolkningsoplysninger pr. 1. januar 2008 bor der 101 i bygden. Andre nyttige oplysninger: AGF er aktiv på to områder vedrørende uddannelse af medarbejdere. I samarbejde med ATI skolen afholdes der kurser for anlægsledere. Hjemmestyret afholder alle udgifter bortset fra dagpenge. Hvert anlæg bidrager med 4 % af stedets omsætning til uddannelse. De ansatte er 2 fra Attu og 2 fra Ikamiut. Uddannelsen kører ind under AEB bidragene. EU godkendelse og kvalitetsstyring Ikamiut, Attu, Kangerlussuaq, Napasoq, Qassimiut og Narsarmijit skal i dag have en EU godkendelse som produktionssted. AGF overvejer også Ittoqqortoormiit med henblik på at sælge ørreder til Europa og ryper til Island. AGF har i løbet af 2008 investeret i en multi ice isforsyningsmaskine i Attu og Napasoq. Med hensyn til saltfiskeproduktionen har AGF også investeret yderligere, idet der er krav til fremstilling af produkterne og derudover har der været et ønske om produktudvikling. Torskehoveder (cut 17

18 splitting mode) er under udvikling, Light saltet fisk produktion udvikles også i denne forbindelse, samt generelt vedr. saltning af produkter. Under hensyntagen til fordelingen af produkterne på de forskellige indhandlingssteder kan følgende konkluderes: Qaasuitsup Kommunia Indhandling af torsk, uvaq samt hellefisk, herunder produkter til almindelig videresalg, til saltfisk og tørfisk samt rækling hvad angår hellefisk forekommer indhandling heraf primært i Attu og Ikamiut. I Attu kan der indhandles i 10 måneder og hele året i Ikamiut.. I Qaanaaq er der hele året mulighed for indhandling af henholdsvis uvaq, hellefisk primært i perioderne januar/maj og november/december. I månederne maj/september indhandles nar- og hvidhvaler samt sæler i perioden juni/august. I Savissivik indhandles alene sæler og søkonger henholdsvis i perioden juni/november og juli/august. Qeqqata Kommunia I Napasoq indhandles produkter hidrørende fra fiskeri over hele året a. Fiskearterne er primært torsk og uvaq. Specielt i forhold til alle andre anlæg, indhandles der havkat og rødfisk i perioderne oktober/december samt ørreder i juni/juli månederne. I forhold til Maniitsoq anlægget, budgetteres alene sildepiskere. Men i forhold til regnskabet oplyses det, at stort set alle anlæg videresender produkter til videreforarbejdning med videresalg til følge. Det formodes, at dette foretages over hele året, men indhandling af sildepiskere sker alene i perioden maj/november. Dertil kommer indhandling af moskus i Kangerlussuaq i mindre end en måned. Kommuneqarfik Sermersooq Der indhandles produkter som narhvaler og moskus i begrænsede omfang i Ittoqqortoormiit henholdsvis i perioden august/september og marts/april samt oktober/november. Kommune Kujalleq I Narsarmijit indhandles torsk og uvaq i perioden juni/oktober og april samt juni/oktober. Specielt i forhold til alle andre anlæg indhandles der således også sortebær i august/september månederne. I Qassimiut indhandles torsk i juni/september, havkat i juni/september samt sæler i januar/februar samt december. Stenbiderrogn, som er sæson præget produkt, indhandles fra april frem til juli alt afhængig af hvor i Grønland indhandlingen sker.. Der foretages indhandling af produktet i Attu, Ikamiut, Qassimiut og Napasoq. 18

19 Arctic Green Food A/S regnskab for bygdeanlæggene AGF s årsrapport 2008 indeholder driftsresultat, balance, pengestrømsanalyser, og driftsresultatet for de 9 anlæg plus Maniitsoq bygdeanlæg, der ikke er omfattet af servicekontrakten. Årsrapport er et såkaldt internt regnskab, der har en uafhængig revisor gennemgang og erklæring. Det konkluderes fra revisors side Ved den udførte gennemgang af den interne årsrapport er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkluderer, at den interne årsrapport ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.. Af den uafhængige revisors erklæring fremgår det (rgd revision), at de ikke har udført revision og kan derfor ikke udtrykke en revisionskonklusion om den interne årsrapport. Revisor gør endvidere opmærksom på, at der er betydelige usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Det oplyses ligeledes, at selskabet i flere tilfælde ikke har foretaget korrekt indberetning af løn, indhandlingsbeløb samt skat. Hertil kommer, at der ikke er foretaget rettidig betaling af skatter til myndighederne. Derudover har selskabet ikke overholdt bogføringslovgivningens krav om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. AGF s bygdeanlæg Hovedaktiviteten består af indhandling, forarbejdning og salg af seafood, hval- og moskusprodukter. Det fremgår af Arctic Green Food A/S ledelsesberetning i den interne årsrapport for indkomståret 2008, at årets nettoomsætning udgjorde 16,8 mio. kr. i 2008 mod en nettoomsætning for 2007 på 7,4 mio. kr. På trods af stigningen i nettoomsætningen var selskabets ordinære resultat efter skat -3,4 mio. kr. i 2008 mod 3,9 mio. kr. i Ledelsesberetningen i AGF s årsrapport I ledelsesberetningen i årsrapporten påpeger ledelsen, at den forventede udvikling er behæftet med usikkerhed, da der endnu ikke er indgået en servicekontrakt for driften af bygdeanlæggene for den resterende del af Denne påtegning anses for at være en ledelsesmæssig påpegning af overdragelse af en gæld til hjemmestyret, hvis virksomheden ender med at skulle afvikles. Det er alt grund til at være stærkt kritisk til dette udsagn, og et såkaldte blame-game AGF ledelsen lægger op til. Ledelsesberetningen fremhæver blandt andet, at det forventes, at selskabet ikke kan fortsætte uden tilskud fra Grønlands Hjemmestyre til drift af 9 bygdeanlæg i Selskabets ledelse er således af den opfattelse, at den fremtidige drift afhænger af om der indgås fornyet aftale med Grønlands Hjemmestyre om den fremtidige drift på acceptable vilkår for ellers vil selskabets ledelse igangsætte en afvikling af selskabets aktiviteter. 19

20 Der er i forbindelse med driften og afskrivningsperioden for anlæg beregnet en kort meget tidshorisont. AGF påpeger, at der er usikkerhed med hensyn til fornyelse af en servicekontrakt. Dette betyder, at der en meget stor post på afskrivninger i årets resultat, der påfører virksomheden et relativt stort tab på driften. Afskrivninger er på 6,3 mio. kr. mod 2,79 mio. kr. i Dette er også en kilde til det mindre gode driftsresultat i Det skal påpeges, at denne praksis er blevet godkendt at revisoren selv om de regnskabsmæssige principper for denne praksis kan være lidt betænkelige. I 2008 modtog AGF tilskud til driften af bygdeanlæggene på 18,7 mio. kr. til dækning af 12 måneders drift. Kontrakten løb fra februar 2008 til slutningen af januar Den samlede resultatopgørelsen viser et negativt resultat for årets drift på 3,4 mio. kr. Ifølge ledelsen skyldes dette en manglende betaling på 1,5 mio. kr. i forhold til en budgetteret servicekontrakt.. Det samlede driftsindtægter beløber sig til 16,8 mio. kr. i omsætning, dertil 17,1 mio. kr. i driftsindtægter fra servicekontrakten, det er samlet en omsætning på 34 mio. kr. i

21 AGF s årsrapport Nedenstående tabel er et uddrag af AGF s resultatopgørelses, der også vedlægges som bilag. Det ses, at der er en stor stigning i omsætningen i forhold til året før, men der er dog også en meget stor stigning i udgifterne, der ikke kan stå mål med stigningen i omsætningen. Tabel 5. Uddrag fra AGF's resultatopgørelse Udvalgte poster fra resultatopgørelse mio. kr Diff. i mio. kr. Pct. ændring Nettoomsætning 16,82 7,43 9, % Produktions omkostninger 12,91 4,84 8, % Bruttoresultat 3,91 2,59 1,32 51 % Personale omkostninger (løn, gager) 12,15 5,33 6, % Dækningsbidrag -8,25-2,74-5, % Kapacitetsomkostninger (prod. omk., adm. omk.) 6,70 3,42 3,28 96 % Resultat før afskrivninger -14,94-6,16-8, % Afskrivninger 6,32 2,85 3, % Andre driftsindtægter (servicekontrakten) 17,14 14,70 2,44 17 % Resultat før finansielle poster -4,12 5,69-9, % Finansielle omkostninger -0,26-0,07-0, % Resultat før skat -4,37 5,62-10, % Dækningsgraden Dækningsbidrag / omsætningen -49 % -37 % Likviditetsgraden Oms. aktiver / kortfristet gæld i alt 163 % 287 % Soliditetsgraden Egenkapital / aktiver 53 % 77 % Kilde. AGF interne årsrapport 2008 Det skal i forbindelse med årets resultat påpeges, at en stigende del af de indhandlede produkter har forøget varelageret. Varebeholdningen er forøget med 2,3 mio. kr. Gældsforpligtigelserne er samtidigt forøget, og dette har bidraget til den formindskede likviditetsgrad. Det fremgår af årets resultat og nøgletallene her, at driften forhold til året før har bevæget sig i negativ retning. Af de 10 anlæg som selskabet driver, er der alene produktionsstedet Attu, som giver et positivt bruttoresultat inklusiv løn, gager mv. på kr. Resterende anlæg udviser et negativt resultat mellem kr. til kr. Tallene viser, at den væsentligste udgiftspost for selskabet er løn, gager og andre personaleomkostninger, som i alt andrager 12,1 mio. kr. Kapacitetsomkostningerne, som produktionsomkostninger, salgsomkostninger, lokaleomkostninger samt administrationsomkostninger, andrager 13 mio. kr. inklusiv af- og nedskrivninger på 6,3 mio. kr. Sidstnævnte betegnes som indirekte omkostning. 21

22 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at selskabets ledelse endnu ikke har foretaget rationaliseringer og effektiviseringer som tekstbemærkningerne til finansloven angiver tilbage i 2007, 2008 og Tværtimod vurderer arbejdsgruppen, at udgifternes stigning i forhold til stigningen i omsætningen ikke følger et regulært rationaliserings- og effektiviseringsprincip. Lønninger stiger med 43,5 % og gager med 42,7 %. På trods af forøget omsætning, både i overførslen af midler fra servicekontrakt, og i nettoomsætningen, er der en stor stigning i produktionsomkostninger og personale omkostningerne. Derudover er den også en kraftig stigning i kapacitetsomkostningerne, der dækker over fasteomkostninger, der ikke er direkte påvirket af produktionen. Det kan således påpeges, at den ledelsesmæssige påtegning i årsrapporten omkring årsagen til det mindre gode resultat ikke hænger sammen med servicekontrakt perioden, men med de forøgede udgifter til produktion og stigning i de indirekte omkostninger, og en forøgelse af afskrivningerne. 22

23 AGF s samarbejde med Daycatch A/S Det oplyses af AGF, at de har et samarbejde med Daycatch A/S om salg af vare til udlandet. Dette er et såkaldt formidlings- og salgssamarbejde, der er en betaling fra AGF til Daycatch i forbindelse med en salgskommission. For denne service betales 4 % af den eksporterede værdi. Der er yderlige en betaling på 1 % i forhold til forsikring af varen. Derudover har AGF en lejeaftale med Daycatch A/S, der betyder, at de lejer lokaler i Danmark for kr. om måneden, hvilket svare til kr. på årsbasis. Den samlede betaling til Daycatch A/S for 2008 er: Salgskommission Forsikring Husleje Samlet kr kr. (estimeret) kr kr. Metoden og værdien af betalinger er ikke fuldt ud oplyst af virksomheden. Beregningen er således estimeret og udregnet på baggrund af oplysninger fra AGF til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 7. Mulighed for overtagelse af anlæg Så vidt arbejdsgruppen er orienteret, så har private selskaber udtrykt ønske om at overtage visse navngivne anlæg. Det drejer sig om anlæggene ved Qeqertarsuatsiaat, Arsuk samt Qaanaaq. Royal Greenland A/S har besvaret henvendelsen med at man afventer arbejdsgruppens endelige indstilling. Finansudvalget har i forbindelse med den foreløbige servicekontrakt med AGF mindet om, at Udvalget tidligere har foreslået, at det undersøges om der kan overføres servicekontraktmidlerne til kommunerne m.h.p. at lade kommunerne anvende midlerne til at sikre beskæftigelse og/eller indhandling. En evt. kommunal overtagelse af anlæg samt drift af bygdeanlæggene vil ikke harmonere med Landstingslov nr. 23 af den 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at investere i erhvervsmæssig virksomhed. Med nuværende Finanslov, dels med reduceret beløbsstørrelse og hvor driftstilskuddet til produktionsanlæg er under udfasning, vil det være betænkeligt at involvere kommuner. Indtil videre har enkelte kommuner kun givet støtteerklæringer til nogle privates ønsker om køb af anlæg. Det står fuldstændig frit for ejerne af anlæggene, her AGF samt RG at sælge et eller flere anlæg, såfremt de ønsker dette. 23

24 8. Alternative beskæftigelsesmuligheder Udviklingen i de seneste år har vist, at der er en forskydning fra fiskerierhvervene til andre erhvervsområder, såsom servicesektoren, energisektoren, sundhedssektoren, råstof- og turismeområderne. På kort sigt er det usandsynligt, at den arbejdskraft, der bliver frigjort indenfor fiskeriområdet i bl.a. bygderne, ville kunne finde arbejde andre steder, idet der i forvejen findes ledighed i de fleste byer, samtidig med at der er boligmangel de steder, hvor der er job at få. Det er i denne forbindelse væsentlig ikke at give bygdebefolkningen falske forventninger, ved at love, at de kan finde beskæftigelse inden for turisme eller andre områder, og at problemerne således vil være løst. For de fleste erhverv gælder det, at arbejdspladserne som regel ikke ligger der, hvor der pludseligt opstår et behov for nye typer af arbejdspladser. At flytte arbejdskraft fra en sektor til en anden på en relativ gnidningsfri måde forudsætter et længere forarbejde, dvs. forundersøgelser, holdningsbearbejdning, omskoling eller efteruddannelse, produktudvikling, markedsføring m.m. Dette er en nødvendighed for at sikre, at det bliver en langsigtede proces og dermed kan bidrage til et økonomisk udbytte for lokalsamfundet. Eksempelvis er turismeerhvervet meget komplekst, specielt hvis personerne aldrig tidligere har haft berøring med området. For at kunne træde ind i en ny sektor kræver det nødvendigvis en form for omskoling. At overgå til alternativ beskæftigelse fordrer som udgangspunkt, at der forefindes forandringsparathed og samarbejdsvilje. Det vil dog kræve, at bygderne og dens befolkning viser interesse og villighed. Det er meget vigtigt, at bygdebefolkningen føler ejerskab til projektet. Ergo skal ideerne komme fra dem selv, hvor de nationale myndigheder i samarbejde med de lokale myndigheder skal have til opgave at forme de nødvendige rammer for at kunne igangsætte disse typer af processer. I forhold til igangsætning af disse typer af processer bør GTE, de kommunale turisme- og erhvervsrådgivningscenter (destinationsselskaber), Piareersarfiit m.fl. involveres. Der findes desværre for mange eksempler på projekter, som mislykkes grundet manglende ejerskabsfølelse og dermed manglende eller mangelfuld ansvarsbevidsthed hos de egentlige brugere. Derfor er det væsentligt, at de nationale myndigheder ikke alene står for de nødvendige udviklingstiltag, men at det i stedet skal ske i tæt samarbejde med de lokale interessenter. Fiskere, fangere og ansatte på produktionsanlæg skal som tidligere anført omskoles. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked administrerer eksempelvis en tilskudspulje, som har til formål at hjælpe til med afholdelse af kurser for uuddannede. I processen vedr. omskoling vil det være oplagt at inddrage de respektive turisme- og erhvervsrådgivningscentre for netop at sikre, at efteruddannelsesbehovene kortlægges lokalt. Allerede i dag skal de respektive centre rapportere to gange årligt til GTE vedr. regionens efteruddannelsesbehov inden for turisme og de landbaserede erhverv. Eksempler på produkter indenfor turisme, som kan videreudvikles i bygderne: Bygdeturisme Krydstogtsturisme Havfiskeri/lystfiskeri/jagtturisme (sæljagt og småvildtsjagt m.m.) Hundeslædeturisme Øvrige muligheder baseret på lokale/regionale forudsætninger 24