Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S"

Transkript

1

2 Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

3 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen ANLÆGSDELE DIMENSIONERING Fysisk udformning Hydraulisk dimensionering DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 25 Ref. /Opstuvning på terræn / ver.01 af I

4

5 1. DATABLAD Ved opstuvning på terræn indrettes områder, så regnvand kan stuve midlertidigt op på befæstede eller grønne arealer under nedbør. Hermed forsinkes og evt. nedsives vandet, inden det ledes til f.eks. LAR-anlæg eller til afløbssystemet. Der er normalt opstuvet vand på terræn nogle timer til 2-3 dage efter et regnvejr. Herefter er arealet tømt for vand og kan indgå i den normale brug af området indtil næste regnvejr. På både befæstede og ubefæstede grønne arealer forsinkes regnvandet ved at drosle afløbet fra arealet, hvorved regnvandet stuver op. På ubefæstede arealer kan der under det indrettede område være sand/grus og yderligere en faskine, som fremmer forsinkelsen og nedsivningen af vandet. Arealer til opstuvning af vand på terræn kan udføres ved at sænke arealet, etablere høje kantsten eller støttemure eller ved at regulere højden på terrænet. Figur 1.1 Eksempel på areal til opstuvning af vand. Opstuvning på terræn kan anvendes på mindre arealer ved parcelhuse, men vil nok have mere berettigelse på større anlæg som skoler, industri, boligforeninger, karrébebyggelser, rekreative områder mv. Eksempler på egnede arealer til midlertidig opstuvning er f.eks. sænkede pladser, boldbaner og p-arealer. Mange arealer benyttes alligevel ikke under regnvejr. Det vil derfor ikke være til gene, hvis der stod vand nogle timer i f.eks. en del af et gårdrum. Opstuvning på terræn bruges, hvor der er behov for at forsinke og evt. nedsive større mængder regnvand, så disse ikke overbelaster kloakken og recipienten. Opstuvning på terræn kan i mange tilfælde kombineres med LAR-metoder, se f.eks. Metodebeskrivelserne om Faskiner og Regnbede. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

6 a) Befæstet areal b) Ubefæstet areal Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Ingen Lav - middel Reduktion af intens regn Høj Høj Fjernelse af suspenderet Lav / Ingen stof Middel - høj Fjernelse af kvælstof Ingen Lav Fjernelse af tungmetaller Ingen Middel høj Fjernelse af oliestoffer Ingen Middel høj Fjernelse af pesticider Ingen Høj Landskabelig værdi Ingen / Lav / Høj Afhænger af udformning og materialevalg Lav - Middel Drift og vedligehold a) Som for et almindeligt befæstet areal Rengøring og fejning af arealer efter opstuvning Behov for spuling af evt. drænledninger og tømning af sandfangsbrønde b) Opsamle affald Tilsyn og rensning af sandfangsbrønd Græsslåning af skråninger Inspicere skråninger for skader Oprense bundfældet materiale Fordele a) Økonomisk fordelagtigt ved nyanlæg af pladser mv. a)+b) Arealet kan udnyttes rekreativt og indgå i den normale brug af arealet, når der ikke er opstuvet vand. Magasinerer og forsinker vandet inden udløb til afløbssystem eller recipient Reducerer vandhastighed i udløbet, så erosion af recipient undgås Ulemper a) Nogle belægninger kan kun tåle opstuvning i et begrænset tidsrum Borgere skal vænne sig til vand på terræn ved nedbør Kan være dyrt at omdanne eksisterende arealer b) Kan blive uæstetisk ved dårlig forrensning og/eller manglende oprensning af bundfældet materiale Gener fra fluer og myg fra bundfældet materiale kan forekomme Relativ ringe renseeffekt i forhold til våde bassiner Økonomi a) Lave anlægs- og driftsudgifter. b) Høje anlægsudgifter og lave til middel driftsudgifter Tabel 1.1 Metodeoversigt. 2 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

7 Selvforvaltning Teknologi Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Vandhygiejne Opstuvning på terræn med nedsivning Opstuvning på terræn uden nedsivning Figur 1.2 Samlet vurdering af egenskaber. Samlet vurdering af egenskaber for opstuvning på befæstet og ubefæstet terræn i forhold til afledning af regnvand direkte til regnvandssystem eller recipient ses af figur 1.2. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, vurderes metoden ikke at have nogen væsentlige fordele eller ulemper i forhold til at lede regnvandet direkte til regnvandssystem/recipient. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

8 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Ved opstuvning på terræn indrettes lokale områder, hvor det kan accepteres, at regnvand stuver op på terræn. Dermed forsinkes vandet, og risikoen for oversvømmelser/overbelastning andre steder mindskes. Metoden bruges mange steder i udlandet. Arealer til opstuvning er mindre lavninger, der typisk har én funktion under tørvejr (f.eks. en lille afgrænset boldbane) og en anden midlertidig funktion som regnvandsbassin under kraftig nedbør. Normalt vil det opstuvede vand have en dybde på 5-30 cm. Metoden kan primært bruges på pladser (f.eks. åbne byrum, P-pladser, rekreative områder, lege- og opholdsområder, gårdrum) eller på andre arealer uden kørende trafik. Opstuvning på kørebaner accepteres normalt ikke. Områder til midlertidig opstuvning kan ofte udføres på en simpel måde, f.eks. ved at indrette arealer, som er lidt sænkede i forhold til det omgivende terræn. Niveauspring kan etableres på mange måder, f.eks. ved at etablere kantsten og/eller regulere terrænet i bløde kurver. Normalt dimensioneres regnvandsafledning i et område således, at nedbørsmængder op til en vis mængde kan afledes med det samme via kloakken hhv. regnvandssystemet. Når det regner kraftigere end denne fastsatte dimensionsgivende nedbør, kan regnvandet ikke ledes væk i kloakken og vil derfor stuve op lokalt, til der er plads i kloaksystemet igen. Ved nærværende metode indrettes / anvendes befæstede og ubefæstede områder således, at opstuvning lokalt kan accepteres at ske meget oftere end normalt. Ved en hensigtsmæssig udformning og dimensionering kan der ofte spares en del af de traditionelle dyre kloakløsninger med store og dybe ledninger, som ellers skal føre al regnvand hurtigt videre. Fordelene er størst ved: nyetablering eller større renoveringer/omdannelser af områder. tidlig indtænkning i projektet for en konkret opgave. Ved tidlig fokus på indretning af lokale arealer, hvor vandet må stuve op, kan der være større besparelser i forhold til en traditionel kloakløsning. Opstuvning på terræn har fællestræk med flere af de andre metoder. Se metodebeskrivelserne for Render og grøfter og Regnbede. For at tilbageholde / opstuve regnvandet midlertidigt skal afløbet drosles, jf. Metodebeskrivelsen om Drosling af afløb. 4 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

9 Anvendelsen af områder med opstuvende vand skal altid ske under hensyn til trafiksikkerhed og tilgængelighed på arealerne, under og indtil vand på områderne er forsvundet igen. Der kan efter opstuvningen af vand være behov for ekstra rengøring af arealerne. Nedenfor er vist forskellige eksempler på pladsarealer, hvor opstuvning under nedbør kan tillades: Parkeringspladser, oplagspladser mm. Rekreative arealer og pladser Boldbaner / multibaner Skaterbaner Ubefæstet areal P-pladser, oplagringspladser mm. Parkeringsarealer, oplagspladser og lignende store arealer kan indrettes, så kortvarig opstuvning kan accepteres. Figur 2.1 viser et eksempel på en mindre parkeringsplads, som indrettes med to langsgående arealer, hvor vandet kan stuve op under nedbør, og hvor der er etableret et kraftigt droslet afløb til hovedkloakken. Udførelsesmæssigt kan opstuvningsgrøften udføres på mange måde. Figur 2.1 Eksempel på område med frit vand mellem parkeringspladserne under nedbør. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

10 Rekreative arealer og pladser Anvendelsen af lege- og opholdsområder i byen vil ofte være meget begrænset i perioder med regnvejr. Mange steder kan man derfor indrette dele af områderne med forsænkede arealer, hvor man accepterer oversvømmelse i perioder. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvor lang tid området kan være vanddækket. Ved indretning af lege- og opholdsområder, både med og uden fast inventar, er der et utal af spændende muligheder. Figur 2.2 viser et eksempel på en plads, som er udført som et sænket areal, der kan oversvømmes periodevis. Figur 2.2 Eksempel på en plads, som er udført i sænket niveau og anvendt til regnvand under kraftigt nedbør. Det bør overvejes at indrette områder i flere forskellige niveauer, så mindre nedbør ikke oversvømmer et stort område med 3 cm vand, men i stedet oversvømmer et mindre areal med f.eks. 50 cm. Figur 2.3 viser et gårdmiljø, hvor der er indrettet to niveauforskudte opholdsarealer og med fast inventar i oversvømmelsesområdet. I eksemplet er der etableret to murede grillpladser samt et gyngestativ i det område, som oftest er oversvømmet, mens det lidt højere beliggende areal med borde og bænke kun sjældnere oversvømmes. Inventar, planter mv. vælges under hensynstagen til den periodevise oversvømmelse. Tagvand fra karréerne kan strømme i åbne kanaler eller grøfter hen til det sænkede areal, ligesom løsningen kan kombineres med nedsivning via faskiner eller regnbede. 6 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

11 Figur 2.3 Princip for gårdrum med to forskudte rum, hvor opstuvning kan ske. Indretning af f.eks. et gårdrum i flere lidt forskudte niveauer vil give et langt hyggeligere og rarere miljø for både voksne og børn. Ved udformning af anlæg skal den normale funktion af området (dvs. i tørvejr) vurderes i forhold til, hvor tit og hvor længe arealet må forventes at være oversvømmet. Boldbaner/multibaner Mindre boldbaner og lignende legeområder anvendes sjældent under nedbør. Regnvand fra tagflader og tilstødende asfaltarealer kan ledes til en sænket boldbane, hvor det forsinkes før det ledes videre via et droslet afløb, jf. figur 2.4 og 2.5. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

12 Figur 2.4 Eksempel på boldbane, der kan bruges til opstuvning. Figur 2.5 Sænket boldbane på skole vist i tørvejr og under nedbør. Skaterbaner Skaterbaner er områder som sjældent benyttes i regnvejr. De vil kunne udformes således, at oversvømmelse kan accepteres under nedbør, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Eksempler på skaterbaner, som kan indrettes til opstuvning af regnvand under nedbør. 8 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

13 Ubefæstet areal Opstuvning på ubefæstet terræn etableres typisk som et græsklædt areal med relativt flade skråninger og en svagt hældende bund fra tilløb mod udløb. Arealet kan i tørvejr anvendes til boldbaner, legepladser mv. Bunden af arealet kan være græsklædt eller dækket af grus/mindre sten. Ved en græsklædt bund vil arealet fremstå som en del af det omgivende terræn, når det er tørt. Omvendt er der risiko for, at græsset samler aflejret materiale, og kan tage skade af vandet, ved hyppige oversvømmelser. Grus og sten i bunden betyder umiddelbart mindre vedligeholdelse, men også at arealet fremstår tydeligere i landskabet. Der er endvidere risiko for at sand og mindre affald forsvinder mellem stenene og på sigt forringer nedsivningsevnen. Figur 2.7 viser et billede af et areal med sten i bunden, der er anlagt i et boligområde. Figur 2.7 Eksempel på areal med sten i bunden. Under bunden af arealet kan der være en faskine til yderligere at magasinere og nedsive vandet. Figur 2.8 og 2.9 viser eksempler på ubefæstede arealer med nedsivning. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

14 Figur 2.8 Eksempel på ubefæstet areal med nedsivning og tilløb via en rende og befæstede arealer. Figur 2.9 Eksempel på ubefæstet areal med nedsivning, tilløb via rende og underjordisk rør. Afløb via nødoverløb. Regnvandet kan ledes til det ubefæstede areal via render direkte fra tagnedløb, strømme af fra de omkringliggende arealer eller fra vejbrønde eller overløb fra andre regnvandsanlæg. Inden vandet ledes til arealet skal sand og grovere partikler være fjernet. Det kan enten ske ved, at vandet strømmer over ru overflader, ved at vandet passerer en rist og en sandfangsbrønd eller et åbent sandfang. Se metodebeskrivelse om Sandfangsbrønde og Åbne sandfang. Afløbet sikres mod udledning af bundfældet materiale ved at udforme bunden ved udløbet med en ru overflade, f.eks. med håndsten og etablere en lille sump med et dykket udløb. Der skal etableres en sikkerhedsrist foran frilagte større tilløbs- og afløbsrør, så børn, hunde mv. ikke kan kravle ind i rørene. Hvis arealet ligger lavt kan der være risiko for, at vandet fra kloakken eller recipienten under et regnvejr stuver tilbage. For at undgå dette placeres der til sidst en 10 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

15 brønd, hvor afløbet og nødoverløbet er forsynet med en kontraklap, så vandet fra kloakken eller recipienten ikke kan løbe tilbage på arealet. Der er mulighed for at placere flere mindre arealer indpasset i området, så hvert areal ikke bliver for stort. Arealerne kan da have overløb til et fladt, grønt område, hvor overløbsvandet kan sive ned. Det er også muligt at kombinere med våde bassiner, så de våde bassiner optræder som en eller flere fordybninger på arealet. Hermed øges både den landskabelige værdi og levemulighederne for planter og dyr. Se også Metodebeskrivelsen om Våde bassiner og damme. 2.2 Krav fra myndigheder Opstuvning på terræn vil i mange tilfælde skulle kombineres med andre LARløsninger eller forsinkelsesmetoder, som f.eks. render/grøfter, drosling af afløb, faskiner m.v., som kræver tilladelse efter bygge og miljølovgivningen, såfremt regnvandet ønskes nedsivet, udledt til recipient eller tilsluttet kloaksystemet. Med hensyn til tilladelser der er nødvendige efter miljøbeskyttelsesloven og byggeloven ved etablering af LAR-løsninger henvises til notatet: Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LAR. Hvad skal der ansøges om? Og hvad må jeg selv udføre? I Aarhus byrum lægges bl.a. vægt på fremkommelighed, sikkerhed, tryghed, komfort, drift og funktionalitet. Det er vigtigt, at arealer befæstes, således at fodgænger- og opholdsarealer er jævne, faste og skridsikre. På offentlige vej og parkarealer skal det sikres, at der er en god tilgængelighed for gangbesværede, og det kan stille særlige krav til udformningen af arealer, som anvendes til opstuvning af vand under nedbør. Høje kantsten / niveauspring på arealer, hvor der sker kørsel, skal nøje vurderes i forhold til passage for gående - herunder handicappede - men også vurderes i forhold til trafik og fare ved påkørsel. 2.3 Renseeffekt Når regnvandet stuver op på terræn vil en del materiale bundfældes på arealet. De befæstede arealer bør derfor fejes efter hver opstuvning, så sand, partikler mv. fjernes inden næste regnskyl. Opstuvning på befæstede arealer vil derfor kun føre til en begrænset rensning af vandet ved at stofferne bundfældes og bindes til det bundfældede materiale. Der vil kunne ske en mindre tilbageholdelse af suspenderet stof, når der fejes efter hvert regnskyl. Jævnlig tømning af vejbrønde og især gadefejning fjerner store dele af en forurening på de befæstede arealer. Denne rensning ved kilden anbefales ofte i andre lande i stedet for anlæg til rensning. Der sker en vis rensning af regnvandet på de ubefæstede arealer ved at stofferne bundfældes, bindes til det bundfældede materiale og fordamper. Der sker endvidere en rensning via et lille optag af stoffer i græsset og en nedbrydning vha. sollys. Hvis Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

16 der sker nedsivning fra det det ubefæstede areal, sker der også en vis rensning af vandet, når det passerer igennem jordlagene. Her vil der yderligere ske en filtrering gennem jordlagene og en binding af stofferne til jorden. I tabel 2.1 er der givet en vurdering af, hvordan opstuvning på terræn renser vandet for forskellige stoffer. Vurderingen er inddelt i tre klasser: høj, middel og lav. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Befæstet areal Ingen - lav Ingen Ingen Ingen Ubefæstet areal Middel høj Middel høj Middel høj Høj Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet ved opstuvning på terræn. 2.4 Landskab og beplantning Tilbageholdelse af vand på terræn ved at anvende kantsten eller andre former for niveauspring vil ofte kunne udformes, så anlægget fremtræder forholdsvis anonymt under tørvejr, og så funktionen kun konstateres ved nedbør, jf. eksemplerne i afsnit 2.1. Opstuvning kan indpasses i det omgivende miljø. Hvor det er i byrum af rekreativ betydning, vil det være nærliggende at kombinere opstuvning på terræn med LAR- eller forsinkelsesmetoder, så som render og grøfter, regnbede eller bassiner. På denne måde kan opstuvning på terræn lede regnvandet til andre løsninger, hvor det også kan have en legende og inspirerende funktion. De ubefæstede arealer er ofte dækket af græs, der kan være blandet med andre planter. Disse planter kan fremme arealets landskabelige værdi, stabilisere skrænterne, forhindre erosion og fungere som levested for naturlig planter og dyr. For mere detaljeret information henvises til Metodebeskrivelsen om Render og Grøfter. Frøblandinger med engvegetation kan være en god løsning, idet vedligeholdelsen begrænser sig til slåning en enkelt gang i efteråret, og der kan opnås et særligt udtryk i området. Med flade skrænter og passende beplantning minimeres risikoen for ulykker. Indhegning bør undgås, eftersom områdets herlighedsværdi derved mindskes og samtidig besværliggør arealets og beplantningens vedligehold. Desuden hænger affald og død vegetation fast i hegnet, ligesom det forhindrer større dyr i at krydse området. Større synlige ind- og udløbsrør, skal af sikkerhedshensyn være forsynet med rist. Redningskrans kan evt. være tilgængelig, hvis vanddybden kan overstige 1,2 m. Oplysningstavler kan være med til at informere brugere af området om arealets funktion. Dette er særligt vigtigt, hvis arealet samtidig tjener andre formål. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.2 er opstuvning på tætte befæstede arealer vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. I tabel 2.3 er vist vurderingen for ubefæstede arealer. 12 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

17 Faktor Grundvand Jordbundsforhold Pladsforhold/arealkrav Forurening i jorden Påvirkning af anvendelse Der sker ikke nedsivning af vand. I områder, hvor grundvandsspejlet står højere end bunden af et fast belagt sænket areal, skal man være opmærksom på risiko for opskydning af bunden på grund af vandtryk. Ingen Opstuvning på terræn udnytter eksisterende arealer og kræver således ikke ekstra plads. Det er vigtigt at sikre, at der ikke sker opstuvning på arealer, hvor der er kørende trafik, eller hvor det vil give anledning til gener for mennesker, huse, beplantning, inventar eller andet. Ved opstuvning langs kantsten er det vigtigt at vælge en udformning og et sted, hvor vandet ikke generer hverken i form af aquaplanning, sprøjt, kritisk niveauspring for cyklister eller gående eller giver glatføreproblemer om vinteren. Ingen Tabel 2.2 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af opstuvning på tætte befæstede arealer. Faktor Grundvand Påvirkning af anvendelse Arealet skal ligge over grundvandsspejlet. Grundvandsspejlets maksimale niveau på stedet kan derfor begrænse den mulige dybde af opstuvningen og dermed volumen. Ved placering i meget sårbare grundvandsindvindingsområder, kan der kræves, at arealet forsynes med en tæt membran. Jordbundsforhold Pladsforhold/arealkrav Forurening i jorden Arealet kræver, at jorden er stabil ved de valgte skråninger og vandspejlsvariationer, og kan således ikke anlægges i dynd, tørv, affald, plastisk ler eller lignende materialer. Arealet kan nemt indpasses i grønne friarealer, men kræver meget plads på grund af de flade skråninger. Der kan som udgangspunk ikke nedsives vand i områder med forurenet jord, da der er risiko for, at forureningen ledes med ned til grundvandet. En stor del af Aarhus by er områdeklassificeret, dvs. jorden vurderes at være lettere forurenet. Forureningen ligger typisk i de øvre jordlag og består af komponenter, som er bundet hårdt til jorden. Nedsivning kan som regel også tillades her, når blot der tages hensyn til den konkrete forurening (f.eks. nedsivning etableres under de øvre jordlag). Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Regnvand kan indeholde forurenende stoffer, som kan afsættes i jorden, når regnvandet nedsives. Der kan dermed ske en ophobning af forurenende stoffer i jorden, hvilket kan betyde, at der skal tages særlige forholdsregler ved efterfølgende håndtering af jorden. Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af opstuvning på ubefæstede permeable arealer. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

18 Det vil kræve en vis tilvænning at have vand på terræn, idet borgerne vil tro, at det er en tilstopning af kloakken, som medfører, at der stuver vand op på f.eks. en del af en parkeringsplads. Det kan derfor overvejes at udforme anlæggene og informationen, så det fremgår, at her vil der ske opstuvning under nedbør, og at det ikke er en fejl. 14 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

19 3. ANLÆGSDELE De væsentligste anlægsdele i opstuvning på terræn omfatter: Befæstet eller ubefæstet areal Sandfang Indløbsbygværk Udløbsbygværk Flowregulator Kontraklap Befæstet eller ubefæstet areal Opstuvning på terræn kræver, at der etableres en lavning og en begrænsning, som holder vandet der, hvor det må stuve op, og at afløbet drosles, så det sikres, at vandet tilbageholdes som planlagt og ledes langsomt videre til LAR-anlæg, recipient eller hovedkloak. Det kan overvejes at etablere et nødoverløb, som sikrer, at der maksimalt kan stuves vand op til en bestemt højde, f.eks. 30 cm. Der kan anvendes almindelige udendørsmaterialer til faste belægninger, afløbsanlæg, kantbegrænsning mv. Almindelige materialer til udendørs brug vil normalt kunne tåle, at de periodevis i kortere tid står under vand. Ubefæstede arealer kan tilsås med græs eller beklædes med grus/sten. Arealet skal ligge over højeste grundvandsspejl. På arealer, som modtager vejvand og/eller ved meget sårbare grundvandsforekomster, kan der etableres en tæt membran i bunden op til maks. vandspejl. En sådan membran kan i så fald etableres - enten som en plastmembran eller en lermembran, i henhold til DS/INF 466. Aarhus Kommune har en arbejdsprocedure for etablering af dokumenterede tætte lermembraner i regnvandsbassiner /6/. Arealer med nedsivning kan evt. etableres med en faskine under arealet. Vedrørende en eventuelt underliggende faskines funktion og udformning henvises til Metodebeskrivelsen om Faskiner. Større niveauforskelle skal etableres i flere spring, ved at lade terrænet skråne eller ved deciderede støttevægge. Der findes forskellige betonsten, som kan opbygges til støttevægge i op til flere meters højde, jf. figur 3.1 nederste række. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

20 Figur 3.1 Eksempler på forskellige kanter til opstuvning af vand På figur 3.1, midterste række, er vist to figurer med afvanding. Figuren til venstre viser afvanding via en speciel hul kantsten, og figuren til højre viser en drænrende med rist og afløb til kloak placeret ved en kantsten Den hule kantsten fungerer principielt som en sammenbygget drænrende og kantsten. Der er huller ind i kantstenen med jævne mellemrum, og de hule kantsten kan benyttes, hvor der ikke ønskes langsgående afvandingsriste. Figur 3.2 viser et eksempel på en hul kantsten. Hvis der lægges nyt slidlag på vejbanen, skal det sikres, at vandet stadig kan løbe væk gennem hullerne i kantstene. Alternativt skal kantstenen hæves. Afhængig af faldforholdene kan der udnyttes et mindre forsinkelsesvolumen i de større kantstensmodeller. Kantstenene er dog låst i højden i forhold til faldet på det tilstødende terræn. Det vil i praksis begrænse kantstenenes udbredelse til mindre steder med speciel problematik, f.eks. ovenpå en parkeringskælder, hvor der kun er lidt jord. 16 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

21 Figur 3.2 Hule kantsten. Sandfang Der bør etableres sandfang før udledning på befæstet eller ubefæstet areal, så sand og større partikler er fjernet, inden vandet ledes til arealet. Det kan ske ved at vandet renses i en sandfangsbrønd eller et åbent sandfang. Se Metodebeskrivelserne om Sandfangsbrønde og Åbne sandfang. Indløbsbygværk Indløb kan udformes efter samme principper som for våde bassiner, se metoden Våde bassiner og damme. Udløbsbygværk Udløbet fra opstuvningsarealet sker til en ca. 1 meter dyb sandfangsbrønd i bunden af området, hvorfra selve afløbet sker via et udluftet, dykket udløbsrør til en flowregulator placeret i en brønd nedstrøms for arealet. Udløbet sikres mod udledning af bundfældet og flydende stof ved at udforme bunden ved udløbet med en ru overflade, f.eks. med håndsten samt ved at etablere den lille sump i sandfangsbrønden med et dykket udløb, som vist på figur 3.3. Figur 3.3 Principskitse af afløb fra et areal med opstuvning af regnvand. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

22 Flowregulator med nødoverløb Afløb fra arealerne føres til en ø 1,25 m nedgangsbrønd med en flowregulator i afløbet, f.eks. en cyklonvandbremse, jf. Metodebeskrivelsen om Drosling af afløb. Den korrekte type flowregulator vil afhænge af det ønskede maksimale afløbsflow. I brønden med flowregulatoren etableres et nødoverløb over vandbremsen i niveau med det ønskede maksimale vandspejl på terrænet under regn. Fra brønden føres afløbet og nødoverløbet til en udløbsbrønd med afløb til regnvandssystem eller recipient. Tømmetiden af bassinet vil afhænge af, hvor fyldt bassinet er, hvor hurtigt vandet siver ned, og hvor hurtigt vandet løber ud af bassinet gennem det droslede afløb. Arealerne bør dimensioneres, så det er tømt i løbet 2-3 døgn efter et regnvejr. Kontraklap Hvis vandspejlet i kloakken eller recipienten i perioder kan blive højere end vandspejlet på arealet, forsynes afløbet og nødoverløbet til udløbsbrønden med en kontraklap for at forhindre kloakvand (regnvand eller opspædet spildevand) eller recipientvand stuver tilbage, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Principskitse af kontraklap. 18 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

23 4. DIMENSIONERING 4.1 Fysisk udformning Kantsten sættes normalt i kantstensbeton i henhold til brolæggernormen. I områder, hvor grundvandsspejlet står højere end bunden af et fast belagt sænket areal, skal man være opmærksom på risiko for bundbrud og vandtryk på bunden. Ved anvendelse af højere elementer til støttemurer skal disse dimensioneres for jordtryk på bagsiden. Der skal normalt etableres dræning af støttemurer for at hindre vandtryk på murens bagside mod jorden. Hvor opstuvning af vand sker langs en væg, som ikke har jordstøtte på bagsiden, skal tætheden overvejes, og væggen skal dimensioneres for vandtrykket under stuvning. Er der jord på bagsiden, skal der normalt ikke dimensioneres for vandtryk ved stuvning. Det skal endvidere sikres, at der er volumen nok til rådighed, til at vandet kan stuve op. Ved den endelige udformning af området til opstuvning skal følgende kendes og overvejes: En samlet koteplan for lokalområdet som sikrer, at vandet strømmer som planlagt, og at det kun stuver op der, hvor man ønsker det. Sænkede arealer bør ikke være lavere end, at afløb kan foregå ved gravitation. Det bør overvejes, om regnvand må afstrømme direkte til stuvning, eller om det skal forbi et sandfang først for at fjerne partikler. Arealet skal så vidt muligt være selvrensende, eller der skal være gode muligheder for maskinel renholdelse. Bund af område med opstuvning skal have fald mod afløb. Sikkerhed i forhold til små børn, når der kun sker opstuvning i perioder, jf. Metodebeskrivelsen om Våde bassiner og damme. Være opbygget af materialer som kan tåle at stå under vand periodevis. Anlægget (volumen, maksimal vandspejlskote, afløb mv.) skal dimensioneres til de oplyste krav for evt. maksimal afledning, middelopholdstid på arealet og/eller årlig afledt mængde. Står der vand i længere tid, skal anlægget kunne tåle is, og til- og afløb skal kunne fungere selv med is i anlægget. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

24 4.2 Hydraulisk dimensionering Ved udløb til recipient skal volumenet til opstuvning på terræn dimensioneres på samme måde, som volumenet i bassiner, jf. Metodebeskrivelsen om Lukkede bassiner samt Våde bassiner og damme. Hvis opstuvningsarealet bruges som et magasin før et LAR anlæg med nedsivning (f.eks. faskine under arealet), vil den dimensionsgivende udløbsmængde fra arealet svare til nedsivningsevnen i faskinen eller jorden. For dimensionering af dette volumen henvises til metoden Faskiner eller Nedsivning på græsarealer. Faskinens magasin vil indgå som en del af opstuvningsarealets forsinkelsesvolumen. Såfremt udløb sker til Aarhus Vands afløbssystem vil afløbsmængden skulle begrænses, hvis det befæstede areal overstiger det areal, som er fastsat jf. planopland (se Hydraulisk afsnit). Aarhus Vand vil oplyse det krævede volumen. Den samlede afledte vandmængde må maksimalt svare til planoplandets befæstelsesgrad. Der tillades ikke overløb til Aarhus Vands afløbssystem. Eksempel En boligejendom på m 2 har et befæstet areal til parkering, gårdmiljø mv. på 900 m 2. Regnvandet skal opstuves på terræn under kraftig regn. Der kan afledes 1,0 l/s pr. ha til nærliggende vandløb, og der sker overløb til recipient ikke oftere end en gang hvert 10. år. Afledning af 1,0 l/s pr. ha svarer til et afløb på: 1,0 l/s/ha x m 2 / m 2 /ha = 0,6 l/s Da oplandet er < 5 ha, kan afløbet sættes til 5 l/s. Det krævede forsinkelsesvolumen beregnes til: 450 m 3 /belagt ha opland x 900 m 2 / m 2 /ha = 41 m 3 Med en maksimal vandhøjde på f.eks. 25 cm på arealet, der er egnet til opstuvning, giver det et areal på ca. 164 m 2. I tabel 4.1 er vist resultatet af den tilsvarende beregning for et parcelhus og for en kontorbygning med en opstuvningshøjde på 25 cm. 20 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

25 Bebyggelse Grundareal m 2 Befæstet areal til parkering mv. m 2 Forsinkelsesvolumen m 3 Areal af opstuvningsområde m 2 Parcelhusgrund ,3 9 Boligejendom Kontorbygning Tabel 4.1 Beregning af arealer til opstuvning på terræn af regnvand fra befæstede arealer for 3 bebyggelser. Da alle tre bebyggelsestyper er <5 ha, kan afløbet sættes til 5 l/s. Hvis vandet fra tagfladerne også skal forsinkes på terræn fås resultaterne i tabel 4.2 Bebyggelse Grundareal m 2 Befæstet areal inkl. tagareal m 2 Forsinkelsesvolumen m 3 Areal af opstuvningsområde m 2 Parcelhusgrund ,6 34 Boligejendom Kontorbygning Tabel 4.2 Beregning af arealer til opstuvning på terræn af regnvand fra tage og befæstede arealer fra 3 bebyggelser. Da alle tre bebyggelsestyper er <5 ha, kan afløbet sættes til 5 l/s. Mere komplicerede anlæg, hvor der er mulighed for, at vandet stuver tilbage fra regnvandssystemet, eller hvor afløb forhindres på grund af høj vandstand i recipient eller kloak, skal dimensioneres med edb-modeller af det koblede system bestående af recipient, regnvandssystem og opstuvningsareal. Dimensionering skal desuden altid ske ud fra de til enhver tid oplyste krav fra myndighederne. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

26 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Opstuvning på terræn kræver ikke meget drift og vedligehold i forhold til den almindelige vedligeholdelse af afløbsanlæg og pladserne for opstuvning. Hvor anlæg udføres med dræning af bund eller støttevægge, skal drænledninger og sandfang tømmes. Tabel 5.1 viser drift og vedligehold for opstuvning af regnvand på befæstede områder.. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Rensning af sandfang og drænledninger Hvert år Eftersyn af riste for forstoppelse Hvert år Efter behov Fejning af område med opstuvning Efter hver opstuvning Tabel 5.1 Drift og vedligehold for befæstede områder med opstuvning på terræn. I tabel 5.2 er vist en oversigt over drift og vedligehold af ubefæstede områder. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Tilsyn og rensning af riste i indløb, udløb, flowregulator og kontraklap Opsamle affald og tømme affaldsbeholdere Regelmæssigt efter regnvejr Regelmæssigt hver 14. dag Efter behov Tabel 5.2 Tømning af sandfangsbrønd eller åbent sandfang Slå græs på skrænter og i bund af opstuvningsareal Kontrol af nedsivningsevne (arealet skal være tømt i løbet af 3 døgn efter et regnvejr) Oprense sedimenteret materiale fra bunden af opstuvningsområdet Reparer og efterfyld eroderede skrænter og anden ødelæggelse Drift og vedligehold af tørre åbne bassiner. 1 gang årligt eller når det er % fyldt Hver måned i vækstsæsonen 1 gang årligt. Efter behov. Hvert 5. til 15. år Når nødvendigt For at reducere vedligeholdelsen kan der med fordel sættes en række affaldsbeholdere op i nærheden af opstuvningsområderne. 22 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

27 6. ØKONOMI Når eksisterende forhold skal ændres (f.eks. udskifte belægning i gårdrum eller anlægge ny skaterbane eller boldbane), vil det oftest være muligt at lade regnvand stuve op på terræn et givent sted, uden at det vil udgøre nogen stor udgift i forhold til de terrænmæssige tiltag, der alligevel skal udføres. For visse områder vil der være en anlægsmæssig besparelse ved stuvning til terræn i forhold til traditionel afvanding. Det skyldes, at der kan etableres mindre ledningsdimensioner og ofte også i mindre anlægsdybde. Dette gælder især ved lidt større områder, hvor traditionel regnvandsafledning i kloakrør over længere afstand medfører dybe ledninger. Hvor alternativet til stuvning på terræn er at etablere underjordiske bassiner, vil stuvning på terræn som regel være væsentligt billigere. Der vil være en lille udgift til selve droslingen (typisk ca kr. ekskl. moms for en kloakbrønd med en flowregulator (se metodebeskrivelsen for Drosling af afløb)) og i forskelligt omfang til omlægning / nyetablering af afløbsledninger, brønde mv. Helt generelt vil anlægsudgifterne dog afhænge meget af de givne forhold og de muligheder og ønsker, der er til stuvning på terræn det pågældende sted. I tabel 6.1 er vist overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Udgifterne er beregnet i prisniveau 2011 (ekskl. moms) for opstuvning af vand fra 3 forskellige befæstede arealer (inkl. tagarealer), jf. tabel 4.2. Parcelhus: befæstet areal på 190 m 2 Boligejendom: befæstet areal på m 2 Kontorbygning: befæstet areal på m 2 Anlægspriserne er baseret på opsætning af kantsten til at etablere stuvningsområdet inkl. brønd med drosling af afløbet. Der er regnet med en enhedspris ekskl. moms på 400 kr./m kantsten for materialer og opsætning. Til drift og vedligehold er der regnet med en timepris på 325 kr. ekskl. moms, og der er i alle priser regnet med, at montering, drift og vedligehold foretages af eksterne folk. Vedligeholdelsen kan dog også foretages af arealets ejer eller af f.eks. en ansat vicevært. I dette tilfælde bliver udgifterne til vedligeholdelse minimale. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

28 Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter i alt kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år (levetid 25 år) Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til etablering af stuvningsområder med kantsten. Udgifter til selve arealet er ikke medtaget, da dette forudsættes etableret i anden sammenhæng f.eks. som en del af et rekreativt område. (prisniveau 2011). Alle beløb er ekskl. moms. 24 Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

29 7. REFERENCER /1/ DS 1136 Brolægning og belægningsarbejder, Dansk Standard. /2/ DS 432 Norm for afløbsinstallationer, Dansk Standard. Ref /Opstuvning på terræn / ver.01 af

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

Opstuvning på terræn. LAR-metodekatalog

Opstuvning på terræn. LAR-metodekatalog Opstuvning på terræn LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 12 2.3 RENSEEFFEKT... 12 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Sandfangsbrønde Oktober 2011 Ref.: Sandfangsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...

Læs mere

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

Københavns Kommune. Våde bassiner og damme

Københavns Kommune. Våde bassiner og damme Københavns Kommune Våde bassiner og damme Juni 2009 Københavns Kommune Våde bassiner og damme Juni 2009 Ref Våde bassiner og damme Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne

Læs mere

Drosling af afløb. LAR-metodekatalog

Drosling af afløb. LAR-metodekatalog Drosling af afløb LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 11 2.3 RENSEEFFEKT... 11 2.4 LANDSKAB OG

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af nye bassiner samt Driftsvejledning for vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Aarhus Kommune. Lukkede bassiner. Oktober 2011. Ref.: Lukkede bassiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Lukkede bassiner. Oktober 2011. Ref.: Lukkede bassiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Lukkede bassiner Oktober 2011 Ref.: Lukkede bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1

Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1 Ringsted Kommune Miljø Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Beth Søeborg Lundholm Sendt på mail til: bsl@ringsted.dk Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1 I forbindelse med byggemodning

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Københavns Kommune. Forbassiner

Københavns Kommune. Forbassiner Københavns Kommune Forbassiner December 2011 Københavns Kommune Forbassiner December 2011 Ref.: Forbassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Anlægget 2. Princip og funktion 3. Driftsopgaver 16. Beredskabssituationer 16. Ledningsplan for området

Anlægget 2. Princip og funktion 3. Driftsopgaver 16. Beredskabssituationer 16. Ledningsplan for området Indhold Side Anlægget 2 Princip og funktion 3 Driftsopgaver 16 Beredskabssituationer 16 Ledningsplan for området Plantegning bassin Snittegning bassin Bilag I Bilag II Bilag III Glostrup Kommune 2017 1

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Nedsivningsbrønde. LAR-metodekatalog

Nedsivningsbrønde. LAR-metodekatalog Nedsivningsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 DATABLAD... 3 2 GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018

Ny kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Center for Park, Vej og Miljø

Center for Park, Vej og Miljø Center for Park, Vej og Miljø Ishøj Forsyning, Vand Baldersbækvej 6 2635 Ishøj Email: tibra@ishoj.dk Dato 2. oktober 2019 Sagsbehandler: Karin Blendstrup Jensen Telefon: 43577 520 E-mail: pvm@ishoj.dk

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion

Læs mere

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

De ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet.

De ekstra arealer, der inddrages fra Benløseparken har vist sig nødvendige for at kunne overholde serviceniveauet. BILAG 3 DET ALTERNATIVE PROJEKT Formålet med projektet er, at serviceniveauet for området bliver at opstuvning til terræn forekommer sjældnere end hvert 5. år i et fremtidigt klima samt at der kun sjældnere

Læs mere