Generel klinisk studieplan

Transkript

1 Udfold dit talent VIA University College Dato: 12. februar 2015 Generel klinisk studieplan Hospitalsenheden Horsens Hjertemedicinsk afsnit M2 Modul 4 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til M2 Kontaktadresse: Klinisk vejleder: Michelle Schwartz Skou Afdeling: Hjertemedicinsk afsnit M2 Adresse: Sundvej 30 Telefonnummer: michskou@rm.dk Beskrivelse af organisatorisk og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjertemedicinsk afsnit M2 er en del af Medicinsk afdeling på Hospitalsenheden Horsens. Medicinsk afdeling ledes af oversygeplejerske Hanne Gyldenløve og ledende overlæge Thomas Hahn. Medicinsk afdeling har følgende specialer tilknyttet sig: kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi, geriatri, neurologi, endokrinologi samt rehabilitering af geriatriske og neurologiske patienter. Afsnit M2 (kardiologisk) ledes af afdelingssygeplejerske Kirsten Løth Lysdahl samt overlæge Karen Dodt og Hendrik Franow. Afsnit M2 er en akut hjertemedicinsk modtagerafdeling, der døgnet rundt modtager patienter. Ca. 90 % af alle indlæggelser sker akut og direkte i afdelingen. M2 har 21 sengepladser med mulighed for at have tilkoblet telemetri (overvågning af hjerterytmen). Til M2 er tilknyttet kardiologisk ambulatorium, der ledelsesmæssigt hører under afsnit M2. Ambulatoriet består af flere klinikker som varetager en lang række specialfunktioner: Hjertesvigtsklinikken, rehabilitering, DVT klinik, INR klinik, AK klinik, hjertepakker, Påsætning og aflæsning. Ambulatoriefunktionen varetages af læger og sygeplejersker fra sengeafsnittet, hvilket betyder, at patienterne møder så vidt muligt det samme personale under indlæggelse og under det ambulante forløb. 1/8

2 En erfaren sygeplejerske varetager koordinatorfunktionen og koordinerer dagens undersøgelser herunder EKKO og DC konvertering, besvarer alle indgående opkald, modtager meldinger om nye patienter, optimerer patientflowet og sparrer med kollegaer. Derudover varetager en sygeplejerske funktionen som akutsygeplejerske og modtager alle akutpatienter, dette sker i tæt samarbejde med koordinator. M2 er inddelt i 2 grupper foruden vores to akutstuer og behandlingsrum. I gruppe 1 ligger primært selvhjulpne patienter, mens de lidt mere plejekrævende patienter ligger i gruppe 2, som ligeledes er vores studiegruppe. Der er en gennemsnitlig liggetid på 2,0 dage på afdelingen. Plejeformen veksler mellem gruppepleje og primary nursing, afhængig af om man er tilknyttet gruppe 1 eller 2, og af hvor mange sygeplejersker, der er på arbejde den pågældende dag. Sygeplejen er baseret på Vejledning om de sygeplejefaglige optegnelser, og vi tager udgangspunkt i disse, både i den grundlæggende pleje såvel som i vores dokumentation. Vi benytter elektronisk patientjournal, MidtEPJ. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Du vil på afdelingen få mange forskellige samarbejdspartnere som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sekretærer, fysio- og ergoterapeuter samt læger. Afdelingen ledes af overlæge Karen Kaae Dodt og afdelingssygeplejerske Kirsten Løth Lysdahl. Der er i dagvagt 7 uddannede personaler (5 i weekenden), hvoraf fordelingen mellem antallet af sygeplejersker og SSA / sygehjælpere svinger lidt. 5 6 sygeplejersker 1 2 SSA / sygehjælpere Elever og studerende Der er blandt ovennævnte personale en akutsygeplejerske, der modtager planlagte og akutte patienter samt en klinisk koordinator, der sørger for koordinering af dagens undersøgelser, besvarer alle indgående opkald til afdelingen, modtager meldinger om nye patienter, sørger for optimering af patientflowet samt sparring med kollegaer. Derudover er der dagligt personale tilknyttet kardiologisk ambulatorium, der fysisk er placeret uden for afdelingen (niveau 2) og i stueetagen (niveau 1). Patientkategorier/borgerkategorier De patienter, der modtages på afdelingen, er patienter: Til observation for akut myocardieinfakt (AMI) AMI / ustabil angina pectoris (UAP) Lungeødem/-stase Før / efter by-pass (CABG) Før / efter hjerteklapoperation Før / efter ballonudvidelse (PCI) 2/8

3 Hjerteinsufficiens Lungeemboli Arytmi flest med atrieflimren og atrieflagren Endokardit (betændelse ved hjerteklap) Hypo- / hyperkaliæmi Venificium medikamentale, hvis det indtagede medikament kan give arytmier Udredning for lipotymi Elektiv DC-konvertering Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På M2 er de sygeplejefaglige opgaver at identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte under indlæggelsen samt medvirke til at identificere og observere medicinske symptomer, sygdom og personlige forhold med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje, behandlings- og rehabiliteringsforløb. Sygeplejen er kendetegnet ved at være af såvel sygdomsforebyggende, sundhedsbevarende, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende art. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Grundlæggende sygepleje: Afdelingen rummer både selvhjulpne patienter og patienter, der har behov for maksimal hjælp. En patient der har fået foretaget en større hjerteoperation eller har udviklet svær hjertesygdom er ofte ramt i forhold til flere af de basale grundlæggende behov. Mens den selvhjulpne patient kan være ramt i forhold til andre grundlæggende behov. Speciale orienteret sygepleje: Afdelingen er højt specialiseret inden for kardiologien, og det er en nødvendighed, for at kunne deltage i det daglige arbejde i afdelingen, at man opnår viden inden for specialet. Hjertepatienten skal til enhver tid tilbydes en professionel og omsorgsfuld diagnostik, behandling og pleje på det højeste niveau i henhold til de gældende nationale og internationale guidelines. De skal mødes af venligt, positivt og imødekommende personale. Farmakologi: Hjertepatienter får som oftest en del medicin, hvilket kræver indsigt og viden omkring farmakologi for at kunne dosere og udlevere medicin og efterfølgende observere bivirkninger. Man skal kunne informere og vejlede patienter omkring nyopstartet medicin. Kommunikation og pædagogik: Ofte er kommunikation en stor del af sygeplejen i afdelingen. Patienter der har fået konstateret en hjertesygdom er i en skrøbelig situation, hvilket sætter store krav til en empatisk kommunikation. Flere af afdelingens patienter udviser tegn på krise i forbindelse med deres hjertesygdom. 3/8

4 Under den enkelte patients indlæggelse skal der gives talrige informationer om bl.a. medicin selve sygdommen, behandlingen og livsstilsændringer. Det er en meget kompleks opgave at få denne opgave udført, og sygeplejersken må sætte hendes viden omkring både pædagogik, kommunikation og krise i spil. Organisering og planlægning: Afdelingen har mange samarbejdspartnere, og da det er en afdelingen med korte indlæggelsesforløb, kræver det en meget struktureret planlægning for at få et godt indlæggelses- og udskrivelsesforløb. Sygeplejen i afdelingen sætter ligeledes krav til ledelse, at man får uddelegeret, fulgt op og sikret sig kvalitet i plejen. Udvikling af sygeplejen: Afdelingen er under konstant udvikling. I afdelingen findes der er et åbent forum for faglige spørgsmål. Der stilles krav til, at man følger udviklingen, ligesom der er rum for at der rejses spørgsmålstegn til udviklingen. Typiske patientforløb/borgerforløb Patientfænomener giver den studerende mulighed for at reflektere over de forskelle der kan være i patientens og de sundhedsprofessionelles forståelse af sygdomsbegreber. De patientfænomener, den studerende kan arbejde med, handler om at være indlagt, at være patient, at være syg, at opleve lidelse/krise, at være afhængig af hjælp og modtage hjælp. Patientforløb giver den studerende mulighed for i samarbejde med patienten og dennes pårørende at få indsigt i dele af patientens livshistorie. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje samt dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov. (Dansk Sygeplejeråd 2000) - At trække vejret normalt - At spise og drikke i nødvendigt omfang - At udskille kroppens affaldsprodukter - At skifte og bevare en ønskelig stilling - At sove og hvile - At vælge passende tøj samt klæde sig på og af - At holde kropstemperaturen inden for normale grænser - At holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte hud og slimhinder - At undgå farer i omgivelserne og undgå af skade andre - At kommunikere med andre ved at give udtryk for følelser, behov, frygt osv. - At bevare personlig integritet, herunder at dyrke sin tro - At have opmærksomhed på sociale og intellektuelle aktiviteter At lære, opdage og stille den nysgerrighed, som sædvanligvis fører til viden og udvikling. Et eksempel på et typisk patientforløb på M2 kunne være en patient indlagt med inkompensatio (væskeophobning i kroppen) på baggrund af hjerteinsufficiens (nedsat pumpefunktion). Patienten sættes blandt 4/8

5 andet i vanddrivende behandling, følges daglig med væskeskema med en væskerestriktion på max 1500 ml og daglig vægt. Patienten er indlagt ind til han/hun har nået sin habituelle vægt. Her kan findes behovsområder som respiration, cirkulation, hud og slimhinder, væskeindtag og udskillelser af diurese. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter f.eks. TOKS, ISBAR, tryksårsscreening, ernæringsvurdering og smertevurdering. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På M2 arbejder vi blandt andet fortsat med projekt Lukket kontor, hvilket betyder, at aktiviteter vedrørende patienterne foregår hos patienterne. Der arbejdes løbende i afdelingen med at udarbejde, implementere og arbejde ud fra kliniske retningslinjer i overensstemmelse med Den Danske Kvalitetsmodel. Det er vores opfattelse, at sygeplejen såvel som behandlingen bør hvile på høj grad af evidensbaseret viden, for at opnå en høj kvalitet i pleje og behandling. Alle kliniske retningslinjer er at finde på intranettet i e-dok. Efter 2013 arbejder vi fortsat med indholdet i Patientsikkert Sygehus, så det fortsat er sikkert at være patient. Indholdet i Patientsikkert Sygehus er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel, således at der er synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. En af de udviklede pakker udarbejdet fra Patientsikkert Sygehus er AMI-pakken, som henvender sig til en patientgruppen indlagt på hjertemedicinsk afsnit. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering: Vi har en klinisk vejleder, der sammen med en social- og sundhedsassistent, har det primære ansvar for vores elever og studerende. Afdelingen har både SSA-elever, sygeplejestuderende, ambulanceelever, FADL-følgevagter og erhvervspraktikanter. Det veksler lidt mellem antallet af elever og studerende, men i gennemsnit har vi 4-6 ad gangen. Den kliniske vejleder er primært på arbejde i hverdagene og uden for normeringen. I det daglige har personalegruppen kontakt/vejledning med elever og studerende samtidig med, at de varetager deres opgaver som henholdsvis sygeplejerske eller social og sundhedsassistent. Undervisningens tilrettelæggelse: Inden for de to første uger afholdes der forventningssamtale. Her afstemmes diverse forventninger mellem den studerende og afdelingen. Du bedes som studerende have forberedt dig til denne samtale inden du starter i afdelingen i den individuelle kliniske studieplan på eportfolio. Sammen færdiggøres studieplanen 5/8

6 med ugefokus, sådan at den studerende kommer omkring alle læringsmålene i modul beskrivelsen. Eportfolio anvendes løbende som samarbejdsredskab mellem den studerende og klinisk vejleder. Omkring midt i forløbet afholdes en midtvejssamtale med henblik på at undersøge, hvor langt den studerende er i forhold til læringsmålene og det videre forløb planlægges. Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemfører prøven som eksaminator. Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt et evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Vejlednings- og evalueringstilbud: Den studerende vil gennem hele forløbet få vejledning ved både den kliniske vejleder og den daglige vejleder. (Den daglige vejleder er den sygeplejerske, der sammen med den studerende passer patienten) Det vil være vejledning som er relateret til patientsituationer. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Der tilbydes ugentlige følgedage samt fælles refleksioner for at den studerende øver sig i at koble teori og praksis. Den studerende skal forholde sig kritisk til de ting, hun ser i hverdagen i hendes arbejde med patienterne. Den studerende skal være kritisk over for uddannet personale og stille spørgsmålstegn ved de ting, der foregår omkring patienten. Studiemiljø: Afdelingen ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til den studerende, hvor den studerende arbejder undersøgende, afprøvende og er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles også krav til den studerende om at være motiveret, forberedt, engageret, have vilje til samarbejde, og at hun/han tager ansvar for sin læring herunder aktivt anvender eportfolio og arbejder med deltagelsespligt og fastlagt studieaktivitet. Forventninger til den studerende Hvad vi forventer af dig: Er opsøgende, aktiv og initiativrig i forhold til din introduktion Er medansvarlig for, at du får den nødvendige introduktion og gør opmærksom på det, du ikke er blevet introduceret til Giver udtryk for dine ønsker og behov Siger til og fra, og ikke udfører opgaver, som du ikke er tryg ved. Du er her for at lære! Er opmærksom på at få talt dagens hændelser igennem med en kollega, også hvis du er usikker, utilfreds eller har ris eller ros Følger uniformshygiejnen 6/8

7 Møder til tiden Hvad du kan forvente af den kliniske vejleder At jeg vil vejlede elever og studerende At jeg påtager mig det overordnede ansvar for alle elever og studerende At jeg giver konstruktivt feedback At jeg løbende holder dig orienteret i dit kliniske uddannelsesforløb og eventuelle ændringer At jeg er åben for nye muligheder og nye måder at gøre tingene på Kliniske vejleders sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet kandidat i sygepleje og besidder derved en del teoretiske kompetencer. Endvidere har hun en del klinisk erfaring fra hjertemedicinsk afsnit. Det betyder kvalifikationer ift. at koble teori og praksis. Hun er ikke en del af normeringen i afdelingen, og hun har primært dagvagter i hverdagene. Krav vedrørende klinisk pensum Før praktikken starter sender den kliniske vejleder et introduktionsmateriale til den studerende, hvori der er en litteraturliste angivet. Der indgår selvvalgt litteratur på sider, som dokumenteres i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Individuel klinisk studieplan: Litteratur: Samtaler: Den studerende udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan. At du har dokumenteret anvendelse af såvel opgivne som selvvalgt litteratur i eportfolio At du skriftligt forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler samt udarbejder et resume af ugesamtaler, der lægger i din eportfolio. Fastlagt studieaktivitet: At du gennemfører egen studieaktivitet og deltager i medstuderendes fremlæggelse af fastlagt studieaktivitet. Refleksionskonferencer: At du deltager aktiv i refleksionskonferencer med egne praksisbeskrivelser og reflekterer mundtligt over medstuderende praksisbeskrivelser. Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du øver praktiske færdigheder og arbejder med indlevelse og forståelse. At du deltager i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under typiske kliniske sygeplejeopgaver. 7/8

8 Litteratur Findes i det udsendte introduktionsmateriale fra hjertemedicinsk afsnit M2 Udarbejdet af: Klinisk vejleder, Michelle Schwartz Skou, 26. februar 2015 Afdelingssygeplejerske, Kirsten Løth Lysdahl Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, Klinisk koordinator Gitte Rohde Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal dokumentere i den individuelle kliniske studieplan. Patientforløb og ernæringsopgave skal være godkendt inden eksamen. Det er en forudsætning for at kunne indstille den studerende til den kliniske prøve, at denne har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet: Deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig Deltager i og er forberedt ved forventningssamtalen, som finder sted indenfor de første 5 arbejdsdage, ved midtvejssamtalen samt ved den afsluttende evalueringssamtale. Du skal sende modulets evalueringsskema til skolen. Udarbejde og ajourføre den individuelle kliniske studieplan Udarbejde patientforløb, der skal være godkendt inden eksamen Deltager og er aktiv i fælles refleksionen Dokumenterer den selvvalgte del af pensum Bedømmelse: Med henblik på at få godskrevet kliniske ECTS-point, skal den studerende ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern prøve. I prøven vurderes handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at den studerende kan begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. 8/8