NYT FRA IP-RET I DENNE UDGAVE MAJ Sø- og Handelsretten forbyder markedsføring og salg af dunjakker, der krænker uregistreret EU-designret

Transkript

1 NYT FRA IP-RET MAJ 2017 I DENNE UDGAVE 01 Sø- og Handelsretten forbyder markedsføring og salg af dunjakker, der krænker uregistreret EU-designret 02 ECCO SKO A/S kunne ikke forhindre EKKOfondens registrering af 3 varemærker 03 Skjulte reklamer på de sociale medier

2 SØ- OG HANDELSRETTEN FORBYDER MARKEDSFØRING OG SALG AF DUNJAKKER, DER KRÆNKER UREGISTRERET EU-DESIGNRET Af: Anette Moll Berg og Lykke Asmussen SAKI er et svensk selskab, der designer, producerer og markedsfører tøj, herunder overtøj. SAKI lancerede i efteråret 2014 en dunjakke til kvinder som afbildet nedenfor. Denasia solgte i forbindelse med messen i alt 45 eksemplarer af denne jakke. Jakken blev efterfølgende ændret. Retssagen omhandler disse 45 eksemplarer. SØ- OG HANDELSRETTENS AFGØRELSE Sø- og Handelsretten fandt, at Denasias produktion og salg af dunjakken indebar en overtrædelse af både EUdesignforordningen og markedsføringslovens 1. Retten lagde vægt på, SAKI s designers forklaring om, hvordan hun ved brug af allerede kendte designelementer (dun, quilt, krave med pels mv.) frembragte et design, der var nyt og havde individuel karakter. Hun ønskede at designe en dunjakke til kvinder, der var mindre klodset end de versioner, der fandtes på markedet. Denasias jakke havde de samme designelementer, nemlig samme længde, samme store aftagelig krave med pels, ti identiske quiltninger fortil og et størrelsesmæssigt ens diamant quilt i siderne samt ens lommer. Der var derfor tale om en nærgående efterligning. På en messe i februar 2016 fremviste virksomheden Denasia Europe ApS prototype af en lignende dunjakke. Denasias prototype er afbilledet nedenfor. SAKI havde krævet kr i erstatning, bla. for markedsforstyrrelse. Retten tilkendte dog kun kr for de 45 jakker, der rent faktisk var solgt og anerkendte ikke, at der var nogen markedsforstyrrelse, hvilket der heller ikke var ført særligt bevis for. DLA PIPER BEMÆRKER Dommen viser, at designerens egen forklaring om tankerne med designet og dets særlige karakter kan have stor betydning for, om retten anser et design for at have individuel karakter. Dommen illustrerer desuden, at der skal betydelig bevisførelse til for at dokumentere markedsforstyrrelse. I den konkrete sag var salget af originalproduktet uændret fra 2015 til 2016 efter lanceringen af kopi-jakken. Dette var ikke overraskende ikke nok til at statuere markedsforstyrrelse. 2 IP-ret

3 ECCO SKO A/S KUNNE IKKE FORHINDRE EKKOFONDENS REGISTRERING AF 3 VAREMÆRKER Af: Annemette Ellermann, Anette Moll Berg og Lykke Asmussen EKKOfonden er en erhvervsdrivende fond placeret i Hjørring, som udbyder socialpædagogiske tilbud ifølge servicelovens 107, f.eks. botilbud. EKKOfonden ansøgte i oktober 2013 om registrering af EKKOfonden som figur- og ordmærke for forskellige serviceydelser i relation til socialpædagogiske botilbud i tjenesteydelsesklasserne 35, 36, 43, 44 og 45. ECCO SKO A/S er indehaver af en række registreringer af varemærket ECCO, blandt andet i klasse 35, som omfatter detailhandelsvirksomhed mv. ECCO SKO A/S nedlagde indsigelse mod registreringerne af EKKOFONDEN, fordi man mente, at der var risiko for forveksling mellem varemærkerne ECCO og EKKOFONDEN, herunder fordi ECCO Sko A/S også havde opnået eneret til varemærket for afholdelse af arrangementer til velgørenhed, bl.a. i kraft af Ecco Sko A/S årlige afholdelse af ECCO WALKATHON. velgørende formål. Det villle derfor være nærliggende at antage, at også EKKOFONDEN var forbundet med ECCO SKO A/S Sø- og Handelsretten udtalte, at ekko er et almindeligt dansk ord, der har en selvstændig betydning, som ikke er knyttet til sko eller fodtøj, og som andre derfor ikke nødvendigvis er afskåret fra at bruge erhvervsmæssigt. I øvrigt henviste retten til Ankenævnets afgørelse, der lagde vægt på, at omsætningskredsen for hhv. ECCO SKO s produkter og EKKOFONDENS ydelser ikke var sammenfaldende, og at der derfor ikke blev skabt den sammenhæng med ECCO SKO s velkendte varemærke, som er en betingelse for at forbyde registreringen. DLA PIPER BEMÆRKER: Det er ikke overraskende, at ECCO anses for at være et velkendt varemærke i Danmark. Dette er dog ikke ensbetydende med, at ECCO Sko A/S har eneret til at bruge varemærket ECCO i alle erhvervsmæssige sammenhænge og for alle varer og tjenesteydelser. Dommen understreger, at selv indehavere af velkendte varemærker skal kunne dokumentere, at det yngre mærke enten udnytter det velkendte varemærkes renomme, eller der er risiko for skade på dette renomme, for at brugen og registreringen af det yngre mærke kan forbydes. At det var EKKO og ikke ECCO - der indgik i EKKOFONDENs navn har formentlig også haft en betydning for sagens udfald. Ecco Sko A/S mente desuden, at ECCO var så velkendt et varemærke, at registreringen og brugen af varemærket EKKOFONDEN også for andre serviceydelser end dem som ECCO SKO A/S brugte varemærket ECCO for, indebar en udnyttelse af det særpræg og renomme, som er knyttet til varemærket ECCO. Som et særligt argument gjorde man gældende, at mange store danske virksomheder har en fond tilknyttet som bl.a. har 3 IP-ret

4 SKJULTE REKLAMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Af: Anette Moll Berg og Lykke Asmussen Med de sociale mediers stigende betydning har en række virksomheder set værdien af at få meningsdannere og såkaldte kendisser til at bruge og anbefale deres produkter fx i blog posts. Det sker fx ved at bloggeren gratis modtager et eksemplar af produktet med en underforstået forventning om, at bloggeren vil omtale eller anbefale det. plads, der er på det valgte medie til at markere reklamehensigten. Den nye markedsføringslov træder i kraft den 1. juli DLA PIPER BEMÆRKER Når den nye markedsføringslov træder i kraft, vil Forbrugerombudsmanden formentlig have et vist fokus på virksomheder, der benytter sig af Influencer Marketing. DLA Piper anbefaler, at virksomheder, der anvender Influencer Marketing, altid gør bloggere, som modtager gratis produkter eller tilbud om hotelophold og lignende, opmærksomme på reglerne om skjult reklame og at omtale af produktet skal markeres som reklame. Fænomenet har fået betegnelsen Influencer Marketing. Hvor virksomhederne har fokus på det markedsføringsmæssige potentiale i Influencer Marketing, har Forbrugerombudsmanden fokus på, om de personlige anbefalinger i virkeligheden er skjult reklame og dermed i strid med markedsføringslovens 4. Efter den nugældende markedsføringslovs 4 skal en reklame, fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Skjulte reklamer er med andre ord forbudt. Det har været afgørende for reklamebegrebet, at der var indgået en konkret aftale mellem virksomheden og den kendte person om reklamen/anbefalingen. Hvis der er indgået en sådan aftale, skal bloggeren tydeligt markere det i omtalen. I forbindelse med revisionen af markedsføringsloven, har det været et ønske fra Forbrugerombudsmanden, at forbuddet mod skjult reklame blev skærpet. Det betyder, at virksomheder nu kan dømmes for at foretage skjult reklame, selvom der ikke er en konkret aftale med den kendte person om at reklamere for produktet/serviceydelsen. Det er nok, at der har været en kommerciel hensigt for virksomheden. Ved vurderingen af om der er tale om reklame, og om det er tilstrækkelig tydeligt markeret, skal der tages hensyn til den gruppe af forbrugere, som omtalen rettes imod og til hvor meget 4 IP-ret

5 DLA Piper Denmark København Aarhus dlapiper.dk CVR