Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 1999

Transkript

1 Synshandicap Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 4, 1999 Punkt & pædagogik I de senere år er der sket meget inden for læseområdet generelt mht. ny forskning, teorier, metoder og materialer. Noget af denne viden vil formodentlig kunne overføres til punktundervisningen, hvor mange undervisere har et ønske om at få en bedre forskningsmæssig dokumentation for de valgte metoder og principper. Det kan fx gælde spørgsmålet om, hvor tidligt man skal begynde at arbejde med forkortelser i forhold til hele ord. Er punktskriften truet? Samtidig viser især amerikanske undersøgelser, at punktskriftens status som læse- og skriftsprog truet på grund af den teknologiske udvikling, som har gjort det muligt at få en langt større del af sin skriftlige kommunikation dækket af syntetiske taleprogrammer og lydbånd. Det har åbnet en lang række positive muligheder for synshandicappede, som har fået adgang til tekst, som det tidligere var langt besværligere eller i praksis umuligt at få adgang til. Det vil dog være et tab, hvis disse teknologiske landvindinger samtidig fører til, at punktskriften presses ud. Projektsamarbejde På initiativ fra Synskonsulenternes Samråd er der derfor etableret en projektgruppe, som gennem forskellige aktiviteter vil søge at tilføre området ny viden og en bedre koordinering og formidling af den viden og de materialer, der findes på området. Projektgruppen har deltagere fra synskonsulenterne på skole- og småbørnsområdet og fra Refsnæsskolen. Planlagte aktiviteter Projektet ventes at løbe frem til udgangen af år På nuværende tidspunkt er der planer om følgende aktiviteter: Temadage. Der er planer om to temadage. Den ene vil fokusere på neurologi og på de pædagogiske implikationer af, hvad vi ved om de neurologiske processer. Den anden vil fokusere på pædagogikken og især på den tidlige udvikling af færdigheder, der senere vil indgå i punktlæsningen. Oplæg til materialesamling. Projektgruppen vil udarbejde et forslag til en udbygning af materialeforsyningen på området. Samlingen tænkes at fungere både som eksempelsamling til inspiration og kopiering og som udlånssamling. Oplæg til database. Der eksisterer allerede en del materiale og gode ideer. En samlet oversigt over dette materiale kunne fx indeholde oplysninger om leverandør/lånested eller anvisninger på, hvordan man selv kan lave det. Håndbog. Dansksproget bog, der formidler ny viden og giver inspiration og ideer til, hvordan man kan arbejde med punkt og lave sit eget materiale. Løbende vidensindsamling. Fortsat indsamling af viden i form af litteratur, kontakter til forskere og praktikere, oplysninger om projekter m.m. Økonomi Projektet har modtaget fra Tips- og Lottomidlerne og kr. fra Henny Gadebergs Fond. I dette nummer: Punkt & pædagogik 1 Orientering om ICIDH-2 2 Tumletrolden Traske 4 Offentlige hjemmesider skuffer 4 Konferencer og kurser 5 Tullinger, skrullinger, skumlinger 6 Videncentrets handleplan 6 Børnecenter for Hjerneskade 6 Legat: Henny Gadebergs Fond 6 Nye bøger i Videncentret 7 Set og sakset 8 December 1999

2 ICIDH2 WHO s ny klassifikation af funktion og Denne orientering om ICIDH-2, WHO s klassifikation af funktion og funktionsnedsættelser, er skrevet af Freddy Nielsen, som var inviteret af WHO til at deltage i det afsluttende Revision Meeting af ICIDH-2 i London, april 1999 og Nordisk konference om ICIDH-2 den 24. september Begge steder repræsenterede Freddy Nielsen ud over sig selv også De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Dansk Blindesamfund (DBS). Sammenfatning Med 123 deltagere i Stockholm, der repræsenterede alle relevante sektorer og alle lande i Norden og Baltikum, er Beta-2- versionen af ICIDH-2 sikret stor fremtidig betydning allerede inden forventet vedtagelse på WHO General Assembly i maj Afprøvninger i praksis og kommentarer fra individer og organisationer kan påvirke detaljer i den endelige udgave indtil juli år Første udkast til den danske oversættelse forventes færdig før jul ICIDH-2 Beta-2 kan downloades i en kort eller en lang version fra WHO's hjemmeside og kan her også kommenteres kategori for kategori. Trykte kopier kan bestilles på ICIDH-2 er accepteret som en af FN's sociale klassifikationer. Der refereres til ICIDH-2 i FN's Standardregler, som er inkorporeret i ICIDH-2. ICIDH-2 kan derfor bruges som instrument til at implementere udtrykte menneskerettighedsmandater og til national lovgivning. Orienteringen er baseret på: WHO's beta-2 af ICIDH-2 fra juli 1999 (lang version), Nordisk konference om ICIDH-2: "A Conference on the Structure and Terminology translation and field trials of the Beta-2 version of ICIDH-2 in the Nordic and Baltic Countries", afholdt i Stockholm 24. september 1999 samt WHO's Annual Revision Meeting for ICIDH i London, april 1999 ICIDH-2 Beta-2 Draft WHO offentliggjorde i juli 1999 beta-2-versionen af ICIDH-2, som er resultatet af revisionen af beta-1. Beta-2 er det sidste udkast inden endelig (forventet) vedtagelse af ICIDH-2 ved WHO's generalforsamling i maj Indtil juli år 2000 modtages konkrete ændringsforslag, forskningsresultater, case-studier og kommentarer meget gerne fra organisationer og enkeltpersoner på WHO's hjemmeside. ICIDH-klassifikationen blev oprindeligt udviklet i 1980 som en manual for konsekvenserne af sygdom for at komplementere ICD-10 (International Classification of Diseases). ICIDH-2 Beta-2 omhandler nu funktionstilstande (functional states) (f.eks. mobilitet og social integration), der er knyttet til sundhedstilstande. ICIDH-2 anerkender nu og er et udtryk for, at diagnoser af sygdomme og lidelser ikke kan være udtømmende, når man vil beskrive funktionsstatus for den enkelte eller forudsige, guide og planlægge den enkeltes behov. ICIDH-2's overordnede mål At være et standardiseret sprog og ramme til beskrivelse af menneskets funktion og funktionsnedsættelse (functioning and disability) som en vigtig komponent af sundhed. ICIDH-2 omhandler enhver forstyrrelse af funktionstilstande, der har sammenhæng med sundhedstilstande på krops-, individ- og samfundsniveau. ICIDH-2's dimensioner ICIDH-2's indhold er organiseret i tre dimensioner: Første dimension: KROPsdimensionen er opdelt i to klassifikationer: en for funk- 2 Synshandicap 4/1999

3 funktionsnedsættelser tionen af kroppens systemer og en for kroppens struktur. Anden dimension: Omfatter alle AKTIVITETer, som udføres af et individ og er klassificeret fra simple til komplekse. Tredje dimension: DELTAGEL- SEsdimensionen (participation) klassificerer de områder af livet, som et individ er involveret i, har adgang til og/eller for hvilke der er samfundsmæssige muligheder eller barrierer. Miljømæssige faktorer: ICIDH-2 indeholder også en (endnu ikke udtømmende) liste over miljømæssige faktorer, idet disse naturligvis har indflydelse på hver af de tre dimensioner. Anvendelse af ICIDH-2 Klassifikationen henvender sig til mange discipliner og sektorer og har følgende mål: At give videnskabelig basis for at forstå og studere funktionstilstande, der har sammenhæng med sundhedstilstande. At etablere et fælles sprog til at beskrive funktionstilstande, der har sammenhæng med sundhedstilstande. At give mulighed for at sammenligne data mellem lande, sundhedsdiscipliner, service og tid for at forbedre kommunikationen mellem sundhedspersonale, sektorer og personer med funktionsnedsættelser. At være et kodningssystem for sundhedsinformationssystemer. BEMÆRK: ICIDH-2 handler ikke kun om personer med funktionsnedsættelser, men om alle mennesker. Skønt ICIDH-2 grundlæggende er en sundhedsrelateret klassifikation, forventes det, at også andre sektorer vil benytte sig af ICIDH-2. Disse sektorer er f.eks. forsikring, social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsessektorerne, økonomi- og socialpolitikken; ICIDH-2 forventes også at have generel indflydelse på udvikling af lovgivning. Oversættelse I Danmark har Sundhedsstyrelsen (v. Gunnar Schiøler) ansvaret for klassifikationer og har besluttet at oversætte ICIDH-2 til dansk (1. udkast af denne oversættelse forventes færdiggjort før jul 1999.) Marselisborgcentret i Århus bliver muligvis et slags dansk koordinationscenter for den praktiske afprøvning af ICIDH-2. For Norden og Baltikum er Bjørn Smedby leder af WHO's Nordic Collaboration Center. Dette center laver ikke egenhændige afprøvninger, men agerer som Clearing House of Information for enkeltpersoner og organisationer med interesse, kommentarer samt resultater af afprøvninger i praksis. Konferencedeltagere Ved konferencen i Stockholm var der 123 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen; desuden deltog Dr. B.T. Ustun, som leder hele WHO's arbejde med ICIDH, og Kamilla Rothe Nissen, Ph.D.-studerende ved Statens Øjenklinik. Deltagerne havde meget forskellige baggrunde: Læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ph.d.-studerende, MPH'er og MPH-studerende, professorer, undervisere i rehabilitering, forskere etc., etc. Faggrupperne repræsenterede forskningsog undervisningsinstitutioner, social- og sundhedsministerier og -styrelser, hospitaler, genoptræningsinstitutioner, handicaporganisationer etc. For yderligere oplysninger kan forfatteren kontaktes på flg. adresse: Freddy Nielsen Fysioterapeut, stud.mph BA, GradDipPhys, MCSP, SRP, Birkhøjterrasserne 446 E 3520 Farum Fon: (aften), tryk 250 (arbejde) E-post: freddynielsen@ vip.cybercity.dk Synshandicap 4/1999 3

4 Trumletrolden Traske Et hold studerende ved Fyns PædagogSeminarium i Odense har i et projekt om kulturproduktion udarbejdet en taktil bog med titlen "Tumletrolden Traske". Bogen er blevet til i samarbejde med et blindt barn, forældre, småbørnskonsulent og støttepædagog. producere gode taktile bøger - og masseproduktion er der sjældent tale om. "Tumletrolden Traske" er da også kun produceret i et eksemplar. Formålet har naturligvis været uddannelsesmæssigt - at de studerende satte sig ind i et specialpædagogisk emne. Der er altid mangel på egnede kulturprodukter til blinde børn. Men det tager tid og kræver viden at tilrettelægge og Det går langsomt med at få gjort de offentlige hjemmesider tilgængelige også for borgere med handicap. Det viser en ny undersøgelse fra CLH, Center for Ligebehandling af Handicappede, som har tjekket 243 offentlige hjemmesider samt de 13 mest besøgte private hjemmesider. Ministerierne klarer sig gennemgående godt, men kun 1/3 af de kommunale hjemmesider kan læses af alle. CLH finder det særligt beklageligt, at de kommunale hjemmesider er utilgængelige, da der netop her findes mange af de informationer, som vedrører folks hverdag. Flere og flere kommunale informationer og aktiviteter klares i dag over nettet, og det er uheldigt, at bl.a. de synshandicappede i vidt omfang hægtes af denne udvikling. Yderligere information om projektet ved henvendelse til Bendt Nygaard Jensen, Videncenter for Synshandicap. De offentlige hjemmesider skuffer stadig Når viljen er der... At det som regel ikke er så meget, der skal til, hvis man har viljen til at tage fat på problemet, illustreres bl.a. af solstrålehistorien om Bornholms Amts hjemmeside. Her opfordres der til, at man kommer med ris og ros til hjemmesidens design. I forbindelse med undersøgelsen gjorde CLH derfor amtet opmærksom på nogle problemer, der gjorde siden utilgængelig for handicappede. Næste dag var siden fuldt tilgængelig. Konference og ny web-pris Den 10. november afholdt Forskningsministeriet en konference om tilgængeligt hjemmesidedesign i samarbejde med bl.a. CLH. Mange af indlæggene på konferencen kan ses på CLH s hjemmeside på adressen På konferencen annoncerede Dansk Blindesamfund en nyindstiftet pris for gode hjemmesider. Prisen hedder dkblind.dk; der er kr. til den mest tilgængelige og informative hjemmeside. Siderne vurderes efter to kriterier: Er siden tilgængelig for blinde/svagsynede? Og hvilke informationer rummer siden for blinde og svagsynede? Man kan læse mere om prisen på Dansk Blindesamfunds hjemmeside Omtalen ligger p.t. under nyheder og vil fremover desuden kunne læses i Blindesagen, som også findes på hjemmesiden. Hvis man vil indstille en side til prisen, kan man gøre det pr. e-post (webpris@dkblind.dk) frem til den 30. maj Prisover-rækkelsen finder sted næste efterår. dhs Rapporten kan bestilles hos CLH, Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4., 1260 København K, fon , fax , e-post clh@clh.dk. Den kan også læses på centrets hjemmeside, En dansksproget vejledning i, hvordan man gør sin hjemmeside tilgængelig, findes hos Statens Information: tilgaeng/ 4 Synshandicap 4/1999

5 Konferencer og kurser I legens land. Samvær og kommunikation blandt børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne Konferens kring taktila kartor Special Education World Congress 3. nordiske kongress i synspedagogikk og synsrehabilitering Rural aging: A global challenge AER International Conference (Association for Education and Rehabilitation of the Blind and Visually Impaired) IMC-10 International Mobility Conference Eurosight januar 2000, Rørbæk-Centret, Hobro Information: Søren Christensen, Rørbæk-Centret, Ågade 52, Rørbæk, 9500 Hobro, fon: , fax: E-post: rc@roerbaekcentret.dk februar 2000, Synskadades Museum, Enskede, Sverige Information: TPB (Talboks- och punktskriftsbiblioteket), Enskede, Sverige. Fax: , e-post: tpb@tpb.se april 2000, Vancouver, Canada Information: Special Education World Congress 2000, c/o The Council for Exceptional Children, 1920 Association Drive, Reston, VA , USA. E-post: conteduc@cec.sped.org, Hjemmeside: maj 2000, Göteborg, Sverige Information: Synsforum ANS, Postboks 120, 4820 Froland, Norge Der foreligger endnu ingen invitation, kun opfordring til at indsende foredrag (papers) juni 2000, Charleston, West Virginia, USA Information: Conference Office, WVU Center on Aging, P.O. Box 9129, 1186 Health Sciences, Center North Morgantown, WV, USA. Fon: / , fax: / e-post: mdurbin@mail.hsc.wvu.edu hjemmeside: juli 2000, Denver, Colorado, USA Information: E-post: drozell@aerbvi.org august 2000, Warwick, England Information: Anita Howard, International Mobility Committee, c/o One Events, The Light House, 35 Sarsfeld Road, London SW12 8HR, Storbritannien. E-post: anita@one-events.com Hjemmeside: graphics.gdba.org.uk/services/mobility september 2000, Veldhoven, Holland Information: Theofaan (Institute for Visually Handicapped), St Elisabethstraat 4, Grave, 5361 HK, Holland Fon: , Fax: E-post; eurosight2000@theofaan.nl Videncentret har yderligere oplysninger om flere af arrangementerne, kontakt Dorte H. Silver. På hjemmesiden home.swipnet.se/macula-lutea findes der desuden en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet. Denne oversigt vedligeholdes af Harry Svensson, Tomteboda Resource Center i Solna, Sverige. Synshandicap 4/1999 5

6 Tullinger, skrullinger og skumlinger Videncentret deltog som tilhører i Socialministeriets konference Tusindårsriget? Mødet mellem mennesket med handicap og systemet. Her deltog bl.a. den norske forsker Barbro Sætersdal, som fortalte om et spændende projekt med titlen Tullinger, skrullinger og skumlinger, folkelige betegnelser for forskellige typer af mennesker med funktionsnedsættelser eller mennesker, der på grund af deres adfærd blev betragtet som afvigere. I foretog Barbro Sætersdal en etnografisk indsamling af skriftlige fortællinger fra hele Norge, hvor almindelige mennesker beskriver deres møder med og oplevelser af disse afvigere. Mange af historierne fortæller om grusomme og brutale forhold, og tit udtrykker den person, der fortæller historien, en stor skyldfølelse over ikke at have grebet ind eller over ikke at have behandlet den udstødte som et menneske. Skyldfølelsen er i mange tilfælde voldsom og nagende, selv år efter den oprindelige oplevelse. Samtidig henviser mange dog også til en kulturel legitimering sådan var det dengang. En påmindelse om, hvor stærkt det kulturelle klima kan påvirke enkeltpersoners ovevejelser og handlinger, selv når det gælder det personlige plan. Sætersdals foredrag rummede mange spændende aspekter, som er særdeles relevante i forhold til vore dages diskussion om menneskesyn og handicappolitik. Hendes afhandling er udkommet som bog med titlen Tullinger, skrullinger og skumlinger, Universitetsforlaget, Oslo, Norge, Ny handleplan Videncentrets handleplan for de kommende to år er nu klar og kan bestilles hos Videncentret. Handleplanen giver en kort beskrivelse af de projekter og andre aktiviteter, som er i gang p.t., eller som er under planlægning. Nye aktiviteter vil givetvis komme til i løbet af perioden. Handleplanen kan bestilles i almindeligt tryk, i elektronisk format eller på lydbånd. Børnecenter for hjerneskade Egmont Fonden har taget initiativ til at oprette Børnecenter for Hjerneskade som et treårigt forsøgs. og udviklingsprojekt. Børnecentret er etableret pr. 1. oktober 1999 i tilknytning til Center for Hjerneskade. Børnecentrets vigtigste opgave er optræning af hjerneskadede børn; dette arbejde følges op med forskning. Målgruppen er børn i alderen 2-18 år i Østdanmark, primært Frk. Henny Gadebergs Fond børn med moderat hjerneskade. På baggrund af en indledende neuropsykologisk udredning tilbyder centret ekstern og/eller intern optræning. Ekstern optræning finder sted i barnets eget miljø, fx hjem, børnehave eller skole. Intern optræning finder sted på Børnecentret i dagtimerne. Der fastsættes en pris på Børnecentrets ydelser efter nærmere aftale med kommuner og amter. Frk. Henny Gadebergs Fond (reg.nr ) har det formål at yde støtte til blinde børns uddannelse. Til rådighed ved 14. uddeling af legatet, der finder sted i marts måned 2000, er der ca kr. Størrelserne af legatportionerne fastsættes af bestyrelsen. Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen bedes fremsendt inden udgangen af januar måned 2000 til: Advokat Bent Lauritzen Advokaterne i Ny Vestergade 1 Ny Vestergade København K 6 Synshandicap 4/1999

7 Nye bøger i Videncentret Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk ( sort ). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret. Man kan se flere detaljer i Videncentrets database på Tekster på dansk Tusindårsriget? Mødet mellem mennesker med handicap og systemet, SIKON, 1999 (80 s.). Artikelsamling fra Socialministeriets konference d oktober 1999 Tekster på andre sprog Stig Eriksson og Bertil Sköld: Arbetsmarknaden för synskadade i ålderen år, SRF - Synskadades Riksförbund, Enskede, Sverige, 1999 (33 s.) Att finna nya vägar. Information för äldre pesoner med makuladegeneration åldersförändringar i gula fläcken, Handikappinstitutet (Nu Hjälpmedelsinstitutet), Vällingby, Sverige, 1997 (121 s.) Ralf Assmann m.fl.: Barrierefrei Bauen für Behinderte und Betagte, Verlagsanstalt Alexander Koch, Tyskland, 1999 (506 s.) Om indretning af byrum og boliger, der tilgodeser ældre og handicappede. Myrna Olsen: Guidelines and games for teaching efficient braille reading, AFB Press, USA, 1981 (109 s.) Stephen Miyagawa: Journey to excellence. Development of the military and VA blind rehabilitation, Galde Press, Inc., Minnesota, USA, Historisk beretning om etableringen af rehabiliteringstilbud for nuværende og fhv. medlemmer af det amerikanske militær i det 20. århundrede. Udviklingen på dette område har haft stor indflydelse på rehabiliteringsarbejdet i hele verden. (272 s.) Gunilla Isheden m.fl.: Konflikt i blinda och seende förskolebarns samspel, Forskningsrapport nr. 6, Pedagogiska Institutionen, Stockholms Universitet, Sverige, 1995 (50 s.) Kerstin Fellenius: Reading Acquisition in Pupils with Visual Impairments in Mainstream Education, HLS Förlag, Sverige, 1999 (197 s.) Liv Birgitte Reitan m.fl.: Synshemmet elev med lese-tv i klassen. En mini-metodikk, Statens Utdanningskontor i Vest-Agder, Norge, 1997 (47 s.) Helena Bogsten m.fl.: Synundersöking av vuxna personer med utvecklingsstörning, FoUenheten, Stockholms Läns Landsting (33 s.) Deborah Kendrick: Teachers who are blind or visually impaired, AFB Press, USA, 1998 (152 s.). Første del af en ny serie om erhvervsmuligheder for synshandicappede, Jobs that matter. Hver bog i serien sætter fokus på en udvalgt faggruppe gennem interview med synshandicappede, som er erhvervsaktive inden for det pågældende område. Telecommunications Guidelines for accessibility, Royal National Institute for the Blind, London, UK, 1999 (16 s.) Toy Catalogue: Over 100 recommended toys for blind and partially sighted children, 1999/2000, Royal National Institute for the Blind, London, 1999 (26 s.) Kristina Bilius: Vardagstips för synskadade, SRF Rehab, Uppsala, Sverige, 1998 (104 s.) Verbesserung von Informationen im öffentlichen Raum. Handbuch für Planer und Praktiker, Bundesministerium für Gesundheit, Bonn, 1996 (143 s.) Terry Knight: Videos and films on blindness, Royal National Institute for the Blind, London, 1999 (34 s.). Fortegnelse over videoer, film og andre AV-materialer om alvorlig synsnedsættelse. Synshandicap 4/1999 7

8 Postbesørget blad (0900 KHC) Set og sakset Nyt handicappolitisk udvalg Regeringen har i november nedsat et tværministerielt udvalg, der skal sikre koordination af regeringens handicappolitiske tiltag. I udvalget sidder ministrene for flg. syv områder: By og bolig, Finans, Social, Kultur, Trafik, Forskning og Arbejde. By- og boligminister Jytte Andersen er formand for udvalget. Arbejdet baseres på FN s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap. I første omgang vil der især være fokus på regel nr. 5, som handler om handicappedes adgangsforhold. Initiativet og udvalgets konkrete sammensætning hilses velkommen af DSI, De Samvirkende Invalideorganisationer. Man kan læse mere om By- og boligministeriets initiativer på området på ministeriets hjemmeside Her finder man bl.a. ministeriets nyhedsbrev Tilgængelighed, som kan læses som enten pdf-fil eller som html-fil. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om året. Det seneste nummer er netop udkommet og rummer nyt om bl.a. nye publikationer, konferencer og om nye initiativer i stat, amter og kommuner. På findes også andre links til tekster, organisationer og debatforum om emnet tilgængelighed. (KILDE: DSI pressemeddelelse og Sjældne handicap på WWW Center for Små Handicapgrupper har nu fået egen Internetserver og har i den forbindelse også udbygget deres hjemmeside med nye tilbud. Hjemmesiden indeholder bl.a. en samling af baggrundsartikler, der behandler tværgående emner vedrørende sjældne handicap. Under overskriften Sjældne handicap findes en oversigt med online beskrivelser af ca. 150 syndromer. Ud over selve beskrivelsen indeholder artiklerne adresser på og/eller links til andre relevante steder. Hjemmesiden findes på: KILDE: Sjældne Handicap Sagsanlæg for utilgængelige hjemmesider Den amerikanske internet-udbyder AOL (America Online Inc.) er blevet sagsøgt, fordi dens online-tjeneste er utilgængelig for blinde. Det er organisationen National Federation of the Blind (NFB), der har anlagt sagen med støtte i den amerikanske handicaplov ADA (Americans with Disabilities Act). ADA foreskriver, at virksomheder og organisationer skal foretage rimelige tilpasninger for at sikre handicappedes adgang til deres faciliteter. Loven har tidligere kun været anvendt på tilgængeligheden af fysiske faciliteter men NFB hævder, at den også må gælde for ikke-fysiske steder som fx en hjemmeside. NFB har på landsplan medlemmer. AOL beklager sagen og oplyser, at de p.t. arbejder på at løse de konkrete tilgængelighedsproblemer. Mange forventer, at AOL indgår forlig for at undgå en retssag, der kunne skabe præcedens for alle, der driver forretning på Internettet. (KILDE: New York Times og Nyhedsbrevet Synshandicap udgives af Videncenter for Synshandicap og udkommer fire gange om året som almindeligt tryk, på punkt, lyd og diskette og på bulletin-boardet IBSIS hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (omr. 10). Abonnement er gratis. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Videncenter for Synshandicap indsamler, bearbejder og formidler viden om synshandicap; centret finansieres af amterne. Redaktion: Dorte Herholdt Silver Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen Tryk: Illemann Tryk ApS ISSN Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon: , fax: E-post: visinfo@visinfo.dk Hjemmeside: Synshandicap 4/1999