Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 4 okt Ataatsimiinnerit iluatsittumik kinguneqartut ilapput

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 4 okt. 2009. Ataatsimiinnerit iluatsittumik kinguneqartut ilapput"

Transkript

1 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 4 okt Ataatsimiinnerit iluatsittumik kinguneqartut ilapput Endnu en succesfuld konference GA Kuupik Kleist apeqqarissaarneqarpoq Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsineq akuersaarpalaarnerusumik isigisariaqarparput Interview med Kuupik Kleist Vi skal se mere fordomsfrit på erhvervslivets udvikling

2 allaaserisaq pingaarneq Naalakkersuisoqatigiinnermut isumaqatigiissut siunissamut tikkuartuisoq neriorsuivallaanngitsoq Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni politik-kikkut sulinissaminnut takorluugaat akerliuffigiuminaapput. Naalakkersuisoqatigiinnermut isumaqatigiissut ulikkaarpoq takorluukkanit pitsaasunit aamma inunnit isiginneriaasinut aamma suut naleqartinneqarnissaannut isiginneriaasit pisussatut ilimanarnersut ilaallutik. Maanna pissangalluta utaqqivarput qanoq iliuusit ataasiakkaat takunissaat aamma assigiinngiiaanut tunngatillugu politik-kikkut qanoq iliuutaasussat takunissaat. Innuttaasut peqatigalugit tutsuiginartumik aqutsineq aqqutigalugu inuiaqatigiit allanngoriartortut peq qissullu sinaakkusersussavagut. (2009-miit 2013-mut naalakkersuisoqatigiinnissamut isumaqatigiissutip allarniuserneraneersoq) Allattoq, Henrik Leth, Pisortaq, Sulisitsisut Maanna qaammataaluit qaangi upput Nunatsinni politikkikkut piviusut Inatsisartunut qinersinerup kingorna tunngavimikkut al lanngortinneqarluarmata. Su li sitsi suniit tunngavissaqarluartumik su leqatigiissinnaaneq neriuutigalutigu kingumut Sulisitsi niit Naalakkersuisut pilluaqqorusuppavut. Tamannalu ilutigalugu kikkut tamaasa mianersoqqussallugit ukiuni arlalinni politik-kikkut nikiffioqqatussimasut pillugit paasinarluartumik utaqqikatassimasunut naatorsuutigineqarsinnaanngitsoq piffissaq sivikitsoq atorlugu tupinnartuliortoqarsinaanngimmat. Suliassat annertoqaat, aamma aningaasaqarnikkut pissutsit ilungersunarlutik. Taamaakkaluartoq nalunaarutigaarput isumaqataagatta piffissanngorluinnarmat inuiaqatigiittut peqqinnerup pilersinneqarnissaannut. Tamannalu aatsaat pisinnaavoq piviusorpalaartumikpolitik-kikkut ingerlatsinikkut, ungasinnerusorlu isigalugu inuiaqatigiit akornanni suliassat annertuut aaqqissuunneqassasut sukumiisumillu pilersaa ru si orneq aallaavigalugu suliassanit tulleriaaneq pisariaqartoq. Angusaqarluarusunneq piviusorsiorpalaarnerlu katutsitsigit Nunatsinni politik-kikkut angorusun neqarluarpoq aningaasaqarniarnerup imminut nammassinnaalernissaa. Anguniangaq taanna Nunatsinni Sulisitsisut tamakkiisumik tapersersorpaat. Ingammik ineriartorneq sakkortusaatigalugu sukkatsisarneqarnianngippat. Kingumut naqissuserusupparput ani ngaasaqarniarnikkut imminut nammassinnaasumik ingerlatsilersin naa neq imaaliallaannaq anguneqarnavianngimmat. Taamaammat Naalakkersuisut pineqartumut tigussaasumik saqqummiussassaat pissanngatigaagut, neriuutigigatsigu ukiuni kingullerni politik-kikkut ingerlatsinermi piviusorpalaarnerusumik aamma allanngorannginnerusumik ingerlatsisoqarumaartoq. Qinikkammi ilaat ikummatissanik qaqioraanermi aatsitassiornermilu isertitassat tungaasigut killiiusattumik neriulluataavissimammata, allaat Nunarput ukiualunnguit ingerlaneranni taakkuninnga isertitani aallaavigalugit namminiilivinnissaa anguneqarsinnaasoq. Taamatut aalajangersimalluni oqalunnerit ajun nginnersaagunit meerarpaluttuupput, ajornersaagunillu inuiaqatigiit atugarissaarnissaannik immeraanertut taaneqarsinnaallutik. Sulisitsisuni taamaattuunngilagut, taamaammat pissutsit qanoq ittuuneri takoriartigit. Nunarput u nga sinnerusoq isigalugu imminut nammassinnaasumik aningaa saqar sinnaanerminut periarfissaqarpoq, tamannali pissappat pisariaqarluinnarpoq meeqqat atuarfiini ilin niartitsinerup tungaatigut amingaa teqarnerup aaqqiiffigineqarnissaa, aamma inuit akornanni pissutsit isigigaanni inuit ulluinnarni atugaasa assigiinnginnersuaq annertuallaarluni. Aaqqiiniarnissaq sivisuumik ilungersorfiussaaq, qujanar tumillu Naalakkersuisut ajornartorsiutip qanoq ittuunera eqeersimaarfigerpasippaat: Namminersornerup atuutilerne 2 aurora

3 rani unamminartut anginerit ila gaat, Nunatta aningaasaqarniarnerata ma kiteqqinniarnissaa. Aalisarnerup naammaginartumik patajaassuseqarnerata nunarsuarmi aalisakkanik tunisassiornermi akigititat nikeraraluaqisut Danmarkimiillu ataatsimoortumik tapit inuiaqatigiit aningaasaqarnerata, taamalu Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa ukiumiit ukiumut piareersimaffiginngisamik nikerarujussuarsinnaanera pinngitsoortissinnaavai. Naalakkersueqatigiinnissami isumaqatigiissummi oqaaseqatigiit pingaaruteqarluinnartut taaneqartut aal laavigigaanni ersippoq Naalakkersuisut nalunngilluinnaraat Nunarput maannamut isertittakkaminik pisariaqartitsilluinnartoq. Pissut sillu taamaakkallartariaqartut. Toqqissisimanarporlu maanna qinik katut aqutsisut oqariartaarnerit aallaavigalugit nakutinneqarpalaanngimmata, aamma tunngavissaqan ngitsumik aningaasaqarnikkut pissaaneqalersinnaanermut pissusis samisoorpalaanngitsumik neriuuteqarpasinnatik. Nunatsinni maannatut inuussutissarsiornerata aalisarneq siuttuliullugu ukiuni aggersuni ulluinnarni inuuniarnitsinni oqilisaanissamut aningaasaqarniarneq nammattussaavaat. Nunatsinni ingerlatsinermut tapiissutaasartut ilanngunneqarpata isertitaasartut pi ngaaruteqassusii annikigineqarta riaqanngillat! Nunattalu avammut tunisamigut aamma avataaniit pisiamigut nikingasuussutaa annertoorujussuaq qiviaraanni tassanngaan nartumillu Royal Greenlandimut tapiisariaqarneq ilanngukkaanni aningaasaqarniarnikkut suk kasuumik aaqqiiniarsinnaaneq ajornanngitsuujunnaarpoq. Allannguutit piviusuusut Isumalluarnerpulli annaanaveersaar tigu. Periarfissat ilagaat Nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnissaanut periarfis sagis saarnerusinnaaneq. Inuussutissarsiornermut atatillugu taamaallaat tulleriiaaniartoqassanngilaq aat sitassiornermut aamma alumiiniummileriffissamut tunngatillugu, tulleriiaaffigineqassapputtaaq inuus sutissarsiutit pioreersut. Sulisitsisut upperilluinnarpaat inuussutissarsiutini pioreersuni nukippassuaqartoq suli takuneqarsimanngitsunit, pitsaasumik atugassaqalernissamut utaqqiinnartut. Tamatumun nga atatillugu naalakkersueqatigiinniarluni isumaqatigiissumi oqaa seqatigiit uku malunnaateqarluarput: Namminersorlutik aallarnisaasut ingerlatseqatigiiffiillu inger latsivinnik pilersitsigaangata, aallarnisaajumassuseqarneq siumu karnerlu inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut iluaqutaasartoq qularnaarumallugu, ingerlatseqatigiiffiit suliffeqarfiillu pisortanit pigineqartut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluuniit unammissangilaat. Oqaaseqatigiillu arlalinnguit kingorna allassimasoqarluni: Suliffeqarfinni tamani suliamik ilinniagalinnik siulersuisoqarnissaq pingaartinneqarpoq. Oqaaseqatigiit taamatut ittut siusinnerusukkut tusartareersimavagut, maannakkulli neriuutigaarput upperalugulu oqaaseqatigiiusut tu nuliaqutaqartinneqartut aamma nuannataarnerup nalaani politikkik kut nalunaarutaannaanngitsut. Maanna pissangalluta utaqqivugut oqaaseqatigiit atukkat timitalerneqarnissaannut. nitz photo irisager.gl aurora

4 L e d e r En frem koalitionsaftale der peger - uden at love for meget Det er i store træk svært at være uenige med Naalakkersuisut s visioner for de kommende års politiske arbejde. Landsstyrekoalitionsaftalen er fyldt med gode visioner og positive udmeldinger vedr. perspektiver, menneskesyn og værdigrundlag. Nu venter vi spændt på at se de konkrete, politiske udspil på en lang række områder. Sammen med befolkningen vil vi med et solidt lederskab skabe rammerne for et sundt samfund i forandring (Fra indledningen til koalitionsaftalen for ) Af Henrik Leth Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening Det er nu flere måneder siden, landstingsvalget flyttede godt og grundigt rundt på den politiske virkelighed i Grønland. Idet vi håber på et godt og konstruktivt samarbejde, vil Grønlands Arbejdsgiverforening endnu engang ønske Naalakkersuisut tillykke. Samtidig vil vi advare alle mod i let forståelig utål modighed efter års politiske tomgang at forvente mirakler på rekordtid. Opgaven er stor, og de økonomiske realiteter barske. Men vi kan kun erklære os enige i, at det er på høje tid at skabe et sundt samfund. Det sker imidlertid kun ved at føre en realistisk politik, hvor de store samfundsopgaver tilrettelægges på langt sigt og prioriteres efter grundig planlægning. Lad os forene ambitioner og realisme Det er et stort politisk mål for Grønland at blive økonomisk selvbærende. Det er et mål, som Grønlands Arbejdsgiverforening bakker 100% op om. Navnlig hvis man ikke forcerer udviklingen. For det skal endnu engang understreges, at fuld økonomisk selvstændighed ikke kan ske i et snuptag. Derfor er vi spændte på Naalakkersuisut s konkrete udspil på dette område, da vi håber, man vil føre en mere realistisk politik end de skiftende udmeldinger, vi har hørt gennem de senere år. Her har visse politikere jo i nærmest euforisk optimisme over forventede indtægter fra olie og minedrift bekendtgjort, at Grønland kunne opnå fuld selvstændighed i løbet af ganske få år. Disse påstande var i bedste fald naive eller i værste fald udtryk for, at man var parate til at spille hasard med befolkningens velfærd. Det er vi ikke i GA, så lad os derfor se virkeligheden i øjnene. Grøn Aurora nr ISSN Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut Redaktion Henrik Leth (akisuss.), Jens K. Lyberth, Ellen Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen. Layout Ivalu Risager. Naqiterisoq Tryk Naqitat. 4 aurora

5 land har på sigt muligheder for at opbygge en mere selvbærende økonomi, men det forudsætter blandt meget andet, at vi får rettet op på det uddannelsesmæssige efterslæb i vores folkeskole og på den alt for store, sociale ulighed. Det kræver et langt, sejt træk, og det ser da heldigvis også ud til, at Naalakkersuisut er fuldt bevidste om denne problemstilling: En af de største udfordringer, vi har efter indførelse af Selvstyre er at få den grønlandske økonomi tilbage i balance. Takket være en stor og relativ stabil fiskerisektor (trods svingende verdensmarkedspriser på fiskeprodukter) og bloktilskuddet fra Danmark, bør samfundsøkonomien, og dermed også Landskassens regnskab, ikke udvise store, uforudsete udsving fra år til år. Med denne nøglesætning fra koalitionsaftalen bekræfter Naalakkersuisut, at man er fuldt bevidst om den fortsatte afhængighed af Grønlands nuværende indtægtskilder. I hvert fald indtil videre. Det er betryggende, at den nye politiske ledelse ikke lader sig forblinde af luftige forhåbninger om urealistiske genveje til økonomisk magt og vælde. Det er Grønlands nuværende erhvervsliv - med fiskeriet i spidsen - der også i de kommende år skal skabe de økonomiske forudsætninger for øget velfærd for de mange. Sammen med bloktilskuddet, som vi skal passe på med at undervurdere betydningen af! Ikke mindst set i lyset af et voldsomt underskud på betalingsbalancen, der kombineret med det pludselige tilskud til Royal Greenland - ikke just har gjort det lettere at foretage en hurtig, økonomisk genopretning. Reelle forandringer Men lad os ikke miste modet. En af vejene er, at erhvervslivet får bedre muligheder for at udvikle sig i Grønland. Her skal ikke blot prioriteres kommende aktiviteter inden for for eksempel minedrift og aluminiumsproduktion, men i høj grad også vores eksisterende virksomheder. Det er GA s overbevisning, at der i vores erhvervsliv gemmer sig masser af store, skjulte kræfter, der blot venter på at få fair betingelser for at udfolde sig. I den forbindelse falder endnu en passus fra koalitionsaftalen i øjnene: For at sikre det initiativ og den fremdrift, der tilflyder samfundsøkonomien, når private iværksættere og selskaber etablerer virksomhed, skal offentligt ejede selskaber og institutioner hverken direkte eller indirekte konkurrere med disse. Og få linjer senere: Der lægges vægt på professionelle bestyrelser i alle virksomheder. Vi har ganske vist hørt det før, men denne gang håber vi - og tror på at der er tale om mere end tomme, politiske erklæringer ved festlige lejligheder. Denne gang venter vi med spænding på, at der kommer realiteter bag ordene. nitz photo irisager.gl aurora

6 Kuupik Kleist apeqqarissaarneqarpoq Inuussutissarsiornikkut ineriartortitsineq akuersaarpalaarnerusumik isigisariaqarparput Kikkut tamarmik ersarinnerusumik inuiaqatigiinni kikkut sunit nammataqassanersut ersarinnerusariaqarpoq, aamma inuussutissarsiorlutik ingerlatsisut akornanni. Peqatigalugulu namminersorlutik inuussutissarsiortut annertunerusumik inuussutissarsiorluni ineriartortitsinermi sianigineqarlutillu peqataatinneqassallutik, taama Naalakkersuisut siulittaasuat, Kuupik Kleist Aurora-mut oqarpoq. Allattoq, Finn Jørn Jakobsen Annilaanngatigissanngilarput inuus sutissarsioriaatsit ilaat atatiinnarneqarsinnannginnerat, tamanna mi nunarsuarmi inuusutimminnut qaninneruleriartuinnartutut pissutsit aamma nutaaliorluni inooriaaseqarnerup kingunerimmagu. Nutaalianimmi pilersitsisinnaanngikkutta aatsaat eqqarsarnartoqartitsisariaqarpugut, aatsaammi nu taa li ornik kut suliffinnit nutaanit pilersitsisin naasoqarmat, taama Kuupik Kleist ersarissaavoq. Siulitta allan nguutinut naleqqussarsinnaaner mut pikkoriffeqarnerat sutigut tamatigut ilinniarfigisariaqaraluarpar put, Nunatsinnimi inuuniarnermit tunngaviusut allanngorartuujuarsimammata. Quassunnguami naapippugut kaf fertalerlugu, illumi Namminersorlutik Oqartussat Naalakkersuisuni ilaasortanit atorneqarsinnaasumi. Tassani iluatsitsivunga Naalakkersuisut siulittaasuata ullorsiutaa ulikkaaqqangaluaqisoq nalunaaquttap akunnera ataaseq periarfissinneqarpugut. Naalakker suisut siulittaasut Geneve-meeq qammivoq, tamatumalu kingorna Køben havn-imi arlalinnit ataatsimeeqate qartarsimalluni. Pilersaarutaasimagaluarpoq ilaquttani ilagalugit ullualuit suliffinngiffeqartussaasoq, kisianni taamatut pisoqarsinnaa simanani. Naamik, aamma maanna sulinngiffeqalaarnissaq iluatsinngilaq, qungujulluni taama oqaaseqarpoq. Inuiannit sullissinermut atatillugu qinikkallu akornanni suliassanut tunngatillugu sulinngiffeqarluni pilersaarutit aamma qasuersaarluni uninngaarfissat atuutinngillat, qujanartumilli ilaquttama pissutsit paasilluartarpaat. Suut tamarmik misissoqqissaarneqassapput Oqaloqatigiinnermi sammineqarput suliassat annertuut junip aappaani qinersinerup kingorna Naalakkersuisut ingerlatilersimasaat, qi nersineq kinguneqartoq qinikkat tungaatigut amerlanerussuteqarner mik nutaamik pilersitsisoq, tamannalu kinguneqarluni Nunatsinni politik-kikkut suliaqarnermi nutaarsiulernermi. Aap, saatsinniipput ajornartorsiutit assigiinngitsut annertuujusullu, taama Kuupik Kleist oqaaseqarpoq. Siullertut aningaasaqarniarnikkut ajornakusoorfiuvoq, taamaat toqaraluartorlu Nunattalu karsiata isumaannaattooqqilernissaa aaqqiiffigisariaqarparput. Aammattaaq oqallisigisariaqarlutigu susassaqarfeqarfiit assiigiinngitsut ajornartorsiutinut assigiinngitsunut tunngatillugu akornerminni qanoq sunillu pisussaaffeqassanersut. Taane qarsinnaapput inuussutissarsiortut qanoq inissisimassanersut, aam ma aaqqiiffigisariaqarlutigit eqqartuussiveqarfimmut tunngasut, pisortaqarfiit assigiinngitsunut tunngasut, peqqinnissaqarnermut tunngasut, ilinniartitaanermut tunngasut. Eqqaaneqartullu tamarmik aaqqiiffiusimarpalaarnerusariaqarput aamma nammineerlutik ingerlanerat pitsaanerusariaqarluni. Taamaammat suut tamarmik misissoqqissaarneqassapput. Ilaatigut ileqqaarfiusinnaasunik ujarlernermut ata tillugu, kinguneqarluarnerusumik ingerlatsisoqarnissamut atatillugu, aamma nalilersorniarlugu aaq qiissutsit atorneqareersut suli naleqquttuunersut, aamma immikkoortukkaat ataasiakkaartut akornerminni qanoq susassaqaqatigiissanersut. Assersuutigisinnaavara uanga pisortaqarfinni piffissaq annertooq 6 aurora

7 lerseqqissallugu atuutsissallugulu piginneqatigiiffiit ulluinnarni ingerlanneqarnerannut atatillugu sumilluunniit aalajangiisussat qanimut pisussaaffeqartut aalajangiisuusarnissaat, aamma siulersuisut pisortaqarfiillu isumagisassaat piginnaasamikkut piukkunnassusimikkullu ajukkunnanngitsunit nammattuulernissaat. Piginneqatigiiffiit angisuut oqartussanit pigineqartut eqqartortillugit puigussanngilagut piginneqatigiiffiik namminersortut ingerlataat, taakku inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinermi eqqumaffigineqassammata. Suliffeqarfiit taamaattut annertusiartuinnartumik inuiaqatigiinnut pingaaruteqariartorput. Qinikkatut suliaqartut soqutigisaminnut ataasiakkaanut aamma ulluinnarni ingerlatanut ataasiakkaanut akuleruttussaanngilaat pilersaarutinulli qulequtaanerusunut aamma tulleriaagassanut akulerussinnaallutik, inuiaqatigiit tamarmiusut taamaammallu inuussutissarsiorneq tamarmiusut ineriartortitsinissaminnut tunngavigisinnaasaat. Akulerukkaanni pineqassapput siunissamut ungasinnerusumut tunngasut, pilersaarutit eqqarsaatigilluarsimasat, kikkut tamarmik isummersorfigisinnaasaat, aamma suliffeqarfiit piginneqatigiiffiillu tatigalugit aningaasaliiffigisinnaasaat. Oqaatsit allat atorlugit ilinitz photo atorneqartoq suliffeqarfimmi oqartussat pigisaanni siulersuisuunertut suliaqarnerluni. Soorunalimi ilisimasaqarfigereersimavara Nunatta karsia piginneqatigiiffinnut an nertuumik pituttorneqarsimasoq, tupannartilluguli ulluinnarni susassaqaqatigiinnerit taamak qanitsigalutillu annertutigimmata. Pissutsit taa maattut pissusissamisuun ngillat. Nunani killerni kikkulluunniit oqartussaaqataanerinit ingerlatseriaaseqarfiusuni tunngaviusumik eq qarsarnartoqarpoq aningaasa qar nikkut ingerlatsiviit aamma qinikkatut suliaqarnerit imminnut taa mak qanitsigippata. Uannut pi ngaa ru teqarpoq Naalakkersuisut tun ngaviusumik isummertariaqartut oqartussat suliffeqarfinni qanoq sunniuteqassanersut. Naatsumik oqaatigalugu piginnittuuffiit tamaa sa sukumiisumik misissuiffiginiar pagut, taamaaliornikkut takulluarsinnaalissagatsigu piginneqatigiiffiit ataasiakkaat siunissami qanoq pitsaanerpaamik ineriartorsinnaa nerat. Nunarsuaq tamakkerlugu ani ngaasaqarniarnikkut ajornartorsiunerup ajornartorsiutit ersarinnerutilerpai, Nammineernerlu siunissami qanittumi atuulluassappat, atuulluassallunilumi!, pisariaqarluinnarpoq piginneqatigiiffigut isaa titsi nis sa minnut pitsaanerpaanit pe ri arfis sa qartariaqartut, isertitanit siuinissami nappatigisinnaasatsinnit. Arlaatigut pisoqassaaq Isumaqarpungattaaq piginneqatigiiffiit ataasiakkaat pigineqarnerinut tunngatillugu akuersaarpalaarnerusumik isigisariaqarigut. Piffissap ingerlanerani aporaaffiit aaqqitassaqaqatigiiffiillu aaqqiiffigisariaqarpagut. Maannalu siunissamiluunniit qanoq piginnittoqaraluarpat pisariaqartipparput ammasumik oqallinnissaq qanoq iliorutta sulisut, piginneqatigiiffiit, innuttallu piginneqatigiiffiit piunerannit pisariaqartitsisut ineriartortitsinermi atugassaat pitsaanerpaat angusinnaavagut. Nunami najukkatsinni, siammasissumik innuttaqarfiusumi aamma sinerissami ajor na kusoortumik agguataarfiusumi, pinngit soorani inuiaqatigiit akornini isu magisassaqarpoq, soorlu nukkiornermut tunngasut aamma inui a qatigiinni tamanut iluaqutissanik atortulersuutinut tunngasut pingaaruteqarluartoqartillugu politik-kikkut aaqqissuusseriaaseqarnissaq pi sariaqarluinnarpoq. Assersuutiga lugu ersarissumik oqarlanga: Iso rinnippalaartumik isummissaagut piginneqatigiiffiit oqartussanit pi nineqartut namminersorlutik inger latsisunut unammillerpata, nam minersortut isumagisassat inger lakkusuppatigit aamma taamatut kivitsisinnaappata. Naalakkersuisunillu pingaaruteqarpoq pi aurora

8 magissanngilarput ullormiit ullormut allannguisarnerit Naalakkersuisuni ingerlateqqiinnarneqassasut, taama naqissuserlugu oqaa seqarpoq. Inuussutissarsiutinut nutaanut tunngaviussapput ungasinnerusoq isigalugu aaqqiinerit, tulleriiaanerit pimoorussat, soorlu aatsitassiornermut atatillugu, kisianni aallaaviussallutik imminut nammassinnaasumik ingerlatsineq aningaasaqar nikkut, inuit isumagineqarnerannut tunngatillugu, avatangiisinut tunngatillugu tamakku iliuusini qitiutinneqassapput. Aammalumi ilinniartitaaneq, Kuupik Kleist piumassuseqarpalaarluni ingerlaqqippoq. Inuussutissarsiutit aamma ilinniartitaaffiit tasiorlutillusooq ineriartortinneqassapput, inuiaqatigiinnut pingaaruteqatigiiginnaratik, imminnut pinngitsoorsinnaannginnamik. Tamakkununngattaaq atatillugu peqataasut tatigaakka. Peqataajumassuseq sunneeqataajumassuserlu annertusiartortoq misigisimavara, tamakku uannut ilorrup tungaanut ingerlanermut tikkuartuutaapput, aamma suliffeqarfiit inuussutissarsiortullu kattuffii inuiaqatigiit akornanni oqallinnermut peqataaneri. Malugisimavaralu Naalakkersuisut tunngavissaqarluartumik Sulisitsisut oqaloqatigisaraat. Tamanna isumaqanngilaq sutigut tamatigut isumaqatigiittugut, oqaloqatigiissinnaanerli immitsinnullu ataqqeqatigiinnerput pingaaruteqarpoq. Ataatsimut isigalugu ammasumik isornartorsiorpalaartumillu oqallinneq pilersitsissaaq kikkut tamat oqartussaaqataanerannut eqeerfigineruneqariartorneranut, tas sungalu atatillugu kissaatigaara Nunatsinni tusagassiorfiit inuiaqatigiinnut tunngatillugu pingaarutilinnut itinerusumik sammisaqassasut. Ilaatigut kikkut sunit pisussaaffeqarneri ersarinninngortinniarlugu, aamma sammineqartut innuttat paa siuminartinnerussammatigit. Ullumikkut pissutsit imaapput oqartussaaffeqartut assigiinngitsut qassutaasatut imminnut akuleriititertutut isikkoqarlutik, pissutsillu taamaat tut inuiaat malinnaasinnaanerinut killilersuillutik, aappaatigut oqaa tigiuminaassilluni kikkunnut piginnaaneqarnissaannut piumasaqaatit suunersut aamma kikkut sunut akisussaaffeqarnersut nalunartarluni. Aap, allaat misigisarsimavara ersernerlutsinneqartoq Naa lakkersuisut aamma Inatsisartut suut pisussaaffigineraat. Paasissutissiinikkut ajornartorsiuteqarpugut kikkut tamat oqartussaaqataatillugit pissaanerup pingasunut agguarneqarluni tunngaveqarnera nalornisisigineqarpat, taama Kuupik Kleist tikkuartuivoq. Inissianit sanaartorneq, aalisarneq aamma nunap immikkoortuini ineriartorneq Oqaatigeriikkattut ajornartorsiuterpaaluit pingaaruteqartut amerlasuut suliassaraagut, Naalakkersuisut siulittaasuat ingerlaqqippoq. Taamaammat tupinnartuliornissanit neriorsuuteqarsinnaanngilanga, tassami tunngaviusumik aaqqiissuutaanerit allanngortiternissaat ukioq ataatsip marlulluunniit ingerlanerini piviusunngortinneqarsinnaanngimmata. Nunatsinni inuiaqatigiit akornanni akunnattoorfissarpassuaqarpoq, pissutsinut suli ajornakusoortitsilerulersitsisumik. Akunnattoorfiusinnaasut ilagaat ine qarniarnermut pissutsit aamma sulisinnaasut sulisussaaleqiffiusunut nuukkusussuseqarneq. Sumiiffinni inissaqarfiulluartuni suliffissaqanngilaq imaluunniit annertunngit sumik suliffissaqarpoq, sumiiffinnilu sulisinnaasunit amigaateqarfiusuni inissaaleqisoqarluni. Taamaalisukkut illoqarfinni annerusuni inissiarpassuit pitsaassusaat ajorluinnartarpoq, taamaakkaluartoq initoqqat ingutsiinnarsinnaanngilagut tamatumalu nalaani najugaqartut anisiinnarlugit. Taamaalisukkullu sulisinnaasut inuussutissarsiornikkut ineriartorfiusunut nuuginnarsinnaanngilagut, nuuttussat nuuffissaminni inissaqanngippata. Ajornartorsiutitut taaneqarsinnaasut aaq qiiffiginissaat piffissamik atuisussaavoq, maannalu isigaagut sanaartornermut sanaartugassalerinermullu tunngasut, ukiunilu aggersuni inissianit attartugassanit sanaartorneq pingaartinniarparput, taamaaliussalluta sumiiffinni taamatut sanaartornissamut pisariaqartitsiffiusuni, sumiiffinni inissianit pitsaasunit pisariaqartitsiffiusuni, aamma inuit akilersinnaasaannit. Aammattaaq annertuumik nutarterissaagut, iluarsartuissaagut nutaan ngorsaallutalu. Aamma pineqar tunut atatillugu ungasinnerusoq isigalugu pilersaarusiornissaq pingaa ruteqarpoq, najoqqutassanit er sarissunit tikkuaasoqassalluni su liffiit qanoq iliuuseqarnissaminnut atorsinnaasaannik. Inissianik sanasussat aamma sulisussarsiortussat atorsinnaasaannik. Naalakkersuisuni siunniupparput nunap immikkoortukkaartumik pingaarnernit pilersaaruteqarnissaq. Nakuniarneruffigisariaqarparput nunap immikkoortukkaarlugit ineriartortitsineq, illoqarfiit nunaqar fiilluunniit ataasiakkaarlugit ineriartortinneqarnissaat isiginiaannarnagu. Anguniarlutigu pilersaarusiornerup imminut ataqatigiinnerunissaa. Tamatumunnga atatillugu ungasittorsuunngitsukkut kommunet allanngortiterneqarneri siuariarnertut isigisariaqarpagut, tamatumunngalu atatillugu katiterinerit amerlasuut kingunerisaanit suliassat piffissamik annertuumik pisariaqartitsipput. Suli aalisarneq Nunatsinni inuus sutissarsiutit pingaarnersaraat, qanorluunniit nunap pisuussutaanit atuisinnaanermut ilimanar 8 aurora

9 toqaraluarpat, ukiuni aggersuni amerlasuuni pingaarnertut isaatitsivigisussaavarput. Taamaammat aalisarneq pillugu inatsit nutaaq inaar neqartariaqarpoq, aalisarnermillu soqutigisaqartut peqatigalugit sammisaq iternga tikillugu oqaluuserisariaqarparput, anguniarlugu siu nissami atorluarsinnaasumik qulakkiisumillu aaqqiissummit pilersitsisinnaaniassagatta. Tusaatissatut tigusariaqarparput pinngortitap pilersitai aallaavigalugit inuussutissarsiutit allanngorarfiusinnaasut. Ukiuni kingullerni tunisatigut akiusut aamma tunisassianit piumasaqarnerit nunarsuarmi aningaasaqarniarnerup allanngorarneranit siusinnerusumut naleqqiullugu sungiusimasatsinnit kalluataarneqarnerorpasimmata. Angulluarusuppar put aaqqiissuusineq nutaaq pilersissallugu, kinguneqassasoq inuus sutissarsiuteqatigiit piviusut aal laavigalugit qanoq iliuuseqarsinnaanngorlugit, pissutsit uagut allan ngortissinnaanngisavut piviusut aallaavigalugit. Meeqqat, ilinniartitaaneq, ilaqutariillu Pissusissamisoortumik oqaloqatigiinnerput inuussutissartiutit pillugit ingerlanneqarpoq, taamaakkaluartoq Naalakkersuisut siulittaasuata isertuutinngilaa inuiaqatigiit akornanni suliassat torruteqqasut suut pingaartinnerunerlugit. Oqaatigeriikkattut inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnerat soqutigalugulu pingaartipparput, taamaakkaluartorli qinikkatut suliaqarnitsinni meeqqat atugaat, ilinniartitaanerit pitsaanerusut, ilaqutariit atugaanit sanngisaanerlu pingaarnerusutut isigaagut. Naatsorsuutigaaralu inuussutissarsiortut aamma uattut isumaqatiginnissasut. Ilinniagaqarnermi sunit tamanit pingaarnersaavoq. Qaffasissumimmi ilinniagaqarneq aamma tunaartaqarluartumik piginnaasanit ineriar tortitsineq aningaasaqarnikkut inunnillu isumaginninnermi ajornartorsiutitsinnut qaangiinissamut matuersaataapput. Ilinniartitaanermi aaqqissuussaareersuni annertunerusumik ani ngaa saliin nis sap saniatigut pikkorinneruffigisariaqarparput inuusuttut ilinniagaqarnerminnut tamakkiine rusu mik inaarsisarnissaat. Oqaatsit allat atorlugit qulakkeerniassavarput aningaasaliissutigut taamaal laat kinguneqassanngitsut ilinniagaqarsimanngitsut amerlanerulernerinnaanerannit. Tassunga atatillugu nuannaarutigaara kalaallit ilinniagaqartut peqatigiiffiat Qallunaat Nunaanniittoq, Avalak, misissuisimasoq ersitsitsisumik minnerpaamik 90%it siunertarigaat ilinniaga qarsimanertik Nunatsinni atussallugu. Pingaaruteqarluinnarpoq Qallunaat Nunaanni nunaniluunniit allani ilinniagaqareernerup kingorna uternissap pilerinartuunissaa. Ta man nalu anguniarlugu suliniuteqarpugut. Oqaloqatigiinnermi uani samminerusimavagut ajornartorsiutit atuk kavut, kisianni tamakkunun nga ikkarlissanngilagut. Aaqqittariallit soo runami aaqqinneqassapput, siusinnerusukkut eqqaariikkattut inuiaqatigiit akornanni tunngaviusumik allanngortitassat piffissamik pi sariaqartitsipput, ingammik aningaasaqarniarnikkut ajornartorsiuffiup nalaani aamma taama siammasitsigisumik najuga qarfeqar tigisumi. Illuatigulli qu la rinngilara qinikkatut naleqquttumik suliniuteqarnitsigut ukiuni agger suni siuariarnermik malugisaqarumaartugut. Nunarput periarfissanik ulikkaarpoq, maannalu isuma gis sa var put nukiit atorneqartussat ipararneqarnissaat ilinniartitaanermut atatillugu, inunnit isumaginninnermut atatillugu, piorsarsimassusermut atatillugu aamma inuussutissarsiornermut atatillugu. Siulitta kinguaariit piumassuseqarluarlutik ingerlatsisimanerat inuttut nassaareqqissagipput. Taava angusat takkussulissapput. Aaqqiiniarnerli ilungersunartuussaaq sivisullunilu, sumillu tamaniit tapersersorneqarnissarput pisariaqartillutigu. Innuttaavugut amerlanngitsut, taamaammat ataqati giittariaqarluta politik-kikkut, inunnik isumaginninnikkut, piorsarsimassutsikkut killiliussat akimorlugit peqatigiittariaqarpugut, ukiummi qu likkaartut arlallit ingerlaneranni kingunerluttumik politik-kikkut ingerlatsisimaneq qaangissagaanni tamanna nukippassuarnit pisariaqartitsimmat. Taamaammat innuttat nikallujuinnissaannit qinnuvigaa gut, pingaaruteqarluinnarmat qa noq iliuusissatta eqqortuunissaat, taama Kuupik Kleist naggasiivoq. aurora

10 Interview med Kuupik Kleist Vi skal se mere fordomsfrit på erhvervslivets udvikling Alle skal bidrage til en mere afklaret rollefordeling i samfundet, også erhvervslivet. Samtidig skal de private virksomheder i højere grad tilgodeses i den erhvervsmæssige udvikling, siger Naalakkersuisuts formand, Kuupik Kleist, til Aurora. Af Finn Jørn Jakobsen Vi skal ikke være så bange for, at enkelte erhverv ikke længere kan bestå, hvilket er et vilkår i alle moderne samfund i den globaliserede verden. I virkeligheden bør vi være langt mere betænkelige, hvis vi ikke kan få nye til at opstå og dermed blive i stand udvikle nye beskæftigelsesmuligheder, understreger Kuupik Kleist. På mange måder skal vi måske blive bedre til at tage udgangspunkt i vores forfædres omstillingsevne, da livsvilkårene i Grønland jo altid har været omskiftelige. Vores møde finder sted over en kop kaffe på Østerbro, i den ejendom hvor Grønlands Selvstyre har en lejlighed til rådighed for medlemmer af Naalakkersuisut. Her lykkedes det at finde en lille times tid i landsstyreformandens hårdt bookede kalender. Han har netop været i Geneve og efterfølgende haft en række møder i København. Egentlig var det meningen, at han skulle have holdt nogle dages ferie med familien, men det blev ikke til noget denne gang. Nej heller ikke denne gang, smiler han. Påtrængende samfundsmæssige og politiske problemer kender ikke noget til ferieplaner og hviletidsbestemmelser, men heldigvis forstår familien min situation. Alt bliver finkæmmet Samtalen kredser om de store opgaver, Naalakkersuisut er i gang med efter valget den 2. juni, der som bekendt førte til et nyt, politisk flertal og dermed en ny politisk dagsorden for Grønland. Ja, det er et omfattende problemkompleks, vi står overfor, fortæller Kuupik Kleist. For det første er det hårde tider rent økonomisk, og vi skal have genoprettet landskassens soliditet. Men derudover skal vi have debatteret nogle grundlæggende problemstillinger i relation til, hvilke roller de forskellige instanser i samfundet skal have i forhold til hinanden. Det gælder erhvervslivets rolle, men vi skal også sikre, at for eksempel retsvæsenets, de forskellige forvaltningsenheders, sund hedsvæsenets og uddannelsessystemernes stilling bør være langt mere afklarede og selvstændigt fungerende. Derfor bliver alt i det offentlige regi finkæmmet. Dels med henblik på at finde besparelser og effektiviseringer, men også for at vurdere, hvor hensigtsmæssige systemerne er i dag, og hvilke relationer, de enkelte enheder skal have til hinanden. For eksempel føler jeg, at jeg selv og mit departement bruger meget tid på at fungere som en slags overbestyrelse for de offentligt ejede virksomheder. Jeg var naturligvis klar over, at landskassen har voldsomme bindinger til disse selskaber, men det overraskede mig faktisk, at forbindelserne i det daglige er så tætte. Det er ikke hensigtsmæssigt. I et vestligt demokrati er det principielt betænkeligt, at der er alt for tætte bånd mellem de økonomiske fødekæder og det politiske liv. Derfor er det meget magtpåliggende for Naa lakker sui sut at revurdere hele holdningen til det offentliges rolle i vores virksomheder. Vi vil kort sagt gå samtlige ejerskaber grundigt igennem, så vi får et samlet overblik over, hvordan de enkelte selskaber bedst kan udvikle sig i fremtiden. Finanskrisen har gjort, at disse pro irisager.gl 10 aurora

11 blemstillinger bliver trukket tydeligere op, og hvis selvstyret skal få reel mening i en overskuelig fremtid og det skal det! er det en forudsætning, at vores virksomheder får optimale betingelser for at generere den indtjening, vi alle skal leve af i fremtiden. Noget vil der ske Jeg har i øvrigt den holdning, at vi skal se fordomsfrit på de enkelte virksomheders ejermæssige status. At vi bør opløse de konflikter og brudflader, der har fået lov til at vokse sig alt for store gennem årene. Vi skal uanset nuværende og fremtidige ejerskabsmodeller tage en åben debat om, hvordan vi skaber de bedste udviklingsmuligheder for både medarbejderne, selskaberne og de borgere, der er afhængige af deres eksistens. I et land som vores, med en spredt befolkning og en besværlig geografi, vil der være vigtige samfundsopgaver inden for for eksempel energiforsyning og infrastruktur, hvor en politisk regulering er en forudsætning. Men lad mig sige det helt klart: Vi vil se kritisk på, hvis offentlige selskaber fx konkurrerer med private på områder, hvor sidstnævnte vil og kan varetage opgaverne. Og for Naalakkersuisut er det en opgave at genskabe og fastholde armslængdeprincippet i relation til virksomhedernes driftsmæssige beslutninger, så disse overlades til kompetente, professionelle bestyrelser og direktioner. Når vi taler om de store, offentligt ejede selskaber, må vi ikke glemme de mange private virksomheder, som også skal tilgodeses i den erhvervsmæssige udvikling. Disse virksomheder betyder mere og mere for samfundet. Det politiske niveau skal hæve sig op over snævre interesser og driftsmæssige detaljer og koncentrere sig om de overordnede planer og prioriteringer, som hele samfundet og dermed erhvervslivet skal udvikle sig ud fra. Og det skal vel at mærke være langsigtede, gennemtænkte planer, som alle kan forholde sig til, og som virksomhederne kan investere i tillid til. Man skal med andre ord ikke forvente, at dag-til-dag- reformer fortsætter i det nye Naalak ker sui sut, kommer det med eftertryk. Det er også en langsigtet, seriøs priorite aurora

12 ring, der skal bane vejen for nye erhverv, for eksempel inden for mineralområdet, men hvor bæredygtighed økonomisk, socialt og miljømæssigt er nøgleord. Og så naturligvis uddannelse, fortsætter Kuupik Kleist ivrigt. Erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne skal udvikles hånd-i-hånd, da de ikke alene er lige vigtige for samfundet, men er hinandens forudsætninger. Også i den retning har jeg stor tillid til aktørerne. Jeg oplever et stigende engagement, og for mig er det et sundhedstegn, at virksomhederne og de faglige organisationer blander sig i alle dele af samfundsdebatten. Jeg føler således, at Naalakkersuisut har en konstruktiv dialog med Grønlands Arbejdsgiverforening. Det betyder ikke, at vi altid vil være enige om alt, men netop dialogen og den gensidige respekt er vigtig. I det hele taget er en åben, kritisk debat en forudsætning for at udvikle vores demokratiske bevidsthed, og her kunne jeg godt ønske mig, at pressen i Grønland ville gå dy bere ned i de afgørende samfundsspørgsmål. Bl.a. for at gøre de forskellige roller mere klare og gennemskuelige for befolkningen. Som det er i dag, er alle magtinstanser vævet ind i hinanden i et enormt spindelvæv, der for det første gør det uoverskueligt for befolkningen og for det andet gør det sværere at definere kompetencer og ansvar. Ja, jeg har sågar oplevet usikre opfattelser af, hvilke ellers veldefinerede roller henholdsvis Naalakkersuisut (Landsstyret) og Inatsisartut (Landstinget) har. Vi har et informationsmæssigt problem, hvis der er tvivl om magtens tredeling i et demokratisk samfund, påpeger Kuupik Kleist. Boligbyggeriet, fiskeriet og den regionale udvikling Vi har som sagt mange vigtige problemer at tage fat på, fortsætter formanden for Naalakkersuisut. Derfor lover jeg ikke mirakler her og nu, da omfat tende strukturelle forandringer ikke kan gennemføres på hverken 12 aurora

13 et eller to år. Der er også mange dilemmaer i det grønlandske samfund, som gør tingene komplekse. Boligsituationen og arbejdskraftens mobilitet er et par af disse dilemmaer. Der hvor der er boliger nok, er der for få eller ingen arbejdspladser, og der, hvor vi har brug for mere arbejdskraft, er der mangel på boliger. Samtidig er en stor del af boligmassen i de store byer i en meget dårlig forfatning, men vi kan jo ikke bare rive gamle lejligheder ned og smide folk på gaden. Samtidig kan vi ikke flytte arbejdskraften til de erhvervsmæssige vækstcentre, hvis vi ikke kan tilbyde noget at bo i. Det tager desværre tid at løse disse dilemmaer, men vi kigger i øjeblikket på byggeog anlægssektoren, hvor vi i de kommende år satser meget på at opføre mange almene boliger de steder, hvor der er brug for ordentlige boliger, som folk kan betale. Derudover skal vi renovere, sanere og modernisere i stor stil. Også i den forbindelse er det vigtigt, at der defineres nogle klare linjer og lægges langsigtede planer, som virksomhederne kan disponere efter. Både dem, der skal bygge boligerne og dem, der skal bruge dem for at kunne skaffe flere medarbejdere. I Naalakkersuisut har vi sat os for at udarbejde regionale masterplaner. Vi bør se mere på regionernes udviklingsmuligheder frem for de enkelte byers og bygders. Simpelthen for at få mere sammenhæng i planlægningen. Her er den nyligt gennemførte kommunalreform et vigtigt fremskridt, men også her tager det tid at få tingene til at fungere efter de mange sammenlægninger. Fiskeriet er stadig Grønlands vigtigste erhverv, og uanset de store perspektiver i den kommende udnyttelse af undergrunden, vil det være vores hovedindtægtskilde i mange år. Derfor skal en ny fiskerilov gøres færdig, og vi skal have diskuteret til bunds med fiskeriets organisationer om en fremtidssikret, holdbar struktur. Vi må tage til efterretning, at vilkårene i de naturbaserede erhverv er omskiftelige. I de senere år er prisdannelserne og efterspørgselsmønstrene endvidere mere påvirkelige af verdensøkonomiske svingninger, end vi har været vant til. Det er vores ambition at etablere en struktur, der gør branchen i stand til at agere efter de forhold, som der nu engang eksisterer, og som vi ikke kan ændre på. Børnene, uddannelserne, familierne Samtalen har naturligt nok drejet sig meget om erhvervslivet, men formanden for Naalakkersuisut lægger ikke skjul på, hvilke påtrængende samfundsopgaver, der har højeste prioritet. Som jeg har sagt her, er erhvervslivets udvikling et område, vi har stor fokus på, men vores vigtigste politiske prioriteringer er børnenes vilkår, bedre uddannelser og en styrkelse af familiernes livsvilkår. Det forventer jeg egentlig også, at man i erhvervslivet er enig med mig i. Uddannelse er jo simpelthen alfa og omega. Gode uddannelser og målrettet kompetenceudvikling på alle niveauer er forudsætning for at løse både vores økonomiske og sociale problemer. Udover de generelle, større investeringer i vores uddannelsessystem, skal vi blive bedre til at fastholde de unge i hele uddannelsesforløbet. Vi skal med andre ord sikre, at vores investeringer ikke bare betyder en højere produktion af ikke færdiguddannede mennesker. I den forbindelse glæder det mig i øvrigt, at de grønlandske studerendes organisation i Danmark, Avalak, har gennemført en undersøgelse, der viser, at mindst 90% agter at bruge deres uddannelse i Grønland. Det er meget vigtigt, og vi skal sørge for at gøre det attraktivt at vende hjem efter endt uddannelse i Danmark eller udlandet. Også det arbejder vi på. Nu har vi i denne samtale beskæftiget os meget med de problemer, vi står med, men lad os ikke kun fortabe os i dem. De skal selvfølgelig løses, og det tager som sagt tid at lave grundlæggende ændringer af et samfund med en presset økonomi og en spredt befolkning. Men jeg er til gengæld sikker på, at vi med den rette politik kan skabe fremgang i de kommende år. Grønland har masser af potentiale, så nu skal vi sørge for, at kræfterne kan udfolde sig uddannelsesmæssigt, socialt, kulturelt og erhvervsmæssigt. At vi genfinder den viljestyrke, der i tidligere generationer har præget os som folk. Så skal de økonomiske resultater nok komme. Men det bliver et langt, sejt træk, og vi har brug for al den opbakning, vi kan få fra alle sider. Vi er en lille befolkning, så vi bør stå sammen på tværs af politiske, sociale og kulturelle forskelle, for det kræver hårdt arbejde at rette op på årtiers fejlslagen politik på flere områder. Derfor bliver vi nødt til at appellere til befolkningens tålmodighed, da det er helt afgørende at vi gør tingene ordentligt, slutter Kuupik Kleist. aurora

14 Oqasitoqqat ilagaat aaqqittoqassappat ajortoqaqqaartariaqarpoq. Naak piffissap ilaani allattoqarfimmi ulapaarfioqisumi ingerlatassat tamavimmik ingerlanissaat ajornakusoorsimagaluartoq, sanaartortoqarnera sulisut tamarmik isumagissaarlutik atorluarsimavaat. Det skal være skidt, før det kan blive godt, siger et gammelt ord. Selv om det ind imellem har været besværligt at opretholde samtlige funktioner i det altid travle sekretariat, har alle taget ombygningen med godt humør. ga ga Ammasumik allaffeqarfiit imatut isikkoqarput. Sådan fremtræder det nye kontorlandskab. Sulisitsisut allaffiata allanngorlugu sanaqqiineq Sulisitsisut illuat ullutsinnut naleqqussarlugu allattoqarfinngortinneqarpoq Allattoqarfik tamarmi illup quleriittut aaqqissorneqarnera alliup tullianut katersuunneqarpoq, quleriillu pingajuat ataatsimiinnernut sulisullu sutorniartarfiattut aaqqissuunneqarluni. Allattoq, siunnersorti, Ellen Arnskjold, Sulisitsisut Sivitsortumik kissaataasima voq Sulisitsisut allattoqarfiat aaqqis sorneqassasoq ulluinnarni isumagisassat siusinnerusumut naleqqiullugu pissusissamisoornerusumik isumagineqartarnissaat, illummi quleriiaani pingasunut agguataaqqanikuungatta. Inuussutissarsiutaasinnaasut assigiinngittukkaar lugit aappassaanik suliarinnittussarsioreernerup kingorna pilersaarusiat malillugit sanaartornerup allartinnissaa anguneqarpoq. Titartaasartuuvoq Jane Carlsen, Clement og Carlsen a/s-meersoq: Suliassinneqarpunga allaffeqarfik quleriiaaqatigiinni ataasiinnarmi inis sisimasussaq pilerseqquneqarluni, taamaaliornikkut sulisut assigiinngitsut piginnaasaasa ulluinnarni pitsaanerusumik atorluarneqarsinnaassammata. Qalipaatit, isummat assigiinngitsut tusaqqaassatillugit isikkulersuineq pequtillu oqallisigeqqaarnissaat naatsor suu ti gineqartarpoq, suliassamili uani tu pin nartumik isumaqatigiinnissaq qanittuaraasimavoq, taama Jane Carlsen Aurora-mut oqarpoq. Suliap ingerlanerani aqqusaagassat Sanaartornerup nalaani marlussoriarluni illup iluani nuukkallarto qarta riaqarsimavoq, nussuigallarnerillu allat pisimallutik, juunillu allartinnerani kiisami inissivittoqarsinnaasimalluni. Allatsip, Irene Hansen-ip suliap ingerlanerani suut tamaasa sumiinneri ilisimasimavai, mappit, pequtit, allaffissorlunilu atortut. Aalajangersimarpalaartumik nussuisartut allaf feqarfimmi aqussimavai Illit uunga, uku ikunga, uku inginneqassap 14 aurora

15 ga put, ukulu toqqorneqassallutik oqaa seqatigiiupput nussuinerni kingullerni atorneqakujussimasut. Pe riarfissarlu atorluarlugu Sulisitsisuni aaqqissuilluartoqarsimalluni. Ugguarnarporli toqqorsiviit allat iniminnerneqqaqqaarneqarsimam mata, taama Irene anersaaruluppoq, karserpassuit uumap allanneqarnerata nalaani suli toqqugassanit imaqartut qiviaatigalugit, tamarmillu inissivinneqarnissaminnut suli apuutinngitsut. Suli tigusassagut tamakkinngikkaluarput, ataatsimulli isigalugu inissititersimavugut. Allaffik sulisut akornini iigaqanngitsoq Nalunngikkaluarpara ukiuni makkunani allaffiit ammasut matoqanngitsut nutaarsiassatut atorneqarluartuusut, taamaakkaluartorli imatorsuunngikkaluartorli qularpunga. Naammattumik isumaliorulussinnaassanerpugut, kikkut tamarmik issiaatigalutik qarasaasiakkut allaatigalutik oqarasuaatikkut oqalunnerini, Irene nagippoq. Illuatungaatigulli nalunngilara suleqatit iluarigaat sulilluni nerriviit arlaanni ataatsimiipallalaarsinnaaneq eriniga lugulu, ajornannginnerussallunilu arlaat qarasaasialerinerup tungaa tigut ornipallalaaginnarlugu iki orneqarsinnaalissammat, imaluun niit arlaannit aaqqitassaqarpat qanoq iliupallattoqarsinnaalerluni, Irene taama nassuerpoq. Pisariaqarunanngilaq issiavitsinniit allanut nilliasarnissarput, taamaaliortassagutta suli ulloq naanngitsoq tusilarsillutalu iggiarlulissaagut, Irene illarasaarpoq Ataatsimiilluni atortorissaarutit Siulersuisut nutaat, inuit 18-usut, periarfissaqalerput illup quleriiaavisa pingajuanni ataatsimiittarfinni nu taa ni katersuunnissamut. Tassaniip put smartboard-eq, seqertaat qanittumilu allamiissut takussutikkut ataatsimeeqatigineqarsinnaalissallutik, taamaalilluni najuutinngik kaluarlutik ataatsimeeqataasinnaanngorlutik. Taamatut periarfissaqarneq Nunatsinnut naleqqulluartuuvoq. Allattoqarfik pujortarfiunngitsoq Qaammataaluit matuma siorna eqqarsaataanngitsorluunniit maanna piviusunngorpoq. Sulisitsisuni pujortartoqaqqusaajunnaarpoq. Nuum mi Immikkoortoqarfiup martsimili aalajangiuppaa ataatsimiinnerup aaqqissuunneqartas sa sut ataatsimiinnerup ingerlanerani naatsumik unikkallartoqartassasoq pujortartoqarsinnaaniassammat, taa maaliornikkut periusit nutaat pi a reersimaffigineqarniassammata. Init nutaat pujortarfiunngillat illup quleriiaat pingajuini ineeraq miki soq ataaseq eqqaassanngikkaanni, tassani pujortartartut maannaa gallartoq pujortarsinnaammata, ineeq qamilu silaannaq milluaasumit taarsersorneqartuulluni. Sulisitsisunut tikilluarit Nammineq isumaqarpugut allattoqarfeqalerluta sulilluni pitsaasunik atugaqarfiuvoq, nuannaarutigissamaarparpullu ilaasortat ininut nutaanut tikilluaqqunissaat. Louise aamma Tina allaffimmi saarlermi nutaajusumi. Louise og Tina i det nye forkontor. Sanaartornerup nalaani qaammatini arlalinni suliat isumagisariaqarsimapput, ruujorit kallerup innerullu aqqutaasa akornini. I flere måneder måtte arbejdet ske omgivet af byggerod, rør og ledninger. ga aurora

16 Ombygning i GA GA-huset forvandlet til moderne sekretariat Hele sekretariatet er nu samlet på 1. sal i GA-huset, hvor 2. sal bliver benyttet til møder og frokoststue for de ansatte. Quleriaat pingajuanni ataatsimiittarfissuaq. Det store mødelokale på 2. sal. være åbne og uden døre, men jeg er nu lidt skeptisk. Kan vi koncentrere os godt nok, når alle sidder og taler i telefon og der skal skrives noget på pc en, fortsætter Irene. Omvendt ved jeg også, at flere af kollegaerne nyder, at de lige kan tage et kort møde ved hinandens borde, eller at man lettere lige går over og hjælper med for eksempel pc en, hvis der er noget som skal ordnes, indrømmer hun. Vi øver os i ikke at råbe til hinanden fra vores pladser, for så tror jeg, vi bliver både døve og hæse, inden dagen er gået, griner Irene Af konsulent Ellen Arnskjold, GA Det har længe været et stort ønske at indrette GA s sekretariat, så alle daglige funktioner kan udføres mere hensigtsmæssigt end tidligere, hvor vi var placeret på 3 etager. Efter en ekstra udbudsrunde i fagentrepriser lykkedes det at finde håndværkere til at udføre den planlagte ombygning. Arkitekten er Jane Carlsen, Clement og Carlsen a/s: - Jeg fik til opgave at skabe et nyt kontorlandskab, hvor alle i sekretariatet blev samlet på én etage med mulighed for at udnytte hinandens ressourcer bedre i det daglige. Farver, indretning og møbler er altid diskussionspunkter, når flere meninger skal høres, men i dette tilfælde har det været forbavsende nemt at blive enige, fortæller Jane Carlsen til Aurora. Processen undervejs Under ombygningen har det været nødvendigt med ikke mindre end to interne, midlertidige flytninger, før den endelige placering i de nye lokaler kunne finde sted i begyndelsen af juni. Sekretær, Irene Hansen har haft overblik over alle mapper, møbler og kontorartikler under hele processen. Med fast myndighed styrede hun flyttefolkene rundt i huset Den skal derhen, det skal herover, det skal kasseres, og det skal til opmagasinering er sætninger, som har lydt mange gange under de seneste flytninger. Så der er samtidigt blevet ryddet godt og grundigt op i GA. Det er bare ærgerligt, at det var de forkerte arkivskabe, som blev bestilt i første omgang, sukker Irene og ser rundt på alle sine papkasser, som i skrivende stund stadig står med det store arkiv af journalsager, som venter på at blive sat på plads. - Der mangler stadig at blive leveret enkelte ting, men i hovedtræk er vi da på plads. Åbent kontorlandskab - Jeg ved godt, at det er meget moderne for tiden, at kontorer skal ga Mødefaciliteterne Den nye bestyrelse, som tæller 18 personer, har nu mulighed for at samles til møde i de nye mødelokaler på 2. sal. Med smartboard og projektor og snart også en videokonference, er det også muligt at deltage i møderne, selvom man ikke kan være fysisk tilstede. Det er jo en stor fordel i Grønland. Røgfrit sekretariat Noget, som måske var utænkeligt for blot få måneder siden, er nu blevet en realitet. GA er blevet røgfrit. Allerede i marts vedtog Nuuk Lokalforening, at møderne skulle planlægges med en kort rygepause undervejs, så man var forberedt på den nye stil. De nye lokaler er alle røgfrie - på nær et lille lokale på 2. sal, hvor de med hang til røg, indtil videre kan ryge, mens et udsugningsanlæg trækker røgen ud i det fri. Vi synes selv, at vi har fået et sekretariat med gode arbejdsforhold, og vi glæder os til at byde medlemmerne velkommen i de nye lokaler. 16 aurora

17 Greenland Expo Nunatta Nammineertunngorneranut atatillugu oqartussat pilersaarusiaasa ingerlanneqarnerisa ilaannut inuussutissarsiorneq pillugu saqqummiinermut Sulisitsisut peqataapput. Allattoq, siunnersorti, Ellen Arnskjold, Sulisitsisut Saqqummiineq piviusunngortinneqarpoq Namminersornerullutik Oqartussaasimasut Kommuneqarfik Sermersooq-llu Nunatsinnilu namminersorlutik inuussutissarsiortut suleqatigiinnerisigut. Greenland Expo Business and Investment Potential (Nunarput Saqqumisillugu Inuussutissarsiornermut aamma Aningaasaliisoqarsinnaanermut Periarfissat) qulequtaavoq Nunatsinni inuussutissarsiutit pillugit saqqummiinermut. Tikeraat ilagaat Island-ip minister-iunera, nunat assi giinngitsut aallartitaqarfii, qallunaat Inatsisartuinut ilaasortat, tusagassiortullu nunaniit assigiinngitsorpassuarneersut. Ullup ingerlanerani Nuummi innuttaasut periarfissinneqarput kommunep allaffissuani inuussutissarsiorneq pillugu saqqummiinermut alakkaasinnaanerminnut. Periarfissaq iluatsillugu Sulisitsisut saqqummiinermi peqataassutissiatik nutaat saqqummiuppaat, taakkulu suliarineqarsimallutik Nunatsinni inuussutissarsiornerup suli pitsaanerusumik Sulisitsisut saqqummiinerni peqataaffigisaanni takusassiilluarsinnaanera anguniarlugu. Greenland Expo I forbindelse med det officielle program for ikrafttrædelsen af Selvstyret i Grønland, deltog Grønlands Arbejdsgiverforening som udstiller ved en erhvervsudstilling. Af konsulent, Ellen Arnskjold, GA Udstillingen blev til i samarbejde mellem det forhenværende Hjemmestyre, Kommuneqarfik Sermersooq og repræsentanter fra det grønlandske erhvervsliv. Greenland Expo - Business and Investment Potential - var titlen på det, som blev et udstillingsvindue for det grønlandske erhvervsliv. Blandt de besøgende var bl.a. Islands statsminister, diverse landes konsuler, folketingsmedlemmer fra Danmark og mange repræsentanter fra den internationale presse. Senere på dagen fik Nuuks borgere også lejlighed til at kigge indenfor på Rådhuset til erhvervsudstillingen. GA benyttede muligheden for at afprøve et nyt udstillingsmateriale, som er blevet produceret for at synliggøre det grønlandske erhvervsliv endnu bedre, når GA deltager på messer og udstillinger. Martin ben Shalmi-ip Nalunaq Guldminen-imiit NunaMinerals-ip saqqummiiffianut kuulti kiilu ataaseq nassarsimavaa. Martin ben Shalmi havde medbragt 1 kg guld fra Nalunaq Guldminen på NunaMinerals stand. Greenland Expo-mik soqutiginninneq annertoqaaq, Sulisitsisut pisortaat, Henrik Leth tv-qarfimmiit Japan-imeersumit apeqqarissaarfigineqarpoq. Der var stor medieinteresse for Greenland Expo. GA s direktør, Henrik Leth bliver her interviewet af japansk tv. Sulisitsisut saqqummiisarfiat nutaaq. GA s nye udstillingsstand. ga ga ga aurora

18 ga Takusassaasumik suliniuteqaqatigiit aatsitassiorneq, avata ngiisit, silaannaallu pissusilersornera pillugit sammisaqartut. Workshop om råstofsektoren, miljø og klima. Ataatsimiinnerit iluatsittumik ingerlasut ilapput Allattoq, Finn Jørn Jakobsen Nunatsinni atassuteqaqatigii aarnermut nunarsuarmi pissartaavu gut. Taamaaliortuarsimavugut, inuus sutissarsiornermimmi ingerlat siniaraanni taamaaliorneq akuulluinnarmat. Maanna aaqqissugaanerusumik atuinnassavarput, nunat akornanni killeqarfiit aamma piorsar simassutsikkut pissutsit akimorlugit. Naalakkersuinikkut allanngortitsinermi neriuuteqarpalaartumik pe ri aaseqalerneq atorluassavarput, taa ma pisoqarnera nukinnit nutaa nit pilersitsimmat, ukiorpassuarni pilersaarusiornissamut aamma pi ngaarnersiuilluni tulleriiaanissamut piumassuseqartoqarsimannge reer soq. Assut iluarusunnarpoq ataatsimiinneq una tapersersorneqarluarmat. Pissutsit taamaattut uppernarsaataapput annertuumik isummersorneqarnissamut aamma nutaanit ilisimasaqalernissamut soqutiginnittoqarluartoq Nunatsinnilu inuussutissarsiornerup silarsuaani ilimanartoqarluarpoq. Pi ginnaa neqarnerup tungaatigut taamaallaat sanngiiffeqarpugut. Piumas suseq pigalutigu. Taama Kompetencekompagniet-meersoq pisor taq, Jesper Kreiner saqqummiisut ilaat Siunissami periarfissat suleqatigiissutigisigit -mit qulequtserlugu suliffeqarfiit ataatsimeeqatigiinnerat pillugu oqaaseqarpoq. Ataatsimiinneq pilluni Nuummi, Katuami, sisamanngorneq, ulloq 20. august Ataatsimeeqatigiinneq pilersinneqarpoq Arctic Business Network aamma Sulisitsisut qanimut suleqatigiinnerisigut, Sulisitsisullu Nunatsinni allattoqarfittut inissisimapput. Inuit 165-it peqataajumasut nalunaarsimapput, ullaallu tungaaniit nal. 08:30-imiit malunnalereerpoq persuarsiorpalaanngitsumik atassuteqaqatigiinniartoqartoq. Naalakkersuinerup tungaatigut ju nip aappaani qinersinerup kingune risai aallaaqaamiit viceborgmesterimit, Astrid Fleischer Rex-imit, ataatsimiinnermit ammaasumik eqqaa neqarpoq. Nunarsuarmi tamarmi killilersugaanngitsumik niueqatigiissinnaanerup nukittussusaa nassuerutigalugulu atorluarniarsariaqaraluarparput, Nunarpummi nu narsuup ataqatigiikkiartuinnarneranut peqataavoq, taamatut o qaasi ilaqarput. Usorsisimaarutigaara ataat simeeqatigiinnermut tikilluaqqusisinnaangama, sam mine qar tus sat qinerluagaapput, ne riuuti gaaralu ulloq manna qinikkatut inissisimasuusugut isumassar sif figis sagipput. Inuiaqatigiit akornitsinni annertuunik unam mil li gas saqar pu gut, immikkullu piginnaanillit ava taa neersut atorluartarlutigit. Nu an naarnarpoq inuusuttut amerliartor tut ilinniarluarsimajartormata, piu masaqaataasa naapinnissaannut pikkorinnerusariaqarpugut, taamaa liorutta aggersarsinnaavagut ti gummiinnarsinnaallugillu, viceborg mestereq ingerlaqqippoq, ilinniagaqarsimanngitsullu piginnaasa qarnerisa uppernarsarneqarnissaanut nuulluni. Matumunnga tun ngatillugu pingaaruteqarpoq qa noq iliuusilersaarutiniit qanoq iliuu seqarnermut ingerlaqqinnissarput, taama tikkuartuivoq naggasiullugulu: Kommuneqarfik Sermersuup inuussutissarsiortut kinguneqarluartussamik suleqatiginissaannut piareersimajuarpugut. Suliniutissinnut qujanaq. Atassuteqaqatigiittarneq pingaaruteqarpoq, aamma nunat killeqarfii akimorlugit Sulisitsisut pisortaata, Henrik Lethip tikilluaqqusinermini naqissuserpaa Nunatsinni suliffeqarfiit siunissami suliarinnittussarsiukkanit anngertuunit tigusisassappata atassuteqaqatigiiaattarneq pisariaqarluinnartoq. Pineqaraluarpata inuussutissarsioriaasit nutaat soorlu immap naqqani ikummatissarsiorne 18 aurora

19 rit, aatsitassassiornerit aamma alumiiniummileriffeqarneq, imaluunniit pineqarpataluunniit sanaartugassat sanaartortitsinermulluunniit tun ngasut anner paat. Pi ngaa ruteqarpoq ajornartorsium mut nakkussilluartuarnissaq, atassuteqaqa tigiiaarnermi aamma arlarii aalluni suleqatigiinnerit eq qaa ne qar tar tutut ajornaatsiginngillat. Iligiikkaartutummi suleqatigiinneq tunngavimmigut peqataasut an ner tu ne ru sumik pissarsisinnaanissaannit anguniangaqarnerummat. Suliffeqarfinnut, sulisuusunut aammami inui a qatigiit ataatsimut isiga lugit. Aallaaviussaarli naligiittutut isi ge qa ti giinnissaq. Naligeqatigiinneq inuussutissarsiutit assigiin ngit sut akornini, suliffeqarfiit angissusaat akimorlugit, nunat killeqarfii akimorlugit aamma piorsarsimassutsikkut ileqqut akimorlugit. Ataatsimeeqatigiinermut soqutiginninnerup takutippaa Nunatsinni inuussutissarsiortut periarfissanut nutaanut tapittuusut, periarfissat suulluunniit takkukkaagata. Tamanna suliffeqarfiit ammasumik ingerlanneqarnerat, aqutsisut suleqataa sullu allannguutinut malin naa rusussuseqarnerannut upper nar saataavoq. Taamaammat siunissamut neriulluarnarpoq. Nale qaqati giinneq suleqatigiinnerlu eq qaa ne qartil lugit: Ataatsimeeqati giin neq una pilersinneqarpoq Su lisitsisut aamma Arctic Business Network-ip (siusinnerusukkut taa neqartar si masoq Virksomheds Netværk Grønland Nordjylland). piumassuseqarluarlutik suleqati giinnerisigut. Suleqatigiinneq takussutissaavoq soqu tigisaqatigiinneq aallaavigalugu atassuteqaqatigiinnermut. Suleqatigiinnerli Jylland-ip avannaata Nunattalu akornerinut killiinnartariaqanngilaq. Mi si littagaqarpugut nunarsuarmi su miikkaluartunit atorne qarsinnaa sunit, pissutsillu taamaat tut amerlanerusunit ilisimaneqarnerulernissaat pikko rif figinerusari aqarparput, taama Henrik Leth oqaaseqarpoq. Naliginnaasumik suleqatigiinissamut isumaqatigiissutit ajunngikkaluarput, piviusunngortinniakkallu timitallit suleqatigiissutigissallugit pitsaaneeruvoq Arctic Business Network-ip siulittaasua, pisortaq, Claus Holstein, Aalborg Havn, paasissutissiivoq ukiuni marlussunni angusaqarniarpalaartumik suliniuteqarnerit maannagaaq iluatsilluarsimasut, piffissan ngortorlu atassuteqaqatigiiaaqa tigiit alloriarnermut tullermut piareersut. Maanna ingerlarialerpugut! Maanna qanoq iliuuseqalersaar nermiit qanoq iliuuseqarnermut pivugut. Oqaluinnarata akiligassianit nassiussuilerluta. Peqataagitsi!, taama piukkussaasoqarpoq. Atassuteqaqatigiiaarluni suli niutit pilersippavut naleqarnerusunik pilersitsiniarluta, pilersitsi vugut issittumi suliffeqarfinnit ingerlalluartunit ingerlatsisinnaanerput ersa rissarniarlugu. Jylland-illu avannaata (Aalborg-imi umiarsualivik qitiulluni) aamma Kalaallit Nunaata qanimut susassaqatigiinnerinut uppernarsaatinit ulikkaarpugut, suleqatigiinneq annertunerusumik atorluarneqarsinnaasoq Imarpissuarmit sineriaqartut akornanni, taama Holstein oqaaseqarpoq ilisaritillugulu Cowi A/S-imi pisortaq, Torben Søgaard Jensen, taassumalu saqqummiullugu Nunatsinni inuussutissarsiutit pillugit sukumiisumik mi sissuinerup inerneri. Inuussutissarsiutit pillugut sukumiisumik misissuineq Arctic Business Network-ip aallarnersagaa suliarineqarpoq COWI-mit. Misissuinermi ersarissarneqarput ajornar torsiutit maanna atuuttut aamma ineriartornermi pisussatut ilimagisat, tamarmik kinguneqarsinnaasut Nunatta aamma Jylland-ip avannaata annertunerusumik sule Ataatsimeeqatigiinnik una iluarisimaarpara. Suliniuteqaqatigiinneq una, Arctic Business Network-ip aamma Sulisitsisut, pitsaasuuvoq, peqataasullu amerlasuut ersitsippaat inuussutissarsiortut piareersimasut siunissami unammillernartunit naapinnissaminnut piareeqqasut. Ataatsimeeqatigiinnerup iluatsinnera aamma unaavoq Jylland-ip avannaata aamma Nunatta qanimut susassaqaqatigiinerat uppernarsarneqarmat, soorlu uanga nalunngittuarsimavara Aalborg illoqarfittut ilinniartuutitsinnut pitsaasuusoq. Uanga pisortaqarfinni Sulisitsusunut attuumassuteqarfigut pitsaasuupput, soqutigiuarparpullu inuussutissarsiortuniit isumassarsianit pissarsiuarnissarput. Pisortaq, Steffen Ulrich-Lynge, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Pisortaqarfik aurora

20 Qinikkatut sulininni aallunnersaavara inunnit isumaginninneq, kisianni inuiaqatigiiusugut akornitsinni assigiinngitsut imminnut perlaassimasutut ittarput, uannut pissanganartoqarpoq ataatsimeeqatigiinneq una aqqutigalugu inuussutissarsiornerup tu ngaa ni sunit pisoqarnersoq. Kommuneqarfik Sermersuumi inuussutissarsiorlutik ingerlatsisut kinguneqarluartitsiniarpalaartumik suleqatigaagut, taamaammat atassuteqaqatigiiaarnerit anner tu sarniarlugit ataatsimeeqatigiitsitsineq una nersualaartariaqarpoq. Astrid Fleischer Rex, viceborgmester aamma Inatsisartuni ilaasortaq. qatigiissinnaanerannut. Nunatsinniit nalunaarusiamut soqutiginninneq annertooq maluginiarneqarsimavoq, ataatsimoorussamillu naliliinermi eqqarsarnartumik Torben Søgaard Jensen-ip eqqaavaa Norge-mi 1970-ikkunni immap naqqani ikummatissanit qaqissuinermut tunngasunit piginnaaneqartoqarsimanngitsoq. Ullummi naleqan ngitsumik piginnaaneqartoqarpoq, nunap killeqarfiata iluinnaani atorneqanngitsumik. Qanoq qanimut suleqatigiinnerit iluatsitsinermik ajutoornermilluunniit assigiinngitsitsisinnaasut Natur-Energi-mi pisortaq, Søren Hoel gaard isumassarsinartumik saq qummiivoq, sammivaalu nammi neq suliffimmik aallarnisaasutut misilittakkani, namminerlu assi giinngitsuni allanik qanimut suleqatigiin nerit atortarsimallugit. Qanimut suleqatigiinneq sunaava? Sooq taa mak akulikitsigisumik ajutoortoqartarpa? Aallarniinernut aamma atuutsitsilernernut. Qanoq qanimut suleqatigiinnerit iluatsitsinermik aju toornermilluunniit assigiin ngitsit si sinnaasut. Qanimut suleqatigiinnerit taassaapput susassaqaqatigiiffiit inuilluunniit marluk amerlanerusulluunniit ataatsimoorussaqalersut, su leqatigiinnermikkut piginnaasanit annertusitsisut angusaqarniarlutik, ki simiilluni anguneqarna vian ngit sunik. Qitiutinneqartarpoq ataat simoo russaqalernikkut na kuus sutaa reersut saniisigut nukinnik nutaanit pilersitsinissaq aamma piginnaasaqarnikkut nutaanit assigiinngitsunillu tunniusseqati giis sin naaneq, kiisalu tatigeqatigiinnermik al li artortitsineq. Naak tusaannarlugu ajornanngitsutut eq qar sar na ralu ar toq taamak ajornan ngit si ginngi laq, taama Hoelgaard tikkuartuivoq, ersarissarlugulu mia ner sornar toqarsinnaasoq, aallartin nermut atatillugu sunit isumalluaqatigiissinnaanerit naligiissarluarneqarsimanngippata. Inuit assigiingit sunit eqqaamasarput, qanimullu suleqatigiinnerit suleqatigiiffiup iluani sanngiinnerpaaffinnit nakuunerunngillat, aamma inissaqanngitsoq qanimut suleqatigiit arlaat suliaqarani malinnaaginnarnissaannut inis saqanngilluinnartoq, taama naliliivoq. Illuatungaatigut qanimut suleqatigiinnerit ineriartortitsinermik sukkallisaanissamut ajunngitsortaqarluarput, piginnaasat nukiillu agguataarneqarsinnapput, pisisinnaasut amerlanerit periarfissanngorlutik, sulianut tunngatillugu unammillernartut pillugit oqaasitigut isummatigullu siuarsaqatigiittoqarsinnaalluni, allallumi taamatut ittut eq qaaneqarsinnaallutik. Aamma sulif feqar fiit minnerit saqquminertik sakkorisarsinnaavaat, suliffeqar fim mik annerusumik ilisimaneqarnerusumil lu suleqateqarnikkut. Isumassarsiaq qanoq naleqarpa? Annertuvallaanngitsumik Søren Hoelgaard eqqarsariarnartumik piviusuusaartumik saqqummiivoq sammineqarlutik isumassarsiat naliliisarneq pillugu, naqissuserlugu aatsaat isumassarsiaq piviusunngortikkaanni isumassarsiaq nammineq naleqalersartoq. Al laat isumassarsiatsialak kisimiilluni sunnguamik naleqanngilaq, taamatut eq qarsaasersortitsivoq. Aatsaat isu massarsiaq arlaatigut qanoq iliorluni piviusunngortinneqaruni, soorlu tunisassiarileriarlugu pisiarineqartalerpat, aatsaat isumassarsiaq annertusiartornissamut ineriartornissamullu tunngavissatut nassaatsia lattullu naatsor suuti gine qarsin naavoq. Qanimut suleqatigiinnerit pitsaa sut piffissaq sivisooq atorlugu pilersarput, ingerlaqqippoq eqqaallugillu immikkoortut arfineq-pi ngasut, pingaaruteqartut: Inuit ataa siak kaat piginnaasaat, soqutigisa qaqatigiinneq, suliffiup ataatsip iluani imminnut atorfissaqartitaajuarneq, aningaasaliinissamut pia reer si massuseqarneq, paasissutissiineq, ataat simoortitsisinnaaneq (kif faanngissusermik iperagaqarsinnaanermut piumassuseqarneq), qamuuna inissiineq (suut neriuutigisinnaallugit, suut akisussaaffigissallugit, taamatullu ittut allat), kii salu innarligassaanngissuseq. Tunngaviusumik isumaqatigiittoqartariaqarpoq, soqutigisaqarnerullu annertunera naammappat imminnut ungasinneq ajornartorsiutaanaviarani, taama Søren Hoelgaard naggasiivoq. Atassuteqaqatigisaqartalerpunga Inimi Tungujortumi Kompetencekompagniet-mi pisortaq, Jesper Kreiner saqqummiivoq atassuteqaqatigiittarfiit piginnaa 20 aurora

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 5 dec. 2009

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 5 dec. 2009 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 5 dec. 2009 NIRAS-ip nalunaarusiaa aningaasaqarnikkut nammineersinnaalernermuat tunngaviit København-imi silaannaap pissusaa pillugu oqartussaanerit

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009

Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Najoqqutassaagallartoq Tentativt program Isumasioqatigiinneq Nuummi pisussaq novembarip 23-ani 24-anilu 2009 Kalaallit Nunaanni Inuttut pisinnaatitaaffiit Nunallu inoqqaavisa pisinnaatitaaffii Seminar

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit

Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter. DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Frihed forpligter DEMOKRAATIT www.demokraatit.gl - facebook.com/demokraatit Kiffaanngissuseq pisussaaffiliivoq Innuttaasut politikerinik tatiginninnerisa appasittuaraanera

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013

KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013 KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ARBEJDSGIVERFORENINGS MEDLEMSBLAD NR. 18 SEPT. 2013 Kalaallit Nunaanni siunissami pisussanut nutaanut takussutissatullusooq asseq una

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2006 1 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik ukioq manna Hotel Storebælt-imi Nyborgimiittumik ukiumoortumik ataatsimiissaaq. Siulersuisut nutaat atuutilernerannit sinniisoqarfiup

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 2 Imai Qupp. Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 3 Pisortat nalunaarusiaat 4 Siulersuisut pisortaanerullu

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput!

Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput! KALAALLIT NUNAANI SULISITSISUT PEQATIGIIFFIATA ATUAGASSIAA GRØNLANDS ERHVERVS MEDLEMSBLAD Nr. 26 december 2015 Ajutuunnginnermi ikioqquneq: Ilinniartuutivut piginnaanikippallaarput! Qupp. 8 Nødråb: Vores

Læs mere

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B.

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B. Kalaallit Nunaani Sulisitsisut Peqatigiiffiata atuagassiaa Grønlands Arbejdsgiverforenings MEDLEMSBLAD nr. 13 FEB. 2012 Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma Kalaallit Nunaat Offshore Center

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Kujataamiu. Foto: Filippus Karulussen. - Service og reparation af alle bilmærker Tlf. 64 24 08 - Fax 64 24 28 - Mobil 53 24 18. pr.

Kujataamiu. Foto: Filippus Karulussen. - Service og reparation af alle bilmærker Tlf. 64 24 08 - Fax 64 24 28 - Mobil 53 24 18. pr. Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 23 nr. 22 Qaqortoq, den 2. december 2010 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput.

2. Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortat tamanna kissaatigunikku akeqanngitsumik oqarasuaateqartinneqassapput. Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisut Allattoqarfiat Aqutsinermut Allattoqarfik J.nr. 21.16+1999 Ulloq 18. januar 1999 Qitiusumik allattoqarfimmi oqarasuaatit angallattakkat angerlarsimaffimmilu

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00

Ullut ataatsimiiffiusut 30-iat, sisamanngorneq 28. maj 2015, nal. 13:00 30. mødedag, torsdag den 28. maj 2015, kl. 13:00 Inatsisartut Allattoqarfiat 28. maj 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit 2009-mi Naalak - kersuisunit pilersinneqarput, unalu nalunaarutit aapparaat. Aningaasarsiornermut

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kommunalbestyrelsip siunnersuutaa, allaffissornerup qitiusumut nutsernissaa (neriullungalu eqikkassasoq), taamaasillunilu suliffiit

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

2014-imut missingersuut

2014-imut missingersuut 2014-imut missingersuut Kommuneqarfik Sermersuumit ineriartorneq qulakkeerneqarniarpoq inissialiortitsisoqarlunilu, innuttaasunut sullissineq ajornerulersinngikkaluarlugu. Naalakkersuisut Kommuneqarfik

Læs mere

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ SIUMUT NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ VALG TIL INATSISARTUT DEN 28. NOVEMBER 2014 SAMMENHOLD TRYGHED UDVIKLING WWW.SIUMUT2014.GL 1 AALLARNIUT

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq Julie Edel Hardenberg Namminersorneq 210609 1 NAMMINERSORNEQ JULIE EDEL HARDENBERG & MILIK PUBLISHING ISUMASSARSISOQ AAQQISSUISORLU IDE OG REDAKTION JULIE EDEL HARDENBERG ANINGAASALEEQATAASUNUT UKUNUNNGA

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? 1 Inuup aningaasarsiornera akiligassanut malinnaasinnaanngilaq. Kommuni Kujallermi, Jørgen Wæver siuttoralugu, inuit inigisaminnut akiligassaat inatsisilornikkut

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. Januaari 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 005/15

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004

Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2004 Kalaallit Nunaata Radioa Imai Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 1 Pisortat nalunaarusiaat 2 Siulersuisut pisortaanerullu oqaaseqaataat 13 Kukkunersiuisut

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere