Detailhandelsanalyse

Transkript

1 HVIDBJERG Detailhandelsanalyse Struer Kommune STRUER DETAILHANDEL HJERM Udarbejdet af COWI A/S

2 Detailhandelsanalyse i Struer Kommune, 2011 COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune Fotos: COWI A/S Layout: COWI A/S

3 04 / 1. INDLEDNING & SAMMENFATNING 08 / 3. BUTIKSANALYSE 16 / 4. INDKØBSADFÆRD & KUNDESTRØMME 24 / 5. FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV

4 4 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE INDLEDNING 01/ INDLEDNING & SAMMENFATNING COWI A/S har i samarbejde med Struer Kommune foretaget en analyse af detailhandlen i kommunen, som led i kommunens overordnede planlægning for den fremtidige udvikling af bymidten og kommunens detailhandel. Rapporten giver et overblik over detailhandlens aktuelle tilstand i hele kommunen og et billede af, hvordan kunder og besøgende i Struer bruger bymidtens butikker og bevæger sig rundt i strøgområdet, og hvad der er årsagen til at indbyggerne handler i andre byer uden for kommunen. Sammenfatning Detailhandlen i Struer Kommune består af ca. 129 butikker med Struer by, som kommunens klart største udbudspunkt. Struer by har en central placering og er derfor let tilgængelig for indbyggerne i hele kommunen. Nærheden til Holstebro er en udfordring for detailhandlen i Struer by, idet oplandet mod syd hurtigt aftager i takt med afstanden til Holstebro. Butiksbestanden i Holstebro Kommune omfatter ca. 433 butikker. Både Holstebro bymidte og butiksområdet ved Ringvejen med Bilka og flere store udvalgsvarebutikker trækker kunder fra Struer Kommune - bl.a. i kraft af pendlingsrelateret handel. Robust dagligvarehandel De største dagligvarebutikker er koncentreret i Struer by.

5 INDLEDNING DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 5 Butikkerne ligger fordelt i flere centerområder, hvor butiksdannelsen ved Holstebrovej udgør det største område med både discountbutikker og stort supermarked. Bymidtens butikker består af et varehus, en discountbutik og et udbud af mindre specialbutikker. Herudover er der en centerdannelse ved Ølbyvej med supermarked og flere specialforretninger. Thyholms dagligvarehandel består af to velfungerende dagligvarebutikker i Hvidbjerg, som står stærkt i området og forsyner hele Thyholm. Herudover er dagligvarehandlen i Struer Kommune kendetegnet ved mindre dagligvareenheder som mindre supermarkeder, købmænd og kiosker, der typisk forsyner et mindre lokalt opland og fungerer som mulighed for at foretage suppleringskøb til de hovedindkøb, som foretages i Struer by. Dækningsgraden i Struer Kommune ligger på et forholdsvis højt niveau taget nærheden til Bilka i Holstebro i betragtning og vidner om en robust dagligvarehandel, hvor langt hovedparten af indbyggerne foretrækker at handle deres dagligvarer lokalt. Dækningsgraden på ca. 101 angiver, at der stort set er balance i handlen eller måske et marginalt overskud. At der er balance mellem omsætning og forbrug vurderes særligt at skyldes turisternes bidrag til omsætningen i dagligvarehandlen, og at Struers opland sandsynligvis rækker lidt ud over kommunegrænsen - særligt mod øst og vest. Dækningsgraden for Thyholm på ca. 81 vidner om en forholdvis stærk lokal dagligvarehandel, men hvor en del af lokalområdets kunder også foretager en vis andel af deres dagligvareindkøb i Struer. Dataindsamling Detailhandelsanalyserne bygger på et omfattende datagrundlag, som er indsamlet på forskellig vis. / Indsamling af CVR-data og besigtigelse af kommunens butikker / 200 stopinterviews på udvalgte steder i kommune / Feltstudier i Struer bymidte Udvalgsvarehandlen i skarp konkurrence Nærheden til Holstebro har særlig betydning for udvalgsvarehandlen, hvor konkurrencen både udgøres af Holstebro bymidte og centerdannelsen ved Ringvejen. Dækningsgraden er ca. 76 og 73 inden for henholdvis beklædning og øvrige udvalgsvarer og svarer til, at indbyggerne i Struer Kommune handler ca. 1/4 af deres udvalgsvarer uden for Struer Kommune. Størstedelen af forbruget lægges i Holstebro, men Internethandlen udgør også en del af den handel, som lægges uden for kommunen. I forhold til andre sammenlignelige byer med hensyn til størrelse og nærhed til en større konkurrent vurderes Struer at være positioneret som forventet i konkurrencen med Holstebro. Udvalgsvarehandlen er stærkt præget af konkurrencen, men der bør samtidig være mulighed for at forbedre Struers position i et vis omfang. Detailhandlens attraktion Butiks- og vareudvalget er en afgørende faktor for kundernes opfattelse af et butiksområdes attraktionsværdi.udvalget er både bestemt af variation og dybde. I Struer vurderes attraktionen af detailhandlen ud fra

6 6 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE SAMMENFATNING parameteren variation at være god, idet de primære brancher er repræsenteret i Struer by, mens flere af de meget specialiserede butiksbrancher dog ikke findes. Derimod er dybden inden for de enkelte brancher beskeden. Da forbrugerne i dag ønsker valgfrihed og mulighed for at sammenligne varer, er butiksdybden en svaghed for Struer. Kædekoncepter og -butikker er en anden indikator for en handelsbys attraktion. Mange kunder ønsker i dag at handle i de kendte kædebutikker, hvorfor mange kædebutikker også øger attraktionsværdien. Kædeandelen i Struer Kommune er forholdvis lav i forhold til andre sammenlignelige kommuner. Det kan skyldes en lang tradition for iværksætteri inden for detailhandelsbranchen, men den primære årsag vurderes at være nærheden til Holstebro, som i kraft af sin størrelse og beliggenhed er mere attraktiv for kæderne. Den lave kædeandel kan være en ulempe for Struer, idet butikkerne uden for kædesamarbejde typisk er mere sårbare overfor nedgang i konjunkturerne. Synergi mellem dagligvarer og udvalgsvarer 200 kunder i Struer Kommune er blevet interviewet om deres indkøbsvaner og om, hvornår de vælger og fravælger at handle i Struer bymidte. Analyseresultaterne tegner et billede af, at der er en gruppe af indbyggere, som foretager størstedelen af deres indkøb af dagligvarer i Struer bymidte. Denne gruppe foretager også størsteparten af deres udvalgsvarer her. En anden del af indbyggerne foretager indkøb af dagligvarer ved Holstebrovej eller i lokalområdet tæt på deres bopæl. Kendetegnende for denne gruppe er, at de foretager en større del af deres indkøb af udvalgsvarer i Holstebro. Attraktionen af Holstebros butiksområder skifter afhængigt af, om kunderne efterspørger beklædning eller øvrige udvalgsvarer. Når kunderne efterspørger tøj- og skobutikker er Holstebro det foretrukne sted at handle, mens butiksområdet ved Ringvejen i Holstebro foretrækkes, når det handler om indkøb af øvrige udvalgsvarer. Samlet set indikerer resultaterne, at der er synergi mellem dagligvare- og udvalgsvarehandlen i Struer bymidte. Udvalgsvarehandlen vurderes ikke at være tilstrækkelig stærk til at kunne stå alene, hvorfor fortsat gode muligheder for at handle dagligvarer i centrum er en forudsætning for, at udvalgsvarehandlen kan klare sig i konkurrencen med Holstebro. Lukningen af Løvbjerg i Vestergade vurderes i denne sammenhæng, at have svækket udvalgsvarehandlen i bymidten. Modsat kan dagligvarekoncentrationen ved Holstebrovej være en del af årsagen til, at dagligvarehandlen klarer sig godt trods nærheden til Bilka. Valg og fravalg af Struer bymidte Nærhed har størst betydning for at vælge Struer bymidte som indkøbssted, hvis man bor i Struer by. Vaner og ønsket om at støtte og handle ved de lokale butiksdrivende spiller også en væsentlig rolle. For indbyggere bosat uden for kommunen er muligheden for at kombinere indkøb med andre gøremål og fordi man kommer forbi på vej til eller fra arbejde de vigtigste årsager til at handle i Struer bymidte. Fastholdelse af arbejdspladser i bymidten og fokus på at koncentrere øvrige byfunktioner som fx læge, sundhedstilbud og andre private servicetilbud tæt på butikkerne må derfor anses som et væsentligt element i en fremtidig strategi for Struer bymidte og detailhandlens udvikling. Når Struer fravælges er det primært pga. at kunderne ønsker et større udvalg af både dagligvarer og udvalgsvarer og ønsker at kunne handle stort ind. Udsalg og gode tilbud på bestemte varer har også stor betydning. For indbyggerne i Struer by fravælges Struer bymidte også, fordi man ønsker en hyggetur i en anden by eller fordi der er bedre oplevelser i en anden by. Årsagerne til fravalg af Struer bymidte vurderes i høj grad at være præget af nærheden til Bilka, som er den klart mest foretrukne butik uden for Struer Kommune. 2 stærke akser tegner bymidten Tilgængeligheden til strøggaderne i Struer bymidte vurderes at være særlig god. Samspillet mellem indfaldsvejene til bymidten og mange centrumsnære p-pladser skaber et godt og funktionelt ankomstsystem. Med meget få meters gåafstand fra p-pladserne til Østergade og Vestergade er der ligeledes god adgang til bymidtens butikker fra bymidtens ankomstpunkter. Med p-pladser på stort set hele bagsiden af Østergade og Vestergade er der let tilgængelighed til de enkelte dele af strøggaderne. Umiddelbart er det en fordel, idet det gør handelssituationen meget effektiv, men kan samtidig være en ulempe, idet kunderne ikke passerer mange af

7 SAMMENFATNING DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 7 de øvrige butikker i strøggaderne på deres indkøbstur og dermed heller ikke fristes til at foretage andre køb. Samtidig kan det give indtryk af færre kunder i bybilledet, end der reelt er til stede, som igen har betydning for kundernes samlede opfattelse af Struer som handelsby. Kundeflowet i Struer bymidte danner 2 stærke akser omkring de mest velfungerende dele af strøgområdet med de stærkeste butikker. Den ene akse dannes af de stærkeste udvalgsvarebutikker i Østergade, som er centreret inden for en strækning på ca. 200 m. Den anden akse går på tværs af Østergade og dannes mellem Østergade og Kvickly. Aksen dannes af kundetilstrømningen til de to dagligvarebutikker, Rema 1000 og Kvickly. Sidstnævnte akse har et særdeles stærkt kundeflow trods det faktum, at kun få butikker - ud over de to dagligvarebutikker - har facade ud mod aksen og dermed er med til at forme denne. Der er en stærk sammenhæng mellem kundeflow og huslejeniveauet i strøggaderne i Struer. Huslejeniveauerne er med til at understrege bymidtens 2 akser. Lejeniveauet i Østergade er det højeste i hele bymidten og afspejler det stærke kundeflow og dermed attraktionen af denne del af gågaden. I området ved Kvickly ligger lejeniveauet ca. 20 % lavere, men dog højere end i Vestergade, som vurderes at ligge godt 30 % lavere end lejeniveauet i Østergade. Den fremtidige udvikling af Struer bymidte bør tage afsæt i de 2 stærke akser og et forsøg på at hægte Vestergade bedre op på akserne. Vestergade er svækket af flere tomme butikker i den vestlige del af gaden - herunder Løvbjergs tidligere lokaler. Etablering af en ny stærk ankerfunktion, som genererer mange besøg, vil kunne være medvirkende til, at gøre det mere attraktivt at drive butik i denne del af gågaden og bør derfor være en central del af en fremtidig strategi for udviklingen af detailhandlen og attraktionen af Struer bymidte. 2 stærke akser. Observationer af kundernes adfærd i bymidten tegner et billede af 2 markante akser i strøgområdet, hvor kundestrømmene er stærkest. Imerco Intersport Top fashion Apotek Mr. Arthur Rådhus Biograf Bibliotek Kulturhus Museum Matas Kvickly Rema 1000 Damkjær Sko

8 8 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSE 02/ BUTIKSANALYSE I efteråret 2011 er der foretaget en analyse af butikkerne i Struer Kommune som et led i vurderingen af detailhandlens tilstand og udviklingsmuligheder. Arbejdet har omfattet kortlægning af butikker, deres beliggenhed, butikstype, kædetilhørsforhold, omsætning, bruttoetageareal mv. For at få et indtryk af butiksstrukturen og styrkeforholdene mellem de primære butiksområder i kommunen er butikkerne inddelt i 3 delområder: Metode Butiksanalysen tager udgangspunkt i et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) for Struer Kommune. Butikslisten er blevet kvalitetssikret via telefonisk kontakt, internetopslag, besigtigelse og lokalkendskab til områdets butikker. Struer by Thyholm Øvrig kommune Butiksstruktur og udbud Der er i alt ca. 129 butikker i Struer Kommune, hvoraf ca. 30 % er dagligvarebutikker. Butiksstrukturen i kommunen er med tydelighed udtryk for den centraliserede butiksstruktur, hvor Struer by både befolkningsmæssigt og handelsmæssigt er den klare hovedby. I Struer by bor knap halvdelen af kommunens indbyggere, mens byen rummer ca. 2/3 af kommunens butikker. Det største udbudspunkt er Struer bymidte, hvor langt hovedparten af kommunens beklædningsbutikker ligger sammen med dagligvarebutikker og øvrige udvalgsvarebutikker. Omkring Holstebrovej ligger to større butiks-

9 BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 9 områder. Det nordligste område består af en kombination af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, mens det sydlige område er udlagt til butikker med særlig pladskrævende varer og består af tømmerhandler/byggemarkeder, bilforhandlere, møbelbutik mv. Tilsammen udgør butikkerne i Struer by et forholdsvis bredt udvalg, som omfatter de fleste brancher i detailhandlen, mens mere specialiserede brancher som fx handel med musikinstrumenter, ortopædiske artikler og tobaksforretninger ikke er repræsenteret i Struer by. Butiksudvalget er forholdsvis bredt, men da der inden for mange brancher kun er én butik, er dybden i butiksudbuddet til gengæld forholdvis ringe. For kunderne er et bredt udbud ensbetydende med valgmuligheder. En ringe dybde i butiksudvalget giver ikke kunderne valgfrihed og mulighed for at sammenligne priser og kvalitet, hvilket de er vant til at kunne i større handelsbyer og på Internettet. Butikskoncentrationen i Struer midtby er størst i Østergade, mens butikkerne ligger mere spredt i Vestergade. Det gælder særligt den vestlige del af gågaden i Vestergade, hvor bl.a. flytningen af Damkjær Sko og Løvbjerg samt to andre tomme butikslokaler er medvirkede til at skabe døde passager. I Østergade er der kun meget få tomme butikslejemål, og en igangværende butiksrotation vidner om betydningen af en god butiksplacering, hvor flere butikker er villige til at flytte for at positionere sig bedre i forhold til kundestrømmene i gågaden. Butiksbestand 2011 Struer Kommune Indbyggertal Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Særlig pladskr. I alt Fordeling Struer by % Struer by Thyholm % Hvidbjerg Jegind Lyngs Uglev Øvrige Øvrig kommune % Asp Bremdal Fousing Kirkeby Hjerm Humlum Linde Resenstad Vejrumstad Øvrige I alt

10 10 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSE Thyholms detailhandel er forankret i Hvidbjerg, som det største udbudspunkt. Trods kort afstand til Struer og relativt få indbyggere i Hvidbjerg ( ca indb.) er der forholdsvis mange butikker. Det skyldes, at Hvidbjerg har Thyholm som hele sit opland samtidig med, at en stor del af sommerhusområderne i Struer Kommune ligger tæt på Hvidbjerg. I den øvrige del af kommunen uden for Thyolm og Struer er butiksudbuddet begrænset. De største udbudspunkter er byer med under 5 butikker. Butikkerne forsyner hovedsageligt et lokalt opland, mens enkelte butikker skiller sig ud som specialbutikker, der forsyner et større opland. I flere af de mindre byer ligger en dagligvarebutik, hvor husholdningerne primært foretager suppleringskøb af dagligvarer. Lav kædeandel Detailhandlens attraktion er ud over bredden og dybden i butiksbestanden også afhængig af tilstedeværelsen af kædebutikker. I Struers detailhandel er ca. 30 % af butikkerne organiseret i en frivillig kæde eller en kapitalkæde, mens de resterende er selvstændige butikker. Sammenlignet med andre kommuner ligger kædeandelen i Struer Kommune forholdsvis lavt og indikerer, at der har været en udbredt tradition med at drive selvstændig forretning i Struer. Fx lå kædeandelen i Ringkøbing-Skjern Kommune på ca. 45 % i 2009 og 40 % i Jammerbugt Kommune i Den lave andel af kædebutikker vurderes at være Kædetilknytning 2011 Struer Kommune Kæde Frivillig Uden for kæde I alt Struer by Struer by Thyholm Hvidbjerg Jegind Lyngs Uglev Øvrige Øvrig kommune Asp Bremdal Fousing Kirkeby Hjerm Humlum Linde Resenstad Vejrumstad Øvrige I alt

11 BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 11 Omsætning og dækningsgrad 2010 Omsætning Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt Fordeling Struer by % Thyholm % Øvrig kommune % I alt % Dækningsgrad Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt Struer by Thyholm Øvrig kommune I alt I alt ekskl. turisme lig med en generel lavere attraktion af detailhandlen og skyldes sandsynligvis nærheden til Holstebro, som i kraft af sin størrelse typisk er mere forenelig med kædernes udviklingsstrategier. Modsat er mange butikker unikke med en lang historie bag sig og kan være en styrke for området, da de skiller sig væsentlig ud fra kædebutikkerne i konkurrerende områder. Tidligere erfaringer viser, at særligt turisterne tiltrækkes af butikker, som de ikke kan handle i derhjemme. Den største kædeandel findes i dagligvarehandlen, hvor langt de fleste betydningsfulde dagligvarekæder er repræsenteret. Her ligger kædeandelen på ca. 50 %. En lav andel af kædebutikker kan i nogle tilfælde gøre detailhandlen mere sårbar overfor ændringer i konjunkturer og generationsskifte. Sårbarheden overfor konjunkturer gælder særligt selvstændigt butiksdrivende, som kun har haft butikken i få år. Dagligvarehandlen står stærkt Omsætningen i detailhandlen i Struer Kommune er størst inden for dagligvarer, hvor ca. 60 % af omsætningen ligger. Fordelingen af omsætningen på de 3 geografiske områder (Struer by, Thyholm og den øvrige kommune) viser med tydelighed, at langt hovedparten af detailhandelsaktiviteterne sker i Struer by. Der er kun en lidt større koncentration af udvalgsvarehandlen end dagligvarehandlen i Struer by, hvilket understreger Struers position som den største handelsby i kommunen både inden for udvalgsvarer og dagligvarer. Normalt ses en større spredning af dagligvarehandlen i kommunen, mens en koncentration af udvalgsvarehandlen i samme størrelsesorden som i Struer er almindelig. Dagligvarehandlens koncentration vurderes at være udtryk for at de omkringliggende byer er forholdsvis små, og at Struer

12 12 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSE med sin status og placering som central handelsby for kommunens indbyggere er det naturlige indkøbssted med et stort butiksudbud. Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område og er et anvendeligt mål for de enkelte handelsbyers detailhandelsmæssige styrke og oplandseffekt. En dækningsgrad over 100 udtrykker, at omsætningen i butikkerne er større end indbyggernes forbrug. Den samlede dækningsgrad inden for dagligvarehandlen på 101 viser, at denne branche generelt klarer sig godt og stort set er i balance med borgernes forbrug. Forskellene er imidlertid store internt i kommunen, hvor beregningerne bekræfter, at hovedparten af kommunens indbyggere foretager deres dagligvareindkøb i Struer by. Thyholm har generelt en forholdsvis stærk dagligvarehandel sammenlignet med indbyggertallet og på trods af nærheden til Struers butiksudbud. Turismen på Thyholm er sandsynligvis medvirkende til, at dækningsgraden lokalt på Thyholm er forholdsvis høj. I den øvrige del af kommunen uden for Struer by og Thyholm består dagligvarehandlen i dag af mindre butikker, købmænd, kiosker og lignende, der af flertallet af lokalområdets beboere bruges til suppleringskøb, mens hovedindkøbene foregår i Struer by. Balancen mellem dagligvarebutikkernes omsætning og indbyggernes forbrug er set i relation til nærheden til Bilka i Holstebro et signal om, at indbyggerne foretrækker at handle deres dagligvarer lokalt i kommunen. Ud fra besøgstal og turisternes døgnforbrug inden for detailhandlen vurderes turisterne at bidrage med ca. 5-7 % af dagligvareomsætningen i kommunen. Fratrækkes turistomsætningen i de samlede opgørelser fremkommer det egentlige forhold mellem indbyggernes forbrug og butikkernes omsætning. Dækningsgraden på ca. 94 viser, at indbyggerne i Struer Kommune handler mere uden for kommunen end folk bosatte uden for kommunen handler i Struer. Udvalgsvarehandlen under pres Den generelle vækst i økonomien i perioden fra førte til en ekstrem forbrugsvækst inden for udvalgsvarehandlen. Væksten er siden starten på den økonomiske krise i 2008 blevet afløst af et hurtigt forbrugsdyk, som især er gået ud over udvalgsvarehandlen, mens dagligvarehandlen i hele perioden har ligget mere stabilt. Dækningsgraden for beklædning og udvalgsvarer ligger på forholdsvis samme niveau, og indikerer, at omtrent en fjerdedel af indbyggernes forbrug lægges i butikker uden for kommunegrænsen - sandsynligvis primært i Holstebro. Fratrækkes turisternes forventede andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen fremgår det, at den

13 BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 13 Bruttoetageareal 2011 Struer Kommune Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Særlig plads.kr. I alt Fordeling Struer by % Struer by Thyholm % Hvidbjerg Jegind Lyngs Uglev Øvrige Øvrig kommune % Asp Bremdal Fousing Kirkeby Hjerm Humlum Linde Resenstad Vejrumstad Øvrige I alt % laveste dækningsgrad er inden for beklædning i overensstemmelse med de generelle erfaringer om forbrugernes indkøbsadfærd. Sammenlignes dækninsgraden i Struer med fx Hobro, som størrelses- og oplandsmæssigt er forholdsvis sammenlignelig, så er dækningsgraden for de to byer stort set ens inden for dagligvarehandlen, mens udvalgsvarehandlen står langt stærkere i Hobro end i Struer. Sammenlignet med fx Ringkøbing Kommune, som geografisk strækker sig over et stort areal og har nærhed til Herning og Holstebro, står udvalgsvarehandlen i Struer også svagere. Sammenholdt med en mindre nedgang i befolkningstallet over de seneste år, vurderes udvalgsvarehandlen i Struer at være under pres, og det vil formodentlig fortsætte i de kommende år, såfremt der ikke sker et skifte i den generelle forbrugsudvikling eller indkøbsmønstrene i området. 60% 50% Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Særlig plads.kr. Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Særlig plads.kr. Strøggader Arealfordeling og lejeniveau Det samlede bruttoetageareal til butikker i Struer Kom- 40% 30% Samlet 20% 10% 0% Strøggader Samlet

14 14 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BUTIKSANALYSE Imerco Intersport Top fashion Apotek Mr. Arthur Rådhus kr/m kr/m2 750 kr/m2 750 kr/m2 Biograf kr/m2 Bibliotek Kulturhus Museum Matas Kvickly Rema 1000 Damkjær Sko Strøgområdets andel af butiksarealet i Struer by Omsætning pr. m 2 Dagligv. Beklæd. Øv. udv.v. I alt Strøgområde 29% 67% 21% 31% Dagligv. Beklæd. Øv. udv.v. I alt Strøgområde Struer by Kommune mune er knap m 2 inkl. areal til butikker med særlig pladskrævende varer. Fordelingen af arealer til detailhandelsformål i kommunen understreger den centraliserede centerstruktur med én hovedby. Butiksrealet i strøgområdet i Struer by udgør ca. 31 % af det samlede butiksareal i Struer by, når der ses bort fra særlig pladskrævende varer. Fraregnet butikker med særlig pladskrævende varer udgør strøgområdets butikker knap en tredjedel af det samlede bruttoetageareal i Struer by. Inden for de enkelte brancher er beklædning den branche, hvor den største andel af det samlede bruttoetageareal ligger i strøgområdet. I Struer Kommune har ca. 50 % af butikkerne et bruttoetageareal under 200 m 2. I strøgområdet er andelen af de mindre butikker større, hvor de udgør ca. 60 % af butikkerne. Samlet set er ca. 90 % af butikkerne i strøgområdet under 500 m 2. Omsætningseffektivitet og lejeniveau Analysen af butikkernes omsætning pr. m 2 siger noget om, hvor effektivt butikkernes arealer udnyttes, og indikerer derfor hvor effektivt butikkerne drives. Erfaringsmæssigt er omsætningen pr. kvadratmeter højest i nye butikker i tætbyområder, bl.a. i kraft af at butikken typisk vil have et mere nutidigt koncept og udtryk og samtidig har behov for en effektiv udnyttelse af kvadratmeterne pga. relativt højere huslejeniveauer. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at butikker, der nødvendigvis må have store lager- eller personalefaciliteter i forhold til det reélle salgsareal, typisk vil antage lave værdier. Omsætningen pr. m 2 ligger erfaringsmæssigt markant højere for dagligvarebutikker sammenlignet med udvalgsvarebutikker, som tilfældet også er i Struer. Inden for dagligvarehandlen ligger de mest omsætningseffektive butikker i Struer by. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er omsætningseffektiviteten størst i strøgområdet sammenlignet med gennemsnittet for Struer by og kommunen som helhed. Det stemmer overens med at huslejeniveauet er højest i strøgområdet. Huslejeniveauet i strøgområdet afspejler hvor attraktiv beliggenheden for butikker, restaurationer og servicefunktioner er i forhold til kundeflowet. I Strøgområdet er der forholdsvis stor forskel på huslejeniveauet i Vestergade og Østergade. Lejeniveauet i Vestergade ligger ca. 1/3 lavere end i størstedelen af Østergade, som vurderes at være den mest attraktive del af gågaden. Særligt den centrale del af Østergade vurderes at være attraktiv, idet kundeflowet her er størst som følge af sammenhængen til Kvickly og Rema Koncentrationen af kundeflowet omkring de to primære dagligvarebutikker i

15 BUTIKSANALYSE DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 15 centrum afspejles i huslejeniveauet. For området omkring Kvickly vurderes det daglige kundeflow at ligge på et forholdsvis højt niveau på trods af, at butikken ikke ligger i selve strøggaden. Huslejeniveauet i området ved Kvickly i størrelsesordenen kr/m 2 afspejler den attraktive beliggenhed. Uden for strøggaderne og området omkring de to primære dagligvareforretninger vurderes prisniveauet for erhvervslejemål til butikker at ligge på et niveau omkring 750 kr/m 2. Siden konjunkturerne toppede i er lejeniveauet for erhvervslejemål til butiksformål mv. i den centrale del af Struer by faldet med ca %. Prisniveauet i Struer er i højere grad end i andre byer tilpasset de aktuelle konjunkturer, hvilket er en nødvendig parameter for, at mange af butikkerne fortsat kan drives på et bæredygtigt grundlag. Ejerstrukturen i Struer centrum med mange forskellige private ejendomsbesiddere vurderes at være baggrunden for, at der er sket en markant tilpasning af huslejeniveauet. I andre byer med mindre konkurrence ses en langsommere tilpasning af lejepriserne, hvilket typisk giver en større andel af ledige butikslejemål i selv centrale og umiddelbart attraktive områder af byen.

16 16 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMME 03/ Formål INDKØBSADFÆRD & KUNDESTRØMME Analysen af forbrugeradfærden har til formål at bestemme kundernes præferencer og indkøbsadfærd, og hvordan de færdes i Struer by med. Analysen er baseret på besigtigelser og stopinterviews med 200 kunder i Struer bymidte og ved dagligvarebutikker ved Ølbyvej, Holstebrovej og Hjerm. Hvordan bruger kunderne Struer? Analysen af forbrugeradfærden bygger primært på en interviewundersøgelse, som er foretaget i efteråret Interviewene er blevet fordelt ud over dagene torsdag, fredag og lørdag for at sikre en spredning, da brugerne af byen forventeligt har andre gøremål og en anden adfærd på hverdage sammenlignet med i weekenden. Den største andel af interviewpersonerne kommer fra

17 BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / ON SPOT interviews: Fordeling af respondenter på områder efter deres bopæl Struer by eller nærmeste opland (ca. 70 %). Da mange af respondenterne kommer fra lokalområdet er det sandsynligt, at mange har et godt kendskab til byen og til dagligt er aktive brugere af byen. Afstand vigtig for indkøbshyppighed Respondenterne i analysen foretager langt hyppigere indkøb i Struer bymidte end i Holstebro. Blandt de adspurgte interviewpersoner handler ca. 76 % mindst én gang om ugen i Struer bymidte. Respondenternes svar viser, at respondenterne som bor i Struer også handler langt hyppigere i byen end de øvrige respondenter. Kunder, der er blevet interviewet i bymidten, handler langt hyppigere i Struer bymidte end kunder, der er blevet interviewet ved Holstebrovej eller i Hjerm. Den modsatte tendens gør sig gældende, når det handler om indkøbshyppigheden i Holstebro. Kun ca. 15 % af interviewpersonerne bosat i Struer handler i Holstebro mindst én gang om ugen, mens det tilsvarende tal for respondenterne bosat uden for Struer er ca. 31 %. Fordeling af indkøb Respondenterne, som blev interviewet i bymidten, handler også en stor del af deres dagligvarer her og kører kun i mindre omfang ud til Holstebrovej for at handle dagligvarer. Interviewpersonerne, som er spurgt uden for bymidten, handler dagligvarer lokalt, lidt spredt og en væsentlig lavere andel af dagligvarer i Struer bymidte. Holstebro (ved ringvejen og Bilka) er det område, som Hvor ofte handler du i Struer Bymidte? Næsten dagligt/flere gange om ugen To tre gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang om måneden Sjældnere Aldrig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Struer Øvrig Hvor ofte handler du i Holstebro? Næsten dagligt/flere gange om ugen To tre gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang om måneden Sjældnere Aldrig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Struer Øvrig

18 18 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMME Hvor stor en andel af dine dagligvarer handler du i XX? Svarene er fordelt på besøgende i Struer bymidte og besøgende uden for bymidten Hvor stor en andel af dine beklædning handler du i XX? Svarene er fordelt på besøgende i Struer bymidte og besøgende uden for bymidten Bymidten Andre Hvor stor en andel af dine øvrige udvalgsvarer handler du i XX? Svarene er fordelt på besøgende i Struer bymidte og besøgende uden for bymidten Bymidten Bymidten Andre Andre trækker flest kunder til uden for Struer med hensyn til dagligvarer. Når det kommer til beklædning er handlen i området koncentreret om færre udbudspunkter. Struer bymidte og Holstebro bymidte er de klart mest eftertragtede butiksområder. De kunder som er blevet interviewet uden for bymidten foretager den største andel af køb af tøj og sko mv. i Holstebro bymidte, mens kunderne, som er interviewet i Struer bymidte, kun lægger halvt så stor en del af deres omsætning inden for beklædning i Holstebro bymidte og gennemsnitligt over ca. 60 % af deres forbrug i Struer bymidte. Interviewpersonernes køb af øvrige udvalgsvarer er gennemsnitligt væsentlig mindre i Struer bymidte, men med samme tendens som inden for beklædning hvad angår indbyggerne spurgt i henholdsvis Struer bymidte og de øvrige steder. Handlen med øvrige udvalgsvarer er generelt lidt mere spredt, og i stedet for Holstebro bymidte er det centerdannelsen ved ringvejen i Holstebro, som udgør den største konkurrent til Struer. Her handler respondenterne spurgt i bymidten ca. 30 % af deres udvalgsvarer. På den baggrund indikerer resultaterne samlet set, at de forbrugere, der køber en stor del af deres dagligvarer uden for Struer bymidte også handler en stor del af deres tøj og sko samt øvrige udvalgsvarer uden for Struer bymidte. Den modsatte tendens gør sig gældende for respondenterne, som handler størstedelen af deres dagligvarer i Struer bymidte. Her indikerer resultaterne, at kunderne også handler størstedelen af deres udvalgsvarer i bymidten. Muligheden for at handle dagligvarer i Struer bymidte vurderes derfor at være nødvendig for at kunne bevare udvalgsvarehandel på det nuværende niveau i bymidten, idet udvalgsvarehandlen i sig selv ikke er attraktiv nok til at kunne fastholde kundeflowet på det eksisterende niveau. Samtidig indikerer resultaterne, at bedre muligheder for at handle dagligvarer i bymidten vil skabe synergier i udvalgsvarehandlen og i sidste ende skabe grobund for flere udvalgsvarebutikker. Udflytningen af Løvbjerg og etableringen af flere dagligvarebutikker ved Holstebrovej vurderes at have svækket bymidtens detailhandel. Modsat har dagligvarebutikkerne ved Holstebrovej sandsynligvis været medvirkende til, at dækningsgraden inden for dagligvarer er fastholdt på et højt niveau trods konkurrencen fra især Bilka i Holstebro. Valg af Struer bymidte som indkøbssted Ifølge interviewundersøgelsens resultater har kunderne forskellige årsager til valg af Struer som indkøbssted. Kunderne i Struer bymidte vælger at handle her pga. nærheden fra bopælen. Det gælder logisk nok for flest

19 BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 19 der bor i Struer by, mens andelen er væsentlig mindre for indbyggere i den øvrige del af Struer Kommune. For indbyggerne bosat i Struer by er valget af bymidten som mål for indkøbsturen også forbundet med, at man gerne vil støtte de lokale butikker og en vis rutine - dvs. det er her man plejer at handle. Derimod indikerer resultaterne, at fx bymiljø, parkeringsmuligheder og et godt udvalg af udvalgsvarer ikke tillægges særlig vægt, mens en lille andel peger på udvalg og konkurrencedygtige priser på dagligvarer som en årsag til at vælge Struer bymidte som indkøbssted. Indbyggerne uden for Struer by handler i højere grad i Struer bymidte, når turen kan kombineres med andre gøremål. Erfaringsmæssigt er der mange forbrugere, som fx kombinerer indkøb med besøg i ved læge eller anden sundheds- eller personlig pleje. Herudover foretager en væsentlig andel en del indkøb i Struer bymidte i forbindelse med deres bolig-arbejds -rejse. Herudover har faktorer som rutiner, et godt udvalg af dagligvarer og ønsket om en hyggetur også en betydning for valget af Struer bymidte. Hvad er årsagen til, at du vælger at handle i Struer bymidte? Svarene er fordelt på respondenter bosat i Struer by og respondenter bosat i andre områder. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Det plejer jeg at gøre (indkøbssted giver sig selv) Tæt på bopæl På vej til eller fra arbejde Ønsker at støtte de lokale butikker og har tillid til dem Godt udvalg af dagligvarer Godt udvalg af større forbrugsgoder Godt udvalg af tøj, sko og andre varer Gode muligheder for at handle stort ind Konkurrencedygtige priser på dagligvarer Konkurrencedygtige priser på større forbrugsgoder Konkurrencedygtige priser på tøj, sko og andre varer g p g Gode åbningstider Gode, overskuelige og let tilgængelige parkeringsmuligheder Det er let at overskue butikkerne og sammenligne udbud, kvalitet og pris Flot og dejligt bymiljø Gode cafeer og spisesteder For oplevelsens skyld Ønske om en bytur "Ose" Hyggetur Indkøbsturen kan kombineres med andet i Struer Andet Struer Øvrig Hvad er årsagen til, at du fravælger at handle i Struer bymidte? Svarene er fordelt på respondenter bosat i Struer by og respondenter bosat i andre områder. 0% 5% 10% 15% Jeg plejer at handle andre steder (indkøbssted giver sig selv) Der er kortere afstand til en anden indkøbsmulighed for lang rejsetid Kommer forbi en anden indkøbsmulighed på vej til eller fra arbejde Jeg bryder mig ikke om butikkerne i Struer, eller jeg vil hellere støtte Ønsker et større og bedre udvalg af dagligvarer Ønsker et større og bedre udvalg af større forbrugsgoder Ønsker et større og bedre udvalg af tøj, sko og andre varer Dårlige muligheder for at handle stort ind For høje priser på dagligvarer For høje priser på større forbrugsgoder For høje priser på tøj, sko og andre varer Udsalg eller gode tilbud på bestemte varer andre steder gode bestemte andre steder Åbningstiderne passer mig ikke For meget biltrafik For dårlige, uoverskuelige og utilgængelige parkeringsmuligheder Jeg foretrækker en by med et bedre bymiljø For få gode cafeer og spisesteder Ønsker at deltage i spændende arrangementer eller aktiviteter Ønsker bedre kultur og servicetilbud Bedre oplevelser i en anden by Ønske om en bytur/hyggetur til anden by Andet Struer Øvrig

20 20 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMME Fravalg af Struer bymidte som indkøbssted Ønsket om et større og bedre udvalg af dagligvarer har betydning for fravalget af Struer bymidte for respondenterne i undersøgelsen. Når respondenterne, som er bosat i Struer by, fravælger Struer bymidte handler det derudover om, at der er dårlige muligheder for at købe stort ind, gode tilbud på varer andre steder, ønsket om et større udvalg af udvalgsvarer og en hyggetur til en anden by. Når respondenterne bosat uden for Struer by fravælger bymidten, sker det bl.a. fordi man er vant til at handle andre steder og at det er nemmere pga. afstand eller fordi man kører lige forbi andre indkøbsmuligheder til og fra arbejde. Herudover har udvalget og gode tilbud andre steder også en vis betydning for fravalg af Struer bymidte. Bilka trækker Ønske om et større udvalg er en af de væsentligste årsager til, at indbyggerne i Struer handler uden for Struer by. Det gælder både dagligvarer og udvalgsvarer. Bilka er den mest foretrukne butik når interviewpersonerne svarer på, hvilken butik de primært foretrækker når de handler uden for Struer. Bilka er i kraft af nærheden, tilgængeligheden og muligheden for at handle stort ind samt at kombinere dagligvareindkøb med køb af tøj og sko og øvrige udvalgsvarer et attraktivt indkøbssted. Bilka har typisk et stort regionalt opland, hvilket også synes at være tilfældet for Bilka-varehuset i Holstebro. Det vurderes på baggrund af undersøgelsen, at Bilka er den primære årsag til, at Foretrukne butikker uden for Struer Procentfordeling Bilka 53% El-giganten 13% IKEA 6% Fona 5% Føtex 4% Nørreportcenteret 4% Munk & Co 4% Tiger 3% Jack & Jones 2% Kvickly Xtra 2% Marcus 2% Netto 2% dækningsgraden for dagligvarer er ca. 94, når turismen fratrækkes. Samtidig har Bilka også en påvirkning på dækningsgraden for beklædning og udvalgsvarer, men vurderes ikke at være den primære årsag til at dækningsgraden er forholdsvis lav inden for disse brancher. Respondenternes favoritbutikker er herudover primært udvalgsvarebutikker. Resultaterne fra interviewanalysen viser, at særligt udvalgsvarebutikkerne ved Ringvejen er attraktive for Struers indbyggere, mens det er tøj- og skobutikkerne i Holstebro bymidte, der trækker mest inden for denne hovedbranche. Ankomstsystemet. Der er god mulighed for at komme til bymidten fra alle retninger. Trafiktallene for Bredgade og Fjordvejen er fremskrevet til 2011 på baggrund af en årlig vækstrate på 2 % Ca biler/døgn Ca biler/døgn Fjordvejen Holstebrovej biler/døgn Smedegade Bredgade biler/døgn Søndergade

21 BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 21 Imerco Intersport Funktionalitet og kundeflow Bymidtens struktur, indretning og lokalisering af byfunktioner har betydning for, hvordan bylivet udfoldes og fungerer. En attraktiv og levende by er typisk ensbetydende med et miks af forskellige byfunktioner med butikker, caféer, kulturtilbud mv. som bærende elementer, der er bundet hensigtsmæssigt sammen. Det er især samspillet mellem forskellige byfunktioner som skaber bylivet. En af de væsentlige forudsætninger for byliv er, at brugerne af byen har let adgang til de centrale funktioner, pladser og gadestrøg, som logisk fører brugerne rundt i byen. Byens indretning og struktur har derfor også betydning for, hvordan fodgængerne færdes og oplever byen, hvilket i sidste ende har betydning for, hvordan detailhandlen præsenterer sig overfor de handlende. I Struer by er samspillet mellem butikker, øvrige byfunktioner, bymiljø og oplevelser derfor vigtigt for at kunne opretholde et attraktivt butiksmiljø, som kan klare sig i konkurrencen med særligt Holstebro. God tilgængelighed til centrum Vestergade/Østergades attraktionsværdi som handelsstrøg er bl.a. betinget af, hvordan ankomssystemetfungerer. Har kunderne nemt ved at komme ind til centrumsnære p-pladser, hvorfra de uden større omveje kan gå videre til butikkerne opfattes butiksområdet typisk Biograf Matas Top fashion Kvickly Mr. Arthur Rema 1000 mere tilgængeligt og dermed attraktivt. Ankomsten til centrum sker primært via Smedegade, Bredgade, Søndergade og Fjordvejen, som alle har direkte tilknytning til større parkeringspladser i bymidten. Samtidig sikrer de overordnede veje, Ringgaden og Holstebrovej, at trafikken tilsyneladende fordeler sig jævnt på de primære veje, der fører ind til centrum, og man kan komme på tværs af byen uden at den gennemkørende trafik nødvendigvis skal ind omkring centrum. Parkeringspladserne ligger for størstedelens vedkommende tæt på gågaden, og det samlede ankomstsystem til bymidten vurderes derfor at være velfungerende uanset, hvilken Apotek Rådhus Bibliotek Damkjær Sko 2 stærke akser. Observationer af kundernes adfærd i bymidten tegner et billede af 2 markante akser i strøgområdet, hvor kundestrømmene er stærkest. Kulturhus Museum Tilgængelighed til strøggaderne. Der er gode muligheder for at komme til Østergade og Vestergade fra p-pladserne fra nord men særligt syd. Kombineret med ankomstsystemet er der samlet set god tilgængelighed til detailhandlen i Struer bymidte.

22 22 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE BYLIV & KUNDESTRØMME retning de besøgende kommer fra. Interviewundersøgelsens resultater indikerer i overensstemmelse hermed, at de besøgende i Struer bymidte ikke anser trafikken som værende et problem, der kan få dem til at fravælge Struer som handelsby, mens en lille del vurderer at parkeringsproblemer kan give anledning til at handle andre steder. 2 stærke akser Butikkerne i gågaden er koncentreret i Østergade, hvor også de mest attraktive udvalgsvarebutikker ligger. Dagligvarebutikkerne Kvickly og Rema 1000 bidrager til denne del af gågadens attraktion, idet de genererer et dagligt højt kundeflow i området. Det største kundeflow i bymidten vurderes at være i området, hvor TW Jensens Stræde munder ud i Østergade og ca m til begge sider, hvor de mest attraktive udvalgsvarebutikker ligger samt i passagen mellem Kvickly og Rådhuset, som også understøttes af Rema 1000 og biblioteket beliggende på Smedegade få meter fra Kvickly. Observationerne af kundeflowet stemmer godt overens med huslejeniveauet i gågadesystemet, som netop ligger højest i de to områder omfattet af akserne. Vestergade mangler ankerfunktion Større dagligvarebutikker eller større attraktive udvalgsvarebutikker med en beliggenhed i bymidten har typisk stor betydning for byens kundestrømme, fordi de genererer mange daglige besøg, og derved er med til at skabe et stærkt kundeflow og liv i området - oftest til gavn for de omkringliggende butikker. Denne type besøgsintensive butikker benævnes ofte som ankerfunktioner og kan også omfatte andre byfunktioner eller offentlige funktioner som fx bibliotek o.lign., der normalt genererer mange besøgende. Kunderne i gågaden kommer primært fra de sydlige p-pladser, hvor der er flere passager ind til gågaden. En af årsagerne til at kundeflowet i Vestergade er forholdsvis svagere på trods af samme gode tilgængelighed fra større p-plads syd for gågaden er, at der mangler en ankerfunktion til erstatning for Løvbjerg, der tidligere genererede mange kundebesøg i den vestligste del af Vestergade. Samtidig er der en vis spredning mellem butikkerne i Vestergade, hvor funktioner som bank, ejendomsmægler, frisør og anden privat service ligger mellem butikkerne og skaber uinteressante facader. Observationerne af fodgængerflowet i gågaden peger på, at kundestrømmen udtyndes ved Østergades afslutning mod vest ved skulpturpladsen. Endelig kan den gode adgang til strøgområde via flere stier og butikker, der har bagindgang direkte fra parkeringspladserne, betyde, at kundeflowet i gågaden reduceres.

23 BYLIV & KUNDESTRØMME DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 23

24 24 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV 04/ FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV Væksten i detailhandlen er igennem en årrække fra starten af år 2000 steget eksplosivt. Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne holdt igen i takt med udviklingen i den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, mens dagligvarehandlen er mindre konjunkturfølsom. I de kommende år vil den økonomiske krise have stor betydning for udviklingen i forbruget og dermed også det fremtidige arealbehov til butikker. Men flere andre faktorer vil også have indflydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i Struer Kommune, hvor udviklingen i Internethandlen, privatforbruget, kommunens indbyggertal og detailhandlen i konkurrerende byer vil få betydning. Beskeden forbrugsvækst Trods faldende befolkningstal frem mod 2020 forventes der i de kommende 12 år at være grundlag for en beskeden vækst i kommunens detailhandel. Struer Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose, der forudsiger et faldende befolkningstal i perioden fra og dermed et tilsvarende fald i forbrugspotentialet. I 2022 vil der i alt være ca. 750 færre indbyggere i Struer Kommune. Med et samlet forbrug på ca kr. pr. pers. vil det svare til et fald i forbruget på i alt ca mio. kr. i 2011-priser.

25 FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE / 25 Internethandlen er ikke uberørt af den økonomiske krise, men er fortsat i vækst. Generelt er omsætningen i mange e-butikker faldet i løbet af de seneste 3-4 år, men mange nye butikker skyder op på nettet og er med til at bidrage til en samlet vækst i Internethandlen, der fortsat erobrer markedsandele fra de fysiske butikker. Vækst i Internethandlen forventes at fortsætte i de kommende år især inden for de etablerede brancher som fx elektronik og beklædning, mens også nye brancher forventes at blive mere udbredte på Internettet. Et stigende salg af detailhandelsvarer på Internettet vil betyde, at omsætningen i butikkerne i byerne vil reduceres tilsvarende og dermed behovet for arealer til butiksformål. Modsat forventes der at være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle butikker lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder bl.a. som følge af at et ønske om at udvide eller flytte butikken for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. I løbet af 2008 indtraf en økonomisk krise, som har medført en markant opbremsning i det private forbrug. Tilbagegangen var størst inden for beklædning, hvor vareomsætningen inden for et år faldt med ca. 6 %. inden for øvrige udvalgsvarer faldt vareomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af købte dagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen i 2008 understreger, at en ændring i forbrugsadfærden typisk får størst indflydelse på udvalgsvarehandlen. Dagligvarehandlen ligger generelt på et mere stabilt leje, men krisen har især påvirket branchen ved at forbrugerne i stigende grad efterspørger billigere varer. Til trods for at vareomsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, er det COWIs forventning, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv - om end i et noget mere afdæmpet tempo end i perioden fra Den historiske udvikling i privatforbruget understøtter denne forventning, idet erfaringen viser, at forbrugsudviklingen vil vende igen og fortsætte den generelle opadgående tendens, som har kendetegnet den historiske udvikling. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og en generel ændring i forbrugernes købelyst. Resultaterne fra butiksanalysen viser, at Struers detailhandel er væsentligt påvirket af konkurrencen fra især Holstebro. Potentialet for detailhandlen i Struer er derfor afhængig af detailhandelsudviklingen i Holstebro, men også hvordan Struers egen attraktion som handelsby udvikles i de kommende år. Fremskrivning af forbrugsudviklingen Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder for det fremtidige arealbehov opstilles to scenarier for forbrugsudviklingen, som har til formål at angive spændet mellem det forventede højeste og laveste fremtidige arealbehov. Begge fremskrivninger tager afsæt i samme forventning til udviklingen for følgende parametre: - Vækst i Internethandlen svarende til, at Internethandlen udgør ca % af udvalgsvarehandlen i Faldende indbyggertal. Ca. 750 færre indbyggere i Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer svarende til væksten i perioden Optimistisk fremskrivning Den optimistiske fremskrivning af forbruget i Struer Kommune forudsætter en vækst i forbruget svarende til halvdelen af væksten i perioden Fremskrivningen skønnes at være en optimistisk på baggrund af de seneste udviklingstendenser og forventninger om nulvækst eller kun svag vækst i forbruget i de nærmeste år: - Vækst i privatforbruget inden for udvalgsvarer svarende til ca. 30 % af væksten for perioden fra

26 26 / DETAILHANDELSANALYSE STRUER KOMMUNE FORBRUGSPOTENTIALE & AREALBEHOV - Detailhandlen i Struer Kommune øger sin markedsandel med ca. 10 % inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer i konkurrencen med byerne i det regionale opland Pessimistisk fremskrivning af privatforbruget Fremskrivningen forudsætter, at de senere års stærke vækst i forbruget afløses af en markant mere afdæmpet vækst, der svarer til ca. 10 % af væksten i de foregående 10 år. Samtidig forventes detailhandlen i Struer Kommune at miste markedsandele i forhold til konkurrencen i det regionale opland: - Vækst i privatforbruget inden for udvalgsvarer svarende til 1/10 af forbrugsvæksten i perioden fra Detailhandlen i Struer Kommune fastholder sin markedsandel i konkurrencen med byerne i det regionale opland - Dagligvarebutikker: kr./m 2 - Udvalgsvarebutikker: kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to fremskrivninger ikke tager højde for at den skønnede forbrugstilvækst også vil kunne absorberes i de eksisterende butikker og derved ikke give anledning til et øget behov for nyt butiksareal. Samtidig vil den generelle strukturudvikling mod en større koncentration i udvalgsvarehandlen i de større byer i sig selv medføre et øget behov for butiksarealer i de centrale handelsbyer. Et øget arealbehov kan derfor være grundlagt i en omfordeling af butiksarealer både mellem byer og internt i Struer. Der vil således givetvis være tilfælde, hvor der opstår et nyt arealbehov, selvom der ikke sker en forbrugsvækst i området. Modsat vil der også være tilfælde, hvor der vil stå tomme butikslokaler, på trods af, at der ikke er sket en egentlig forbrugstilbagegang. Samtidig vil det fremtidige arealbehov i kommuneplanregi også Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes forbrugstilvæksten i de to fremskrivninger til et arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs. hvor stor omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal forventes at blive i fremtiden. I beregningen tages udgangspunkt i at arealudnyttelse, dvs. omsætning pr. m 2, vil være på samme niveau inden for udvalgsvarer og dagligvarer, som det er i dag. da der i de kommende år ikke forventes etablering af mere omsætningseffektive butikker: