Den Kliniske Basisuddannelse

Transkript

1 Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Medicinsk afdeling/asa Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro og Urinvejskirurgisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Januar 2011

2 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberedes til valg af fremtidigt speciale. Den kliniske basisuddannelse er vigtig for at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser, der ligger i arbejdet som læge og til at gennemføre en lægelig videreuddannelse, som skal føre til speciallægeanerkendelse. Hovedformålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet opstilles således: Basislægen skal have mulighed for at nå nærmere definerede læringsmål i forhold til overordnede praktiske procedurer, samarbejde, at lede og fordele, at lade sig lede, at kommunikere med patienter/ pårørende/kolleger/andet personale, centrale medicinske ekspertområder og være bevidst om sit eget kompetenceniveau. Dette indebærer, at lægen under den kliniske basisuddannelse skal opnå et fagligt fundament, som sikrer, at han/hun anvender den nødvendige viden og de tilhørende færdigheder til at kunne varetage modtagelse af såvel akutte som elektive patienter. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Det er derfor væsentligt, at basislægen erhverver sig kendskab til varetagelsen af længerevarende patientkontakter og kroniske sygdomsforløb. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb 1

3 Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Alle kompetencer skal betragtes som minimumskompetencer. Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk basisuddannelse: 1. halvår den akutte patient 2. halvår den kroniske patient Medicinsk afdeling og Akut Senge Afsnit Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Urinvejskirurgisk afdeling Regionshospitalet Holstebro 2

4 1. halvår Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Basislægernes ansættelsesforhold Basislægerne er ansat i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Holstebro og refererer til afdelingsledelsen i medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest (HEV). Ledelse og uddannelsesansvar Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. De uddannelsesansvarlige overlæger i medicinsk afdeling har sammen med den ledende overlæge ansvaret for uddannelsen af de uddannelsessøgende læger i afdelingen. Udannelsesansvarlig overlæge for basislæger, RHL: overlæge Inge Christensen Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest Medicinsk afdeling HEV er en organisatorisk og administrativ samling af de medicinske afdelinger på Regionshospitalerne i Holstebro, Herning og Ringkøbing. Afdelingen har optageområde på ca indbyggere Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Holstebro (RHL) har specialefunktion i hæmatologi, lungemedicin & allergologi, nefrologi incl. dialyse samt reumatologi. Der er hoveduddannelsesforløb i afdelingens specialer samt hoveduddannelseslæger i almen medicin. Der er fokuserede ophold for læger i hoveduddannelse i neurologi og urologi. Udover specialefunktioner er der basisfunktion i endokrinologi, geriatri og kardiologi. Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Herning (RHE) har specialefunktion i kardiologi, endokrinologi, infektionsmedicin samt medicinsk gastroenterologi og har hoveduddannelsesforløb i specialerne. Der er ligeledes læger i uddannelse til almen medicin. Der er introduktionsstillinger til intern medicin i såvel Holstebro som Herning. Læs mere på: Medicinsk afdeling RHL og samarbejdspartnere Medicinsk afdeling, RHL har aktuelt 66 stationære senge fordelt med: 16 hæmatologi, 8 intern medicin, 22 lungemedicin/allergologi, 20 nefrologi/endokrinologi og 33 dialyse pladser. I løbet af 2011 reduceres til 62 senge. Hvert speciale har et dagafsnit hvor der ses et bredt udsnit af specialets patientgrupper. I 2010 var der ambulante besøg samt akutte og 400 planlagte indlæggelser i medicinsk afdeling RHL. Medicinsk afdeling RHL har følgende speciallæger: hæmatologi: 4 overlæger (1 vikarbesat) og 1 afdelingslæge lungemedicin/allergi: 3 overlæger - heraf 1 infektionsmediciner nefrologi: 3 overlæger og 1 afdelingslæge endokrinologi: 1 overlæge geriatri: 1 overlæge reumatologi: 3 overlæger (1 vakant) 3

5 Der er igangværende hoveduddannelsesforløb i hæmatologi, lungemedicin, nefrologi og almen medicin. Yderligere er ansat Introduktionslæger i intern medicin. Afdelingen har 3. og 8. semesters studerende fra Århus Universitet i klinikophold med tilhørende kliniske lektorater. Der er et tæt samarbejde med Medicinsk Forskning, hvor flere af de PhD-studerende har klinisk arbejde i afdelingen ca. 1 dag om ugen. Der er et godt samarbejde med de øvrige afdelinger i HEV samt de højt specialiserede afdelinger på universitetshospitalerne. Akutafdelingen HEV Akutafdelingen har modtagefunktion på Regionshospitalerne i Holstebro, Herning (RHE) og Ringkøbing (RRI). I Holstebro og Herning er der ASA og akutmodtagelse/skadestue i Holstebro ændres skadestuen til akutklinik kl ) mens der i Ringkøbing er en akutklinik. Forår 2009 blev etableret Akutafdelingen RHL, hvor medicinsk afdelings patienter modtages i ASA (Akut Senge Afsnit) når det drejer sig om akutte eller subakutte indlæggelser (15 senge). Patienter visiteres af den fælles Hospitalsvisitation efter faglige- og geografiske kriterier. I løbet af 2011 ændres ASA og den akutte modtagelse af medicinske patienter, således der er en større modtagefunktion i de medicinske sengeafsnit. ASA, RHL modtog ca akutte medicinske patienter i 2010 Omkring 50% udskrives inden for 36 timer som færdigbehandlet eller til ambulant opfølgning i ambulatorium eller hos egen læge. Patienter der ikke kan udskrives, visiteres til videre behandling i et specialerelevant sengeafsnit. Basislægerne modtager akutte medicinske patienter samt patienter med hoftenær fraktur og har funktionen som medicinsk forvagt. Mellem- og bagvagtsfunktion for de medicinske patienter i ASA og i de medicinske sengeafsnit, varetages af medicinsk afdelings øvrige uddannelseslæger og afdelingslæger Basislægens kliniske funktioner Basislægen vil ca. 70 % af arbejdstiden være beskæftiget med modtagelse, undersøgelse og initial behandling af akutte medicinske patienter inden for rammerne af Akutafdelingen, dvs. i Akutmodtagelsen og ASA. Den øvrige del af arbejdstiden vil foregå ved tilknytning til et sengeafsnit, hvor der opøves de nødvendige kompetencer - bl.a. i at gå stuegang. Den basislæge der har forvagtskalderen tilkalds sammen med de øvrige vagthavende læger til hjertestop o.lign. Uanset med hvad og hvor basislægen er beskæftiget, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til supervision og vejledning. Arbejdet med opnåelse af kompetencen Patienten med operationskrævende tilstand (8) foregår dels gennem modtagelse af patienter med hoftenær fraktur og dels ved at se medicinske patienter hvor der opstår et behov for akut kirurgisk behandling. 4

6 Introduktion I de 2 første uger af ansættelsen gennemgår basislægerne introduktion til arbejdet i Akutafdelingens medicinske funktion, opgaver vedr. modtagelse af patienter med hoftenær fraktur, introduktion til det sengeafsnit hvor man er tilknyttet, funktionen som forvagt herunder følgevagter samt undervisning i de elektroniske systemer der anvendes i hverdagen EPJ, medicinmodul, Labka, E-doc, Impax, elektroniske blanketter m.m. Basislægerne deltager i den generelle hospitalsintroduktion for nyansatte 1 dag. Basislægen er i løbet af 2. eller 3. uge på det første obligatoriske kursus, hvor den elektroniske uddannelsesbog gennemgås. Introduktionsprogrammet udarbejdes under hensyn til alle disse elementer og fremsendes til den uddannelsessøgende i god tid inden ansættelsens start. Der udleveres en uddannelsesmappe med diverse relevante papirer. Den daglige arbejdstilrettelæggelse På Regionshospitalet Holstebro vil de 8 basislæger udgøre forvagten. Vagten er 8-skiftet tilstedeværelsesvagt i 2-holdsdrift. Dagsrytmen i medicinsk afdeling RHL: Visitations konference på ASA kl (afgående vagthold) Morgen konference i medicinsk konference Kl Morgenundervisning 3 dage pr. uge (læger og stud.med. i klinik) kl Eftermiddagskonference (vagtoverdragelse) kl. 16:30. Klinisk arbejde i ASA/sengeafsnit /17.00 i henhold til arbejdsplan Vagtarbejde i ASA 8-17/ i henhold til vagtplan Det kliniske arbejde foregår med patienter i Akutmodtagelsen eller i medicinsk afdeling HEV. Vagtberedskabet i Medicinsk afdeling RHL og ASA s medicinske patienter er udover basislægen (forvagt) en medicinsk læge i mellemvagt og en medicinsk læge i bagvagt begge ligeledes i tilstedeværelsesvagt. Medicinsk bagvagt har ansvaret for den overordnede prioritering af opgaver i vagten for medicinske patienter i såvel ASA som i de medicinske sengeafsnit. Der er døgnet rundt mulighed for basislægen til at opnå supervision og vejledning vedr. medicinske patienter. Konferencer, undervisning, kurser Basislægen følger den formaliserede undervisning i Medicinsk afdeling RHL hvilket også indebærer, at basislægen mindst 1 gang på de 6 måneder skal stå for en morgenundervisning. Basislægen deltager i staff-meeting. Basislægen skal også gennemføre de obligatoriske kurser kursus i læring og kursus i akut behandling og ambulancetransport. Der udfyldes kursusansøgning forud fro alle kurser, også obligatoriske. 5

7 Klinisk vejledning og supervision Alle de læger basislægen har kontakt med vedr. faglige og patientrelaterede spørgsmål, udøver klinisk vejledning (= supervision) bl.a. middagskonferencer. Hovedvejleder De uddannelsesansvarlige overlæger i medicinsk afdeling RHL sikrer, at der til hver basislæge er udpeget en hovedvejleder. Hovedvejleder har, sammen med basislægen, ansvar for der afholdes introduktionssamtale, midtvejs evaluering/justeringssamtaler samt slutevaluering og efter aftale evt. 360 graders evaluering. Den personlige uddannelsesplan ( r-%20og%20videreuddannelse/personlig%20uddannelsesplan% pdf ) udarbejdes inden for de første to uger af ansættelsen som led i introduktionssamtalen, og der fastsættes dato for 1. justeringssamtale (senest i slutning af 3. ansættelsesmåned) med henblik på løbende justering af den personlige uddannelsesplan samt evaluering af forløb. Det er basislægens ansvar at den personlige uddannelsesplan udfyldes. Planen underskrives af basislæge og hovedvejleder og der lægges kopi til uddannelsesansvarlige overlæge. Ved afslutningen gennemføres slutevaluering incl. karriereplan samtale. Den elektroniske uddannelsesbog ( for basislæger anvendes. Basislægens evaluering af ansættelsen/afdelingen foregår elektronisk via Først når den uddannelsesansvarlige overlæge har modtaget evalueringen underskrives bilag for gennemført uddannelse Attesttestation for gennemført uddannelse Både hovedvejleder og basislæge er forpligtet til at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i medicinsk afdeling ved alle problemer i uddannelsesforløbet, specielt hvis der opstår usikkerhed omkrig opnåelse af de fastsatte kompetencer inden for den afsatte tid. 6

8 2. halvår Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro Beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø: 1) Indledning: Regionshospitalet Holstebro er en del af den nye Region Midtjylland, som har et indbyggertal på ca.1,2 millioner. Regionshospitalet Holstebro har ca. 300 sengepladser med 10 kliniske og 4 parakliniske afdelinger. Urinvejskirurgisk afd., som blev etableret 1. juni 2003 varetager urologien svarende til det tidligere Ringkøbing amt. Ledelsen af Urinvejskirurgisk afdeling varetages af afdelingsledelsen, der består af ledende overlæge Palle Nielsen og oversygeplejerske Bente M. Pedersen. Herudover er der ansat 4 overlæger, en afdelingslæge, en sygehuslæge, en læge i urologisk hoveduddannelse, en læge i introduktionsstilling samt et antal yngre læger. Alle Urinvejskirurgisk afdelings overlæger har speciallægeuddannelse i urologi. I plejepersonalegruppen er der ansat 2 souschefer en med specielt ansvar i henholdsvis sengeafsnittet og ambulatoriet. Der er endvidere ansat sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter. I sekretariatet er ansat en ledende lægesekretær og 12 lægesekretærer. Sengeafdelingen har i alt 24 sengepladser: I bygning 15. er sengeafdeling U5 beliggende på 5. etage og har 16 sengepladser, sengeafdeling U6 er placeret på 6. etage og har 8 sengepladser. Urinvejskirurgisk afdeling deler med kirurgisk afdeling én seng til børn på øre-næse-hals afdelingen. Ambulatoriet er m.h.t. personale integreret med sengeafdeling U i Holstebro. Det betyder, at patienter i ambulatoriet, der senere kommer til indlæggelse på afdeling U, vil møde det samme personale som i ambulatoriet, og at planen for behandling og pleje vil blive fulgt op, uanset om første kontakt til urinvejskirurgisk afdeling er et ambulant besøg eller en indlæggelse. Det tilstræbes at patientens forløb i Urinvejskirurgisk Afdeling koordineres bedst muligt, så der for den enkelte patient ikke opstår for lange ventetider, mellem de undersøgelser/ behandlinger der er nødvendige. Ambulatoriet i Holstebro modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger. Desuden har afdelingen en ambulatoriefunktion (mandag og torsdag) i Herning, der modtager ca patienter årligt. Ambulatoriet betjenes af speciallæger fra Holstebro, mens sygeplejerskerne er ansat i ambulatoriet i Herning, disse har et nært samarbejde med plejepersonalet på Urinvejskirurgisk Afdeling i Holstebro. Gennem dette samarbejde sikres ensartethed i behandlings- og plejetilbud til alle de patienter, der har brug for at komme i kontakt med Urinvejskirurgisk Afdeling. Urinvejskirurgisk afdeling har planlagt at lave et ambulatorium for Prostatakræftpatienter i sygeplejerske regi. Målet er en bedre kapacitetsudnyttelser af specialister, øget kompetence udvikling af sygeplejersker, merproduktion i vores ambulatorium og endelig bedre patientforløb. Det skal være sygepl.amb. 1 gang om ugen Visitation og booking til ambulatoriet varetages fra ambulatoriet i Holstebro, hvorfor henvendelser om f.eks. ventetid og ændring af tid i ambulatoriet skal rettes til Holstebro. Operationsgangen er placeret på 3. etage i bygning 23. Aktuelt disponerer Urinvejskirurgisk afdeling over 3 operationslejer 3 dage om ugen og 2 operationslejer 2 dage om ugen. 7

9 Dagkirurgien er placeret i forlængelse af operationsgangen. Urinvejskirurgisk afdeling opererer på dagkir. afsnit hver tirsdag, torsdag og fredag, om fredagen især børn. Hver 3. tirsdag er der ESWL behandlinger (stenknusning). Sterilisationer er placeret i specialindrettet rum på 6.etage, foregår onsdage. Godt 300 per år. Sekretariatet er placeret sammen med lægegangen. 2) Aktivitetsnøgletal: Urinvejskirurgisk afd Antal udskrevne Antal ambulante Antal operationer Akutte indlæggelser ) Beskrivelse af den aktuelle læge vagtstruktur. Den 1. februar 2008 får Urinvejskirurgisk afd. sit eget vagtlag Der er 2 vagtlag: Bagvagten, som er separat for urinvejskirurgisk og kirurgisk afdeling, er en 6-skiftet døgnvagt med vagt uden for tjenestestedet. Forvagten er en 5-skiftet døgnvagt med vagt på tjenestestedet fra kl , herefter vagt med tilkald.(ubelastet rådighed udbetales) Vagten slutter kl. 8.30; i weekends og på helligdage fra kl til (24½ time). I vagtlaget indgår introduktionslæger, gynblok læger, almen-blok læger og turnuslæger Vagt telefon er Forvagten skriver journaler på akutte patienter og iværksætter relevante undersøgelser og behandling. Akutte patienter meldes til bagvagten, som efter skøn tilser patienten. Forvagten deltager i aftenstuegangen sammen med bagvagten. Akutte tilsyn udføres af bagvagten, som kan uddelegere til forvagten efter skøn. Forvagten aflægger morgenrapport i konferencerummet. Weekends og helligdage aflægges rapport i konferencerummet. 4) Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø. Uddannelse (Uddrag af inspektorrapport) (httå://sst/iddannelse/laeger/inspektorordningen/inspektorrapporter.aspx?lang= da) Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet, Holstebro er et inspirerende og trygt uddannelsessted med et tilstrækkeligt og varieret patientunderlag for klinisk basisuddannelse, introduktionsstilling og dele af hoveduddannelse i urologi. 8

10 Der gennemføres konsekvent 2-3 dages introduktion med tilbud om følgevagt for nyansatte læger i basisuddannelse. Det udsendte introduktionsmateriale vurderes som fyldestgørende af de yngre læger. Der forefindes uddannelsesprogram for basis, introduktionsuddannelse og hoveduddannelse fælles for Kirurgisk og Urinvejskirurgisk Afdeling Der er udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for den enkelte uddannelsessøgende i samarbejde med vejlederne Der foregår flere forskningsprojekter, hvori enkelte yngre læger deltager. Afdelingen fremhæves af de yngre læger for den høje undervisningsprofil, hvor man trænes systematisk i at undervise kolleger og andet personale. Den formaliserede undervisning man modtager er systematisk, inspirerende og givende. De uddannelsessøgende har en høj grad af medindflydelse på undervisnings-tilrettelæggelse. Basislæger savner selvstændig stuegang og deltagelse i rtg. konf. for Urinvejskirurgisk Afdeling. Generelt udtrykkes fra de yngre læger ønske om mere supervision(mesterlære), hvilket alle speciallæger gerne vil efterkomme, men begrænses af den meget høje produktion i afdelingen. De yngre læger skal medinddrages mere i ambulatoriefunktionen med mere selvstændige programmer, evt. parallelt med et speciallægeprogram Beskrivelse af konkrete planer og anvisning for introduktion til hospitalet, afdelingen og specialet Hospitalet: Der er fælles introduktion for alle nyansatte på Regionshospitalet Holstebro. Der herefter en introduktion for alle nyansatte på Urinvejskirurgisk afd. og endelig mere specifik introduktion for lægerne. Generel introduktion af nyt personale afdeling U Den første arbejdsdag på U anvendes til fællesintroduktion med følgende indhold I forbindelse med udsending af introduktionsprogram bedes de nyansatte kontakte systuen med henblik på uniform og omklædning Velkomst, patientgrundlag og kategorier v. Afdelingsledelsen Gennemgang af strategikort for afdeling U, personaleudviklingssamtaler syge- og kursuspolitik v. repr. fra Afdelingsledelsen Afdelingsundervisning, temadage. v. Afdelingsledelsen Uddannelsesopgaven, herunder tværfalige reflektionsklinikker ved vejleder Aktuelle udviklingsgrupper/ arbejde i afdelingen v. Afdelingsledelsen nøglepersoner Patientsikkerhed, herunder indberetning af utilsigtede hændelser Hygiejne, herunder håndhygiejne, MRSA og specielle forhold vedrørende hygiejne på U Palliation, herunder samarbejde med palliativt team, smerteanamnese. v. nøglepersonerne 9

11 E. Dok og Dansk standard ved kvalitetskoordinator, herunder praktisk demonstration Adgangskoder til patientregistreringssystem m.v. ved superbruger ID kort klinisk foto v. sekretær Forholdsregler ved hjertestop og brand, genoplivningsudstyr, akutvogn tværfagligt samarbejde omkring den akut dårlige patient osv. v. akutgruppen Kaffe-gavekasse, personaletelefonbog Rundvisning Lægeintroduktion: Første arbejdsdag er afsat til rundvisning på sygehuset ved erfaren reservelæge. Samtidig gives en overordnet introduktion til de relevante afdelinger og funktioner de yngre læger beskæftiger sig med i det daglige arbejde. Endvidere sørger vi også for at få de mere praktiske ting på plads, dvs. træsko, udlevering af nøgler, omklædningsrum, ID-kort, diktafon og kalder. Dagen slutter gerne med en introduktion til kodning/registrering af patientkontakter samt retningslinjer for diktering ved urinvejskirurgisk sekretær. I de følgende dage introduceres man til de forskellige funktioner idet man følger den læge, der har den pågældende funktion, hvorefter man forventes at kunne varetage funktionen med den nødvendige back-up. Efter 2 uger er man klar til sin første vagt. Forvagtslaget er nomineret til 4 læger og består af basislæger, læger i prøveansættelse og reservelægevikarer. Der afholdes en Personaleintroduktionsdag for nyansatte i løbet af de første dage. Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning Basislægen får ved ansættelsen (dvs. besked før tiltrædelse) på afdelingen fremsendt en introduktion til afdelingen. Samtidig får basislægen udpeget en vejleder. Vejlederen er den, der står for og holder øje med, at delmål opfyldes, ligesom vejlederen er ansvarlig for, at nødvendige uddannelsessamtaler afholdes. Da det næppe er praktisk gennemførligt, at vejleder og basislæge altid har vagt sammen, skal den bag- eller mellemvagt, der er tilstede, når basislægen er på arbejde, fungere som stedfortræder og i fornødent omfang henvise til supplerende samtale med vejleder. Organisering og arbejdstilrettelæggelse er tidligere beskrevet, og for sikker progression i kompetenceudviklingen vil der blive afholdt evalueringssamtale med vejleder, minimum startsamtale, en midtvejs evalueringssamtale og en slutevalueringssamtale. (Ved sidste er uddannelsesansvarlige overlæge også tilstede). Efter behov (gensidigt) kan supplerende samtaler aftales, ligesom der efter behov kan institueres supplerende personlig uddannelsesplan. 10

12 Læringsmål for den kliniske basisuddannelse Nedenstående skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. Mål for 1. halvår: Mål for 2. halvår nr Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: Lægen skal kunne: 1.1. Initiere hjertestopbehandling inklusive hjertemassage, ventilation og DC-stød på relevant indikation 1.2. Give livreddende primær medicinsk behandling Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Systematisk færdighedstræning på kursus afholdt inden for de første 2 uger af ansættelsen som led i den obligatoriske introduktionsundervisning. Dette skal være gennemført inden første selvstændige vagt. Evaluering: Kurset skal godkendes af underviserne efter kriterier udarbejdet af disse. 11

13 2. Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske praksis Delmål: Objektiv medicinsk undersøgelse Procedurer: Arteriepunktur Venepunktur Blærekateter Ventrikelsonde Vitalograf undersøgelse De kliniske procedurer skal kunne udføres. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Instruktion ved læge med vejlederfunktion i praktiske procedurer som led i afdelingens introduktions- og kompetenceprogram program. Klinisk arbejde: Flere af procedurerne kan varetages af sygeplejersker på afdelingen, men basislægen skal kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer og tolkning af eventuelle resultater på basisniveau. Evaluering: Struktureret klinisk observation 12

14 3. Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Delmål: Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Ordinere relevante parakliniske undersøgelser Stille tentativ diagnose på baggrund heraf Iværksætte primær behandling Lave en klar fremstilling heraf til journal Målet nås og evalueres I 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet under 5. mål og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale (E-doc) Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet. Der udarbejdes kompetencekort. 13

15 4. Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Læringsrammen er klinisk arbejde med elektive patienter under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler Der fokuseres her mere på relevans af sociale forhold, konkurrerende medicinske lidelser og endvidere opnåelige mål (f.eks. i forhold til tidligere mulighed/manglende mulighed for at komme tilbage til eget hjem). Man kan her også overveje, om der er specielle forholdsregler, man bør tage hånd om, f.eks. blærepapillomsygdom, tobak-misbrug. Som eksempel 5 relevante lidelser Mål: Protatacancer, diagnosticerer nævnte tilstand ud fra kliniske undersøgelse og biokemiske data samt iværksætte relevant behandling Patienter med nedre vandladningssymptomer, diagnosticerer nævnte tilstand ud fra kliniske undersøgelse, DANPSS score, væske og vandladnings skema og biokemiske data samt iværksætte relevant behandling (watchfull waiting, medicinsk eller kirurgisk Senpatienter, diagnosticerer nævnte tilstand ud fra kliniske undersøgelse, billeddiagnostik og biokemiske data samt iværksætte relevant behandling (ESWL, URS, RIRS, PCNL, profylakse). Urinvejsinfektioner, diagnosticerer nævnte tilstand ud fra kliniske undersøgelser, biiokemiske data, billeddiagnostik samt iværksætte relevant behandling. Blærepapillomer, diagnosticerer nævnte tilstand ud fra kliniske undersøgelser, biokemiske data, billeddiagnostik samt iværksætte relevant behandling. Endvidere skal basislægen have kendskab til sundhedsaftalen og de urologiske instrukser. 14

16 5. Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: Initiere behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og de parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser. Følge patientens kliniske tilstand og de parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling. Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale (E-doc) Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet. Der udarbejdes kompetencekort. Konkrete patientkategorier: Akutte hjertetilfælde (AKS, arytmier, inkompensation) Akut vejrtrækningsbesvær (KOL) Akut forgiftning (paracetamol) Akut infektion (lungeinfektion) Akut cerebral påvirkning (levercoma, kramper, meningitis) 15

17 6. Mål Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning. Delmål: Basislægen skal i den kliniske praksis kunne: Overholde tavshedspligt Indhente informeret samtykke Foretage ligsyn Udfærdige dødsattest Foretage indberetning til Cancerregister og/eller kliniske databaser Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder. Målet nås og evalueres i 1 og 2. halvår Læringsramme Selvstudium og varetagelse af praktisk arbejde. Evaluering: Sker ved vejledersamtaler med gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester eller lignende som basislægen har udarbejdet. 7. Mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Målet nås og evalueres i 2. halvår. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. 16

18 8. Mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling. Målet nås og evalueres i 1. halvår. Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles som under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet) Konkrete kliniske billeder: Patienten med sløret bevidsthedsniveau Patienten med vejrtrækningsproblemer Patienten med febertilstande Patienten med akutte smertetilstande Patienten med blødningstilstand Patienten med depression Patienten med operationskrævende tilstand 17

19 9. Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Mål: Nedre vandladningssymptomer, der skal redegøres for udredning, behandling og videre opfølgning. C. prostatae, der skal redegøres for udredning, behandling og videre opfølgning. Nyresten, der skal redegøres for udredning, behandling og videre opfølgning Smerteproblematik hos urologiske kræftpatienter, udredning og behandling samt tværfaglig samarbejde med palliative team. Recidiverende urinvejsinfektioner, der skal redegøres for udredning, behandling og videre opfølgning. 18

20 10. Mål: (Kommunikator) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt kommunikere med formålet med samtalen for øje dvs. skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering: Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. Fortsættelse af delmål 2, 3 og 4. Som eksempel kan tages patient med obstruerende uretersten, planlæggelse af behandling, behandlingstidspunkt, anmeldelse af anæstesi og operationsgang, kommunikation med pårørende vedrørende behandling, formentlig konsekvens af behandling, indlæggelsestid og fremtid. Opfordres til at deltage i den svære samtale (observatør) med patienten med henblik på at reflektere over de elementer (respekt, private rammer, afsat tid, ingen kalder, empati), der skal være tilstede hvis samtalen skal forløbe og give patienten et optimalt beslutningsgrundlag 19

21 11. Mål: (Sundhedsfremmer) Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Afdække patientens livsstil med henblik på at finde hensigtsmæssige handlingsmønstre som kan være årsag til de urologiske lidelser, f.eks. cystiter (afvaskning, samleje, DM), blærepapillomer, blærecancer (tobaksmisbrug) 20

22 12. Mål: (Samarbejder) Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål Basislægen skal: kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb kunne indgå i samarbejde på tværs af specialer og sektorer og udvise forståelse for dette samarbejde som forudsætning for det gode patientforløb Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Strukturerede vejledersamtaler + evt. 360 graders evaluering hvor kompetencer vedrørende professionel og Leder/administrator også evalueres. Mål: Fastlægge enkle behandlingsplaner med patienten og medinddrage pårørende, hvis det er relevant. Konkretiserede mål: Kunne arbejde åbent og medinddrage patient og pårørende i planer og problemløsning. Indgå i samarbejde med kolleger, andet personale og andre afdelinger, samt relevante institutioner. Have kendskab til gældende sundhedsaftale 21

23 13. Mål: (Professionel) Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Kompetencemål: 1. Indsamle data systematisk til journal 2. Udfører objektiv undersøgelse på en sikker og selvstændig måde 3. Skal selvstændigt kunne varetage ambulatorieliste 4. Gå stuegang selvstændigt. 5. Observere, vurdere og agere selvstændigt (varetage hovedparten af funktionen, men kan spørge ved behov) 22

24 14. mål (leder/administrator) akut del Basislægen skal kunne være lægefaglig leder svarende til uddannelsestrin og funktion. Delmål Basislægen skal kunne: Strukturere og prioritere det kliniske arbejde. Lede relevante behandlingsteams. Målet nås og evalueres i 1. halvår Konkrete kompetencemål Basislægen skal kunne: Strukturere sit arbejde i forbindelse med vagtarbejde. Prioritere mellem akutte patienter, således at de sværeste tilfælde prioriteres højest. Håndtere flere akutte patienter samtidigt under hensyntagen til, at de sikkerhedsmæssige forhold omkring patienterne er forsvarlige. Medvirke til at afviklingen af patienterne sker mest hensigtsmæssigt og glat. Lede behandlingsteams i forbindelse med svære akutte tilstande såsom hjertestop, respirationsinsufficiens/-stop, meningitis, shocktilstande m.fl. Afvikle stuegang hensigtsmæssigt, således at tidsforbruget til stuegang bliver begrænset. Læringsramme Selvstændigt klinisk arbejde under supervision og med feedback. Dagskursus under introduktionen vedrørende behandling af akutte medicinske tilstande. Kursus i avanceret genoplivning Opslag i afdelingens instrukssamling og medicinske databaser. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion Evalueringen skal have fokus på: Strukturering af arbejdet i forbindelse med vagtarbejde Evne til at prioritere akutte patienter Evne til at lede behandlingsteams i forbindelse med behandling af svært syge medicinske patienter samt ved afviklingen af de daglige kliniske arbejde. Evne til at bevare overblikket i forbindelse med pressede situationer, således at arbejdet bliver afviklet på rimelig vis. Godkendt hjertestopkursus Kendskab til afdelingens instruktionsbøger samt opslagsværker såsom UP-TO-DATE. 23

25 15. Mål: (Akademiker) Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder undervise kollegaer og andre personalegrupper Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler og struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring. Undervisning på afdelingen. Der skal udarbejdes en afdelings instruks på selvvalgt område eller revision af eksisterende instruks. Eventuel udarbejdelse af videnskabelig artikel 24

26 Nyttige adresser: Ledende overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen, Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest Ledende overlæge Palle Nielsen, Urinvejskirurgisk afdeling RHL Uddannelsesansvarlig overlæge Inge Christensen, Medicinsk afdeling RHL Udannelsesansvarlig overlæge Jesper N Bech, Medicinsk afdeling RHL jesbec@rm.dk Uddannelsesansvarlig overlæge Peter Bue, Urinvejskirurgisk afdeling RHL Peter.bue@vest.rm.dk Sekretær for ledende overlæger og skemalægger Pia Veje Nielsen, Medicinsk lægegang, RHL Pia.veje.nielsen@vest.rm.dk Uddannelses koordinerende yngre læge Birgitte Dall, Medicinsk afdeling RHL bidall@rm.dk Den lægelige Videreuddannelse Region Nord Postklinisk lektor, afdelingslæge Hanne Arildsen, Afd. Q, Skejby hannaril@rm.dk; Lægelig Uddannelse Hospitalsenheden Vest +og+videreuddannelse/l%c3%a6gelig+videreuddannelse Medicinsk afdeling HEV ng Medicinsk Forskning RHL g/medicinsk+forskningsafsnit Akutafdelingen HEV Lægelig uddannelse Sundhedsstyrelsen Lægernes uddannelsesbog 25