Nr B.2 ioapril 2012 fag

Transkript

1 Biofag Nr.2 april 2012

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Hvem siger at Rhododendron ikke bevæger bladene? Svend Erik Nielsen, 2012 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: bsv@nucleus.dk Foreningen af Danske Biologer Formand: Næstformand: Svend Erik Nielsen alrune@post.tele.dk Jane Burkarl bu@vestfyns-gym.dk Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Kasserer: Revisor: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen Skødstrup joanilso@gmail.com Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

3 Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 6 Nyt fra fagkonsulenten 8 Kommentar til bioteknologi 9 Svar fra redaktionen 10 Populationsdynamik i Zoo 14 HW-model i Excel 17 SRP-samarbejdet biologi / idræt 18 Belønning af bedste eksperiment 20 Kursusoversigt 21 Kursus: DTU systembiologi og DASG 22 Rejsekursus til Costa Rica 25 Kursus i Lille Vildmose 26 Rødehavskursus Jesper Ruggaard Mebus, 2012

4 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB We don't need no education På samme måde som det kan virke provokerende at gå rundt på Frederiksborg Gymnasium højt syngende We don t need no education strofen fra et af de vigtigste rockalbums med Pink Floyd, The Wall, så kan det virke provokerende på formanden, når biologi A IKKE automatisk giver adgang til de videregående uddannelser, end ikke til biologistudiet på universiteterne. Indrømmet igen jeg har stadig ikke været til foretræde hos Antorini, men når du læser dette har ministeren forhåbentlig modtaget et åbent brev via medierne, formuleret af den politiske tænketank, som omtalt i sidste nummer af Biofag. Det overordnede mål for arbejdet i den politiske tænketank er at synliggøre biologi både som det brede perspektiverende fag som giver almendannelse og inspiration til at arbejde med naturvidenskab, men også som et fag der på linje med fysik og kemi skal give adgang til de videregående uddannelser. Arbejdet i den politiske tænketank illustrerer på bedste vis, at det er en spændende tid vi befinder os i som biologer i den danske gymnasieskole. Der er bud efter os fra flere steder. Gymnasieskolen ønsker at høre vores mening om biologi som almendannende fag, og sætter tid af til et langt interview. Pludselig står der sort på hvidt, at Biologi er vigtig for at forstå, hvordan verden hænger sammen. Der er så mange, der bruger og misbruger biologien i forhold til sundhed, miljø og gensplejsning, at alle burde kende til faget for at blive en klog samfundsborger. Ja, jeg bliver sågar citeret for at undre mig over, at et fag som biologi ikke længere er obligatorisk i det almene gymnasium. I selv samme nr. af Gymnasieskolen kan man læse hvordan rektorformanden Jens Boe Nielsen glæder sig over ministerens (Antorini) udmelding om at ændre læreplanen i biologi, så faget bliver adgangsgivende, og at universiteternes adgangskrav nu skal kigges efter i sømmene. Og som rosinen i pølseenden kan man så læse at Antorini - herself, sammen med forligspartierne bag reformen, vil drøfte muligheden for at ændre læreplanen for biologi A, så faget kan blive adgangsgivende til biologi på universitetet på linje med bioteknologi. Et yderst rimeligt tiltag fra ministerens side, må man sige. Så kan det da godt være at fagets profil og indhold skal justeres lidt. Er det det der skal til, indgår vi gerne i arbejdet med at modernisere læreplanerne for biologi. 4

5 Et andet initiativ som kan få betydning for fagets udvikling kommer fra Rektorforeningen, som går med planer om at revitalisere de faglige udvalg. En revitalisering af de faglige udvalg bestående af rektorer og medlemmer fra de enkelte fags faglige foreninger, kan i bedste fald betyde en ekstra indsprøjtning af energi, gode ideer og økonomi (?). I værste fald en slags blåstempling af bestemte rektorgodkendte kurser. Det sidste må vi på det kraftigste frabede os. Men lad os vente og se hvad der sker. Og så takke ja tak til invitationen, hvis den kommer. At være formand i disse tider er som at være midt i en brusende elv ved forårstid. Vandet bruser, strømhvirvler dannes og forsvinder igen strømmen er kraftig og man skal passe på, at man ikke bare glider med, for der vokser de skønneste forårsblomster i alskens farver langs kanterne. Vi må krydse fingre for at sedimentationen i deltaet sker på et frodigt sted med masser af næring, til at gøre det levende fag til det det fortjener et fag som lukker dørene op til de videregående uddannelser. NYHED! Elektroforese på 5 min. Frederiksen forhandler nu det nye, revolutionerende: LoNza FLasHGEL ELEktroForEsEsYstEm Gelerne købes færdigstøbte i praktiske kassetter og DNA separeres uden tilsætning af buffer. Lonzas meget følsomme DNAfarve er indstøbt i gelen og det indbyggede lysbord gør det nemt og hurtigt at analysere båndene på gelen. Båndenes vandring kan følges undervejs og resultatet fotograferes nemt og giver tydelige billeder. Se udvalget scan koden eller se under Bioteknologi i webshoppen på Bemærk! Systemet kræver en elektroforesestrømforsyning, der kan levere 275 V f.eks eller A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf info@frederiksen.eu Viaduktvej Ølgod Fax Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J 8220 Brabrand 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Eksamen står for døren. Jeg vil i den forbindelse kort gøre opmærksom på et par forhold omkring de mundtlige prøver, som erfaringsmæssigt giver anledning til henvendelser i eksamensperioden. Undervisningsbeskrivelsen er grundlaget for den mundtlige prøve. Dvs. at den skal beskrive den gennemførte undervisning, så det er klart for elever og censor, hvad der forventes. Mange autogenererer en undervisningsbeskrivelse i Lectio, men vær i den forbindelse opmærksom på at temaerne også her skal beskrives på en måde, der svarer til indholdet af skabelonen fra MBU. Dvs. at der skal være en kort beskrivelse af temaernes indhold, mål, eksperimentelt arbejde ol. Skabelonen findes på følgende link: Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/~/media/UVM/Filer/Udd/ Gym/PDF07/Eksamen/071001_undervisningsbeskrivelse_skabelon.ashx De mundtlige opgaver uden bilag skal på både C, B og A-niveau være kendte af eleverne før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Dvs. at eleverne ikke har krav på at kende dem før. Der er ikke noget i vejen for at eleverne kender opgaverne tidligere, men i så fald med den forudsætning, at opgaverne evt. tilpasses efter aftale med censor, og med en aftale om hvordan de får den endelige version inden prøven. Eleverne kan bruge spørgsmålene til at læse op, men til prøven skal eleven forholde sig til de udleverede bilag ud fra det spørgsmål der trækkes. Det indebærer at bilagene skal have en kvalitet, så eleverne kan vise, at de kan anvende deres opnåede faglighed på dem, og et omfang, så eleverne kan nå at forberede sig på dem i forberedelsestiden. Eleverne må både til forberedelsestiden og eksaminationen medbringe egne materialer. Dvs. at en elev f.eks. kan vise forsøgsresultater frem fra en journal eller uddybe et bilag med andet materiale, men eleven skal forholde sig til bilagene. Jeg ønsker jer hermed en god eksamensperiode, og ser frem til at se jer i forskellige sammenhænge. 6

7 Bioteknologi 5 Bogen er femte bind i serien af bøger til Bioteknologi A. 98 kr. ekskl. moms. Fås også som e-bog. Tema 9 Farmakologi og ny medicin skrevet af Bodil Blem Bidstrup. Tema 10 Stamceller skrevet af Bodil Blem Bidstrup. Tema 11 Nervesystemet og neurale proteser skrevet af Søren Mortensen. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i den øvrige biologiog kemiundervisning på A- og B-niveau. Bioteknologi har sin egen hjemmeside, med figurer, opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som følger bogens henvisninger. Bioteknologi 1 Tema 1: Cellernes kemi Tema 2: DNA og DNA-teknikker Bioteknologi 2 Tema 3: Fermentering og stofskifte Tema 4: Enzymer og gensplejsning Bioteknologi 3 Tema 5: Planter som biokemiske fabrikker Tema 6: Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 4 Tema 7: Infektionsbiologi Tema 8: Blodets kemi nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, ,

8 Kommentar Bioteknologi er der opnået en højere mening? af Biofagredaktionen; Biofag nr. 1 - februar 2012 Af Lisbeth Reitzel, Tårnby Gymnasium, Jette Feld, Christianshavns Gymnasium Det er ikke konstruktivt, at Biofagredaktionen i sidste nr. af Biofag ganske unuanceret nedgør det meget store arbejde mange af Biologilærerforeningens medlemmer lægger i at undervise i forsøgsfaget Bioteknologi (f.eks. er det en ret nedvurderende og udokumenteret påstand at: eleverne mest undervises i teknik og ikke så meget i den faglige baggrund, der ligger til grund for teknikken ). Det meget dårlige eksamensresultat fra den første skriftlige eksamen i bioteknologi er et stort problem. Hovedårsagen er formentlig, de meget få vejledende opgaver lærerne har til rådighed som rettesnor i undervisningen. En opgørelse af det mundtlige eksamensresultat kunne være interessant, idet man kunne forvente større overensstemmelse mellem undervisningens indhold og eksamensspørgsmålene her. En slutevaluering inddrager forhåbentlig flere parametre. Til gengæld er det konstruktivt af bestyrelsen (og Biofagredaktionen?) at ville gå i dialog med den nye Undervisningsminister i forbindelse med det varskoede serviceeftersyn af gymnasiereformen. Det er vel klart for enhver biologilærer, at det naturligste støttefag for biologi A er kemi. Uden ordentlig kemisk bagage er molekylærbiologien uden substans. Det er derfor et paradoks, at en biologi A-studieretning kræver matematik B som støttefag, men ikke kræver kemi overhovedet. Det giver ikke mening. En ændring af bindingerne, samt også den af Biofagredaktionen foreslåede ændring af optage kriterierne på Sundhedsuddannelserne, på Life-uddannelserne, men også på biologistudiet til at Biologi A, Kemi B, Matematik B, Fysik C her kunne være adgangsgivende, kunne overflødiggøre bioteknologi-studieretningen. Det allervigtigste at få ændret ved serviceeftersynet er imidlertid at få genindført biologi C som obligatorisk fag i stx-fagrækken. Årsagen til at biologi faldt ud af fagrækken ved indførelsen af gymnasiereformen skyldtes ikke grundige overvejelser hos beslutningstagerne, men var en måde, at få timetallet til at gå op på. (Ét naturvidenskabeligt fag måtte udgå af fagrækken i hver studieretning efter skolens beslutning (blot ikke fysik), pga. indførelse af NV.) I biologilæreres egen selvforståelse er biologi et almentdannende fag. Biologisk viden og forståelse er nødvendig for at kunne tage stilling til de mange udfordringer, som både det enkelte menneske og samfundet står med. Er det mon muligt at få beslutningstagerne til at indse dette ved serviceeftersynet, så biologi igen kan blive et almentdannende fag? 8

9 Svar Fra redaktionen Kære Lisbeth og Jette Tak for et debatindlæg det har vi virkeligt savnet i Biofag, og vi vil gerne opfordre andre til at give deres mening til kende. Vi må dog sige, at vi er uenige i, at vi unuanceret nedgør det meget store arbejde FaDB s medlemmer gør når de underviser i bioteknologi det er et meget stor arbejde. Ærindet med indlægget er at gå efter bolden og ikke biologilæreren det netop citerede i jeres indlæg er faktisk et udtryk for en mere overordnet betragtning, nemlig at eleverne hænges til tørre ved, at man underviser dem i en -tekonologi (teknisk udnyttelse) i stedet for en -logi (viden om). Det er også derfor den sætning er skrevet i passiv form. Det er dermed ikke ment at det aktivt er læreren der underviser teknik det er sådan faget er. Det er på ingen måde medlemmernes skyld, at det er sådan det er et vilkår ved faget bioteknologi. Læser man læreplanerne for biologi og bioteknologi er påstanden faktisk veldokumenteret. Egentlig tror vi ikke man skal tale problemstillingen om karaktererne ved skriftlig eksamen ned. Det er et reelt problem, som også var et problem sidste gang man havde et forsøg omkring bioteknologi, og da man reformerede biologifaget var der også kun to vejledende sæt at arbejde med før eksamen, og det endte i væsentligt bedre karakterer end for bioteknologi, så påstanden om at konstruktionen af faget er forkert er stadig valid. Samlet set er det i forhold til de data der fremgår af fagkonsulentens indlæg i Biofag 5/2011 et problem, at det nye fag ikke lever op til de succeskriterier man oprindeligt opstillede for bioteknologi. Vores artikel fra sidst har udløst mange kommentarer via mail (det er vi ikke vant til) og de har alle været positive så vi håber de fleste har forstået at kritikken alene er rettet mod konstruktionen bioteknologi og ikke underviserne. Man har presset biologi og kemi sammen, så der stadig er plads til fysik B og matematik A som adgangskrav, og hvis det er det egentlige formål med bioteknologi, er det specielt synd for eleverne, men også faget og lærerne der underviser i faget, at dets eneste eksistensberettigelse er at redde andre fags status i forhold til adgangskrav. Det er meningsløst. 9

10 Populationsdynamik i Zoo en model til fodring af løver Af Jens Frederik Broch og Mikkel Broe. Begge cand. scient. i biologi og ansat i Zoologisk Haves formidlingsafdeling Skoletjenesten i Zoologisk Have underviser årligt omkring 2000 gymnasieelever i en bred vifte af oplæg, alle med omdrejningspunkt i naturfag. Virkemidlerne er de levende dyr, som spiller en aktiv rolle i alle forløb. Zooskoletjenesten har i 2011 besluttet at sætte fokus på matematik og har bl.a. udviklet det nye tværfaglige undervisningstilbud Populationsdynamik, der retter sig mod gymnasiet og HF. Oplægget understøttes af arbejdsark og en computersimulation, der motiverer eleverne til at anvende matematik samtidig med, at de håndterer og undersøger levende dyr. Zooskoletjenesten lægger vægt på, at mødet med de levende dyr ikke kommer til at stå alene som en altdominerende oplevelse uden hverken faglig kontekst eller retning. De levende dyr er et godt medie til både biologi og matematik, og det er vores erfaring, at håndtering, biologisk indsigt og mødet med ukendte levende organismer er en god facilitator for matematiske problemstillinger. De erfaringer, vi indtil videre har gjort, viser, at der er store fordele ved det tværfaglige perspektiv. Fodring af rovdyr I Zoologisk Have fodres rovdyrene hovedsageligt med hestekød fra heste, der bliver doneret til Zoo. Dyr, der ankommer til Zoo fra omverdenen, er mulige smittebærere, og alle indførte dyr er derfor underlagt karantæneregler. Dette gælder også for heste, der skal bruges til fodring. Alle foderdyr er underlagt veterinær kontrol og skal obduceres og undersøges grundigt, før Zoo kan tillade, at de bruges som foder til f.eks. løverne. Selv om dyrene viser sig at være raske, må Zoos dyrlæger som regel fjerne de mest risikobelagte dele, f.eks. mave- og tarmsystemet, før kadaveret kan bruges til rovdyrfoder, hvilket er ærgerligt, da netop maveindholdet er fyldt med vitaminer og mineraler, som ellers ikke er tilgængelige Det nye oplæg byder på et møde med Zoos storsavanne, hvor eleverne udarbejder en matematisk model med baggrund i en relevant case. Eleverne får indsigt i plads- og foderkrav til dyrebestande, principielle egenskaber for matematiske modeller anvendt i biologi og mulighed for selvstændigt at arbejde med en populationsmodel på PC. 10

11 for Zoos rovdyr. Det ville derfor være ideelt, hvis Zoo selv kunne avle dyr i tilstrækkeligt omfang til at fodre rovdyrene. Et tankeeksperiment som undervisningsoplæg I det nye oplæg forestiller vi os derfor, at det er muligt at holde en ynglende zebraflok i Zoo, der er tilstrækkelig stor til bæredygtigt at fodre løverne. I tankeeksperimentet skal eleverne i første omgang antage, at zebraerne i Zoo har ubegrænset plads og græsareal til at kunne formere sig. Først bestemmer eleverne hvor mange hopper og hingste der skal anskaffes til opstart af en ynglegruppe. Dernæst lader de zebraflokken formere sig i nogle år, og herefter er opgaven at fodre løverne på en bæredygtig måde de næste 15 år. Zoos løveflok består af 1 han og 2 hunner samt et varierende antal unger. I gennemsnit skal den lille løveflok have ca. 100 kg kød om ugen. Eleverne skal for hvert år tage stilling til, om det er mest hensigtsmæssigt at fodre med voksne hingste, hopper, nyfødte, 1-års føl eller 2-års føl (zebraer bliver kønsmodne som 3-årige). Først udfører eleverne beregningerne i hånden. Eleverne kan beregne, hvor mange zebraer der er til rådighed til løvefodring de enkelte år. 95 % af hopperne får ét føl hvert år (hos zebraer i zoologiske haver er der en lille overvægt (53/47) af fødte hopper ift. hingste), hvoraf ca. 95 % overlever til 1-års stadiet. 95 % af disse klarer sig til 2-års alderen, og endelig bliver 95 % af 2-års føllene kønsmodne zebraer som 3-årige. Antallet af hingste h der er til rådighed til løvefodring i år n, er i modellen bestemt ved h n = h n-1 - Løh n-1 + 0,95(0,47 x f n-1 ) - Løf n-1 hvor f er 2 år gamle føl, Løh og Løf er antal zebraer fodret til løverne (hhv. hingste og 2-års føl). Modellen indregner ikke dødsfald hos voksne individer, da zebraer bliver omkring 20 år gamle. Eleverne udfører beregningerne på et illustrerende ark (fig. 1), der letter abstraktionsniveauet. Alligevel opnår eleverne en forståelse for, at beregningsarbejdet er massivt, og at det hurtigt bliver temmelig uoverskueligt, hvis vi fx skal regne blot 10 år frem. Figur 1 11

12 Screenshot fra Zebraspilet Simulation Derfor fortsætter vi på PC. Zooskoletjenesten har udviklet modellen Zebraspillet, der foretager beregningerne; eleverne skal vælge startantal hopper og hingste og derefter forsøge at fodre løverne bæredygtigt gennem 15 år. Eleverne får udleveret laptops og arbejder gruppevis. Når opgaven er løst, har eleverne gennemsnitsantallet af zebraer, de har haft gående gennem årene. I den sidste opgave skal eleverne, ud fra biologiske oplysninger, beregne det nødvendige græsareal til deres flok og indtegne arealet på et kort over Københavnsområdet. Målgruppe: Gymnasium og HF Varighed: 90 min. Antal: Max. 28 elever Booking og yderligere information: Kontakt Mikkel Broe på mib@zoo.dk eller tlf Se endvidere nucleus forlag aps Lundingsgade Århus C T F nucleus@nucleus.dk Anpart til salg En anpart i Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag udbydes hermed til salg til medlemmer af Foreningen af Danske Biologer. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til forlaget. Ønske om erhvervelse skal ske ved skriftlig henvendelse til forlaget senest en måned efter udgivelsen af dette nummer af Biofag. 12

13 Biologi C & Biologi C+B Klar tale og inspirerende illustrationer Med grundbogssystemet til biologi på C- og B- niveau får du: Fleksibel opbygning i korte moduler Mange detaljerede og pædagogiske illustrationer Klart sprog Rummer både kernestof og supplerende stof. Biologi C udgør en delmængde af Biologi C + B, så det er let at opgradere fra C- til B-niveau. Bøgerne er en bearbejdelse og videreudvikling af webudgivelsen BioAktivator og kan bruges sammen med websitet. Bøgerne er skrevet af erfarne undervisere. Annette Balle Sørensen m.fl. Biologi C Bog 180 sider kr. 180,- Biologi C ebog 180 sider kr. 50,- Biologi C + B Bog 264 sider kr. 260,- Biologi C+B ebog 264 sider kr. 70,- Bioaktivator Fleksibel og dynamisk webudgivelse til biologi C og B BioAktivator egner sig til mange forskellige arbejdsformer, bl.a. klasseundervisning med fx projektor, projektarbejde, lektieforberedelse og virtuel undervisning. Med websitet bliver det håndgribeligt for eleverne, hvordan fagets forskellige discipliner og niveauer er forbundet på kryds og tværs. Med Bioaktivator får du bl.a.: 71 tekstmoduler ca. 300 illustrationer 15 animationer 60 sæt interaktive opgaver til selvevalueringer Fleksible ordforklaringer; synlige mens man læser en tekst (valgfrit) samt som opslag i leksikondelen. BioAktivator er udarbejdet til biologi C på stx, hf og htx. Annette Balle Sørensen m.fl. Skolelicens pr. bruger kr. 40,- Lærer-/klasselicens pr. bruger kr. 80,- BioAktivator er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk Ring Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk

14 Model i Excel Hardy-Weinb Af Jesper Ruggaard Mebus Det følgende har jeg anvendt som elevøvelse til beregning af Hardy-Weinberg-ligevægt. Dette er blevet en del af pensum i biologi A og jeg har i det følgende valgt at bruge regneark, uden alle forklaringer, men med hints til hvordan man finder ud af formler i et regneark, så alt ikke er givet på forhånd, men eleverne rent faktisk får mulighed for at komme dybere ind i et regneark. Modellen er bygget på Microsoft Office Excel 2010, men det er relativt nemt at overføre den til 2007-versionen. Hvis eleverne har en engelsk version skal man kende koderne for kvadratrod (SQRT) og sammenkædning (CONCATENATE). Nedenstående vejledning kan hentes på: Efterfølgende er et generelt værktøj til beregning af genfrekvenser, når man kender hyppigheden af den homozygot recessive i en population. Når man skal regne de samme ting mange gange, kan det være anvendeligt at have en model, der kan udføre arbejdet, med de ændringer der naturligt forekommer. Det vil være naturligt at have en skitse, der viser, hvad man ønsker. 14

15 erg-loven Værktøj til beregning af genfrekvenser, når man kender hyppigheden af den homozygot recessive i en population Hvis man vil have en generel model der omhandler Hardy-Weinberg-loven skal man have følgende, der skal hentes fra feltværdier: 1. En opstilling af allele genotyper i store (dominante) og små (recessive) bogstaver ud fra feltværdier, fx AA, Aa og aa 2. En præcisering af frekvensen af den homozygot recessive 3. Beregninger/formler der kan regne resten af genfordelingerne ud. Her tænkes på a. p+q=1 b. p 2 +q 2 +2pq=1 Vi vil have en indtastning af frekvensen i decimaltal og ikke i procent for de homozygot recessive i D7 (q 2 ) og p og q udregnet herfra. Det vil sige, at der i feltet B8 skal tages en kvadratrod af D7, og feltet B9 udregnes ved formlen =1-B8. Tryk på hjælp <F1> og find formlen for en kvadratrod. I et regneark skrives følgende felter med tekst: Det ses at den dominante allel (i dette tilfælde A) kommer til at stå i B4 og det recessive allel (i dette tilfælde a) kommer til at stå i B5. Nu kan regnedelen udfyldes (punkt 2 og 3, ovenfor): Resultatet bliver (se næste side) 15

16 Find sammenkædning under hjælp og find ud af hvordan det skal skrives op, således at genotyperne får formatet AA, Aa og aa. Beregn nu frekvenserne (husk, at man ved skrivning af formel/beregning begynder med et =). Man kan nu markere felterne B4, B5 og D7 med gult og skrive nederst i regnearket at disse celler skal fyldes ud ved beregning. Klik på neutral. Klik på listen over regnearksfunktioner (alfabetisk) og find kvadratrod (brug Ctrl+F) og evt. næste til den rigtige funktion er fundet. En funktion begyndes altid med = og slutter med en parentes, hvor der er et tal eller en cellereference til et tal; altså =funktion(1) eller =funktion(a5). Ved at markere nederste tabel og højreklikke på musen vælges formater celler kant og klik på både kontur og indvendigt, så kommer der en ramme om tabellen. Det samlede resultat kunne se således ud når de gule felter er udfyldt regnes automatisk populationens frekvens af de forskellige genotyper: I felt B8 skrives kvadratroden af D7. I felt B9 skrives =1-B8 (svarende til at p+q=1). Nu skal der laves en tabel med de værdier der kan fås fra de indtastede data. Tabellen skal have dette format: HUSK! Når man kopierer tabellen over i Word at vælge indsætningsmulighed uden sammenkædning, så er der ikke referencer tilbage til Excelfilen (som man derfor stadigvæk kan ændre i, uden at ændre Worddokumentet). Genotype Sammenkædning af b4 og b4 Sammenkædning af b4 og b5 Sammenkædning af b5 og b5 Frekvens b9^2 2*b8*b9 b8^2 16

17 Der er 6 indstillinger for sæt ind. I den første beholder man den formatering der er fra Excel. I den anden mulighed ændres skrifttypen til den man bruger i Worddokumentet. De 2 midterste muligheder kæder regneark og Worddokument sammen og det skal man kun anvende når man har fuldstændig styr på regneark og Worddokument og aflevere begge ved videreformidling. Mulighed 5 sætter tabellen ind som billede og mulighed 6 sætter den ind som tekst, så må man selv lave kanter og rammer på sin tabel. Konference SRP- samarbejdet mellem biologi og idræt Landsdækkende konference om studieretningssamarbejdet mellem biologi og idræt. En arbejdsgruppe med deltagelse fra biologi og idræt har gennem den seneste tid arbejdet med at udvikle og optimere det faglige samspil de to fag imellem. Som et foreløbigt klimaks har gruppen arrangeret denne konference med fokus på forskellige typer af studieretningssamarbejde indenfor biologi og idræt. Konferencens fagdidaktiske fokusfelt vil være arbejdet med den konkrete udformning af SRP-formuleringer samt inspiration til eksperimenter, der kan indgå i studieretningssamarbejdet. Konferencen vil bl.a. bestå af oplæg fra Jørn Wulff Helge og fra den arbejdsgruppe som har deltaget i udviklingsarbejdet. Seminaret vil finde sted torsdag den 26. april 2012 i Høje Taastrup. Efter de faglige og fagdidaktiske oplæg er der afsat tid til udveksling af erfaringer med samarbejdet i studieretningen samt opsamling og udvikling af konkrete ideer til SRP-formuleringer. Pris: Kr. 1200,- inkl. forplejning (betaling via skolens EAN) Sted: Quality Hotel, Carl Gustavs Gade 1, Høje Taastrup Tid: Torsdag den 26. april kl Tilmeldingsfrist: Den 19. april 2012 Tilmelding: Til Svend Erik Nielsen, alrune@post.tele.dk På vegne af styregruppen Anders Bergholdt (Idræt) og Svend Erik Nielsen (Biologi) 17

18 Konkurrence Det bedste eksperiment Af Svend Erik Nielsen For ikke så længe siden snakkede jeg i telefonen med en god kollega og mangeårigt medlem af foreningen. Vi snakkede efteruddannelse og pludselig udbrød Eske som han hedder, noget i retning af: Jeg glæder mig altid til at læse BioFag når det kommer på gaden, men mest af alt åbner jeg bladet med dirrende spænding: Er der et nyt spændende eksperiment som jeg kan bruge i min undervisning? Det er jo det som er særkendet for biologi. Og er der noget bedre end at få en god ide til et nyt eksperiment? Og vi har jo alle et forsøg eller to som er mere eller mindre originale. De ligger måske bare i skuffen og skal bare finpudses for at blive trykt i BioFag. Hvorfor ikke udskrive en konkurrence om nogle gode flasker rødvin? Det være hermed gjort. Send Jeres originale og gode øvelsesvejledninger til redaktionen! Jesper Ruggaard Mebus,

19 13826 Biologi NYHED Udkommer juni 2012 Få 50 % rabat på bogen! Underviser du i biologi? Opret en profil på minprofil.gyldendal.dk og sig ja tak til nyhedsmail om dit fag, så får du tilbud om at købe et lærereksemplar med 50 % rabat, når bogen udkommer. Husk hjernen! hukommelse, læring, motorik og rusmidler Husk hjernen! af Troels Wolf er primært rettet mod undervisningen i biologi på B-niveau i gymnasiet og på HF. Bogen fokuserer på hjernens funktion og viser, hvordan fordybelse i nervesystemets biologi kan føre til en større erkendelse af fænomener som læring og hukommelse. Husk hjernen! kan også anvendes til AT-forløb i fx psykologi, dansk eller idræt. Bogen kommer rundt om emner som nervesystemets opbygning og funktion, hukommelsens betydning for tænkning, de forskellige former for hukommelse, motorik samt rusmidlers indvirkning på hjernen. For at illustrere de faglige fænomener har bogen mange eksempler fra elevernes hverdag. ca. kr. 149,- ex moms GYL Ann_Biofag nr 2_Husk hjernen_150x220.indd 1 22/03/

20 Svend Erik Nielsen, 2012 oversigt Kurser Byg og bryg Øllets biologi, herunder gæringsproces, omsætning og stofskifte, kom i gang med at brygge med eleverne. Aromastoffer. Besøg på bryghus. November/december 2013 Nak og æd Bliv rustet til at lave dissektionsøvelser sammen med dine elever. Vi kigger på organsystemer og struktur. Og slutter med tilberedning og smagsprøver. Efterår 2013 / forår 2014 Økotoks Hormonforstyrende stoffer, Vitellogenin, parabener. Forår 2013 Sexologi Ny viden, nye øvelser. Bliv inspireret til din undervisning i temaet sexologi. Forår 2013 Nervefysiologi Den nyeste viden indenfor nervernes kommunikation. Ideer til nye øvelser. Forår 2013 Ost og is Mikrobiologi i praksis. Lær at lave din egen ost og is, og få indblik i processtyring. Vi slutter med smagning. Muskelfysiologi Kurset vil omhandle muskelfysiologi og relaterede sygdomme med fokus på betydningen af fysisk aktivitet. På kurset præsenteres en blanding af foredrag og laboratorieøvelser der er lige til at tage med hjem. Eksperimentel genteknologi Det kompetencegivende kursus i eksperimentel genteknologi vil blive kørt i foråret Herudover udbydes kurser i: Biologi-idræt (dykning) Økologi i store Vildmose Rejsekursus til Costa Rica 20