OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE

Transkript

1 Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Erhverv OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE 15 5 EN ØJENÅBNER For Rasmus Bo Bojesen har samarbejdet med det offentlige fostret nye ideer. SNAK SAMMEN Mulighederne for dialog, før man går i gang med et udbud, er langt bedre end efter. To til tango Det offentlige og det private har store muligheder for at udvikle samarbejdet, mener Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv. Samarbejdet er både sårbart og frugtbart, siger Jan Trøjborg, formand for KL. Side 8 9 Forankret i hele organisationen Ud af busken Udbud og konkurrenceudsættelse er en udfordring for alle kommuner. For Frederiksberg Kommune er det et strategisk værktøj. 4 De private skal blive bedre til at samarbejde med det offentlige. Der er masser af opgaver at byde ind på, mener Bertel Haarder. 13 Giv mere rum til de private Det offentlige bør vove noget mere og give mere plads og rum til de private, mener Rikke Hvilshøj. 14

2 2 Vidste du? At holdningsmæssige og økonomiske barrierer som fx omkostninger ved at gennemføre udbud er de to væsentligste barrierer mod øget brug af konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Hvorfor ikke indføre en klar målsætning for andelen af private og selvejende aktører på velfærdsområdet? MED PÅ UDBUDS- VOGNEN Antallet af udbud i Hovedstaden er uden sammenligning størst. Til gengæld er den procentuelle vækst i antallet af udbud størst i Midtjylland, viser nye tal fra Udbudsvagten, som Dansk Erhverv har analyseret. Der er stor forskel på, hvor gode de offentlige myndigheder i de forskellige landsdele er til at sende opgaver i udbud. Det viser Dansk Erhvervs nye Udbudsbarometer, som er lavet på baggrund af tal fra Udbudsvagten. Ifølge Udbudsbarometeret er det samlede antal af udbud fra kommuner, region og stat absolut størst i Hovedstadsområdet, mens Nordjylland skraber bunden. Til gengæld har Midtjylland haft den største procentuelle vækst i antallet af udbud siden kommunalreformen det på trods af, at de andre landsdeles kommuner og regioner har oplevet sammenlignelige budgetstørrelser. Således er der i Midtjylland, som lå på et meget lavt niveau inden 2007, kommet 39 pct. flere udbud siden 2007, mens man i hovedstadsområdet kun har oplevet en stigning på ca. 20 pct. I Region Midtjylland har regionsformand Bent Hansen et bud på, hvorfor Midtjylland har haft den største procentuelle stigning i antallet af udbud: I Midtjylland har vi arbejdet meget bevidst med en udbudsstrategi og har blandt andet samlet vores indkøbsorganisation. Det er jo en del af økonomiaftalen med regeringen, at vi hele tiden tester, om vi får nok for pengene. Forskningsassistent hos Anvendt Kommunal Forskning, Ole Helby Petersen, er dog ikke meget imponeret over den midtjyske udvikling: Tallene viser, at Midtjylland kom fra et meget lavt udgangspunkt, så jeg vil sige, at det ikke er overraskende, at det er her, vi ser de største vækstrater i antallet af udbud, siger han. Fakta: Dansk Erhverv har i samarbejde med Udbudsvagten lanceret et nyt Udbudsbarometer, der hvert halve år tager pulsen på udbudsområdet. Barometeret er baseret på alle nationale udbud samt EU-udbud og giver et overblik over udviklingen i det samlede antal af udbud fordelt på geografi og brancher. Fakta DANSK ERHVERV Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport. Leder Plads til forbedringer Regeringens finanslovsforslag for 2011 cementerer behovet for at sikre mere effektivitet og kvalitet i de offentlige velfærdsopgaver bl.a. effektive indkøb og reducering af det offentlige sygefravær. MEN I DANSK ERHVERV ser vi to yderligere områder, hvor der er klar plads til forbedringer: For det første kan vi få nye løsninger i spil ved at tænke på tværs af fagområder og traditionelle bureaukratiske budgetlinjer. Tag sundhed og forebyggelsesområdet som eksempel: En borger har været ude for en ulykke, skal i genoptræning og står derfor overfor ændringer i sit aktive arbejdsliv. I dag vil han typisk først falde ind under kassen hjælp til at komme i job, når han er færdig med den anden kasse genoptræning. Men hvorfor ikke tænke på tværs af kasserne og koble arbejdsmarkedsafklaring og genoptræning? Det vil alt andet lige spare kommunerne ressourcer og give et kvalitativt mere sammenhængende forløb for borgeren? For det andet skal vi også blive langt bedre til at indtænke selvejende aktører i den offentlige opgaveløsning de er nøglebrikker i velfærdspuslespillet og afgørende for at løse nogen af de udfordringer, der venter i nærmeste fremtid. Det kræver dog en betydelig forbedring af rammevilkårene for de virksomheder private som selvejende der opererer på velfærdsområdet, og en åben debat om, hvorvidt konkurrencen med det offentlige reelt sker på lige vilkår. Kommunerne kunne gøre langt mere for at understøtte de private/selvejende initiativer, der rent faktisk viser sig ofte at have højere medarbejder- og brugertilfredshed end offentlige tilbud. Et godt sted at starte kunne være på daginstitutionsområdet, hvor der netop nu sker store reformer. Det kan undre, at kommunerne generelt ikke har en større interesse i alternativer til store kommunale daginstitutionsmiljøer f.eks. private eller selvejende netværk. Tværtimod lukker hvert år mellem 50 og 100 selvejende daginstitutioner som følge af kommunale beslutninger. Vi har en generel målsætning for konkurrenceudsættelse i kommunerne. Hvorfor ikke indføre en klar målsætning for andelen af private og selvejende aktører på velfærdsområdet? Til sammenligning har man allerede i Norge en implementeret politik om, at 50 procent af alle daginstitutioner skal være ikke-offentlige. Et tillæg fra Kontaktperson, Dansk Erhverv: Marie Louise Løvengreen Rasmussen Chef for Offentlig-Privat samarbejde. Tlf mlr@danskerhverv.dk C media Danmark A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark A/S producerer desuden digitale kunde-magasiner og årsrapporter. Vi har kontorer i Oslo, Gøteborg og København. Projektleder: Peter Lundegaard Redaktør og tekst: Per Vinther/ Periskop Tekst: Gunnar Lomborg Grafisk design: Susanne Dehmer/ Friform Foto: Joachim Rode, Rode Foto, Ole Johnny Sørensen, Dansk Erhverv Repro: Grafia Tryk: BOLD Information om tillæg fås hos: Peter Lundegaard, , peter@cmedia.as 2 Dansk Erhverv

3 Partnerskaber bør være en langsigtet investering Outsourcing af lønadministrationen har været en gevinst for Odense Kommune. Samarbejdspartneren Visma Services Danmark A/S ser en værditilvækst på længere sigt i økonomifunktionen. Under overskriften Et rigere samfund gennem bedre udnyttelse af kompetencer ønsker Visma, der er Nordens førende leverandør af ydelser inden for HR-, økonomi- og lønadministration, at gøre de grundlæggende, administrative forretningsgange mere lønsomme i alle virksomheder, både offentlige og private - og dem midt i mellem. Til de sidste hører eksempelvis de kommunale forsyningsselskaber, og hvis man lægger de beløb sammen, man sparer i hver enkelt kommunal enhed og kombinerer dem med en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, er der også på lang sigt store udviklingsmuligheder i offentligt-privat samarbejde. Isoleret set fylder besparelserne i lønadministrationen ikke ret meget i de kommunale budgetter. Derfor giver det mening at lægge et bredere og mere langsigtet perspektiv ind i partnerskaberne, hvis man virkelig vil de muligheder, der ligger i at samarbejde med en serviceudbyder, der har disse funktioner som deres kerneydelse, siger June Mejlgaard Jensen, der er administrerende direktør i Visma Services. Vi ønsker at være en virksomhed, der skaber værdi for vore kunder. Det gælder også i det offentligt-private samarbejde, siger June Mejlgaard Jensen, der er adm. direktør i Visma, Nordens førende leverandør af ydelser inden for HR-, økonomi- og lønadministration. I 2006 gik Visma og Odense Kommune i luften med et fælles partnerskab omkring outsourcing af kommunens centrale lønadministration. Målt på kroner og øre har det været en succes. Dels har kommunen sparet 3,3 mio kr. af de kalkulerede, årlige udgifter til lønadministration. Herudover har kommunen fået del i det overskud, som det fælles selskab, Visma Services Odense A/S, præsterer. Vores erfaringer fra Odense viser, at der er op til 25 % at spare alene på den kommunale lønadministration, men dertil kommer at vi i de partnerskaber vi har, er med til at give kommunerne et kompetenceløft, simpelthen fordi vi gennem de opgaver vi løser for en lang række virksomheder, er blevet rigtig dygtige til at effektivisere og skabe værdi for vore kunder. Det er ikke en kerneforretning for kommunerne at lave lønadministration. Det er det for os. Vi genererer hele tiden ny viden på området og den kommer naturligvis vores samarbejdspartnere til gode, siger June Mejlgaard Jensen. Vismas afdeling i Odense, hvor der håndteres opgaver inden for lønadministration, bogholderi, regnskab og HR for både offentlige og private kunder. Fælles kompetenceløft Samarbejdet med en ekstern leverandør har sat fokus på omkostningerne ved at have en central lønadministration. Det har givet anledning til effektivisering af arbejdsgange og revurdering af procedurer. Et andet aspekt er det kompetence løft, som hele organisationen omkring lønadministrationen har fået. Lige nu høster alle vore kunder, herunder kommunerne, af vores fælles viden og erfaringer. Vi har i vores trainee-program og løbende efteruddannelse en indbygget garanti for et kompetenceniveau, der netop er med til at fastholde og udbygge vores position som det, vi er dygtige til: at effektivisere og skabe værdi. Kompetenceudvikling i fælles regi er en win-win situation for begge parter, og der er ingen medarbejdere fra kommunerne, der ved at overgå i et nyt fælles selskab skal frygte for deres karrieremuligheder hverken i det private eller i det offentlige, snarere tværtimod, understreger June Mejlgaard Jensen. Hun er overbevist om, at succes på den korte bane på længere sigt kan og bør føre til, at flere og flere kommuner får øjnene op for de muligheder, der ligger i at lægge de ikke-borgernære funktioner ud i partnerskaber eller hos private udbydere. Odense og Visma har været et godt match Stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune, konstaterer, at det offentligt-private partnerskab med Visma har fungeret rigtig godt på alle områder. Det har været en fordelagtig disposition at tænke nye tanker på dette område, og jeg er meget tilfreds med den besparelse, der er opnået. Samtidig med disse økonomiske fordele er jeg også glad for, at medarbejderne i vores fælles selskab trives godt, og jeg er ikke i tvivl om, at andre kommuner end Odense vil kunne få stor gavn af at indgå i partnerskaber i forbindelse med varetagelse af lønadministrationsopgaven, siger Jørgen Clausen.!"#$%#&'() en ny løsning for elektronisk udbudhåndtering Schultz lancerer nu en ny løsning for elektronisk håndtering af udbudprocessen i den offentlige og private sektor. Løsningen hedder UdbudsVagten Samhandel og har været i drift i Sverige i mere end 10 år i både kommuner, institutioner og statslige myndigheder. Løsningen indeholder bl.a.: Udbudsmodul et projektledelsesværktøj for udbudsprocessen inkl. automatisk annonceringsintegration Aftalemodul håndtering og opfølgning af aftaler såvel internt som eksternt Kom og mød os på OPexpo 2010-konferencen, hvis du ønsker at vide mere om UdbudsVagten Samhandel. 14 Du fnder os på stand Dansk Erhverv 3

4 4 Kommunernes virkelighed er nulvækst og skattestop Adam Hey Vidste du? At i godt en tredjedel af kommunerne har man undladt at udbyde opgaver, fordi kommunen ikke har overvejet, om opgaverne er udbudsegnede. Udbud sat i system Frederiksberg Kommune har mere end 15 års erfaringer med konkurrenceudsættelse og udbud. Her er udbudsstrategien ledelsesmæssigt og politisk forankret, og en udbudsafdeling på syv sørger for, at kommunen får mest muligt for sine penge. FREDERIKSBERG KOMMUNE har arbejdet med udbud siden midten af 1990 erne. Siden 2000 er arbejdet struktureret med faste spilleregler for udbud. Kommunen indkøber årligt varer og tjenester for ca. 900 mio. kr. Dertil kommer bygge- og anlægsopgaver svarende til godt 600 mio. kr. eller i alt indkøb for godt 1,5 mia. kr. Samtlige kommunale opgaver vurderes ift. egnethed til konkurrenceudsættelse, og der er udarbejdet procedurer for, hvordan det berørte personale informeres og involveres.»frederiksberg Kommune har en jordnær tilgang til spørgsmålet om at konkurrenceudsætte kommunale opgaver. For os handler det ikke om ideologi, men kort og godt om, hvordan vi får den bedste service for borgernes skattekroner,«siger Frederiksberg Kommunes borgmester, Jørgen Glenthøj (C). Adam Hey er udbudschef i Frederiksberg Kommune. Han er chef for en dynamisk afdeling, der styrer kommunens langsigtede planer for udbud.»her er udbud og konkurrenceudsættelse forankret højt oppe i organisationen. Det giver ro, og er fagligt en forudsætning for at slå igennem i hele organisationen,«siger han. Frederiksberg Kommune har cirka 130 aftaler, hvor man samarbejder med private. Bl.a. på dagrenovationsområdet. Dialog og gennemsigtighed I kommunen er der bred opbakning til at afprøve markedet, men samtidig skal medarbejderne inddrages i processerne, navnlig når der er tale om evt. konkurrenceudsættelse af opgaver, der løses i kommunalt regi.»kommunernes virkelighed er nulvækst og skattestop, og udbud af både varer og tjenester er et vigtigt redskab, når der f.eks. skal skabes økonomisk råderum til velfærdsydelserne på børne- og ældreområdet,«siger Adam Hey. I oplæg til kommunens budget for 2011 frem til og med 2014 indgår en samlet plan for udbud og konkurrenceudsættelse, der lægger op til effektiviseringer på godt 45 mio. kr. og eksemplerne på konkrete aftaler er allerede mange: IT - køb af forskellige it systemer. Lønadministration. Desuden er der indgået kontrakter på serviceområdet, for dagrenovation samt på rengøringsområdet. I alt har kommunen ca. 130 aftaler.»udbud og konkurrenceudsættelse er en udfordring for alle kommuner, og for os er det et strategisk værktøj. Vi høster gode erfaringer, som vi bruger fremadrettet, og frem for alt skal der være dialog og gennemsigtighed i alt, hvad vi laver,«understreger Adam Hey, og slutter:»det gælder både indadtil i organisationen, men også udadtil i det løbende samarbejde med leverandørerne.«fakta Frederiksberg Kommune indbyggere (landets 7. største kommune) Skattepct.: 23,1 i 2010 (landets 3. laveste) Uændret skat i 2011 Grad af konkurrenceudsættelse: 28,5 i 2009 (blandt top ti) Effektiviseringsmål via udbud/ konkurrenceudsættelse 2011: ca. 18 mio. kr : ca. 47 mio. kr. Antal udbud: : Godt 100 Volumen: ca. 0,5 mia. kr. Organisering: Udbuds- og Indkøbsafdeling med direkte reference til direktionen Potentialet for konkurrenceudsættelse De lavthængende frugter ved konkurrenceudsættelse repræsenterer min. 1.8 mia i årlig besparelse i kommunerne, men det kræver en indsats af virksomheder såvel som offentlige myndigheder. EN BEST-IN-CLASS ANALYSE fra Dansk Erhverv viser, at alle kommuner har et potentiale for mere udlicitering også blandt de socioøkonomisk dårligt stillede kommuner, er der nemlig kommuner, der formår at konkurrenceudsætte. Potentialet er betydeligt selv en meget forsigtig beregning, hvor man ikke forudsætter, at alle kommuner skal blive lige så gode som den bedste i klassen, viser, at der umiddelbart kan udliciteres mellem ca. 4-7 pct. mere i kommunerne, med et gennemsnit på 5,2 pct. Disse lavthængende frugter repræsenterer en årlig besparelse på mindst 1,8 mia. kr. første år. Det langsigtede potentiale er markant større. Det betyder, at regeringen kan nå sin målsætning for andelen af konkurrenceudsættelse allerede i En ambitiøs men realiserbar målsætning for konkurrenceudsættelse i 2015 i kommunerne er 37,5 %. For at nå dette mål kræver det dog, at vi aktivt forholder os til nogle af de barrierer som både kommuner og virksomheder står overfor. Det kræver også, at vi indtænker inddragelse af private aktører på de mere bløde områder. ANDEL KONKURRENCEUDSAT I KOMMUNERNE 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 2000 Regeringens målsætning for Realiserbart niveau Nuværende udvikling fremskridet 37,7% 31,5% Gradvis tilpasning til realiserbart niveau Kilde: Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik, Udbudsrådet og Dansk Erhverv Dansk Erhverv

5 Positive effekter Et flertal på 73 af 114 af undersøgte cases og undersøgelser dokumenterer eller skønner positive økonomiske effekter af konkurrence kun i 4 cases var der negative effekter. Vidste du? At der er dokumenteret betydelige økonomiske gevinster ved at konkurrenceudsætte pleje- og omsorgsopgaver op til ca. 20 pct. 5 Mere fokus på at sikre markedskonforme udbud Når det offentlige udbyder større kontrakter på det private marked, er det vigtigt, at man er helt på det rene med, om markedet er parat til at påtage sig de risici, der lægges op til fra myndighedernes side. Redskabet, der kan sikre dette, er en forudgående dialog med markedet.»mulighederne FOR DIALOG, før man går i gang med et udbud, er langt bedre end efter, men det udnyttes desværre ikke i tilstrækkelig grad.«det mener Jens Bødtcher-Hansen, der er partner hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. Han har mange års erfaring med OPP (offentligt privat partnerskab) og OPS. Han understreger, at udbuddene skal passe til markedet.»det er centralt at sikre sig, at man er overens med det marked, som man skal agere på. Det har vi ikke altid været dygtige nok til at erkende i rådgiverbranchen,«siger han. Der er desværre alt for ofte eksempler på udbud, som enten må annulleres, eller som resulterer i en væsentlig højere tilbudspris, end opgaven kan bære, fordi markedet enten ikke er parat til at påtage sig de risici, som der lægges op til i udbudsmaterialet, eller fordi kravene er for upræcist beskrevet.»det er uheldigt, men ikke uløseligt,«siger Jens Bødtcher-Hansen. Selv om rammerne for, hvornår og under hvilke omstændigheder man kan gennemføre en dialog med markedet er meget restriktive, er det ikke sådan, at det slet ikke kan lade sig gøre. Dialog og rum til gode ideer»det handler om tilrettelægge en proces, som sikrer, at ingen opnår en fortrinsstilling på bekostning af andre,«siger Jens Bødtcher-Hansen, der understreger, at dialogen skal finde sted før udbuddet påbegyndes. Kammeradvokaten bistår p.t flere offentlige klienter med at tilrettelægge en sådan proces med et godt resultat.»selv om det tager lidt ekstra tid, er de timer givet godt ud på den lange bane,«pointerer han. Når udbuddet igangsættes, er det også vigtigt at skabe rum for, at markedet kan tænke med i, hvad den bedste løsning vil være i den konkrete situation. Jens Bødtcher-Hansen»Frem for, at ordregiver dikterer markedet en bestemt løsning, er det vigtigt at lade markedet byde ind med, hvad der kunne være den bedste løsning. Det opnår man ved at udbyde det funktionsbestemte behov og ikke løsningen,«pointerer han. Dermed ikke sagt, at det helt skal overlades til markedets fritænkning. OPP finansielle og kommercielle aspekter Infrastrukturinvesteringer er på sigt en katalysator for sund økonomisk vækst samt en måde at fremme landets konkurrenceevne. En række Europæiske lande som Spanien, Portugal og Frankrig har på det sidste, allokerede betydelige ressourcer til infrastrukturinvesteringer og derved OPP- relaterede aktiviteter. I sommers gjorde også Sverige sig bemærket ved at lukke en bemærkelsesværdig stor OPP-transaktion på det nye Karolinska Universitetshospital på i alt 14,1 milliarder svenske kroner. Der er også i Danmark fokus på mulighederne for offentligt/privat samarbejde (OPP) for at realisere vise infrastruktur projekter. En velovervejet tilgang til OPP er nødvendig For at et OPP-projekt kan blive en succes, er der behov for, at udbydersiden gør sig det klart, hvad man vil opnå og derved opstiller klare sine succeskriterier og strukturerer udbudsprocessen og udbudsdokumentationen til en OPP herefter. Der er sjældent en rigtig eller en forkert opskrift på en OPP-struktur set ud fra et generelt perspektiv. Det væsentlige er, at strukturen og udbudsprocessen er tilpasset udbyderens mål samt projektets karakter. Valget af rådgiver er i denne sammenhæng centralt. I rådgivningspanelet bør den finansielle rådgiver som tager sig blandt andet af de kommercielle aspekter have en lige så fremtrædende rolle som den tekniske eller juridiske rådgiver. Idet en OPP-aftale typisk binder de to parter over en lang årrække, betyder det for udbyderen, at han forpligter sig økonomisk på lang sigt, og derfor er de kommercielle aspekter af meget væsentlig karakter. Den finansielle rådgiver bør ydermere have den fornødne forståelse for og kendskab til de kommercielle finansierings- og kapitalmarkeder for at kunne strukturere såvel de kommercielle betingelser som udbudsprocessen på en sådan måde, at de private aktører kan skaffe sig den fornødne finansiering. Der opleves alt for korte frister i selve bud fasen, som besværliggør eller endda umuliggør finansieringsfremskaffelsen. Og selv om det er de private parter, der sørger for finansieringen, er det også til udbyderens fordel, at processen er tilrettelagt på en sådan måde, at finansieringen kan tilvejebringes og gerne på de bedst mulige vilkår. Størrelsen af de udbudte projekter som OPP bør nøje overvejes. De er meget ressourcekrævende med høje faste omkostninger, derfor kan det sjældent hænge sammen rent økonomisk at gennemføre mindre projekter ved at anvende OPP-formen. Desuden risikerer man strategisk set at ende med, at de, der traditionelt byder på projekterne, ender med mange mindre projekter på deres balance, som de ikke kan laver en exit på. Derved kan de på sigt blive hindret i at deltage i nye projekter. Et mindre projekt kan ydermere hverken tiltrække internationale sponsorer eller internationale banker, som kan være med til at skabe konkurrence samt tilføre bredere erfaring. Finansieringsmarkederne Ser man ud over Danmarks grænser på finansieringsmarkederne, viser der sig både positive og negative tendenser, hvad angår større OPP-projekter (over 100 millioner euro). Den aftagende kredit- og finanskrise betyder, at der er mere likviditet i markedet og priserne på lån er faldet moderat, mens løbetiden på lånene er steget. Til gengæld har der været et stigende behov for, at man i større projekter supplerer med andre former for finansieringskilder end de traditionelle kommercielle banker og derved opnår den nødvendige kapital til projekterne. Denne rolle påtages oftest af statslige eller multinationale kreditinstitutter som eksportkreditfonde, internationale investeringsbanker (NIB, EIB, eksempelvis), eller infrastrukturfonde. Der er bred enighed i markedet om, at de nye infrastrukturprojekter bærer højere risici end tidligere antaget i form af forhøjede lande-, refinansierings- og projektrisici. Derfor er sponsorernes afkastkrav steget på det sidste, mens finansieringsgraden på gældssiden er faldet som alt andet lige betyder at OPP-projekterne er blevet dyrere. Ikke desto mindre er der generelt mulighed for at finansiere velstrukturerede infrastrukturprojekter på fornuftig vis, og Danmark er målt på en række parametre vel positioneret til at udnytte den til fordel for fremtidig vigtige infrastrukturprojekter, siger Ralitsa Møller fra KPMG s Corporate Finance/Debt Advisory. Dansk Erhverv 5

6 6 Forskel i kommunal konkurrenceudsættelse i 2008: Størst: 38,8 % Mindst: 16 % Forskel på 22,8 %! Konkurrenceudsættelse : 2006: 20,2 % 2007: 23,7 % 2008: 24,8 % 2009: 25,0 % Alle kommuner skal have en udbudsstrategi inden udgangen af Det er et skridt på vejen til at opfylde regeringens mål om, at 31,5 procent i 2015 skal konkurrenceudsættes i kommunerne. Kommunerne rykker Mange kommuner er i fuld gang med udbudsstrategier. For 15 år siden var udbud og udlicitering nærmest et skældsord. Det er det ikke i dag, hvor kommunerne er i fuld gang med at udbyde og konkurrenceudsætte et stigende antal opgaver. DE DANSKE KOMMUNER har gang i udformning af udbudsstrategier. Alle kommuner skal have en sådan inden udgangen af Torben Mols er rådgivningschef i BDO Kommunernes Revision. Han rådgiver kommunerne om udbudsstrategier, og hvordan de skal opfylde regeringens mål om, at 31,5 procent i 2015 skal konkurrenceudsættes i kommunerne. Nogle kommuner er meget langt fremme, andre er knap gået i gang. Med skattestop, nulvækst og stram økonomi, skal man kigge på effektiviseringsgevinster som kommune. De tekniske områder har fungeret godt i udbud til private i mange år. Det er f.eks. snerydning, mad, asfalt, hjælpemidler mm. Det nye er bl.a. lønoutsourcing og it. Flere kommuner arbejder med at konkurrenceudsætte disse strategiske områder. Men samlet er det ikke nok.»skal man op på de 31,5 procent bliver det vanskeligt at komme uden om de bløde områder, som f.eks. institutioner, plejesektoren og hjemmeplejen,«pointerer han. Som rådgiver oplever han, at kommunerne er blevet mere skarpe i processen. Så kan kommunen godt selv vinde udbuddet, men processen er givet godt ud. På rette spor»billedet i landskabet er gode historier, og tilfredsheden med de opgaver, der bliver sendt ud, er generelt høj.«men der er også faldgruber:»man skal som kommune passe på ikke at blive for afhængig af en eller to leverandører, der har sat sig tungt på området. Det er vigtigt at fastholde konkurrencemomentet, der er mange leverandører på markedet, og man skal kunne skifte dem hurtigt,«siger han. De største barrierer er kompleksiteten i udbudssagerne og ressourceforbruget til at gennemføre det.»jo mere kompleks ydelsen bliver, jo vanskeligere er det at formulere i kontrakter. Der er store krav til det juridiske og kontraktmæssige, fordi det er så komplekst.«han og BDO har kontakt med cirka en tredjedel af kommunerne omkring udbudsstrategier. I forhold til de udenlandske erfaringer er Danmark på rette spor.»kl har været med til at sætte en god dagsorden, og de har peget på de rette områder. Min fornemmelse er, at kommunerne arbejder meget mere målrettet med konkurrenceudsættelse,«siger Torben Mols. Bedre og billigere socialpædagogik Den Sociale Udviklingsfond (SUF) samarbejder målrettet med kommunerne om at hæve kvaliteten af de socialpædagogiske tilbud og sænke priserne. Vi har i 20 år fungeret som sparringspartner for kommunerne om løsningen af vanskelige socialpædagogiske sager, siger direktør Michael Hansen. Ofte bliver resultatet, at vi både sparer kommunen for tusindvis af kroner og finder en socialpædagogisk løsning der virker. Nye veje giver gode resultater I håndteringen af sager om børn og unge med sociale problemer, diagnoser og misbrug, er tilgangen imidlertid stadig meget traditionel i mange kommuner. Men andre veje kan give nye og bedre resultater. Vi oplever stadig, at man i kommunerne bliver overraskede over, hvor meget der kan være at hente både pædagogisk og økonomisk i vores samarbejde. Med 150 socialkonsulenter og 22 afdelinger har SUF solid faglighed og bredde, men organisationen er ikke større, end at fleksibilitet og skræddersyede løsninger er ledetrådene. Alle børn og unge er tilknyttet en personlig konsulent som er til rådighed døgnet rundt. Vi ved, at det skaber udvikling og giver den nødvendige fleksibilitet, når man arbejder med mennesker, siger direktør Michael Hansen. FAKTA Den Sociale Udviklingsfond har eksisteret siden 1991 og har i dag 22 afdelinger over hele landet. Fonden tilbyder støtte til unge med særlige behov indenfor Aspergers, ADHD, spiseforstyrrelser, misbrug og andre sociale problemer. Se mere på 6 Dansk Erhverv

7 Der er ikke meget sparet ved at optimere en arbejdsproces, der helt kan undværes. Nogle gange skygger vanens magt for de løsninger, der er mest effektive og sparer flest ressourcer. I KMD har vi 38 års erfaring i at hjælpe virksomheder med at se det store billede, før processerne bliver effektiviseret. F.eks. kan det vise sig at være mest effektivt at holde sit fokus på kerneforretningen og outsource processer. Læs mere på outsourcing.kmd.dk. Med mindre du hellere vil springe læseprocessen over og booke et uforpligtende møde her og nu? Nummeret er Dansk Erhverv 7

8 8 Østdanmark konkurrenceudsætter stadig klart mest (2008 tal): Region Hovedstaden og Region Sjælland: gennemsnit 26,4 %, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark: gennemsnit 23,3 % Der skal mere fart på samarbejdet mellem det offentlige og det private Jens Klarskov Tryk på speederen Potentialet for inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning er mere relevant end nogensinde. Men der skal mere fart på samarbejdet mellem det offentlige og det private, understreger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov. DET OFFENTLIGE MARKED har aldrig været større end i dag. Mange private leverandører står på spring for at være med til at løse opgaverne mere effektivt og dermed fastholde et højt serviceniveau en øvelse, der er helt afgørende med en restriktiv finanslov og i en kontekst, hvor flere kommuner er tvunget til skolelukninger og generelle kvalitetsforringelser for at møde kravet om nulvækst. Der er mange gode eksempler på, at det er lykkes at finde sammen og skabe effektive og innovative løsninger.»men vi kan blive langt bedre,«mener Jens Klarskov, der også peger på, at den offentlige og den private sektor begge bør have et bedre kendskab til hinandens arbejdsgange og vilkår, hvis de skal samarbejde om nye opgaveløsninger. Der skal desuden være forståelse for, at det offentlige typisk er en mere mindre risikovillig samarbejdspartner end det private. Det er meget væsentligt, at virksomhederne sætter sig grundigt ind i spillereglerne for den offentlige forvaltning, samt at dialogen kommer i højsædet:»typisk drejer udlicitering sig om at løse en kendt opgave og udbyde en detaljeret og specificeret opgavebeskrivelse. Det bør i langt højere grad handle om at beskrive den opgave, der skal løftes, og så indkredse løsningen i et tæt samarbejde mellem opgaveudbyderen og den private leverandør. Formålet skal ikke alene være bedre og billigere men også udvikling af helt nye forretningsmodeller til gavn for samfundet på lidt længere sigt,«pointerer Jens Klarskov. Væk med barriererne Den samlede kommunale konkurrenceudsættelse er kun steget med 0,2 procent i Fra var stigningen 1,1 procent.»stik i mod al forventning er OPS-tempoet altså sat ned. Selvom der er mange positive tiltag, kan vi gøre det bedre,«konstaterer Jens Klarskov. Desuden er brugen af private aktører på bløde områder stadig ikke helt så stor som ved f.eks. lønadministration, transport og IT.»Brugen af private aktører betyder ikke, at kommunen mister kontrol med de bløde opgaver,«understreger han og fortsætter:»vi har set, at private hænder er mindst lige så varme som offentlige.«jens Klarskov fremhæver dog den politiske vilje til at se dette samarbejde som noget konstruktivt:»vi er efterhånden nået forbi en politiseret debat om inddragelse af private og et godt skridt nærmere erkendelse af, at private aktører er en nødvendig del af løsningen. Så kan vi bruge energien på det reelle arbejde: at nedbryde nogle af de kendte forhindringer og udfordringer, der stadig eksisterer, når private skal indgå i den offentlige opgaveløsning«. Vækst og innovation Ved at arrangere konferencen OPexpo den 23. September i Falkoner Center sammen med SKI, inviteres til en årlig arbejdsdag med fokus på erfaringer og faldgruber og på at kunne levere en række konkrete værktøjer, så det bliver nemmere at samarbejde.»det er en af de måder, vi sammen trykker på OPS-speederen på.«han efterlyser højere politiske ambitioner ikke mindst når regioner og kommuner skal udforme konkrete udbudsstrategier:»i Dansk Erhverv ser vi gerne en mere ambitiøs målsætning for konkurrenceudsættelse, end regeringens mål om, at 31,5 procent i 2015 skal konkurrenceudsættes i kommunerne. Vores mål er 37,5 procent med et årligt besparelsespotentiale på mellem 1,8 og 3,3 mia.«den offentlige sektors indkøb udgør et trecifret milliardbeløb om året.»vi vil gerne sætte fokus på vigtigheden af, at det offentlige har en fornuftig og gennemtænkt indkøbspolitik, der også medvirker til at udvikle den private sektor. Offentlige indkøb kan spille en langt større rolle for at sikre vækst og innovation i samfundet,«siger Jens Klarskov. Dansk Erhverv ser gerne en mere ambitiøs målsætning for konkurrenceudsættelse, end regeringen. Vores mål er 37,5 procent i Det har et årligt besparelsespotentiale på mellem 1,8 og 3,3 mia, mener Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv. 8 Dansk Erhverv

9 Vi skal hele tiden tale sammen og lære af de gode erfaringer Jan Trøjborg Vidste du? At under 10 pct. af kommunerne undersøger altid de økonomiske gevinster, før en opgave udbydes. 9 Frugtbart og sårbart samarbejde Formanden for KL, Jan Trøjborg, ser rigtig mange positive resultater i det offentlig-privat samarbejde. I langt de fleste kommuner har de overvejende gode erfaringer, men der er også eksempler på, at samarbejder må opsiges.»de STEDER, HVOR de private virksomheder besidder kompetencer og erfaringer, som ikke findes i de kommunale organisationer, er samarbejdet meget frugtbart. I de situationer tilfører samarbejdet en klar merværdi i forhold til, hvis kommunen selv skulle varetage opgaven,«mener Jan Trøjborg. Der, hvor der opstår problemer, kan det skyldes et modsætningsforhold mellem en privat virksomheds behov for at levere et overskud hvert år, og kommunernes behov for at tænke langsigtet og levere tryghed til borgerne.»det er ofte er en udfordring at få etableret de rigtige rammer for dialogen. Det gode samarbejde er ofte personafhængigt, og derfor er det jo også sårbart.«han har gode eksempler fra sin egen kommune, Horsens, hvor han er borgmester.»vi samarbejder med private leverandører på mange områder, fx kørsel og renovation. Det er der åbenlyse fordele ved, da det ikke kan betale sig for kommunen at have egne biler og maskiner, hvorimod en privat leverandør kan udnytte materialet bedre, fordi det også kan bruges til at løse opgaver for andre kunder.«de kommunale organisationer har pligt til hele tiden at udvikle og forny sig for at finde nye og bedre måder at levere mest mulig velfærd for skattekronerne.»her kan de private leverandører bidrage, fordi de kan se på opgaveløsningen med friske øjne og tilføre erfaringer og kompetencer, som den offentlige sektor ikke selv har,«mener han. Selve øvelsen med at konkurrenceudsætte en opgave kan i øvrigt i sig selv være fremmende for fornyelsen og innovationen i de kommunale organisationer.»men! Vi må ikke udsætte vores borgere og brugere for unødig utryghed og spille hasard med den service, som mange borgere er så afhængig af. Så hvis de private skal være med til at løse de centrale velfærdsopgaver, som fx pasning og pleje af børn og ældre, så skal vi være sikre på, at de kan løfte opgaven. Og at de er mindst lige så gode til det, som de kommunale institutioner er,«understreger Jan Trøjborg. Hvordan kan det offentlige og det private i fællesskab finde nye, effektive og innovative løsninger til gavn for velfærden?»vi skal hele tiden tale sammen og lære af de gode erfaringer, som man opnår rundt omkring. Også i udlandet. Det er vigtigt, at de private virksomheder forstår, hvorfor vi i kommunerne ofte er lidt forsigtige med at invitere dem indenfor, når det gælder de mest centrale velfærdsopgaver,«siger han og uddyber:»på den anden side kan vi nok blive lidt mere åbne overfor at overveje nye måder at løse opgaverne på. Vi har måske ikke altid så nemt ved at få øje på de gevinster, som de private virksomheder kan tilbyde os. Der skal vi nok have lidt mere hjælp fra de private virksomheder.«der er masser af erfaringer med udlicitering af de mere tekniske opgaver, fx kørsel, rengøring og den slags.»vi kan helt sikkert udvikle samarbejdet og få mere ud af det. Jeg tror også, at der er nogle muligheder for frugtbare samarbejder om løsningen af de mere centrale velfærdsopgaver.«friske øjne Den økonomiske situation i kommunerne i disse år gør, at det er vigtigere end nogensinde at se på opgaveløsningen med friske øjne. Jan Trøjborg og KL vil gerne forsøge at fjerne nogle af barriererne, så private kan løse flere centrale velfærdsopgaver.»det vil vi gøre dels ved at skabe bedre rammer for dialog mellem kommunerne og de private leverandører. Dels forsøger vi at overtale regeringen til at fjerne nogle af de regler, som virker begrænsende, fx reglerne om frit valg i ældreplejen,«siger han. De regler, som findes i dag, gør det ifølge ham hverken attraktivt for kommunerne eller de private virksomheder, fordi kommunen risikerer, at opgaven helt glider ud af deres hænder, og virksomhederne ikke har nogen garanti for tilstrækkeligt stor volumen i opgavevaretagelsen.»derudover bør det helt generelt være enklere at invitere private til at varetage opgaver og have en fornuftig dialog om det,«mener Jan Trøjborg. Den økonomiske situation i kommunerne i disse år gør, at det er vigtigere end nogensinde at se på opgaveløsningen med friske øjne. Jan Trøjborg og KL vil gerne forsøge at fjerne nogle af barriererne, så private kan løse flere centrale velfærdsopgaver. Dansk Erhverv 9

10 10 Vidste du? At befolkningens holdning til inddragelse af private leverandører inden for et givent område, stiger i takt med udliciteringserfaringen på området? Vidste du? At 72 % af befolkningen er positive eller meget positive over for frit valg af velfærdsydelser? STOR INTERESSE FOR NY FORENING Mange offentlige og private leger med tanken om nye samarbejdsformer, men ved ikke helt, hvor de skal gå hen. Det ved de nu. Privathospitalerne efterlyser respekt og samarbejde En række danske myndigheder og private virksomheder gik for et år siden sammen i en ny forening, Forum for Offentligt Privat Samarbejde (FOPS).Mange kommuner, statslige institutioner, rådgivere og virksomheder har allerede meldt sig ind.»mit indtryk er, at FOPS arrangementer allerede har været med til at inspirere flere til at komme ud over rampen. Vi holdt for eksempel et arrangement om energipartnerskaber, som har resulteret i yderligere initiativer inden for dette område,«siger foreningens formand og medinitiativtager, Jens Bødtcher-Hansen, der er partner hos Kammeradvokaten. Foreningens ambition er at holde fire arrangementer årligt, og formen er en kombination af oplæg, cases og debat fra deltagerne. Det er en model, der har vist sig at fungere i praksis. Foreningens næste arrangement den 3. november 2010 vil gå i dybden med nogle udvalgte problemsstillinger inden for offentlig private partnerskaber (OPP).»Det ser ud til, at OPP-samarbejdsformen begynder at brede sig efter mange års italesættelse. På vores næste møde vil vi gøre status over de hidtidige erfaringer og drøfte, hvordan vi kan optimere samarbejdsformen yderligere i forhold til fremtidens OPP-projekter.«fortæller Jens Bødtcher-Hansen. Foreningen webadresse er: Samarbejdet mellem de private sygehuse og det offentlige sundhedsvæsen fungerer godt på de overordnede linjer, men den private sygehussektor savner mere respekt om fagligheden. Trods samme faglige baggrund og de samme regler, oplever ledelserne i Danmarks private hospitaler ikke, at deres kolleger i det offentlige har respekt for hverken faglighed eller virksomhedsdrift. Det viser en rundspørge blandt medlemmer i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK.»Jeg ved ikke, om det er fordi, vi er lillebroren i forholdet, eller fordi vi er private, at vi bliver set skævt til, men det er bekymrende, at tre fjerdedele af vores medlemmer oplever, at samarbejdet med de offentlige sygehuse er præget af mangel på respekt og anerkendelse. Vi har faktisk et glimrende samarbejde med Danske Regioner, men så snart vi kommer ned på sygehusniveau, halter det, selvom vi rigtig gerne vil indgå i formaliserede samarbejder,«siger Bent Wulff Jakobsen, formand for BPK. De private hospitaler og klinikker er ikke direkte konkurrenter til de offentlige sygehuse, men de bliver opfattet sådan, og det kan have en negativ indflydelse på samarbejdsklimaet. Går ud over patienterne»det kan jo undre, for ofte er det de samme læger, der arbejder begge steder, og hvordan en højt anset kirurg bliver dårligere af at arbejde i sin egen klinik er ikke til at forstå,«siger Morten Brustad, markedsdirektør i Dansk Erhverv. Når det private og offentlige ikke samarbejder ordentligt, går det ud over patienterne.»det kan vi se i København, hvor psykisk syge står på lange ventelister uden at blive henvist til de private sygehuse, der står parate til at behandle patienterne. Det er en skam, at modvilje og manglende samarbejde skal stille sig i vejen for, at alvorligt syge mennesker kan få den behandling, de har krav på,«understreger Morten Brustad. Begge er enige om, at det handler om at få udryddet fordommene hurtigst muligt og komme i dialog og i gang med at skabe et dansk sundhedsvæsen, hvor der både er plads til det offentlige og det private. De private hospitaler og klinikker omsætter for ca. 2,2 milliarder kroner om året svarende til ca. 2,5 procent af det samlede danske sundhedsbudget. OPexpo 2010 MED ET OFFENTLIGT MARKED som aldrig har været større og en presset offentlig økonomi, har potentialet for inddragelse af private leverandører i den offentlige opgaveløsning aldrig været større og mere relevant. Dansk Erhverv og Statens- og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) afholder derfor i samarbejde OPexpo den 23. september 2010 i Falkoner Centret på Frederiksberg. OPexpo 2010 har som tema nye veje til velfærd, effektiviseringer og innovation og sætter fokus på nogle af de praktiske udfordringer det offentlig-private samarbejde står overfor. Målsætningen er at få en række nye løsninger og konkrete værktøjer i spil og ikke mindst at fremme forståelsen og dialogen mellem offentlige og private aktører. Samtidigt er OPexpo årets store OPS netværksevent, og der vil være rig møde potentielle kunder og/eller leverandører, møde udstillere, netværk samt blive klogere på de nyeste tendenser inden for offentlig-privat samarbejde. På konferencen kan du bl.a. møde økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, adm. direktør i ISS Maarten van Engeland. Næstformand i KL Erik Fabrin, Agnete Gersing, direktør i Konkurrencestyrelsen, koncerndirektør i Region Hovedstaden, Morten Rand Jensen og mange flere. 10 Dansk Erhverv

11 Det offentliges byggemarked SILVAN ER STEDET, hvor det offentlige køber ind. SILVAN er udvalgt leverandør til SKI, og kan nu tilbyde handel med alle offentlige institutioner og virksomheder på en sikker, nem og tryg måde. Med en kundeservice, der er helt målrettet det offentlige og med fagfolk, der yder den bedste rådgivning. Vi er ret gode på kundeservice, og vi har ansat en person til udelukkende at tage sig af de offentlige kunder, siger Steen Villsen, e-shop chef i SILVAN. SILVAN åbnede deres e-shop for private kunder i marts 2008 og har netop åbnet en e-shop KUN for offentlige kunder. Her er man i gode hænder, og det er nemt: man opretter sig, får et kundekort og kan dernæst handle i alle SILVAN s byggemarkeder samt i e-shoppen med direkte levering til kunden. SILVAN har 40 byggemarkeder med medarbejdere i hele Danmark og et sortiment på cirka varer, mens e-shoppen rummer cirka varer. For SILVAN betyder samarbejdet med det offentlige tillid og innovation. Vi er gode til at komme med konstruktive løsninger og brugbare ideer, og så er vi ret hurtige til at tage specifikke produktgrupper ind, som det offentlige efterspørger, understreger Steen Villsen. Tillid i alle led SILVAN har specialister, der gerne besøger og rådgiver det offentlige, og de lokale varehuschefer bliver involveret, så relationerne også bygges op lokalt. SILVAN deltager desuden i messer vedrørende offentlig handel. Både som deltager og udstiller. Det vigtige er at udvikle relationer med det offentlige. Det giver fordele for alle parter, og det giver tryghed, at vi er der næste år og næste år igen. Vi kan kontaktes på telefon i dagtimerne og på 24 timer i døgnet, og samlet bygger vi på tillid i alle led, pointerer Steen Villsen. SILVAN tilbyder byggemarkedsartikler, ECO maling, FSC havemøbler, TüV godkendte legeredskaber, flyttekasser/opbevaring og energibesparende varer mm. til det offentlige. SILVAN er en del af DT Group og Wolseley, som opererer i hele verden. DT Group og Wolseley har en code of conduct, der indeholder regler og holdninger til arbejdsmiljø, antikorruption, social ansvarlighed og miljø. e-shop: b2g.silvan.dk Godt arbejdsklima øger effektiviteten Understøt din kerneforretning med it Få rådgivning af erfarne konsulenter om statslig økonomi- og projektstyring elbek-vejrup.dk/staten Århus Brøndby Randers Herning Vejen Esbjerg - Telefon Der var et dårligt arbejdsklima i kommunen heldigvis havde man en plan B. Skal der præsteres et godt resultat og skabes et inspirerende arbejdsklima, skal både medarbejdere og ledelse trække i samme retning og det kræver nogle gange hjælp udefra. PlanB er et konsulenthus med afdelinger i København, Malmø og Stockholm. Konsulenterne har mange års erfaring i at vejlede, coache og træne ledere og medarbejdere, der arbejder med forandringsprocesser og styrkelse af kompetencer. Det har flere offentlige kunder haft gavn af. Vi har aktuelt hjulpet en kommune, hvor en afdeling havde et dårligt arbejdsklima efter nogle personaleudskiftninger. Mødekulturen fungerede ikke slet ikke når lederen ikke var der. Vi har så kortlagt de systemiske udfordringer gennem interviews og efterfølgende coachet ledelse og medarbejdere på flere niveauer, ligesom vi har afholdt seminarer for alle i afdelingen, og i dag er arbejdsglæden betydeligt større, og arbejdet mere effektivt, fortæller Johanne Eriksen fra PlanB. Ledelsen sætter kursen Det handler om at have en anerkendende tilgang til medarbejderne, og at ledelsen angiver en retning, som alle Kasper Arentoft skal være med på. Dette er ofte en større udfordring i det offentlige end i det private erhvervsliv, fordi kompleksiteten i en politisk styret organisation er større, og der er mere bredde i de forskellige ydelser. PlanB lægger vægt på, at et forløb skal føre til, at kunden i dette tilfælde den kommunale afdeling selv kan komme videre frem i forløbet. Der skal altså være et langsigtet perspektiv med konsulent-arbejdet, siger Kasper Dansk Erhverv 11

12 Mens vi venter Vi venter stadig på regeringens udspil omkring offentligt - privat samarbejde OPS og offentlig - private partnerskaber, OPP. REGERINGENS UDMELDINGER har indtil videre været: Regeringen vil lancere en strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. Som en del af strategien vil regeringen forenkle regler og rammer for udbud og for offentlig-privat samarbejde generelt. Styrket produktivitet. Der fremlægges udspil om øget offentlig-privat samarbejde, herunder om velfærdsteknologi og nye grønne løsninger. Klarhed og fælles fodslag efterlyses Karsten Vrangbæk, Forskningsleder hos AKF, Anvendt Kommunal Forskning, har disse råd til regeringens kommende udspil omkring OPS: Det ville være en god idé med en mere strategisk satsning, som skal fokusere på bestemte (sektor)områder i stedet for at skyde med spredehagl. Der skal sættes penge af til evaluering og benchmarking mv., så vi kan få den systematiske vidensopsamling, vi mangler på dette område. Det vil være godt, hvis der kommer en reelt integreret plan, som går på tværs af forskellige ministerieområder. Indtil nu har der ikke helt været fodslag om, hvad der skal gøres. Udbudsreglerne er svære. Der er uklarhed om grænserne for dialog/udnyttelse af innovation mv. Nogle gange ser det ud til, at reglerne skal omgås, for at OPP kan lade sig gøre. Der skal skabes mere klarhed omkring dette. Og der skal tages stilling til, hvordan man samtidigt kan tilgodese hensynet til konkurrence og arbejde med partnerskabsbaserede innovationsfremmeordninger, som kan opfattes som favorisering af bestemte private aktører. Det vil være godt at få etableret en mindre ideologisk og mere faktabaseret debat om OPP. Det er meget vigtigt, at evaluering/benchmarking tænkes ind i fremtidige strategier, og at vi prøver at hente erfaringer fra de lande, hvor OPP er brugt mere end i Danmark. Kontakt partner Klaus Ahm for en uforpligtende drøftelse klaus.ahm@dk.ey.com Tlf.: Her er det enkelt at være patient Vi kan tilbyde vores patienter sammenhængende forløb inden for egne døre fra første undersøgelse til endt genoptræning. Det gør det enkelt at være patient. Jens Jacobsen er direktør på Privathospitalet Valdemar i Ringsted. Her arbejder læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og andre faggrupper tæt sammen for at give patienterne et liv i bevægelse. Det moderne privathospital har 25 sundhedsfaglige specialer, og det råder over undersøgelsesstuer, laboratorium, røntgenafdeling, MR-scannere, operationsstuer, lyse sengestuer og træningslokaler personer kommer årligt til undersøgelse her, og patienterne kan li at være her: I vor seneste patienttilfredshedsundersøgelse svarer 97 procent, at det samlede behandlingsforløb er helt i top. Det er vi stolte af, siger Jens Jacobsen. Sundhedsstyrelsen har lige tildelt hospitalet regionsfunktion på de tre områder: rygbehandling, idrætsskader og hovedpine. Vi laver alt fra sundhedstjek til komplicerede operationer, understeger Jens Jacobsen. Vælg rigtigt med den rette rådgivning Ernst & Young har som den eneste af de store internationalt forankrede rådgivningsvirksomheder etableret en specialafdeling, som rådgiver offentlige og de private kunder om Offentlig Privat Samarbejde (OPS). Ernst & Young har været aktive siden introduktionen af OPS i Danmark, og det centrale i enhver offentlig privat samarbejdsmodel er, at den konkurrenceudsætter totaløkonomien, dvs. alle projektets faser (design, anlæg, drift og vedligehold) og bygger på bestillerens funktionskrav til fx en skole, et rådhus eller et nyt kloaksystem. Ernst & Young tager udgangspunkt i, at hver af parterne skal gøre det, de er bedst til og vi sørger for, at der sker en konkurrenceudsat optimering af alle projektets faser. Ernst & Young bistår med udarbejdelse af businesscases, som gennem afdækning af det langsigtede totaløkonomiske potentiale på fx bygnings- eller forsyningsområdet sikrer, at beslutninger om organisering og finansiering kan træffes på et solidt grundlag. 12 Dansk Erhverv

13 Vidste du? At befolkningen de seneste 5 år er blevet mere positiv over for inddragelse af private leverandører? Vi vil vise de gode eksempler frem, og så holde de mindre gode eksempler op imod det. Bertel Haarder 13 Ud af busken og frem med de gode eksempler Bertel Haarder efterlyste i juni flere private aktører, der vil og kan samarbejde med det offentlige om at løse nogle af de offentlige serviceopgaver. De private firmaer er for få og for små til, at en kommune tør overlade dem driften af et plejehjem, en skole eller en daginstitution, sagde han. De private svarede igen: Giv os plads så kommer vi skam også. For overhovedet at kunne byde på opgaverne, så kræver det jo altså, at kommunerne overhovedet sender dem i udbud. Og så støder de private firmaer alt for tit på helt urimelige krav, som gør, at der slet ikke er økonomi i at afgive et tilbud, sagde de private yderligere i Børsen. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder er en stor tilhænger af konkurrenceudsættelse, og han synes, der godt kunne ske noget mere. Bl.a. for at nå regeringens mål om, at 31,5 procent af de kommunale opgaver skal være konkurrenceudsat i Han har siden besøgt en af de større spillere på udbudsmarkedet, det firma, der driver halvdelen af plejecentret Christians Have i Solrød. Han kalder det en solstrålehistorie.»det er et rigtigt godt eksempel på en succes på konkurrenceudsættelse. Her er 104 beboere, de 52 serviceret af henholdsvis det offentlige og en privat udbyder. Side om side. Kommunen sparer mindst 15 procent, der er en naturlig kappestrid mellem de to, og det kører fortræffeligt. Det var en stor fornøjelse at være der.«han understreger, at generelt skal en lille spiller også have en chance i offentligt udbud.»alt har en begyndelse, og de kan jo alliere sig med hinanden. Det vigtigste er, at der kommer nogen på markedet,«pointerer han. Det er vigtigt at konkurrenceudsætte, fordi det tvinger alle parter til at overveje, om de kan gøre det billigere og bedre.»det er meget sundt at blive holdt op mod hinanden, fordi man så er tvunget til at kigge på, om man skal lave noget om, om rutiner og vaner skal ændres. Om man kan gøre det bedre og billigere.«strategi til efteråret Han og regeringen har aftalt med KL, at de her i efteråret skal snakke sammen om, hvordan man når målet om de 31,5 procent. Derudover præsenterer regeringen en OPS strategi. Der er mange gevinster ved konkurrenceudsættelse. Først og fremmest besparelser. Det er vigtigt at konkurrenceudsætte, fordi det tvinger alle parter til at overveje, mener Bertel Haarder. Men det giver også stolthed til de offentligt ansatte.»det er en fantastisk god ide at give kommunen chancen for at byde på en opgave. Det virker motiverende på medarbejderne, og de kan være endnu mere stolte, når de vinder opgaven.«der er generelt besparelser på typisk 15 procent at hente ved konkurrenceudsættelse. De penge kan omsættes til bedre service. Derudover får de private aktører erfaringer, de kan bruge andre steder og i andre lande. Det giver et hjemmemarked, og det kan føre til vækst andre steder, også i udlandet. Masser af opgaver kan udbydes, og når Bertel Haarder og regeringen i nærmeste fremtid drøfter udbud med KL, er det bl.a. for at skubbe til de kommuner, der allerede er kommet i omdrejninger.»vi vil vise de gode eksempler frem, og så holde de mindre gode eksempler op imod det. Vi vil fremhæve dem, der gør det godt, og vise hvilke besparelser og goder, de har fået ud af det. Jeg håber, at KL vil være med til at sætte fokus på, at nogen gør det bedre end andre. Det er KL normalt ikke glade for,«siger Bertel Haarder. Dansk Erhverv 13

14 14 Jeg oplever, at kommunerne er meget forsigtige og tøvende med at bruge hele udbudspaletten Rikke Hvilshøj Som mindre virksomhed kan det virke uoverskueligt at byde på større offentlige opgaver. Overvej eventuelt, om et samarbejde med andre virksomheder kan gøre det nemmere at få del i større offentlige opgaver. Det mener virksomhederne Giv mere rum til de private Hvis kommunerne og det offentlige tør vove noget mere, give mere plads og rum og bruge hele paletten af udbudsværktøjer ja så skal de private nok være der. Og det er til gavn for alle parter. DET MENER RIKKE HVILSHØJ, marketingdirektør i Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S, der også er tidligere medlem af Udbudsrådet. Generelt synes hun, at kommunerne er blevet mere professionelle i deres udbud, men når det er sagt, så opfordrer hun dem til at vove noget mere og give mere plads til de private.»kommunerne kan stadig hurtigt blive usikre på udbud, og usikre på hvordan de skal og kan agere i forhold til f.eks. SKI. Det kan gøre processen unødig tung og omstændig. Jeg oplever, at kommunerne er meget forsigtige og tøvende med at bruge hele udbudspaletten, og f.eks. også bruge muligheden for konkurrencepræget dialog med virksomhederne.«denne dialog kan give mere ro på og en bedre afklaring af, hvad det egentlig er kommunen har brug for, og hvad virksomhederne kan byde ind med. Hun ser flere muligheder for, at kommunerne kan forberede deres udbud og gøre det bedre.»nogle gange ryger kommunerne over i noget meget rigidt, meget teknisk, hvor de risikerer at miste innovationen i markedet på området. De beskriver noget i mindste detalje, og ser måske ikke muligheden for at løse en opgave på forskellige måder.,«siger Rikke Hvilshøj, og fortsætter:»f.eks. når en kommune siger, at denne opgave skal løses på en helt bestemt måde, i stedet for at høre på virksomheden, der måske har en teknologi eller nye løsninger til, at den kan løses på en smartere, bedre og måske billigere måde. Men det er der ikke rum til, fordi udbuddet er beskrevet meget firkantet. Så mister kommunerne noget af den innovation, som det private står for, og det er ærgerligt som skatteborger og borger i Danmark.«Hendes konklusion er, at kommunerne ikke er gode til at give slip.»giv løsningsmetoderne mere frit spil det giver bedre resultater,«understreger hun. Der er mange områder, hvor de private er fuldt fortrolige med at byde ind på offentlige opgaver, og det kører på skinner. Det er en naturlig del af deres forretning. Innovationen mangler»men der er andre brancher, hvor de er tøvende, fordi det er sjældent at kommunerne laver udbud på deres område, og det er ofte en helt anden dialog, man har med en offentlig kunde og en anden jura, der gør sig gældene i forhold til at handle med andre private kunder.«mange private har betalt dyre lærepenge på det kommunale marked.»det skal vi undgå, og det er det offentlige, der skal turde noget mere og spille aktivt ud. Hvis de gør det i højere grad, tør jeg godt love, at kommunerne får langt mere værdi også den innovative del den kommer nemlig ikke i tilstrækkelig grad til det offentlige i dag. Det er ærgerligt,«pointerer Rikke Hvilshøj. Hendes bud på, hvad man skal gøre for at nå, at 31,5 procent af de kommunale opgaver skal være konkurrenceudsat i 2015, er flere:»velfærdsområderne, helt klart. Her skal kommunerne blive meget bedre til at lære af hinanden og tage de gode eksempler til sig. De skal også bruge den konkurrenceprægede dialog, fordi det er bløde områder, du ikke kan sætte ned på formler. Et andet område er partnerskaber hvor man tænker anlæg og drift langt bedre sammen,«mener hun. Hun ser store, uudnyttede potentialer, og hun kunne godt tænke sig, at det gik stærkere.»der er stadig en masse lavt hængende frugter, der er lige til at plukke, så det er bare at gå i gang.«der er stadig en masse lavt hængende frugter, der er lige til at plukke, så det er bare at gå i gang, siger Rikke Hvilshøj om mulighederne for offentligt-privat samarbejde. Behov for hjælp på udbudsområdet? Området for udbud, udliciteringer og offentligt-privat samarbejde får større og større opmærksomhed. Og det med god grund. Ny lovgivning og nye målsætninger sætter nye rammebetingelser for kommuner og regioner. Vi følger udviklingen på udbudsområdet tæt i vores VidenCenter. Torben Mols VidenCentret er førende i forhold til kontrakter og offentligt/privat samarbejde og beskæftiger sig med revision og rådgivning på følgende områder: Udbud herunder udbudsstrategier Intern kontraktstyring Indkøbspolitik og indkøbsanalyse Udbudsmaterialer Kontrolbud og eget bud Omkostningskalkulationer, konkurrenceforvridning og kontraktfortolkning Samarbejdsformer mellem kommuner og private, herunder OPS og OPP Frit valg af serviceydelser BDO Kommunernes Revision er markedsledende inden for revision/rådgivning af kommuner og regioner. Gennem arbejdet i vores Tænketank i offentligprivat samarbejde er vi løbende i dialog med centrale beslutningstagere i Økonomiog Erhvervsministeriet og KL om udviklingen på udbudsområdet Dansk Erhverv

15 Det er også en god intern proces at sætte et spejl op for sig selv, at beskrive sig selv Rasmus Bo Bojesen Benyt dig af mulighederne for dialog med den offentlige myndighed ikke mindst tidligt i udbudsprocessen, hvor du kan få afklaret vitale spørgsmål om opgavens karakter. 15 En øjenåbner Herlev Hospitals cafeteria serverer retter, der er en gastronomirestaurant værdig og til at betale. Det skyldes bl.a. et unikt samarbejde mellem det offentlige og det private, og det kan mange andre lære noget af. DE LÆKRE OG indbydende retter skyldes en visionær restauratør, Rasmus Bo Bojesen. Sådan kan det gøres. Menukortet bugner af mad, der giver selv de mest trendy cafeer og restauranter baghjul, skrev Hjerteforeningens blad om maden på Herlev Sygehus efter at have prøvespist maden på flere af landets sygehuscafeterier. Med Rasmus Bo Bojesen som konsulent udviklede hospitalets køkken 32 delikate retter alle baseret på naturlige råvarer, det meste økologisk og tilberedt fra bunden. Og ikke dyrere end den traditionelle cafeteriamad. For Rasmus Bo Bojesen har dette samarbejde været en øjenåbner:»jeg er vant til at lave mad for de få på et højt niveau. Med dette samarbejde har jeg fået øjnene op for det at lave mad i bredden mad til de mange. Og ikke mindst løfte kvaliteten. Jeg har fået nye tanker om at lave mad til ældre, mad til mange. Det er et område, der vedgår os alle, og det er ufatteligt dårligt,«siger han. At tale samme sprog Rasmus Bo Bojesen fik en henvendelse fra hospitalets køkkenchef, Michael Allerup Nielsen, der havde et ønske om at gøre maden bedre.»han er en utraditionel leder, og han kunne se, at man kunne gøre det bedre, og det er jo vigtigt, at man erkender det i det offentlige system,«pointerer Rasmus Bo Bojesen. Der er stor forskel på tankegangen i det offentlige og det private, og det skal man have forståelse for.»i det offentlig kan du ikke omsætte beslutninger, handlinger og ideer, lige så hurtigt som jeg gør det i dagligdagen så får du ikke noget igennem. Det tager længere tid, og det skal man have respekt for. Hvis du omvendt rammer den nerve i kommunikationen, så har du mange muligheder. Man skal forstå kodeks for, hvordan man handler her, fordi det er en verden, der ikke har den samme kommercielle indgangsvinkel. Det kræver tid og vilje,«siger Rasmus Bo Bojesen. Han har fået smag for samarbejde med det offentlige, udover han stadigvæk driver Axelborg og begår sig i chokoladen. Han har indgået en forpagtningsaftale om at drive restauranten i Operaen. Aftalen kom i stand efter en udbudsrunde.»vi havde lavet udbudsmateriale, og det er en proces, du skal igennem. Via det får man afdækket en masse, så forventningerne bliver afstemt. Det er også en god intern proces at sætte et spejl op for sig selv, at beskrive sig selv,«siger Rasmus Bo Bojesen, der i dag har små 70 ansatte. Menukortet i cafeteriaet på Herlev Sygehus bugner af mad, der giver selv de mest trendy cafeer og restauranter baghjul. Lille bureau i kæmpeformat Reklamebureauet Wagawaga har gode erfaringer med at markedsføre offentlige budskaber. Wagawaga består af en lille gruppe af meget erfarne seniormedarbejdere samt et stort netværk af freelance-specialister, som hyres ind til konkrete opgaver et såkaldt netværksbureau. Man kan sige, at vi er et lille bureau i kæmpeformat. Vores styrke er at vi kan sammensætte en gruppe af AD er, grafikere osv. som passer lige til det koncept, der skal laves til den enkelte kunde, uden at skulle tage hensyn til hvilke kræfter vi i forvejen har i huset. Seniormedarbejderne har kontakten til kunden og står for de overordnede strategiske overvejelser, og så indkalder vi de specialister, der skal bruges til opgaven, siger konceptudvikler Peter Andreas fra Wagawaga. Fast tovholder Wagawaga har ofte længerevarende aftaler med kunderne om eksempelvis kampagner, hvor bureauets koncept betyder, at der altid er en bestemt seniormedarbejder som tovholder og fast kontakt. Wagawaga har netop søsat en stor kampagne for Sundhedsstyrelsen til oplysning om sex-sygdomme og brug af kondom en kampagne som inddrager flere organisationer og som nok skal vække opsigt på landsplan. Og på det lokale plan er bureauet i gang med en hvervekampagne for Dagplejen i Århus Kommune, selvom bureauet har kontor i København. Vi kender de offentlige institutioners arbejdsvilkår, og ved at grænserne ofte går et andet sted en hos en privat virksomhed. De opererer i en politisk virkelighed, og det skal vi have en grundlæggende forståelse for, når vi foreslår eksempelvis TV-spots osv. Netop derfor har vi så godt et samarbejde med vore offentlige kunder, understreger Peter Andreas fra Wagawaga. Dansk Erhverv 15

16 OPP-kontrakter med fokus på bæredygtige partnerskaber Advokat Kurt Bardeleben, sammen med sit team OPP & INFRASTRUKTUR som er en del af Kammeradvokatens/Advokatfirmaet Poul Schmiths gruppe for miljø og byggeri. En OPP-kontrakt skal være langtidsholdbar med fokus på partnerskabet, og den private parts muligheder for at opfylde det offentliges forventninger. Derfor er det indsigtsfulde forarbejde afgørende for et bæredygtigt partnerskab. Mest muligt for skattekronerne Ved offentlige udbud af langvarige OPP-kontrakter er det vigtigt, at de krav, der opstilles er markedskonforme, så den private part kan give en holdbar pris og opfylde det offentliges forventninger. Den offentlige parts krav og ambitioner er ofte høje, og budgetoverskridelser er ikke en option. Derfor har det betydning, at overliggeren i tide placeres realistisk, og at udbudsmaterialet indeholder klare pejlemærker for det kommende partnerskab. Krumtappen i enhver kontrakt ligger i de tekniske specifikationer og funktionskrav, der ofte beskrives, uden man reelt har vished for, hvad man kan få for pengene. Det er vores erfaring, at projektets målsætninger, mindstekrav og tildelingskriterier med fordel kan fastlægges allerede i projektets indledende fase; så er der nemlig klare pejlemærker for udbudsmaterialet juridiske ramme og de tekniske specifikationer, siger advokat Kurt Bardeleben, Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. Teknisk dialog bygger bro mellem parterne Ved komplekse, langvarige partnerskaber, ikke mindst inden for byggeri, infrastruktur og facility management mv. er der ofte usikkerhed om markedets kommercielle vilkår og muligheder. Derfor har vi hos os udviklet en drejebog for den offentlige parts forudgående dialog med markedet. Dialogen kan gennemføres så de private aktører får mulighed for at rådgive den offentlige part tidligt i forløbet, og uden at de af den grund bliver afskåret fra at byde på opgaven. Det er vores oplevelse, at både de offentlige og de privat parter går fra en teknisk dialog beriget med viden og indsigt, som de ikke havde i forvejen, siger advokat Kurt Bardeleben. Grænserne flytter sig Grænserne for hvad, der kan og ønskes løst af private er flydende, og må i sagens natur fastlægges politisk, men det overlades i dag til private at udføre opgaver, som det for blot få år siden var utænkeligt, at det offentlige ville give fra sig. Endvidere er der en gryende tendens til at bunke offentlige bygge- og driftsopgaver for på den måde at få mest mulig gavn af stordriften og gentagelseseffekten. Der kan ifølge advokat Kurt Bardeleben høstes betydelige økonomiske gevinster, når mulighederne for gentagelseseffekt og stordrift udnyttes ved samlede udbud, også uden at man behøver gå på kompromis med æstetik og arkitektoniske kvaliteter. Privat finansiering som drivkraft Der tales meget om privat finansiering som drivkraft for større infrastrukturprojekter. Vi har ingen mening om, hvorvidt det er en samfundsøkonomisk fordel, men vi er klar med holdbare kontrakter, hvis politikerne beslutter, at overlade finansieringen af infrastrukturprojekter til det private kapitalmarked. Dog må man ikke gøre sig illusioner om den private kapitals parathed til at påtage sig driftsmæssige risici på offentlige projekter. Udfordringen ligger også her i konstruktionen af et bæredygtigt partnerskab i balance mellem den private kapitals virkelighed og det offentliges behov, siger Advokat Kurt Bardeleben. Fotograf: Maya Hiort Petersen Målrettede nyheder til det offentlige fra dknyt.dk I de sidste ni år har nyhedsbureauet dknyt.dk med stor succes leveret nyheder til offentlige beslutningstagere. Enhver direktør i en privat virksomhed ved, at det er vigtigt at være orienteret om sit område. Derfor er det naturligt for den private leder at læse erhvervsaviser. Behovet for viden er ikke mindre i den offentlige sektor. Tværtimod! Derfor er det ligeså naturligt for politikere og ledere i kommuner, regioner og stat at klikke ind på kommunernes nyhedsbureau, dknyt.dk. Nyhedsportalen leverer målrettede nyheder, baggrundsstof, analyser og debat til offentlige beslutningstagere. Tre gange dagligt sender dknyt s journalister nyhedsbreve til abonnenter. Nyhedsbrevene sikrer, at politikere og ledere hele tiden er opdateret om, hvad der sker i den offentlige sektor. Nyhederne indsamles og redigeres fra bureauets redaktioner på Christiansborg, i Århus og i Svaneke. Vejen til det offentlige Efter mere end ni år med målrettede nyheder til offentlige beslutningstagere skal der ledes længe, hvis man skal finde en offentlig leder, der ikke læser dknyt.dk. Af samme grund er dknyt.dk også blevet det naturlige valg for virksomheder og organisationer, når de skal i kontakt med det offentlige. En pressemeddelelse, et indlæg eller måske en annonce på dknyt.dk er som regel den direkte vej til stor respons, noterer direktør på dknyt.dk, Claus G. Theilgaard. Det var ellers ikke i forventning om indtjening fra annoncører, at dknyt blev sat i verden. For ni år siden var dknyt.dk verdens første rene betalingsportal for nyheder på nettet. De fleste mødte konceptet med hovedrysten. Men det stod hurtigt klart, at der var et marked for målrettet indhold af høj kvalitet mod betaling på internet. I dag abonnerer mere end otte ud af 10 offentlige beslutningstagere på dknyt.dk. Det har fået annoncørerne til at spærre øjnene op: dknyt.dk har igennem de sidste par år haft en markant stigning i omsætningen på både jobannoncer og bannerannoncer. Det skyldes, at annoncørerne har indset, at annoncering på nettet ikke bare er et spørgsmål om, hvor mange, der ser annoncen, men også hvem der ser annoncen. Det er ikke ligegyldigt om annoncerne ses af en hel masse skolebørn eller nogle få offentlige indkøbere med adgang til store budgetter, siger Claus G- Theilgaard. Claus G. Theilgaard grundlagde dknyt i dknyt.dk har redaktioner i Århus, København og Svaneke. Det sikrer, at alle dele af Danmark fra udkant til hovedstad får en optimal dækning. FAKTA: Otte ud af ti offentlige ledere læser dknyt.dk. Siden findes på: 16 Dansk Erhverv

17 Outsourcing er god beskæftigelsespolitik - og positivt for de offentlige budgetter Hver dag er danskere syge. Pris for samfundet: 37 mia. kr. I ISS gør vi noget ved det. Når vi overtager en offentlig kontrakt, halverer vi sygefraværet. ISS forretningsmodel er at overtage serviceopgaver fra kommunale og private kunder. Vi gennemfører arbejdet med de samme servicemedarbejdere, som tidligere gennemførte opgaverne. Forskellen er, at vi investerer i uddannelse og ledelse. Det er vi bedre til end de fleste, fordi vi gør det dag ud og dag ind, og fordi vi uddanner vore medarbejdere, udvikler dem professionelt og giver dem mulighed for at skabe en karriere. Det giver større arbejdsglæde, mindre sygefravær, bedre kvalitet - og en stor positiv effekt på bundlinjen. Ring på og hør, om din kommune kan halvere sygefraværet og spare 20% på de offentlige budgetter ved at outsource en række serviceopgaver til ISS. Dansk Erhverv 17

18 ALL YOU NEED TO SLEEP Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Erhverv 18 Vidste du? At i Norge er over 50% af alle daginstitutioner ikke-offentlige? Fokus er ikke på det væsentlige pædagogik og metoder men på nidkær budgetkontrol Jon Krog Ringe kår for socialpædagogisk OPS Selvom der efterhånden er ret gode erfaringer med konkurrenceudsættelse og brug af private aktører på en række områder, så er konkurrencen på det socialpædagogiske område så godt som ikkeeksisterende, vurderer Den Sociale Udviklingsfond. Godkendelsesreglerne for private botilbud er rigide, fokuseret på det uvæsentlige og administreres vidt forskelligt fra kommune til kommune. NÅR PSYKISK SYGDOM, kriminalitet, misbrug eller andre sociale problemer betyder, at børn og unge ikke kan bo hos mor og far, så skal de tilbydes et socialpædagogisk tilbud for eksempel et botilbud. Men reglerne for samarbejdet mellem kommunerne og de private aktører halter, og det resulterer i, at et stort antal danske børn og unge i øjeblikket venter på et sådant tilbud. Et par af problemerne er, at godkendelsesreglerne for private botilbud er rigide, fokuseret på det uvæsentlige og administreres vidt forskelligt fra kommune til kommune. Godkendelsesreglerne er så omstændelige, at det nærmest er umuligt for private aktører at lave nye botilbud. Det kan tage flere år at få en godkendelse, og ofte oplever botilbuddene, at kommunerne er mistroiske og usikre på reglerne, og det illustrerer, hvordan man som privat tilbud stort set ingen rettigheder har. Samtidigt er der stor forskel på, hvordan reglerne administreres på tværs af kommunerne, og kravene varierer fra kommune til kommune, siger Jon Krog, vicedirektør i Den Sociale Udviklingsfond. Bedre velfærd gennem samarbejde»man har gennem utallige lovgivningsmæssige lappeløsninger og ad hoc reguleringer på baggrund af konkrete mediedækkede cases fjernet alle de incitamenter, der skulle sikre et pædagogisk højt niveau til en rimelig og konkurrencedygtig pris. Fokus er ikke på det væsentlige pædagogik og metoder men på nidkær budgetkontrol,«siger han. Dansk Erhverv mener, at konsekvensen er, at den konkurrence, der kunne føre til både billigere priser, større diversitet i udbuddet og højere pædagogisk kvalitet, er væk.»det er en skam, for det netop er i det offentlig-private samspil, at bedre velfærdsløsninger udvikles, og den pædagogiske innovation drives fremad,«siger Marie Louise Løvengreen Rasmussen, chef for offentligprivat samarbejde i Dansk Erhverv. Tak til alle vores sponsorer, udstillere og samarbejdspartnere for at gøre OPexpo 2010 mulig Institut for Business to Government F PS BEST RATES ALL YEAR jobpublic.dk offentlige job i Danmark Konference arrangeret af Dansk Erhverv og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, SKI 18 Dansk Erhverv

19 OPP en langsigtet udfordring Offentligt-privat partnerskab OPP er ikke nyt for storentreprenøren Pihl. Allerede i 1998 stiftede entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn A.S. et selskab til at håndtere PPP-projekter (public private partnership), og har siden deltaget i offentligtprivate partnerskaber både herhjemme og i udlandet. Det er typisk opgaver, hvor vi sammen med andre aktører stifter et projektselskab (OPP-selskabet), som står for både finansiering, anlæg, drift og vedligeholdelse i en årrække. Et godt eksempel på et OPP-projekt er de nye Rigsarkiv-bygninger, hvor vi deltager med 50 procent ejerskab i opførelsen og driften. Og vi ser da gerne at det offentlige udbyder flere af den slags opgaver, som er til gavn både for den offentlige køber ( bygherre ) og de private virksomheder, siger direktør Flemming Bækkeskov fra Pihl. Mest for pengene Han er chef for Pihls OPP-aktiviteter, og har mange års erfaring fra såvel det private erhvervsliv som fra den offentlige sektor. Derfor har han også en holdning til, hvordan OPPprojekter bliver en succes. Der er masser af offentlige forpligtelser, som private virksomheder kan løse, hvis blot den offentlige part opstiller præcise krav til opgaven. Begge parter skal kunne forstå og udtrykke krav til kontrakten, og der skal anlægges en totalbetragtning, så ansvaret placeres hos den part, der har mest forstand på tingene. På den måde får det offentlige mest for pengene, mener Flemming Bækkeskov. Langsigtet udfordring Hvis man ser år frem på driften af et offentligt anlæg eller byggeri, kan det f.eks. godt være at det mest rentable er at ofre lidt mere i anlægsfasen, for så at tjene det ind på en billigere drift og vedligeholdelse. Det er denne langsigtede optimering, som er en af hovedideerne i OPP. Og det er vigtigt at det er de private aktører, der står for finansieringen, og dermed løber risikoen. Det er et incitament til dem om at holde budgetterne og levere varen. Selvom finansiering kan være en udfordring, så er den alligevel et væsentlig element i allokering af risici mellem den offentlige køber og den private OPP-leverandør. Finansieringen tilvejebringes som regel ved, at entreprenørerne indskyder egenkapital i OPP-selskabet, og bankerne kommer med de lange lån. Det skal være ulejligheden værd Imidlertid er entreprenørerne normalt ikke langsigtede investorer, men vil gerne ud igen når projekterne er godt i gang. Derfor er der i Danmark behov for, at de langsigtede investorer, typisk pensionskasser og andre institutionelle investorer kommer med ansvarlig kapital. Her er problemet imidlertid, at de hidtil udbudte OPP-projekter ofte er for små eller for få til, at de institutionelle investorer vil bruge tid på dem. Derfor er det helt væsentligt, at stat og kommuner udbyder OPPprojekter i en lind strøm så investorerne kan se, at det er ulejligheden værd at bukke sig efter dem. I den forbindelse er det væsentligt, at de kommunale deponeringsregler, der er en alvorlig hæmsko for OPP, modificeres når der er tale om OPP, siger Flemming Bækkeskov. Flemming Bækkeskov FAKTA: E. Pihl & Søn A.S. (Pihl) Grundlagt 1887 Arbejder i 16 lande og har ca ansatte Udvalgte OPP-projekter: Rigsarkivet, København Motorvej, Norge Skoler i Aberdeen, Skotland Professionelle indretninger til det offentlige Værdiskabende IT- og teleydelser Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) har udvalgt Siminn Danmark A/S som leverandør af netværk, kommunikations- og sikkerhedsløsninger, fordi vi sætter en ære i at udarbejde IT- og teleløsninger, som giver god mening og tilfører vores kunder værdi. Modul Retail Solutions a/s For os er et godt partnerskab med vores kunder baseret på værdier og de holdninger, som vores værdier kommer til udtryk igennem. Vi har klare holdninger til personlig og kompetent rådgivning, og holder løbende et skarpt øje med den teknologiske udvikling. På den måde giver vi vores kunder frihed til at fokusere på, hvad der er vigtigt for dem. Jeg plejer at kalde tilgangen for sund fornuft og godt købmandskab for begge parter siger Peter Odgaard- Jensen, administrerende direktør i Siminn Danmark. At være netop SKI-leverandør stiller store krav, fordi rammeaftalen lægger særlig vægt på skræddersyede løsninger og nemt overblik. Vi har rigtig god historik og erfaring på begge områder, og samtidig er vi unikke til IT-sikkerhedsløsninger. Vi er gode på det offentlige marked, fordi vi har stor erfaring med krævende løsninger til professionelle organisationer pointerer Peter Odgaard-Jensen. Siminn Danmark A/S har 25 års erfaring inden for IT- og telebranchen. Virksomheden har 75 medarbejdere og ca kunder. Læs mere på eller ring på Holmbladsvej 2B DK 8600 Silkeborg tlf info@modul-rs.dk Dansk Erhverv 19

20 Tryghed med sidegevinster Sikkerhedsvirksomheden Petersen-Bach A/S har leveret et effektivt overvågningssystem til Københavns Hovedbanegård. I DE SENERE ÅR er der for alvor kommet fokus på sikkerhed i det offentlige rum. Videoovervågning af offentlige steder er med til at skabe tryghed, og hos DSB, som har opgraderet overvågningen på trafikale knudepunker som Københavns Hovedbanegård, giver overvågningen mange sidegevinster. Vi bruger det meget aktivt, og til mange andre ting end oprindeligt planlagt. Det nye system fra Petersen-Bach betyder at vi får en meget høj kvalitet og dækker et stort område, og det kan både vi og politiet bruge på mange måder, siger strækningsansvarlig Søren Møller fra DSB. Færre tyverier Han peger således på at systemet er med til at opklare mange forbrydelser, og har fået antallet af lommetyverier til at falde med procent. Dertil kommer at det skaber tryghed for vores passagerer og for vores medarbejdere. Der kan jo opstå konflikter måske i forbindelse med at vore medarbejdere udfører deres arbejde og så kan vi dels koble politiet på, dels kan vi bruge overvågningsbillederne til sammen med medarbejderne at bearbejde situationen og lære af det. På den måde skaber det både en større tryghed og et bedre arbejdsmiljø, understreger Søren Møller. Samler alt i et system Det er sikkerhedsvirksomheden Petersen-Bach A/S, der har stået for opsætningen af det avancerede overvågningssystem på Københavns Hovedbanegård og flere andre store stationer. I samarbejde med DSB har man skabt et system, som samler al overvågning i en central kontrolenhed. Der er kameraer både i hallen og på perronerne, og det giver også DSB mulighed for at bruge systemet til trafikafvikling eksempelvis når flere fyldte tog kommer til perron samtidig. Kameraernes store rækkevidde har gjort det muligt at dække det store område med færre kameraer end ved normal videoovervågning, og der er ikke mange kroge på den gamle banegård, der ikke kan ses i høj opløsning fra kommandocentralen, fortæller projektleder Poul Ammentorp fra Petersen- Bach A/S. Åbent system Vi har baseret overvågningen hos DSB på Lenel OnGuard et amerikansk udviklet system, som er gennemprøvet, og som bruges af banker, virksomheder og kommuner med et højt sikkerhedsniveau. OnGuard er et åbent system, som kan anvende flere typer kameraer, og derfor er DSB ikke afhængige af en enkelt leverandør. Overvågningen er sat op i perioden hvor Hovedbanegården blev renoveret, og kameraer og kabler er indpasset i bygningens arkitektur. Og alt er sket mens banegården var i fuld drift. Det betød til tider nat- og weekendarbejde, men alt blev færdigt til aftalt tid. Europæisk ekspertise bag OPP-motorvej KMG Kliplev Motorway Group udfører Kliplev Sønderborg motorvejen som OPP-projekt. Som den første vejstrækning i Danmark bliver motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg udført som et OPP-projekt, hvor private entreprenører står for såvel anlæg som den efterfølgende drift. Kliplev Motorway Group vandt anlægsopgaven, som udføres på kun to år med avancerede nye metoder. KMG er dannet til lejligheden af blandt andre den europæiske storentreprenør STRABAG SE, som har bygget tusindvis af kilometer motorvej i Europa. Virksomheden er Europas største bygge- og anlægskonsortium, og det danske OPP-projekt skal gerne vise Danmark, hvad STRABAG står for. Nye metoder Vi yder alt hvad vi kan, og derfor klarer vi anlægget på kun to år. Vi har 350 mand, hvoraf største del er tyskere og danskere, som er ansat hos KMG med danske kontrakter og danske underentreprenører i gang med parallelle opgaver langs vejen, og vi bruger metoder og materialer, der ikke før er anvendt i Danmark. Blandt andet har vi maskiner, der udfører fire arbejdsgange Fakta om projektet: 26 km. 4-sporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg. 7 tilslutningsanlæg 10 kommunale veje føres over eller under motorvejen 18 km kommuneveje ombygges 72 broer og passager, heraf 11 overføringer, 30 underføringer, samt 26 faunarør/paddepassager i én og behandler 450 m 3 jord i timen, hvorigenmem vi klarer en kapacitet på rundt m 3 per dag, og vi stabiliserer undergrunden gennem kalknedfældning, som gør jorden hård som beton og betyder mindre lastbilkørsel, understreger PR chef Jan Hundsdörfer fra KMG. Motorvejen anlægges også, som den første herhjemme, med LED-lys, som både er energivenligt og betyder mindre vedligehold på langt sigt. Desuden skånes miljøet ved at den kalk, der skal bruges, transporteres med tog til Padborg, mens alle øvrige materialer kommer fra Danmark, og derfor ikke kræver så lang transport. Vejen skal tjene regionen Det er vores filosofi at motorvejen skal tjene regionen i mange år, og derfor skal den være så god og effektiv som muligt. Vi gør meget ud af kommunikationen med presse og naboer til projektet, og når vi afleverer vejen, bliver den i de næste 26 år drevet af lokale entreprenører under KMG s driftsenhed, siger Jan Hundsdörfer. Opskrift på succes med salg til det offentlige Til trods for at offentlig sektor handler ind for ca. 300 mia årligt, så er det fortsat de færreste virksomheder, der har indrettet organisationen forholdsmæssigt til dette potentiale. Salg til offentlig sektor må betragtes som Danmarks største oversete niche. B2G vs. B2B Salg til offentlig sektor har ikke ry for at være den mest sexede disciplin, men ser man på de væsentlige forretningsmæssige fordele, så får markedet ikke den opmærksomhed det fortjener. Forskelle på det private og offentlige marked B2B Konjunktur følsomt Risiko for tab på debitorer Fokus på bundlinje, pris & driftsomk. Lav/ingen gennemsigtighed B2G Konstant stigende marked Ingen risiko Fokus på proces, tryghed, relationer & anskaffelsespris Stor gennemsigtighed og data-tilgængelighed Det handler ikke kun om pris det handler langt mere om tryghed, image, processer, timing, ansvarlighed og relationer. Næste skridt er skridtet før En af de største fordele ved den offentlig sektor, er den åbenhed der er omkring planer, budgetter, udbud, specifikationer, priser, leverandører, problemer og behov. Mens den private sektor lukker dørene når direktion og bestyrelse diskuterer så har du helt andre gunstige muligheder, når det gælder det offentlige. Du kan i praksis vinde kontrakten før udbuddet! Der publiceres årligt mere end offentlige dokumenter i Danmark, i den kategori vi betragter som forretnings-relevant information. 5% af informationen handler om konkrete udbud og indkøb. 7% af informationerne indeholder informationer med navngivne leverandører Eksempelvis blev navnet KMD nævnt i dokumenter det seneste år. I stort set alle dokumenter, kan du finde informationer om problemer, din virksomhed måske kan løse, behov du skal kende for at vinde et kommende udbud samt andre informationer, der indirekte eller direkte kan omsættes til forretning. Med en systematisk tilgang til denne viden, kan du med kirurgisk præcision time og effektivisere dine salgsindsatser mod det offentlige. Kevin Leig Bengtsson CEO, UdbudsVagten 20 Dansk Erhverv