Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 57, 4. september 2012

Transkript

1 Lilleskolerne Ny Kongensgade København K Tlf Fax peter@lilleskolerne.dk INDHOLD: Side 1 Kære politikere.. Side 2 Forslag til finanslov for 2013 varsler kraftigt fald Side 5 Overraskende lille forskel på elevers ressourcer i privatskoler og folkeskolen Side 7: KORT NYT om Skoler kurser lønstatistik nyanmeldte skoler og meget mere KALENDER NÆSTE Bestyrelsespost udkommer tirsdag den 2. oktober Indlæg modtages med fornøjelse Kære politikere Hvad vil I med de frie grundskoler? Velkommen til et nyt skoleår, der ude på skolerne helt sikkert vil blive præget af den økonomiske krise. Finanslovforslaget for 2013 indeholder en nedgang i vores tilskud på 1,8 %. Hvis forslaget bliver vedtaget, betyder det at skolerne mister ca. 800 kr. pr. elev det er rigtig mange penge. Besparelsen er dobbelt, dels en direkte besparelse for staten i form af nedgangen i koblingsprocenten til 72 %, der blev vedtaget i forbindelse med genopretningspakken, dels indirekte i kraft af besparelserne i Folkeskolen, som nu slår igennem, således at gennemsnitsudgiften pr. elev er faldet og dermed falder tilskudsgrundlaget. Som vi før har påpeget fra skoleforeningerne bliver vi altså ramt dobbelt og uretfærdigt. Vi vil gerne være med til at spare i en krisetid, men der må være en kant: Hvorfor skal vi rammes dobbelt hårdt? At besparelsen, hvis vi indregner pris- og lønstigninger i virkeligheden, er mere end 1 % større, gør det kun værre. I reel værdi taler vi om en nedgang på 3 %. Hvad gør vi så i Lilleskolerne? Henover sommerferien har vi været i løbende kontakt med de andre skoleforeninger og lagt en samlet og koordineret strategi for, hvordan vi kan påvirke politikerne, inden den endelige finanslov vedtages. Baggrunden er, at alle besparelser i statstilskuddet påvirker hele sektoren der er ikke en særlig Lilleskolevinkel på spil. Det betyder, at vi har aftalt, at formændene for de to største skoleforeninger, Knud Ernst fra Privatskoleforeningen og Ebbe Liliendal fra Friskoleforeningen, i denne fase massivt bearbejder politikere og offentlighed, og dermed udtaler sig på alle skoleforeningernes vegne! Det har vi vurderet som det, der vil have den største gennemslagskraft. Derfor vil I sikkert i de kommende uger kunne møde udtalelser og indlæg fra de to formænd i offentligheden holdninger og interesser som vi i Lilleskolerne støtter op om. Men det bliver svært den nuværende regering synes at gennemføre en random walk i skolepolitikken, en politik, hvor det er svært at se hoved og hale i forhold til de frie grundskoler. En politik, hvor det er vanskeligt at se, om det er Børne-og Undervisningsministeren, Finansministeriets embedsmænd, Kommunernes Landsforening eller tilfældige politiske småaftaler, der sætter dagsorden. Derfor må vi nu stille spørgsmålet til de tre regeringsledere: Hvad vil I med de frie grundskoler i Danmark? I kan hjælpe lokalt ved at rejse spørgsmålet over for jeres lokale politiske netværk og kontakter vi kan hjælpe, ved at samarbejde endnu tættere med de andre skoleforeninger både på den korte og lange bane. Samarbejde om at synliggøre værdien af de frie skole alene kan vi som forening ikke løfte opgaven. Imens må vi ude på skolerne igen tilpasse driften og skoleudviklingen til vilkårene. Personligt tror jeg, at den økonomiske krise bliver langvarig, og at den vil forandre, både hvordan vi fremover i Danmark vil tænke velfærd og dermed grundskolen indhold og rammer. Jeg tror, at mange af jer ude på lilleskolerne er godt rustet hvis ikke økonomisk, så pædagogisk og i skolekulturen - til at værdsætte og prioritere, hvad der for jer er det vigtigste. Så lokalt ude på skolerne er vores udfordring og forhåbentlig muligheder skærpet: Hvad vil vi med vores lilleskole givet de økonomiske udsigter? Søren Erhard Hansen Formand side 1 af 11

2 Forslag til finanslov 2013 varsler kraftigt fald i statstilskuddet Finanslovsforslaget for 2013, som regeringen fremlagde den 27. august, er hård kost for de frie grundskoler. I faktiske tal sættes tilskudstaksterne til undervisning ned med 1,8 % fra 2012 til 2013; men i reel værdi svarer det til et fald på ca. 3 %. Dels fortsætter nedsættelsen af koblingsprocenten fra 73 % i 2012 til 72 % i 2013, hvilket svarer til et fald i taksterne på 1,2 %. Koblingsprocenten er udtryk for den andel af de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen, som de frie grundskoler bevilges af Folketinget. Dels falder gennemsnitsudgifterne i folkeskolen med 1,8 %. I alt giver det et fald i taksterne på 3 % i reel værdi - inden der opregnes for løn- og prisudvikling. Når taksterne reguleres for løn og prisudvikling fra 2010 til 2013, svarende til 1,3 %, medfører det, at de faktiske takster i forslaget til finanslov 2013 er ca. 1,8 % lavere end de tilsvarende takster er i indeværende år. Tilskudstaksterne og oplysninger om afsnørede puljer m.m. anføres nedenfor. Lilleskolerne har udsendt en tilskudsberegner som kan anvendes til at beregne et skøn over tilskuddet i 2013 samt over reguleringen af skolens tilskud for perioden augustdecember Endvidere har skolerne modtaget information fra ministeriet om finanslovsforslaget. Tilskudstakster for frie grundskoler i 2013 forslag til finanslov Forslag Finanslov for 2013, Offentliggjort 27. august 2012 Grundtilskud: Pr. elev for de første 40 elever Maksimum pr. skole 2012 Finanslov Forslag Ændring Fællesudgifter: Takst 1 (første 220 elever) ,97 % Takst 2 (fra elev nr. 221) ,97 % Undervisningstilskud: Takst 1 (elever under 13 år) ,80 % Takst 2 (på/over 13år) ,80 % Takst 3 (for 10. kl.) ,85 % Kostafdelinger tilskud pr. elev ,30 % Bygningstilskud ,20 % SFO tilskud ,30 % Der tages forbehold for fejl 0 % Hvad gør skoleforeningerne for at sikre skolerne et bedre tilskud? Skoleforeningernes politikere har i de seneste måneder intensiveret indsatsen overfor folketingsmedlemmer både ved møder på Christiansborg og hvor det ellers er muligt at få politikerne i tale fx på Sorø-mødet. Yderligere er der løbende kontakt til embedsværket. Blandt andet har man præsenteret oplysninger om skolernes aktuelle side 2 af 11

3 økonomi og fremtidsperspektiverne i forhold til den bebudede nedsættelse af koblingsprocenten. Aktuelt har 105 skoler ud af 444 underskud, 65 har negativ egenkapital og 56 har et overskud på under kr. Skoleforeningerne har samarbejdet om indsatsen, således at den væsentlige del af lobby-virksomheden er lagt i hænderne på en lille tomandsgruppe, der er bemyndiget til at tale på hele sektorens vegne. I skrivende stund er foreningernes formænd samlet for at iværksætte flere initiativer. Tal om frie grundskoler og afsnørede puljer forslag til finanslov ændring Antal skoler ,04 % Antal elever ,84 % Tilskudsandel/ koblingsprocent 73 % 72 % Driftstilskud pr. elev (Finanslovstakst) ,74 % Kommunalt bidrag ,11 % Antal børn i SFO ,87 % Pulje til specialundervisning 220,8 mio. 232,0 mio. + 5,07 % Vikarudgifter m.v. 65,1 mio. 69,3 mio. + 6,45 % Fripladstilskud til skolen 27,7 mio. 28,4 mio. + 2,53 % Fripladstilskud til SFO 5,6 mio. 5,7 mio. + 1,79 % Befordring af syge og invaliderede elever 1,1 mio. 1,1 mio. - Befordringstilskud 11,6 mio. 11,9 mio. + 2,65 % Befordring brobygning 0,5 mio. 0,5 mio. - Tilskud til certificering af tilsynsførende 0,5 mio. 1,0 mio. Bidrag til barselsfonden ca. 19,0 mio. ca.? mio. Fleksjobbidrag pr. måned pr. årsværk 331 kr. 282 kr. +-14,8 % Hvordan ser fremtiden ud hvordan vil tilskuddet udvikle sig de kommende år? Ikke lys. Tilskuddet bestemmes som bekendt af tre faktorer. Tilskudsprocenten (også kaldet koblingsprocenten ) som beror på en politisk aftale mellem folketingets partier. VK-regeringens Genopretningspakke indebærer, at koblingsprocenten sættes ned til 71 % i Ifølge forslaget til finanslov for 2013 betyder det, at finanslovstaksten falder med yderligere 500 kr. pr. elev til kr. i 2014 (målt i 2013-priser). Kun en ny politisk aftale i folketinget kan ændre dette. Udgifterne i folkeskolen pr. elev. Her kender vi kun tendensen. Hvis man ser på opgørelserne i De Kommunale Nøgletal for perioden 2007 til 2012 tegner der sig et billede af stigende udgifter pr. elev til og med 2010, hvorefter der kommer et fald i 2011 og muligvis en lille stigning i side 3 af 11

4 2012. De kommunale nøgletal indikerer således, at der også i tilskuddet for 2014 vil kunne blive tale om en nedgang som følge af faldende udgifter pr. elev i folkeskolen. Løn- og prisudviklingen. Det tilskud, der beregnes på grundlag af udgifterne i folkeskolen og den politisk besluttede tilskudsprocent bliver hvert år opregnet til det aktuelle tilskudsår. Tilskuddet beregnes jo på grundlag af udgifterne i folkeskolen 3 år forud for tilskudsåret finansloven er således baseret på de kommunale udgifter i Det er ikke let at forudse løn- og prisudviklingen og netop effekten af denne faktor er flere gange kommet bag på os, når vi har forsøgt at gætte på fremtidige tilskud. I denne forbindelse spiller det en stor rolle, at lønninger stiger meget, meget langsomt i disse år hvis de overhovedet stiger. Hvorfor skriver Lilleskolerne, at tilskuddet falder 1,8 %, når Børne- og Undervisningsministeriet skriver at driftstilskuddet falder 3,0 %? Lilleskolernes information tager udgangspunkt i at sammenligne de faktiske takster i 2012 og I 2012 er finanslovstaksten kr. og i forslaget til finanslov for 2013 er finanslovstaksten oplyst til altså et fald på 1,75 %. Undervisningstaksterne for elever under 13 år, over 13 år og for 10. klasse er på tilsvarende vis sat ned med 1,80% fra 2012 til forslaget for Fx falder takst 1 for elever under 13 år fra kr. i 2012 til kr. i finanslovsforslaget. Denne sammenligning tager imidlertid ikke højde for prisudviklingen. Hvis man tager højde for prisudviklingen, så er det reelle fald imidlertid større nemlig på ca. 3%. Dette forhold kan man illustrere på flere måder. I Børne- og Undervisningsministeriets skrivelse af 27. august oplyses, at driftstilskuddet falder med 3,0 %, og at faldet er sammensat af 1,2 %, der udløses af, at tilskudsprocenten falder til 72 %, samt af 1,8 % der skyldes, at enhedsudgiften i folkeskolen falder. I forslaget til Finanslov for 2013, hvor alle tal omregnes til 2013-priser kan man se, at finanslovstaksten i falder fra i 2012 til i 2013, hvilket svarer til en nedgang på 3 % i reel værdi når der tages højde for den forudsete udvikling i lønninger og priser frem til side 4 af 11

5 Anvendt Kommunal Forskning er en del af Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner, som har eksisteret siden 1. juli 2012, hvor AKF blev lagt sammen med KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) og DSI (Dansk Sundhedsinstitut) DOKUMENTATION: AKF har udgivet rapporten Privatskolerne og det sociale ansvar. I den forbindelse har AKF udsendt en pressemeddelelse og en sammenfatning af rapporten. Lilleskolerne har klippet i pressemeddelse og i sammenfatningen og sat nedenstående præsentation af sammen. Præsentationen er udarbejdet af Iben Lindemark, Lilleskolerne. Hele undersøgelsen kan findes på HER på AKF s hjemmeside Overraskende lille forskel på elevers ressourcer i privat- og folkeskoler I årevis har det heddet sig, at privatskoler dræner folkeskolerne for ressourcestærke elever. Men en ny undersøgelse fra AKF viser en overraskende lille forskel mellem skolernes elevgrundlag. På landsplan kan der ikke dokumenteres en markant ulighed i fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage elever på henholdsvis folke- og privatskoler. Det er resultatet af en ny undersøgelse fra AKF, som dog også viser, at mønsteret ikke gør sig gældende i alle kommuner. København og Frederiksberg topper statistikkerne for antallet af elever, der går i privatskole med ca. 26 % mod 14 % på landsplan. Mindre forskel end forventet Privatskoler beskyldes traditionelt for ikke at leve op til det sociale ansvar, der forventes af en overvejende offentligt finansieret institution, fordi de optager de dygtigste og mest ressourcestærke elever og overlader de tungeste elever til folkeskolen. AKF har undersøgt problematikken i projektet Privatskolerne og det sociale ansvar, der omfatter data om alle danske elever fra 0. til 10. klasse i skoleåret 2009/10. Undersøgelsen viser, at der er visse forskelle mellem elevsammensætningen på privat- og folkeskoler. Blandt forældrene på privatskolerne er der typisk et højere uddannelses- og lønniveau, og blandt eleverne er der færre, som har taget medicin for psykiske problemer. Til gengæld er der flere elever på privatskolerne, som hyppigt går til praktiserende eller speciallæger. Men gennemsnitligt er forskellen mellem de to skoleformer så lille, at AKFforsker Vibeke Tornhøj Christensen, der står bag undersøgelsen, ikke vil kalde den markant. Mette Wier, direktør i AKF, udtaler: Der er overraskende små forskelle mellem private og kommunale skoler, når vi ser på elevernes ressourcemæssige baggrund. Til gengæld er der et stort problem med den høje grad af polarisering i begge typer skoler. Det medvirker til at isolere eller ghettoficere både indvandrerelever og elever fra indkomstgrupper i begge ender af indkomstskalaen. Polarisering i privatskolerne Privatskolerne viser sig at være mere polariserede end de offentlige grundskoler. Vibeke Tornhøj Christensen uddyber: Der er en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor forældre med lange uddannelser og høje lønninger udgør en stor del af den samlede forældregruppe. Men samtidig er der også en større andel af privatskoler end folkeskoler, hvor en væsentlig del af forældrene har kortere uddannelser og lavere indkomster end forældre i folkeskolerne. Disse sammenhænge er tydeligst i København og på Frederiksberg. Analyserne i rapporten tyder altså på, at man i diskussionen af, om privatskolerne lever op til deres sociale ansvar, side 5 af 11

6 Fakta om undersøgelsen Statistisk grundlag Undersøgelsen er gennemført ud fra registeroplysninger om samtlige danske elever fra 0. til 10. klassetrin i skoleåret 2009/2010. For eleverne indgår oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbredsoplysninger og medicinforbrug og for forældrene bl.a. oplysninger om job, uddannelse og indkomst. 86 % af eleverne i undersøgelsen går i en offentlig grundskole og 14 % i privatskole. Data bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, der kobler oplysninger om skoletilknytning, demografi, helbredsoplysninger og medicinforbrug med oplysninger om forældre i form af bl.a. job, uddannelse og indkomst. Definition af ressourcestyrke Barnets ressourcestyrke vurderes typisk ud fra dets forældres karakteristika som indkomst, uddannelsesniveau og etnicitet. AKF har i denne undersøgelse tilføjet et parameter, der skal beskrive barnets egne ressourcer i form af psykisk og fysisk helbred, bl.a. medicinforbrug og lægebesøg. Denne måde at definere en elevs ressourcer vurderes at nuancere undersøgelsens resultater. har at gøre med en differentieret gruppe af skoler. Med hensyn til etnicitet kan man ligeledes se, at fordelingen af ikke-etniske danskere er noget forskellig mellem offentlige grundskoler og private grundskoler. Der er både en større andel af privatskoler end offentlige skoler, hvor ingen eller få af eleverne på skolen er ikke-etniske danskere, og en større andel, hvor mange af skolens elever er af en anden etnisk baggrund end dansk. Igen er tendensen specielt tydelig for skoler beliggende i København eller på Frederiksberg. Resultaterne af undersøgelserne tyder endvidere på, at privatskolerne er mere polære end de offentlige grundskoler, når det kommer til optag af elever med helbredsproblemer. Relativt flere privatskoler end offentlige skoler har få elever, der modtager medicin. Men det ses samtidig, at der også er en større andel af de private skoler sammenlignet med offentlige skoler, hvorpå en relativt stor andel af eleverne tager medicin. Stor ulighed på Vestegnen Undersøgelsen har specielt set på syv af Københavns omegnskommuner på Vestegnen, hvor der er en stor forskel i karakterer mellem privatskoler og folkeskoler. Privatskolerne ligger minimum 1,5 højere i karaktergennemsnit end folkeskolerne og har i seks af kommunerne en klar overvægt af elever, hvis forældre har lange uddannelser og høje indkomster. De ressourcestærke elever udgør således en betydelig større andel end på kommunernes offentlige skoler. Ligeledes er der på privatskolerne i de undersøgte Vestegnskommuner en markant lavere andel af elever med indvandrerbaggrund. Mette Wier, direktør i AKF, udtaler: "Vores undersøgelse viser, at forskellene mellem private skoler og folkeskolen i det store billede er ret lille. Men lokalt kan der sagtens være store udsving, som det fx er tilfældet i visse kommuner på Københavns Vestegn. Det er en udfordring, som der bør være opmærksomhed på at løse fra kommunalt hold. Sammenfatning Alt i alt viser analyserne altså, at der er en vis overvægt af børn med ressourcestærke forældre på privatskolerne sammenlignet med de offentlige skoler. Forskellene fremstår dog i visse tilfælde mindre, end det kunne have været forventet, når der ses på gennemsnitsværdier. Undersøgelsen tyder endvidere på, at privatskolerne ikke kan skæres over én kam. Privatskolerne spænder over et heterogent udbud af skoler, hvor nogle til fulde varetager deres sociale ansvar ud fra de i denne undersøgelses opstillede mål herfor mens andre langtfra gør det. Samtidig peger analyserne på, at der er behov for at inddrage andre mål for børnenes ressourcestyrke end forældrebaggrund. Noget tyder på, at privatskolebørnene på visse punkter er eller bliver opfattet som mere skrøbelige end andre børn. Børn på privatskoler går således fx oftere til lægen end børn på offentlige skoler. Skoler, hvor relativt mange elever modtager medicin, er imidlertid ikke nødvendigvis de samme skoler, som har mange ressourcesvage børn målt ud fra de andre parametre. Dermed varetager privatskoler med relativt mange elever, der tager medicin, muligvis et socialt ansvar målt ud fra dette parameter, men ikke målt ud fra andre og mere gængse parametre for ressourcestyrke. Analysen tyder således på, at der med fordel kunne foretages yderligere analyser af ressourcefordelingen blandt elever på privatskoler og elever på offentlige skoler inddragende et bredt spektrum af mål for ressourcestyrke. Et ensidigt fokus på forældrekarakteristika kunne således formodes at forsimple billedet på de ressourcemæssige fordelinger, og måden, hvorpå ressourcestyrke defineres, vil givetvis have indflydelse på de konklusioner, som drages. side 6 af 11

7 KORT NYT Roskilde Lille Skole Viceskoleleder Lars Møller Kristensen stopper på Roskilde Lille Skole i denne måned for at gå på pension. Lars Møller Kristensen har været ansat på Roskilde Lille Skole er mere end 25 år, og har været viceskoleleder siden Formandstræf Lørdag den 8. september afholdes Formandstræf 2012 på Rørvig Friskole. Der er tilmeldt flere 20 deltagere. På træffet skal deltagerne dels at arbejde med det gode bestyrelsesmøde, dels at gå i dybden med, hvordan skolen fungerer og kan ledes, når man ser på den som en forretning. Begge perspektiver må siges at være højaktuelle set i lyset af det netop offentliggjorte finanslovsforslag. Hent invitation Introforløb for (ny)ansatte Lilleskolerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder igen i år et introforløb for lærere, der er blevet ansat inden for de seneste tre år. Vi regner med, at kurset bliver fyldt op i år, da vi ved, at der ansat mindst 50 nye lærere i lilleskolerne alene i seneste skoleår og introforløbet er med til at sikre, at disse lærere får den bedst mulige start til gavn for alle på skolen. Formålet med forløbet er at sikre en god introduktion til at være lærer på en lilleskole ved at skabe et forum, hvor nyansatte lærere får mulighed for at reflektere over egen praksis, får sparring på hverdagens udfordringer og ikke mindst får sat oplevelserne i perspektiv ved at møde andre ligestillede og får en større viden om, hvad det vil sige at være ansat på en lilleskole/fri skole. Introforløbet starter med et internat den november 2012 i Kerteminde, hvor skolens leder deltager den 7. november. Desuden afholdes en opfølgningsdag for lærerne den 6. marts 2013 i Vejle. Forløbet inkluderer desuden en mappe med introværktøjer til brug på skolen, netværksmøde med deltagere fra andre lilleskoler samt et lille udviklingsprojekt, hvor deltagerne skal eksperimentere med udviklingen af egen praksis. Forløbet koster kr. pr. lærer, og sidste frist for tilmelding er den 7. september. Læs mere i invitation. Ledertræf 2012 Hvilken verden skal vi kunne være os selv i? Således lyder titlen på årets ledertræf, der afholdes september i Svendborg. Træffet byder på en række oplæg, der dels giver et bud på, hvordan verden kan opfattes i dag, dels stiller skarpt på aktuelle pædagogiske udfordringer så som inklusionen, og dels sætter ledelsesmæssige udfordringer under lup. Oplæggene leveres af Johan Olsen, Bolette Christensen, Klaus Majgaard, Ramus Alenkær, Den Frie Lærerskolen i Ollerup, Thomas Aastrup Rømer, Morten Albæk m.fl. Ledere der har deltaget gennem mange år, giver udtryk for, at træffet er et unikt mødested, hvor man bliver tanket op, får ny viden og inspiration og udbygger sit netværk. Ledertræffet samler ledere og viceskoleleder fra medlemsskolerne over hele landet. Programmet er sendt ud. side 7 af 11

8 Mentordag 2012 Lilleskolerne har igennem flere år tilbudt nyansatte ledere en mentor, som kan være en støtte til at vinde fodfæste i det nye job det der også kaldes introduktionsmentoring. Mentor findes blandt personerne i et mentorkorps, som vi fra foreningens side bestræber os på at holde ajour. I den forbindelse har Lilleskolerne netop afholdt en kursusdag med deltagelse af ledere, viceskoleledere og SFOledere, som er indbudt til at være med i mentorkorpset Kursus for administrative medarbejdere 2012 Kurset for administrativt personale tager i år en række aktuelle, faglige emner op. Der vil være oplæg fra Lilleskolerne, der orienterer om aktuelle emner. Fordelingssekretariatet orienterer om vikartilskud, lærerregisteret, fripladstilskud m.v.. Herudover er undervisning i regnskabsaflæggelse, it-værktøjer og konflikthåndtering. Tilmeldingsfristen er 29. september. Programmet vedhæftes denne Skolepost. Lederuddannelsen i gang I sidste uge startede det nye hold på Lilleskolernes diplomlederuddannelse med modulet Ledelse og Organisation. Holdet tæller denne gang 11 ledere fra hele landet, som deltog i internatet på Skælskør Vandrerhjem. Modulet er det sidste af de tre obligatoriske moduler under Diplomuddannelse i Ledelse, som desuden omfatter Det personlige lederskab og Ledelse og medarbejdere. De ledere, som har taget alle tre moduler hos Lilleskolerne, fortsætter med at tage valgmoduler som fx Forandringsledelse eller Coaching hos andre udbydere af Diplomuddannelsen. Der er allerede opstået et ønske blandt de deltagere, der er kommet senere i gang med lederuddannelsen, om at tage Det personlige lederskab til næste skoleår. Lilleskolerne er derfor i øjeblikket i gang med at undersøge mulighederne for at udbyde dette modul næste år. Interesserede kan få mere information ved henvendelse til konsulent Iben Lindemark på iben@lilleskolerne.dk eller tlf Lønstatistik lokalt aftalte løntillæg stiger fortsat mere end prisog lønudviklingen Statistikkerne over lederlønninger og løntillæg til lærere og børnehaveklasseledere er netop udsendt til skolerne. Lønstatistikken viser niveauet pr. 30. april Udover de aktuelle tal for 2012 indeholder statistikken også en oversigt over udviklingen siden Det gennemsnitlige niveau for lokalt aftalte løntillæg steg med 3,8 %, hvilket er betydeligt over den almindelige stigning i lønninger og priser. Fra 2010 til 2011 var den tilsvarende stigning knap 4 %; og man kan således tale om en næsten uændret og markant stigningstakt, ikke mindst set i forhold til nedgangen i statstilskuddet. Det er værd at bemærke, at undervisningstillægget stiger med 8,6 % i gennemsnit pr. lærer fra 2011 til 2012, hvilket kun kan fortolkes som et udslag af, at undervisningstimetallet pr. lærer er steget. Yderligere kan vi konstatere, at antallet af årsværk pr. elev er uændret med 12,5 elever pr. årsværk fra For ledernes vedkommende, hvor statistikken omfatter både skoleledere og viceskoleledere, er det umiddelbart overraskende, at den gennemsnitlige side 8 af 11

9 månedsløn falder fra 2011 til Det kan formentlig skyldes, at der i løbet af perioden har været en forholdsvis stor udskiftning, blandt andet i forbindelse med pensionering. Statistikkerne er baseret på skolernes indberetninger til Fordelingssekretariatet, som samler oplysninger om aflønningen af ledere, lærere og børnehaveklasseledere til brug for den forhandlingsdatabase, som Moderniseringsstyrelsen anvender. Skolernes IT-systemer Ca. 1 gang om året udsender Lilleskolerne vi en liste ud over skolernes ITsystemer. Formålet med oversigten er, at skolerne kan hente inspiration hos hinanden med hensyn til valg og brug af IT-systemer. Det kan jo også være godt at vide, hvem man skal ringe til, hvis man har et problem med et system og behøver hjælp. Listen er netop blevet ajourført. 27 nye skoler anmeldt Ved udløbet af fristen for anmeldelse af skoler til start med tilskud i august 2013 havde Børne- og Undervisningsministeriet modtaget anmeldelse fra 27 nye skoleinitiativer, der er fordelte på 21 kommuner. Der er tale om et markant fald i forhold til de to seneste år, hvor der blev anmeldt 67 nye skoler i 2010 og 42 nye skoler i Alle nye initiativer skal indbetale kr. i anmeldelsesgebyr og anmeldelsen skal bekræftes igen i januar måned med indbetaling af yderligere kr. Skolen får anmeldelsesgebyret på i alt kr. tilbage, når skolen er kommet i gang med tilskud. Men staten beholder anmeldelsesgebyret for alle de initiativer, der ikke kommer i gang. Da det erfaringsmæssigt kun er halvdelen eller færre af de ny initiativer, der lykkes med at etablere en ny skole, er det ganske mange penge, der går i statskassen i rekordåret 2010 med 67 anmeldte skoler drejede det sig om over 1 million kroner. Lilleskolerne så gerne, at disse penge kom tilbage til sektoren det er trods alt penge forældre har indbetalt frem for at gå statskassen som en ekstra anmeldelses-skat for mennesker, der gør brug af skole- og undervisningsfriheden. Lilleskolerne byder alle nye initiativer velkomne. Det er en kerneopgave for foreningen at rådgive og støtte nye initiativer. Nye regler om vedtægter Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har den 12. juli udsendt en orienteringsskrivelse om de nye regler om ændringer af skolernes vedtægter. Fremover er det bestyrelsens ansvar at vedtægterne er korrekte og følger vedtægtsbekendtgørelsen. Og det er et krav, at skolens vedtægter offentliggøres på hjemmesiden. Til gengæld skal vedtægtsændringer ikke indsendes til godkendelse i ministeriet. Ny prøvebekendtgørelse Matematik bliver udtræksfag til folkeskolens afsluttende prøve i 9. klasse. Prøven er en mundtlig gruppeprøve. Det fremgår af den nye prøvebekendtgørelse af 2. juli 2012, som trådte i kraft 1. august med praktisk virkning for prøverne i maj-juni terminen Den nye bekendtgørelse indeholder derudover kun få ændringer: Når en prøve afholdes som en gruppeprøve skal karakteren meddeles individuelt uden at de øvrige i gruppen påhører meddelelsen. Standpunktskarakteren for orden i dansk bortfalder på 8. og 9. klassetrin. Skoler, der har frameldt historie som prøvefag, skal ikke længere ind- side 9 af 11

10 sende dokumentation for undervisningen i historie. Endvidere er der foretaget redaktionelle ændringer, som følge af at Skolestyrelsen er nedlagt og overført til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Ovenstående ændringer træder, som nævnt, i kraft 1. august i år. Dog gælder de hidtidige regler for sygeprøver og omprøver der afholdes i vinterterminen 2012/13. Flere ændringer næste år I skoleåret 2013/14 er det planen at indføre en gruppeprøve i naturfag, som en fællesfaglig naturfagsprøve, der omfatter biologi, geografi og fysik/kemi. Den nærmere udformning af denne prøve skal Børne- og Undervisningsministeren drøfte med folkeskoleforligskredsen inden den formuleres i bekendtgørelsesform. Det er hensigten, at den nye fællesfaglige naturfagsprøve skal være en mundtlig/praktisk prøve som vil være bundet og erstatte den nuværende mundtlig/praktiske prøve i fysik/kemi. Den bundne fællesfaglige prøve i naturfag vil efter planen blive suppleret med en skriftlig prøve til udtræk i biologi, geografi eller fysik/kemi. Tilskud til kurser Kompetencefonden Fordelingssekretariatet fordeler i denne omgang ca. 6,5 millioner kroner i tilskud kompetenceudvikling for skolens medarbejdere. Skolerne skal ikke indsende en ansøgning men derimod afvente at blive kontaktet af Fordelingssekretariatet, som fordeler midlerne efter lodtrækning mellem skoler, der ikke tidligere har modtaget tilskud. Midlerne stammer dels fra den statslige Kompetencefond, hvor Undervisningsministeriet har tildelt ca. 1,5 mio. kr. til de frie grundskoler dels fra Fordelingssekretariatets egen Uddannelsesfond, hvor der i indeværende budgetperiode er afsat 5 mio. kr. Midlerne i Kompetencefonden må udelukkende anvendes til kompetence af lærere, ledere og børnehaveklasseledere, mens midlerne i Uddannelsesfonden kan bruges til kompetenceudvikling for alle ansatte på skolen. KALENDER september Formandstræf 2012 inspirationsdag, bestyrelsesformænd sept Ledertræf 2012 på Christiansminde i Svendborg 2. oktober Temadag om arbejdsmiljø Styrk jeres samspil og arbejdsglæde Hornstrup Kursuscenter. Tilmelding hos FSL 4. oktober Temadag om arbejdsmiljø Styrk jeres samspil og arbejdsglæde Scandic Randers. Tilmelding hos FSL 9. oktober Temadag om arbejdsmiljø Styrk jeres samspil og arbejdsglæde Scandic Roskilde. Tilmelding hos FSL november Administrations-/ sekretærkursus 2012 i Middelfart side 10 af 11

11 6. 7. november Introforløb for nyansatte, modul 1 i Kerteminde november Specialundervisningstræf 2012 i Holbæk 22. november Efterårs ledermøde med fokus på økonomi og styring februar Forårs ledermøde-internat med fokus på medarbejdere og personaleledelse 6. marts 2013 Introforløb for nyansatte, modul 2 på Hornstrupcentret marts 2013 LUF 2013 Lilleskolernes Udviklingsforum april 2013 Bestyrelsestræf & Repræsentantskab maj 2013 Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer afholdes i Århusområdet 6. juni 2013 Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer afholdes på Sjælland/ Storkøbenhavn juni 2013 Lilleskolefestival Musik- og Teaterfestival nr. 31 afholdes på Humlebæk Lille Skole side 11 af 11