AffaldVarme Aarhus. Varmeforsyningsprojekt for udnyttelse af varmen ved etablering af transmissionsledning fra det biomassefyrede anlæg i Lisbjerg

Transkript

1 AffaldVarme Aarhus Varmeforsyningsprojekt for udnyttelse af varmen ved etablering af transmissionsledning fra det biomassefyrede anlæg i Lisbjerg Fase 1 September 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag Kommunale planer Godkendelser Redegørelser 4 4. Projektet Forsyningsområder Varmekilder Kapacitet og trace Drift Investeringer Forsyningssikkerhed Tidsplan og etablering Arealafståelse, servitutpålæg og aftaler med grundejere Berørte parter Forbrugerøkonomi Projektets konsekvenser Miljø- og energimæssig vurdering Samfundsøkonomi Følsomhedsanalyser Bilag Anlægsestimat Tidsplan Samfundsøkonomiske beregninger 22 AVA, VT den 23. september 2013 Udarbejdet: GRFH Kontrolleret: ALPL

3 Sammenfatning Varmeforsyningsprojektet er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr af 14/ om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven) samt bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). De senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser fra april 2011, med opdaterede tabeller fra oktober 2012 er anvendt. Nærværende dokument er fase 1 af varmeforsyningsprojekt om udnyttelsen af varmen fra det nye biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg og etablering af en ny transmissionsledning samt nedlæggelse af eksisterende forbindelsesledning. Det biomassefyrede kraftvarmeværk placeres på Ølstedvej 20-36, 8200 Aarhus N, matrikel 15k samt dele af matrikelnumrene 14e og 15m, alle Lisbjerg, Århus Jorder, hvor også AffaldVarme Aarhus, AffaldsCenter er placeret. Det biomassefyrede kraftvarmeværk bliver ejet af et selvstændigt selskab, som følge af reglerne i elforsyningsloven. Den endelige ejerstruktur er ikke på plads, men selskabet vil blive ejet af varmekunderne/aarhus Kommune, således at varmekunderne får hele nettofordelen på elsalget. Nærværende fase 1 af varmeforsyningsprojektet omfatter, hvorvidt det er samfundsøkonomisk og miljømæssigt fornuftigt at udnytte varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg ved etablering af en ny transmissionsledning. Det vil sige alle punkterne i projektbekendtgørelsen på nær arealafståelse, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere i forbindelse med den nye transmissionsledning, jf. stk.1, 6) i 23 i lovbekendtgørelse nr af 14/ Punktet vil blive behandlet i fase 2 af varmeforsyningsprojektet. Formålet med fase 1 af varmeforsyningsprojektet er at få godkendt selve projektidéen sammen med projekteringsbevillingen til det biomassefyrede kraftvarmeværk og transmissionsledningen. Fase 2 af varmeforsyningsprojektet omhandler arealafståelse, servitutpålæg og evt. aftaler med lodsejere. Ledningstracéet fra VVM-redegørelsen er ikke detaljeret nok til at gennemføre dette på nuværende tidspukt. Derfor udarbejdes der nu som led i projekteringen et projekt med den nødvendige detaljeringsgrad og med den præcise placering af ledningen. Fase 2 af varmeforsyningsprojektet sendes til godkendelse sammen med anlægsbevillingerne til det biomassefyrede kraftvarmeværk og transmissionsledningen. Fase 1 af varmeforsyningsprojektet indeholder en vurdering af udnyttelsen af varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk og etablering af transmissionsledning fra Lisbjerg til det eksisterende transmissionsnet, og nedlæggelse af den eksisterende forbindelsesledning fra AffaldVarme Aarhus, AffaldsCenter. I varmeforsyningsprojektet er der beregnet: Investeringsomkostninger De samfundsøkonomiske besparelser Salgspris til varmeværkerne Side 1 af 22

4 På baggrund af beregningerne indstiller AffaldVarme Aarhus til Aarhus Kommune, at der gennemføres en myndighedsbehandling af fase 1 af varmeforsyningsprojektet efter Varmeforsyningsloven, med henblik på at godkende projektet om udnyttelse af varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk ved etablering af en ny transmissionsledning og nedlæggelse af den eksisterende forbindelsesledning. 1. Projektansvarlige Den ansvarlige for varmeforsyningsprojektet er: Teknik og Miljø AffaldVarme Aarhus VarmeTransmission Bautavej Aarhus V Ved afdelingschef, VarmeTransmission, Rasmus Victor Fauerholdt Tlf.: Mob: Forholdet til varmeplanlægning Opførelsen af det biomassefyrede kraftvarmeværk er en del af Klimavarmeplan 2010, der er godkendt af Aarhus Byråd marts Selve kraftvarmeværket skal godkendes via elforsyningsloven, hvorfor nærværende varmeforsyningsprojektet handler om udnyttelsen af varmen på anlægget til fjernvarme ved etablering af en ny transmissionsledning. Samtidig søges godkendelse til nedlæggelse af den eksisterende forbindelsesledning fra Affaldvarme Aarhus, AffaldsCenter i Lisbjerg. Det biomassefyrede kraftvarmeværk opføres som et grundlastanlæg, der prioriteres før Studstrupværket, men efter varmen fra affaldsanlæggende. Derudover skal det biomassefyrede kraftvarmeværk sammen med en elkedel, som placeres på Studstrupværket indgå i spids- og reservelastkapaciteten. Herved kompenseres for DONG Energys beslutning om at lægge blok 4 på Studstrupværket i mølpose. Det vil sige den tages ud af elmarkedet, hvorfor den heller ikke er til rådighed for varmeproduktionen. 3. Lovgrundlag Lovgrundlaget for varmeplanlægning: Bekendtgørelse af lov om lov om varmeforsyning LBK nr af 14/12/2011 Side 2 af 22

5 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 374 af 15/04/2013 Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen april 2005 Opdateret tillægsblad til vejledning vedrørende kalkulationsrenten - Energistyrelsen juni 2013 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet - April 2011 Energistyrelsen Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet - Tabeller Oktober 2013 Tillægsblad vedrørende global warming potentials for metan og lattergas. Juni 2013 Derudover kræver lovgivningen en række godkendelser med hensyn til miljø og planlægning. I forbindelse med godkendelse af det biomassefyrede kraftvarmeværk er både Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Aarhus Kommune involveret. Naturstyrelsen er den overordnede myndighed på VVM-processen. VVM-rapporten består af: Forslag til Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2009 (nr. 61) Ikke teknisk resumé (fra miljøvurderingen) Miljørapport Dertil kommer en række andre godkendelser. Disse er sammen med VVMdokumenterne behandlet i de efterfølgende afsnit. 3.1 Kommunale planer Kommuneplan 2009 I retningslinjerne for Kommuneplan 2009 er nævnt, at en lokalisering af et biomassefyret kraftvarmeanlæg ved Harlev vurderes nærmere. Byrådet vedtog i marts 2011 i forbindelse med godkendelse af klimavarmeplan 2010 en bevilling til forprojektering af et biomassefyret kraftvarmeværk herunder valg af placering for kraftvarmeværket. Der er derfor, foretaget en placeringsundersøgelse i forprojektet. Resultatet af placeringsundersøgelsen bevirker, at det biomassefyrede kraftvarmeværk etableres ved AffaldVarme Aarhus, AffaldsCenter i Lisbjerg. Kommuneplantillæg 55 Aarhus Kommune har udarbejdet Forslag til Kommuneplantillæg 55, hvor områdeafgrænsningen af rammeområderne omkring AffaldVarme Aarhus, AffaldCenter i Lisbjerg ændres, således der er plads til det biomassefyrede kraftvarmeværk. Side 3 af 22

6 Kommuneplantillæg 61 Naturstyrelsen har udarbejdet Forslag til Kommuneplantillæg nr. 61, som del 1 af VVM-rapporten. I tillægget er projektet vurderet i forhold til gældende planer og visioner, og påvirkningen af omgivelserne. Det overordnede trace for transmissionsledningen er angivet i kortbilag 1. Lokalplan 940 Aarhus Kommune har udarbejdet Forslag til Lokalplan 940. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at området kan anvendes til et biomasseanlæg. Den nye bebyggelse holder sig inden for højdebegrænsningen på 45 meter, der er fastsat i gældende Lokalplan nr. 635, mens højden på et nyt fælles afkast fra det eksisterende forbrændingsanlæg og det nye biomasseanlæg bliver på 104 meter. Lokalplan nr. 635 samt en del af Lokalplan nr. 545 aflyses med den endelige vedtagelse af denne lokalplan. 3.2 Godkendelser Miljøgodkendelse Miljøstyrelsen har udarbejdet udkast til Tillæg til miljøgodkendelse for AffaldsCenter Aarhus, så miljøgodkendelsen også omfatter det biomassefyrede kraftvarmeværk og den fælles skorsten. 3.3 Redegørelser Miljørapport Sammen med Forslag til Lokalplan 940 og Forslag til Kommuneplantillæg 55 har Aarhus Kommune lavet en miljørapport, hvor planernes indvirkning på miljøet vurderes. Miljørapporten udgør del 3 i VVM-redegørelsen. 4. Projektet 4.1 Forsyningsområder Projektet indebærer ikke ændringer i forsyningsområder. 4.2 Varmekilder Byrådet har i 2011 vedtaget Klimavarmeplan 2010, som indeholder et plangrundlag for hvorledes fjernvarmen omstilles til grøn varmeproduktion. I nærværende projekt er der regnet med, at varmeproduktionen omstilles til grøn varmeproduktion, som beskrevet i plangrundlaget. Projektet handler om udnyttelse af varmen fra det biomassefyret kraftvarmeværk ved etablering af en ny transmissionsledning og nedlæggelse af den eksisterende forbindelsesledning. Projektet og alternativet tager udgangspunkt i en situation, hvor Studstrupværket er omlagt til træpiller, og hvor blok 4 er lagt i mølpose, og således ikke tilgængelig for varmeproduktion. Side 4 af 22

7 Projektet sammenholdes med et alternativ. Herunder er projektet og alternativet beskrevet. I projektet udnyttes varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk (BKVV) til fjernvarme. Selve det biomassefyrede kraftvarmeværk behandles efter elforsyningsloven, da eleffekten er over 25 MW. Følgelig omhandler nærværende varmeforsyningsprojekt kun meromkostningerne til varmeproduktion på kraftvarmeværket, transmissionsledningen til den eksisterende transmissionsleding og nedlæggelse af den eksisterende forbindelsesledning. I alternativet modtages varmen fra de i dag godkendte anlæg, og der foretages ikke reinvesteringer. Følgende produktionsanlæg indgår i varmeproduktionen i projektet. 1. Overskudsvarme og vedvarende energianlæg (Overskudsvarme og VE) 2. AVA, AffaldsCenter, ovn 1 og 2 (AVA, AffaldsCenter O1+2) 3. AVA, AffaldsCenter, ovn 4 (AVA, AffaldsCenter O4) 4. Renosyd, ovn 1 (Renosyd O1) 5. Renosyd, ovn 2 (Renosyd O2) 6. Biomassefyret Kraftvarmeværk (BKVV) 7. Skanderborg Fliskedel (SKflis) 8. Skanderborg Træpillkedel (SKtræpiller) 9. Studstrupværket, blok 3 på træpiller (SSV3bio) 10. Elkedel (Elkedel) 11. Oliefyrede spids- og reservelastkedler (Spids) I alternativet indgår ovennævnte anlæg undtagen det biomassefyrede kraftvarmeværk. I stedet produceres mere varme på primært Studstrupværket og spids- og reservelastkedlerne. I både projektet og alternativet er der regnet på hele det sammenhængende varmesystem, da varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk påvirker produktionsfordelingen i hele systemet. I henhold til Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Energistyrelsen april 2005 medtages alt brændsel på kraftvarmeværkerne, hvorefter elproduktionen modregnes som et elsalg. Med hensyn til emissionerne medregnes emissioner fra hele brændselsmængden, hvorefter elproduktionens emissioner modregnes ved at trække emissionerne for den gennemsnitlige danske elproduktion fra. Figur 1 og 2 viser de anlæg, der er medtaget i henholdsvis projektet og alternativet, og hvorledes varmeproduktionen er fordelt mellem anlæggene. Side 5 af 22

8 MWh Projektet: Varmeproduktion Spids Elkedel Sktræpiller SSVB3bio SKflis VPÅ BKVV Renosyd O2 Renosyd O1 AVA Affaldscenter O4 AVA Affaldscenter O1+2 Overskudsvarme og VE Figur 1: Oversigt over produktionsanlæg og fordeling i projektet. MWh Alternativet: Varmeproduktion Spids Elkedel Sktræpiller SSVB3bio SKflis Renosyd O2 Renosyd O1 AVA Affaldscenter O4 AVA Affaldscenter O1+2 Overskudsvarme og VE Figur 2: Oversigt over produktionsanlæg og fordeling i alternativet. Tabellen herunder viser produktionen i projektet og alternativet i Side 6 af 22

9 Anlæg Projektet Alternativet Overskudsvarme og VE MWh MWh AVA, AffaldsCenter O MWh MWh AVA, AffaldsCenter O MWh MWh Renosyd O MWh MWh Renosyd O MWh MWh BKVV MWh 0 MWh Skanderborg Flis MWh MWh Studstrupværket MWh MWh Skanderborg Træpiller MWh MWh Elkedel MWh MWh Oliefyrede kedler MWh MWh Tabel 1: Oversigt over produktionsmængder i projektet og alternativet i 2016 Som det ses af ovenstående tabel betyder etableringen af det biomassefyrede kraftvarmeværk at produktionen på Studstrupværket og Skanderborg Flis og Træpiller falder, ligesom de oliefyrede kedler kommer til at producere mindre. 4.3 Kapacitet og trace Det biomassefyrede kraftvarmeværk Det biomassefyrede kraftvarmeværk opføres i tilknytning til AffaldVarme Aarhus, AffaldsCenter på adressen Ølstedvej 20-36, 8200 Aarhus N. Det placeres på matrikel 15k samt dele af matrikelnumrene 14e og 15m, alle Lisbjerg, Århus Jorder. Det biomassefyrede kraftvarmeværk bliver ejet af et selvstændigt selskab, som følge af reglerne i elforsyningsloven. Den endelige ejerstruktur er ikke på plads, men selskabet vil blive ejet varmekunderne/aarhus Kommune, således at varmekunderne får hele nettofordelen på elsalget. Det biomassefyrede kraftvarmeværk har en indfyret effekt på 110 MW, en fjernvarmeeffekt på ca. 79 MW varme (inklusiv røggaskondensering) og en brutto eleffekt på 34 MW. Der er lagt vægt på at anvende kendt teknologi. Inden for denne er der foretaget en optimering af dels indfyret effekt og dels forholdet mellem el- og varmeproduktion. De økonomiske optimeringer af kraftvarmeværket har vist, at det er fordelagtigt at maksimere den indfyrede effekt. Grænserne for denne er de udbudte kedeltyper og de dertil hørende logistiske forhold omkring håndtering af biomassen. De har endvidere vist, at det er fordelagtigt at maksimere elkapaciteten. Der er således ikke fundet økonomiske fordele ved at reducere elkapaciteten til de 25 MW, så værket kan administreres alene af varmeforsyningsloven. Kraftvarmeværket vil blive bygget med maksimal mulig udnyttelse af røggasserne, hvorved totalvirkningsgraden bliver et par procentpoint over 100 %. Kraftvarmeværket bygges til 100 % halmfyring og med mulighed for op til 50 % flisfyring. Side 7 af 22

10 Kraftvarmeværket udlægges til fremløbstemperaturer mellem 80 og 110 o C, og det forsynes med en akkumulatortank. Det bygges med turbinebypass, således at elproduktionen kan bypasses helt eller delvis, hvorved hele den indfyrede effekt kan leveres som varme. Dette giver kraftvarmeværket større kapacitet i fjernvarmeforsyningens spids- og reservelastforhold, og det øger fleksibiliteten i forhold til elmarkedet. Figur 3: Oversigt over Lokalplan 940 (den stiplede linie) og det biomassefyde kraftvarmeværk (vist med rød) og det eksisterende AffaldVarme Aarhus, AffaldsCenter (vist med grå). Figuren herunder viser, hvad der er medregnet i projektet, det vil sige de omkostninger, der er ved at udnytte varmen fra anlægget. For de fuldt grønne dele er hele Side 8 af 22

11 investeringen med, mens der for de skraverede dele er tale om, at meromkostningen er med. Se bilag 11.1 for yderligere detaljer. Lisbjergskinne Transmissionsledning Pumpeanlæg Figur 4 Oversigt over de investeringer, der er indregnet i varmeforsyningsprojektet (vist med grøn). Transmissionsledningen Den økonomiske optimering af transmissionsledningen viser, at det er billigst at etablere en ny og større fælles transmissionsledning for AffaldVarme Aarhus, Affalds- Side 9 af 22

12 center og det biomassefyrede kraftvarmeværk, frem for at bibeholde den eksisterende ledning og bygge en ny mindre ledning. Derfor omhandler nærværende varmeforsyningsprojekt også nedlæggelse af den eksisterende forbindelsesledning. Dette betyder, at der med varmeforsyningsprojektets gennemførelse vil blive lavet en sammenkobling rent fjernvarmemæssigt af AffaldVarme Aarhus, Affaldscenter og det biomassefyrede kraftvarmeværk. Det sker med en rørforbindelse, kaldet Lisbjergskinnen. Det er på Lisbjergskinnen, at akkumulatortanken kobles på, hvorved den bliver fælles for AffaldVarme Aarhus, Affaldscenter og det biomassefyrede kraftvarmeværk. Den økonomiske optimering er baseret på varmeproduktionen fra AffaldVarme Aarhus, Affaldscenter og det biomassefyrede kraftvarmeanlæg i turbinedrift, dvs. i kombineret el- og varmeproduktion. Som det ses af figuren nedenfor giver en ny transmissionsledning med dimensionen 800 mm de laveste omkostninger. I sammenligningen er medtaget omkostninger til selve transmissionsledningen, det vil sige eksklusiv Lisbjergskinnen og anlæg koblet på Lisbjergskinnen, men inklusiv pumpeanlæg, tilslutningsanlæg og sektioneringsanlæg. Det giver en investering på 159 mio.kr. Da ledningen og anlæggene projekteres med en levetid på 50 år, er der regnet med en scrapværdi i beregningen. 350 Omkostninger Lisbjergledning Anlægsbudget 06. maj 2013 Varmepris: VPA-forudsætninger dec Elpris: AVA 2012-priser Nuværdi, kalkulationsrente 4% (Mio kr) El til pumper Varmetab Vedligehold Anlæg 0 DN DN 600 DN DN 700 DN 700 DN 800 Figur 5. Økonomisk optimering af ledningsdimension. Vedligeholdelsesomkostningerne er de ekstra omkostninger der er forbundet med at have to ledninger. Som det ses giver en 600 mm ledning sammen med den eksisterende 350 mm ledning for store omkostninger til el til pumper. Side 10 af 22

13 Blandt de tre øvrige løsninger er det karakteristisk, at 700 mm ledningen giver de største driftsomkostninger, mens 800mm ledningen giver størst anlægsomkostninger. I tilfældet, hvor den eksisterende ledning holdes i drift i dens restlevetid på 20 år sammen med en ny 700 mm ledning bliver det varmetabet, fordi der er to ledninger, som giver store driftsomkostninger. I tilfældet hvor den eksisterende ledning erstattes af en 700 mm ledning bliver det el til pumper, som giver store driftsomkostninger. I begge tilfælde overgår driftsomkostningerne den højere anlægsomkostning i 800 mm ledningen. Alt i alt har 800mm ledningen en økonomisk fordel. 800 mm ledningen har en hydrauliske kapacitet på ca m3/h. Dette sikrer, at førnævnte bypassdrift på det biomassefyrede kraftvarmeanlæg, men også på Affald- Varme Aarhus, Affaldscentret kan gennemføres uden ekstrainvesteringer i fjernvarmekapacitet. Det sikrer også at akkumulatortanken kan udnyttes til at optimere varmeproduktionen til transmissionsanlægget uden ekstrainvesteringer i fjernvarmekapaciten. Ledningen bliver ca. 5 km lang. Ledningstracéet fra VVM-redegørelsen er vist herunder. Figur 6: Kort med trace fra VVM-redegørelsen. Side 11 af 22

14 Figur 7 viser traceet for den eksisterende forbindelsesledning (markeret med blå), som bliver nedlagt fra Affaldscenter Aarhus til tilslutningen på Studstrupledningen. Figur 7: Kort med den eksisterende ledning. 4.4 Drift Det biomassefyrede kraftvarmeværk er i de samfundsøkonomiske beregninger medtaget med halm som brændsel, da det er det forventede brændsel. Af tabellen herefter fremgår tekniske specifikationer samt driftsomkostninger for det biomassefyrede kraftvarmeværk. Side 12 af 22

15 BKVV Tekniske data Indfyret effekt MW 110,0 Varmekapacitet MW 79,3 EL brutto MW 33,8 El egetforbrug MW 2,5 Cm-værdi brutto 0,43 Totalvirkningsgrad % 102,8 Drift- og vedligehold Variabel D&V 1) Kr./GJ 12,3 Årlige Faste D&V 2) Mio.kr. 9,9-19,7 1) Inkl. el til egetforbrug 2) Faste D&V-omkostninger indfases fra 2016 til 2021 i takt med afvikling af garantier. Tabel 2: Oversigt over tekniske data og vedligeholdelsesomkostninger for det biomassefyrede kraftvarmeværk. Etableringen af transmissionsledningen påvirker hydraulikken i det samlede transmissionsnet og dermed pumpearbejdet. Pumpearbejdet i henholdsvis projektet og alternativet er beregnet ved simuleringsprogrammet SystemRørnet. Tabellen herunder viser driftsomkostningerne i projektet og alternativet. Driftsopgaver Projektet Alternativet Pumpearbejde 13,6 GWh 16,0 GWh Pumpeomkostninger 4,6 mio. kr. 5,4 mio. kr. Tabel 3: Oversigt over pumpearbejde og omkostninger ekskl. afgifter. Grunden til at pumpearbejdet falder i projektet, er at der i dag foregår et stort pumpearbejde i forbindelsesledningen fra AffaldVarme Aarhus, AffaldsCenter, som reduceres med den nye transmissionsledning. Vedligeholdelsesomkostningerne til den nye transmissionsledning og den eksisterende ledning til Lisbjerg er nogenlunde ens. Der er således ikke regnet med ændrede vedligeholdelsesomkostninger når den gamle forbindelsesledning erstattes med den nye større transmissionsledning. 4.5 Investeringer I nedenstående tabel er angivet investeringerne i anlæg i varmeforsyningsprojektet. Investeringen i elværket indgår ikke i beregningen, men er medtaget til orientering. Meromkostningerne ved at udnytte varme dækker over varmegenvinding og kondensatrensning i forbindelse med røggasrensningen, og at turbinen bliver dyrere. Derudover kommer der byggeomkostninger. Se bilag 11.1 for yderligere detaljer. Der er ingen investeringer i alternativet, da det biomassefyrede kraftvarmeværk ikke er omfattet. Side 13 af 22

16 Investeringer i mio. kr. Projektet Biomassefyret elværk (1.048) - meromkostning ved kraftvarme 72 Transmissionsledning 234 I alt 306 Tabel 4. Investeringer i projektet. Det biomassefyrede kraftvarmeværk projekteres til at have en teknisk levetid på over 30 år. Det vil sige, at varmedelen af værket har en levetid på 30 år, hvilket giver en scrapværdi på 24 mio. kr. Med hensyn til transmissionsledningen inklusiv bygværkerne projekteres de til en levetid på 50 år, mens pumpeanlæggenes levetid er sat til 30 år. Det giver en scrapværdi på 135,5 mio. kr. Der er ikke regnet med omkostninger i forbindelse med nedlæggelse af den gamle forbindelsesledning, da den blot lægges død. 4.6 Forsyningssikkerhed I klimavarmeplan 2010 er et af målene flerstrengethed i varmeproduktionen, således at der sikres en større økonomisk robusthed ved hjælp af flere produktionsanlæg, flere leverandører og flere brændsler. Udnyttelsen af varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk er et centralt element i at opnå den ønskede flerstrengethed og det ønskede reservelastniveau. I alternativet opnås ikke den samme reservelastdækning som i projektet. Ligesom målet om flerstrengethed ikke opfyldes. Den øgede reservelastdækning og flerstrengethed er ikke værdisat i dette varmeforsyningsprojekt. 5. Tidsplan og etablering Fase 2 af varmeforsyningsprojektet forventes sendt i høring i løbet af foråret 2014 og godkendt i Byrådet sammen med anlægsbevillingerne i sommeren Det biomassefyrede kraftvarmeværk forventes idriftsat i efteråret Anlægsfasen forventes påbegyndt sensommeren Transmissionsledningen etableres samtidig med det biomassefyrede kraftvarmeværk. Jøvnfør VVM-redegørelsen skal anlægsarbejdet langs Egå Ådal udføres i perioden 1. juli til 1. oktober af hensyn til odderne. Hvis en del af den nye transmissionsledning skal fungere som den af letbanen krævede omlægning af den eksisterende forbindelsesledning i Randersvej, skal den nordlige del af ledningen være etableret inden 1. april Bilag 11.2 indeholder en mere detaljeret tidsplan for projektet. Side 14 af 22

17 6. Arealafståelse, servitutpålæg og aftaler med grundejere Punktet vil blive behandlet i Fase 2 af varmeforsyningsprojektet, når projekteringen af ledningen er afsluttet. 7. Berørte parter DONG DONG Energy Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia info@dongenergy.com Projektet vil påvirke varmeleverancen fra Studstrupværket. DONG Energy, der ejer og driver Studstrupværket, er bekendt med planerne om etablering af det biomassefyryde kraftvarmeværk og transmissionsledningen. Oplysningerne har indgået i forhandlingerne om en ny kontrakt med DONG Energy om varmeleverance fra Studstrupværket. Skanderborg-Hørning Fjernvarme Skanderborg-Hørning fjernvarme Danmarksvej Skanderborg cafe@skfj.dk Flisproduktionen på kedelanlægget i Skanderborg vil også blive påvirket, da der ikke vil være behov for flisanlægget i sommermånederne. Allerede i dag er fliskedlerne slukket en del af sommeren, men den periode udvides. Derudover vil spids- og reservelastforbruget mindskes, da grundlastkapaciteten øges med det biomasefyrede kraftvarmeværk. Herved vil produktionen på træpillekedlen og de oliefyrede kedler falde. Oliekedler Som nævnt ovenfor mindskes behovet for spids- og reservelast når det biomassefyrede kraftvarmeværk etableres. Dette gælder foruden AffaldVarme Aarhus egne kedel anlæg også kedelanlæg hos nedenstående varmeværker. Løgten Skødstrup Fjernvarme A.m.b.A Bakketoften Skødstrup jsb@ls-forsyning.dk Side 15 af 22

18 Lystrup fjernvarme A.m.b.A Hovmarken Lystrup lystrup@lystrupfjernvarme.dk Vejlby Fjernvarmecentral Tranekærvej 56 Vejlby 8240 Risskov vejlby@fjernvarme.net Holme-Lundshøj Fjernvarme Amba Holmebyvej Holme hlf@hl-fjernvarme.dk Rundhøj Fjernvarme Administreres af Holme-Lundshøj fjernvarme Tranbjerg Varmeværk A.m.b.A Jegstrupvænget Tranbjerg J tranbjerg@tranbjergvarme.dk Malling Varmeværk Dampmøllevej 1A 8340 Malling mail@malling-varmevaerk.dk Hornslet fjernvarme A.m.b.a. Amaliegårdsvej Hornslet kontoret@hornslet-fjernvarme.dk Odder Forsyningsselskab I/S Skovdalsvej Odder info@ofsis.dk 8. Forbrugerøkonomi Figuren herunder viser varmesalgssprisen til fjernvarmeværkerne for henholdsvis projektet og alternativet. Da varmeproduktionsprisen på det biomassefyrede kraftvarmeværk er markant lavere end varmeproduktionsprisen på Studstrupværket vil Side 16 af 22

19 etableringen af det biomassefyrede kraftvarmeværk sænke varmesalgsprisen til fjernvarmeværkerne. I prisberegningen er Energistyrelsens fremskrivning af brændsels- og elpriserne anvendt. Disse er vist i figur 10 i afsnit 9. Drift- og vedligeholdelsesomkostningerne samt investeringerne beskrevet i afsnit 4 indgår som forudsætninger. Der er regnet med en finansiering over 20 år, hvor 940 mio. kr. lånes til en rente på 4,25 %, mens resten op til de mio. kr. lånes til en rente på 4,5 %. De forskellige renter skyldes, at en del af anlægget kan finansieres via en Kommunekredit inklusiv garantiprovision, mens resten skal finansiere ved kreditforeningslån. De 234 mio. kr. til transmissionsledningen finansieres over 30 år med en kommunekredit på 3 %, da der her ikke kræves garantiprovision. Dagens afgiftssatser er anvendt med Skats fremskrivninger. Forsyningssikkerhedsafgiften er indregnet efter det udkast, hvor også biomasseproduktionen er omfattet. Kr./MWh Produktionspris ab veksler Alternativet Projektet Figur 8: Den samlede varmepris ab veksler ved henholdsvis projektet og alternativet. 9. Projektets konsekvenser I dette afsnit belyses de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved udnyttelse af varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk inklusiv etablering af transmissionsledning og nedlæggelse af den eksisterende forbindelsesledning. Prognosen til Klimavarmeplan 2010 (KVP 2010) blev lavet i 2009, hvor forsyningsselskabernes energispareforpligtelser ligesom lavenergikravet til nye bygninger var nye initiativer, som har indflydelse på varmeforbruget. Registrering af varmeproduktionen i 2010, 2011 og 2012 har ikke vist den forudsatte effekt af disse nye initiativer. Registrering på husstandsniveau i lavenergihuse viser tilsvarende, at ikke alle bygninger lever op til kravene efter ibrugtagning. Side 17 af 22

20 Udgangspunktet for opjusteringen af prognosen er, at den udeblevne effekt er et udtryk for træghed i implementeringen af de nye initiativer, og at det forudsatte fald i varmeforbruget vil indtræde senere. Som det ses af figuren nedenfor er udviklingen derfor den samme efter korrektionen, men udgangspunktet er hævet ca MWh. Den opjusterede prognose (koor 2013) er anvendt i varmeforsyningsprojektet. Således er der i 2016 regnet med at varmebehovet på MWh an veksler for hele transmissionssystemet. Som det ses af figuren forventes varmebehovet at falde svagt som følge af kravet om energibesparelser og reduceret ledningstab i distributionsnettene. MWh Varmeprognose (Varmebehov an veksler) Koor 2013 KVP 2010 Figur 9: Varmeprognosen anvendt i forbindelse med klimavarmeplan 2010 og den korrigerede prognose, der er anvendt i varmeforsyningsprojektet. 9.1 Miljø- og energimæssig vurdering For det biomassefyrede kraftvarmeværk er Energistyrelsens emissionsfaktorer for et decentralt kraftvarmeværk med dampturbine og med halm som brændsel anvendt. Dog er der med hensyn til NO x -emissionen anvendt en værkspecifik emissionsfaktor, da anlægget forsynes med et SNCR-anlæg (Selective-non-catalytic-reduktion), som renser røggassen for NOx. NOx-rensningen er et krav i miljøgodkendelsen. Emissionsfaktoren er derfor baseret på den maksimalt tilladelige udledning af NO x i miljøgodkendelsen. Emissionsfaktorerne kan ses i tabel 5. For Studstrupværket er emissionsfaktorer oplyst af DONG Energy anvendt. Emission i g/gj CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NO x PM 2,5 ENS: Halm, Decentral KVV 0 0,5 1,1 49,0 125,0 1,1 BKVV halm 0 0,5 1,1 49,0 69,8 1,1 SSV Træpiller 0 0,2 0,9 27,0 48,0 2,1 Tabel 5: Emissionsfaktorer for det biomassefyrede kraftvarmeværk (BKVV) og Studstrupværket (SSV). Side 18 af 22

21 Emissionerne af SO 2, NO x og PM 2,5 (partikelemission under 2,5 µm) er værkspecifikke, det vil sige de påvirkes af en række faktorer på værket, og da hverken det biomassefyrede kraftvarmeværk eller træpiller på Studstrupværket eksisterer i dag, er emissionsfaktorerne behæftet med en vis usikkerhed. De miljømæssige forhold ved projektet og alternativet er vist herunder. Samlet udledning Projekt Alternativ Projektfordel Forskel i pct. CO 2 -ækvivalenter (ton) ,5 % SO 2 (ton) ,7 % NO X (ton) ,9 % PM 2,5 (ton) ,7 % Tabel 6: Den samlede udledning af emissioner fra varmeproduktionen. Det ses af ovenstående tabel, at der er en reduktion af PM 2,5 (partikelemission), mens emissionen af SO 2 og NO x stiger. At udledningen af SO 2 stiger skyldes, at udledningen er højere fra afbrænding af halm end for afbrænding af træpiller. Den negative CO 2 -udledning skyldes, at der med gennemførelsen af plangrundlaget i Klimavarmeplan 2010, sker en omlægning til grøn kraftvarmeproduktion. Herved bliver også elproduktionen fra kraftvarmeværkerne CO 2 -neutral. Denne elproduktion fortrænger fossil elproduktion et andet sted, hvorved den samlede CO 2 -emission reduceres. Det er denne CO2-reduktion, der giver en negativ CO 2 -emission fra kraftvarmeværkernes varmeproduktion. Der er ved projektet en større negativ CO 2 -udledning end ved alternativet. Det skyldes, at selv om elfortrængningen er størst i alternativet, så mere end opvejes det af den ekstra CO2-udledning, der er fra den øgede oliebaserede spids- og reservelastproduktion i alternativet. Figuren herunder viser det årlige ressourceforbruget knyttet til varmeproduktionen, det vil sige hele brændselsmængden også på de anlæg, der producere el sammen med varme. Ved projektet anvendes ca tons halm, som primært sænker træpilleforbruget, men også reducerer flis og olieforbruget. Side 19 af 22

22 Ton Samlet ressurceforbrug i Projektet Alternativet Træpiller Halm Flis Affald Olie Figur 10: Oversigt over de anvendte ressourcer knyttet til varmeproduktionen eksemplificeret ved forbruget i Samfundsøkonomi De anvendte brændselspriser følger de nyeste samfundsøkonomiske forudsætninger fra Energistyrelsen, der er fra oktober De væsentligste priser er vist i figuren herunder. Kr/MWh 700,0 Brændselspriser (Energistyrelsen oktober 2012, prisniveau 2011) 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0, Træpiller Halm Træflis El (salg fra kraftvarmev.) El (køb til pumper) Gasolie Figur 11: Oversigt over de væsentligste priser anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger. Den samfundsøkonomiske beregning dækker de samfundsøkonomiske omkostninger i en 20-årig periode ved varmeproduktionen koblet til transmissionsnettet i Varme- Side 20 af 22

23 plan Aarhus. Resultatet angives i nuværdi, hvor omkostninger i fremtiden tilbagediskonteres til startåret i beregningen. Nærværende beregninger regner på perioden , og der er anvendt en kalkulationsrente på 4 % ved tilbagediskonteringen. Resultatet kan ses i tabellen herunder. Uddrag af de samfundsøkonomiske beregninger er vedlagt som bilag Akkumuleret nutidsværdi mio. kr. Projektet Alternativet Forskel Forskel i % Brændselsomkostninger ,9 Elsalg/Elkøb ,9 Drift og vedligehold ,3 Overskudsvarme ,0 Kapitalomkostninger ,2 Miljøomkostninger ,1 CO2ækv-omkostninger ,7 Afgiftforvridningseffekt ,4 I alt ,6 Tabel 7: Det samlede samfundsøkonomiske resultat, målt i 2011-prisniveau. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der et samfundsøkonomisk overskud på mio. kr. beregnet som nutidsværdi over 20 år ved at udnytte varmen fra det biomassefyrede kraftvarmeværk ved etablering af en ny transmissionsledning og nedlæggelses af den eksisterende forbindelsesledning. Det samfundsøkonomiske overskud skyldes, at det er samfundsøkonomisk billigere, primært på grund af brændslet, at producere varme på det biomassefyrede kraftvarmeværk end på Studstrupværket. 10. Følsomhedsanalyser For at vurdere projektets robusthed i forhold til de anvendte forudsætninger, er der lavet en række følsomhedsanalyser. I tabellen herunder fremgår, det hvorledes samfundsøkonomien ændres hvis: Elprisen stiger med 25 % Elprisen falder med 25 % Brændselspriserne stiger med 25 % Brændselspriserne falder med 25 % Halm- og træpilleprisen stiger med 10 kr./gj Halm- og træpilleprisen falder med 10 kr./gj Investeringen på det biomassefyrede kraftvarmeværk stiger med 25 % CO 2 -kvoteprisen stiger med 25 % CO 2 -kvoteprisen falder med 25 % Side 21 af 22

24 Nuværdi i mio. kr. Projektet Alternativet Forskel i % Elpris + 25 % ,4 Elpris - 25 % ,9 Brændselspris + 25 % ,7 Brændselspris - 25% ,7 Halm- og træpillepris + 10 Kr./GJ ,9 Halm- og træpillepris - 10 Kr./GJ ,4 Investering + 25 % ,2 Kvotepris + 25 % ,6 Kvotepris - 25 % ,6 Tabel 8: Oversigt over de samfundsøkonomiske omkostninger i følsomhedsanalyserne. Af tabellen fremgår det, at det biomassefyrede kraftvarmeværk giver en samfundsøkonomisk fordel selvom elpriserne ændrer sig med 25 %. Hvis brændselspriserne stiger med 25 % vil den samfundsøkonomiske fordel blive større, mens fordelen reduceres, hvis brændselspriserne falder med 25 %. Det skyldes at træpiller er næsten dobbelt så dyre som halm, hvorved driftsfordel bliver mindre, når priserne reduceres procentmæssigt. Derfor er der lavet en følsomhedsanalyse, hvor halmprisen ændrer sig med 25 %, hvilket svar til ca. 10 kr./gj og træpiller ligeledes ændre sig med 10 kr. /GJ, hvilket svare til 14,6 %. I de tilfælde ændres forholdet mellem projektet og alternativet sig ikke markant, det er kun de samfundsøkonomiske omkostninger der bliver større eller mindre. Ligeledes er der en samfundsøkonomisk fordel selv om investeringen stiger med 25 %. En ændring i CO 2 -kvoteprisen ændrer ikke ved projektets fordel. 11. Bilag 11.1 Anlægsestimat 11.2 Tidsplan 11.3 Samfundsøkonomiske beregninger Side 22 af 22

25 Bilag 11.1 Budget Anlægsbudget Biomassefyret kraftvarmeværk I alt Mio. kr. Varmedelen Mio. kr. Halmhåndteringsanlæg 44 0 Flishåndteringsanlæg 29 0 Kedelanlæg Røggasrensningsanlæg Turbine/ generatoranlæg 88 7 Fjernvarmesystem 1 1 Hjælpeanlæg 13 0 El-anlæg 22 1 Bygge- og anlægsarbejder Projektering og bygherreomkostninger 93 9 Uforudseeligt Byggerenter 48 5 Samlet budget Anlægsbudget Transmissionsanlæg Mio. kr. Transmissionsledning inkl. tilslutning til Studstrupledningen 111 Akkumuleringstank 48 Lisbjergskinne Forbindelsesledning og pumper mellem forbrændingsanlægget, det biomassefyret kraftvarmeværk og akkumuleringstanken 27 Projektering og bygherreomkostninger 38 Uforudseeligt 10 Samlet budget 234

26 Bilag 11.2 Tidsplan Biomassefyret Kraftvarmeværk Hovedtidsplan rev Udarbejdelse Projektforslag Fase 1 Myndighedsbehandling og høring Fase 1 Projektforslag godkendelse Fase 1 Projekteringsbevilling Projektering Udbud og entreprenør forhandlinger Udarbejdelse Projektforslag Fase 2 Myndighedsbehandling og høring Fase 2 Projektforslag godkendelse Fase 2 Anlægsbevilling Bygningsarbejder Maskin- og elarbejder Transmissionsledning del 1 Transmissionsledning del 2 Idriftsættelse Garantitest Aflevering år 2013 år 2014 år 2015 år

27 Bilag 11.3 Samfundsøkonomisk beregning Oversigt over udvalgte input data for projektet Summering inputdata År 2016 VPÅ BKVV Varmedel alt 0 med Naboer Varmeprod uktion Varmeprod uktion Varmeprodu ktion D&V D&V D&V - "fast" investering i mio. kr. Varmepris Varmepris Cm ηtotal Brændsel TJ MWh kr./gj v arme kr./mwh el mio. kr. mio. kr. kr./gj kr./mwh normal SSVB3bio 5905, ,5% 2,60 0,00 48,50 711,40 0,00 0,0 0, ,00% 9, Træpiller kvv SKflis 479, ,1% 6,00 0,00 5,80 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 6, Træflis kvv VPÅ BKVV 2274, ,5% 12,34 0,00 9,86 72,00 0,00 0,0 0, ,80% 7, Halm stort anlæg Overskudsvarme og VE 177, ,5% 0,00 0,00 0,00 0,00 55,56 200,0 0, ,00% 1, Intet Sktræpiller 16, ,1% 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 24, Træpiller vv Elkedel 35, ,3% 0,00 0,00 0,63 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 11, El Spids 96, ,8% 3,00 0,00 2,00 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 10, Gasolie kvv AVA Affaldscenter O , ,0% 16,00 0,00 45,09 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald AVA Affaldscenter O4 915, ,8% 9,50 0,00 40,04 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald Renosyd O1 250, ,1% 14,00 0,00 15,08 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald Renosyd O2 280, ,4% 18,00 0,00 20,46 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald Transmission -400, ,4% 0,00 0,00 67,36 289,00 0,00 0,0 0, ,00% 1, Intet Side 1 af 4

28 Samfundsøkonomisk beregning - projektet Produktionsanlæg Sum anlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 13 Anlæg 14 SSV6,2%halm SSVB3kul SSVB3bio SKflis VPÅ BKVV Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi 2 Brændselsomkostninger mio. kr ,6 0,0 0, ,6 409, ,3 0,0 16,1 60,1 170,2 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Elsalg/Elkøb mio. kr ,9 0,0 0, ,4 0, ,4 0,0 0,0 0,0 0,0-179,7-249,6 0,0-80,9 5 Drift og vedligehold mio. kr ,7 0,0 0,0 981,3 159,9 705,5 0,0 0,9 9,6 35, ,7 834,6 343,1 470,2 5 Varmepris mio. kr. 157,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 157,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Kapitalomkostninger mio. kr. 904,5 0,0 0,0 839,0 0,0 65,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Miljøomkostninger mio. kr. 834,6 0,0 0,0 374,3 29,1 211,6 0,0 1,2 3,5 3,5 84,1 79,7 22,5 25,1 4 CO2ækv-omkostninger mio. kr. 392,1 0,0 0,0 7,7 0,4 3,0 0,0 0,1 5,3 18,0 139,3 142,0 31,3 45,0 6 Afgiftforvridningseffekt mio. kr. -822,2 0,0 0,0-347,0-33,8-141,8 0,0-0,9-8,4-17,7-105,2-102,9-33,0-31,5 I alt mio. kr ,5 0,0 0, ,4 564, ,8 157,2 17,4 70,1 209,9 961,2 703,9 363,8 428,0 Overskudsvarme og VE Sktræpiller Elkedel Spids AVA Affaldscenter O1+2 AVA Affaldscenter O4 Renosyd O1 Renosyd O2 Ledningsnet t1 d1 fjv Sum fjv Transmission Distribution+stikFjv. units++ Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi 2 Brændselsomkostninger mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Elsalg/Elkøb mio. kr. 82,4 82,4 0,0 0,0 5 Drift og vedligehold mio. kr , ,1 0,0 0,0 5 0 Kapitalomkostninger mio. kr. 224,9 224,9 0,0 0,0 3 Miljøomkostninger mio. kr. 4,5 4,5 0,0 0,0 4 CO2ækv-omkostninger mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Afgiftforvridningseffekt mio. kr. -8,9-8,9 0,0 0,0 I alt mio. kr , ,1 0,0 0,0 I alt mio. kr Side 2 af 4

29 Oversigt over udvalgte input data for alternativet Summering inputdata År 2016 VPÅ Reference med naboer Varmeprod uktion Varmeprod uktion Varmeprodu ktion D&V D&V D&V - "fast" investering i mio. kr. Varmepris Varmepris Cm ηtotal Brændsel TJ MWh kr./gj v arme kr./mwh el mio. kr. mio. kr. kr./gj kr./mwh normal SSVB3bio 7927, ,8% 2,60 0,00 48,50 711,40 0,00 0,0 0, ,00% 9, Træpiller kvv SKflis 536, ,6% 6,00 0,00 5,80 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 6, Træflis kvv VPÅ BKVV 0,00 0 0,0% 12,34 0,00 9,86 0,00 0,00 0,0 0, ,80% 7, Halm stort anlæg Overskudsvarme og VE 177, ,5% 0,00 0,00 0,00 0,00 55,56 200,0 0, ,00% 1, Intet Sktræpiller 53, ,5% 5,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 24, Træpiller vv Elkedel 35, ,3% 0,00 0,00 0,63 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 11, El Spids 255, ,2% 3,00 0,00 2,00 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 10, Gasolie kvv AVA Affaldscenter O , ,0% 16,00 0,00 45,09 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald AVA Affaldscenter O4 915, ,8% 9,50 0,00 40,04 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald Renosyd O1 250, ,1% 14,00 0,00 15,08 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald Renosyd O2 279, ,4% 18,00 0,00 20,46 0,00 0,00 0,0 0, ,00% 3, Affald Transmission -400, ,4% 0,00 0,00 67,36 55,00 0,00 0,0 0, ,00% 1, Intet Side 3 af 4

30 Samfundsøkonomisk beregning - Alternativet Produktionsanlæg Sum anlæg Anlæg 1 Anlæg 2 Anlæg 3 Anlæg 4 Anlæg 5 Anlæg 6 Anlæg 7 Anlæg 8 Anlæg 9 Anlæg 10 Anlæg 11 Anlæg 13 Anlæg 14 SSV6,2%halm SSVB3kul SSVB3bio SKflis VPÅ BKVV Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi 2 Brændselsomkostninger mio. kr ,1 0,0 0, ,0 464,4 0,0 0,0 64,6 60,1 439,9 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Elsalg/Elkøb mio. kr ,5 0,0 0, ,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-179,7-249,6 0,0-80,5 5 Drift og vedligehold mio. kr ,0 0,0 0, ,5 166,0 0,0 0,0 3,6 9,6 42, ,7 834,6 343,1 469,8 5 Varmepris mio. kr. 157,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 157,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Investeringer mio. kr. 839,0 0,0 0,0 839,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Miljøomkostninger mio. kr. 771,4 0,0 0,0 509,7 33,0 0,0 0,0 4,9 3,5 9,1 84,1 79,7 22,5 25,0 4 CO2ækv-omkostninger mio. kr. 420,2 0,0 0,0 10,5 0,5 0,0 0,0 0,3 5,3 46,3 139,3 142,0 31,3 44,8 6 Afgiftforvridningseffekt mio. kr. -841,4 0,0 0,0-472,6-38,4 0,0 0,0-3,7-8,4-45,8-105,2-102,9-33,0-31,3 I alt mio. kr ,0 0,0 0, ,2 625,4 0,0 157,2 69,7 70,0 491,6 961,2 703,9 363,8 427,8 Overskudsvarme og VE Sktræpiller Elkedel Spids AVA Affaldscenter O1+2 AVA Affaldscenter O4 Renosyd O1 Renosyd O2 Ledningsnet t1 d1 fjv Sum fjv Transmission Distribution+stikFjv. units++ Enhed Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi Nutidsværdi 2 Brændselsomkostninger mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Elsalg/Elkøb mio. kr. 97,0 97,0 0,0 0,0 5 Drift og vedligehold mio. kr , ,1 0,0 0,0 5 0 Investeringer mio. kr. 42,2 42,2 0,0 0,0 3 Miljøomkostninger mio. kr. 5,2 5,2 0,0 0,0 4 CO2ækv-omkostninger mio. kr. 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Afgiftforvridningseffekt mio. kr. -10,4-10,4 0,0 0,0 I alt mio. kr , ,1 0,0 0,0 I alt mio. kr Side 4 af 4