Følgende stykke er transskriberet ordret fra Foredraget med henblik på brug som kildehenvisning [Foredrag, del 1, 09:43-18:53]:

Transkript

1 Følgende stykke er transskriberet ordret fra Foredraget med henblik på brug som kildehenvisning [Foredrag, del 1, 09:43-18:53]: det nemmeste, det er vel at begynde med begyndelsen, og inden for nordisk mytologi er det sådan set meget nemt, fordi i begyndelsen der var der ingenting. Der var ingen sand, der var ingen himmel og ingen jord, der var ingen græs, der var ingen bølger, der var bare et stort hul. Og det hul kaldte de gamle for Ginnungagap. Men så skete der noget. Så begyndte der at komme kulde nord fra og varme syd fra. Og der i midten hvor kulden og varmen kom fra, der var rart at være og inde i det der hul, der opstod der så liv. Liv som voksede og som blev til en kæmpestor mand, man kan kalde ham en jætte. Og han var jo lige så stor som en hel verden. Han lå og hyggede sig i tomrummet der. Så skete der igen noget der plejer at gøre i sådan en evolution, at pludselig så begyndte der at myldre jætter frem fra hans armhuler og skridt indtil de dækkede hele hans krop som sveden dækker en mand. Alt var kaos. Og det så guderne, så de gik til angreb mod jætterne og øh Øh Slog dem ihjel. Der var et par der overlevede, men øh Det er en anden snak. Men øhm Ymer slog de sådan set også ihjel, og så brugte de ham til at skabe en [host] En ny verden af. Og øh Det var jo sådan at hans blod og sved, det blev til søer og vandløb. Knoglerne blev til klipper og øh... Tænderne blev til sten og hans kød blev til jord og hovedskallen til himlen, håret blev til træer og planter, øh, og da skabte han steder der var rart for os mennesker at være. Nu er det så sat lidt videre i system, som er lidt forskellig alt efter hvordan man ser på den. Der er mange forskellige modeller. Den ene af dem kunne være den her [Viser dias med oldnordisk verdensbillede], at verden, Asgård i verdens midte, og i midten af Asgård vokser Ask Yggdrasil, øh Livs- træet og øh uden om Asgård har vi så Midgård hvor vi mennesker bor og udenom det der ligger så Udgård hvor jætterne bor og uden om det hele, der ligger verdenshavet. Nu er det jo som i mange andre mytologiske billeder, at når man begynder at tegne det op, så øh Så passer pengene ikke rigtig, fordi at vi får også at vide at der er en havgud der hedder Njord og han er en gud, så han bor øh I asgård øhm Blandt guderne, men han ligger samtidig ved verdenshavet og det passer jo ikke sådan rigtig. Det her det er ikke en Fantasy- verden, det her det er en mytologi, og der passer tingene altså ikke altid rigtig sammen, men vi skulle til at have det til at fungere som tegneserie, så vi måtte jo dels læse på lektien og øh alt det her halløj med øhm Hvad hedder det? Øhm? Det her verdensbillede det er selvfølgelig noget vi har fået fra øhhm, øh, fra andres fortolkninger af det også. Øh En del af det her, det er jo også alle de ting, øh og der er også lavet tegninger til. Det her det er en gammel bog, der kan man ligesom se Thor, der er ude og øhm. Fiske midgårdsormen her. [viser dias med billede af Thor i fiskebåd med midgårdsorm på krogen] Det er fra en af edda- kvadene, men øh, skal vi tilbage til islandske, hvad 1

2 hedder det øh, kilder, øhm. Der er det jo sådan så oldnordisk som det her, der hedder hymerskvadet [Viser dias med Hymerskvad på oldnordisk] Det er beskrevet her. Jeg kan ikke læse det her, øh, altså kun sådan lidt ud fra øh, ud fra hvad jeg nu ved om dansk og engelsk og sådan lidt forskelligt andet, men Kurre har lært sig oldnordisk, så han har i de sidste mange, mange, mange år, kunnet læse kilderne øh Så derfor, hvor vi i starten, ligesom havde vores viden fra øh Politikens Guder og Helte i Norden, så er det blevet mere og mere at vi har kunne grave ned i tingene selv. Og selvom vi laver fis og ballade og sådan noget, så vil vi godt kunne grave ind i historierne og prøve at fortælle dem inde i vores tegneserie. Men her er verdensbilledet og når vi skal tegne det som tegneserie, så er vi jo nødt til at få det til at fungere, så vi har været nødt til at tegne vores egne kort Og jeg måtte bruge noget tid på at prøve og lege øh Arkitekt og få lavet gudernes forskellige huse, og så skulle jeg selvfølgelig også finde ud af, hvordan skal de enkelte guder tegnes. Og det var jo et langt pingpongspil, det tog cirka et år indtil albums- streger ligesom begyndte sådan rigtig at komme i gang øh Og jeg kan give jer et eksempel her, det er Odin, det er så et af de rigtig gamle øh fremstilling, øh, af ham [Viser dias med gammel billede af Odin på en ottebenet hest] Og vi mener jo at det her er Odin, for han sidder jo på en ottebenet hest og det ved vi jo at øh Odin har hesten her, Sleipnir, og når man sådan ser på hvad han ellers har siddende mellem benene, kunne man tro det var Frej eller en frugtbarhedsgud af en slags, men Odin han er jo også om sig så det passer jo også meget godt til ham. [latter] Det er fra en gotlandsk billedsten fra 800- tallet, hvor et lidt nyere, det er faktisk sådan en lille statuette [viser dias med metalskulptur af Odin] som man jo så også har kunne købe, øhm oppe i øh hvad hedder det, kiosken heroppe eller øh, eller boghandlen herovre.jeg har ladet mig fortælle at den faktisk er fra omkring tallet og syntes lige den skulle med også. Men der var ikke meget at bruge her, hvis jeg skulle øh Lave en figur til tegneserien, så jeg gik længere op i tiden. Her kom jeg omkring øh tallet og øh [Viser dias med afbilding af nordiske guder fra omkring tallet] Mærkeligt nok, så er det ikke gudekongen Odin, der sidder der i midten, det er Thor, så Odin han står herude, og Frigg herovre. Og der kan i se, som jo er meget typisk, at man, når man har skulle tegne nordiske guder, så har man tegnet tøj og så videre fra ens egen tid. Så i dag, så ville det have været cowboybukser og briller og så videre og det er altså lige så korrekt som det her, i hvert fald. Jeg gik lidt længere op i tiden. Her er vi oppe i tallet. [Viser dias med billede af Odin på Sleipnir] Det var øhm En islandsk præst der havde sådan en ret flot bog med håndkurerede tryk. Den er egentlig farvet, den her og der kan vi se Odin der sidder på den ottebenede Sleipnir, det er ret umuligt at tegne sådan en ottebenet hest så øh, øh, han har så altså snydt ved at spalte dem op på den der måde. Det er typisk sådan en litterær ting, øh, det er en gudehest, og løber dobbelt så hurtigt som en almindelig hest, den har 8 ben, og når man så tegner det, så ligner det sådan en stor edderkop eller sådan noget, øh [latter] Det her det er fra romantikkens tid og det er et 2

3 fransk stik [viser dias med fransk stik med nordisk gudemotiv]. Her, der er vi oppe i tallet, øh.. sådan midtenaf tallet eller sådan noget eller lidt tidligere måske Og der kan I jo så se øh Hver kultur tegner guderne på sin måde, det her det ligner jo mere sådan nogle galante franske riddere, der bliver opvartet af valkyriedamerne her. Hvad tid og hver øhm Hvad hedder det øhm, kultur har sin måde at gøre det på [skifter til dias med udklip fra den amerikanske tegneserie, Thor] Det er så et amerikansk billede, det her, øh om nordisk mytologi. Det er fra 70 erne eller 80 erne, tror jeg nok, det er altså Odin i superhelteserien, The Mighty Thor, som jo også er lavet til film og sager siden. Så øh Der er rigtig mange udtryk for de her ting og øh Her [Viser dias med illustrationer af Louis Moe] Her er så de inspirationer jeg har haft, de nordiske illustratorer fra omkring århundredeskiftet. Den her er lidt senere, kan I se, den er fra 28 som I kan se her. Det er fra Louis Moe, der egentlig var norsk øh eller øh Men han boede det meste af sin tid i Danmark så så Der er flere, faktisk, i Danmark, der kender ham end øh i Norge. Ham er jeg meget inspireret af, og da jeg så skulle begynde at tegne, så kan jeg jo prøve, nu har jeg nemlig fået sådan en smart en, her, som jeg kan skifte på [refererende til en projektor med to kanaler, der kan skifte mellem dias- show og et videokamera rettet mod et tegnebord]. Når jeg så skulle tegne ham, så blev det sådan noget i den her stil. Nu ved jeg ikke om mit hoved stikker ind over, nej det gør det ikke, øh [tegner Odin på projektor] Og jeg havde jo altid sådan de der problemer med det der ene øje, i starten så jeg kunne ikke sådan ligesom sådan beslutte hvad for et af dem det skulle være. Det fremgår sådan ikke helt af kilderne, om det nu er det højre eller det venstre. Så øh i de første mange albums, der øh Når jeg tegnede Odin, så skulle jeg altid tjekke det inden det gik i tryk, fordi øjet det fløj frem og tilbage [latter] Og det er oven i købet lykkes mig at i nogle af historierne, at tegne ham med to øjne. [latter]. Men øh Det er blevet rettet til inden trykken. Sådan noget i den stil [færdig med tegning af Odin på projektor] [ ] Følgende stykke er transskriberet ordret fra Foredraget med henblik på brug som kildehenvisning [Foredrag, del 2, 21:12-26:01]: [ ] Så er det også meget sjovt at stjæle. Jeg stjæler med næb og klør, når jeg kan komme af sted med det, og nu har jeg nævnt Louis Moe før, ham som havde tegnet den her Odin- tegning. Han har lavet et pragtværk, som hedder Ragnarok og det blev lavet lige før anden verdenskrig og her er hans beskrivelse af hvordan Hermóðr er det, der på Sleipnir springer over, ikke hvor gærdet er lavest, men over porten ind til Hel. Og da jeg så senere 3

4 skulle tegne tjalfe der ridder på Sleipnir og som springer ud af jætternes borg, så plankede jeg fuldstændig den, jeg spejlvendte den bare. Folk der kender Louis Moe, de vil så kunne hygge sig med at den den kender de godt, den der. Det er også med på udstillingen, det er skibet, Nagelfar, er vi vandt til at kalde det. Men egentlig er der mange der tror det har noget med en far at gøre, og at det har noget med navler at gøre, men, men nagel, det er negle og far, det er fra ordet fare, altså det at fare, så det er neglfarer, skibet, altså et ski der er bygget af døde mænds negle. Derfor gjaldt det sådan set om at klippe sine negle undervejs, for ellers så bidrager man jo altså til det her dødsskib som skal rive sig løs til ragnarok. [Viser valhalla skitse af Nagelfar]Her er min første tegning af det, det er helt tilbage fra 70 erne, eller midten af 70 erne, og det var jo ikke sådan specielt spændende, det der skib der Vi har også læst Anders And, og der er en af historierne der hedder Anders And på Grønland, hvor Anders And får narret Fætter Højben til at komme af sted op til Grønland, og så er han bange for at det er gået galt for ham, og så må han selv rejse derop. I den her historie, der kommer de fori sådan et isbjerg hvor der er et indfrosset vikingeskib, hvilket gjorde altså stort indtryk på mig, den historie, altså da jeg var barn. Så Nagelfar blev også sådan et skib, der er frosset ind i isen. [Viser dias med Nagelfar fra Valhalla] Og sådan kom det altså til at se ud i den færdige tegneserie. Og da det rev sig løs og seljede, så blev det sådan et skib, der næsten er en hel by. De her sider dem kan I se nede på udstillingen, det er så altså de sort/hvide originalsider men nu kan I se dem med farve her. Her er en anden lille detalje. [viser billede af jellingestenen] Det her det er en sten, de fleste af jer nok kender, og hvis ikke I har set den i virkeligheden, kan I slå op i jeres pas, der er den også afbildet. Den kaldes Jellingestenen, den store jellingesten, som også bliver kaldt for Danmarks dåbsattest, og den blev jo rejst af Harald Blåtand for rigtig, rigtig, rigtig mange år siden. Den Harald som gjorde danerne kristne og vandt sådan over og hvad der ellers står. Og der kan man jo så spørge om alle danerne blev kristne, eller om det var sådan at når kongen blev det, så var vi andre det også automatisk, det er nok det Og om det så har været sådan stor religiøs overbevisning eller en politisk smart ting at gøre på det tidspunkt, det er der mange der diskuterer i år. Men mange har jo tolket den der sten, som selvfølgelig at det er et billede af Kristus, men det er jo en lidt mærkelig Kristus, han hænger jo ikke på et kors, han er ligesom mere viklet ind i nogle grene, og det kan jo bringe tankerne hen på Odin i livstræet, Odin der hænger ofret til sig selv. Og spørgsmålet er ved sådan et overgangsbillede om kunstneren der har tegnet det, ikke også har den der, hvad skal man sige, vokabular inde i hovedet, den måde at lave billeder på, så spørgsmålet er jo, er det en Kristus- tegning eller er det faktisk både en Kristus og en Odin- tegning? Det er der jo mange der har diskuteret efterhånden, også af forskere, og vi synes det kunne være lidt spændende i vores version, i Valhalla her, ved ragnarok at prøve at lave en parafrase over stenen her. Det er sådan at det står jo på Snorres beskrivelse af, nej, i mytekvadene af Snorre, der er den beskrivelse af guderne mødes på Idas- sletten og 4

5 så står der at Den Høje kommer ned til dem, og den høje er så blevet tolket som at det er Jesus der kommer fordi at nu dør de gamle guder ud og nu kommer den nye religion, det er der mange der har tolket. Men det virker lidt mærkeligt at Jesus Kristus, så skulle komme ned og snakke med de nordiske guder, så der er også mange der har tænkt at den høje der kommer ned, det altså er Odin. [Viser billede af Odins nedstigning fra Valhalla] Derfor har vi altså leget med i tegneserien, at det altså er Odin, der kommer ned[ ] Følgende stykke er transskriberet ordret fra foredraget med henblik på brug som kildehenvisning [Foredrag, del 2, 42:56-43:49]: Jonathan: Hvilke værker har I brugt som primære kilder, udover Snorre, som du har nævnt? Ja så altså så er der jo mytekvadene, vi i gamle dage kaldte den ældre edda, hvilket forskerne er gået lidt væk fra, fordi det er jo Snorre der har kaldt sin Edda, så det andet hedder jo ikke edda, og spørgsmålet er om det er ældre for det er de kilder og de skrifter vi har og de er jo nok ikke ældre end Snorre. De refererer måske til noget der er endnu ældre, men det er nok så meget dem som Snorre. Og så Saxos Danmarkskrønnike, selvfølgelig, og så er der jo så små fragmenter her og der, det oldengelske Beowulf- kvad og altså, andre småhistorier her og der. Så det er sådan lidt af hvert og det gør vi rede for i samle- bindene, hvor der står bagefter hver enkelt, hvilke hovedkilder vi har, vi har brugt. Følgende stykke er transskriberet fra foredraget med henblik Peter Madsens inddragelse af fodboldkultur i tegneserien [Foredrag, del 2, 43:50-45:06]: Kristoffer: Hvad hedder det, jeg tror det er i bind 13, der har I nogle krigere med nogle einherjer, der kommer op på valkyrierygge. Og det er lige, jeg kan huske der er et billede deri hvor der er en svensk einherjer og der er en dansk einherjer og der er en på et tidspunkt, en dansk einherjer der har Dannebro på som t- shirt, og de synger nogle danske fodboldsange. Hvordan kom i lige på det sku være lige præcis danske og nordiske einherjer som sang fodboldsange? det er jo lidt hovedlandene hvor valhalla er allermest populær, det ér Norge, Sverige og Danmark. Så det har jo været lidt skægt at lave de der einherjer. Det er selvfølgelig store krigere og så videre det var jo en anden tid det var det der store med at man ku få lov til at slås fra morgen til aften. I dag der tænker vi jo lidt: er det lige noget vi ku tænke os, ik? Så vi har leget lidt med det der hva- fanden- er- de- for- nogle- aber- de- der, ik os altså? Der er også en af dem hvor der kommer en ung, frisk en og siger: Ej, mand! Nu skal jeg æde og slås fra morgen til aften!. ved du hva, jeg har været her i små 500 år nu, og jeg er faktisk ved at blive lidt træt af det. Er der altså en af dem der siger. (latter) Vi vender sådan hele tiden lidt tilbage til det. Og så var et jo lidt sjovt at de lige sang nationalsange og øhh 5

6 Følgende stykke er transskriberet ordret fra Foredraget med henblik på brug som kildehenvisning [Foredrag, del 1, 42:47-49:40]: Idéen med navnet kom faktisk af, nu har vi jo lige hørt at urjætten hed ymer og det sjove er lidt at vi forbinder navnet med et mælkeprodukt, det er jo fordi der var en eller anden mejerist i 30erne, som skulle lancere et nyt surmælksprodukt, så tog han patent på det der navn. Yoghurt det lyder jo virkelig også som et jættenavn, så det har jeg også brugt. Der var en hemmelig jætte- agent der hed HA38. Og så Kvark det var sådan et surmælksprodukt der netop kom frem der i slutningen af 70erne og det blev forhandlet i sådan nogle små fladtrykte bægere, så derfor tænkte jeg, hvordan ser en Kvark ud? Og historien er at i starten havde han faktisk stemme, og et her er lavet af en af mine gode venner som hedder Rune Kidde, som i måske kender, han sang i et sangkor og imens de sang så sad jeg og omskrev sangene. Så blev han mere og mere fåmælt, det kunne godt være sådan nogle ganske enkelte replikker og så til sidst bliver han helt stum. Jeg har lavet mange tegninger af ham og han er blevet mere og mere krøllet sammen og så endte han med at se meget sød ud. 6