Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Transkript

1 Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

2 Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Overgangen og de 95%? Folkeskolen og overgangen Målgrupper for indsatsen? Parat til erhvervsuddannelse? Den gode erhvervsskole: indsats og samarbejde

3 Andel af en ungdomsårgang i som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse, fordelt på køn og etnicitet

4 Antal unge som fuldfører en erhvervsuddannelse (hovedforløb) og en gymnasial uddannelse fra 2001 til 2008

5

6

7 En sammensat gruppe De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, de er skoletrætte De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres

8

9 Færdigheder og læringsmiljø Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder både faglige, personlige og sociale

10 Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD

11 Andel af unge, der tillægger teknik/håndværk praktisk/fysisk arbejde stor vægt i et fremtidigt arbejdsliv

12 En god uddannelse, er en uddannelse, hvor man lærer ved at arbejde praktisk med tingene

13 SKOLENS REJSEHOLD STØRRE LOKAL FRIHED ANBEFALING 9: FLERE VALG OG MERE IT Anbefalinger - Udskoling med valg mellem linjer med (meget forskellig tilgang til undervisningen) fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles Kommunen sikrer et varieret udbud Afgangsprøven skal moderniseres, så den fremover vurderer elevers uddannelsesparathed Afgangsprøven afgør optagelse på ungdomsuddannelserne Konsekvent brug af it i undervisningen alle elever skal have en bærbar 13

14 Der er brug for.. praktisk, håndværksorienteret indhold og ikke kun fornyelse af de boglige fag. Projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed i de boglige fag ændrer ikke grundlæggende de praktisk orienterede unges forhold til disse fag orientering mod arbejdsliv og erhvervsuddannelse, snarere end mod den alment dannende tradition i sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. De fleste af de praktisk orienterede elever er drenge, og de føler sig ikke mere på hjemmebane i håndarbejde og hjemmekundskab, end de gør i engelsk og historie

15

16 Differentieret vejledning og uddannelsesparathed Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse Behov for en mere praksisnær vejledning: Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge 10. klasse i samarbejde med EUD (20 20 model) Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte Erhvervspraktik betyder meget for de unge, der vælger EUD

17 Identifikation af UU s målgrupper, hvorfor? Vigtig for prioritering af indsatsen og for en tidlig og målrettet indsats Klarhed om hvilke indsatser over for hvilke problemer Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling og dermed mulighederne for et godt samarbejde

18

19 Betydning af følgende for beslutning om, hvad du skulle lave lige efter 9./10. klasse

20 Mentorordninger, der medvirker til at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb Mentor vigtig i en kaotisk verden Skal samles/koordineres Mentorordning må ikke stå alene Mentors access til en koordineret social og arbejdsmarkedsforvaltning vigtig Ungeteam og Ungehus?

21

22 Grundlæggende teknisk-faglige færdigheder i forhold til bl.a. erhvervsuddannelserne: opgaveforståelse (forstå arbejdsopgavernes karakter og meningen med dem) metodiske kompetencer (planlægge, systematisere, analysere) organisatorisk kompetence (at kunne se sig selv i den organisatoriske helhed og finde råd og hjælp, når man er i tvivl)

23 Observationsskema til Kompetencevurdering

24 Personlige færdigheder omfatter bl.a.: Selvtillid: evne til at sætte sig mål og vilje til at fastholde og nå sine mål Evne til at vælge og træffe beslutninger Selvkompetence: at have god kontakt til egne følelser og stemninger. Handlekompetence: at handle og følge op på beslutninger, at virkeliggøre sine beslutninger, bl.a. ved at møde til tiden, aflevere opgaver, opføre sig ordentligt

25 Observationsskema til Kompetencevurdering

26 Sociale færdigheder omfatter bl.a.: Evne til at indgå i forpligtende fællesskaber Empati Lede og tage følgeskab Håndtere konflikter

27 Observationsskema til Kompetencevurdering

28 Uddannelsesplan, screeningssamtaler ved uddannelsesstart Uddannelsesplanen duer ikke for mange unge vil vurdering af uddannelsesparathed ændre dette? Vigtigt at afdække den unges kompetencer og interesser for at sikre, at den unge kommer i gang med den rette uddannelse Kompetenceafklaringen i starten af grundforløbet central At der på erhvervsskolen er de rette grundforløb

29 Praksisrelevans i undervisningen og tæt kobling mellem de almene fag og værkstedsundervisningen Målrettede grundforløb med afsæt i de unges forudsætninger for læring Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde Læring gennem elev-elev-relationer og organisering, der udvikler socialt faglige fællesskaber Stabil klassetilknytning, mindre individualisering og ansvar for egen læring Veldefinerede mål og delmål for undervisningen Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i værkstedsundervisningen, evt. kombineret med virksomhedspraktik

30 Hvad gør ledelsen på den gode erhvervsskole? Har tætte kontakter til den administrative og politiske ledelse på kommunalt niveau og til øvrige centrale lokale aktører Har en formuleret strategi mod frafald, der er implementeret i organisationen Har flere værktøjer i spil og sikrer på ledelsesniveau samarbejde mellem de relevante medarbejdere Er bevidst om og åben over for kassetænkningen som barriere for samarbejde

31

32 Referencer Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15): Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr , Kbh., Undervisningsministeriet, Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Working paper, 2010(05), København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler. AKF Working paper, 2009(13), København, AKF. Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press