Viden om den nye socialrådgiver i kommunen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden om den nye socialrådgiver i kommunen"

Transkript

1 Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Viden om den nye socialrådgiver i kommunen Inspiration til udbyttet af introduktions- og mentorordninger og viden om de nye socialrådgiveres afsæt fra uddannelsen 0

2 2 Indhold Indledning 3 Hvorfor en introduktions- og mentorordning? 4 Den nye socialrådgivers udbytte 4 Arbejdspladsens udbytte 4 Kontaktperson og mentors udbytte 5 Kollegernes udbytte 5 Hvad er en introduktions- og mentorordning? 6 Hvad er en introduktionsordning? 7 Hvad er en mentorordning? 7 Den nyuddannede socialrådgivers udgangspunkt 8 Fakta om socialrådgiveruddannelsen 8 Overgangen mellem uddannelse og arbejdsplads 9 Den nye socialrådgiver kommer med viden til arbejdspladsen 9 Arbejdsgiveren tilfører de kompetencer, der skal anvendes i praksis 10 Praksiskompetencer 10 Henvisninger 11 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 12 Et fælles projekt mellem KL & Dansk Socialrådgiverforening KL og Dansk Socialrådgiverforenings overenskomstprojekt om udvikling af introduktions- og mentorordninger skal bidrage til rekruttering og fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere i kommunerne, herunder understøtte videndeling, øge kvaliteten i arbejdet samt give de erfarne kolleger mulighed for at opnå nye kompetencer og perspektiver på deres arbejde ved at fungere som kontaktpersoner og mentorer.

3 3 Indledning Hvilket udbytte kan kommunale arbejdspladser få ved at indføre introduktions- og mentorordninger? Hvilke fordele giver sådanne ordninger for nyuddannede socialrådgivere, der skal begynde i deres første jobs? Og hvilke kompetencer har de nyuddannede socialrådgivere med sig fra deres uddannelse? Disse spørgsmål gives der svar på i denne publikation, der henvender sig bredt til interessenter og aktører i introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere, f.eks. beslutningstagere, MED-udvalg, HR-afdeling samt kontaktpersoner og mentorer for nye socialrådgivere på arbejdspladsen. KL og Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en række publikationer og værktøjer om introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere. Materialerne henvender sig til kommunale arbejdspladser, der ansætter nyuddannede socialrådgivere. Denne publikation er et af flere materialer til introduktions- og mentorordninger på kommunale arbejdspladser. Materialerne kan downloades på dk/nysoc. God læselyst! KL og Dansk Socialrådgiverforening 0

4 4 Hvorfor en introduktionsog mentorordning? Det kan være en god ide at udvikle og etablere introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere i kommunerne. Med et sådant forløb introduceres den nyansatte socialrådgiver hurtigere til organisationen, til arbejdet, til kulturen og alle de skrevne og uskrevne regler. Arbejdspladsen opnår til gengæld den fordel, at medarbejderen hurtigere bliver integreret som en aktiv medarbejder, der løfter sine opgaver på faglig kompetent vis. Den nye socialrådgivers udbytte En veltilrettelagt og prioriteret introduktions- og mentorordning kan være med til at sikre den nye socialrådgivers trivsel og arbejdsglæde. Den kan være med til at sikre, at den nye socialrådgiver får et højt fagligt niveau, bliver rustet til at arbejde effektivt med sine arbejdsopgaver og får et godt samarbejde med sine kolleger. En god introduktions- og mentorordning vil være grundlaget for, at socialrådgiveren med tiden vil opleve sig som en kompetent og professionel udøver af socialrådgiverfaget. Arbejdspladsens udbytte For arbejdspladsen kan en introduktions- og mentorordning være et redskab til hurtigt og effektivt at få de nye socialrådgivere integreret på arbejdspladsen, både praktisk, socialt, fagligt og organisatorisk. Ordningerne indeholder således både rekrutterings- og fastholdelsesperspektiver. Ordningen kan sikre, at viden, færdigheder, holdninger og erfaring ikke forsvinder fra arbejdspladsen, men løbende formidles fra den erfarne socialrådgiver og rollemodel til den nye socialrådgiver. Dermed overføres også arbejdspladsens overordnede målsætninger og visioner fra den erfarne til den nye. Arbejdspladsen skal også være åben for, at den nye socialrådgiver skal understøttes i at bruge sin uddannelse, kan inddrage de nye teorier og metoder i opgaveløsningen, og lytter til de nye forsknings- og udviklingsresultater, som den nye socialrådgiver har med sig fra uddannelsesinstitutionen. Hvis læringen kun går fra de erfarne socialrådgivere til den nye socialrådgiver, så kan der være risiko for at den nye socialrådgiver aflærer det, som han eller hun har lært på uddannelsen. En introduktions- og mentorordning styrker også relationerne, den gensidige forståelse, netværksdannelse og samarbejdet på arbejdspladsen. En god ordning kan være med til at fremhæve, at arbejdspladsen har en læringskultur, der sætter udvikling og innovation højt. Ordningen kan være en del af arbejdspladsens generelle kompetenceudviklingspolitik. I 2012 gennemførte KL og DS en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og socialrådgivere. Blandt de 46 ledere, der allerede i dag har indført introduktions- og mentorordninger, var der stor enighed om, at ordningerne førte til bl.a. hurtigere indkøring af de nyansatte i jobbet, øget trivsel m.m. Hvilke effekter oplever du af ordningen? Antal svar Antal enige i procent Hurtig indkøring i jobbet % Øget trivsel % Bedre arbejdsmiljø % Minimering af belastning af kolleger % Lettere rekruttering 8 17 % Mindre sygefravær 8 17 % Andet 3 7 % Kilde: Survey gennemført i 2012 af KL og DS

5 5 Kontaktperson og mentors udbytte Den nye socialrådgivers kontaktperson og mentor kan også få gavn af at varetage rollerne som vejleder og mentor. Den nye socialrådgiver Dels fordi selve opgaven med at formidle det sociale arbejdes praksis kan skabe et nyt overblik og give nye indsigter, dels fordi kontaktpersonen og mentoren vil blive udfordret af de spørgsmål, som den nye socialrådgiver stiller. Kollegernes udbytte Kontaktperson og mentor ç ç Hvem får udbytte af en introduktions- og mentorordning? ç Kollegerne En introduktions- og mentorordning kan både være en berigelse og en positiv udfordring for de øvrige kolleger, fordi den nye socialrådgiver kommer med mange ideer, har viden om de nyeste teorier indenfor det sociale område og stiller gode spørgsmål, der kan sætte gang i refleksionen. ç Arbejdspladsen

6 6 Hvad er en introduktionsog mentorordning? Introduktionsordning og mentorordning supplerer hinanden Hvor kontaktpersonen især tager sig af at formidle konkret viden og færdighedsindlæring i den første tid i ansættelsen, kan mentoren tage fokusere på kompetenceudvikling, håndtering af dilemmaer, og de lidt bredere spørgsmål, som typisk opstår for den nye socialrådgiver hen ad vejen. En introduktionsordning og en mentorordning er to forskellige læringsaktiviteter, der supplerer hinanden. Introduktionsordning Viden og færdigheder Mentorordning Kompetencer

7 7 Hvad er en introduktionsordning? En introduktionsordning kan defineres som en ramme for, hvordan arbejdspladsen forbereder og gennemfører modtagelsen af en ny medarbejder i den første opstartsperiode. Introduktionsordningen har til formål at give den nye socialrådgiver den mest grundlæggende viden om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne at lære kommunen at kende som arbejdsplads og at finde sig tilrette som medarbejder, også praktisk og socialt. Den nye socialrådgiver har brug for at få opøvet færdigheder i at bruge de systemer og værktøjer, der anvendes på arbejdspladsen. Det kan ske gennem forskellige undervisnings- og træningselementer eller mere uformel sidemandsoplæring. Ofte er det en erfaren socialrådgiver og tæt kollega, der fungerer som kontaktperson og vejleder i den første tid, og som i samråd med ledelsen sørger for at udarbejde det konkrete introduktionsprogram og sikrer, at det forløber efter hensigten. Værktøj og skabeloner til introduktionsordningen Et særligt værktøj til kontaktpersonen om introduktionsordningen samt skabeloner til skema, huskeliste, tjekliste og dagsorden kan downloades på Hvad er en mentorordning? En mentorordning kan defineres som en ordning, der tildeler en erfaren medarbejder en særlig vejledningsog rådgivningsrolle, og som gennem en mere eller mindre formaliseret møde- eller samtalerække understøtter den nyansattes faglige udvikling i et dialogorienteret forløb. Mentorordningen har til formål at styrke den nyuddannede socialrådgivers fagprofessionelle kompetenceudvikling. Mentorfunktionen har gennem tiden haft forskelligt fokus fra et snævert fokus på at gøre karriere til vejledning og videndeling. I dag er mange mentorordninger også fokuseret på den gensidige læring og det udbytte, der er for både mentee og mentor. Mentoren på den kommunale arbejdsplads den erfarne socialrådgiver vil som oftest have fået opgaven med at bringe den nye socialrådgiver på faglig omgangshøjde med de øvrige kolleger. Der kan derfor være elementer fra alle tre historiske mentorfunktioner. Mentorordningen kan organiseres som en række dialogmøder, hvor mentor og den nye socialrådgiver drøfter emner, som typisk vil være vanskelige at håndtere for den nye socialrådgiver. Mentoren kan være en socialrådgiver, som ikke er en tæt kollega, men skal selvfølgelig have en vis viden om den nye socialrådgivers arbejdsindhold. Værktøj og skabeloner til mentorordningen Et særligt værktøj til mentorordningen samt skabeloner til samarbejdsaftale, dagsorden og procesjournal kan downloades på

8 8 Den nyuddannede socialrådgivers udgangspunkt Folk er forskellige. Det er nyuddannede socialrådgivere også. Både hvad angår personlighed, alder, erfaring og med hensyn til de valg, der er foretaget under uddannelsen om praktiksted, valgfag og bacheloropgave. De fleste nyuddannede socialrådgivere er i midten eller i slutningen af 20 erne. Som regel har de en del erhvervserfaring fra studiejobs eller fra tiden før påbegyndelsen af socialrådgiveruddannelsen. Mange har haft arbejde inden for det sociale område, f.eks. som pædagogmedhjælpere. Et mindretal af de nyuddannede socialrådgivere er i 30 erne eller 40 erne. De har typisk meget erhvervserfaring, og en del af dem har også en anden uddannelse med i bagagen. Fakta om socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år. Heraf foregår et halvt år i praktik på en socialrådgiverarbejdsplads. Uddannelsen skal give nyuddannede socialrådgiver viden, færdigheder og kompetencer på seks kerneområder: Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde Under studiet skal den studerende vælge 2-4 valgfag, som tilsammen varer 2/3 år (40 ECTS point). Det ene valgfag skal enten være Beskæftigelsesområdet eller Udsatte børn og ungeområdet. Herudover kan den studerende vælge mellem tre valgfag, som udbydes på alle uddannelsesinstitutionerne: Voksne udsatte og personer med handicap, beskæftigelsesområdet, udsatte børn og ungeområdet, eller valgfag, der udbydes på nogle af uddannelsesinstitutionerne, f.eks. tværfaglig rehabilitering, psykiatri, integration, interkulturelt/internationalt socialt arbejde, civilsamfund og diverse enkeltmoduler. Den socialrådgiverstuderende er i praktik på en arbejdsplads i fem måneder. Praktikken giver den studerende mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Det er i praktikken, at den studerende skal opnå forståelse af institutionens organisatoriske rammer, værdier og etiske dilemmaer samt det tværprofessionelle samspil, der udfolder sig i praktikinstitutionen. Praktikstederne findes både i kommuner og regioner samt på statslige og private arbejdspladser. I kommunerne placeres praktikpladserne både i kommunale forvaltninger samt i institutioner og tilbud. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt og eksamen. Den studerende vælger selv opgavens tema, som skal omhandle en praksisnær problemstilling af central betydning for faget. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Formålet med socialrådgiveruddannelsen er, at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver

9 9 Overgangen mellem uddannelse og arbejdsplads Grunduddannelsen er forpligtet til at etablere en tydelig kobling mellem teorien på uddannelsen og aftagernes professionspraksis. Dimittenderne skal både besidde viden om bl.a. teorier og metoder i socialt arbejde, og generelle kompetencer i hvordan viden og færdigheder omsættes i konkrete handlinger. Professionshøjskolerne gennemfører med mellemrum dimittendundersøgelser og aftagerundersøgelser blandt arbejdsgiverne. Det fremgår af undersøgelserne, at både de nyuddannede socialrådgivere og deres arbejdsgivere peger på, at den nyuddannede og nyansatte socialrådgiver har brug for at opøve praktiske færdigheder og opnå erfaring inden for administration, forvaltning og den konkrete anvendelse af juraen. Aftagerundersøgelse 2012 I en undersøgelse foretaget af Professionshøjskolen Metropol i 2012, har man spurgt aftagerne af de nyuddannede socialrådgivere, dvs. arbejdspladserne, om hvilke kompetencebehov hos de nyuddannede socialrådgivere, som vil være særligt vigtige at tage højde for fremover. Aftagerne peger på juridiske kompetencer, kommunikation, herunder også skriftlig kommunikation, myndighedsrollen samt kendskab til IT/ digitalisering. Arbejdspladserne er også blevet spurgt til de vigtigste kompetencer for nyuddannede socialrådgivere. Her peges bl.a. på indsigten i myndighedsrollen og hjælperrollen. Arbejdspladsernes vurdering af de vigtigste kompetencer hos nyuddannede socialrådgivere 1. Indsigt i myndigheds rollen og hjælperrollen 2. Forståelse for de juridiske rammers betydning for socialt arbejdes udførelse 3. Udføre systematiske og helhedsorienterede beskrivelser i forhold til arbejdsområdets målgruppe 4. Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtaler med arbejdsområdets målgruppe Professionshøjskolen Metropol: Aftagerundersøgelse socialrådgiveruddannelsen Den nye socialrådgiver kommer med viden til arbejdspladsen Professionshøjskolerne underviser de studerende på et forsknings- og udviklingsbaseret vidensgrundlag. Professionshøjskolerne skal også være i tæt samspil med kommunernes virkelighed. Og uddannelsesstederne skal ideelt set understøtte kommunernes praksis med den nyeste og mest evidensbaserede viden. Når en nyuddannet socialrådgiver ansættes i en kommune, er der derfor mulighed for at drage nytte heraf. Den nye socialrådgiver besidder viden om de nyeste teorier og metoder, som kollegerne kan lade sig inspirere af. Den nye socialrådgiver er også trænet i at opsøge og anvende ny viden og forskningsresultater. Den nye socialrådgiver bør derfor både have mulighed for at anvende sin viden fra uddannelsen i praksis, men også at kunne delagtiggøre sine kolleger i den viden, som medbringes. Hvis læringen kun går den ene vej, risikerer man, at den nye socialrådgiver aflærer og afkobler sin teoretiske viden fra uddannelsen. Det vil være uhensigtsmæssigt. Ideen er netop at have fokus på at koble den teoretiske viden med den praksis, den skal anvendes i. Den nye socialrådgivers særlige kompetencer kan bidrage til at udvikle praksis og kultur på arbejdspladsen.

10 10 Guide til etablering af introduktions- og mentorordninger i kommunerne Beslutningstagere og tovholdere kan downloade en særlig guide etablering af introduktions- og mentorordninger i kommunerne på Arbejdsgiveren tilfører de kompetencer, der skal anvendes i praksis Socialrådgiveruddannelsen gør den studerende jobklar men indkøring på arbejds pladsen er nødvendig Socialrådgiveruddannelsen klæder de studerende på til at varetage en række jobfunktioner i kommunerne. Socialrådgivere arbejder i Jobcentrene med sygedagpenge og kontanthjælpsområdet, hvor de ofte arbejder med de mest udsatte borgere. Der er ligeledes socialrådgivere ansat på børne- og familieområdet med socialt udsatte, syge og handicappede børn og unge og deres familier. De bliver også ansat på mange andre forvaltningsområder, f.eks. med socialt udsatte voksne, handicap og psykiatriområdet, integrationsområdet samt på en række forskellige kommunale institutioner og projekter. Socialrådgiveruddannelsen kan imidlertid ikke forberede de studerende i alle de fagsystemer, dokumenthåndteringssystemer, administrative procedurer og retningslinjer, som kommunerne anvender. Derfor vil arbejdspladsen ved nyansættelsen skulle ruste den nyuddannede socialrådgiver til at anvende kommunens særlige systemer og arbejdsgange, specifikke metoder, i strukturering af egen arbejdsdag og meget andet. Praksiskompetencer Den nyuddannede socialrådgiver kan således ofte have behov for viden og støtte på flere forskellige områder. Først og fremmest skal de praktiske forhold omkring det at være medarbejder på arbejdspladsen komme på plads. Det kan dække alt fra nøgler og passwords, telefontavler og meget andet. Det sociale tilhørsforhold er ligeledes vigtigt. Den handler om at føle sig som en del af personalegruppen, være tryg og have tillid til, at man kan stille spørgsmål og få hjælp, når det bliver svært. Organisatorisk viden dækker både over viden om både mødestrukturer, beslutningskompetencer og om at stifte bekendtskab med nøglepersoner i organisationen, ledere, tillidsvalgte, m.v. Endelig handler de faglige praksiskompetencer om at få styr på indholdet i arbejdsopgaverne, træne metoder, systemer og brug af værktøjer samt ikke mindst at lære målgruppen at kende. Faglige Organisatoriske Praksiskompetencer Sociale Praktiske

11 11 Styrk koblingen mellem teori og praksis på socialrådgiveruddannelsen KL og Dansk Socialrådgiverforening har sammen gennemført et projekt og udgivet en pjece, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelsen og praksis i kommunerne. I projektet har mange kommunale ledere og socialrådgivere sam- men med VIA University College og Professionshøjskolen Metropol udviklet nye ideer til teori-praksissamspillet og fået konkrete samarbejdsaftaler: Undervisere fra socialrådgiveruddannelsen har været i praktik i kommunale forvaltninger for at øge deres kendskab til den kommunale virkelighed. De kommunale arbejdspladser har leveret gæsteundervisere til uddannelserne og cases til undervisningen. Der er arrangeret arbejdspladsbesøg og foreslået praksisnære emner til bachelorprojekter m.m. KL og Dansk Socialrådgiverforening: Styrket samspil mellem teori og praksis Henvisninger Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK.nr 766 af 24/06/2011 KL og Dansk Socialrådgiverforening: Styrket samspil mellem teori og praksis, 2014 Professionshøjskolen Metropol: Aftagerundersøgelse socialrådgiveruddannelsen, 2012

12 2015 Materialer til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne KL og Dansk Socialrådgiverforening har i fællesskab udarbejdet inspirationsmaterialer om introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere i kommunerne. Materialerne kan downloades på Etablering af introduktions- og mentorordninger for nye socialrådgivere i kommunen - Guide til beslutningstagere og tovholdere - Inspiration til udbyttet af introduktions- og mentorordninger og viden om de nye socialrådgiveres afsæt fra uddannelsen Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunen - Værktøj til den nye socialrådgivers kontaktperson Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunen - Værktøj til den nye socialrådgivers mentor Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen - Gode råd til nyuddannede socialrådgivere Materialer Skabeloner til introduktionsordning Huskeliste til udarbejdelse af introduktionsprogram for nyuddannede socialrådgivere Introduktionsskema til den nyuddannede socialrådgiver Videnspersoner og tjekliste til introduktion af nyuddannede socialrådgivere Dagsorden til statusmøde mellem kontaktperson og den nyuddannede socialrådgiver Materialer Skabeloner til mentorordning Samarbejdsaftale for mentor og den nyuddannede socialrådgivermentee Dagsorden for mentormøder med den nyuddannede socialrådgiver Procesjournal til den nyuddannede socialrådgivermentee Konsulent Jakob Sloth Petersen KL Weidekampsgade 10, Postboks København S 0 Konsulent Elisabeth Huus Pedersen Dansk Socialrådgiverforening Toldboldgade 19B 1253 København K

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen

Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunen Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Guide til beslutningstagere og tovholdere om introduktionsog

Læs mere

Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Mentorordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers mentor 0 2 Indhold Indledning 3 Indhold i en

Læs mere

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne

Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne Introduktionsordning for nye socialrådgivere i kommunerne Værktøj til den nyuddannede socialrådgivers kontaktperson 0 2 Indhold Indledning 3

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 16. januar 2012 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel... 3 1.1. Forord... 3 1.2. Uddannelsens

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Gældende pr. 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark & Studieordningens institutionsdel for VIA

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, Studentermedhjælper University College

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Møde i uddannelsesudvalget for forvaltnings- og administrationsuddannelserne

Møde i uddannelsesudvalget for forvaltnings- og administrationsuddannelserne Dato & tid 12. marts 2015 kl. 14-16 Referent Inge Elscurt Afbud Annette Liboriussen, SKAT Tina Funch Bjerregaard, Foreningen af offentlige HR-chefer Jane Johansen Pade, Moderniseringsstyrelsen Ole Gram

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

S o c i a l r å d g i v e r

S o c i a l r å d g i v e r Socialrådgiver Kan du have mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket? Interesserer du dig for mennesker og deres sociale eksistens og vilkår? Interesserer du dig for samfundsforhold? Har

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009 2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen

Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen Anbefalinger til revision af socialrådgiveruddannelsen Indledning Den offentlige forvaltning undergår i disse år væsentlige og dybtgående forandringer. Der er sket en række tiltag inden for arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Gældende fra 1.2.2015 Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere