Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015
|
|
- Karla Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015 Ikrafttrædelse: 1. august 2015
2 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Læsevejledning 5 2. Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelse og fagfordeling Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere 5 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer, praktik og prøver Kerneområder 6 Uddannelsen har følgende kerneområder inden for hver af de tre studieretninger: Kerneområdet Teknologisk projektarbejde Kerneområdet Videnskabsteori og metode Kerneområdet Teknisk integration Kerneområdet Innovation og produktudvikling underlagt studieretningerne For studieretningen IT og elektronik For studieretningen Installation og automation For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Kerneområdet Konstruktion og projektering underlagt studieretningerne For studieretningen IT og elektronik For studieretningen Installation og automation For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Kerneområdet Miljø og bæredygtighed underlagt studieretningerne For studieretningen IT og elektronik For studieretningen Installation og automation For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer indenfor uddannelsens kerneområder 14 Obligatoriske uddannelseselementer: 14 Studieretningernes kerneområders inddragelse i de obligatoriske uddannelseselementer Obligatorisk uddannelseselement: Teoretisk produktudvikling Obligatorisk uddannelseselement: Faglig produktudvikling og design Obligatorisk uddannelseselement: Tværfaglig produktudvikling og design Obligatorisk uddannelseselement: Bæredygtighed i produktudvikling Valgfrie uddannelseselementer (Valgfag) Praktik Regler for praktikkens gennemførelse Godkendelse af praktikstedet Undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Uddannelse i udlandet Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb Prøver og eksamen på uddannelsen Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger, deltagelsespligt og aflevering 26 2
3 Prøvernes tilrettelæggelse Prøver med ekstern bedømmelse Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Førsteårsprøven Krav til skriftlige opgaver og projekter Krav til det afsluttende bachelorprojekt projekt Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Studiestartprøven Brug af egne og andres arbejder Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Andre regler for uddannelsen Regler om mødepligt Merit Forhåndsmerit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Kriterier for vurdering af studieaktivitet Udskrivning ved manglende studieaktivitet Dispensationsregler Klager 39 3
4 1. Studieordningens rammer Studieordningens fællesdel for professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration, er udarbejdet i fælleskab af nedenstående institutioner (uddannelsesnetværket). Københavns Erhvervsakademi Professionshøjskolen University College Nordjylland Erhvervsakademiet Lillebælt VIA University College Justeringer i den fælles del af studieordningen foretages i netværket på baggrund af løbende evalueringer. For uddannelsen gælder følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPloven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Gældende love og bekendtgørelser offentliggøres på Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og professionelt at kunne integrere forskellige teknologier og vidensformer ved udvikling og konstruktion af tekniske systemer og produkter i industri-, produktions- og installationsvirksomheder, såvel nationalt som internationalt. Herudover skal den uddannede kunne varetage tværfaglige teknisk betonede ledelsesopgaver. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne inden for: Energiinstallation (installatør AK) Netværksteknik og elektronik (IT-teknolog AK) Produktion (produktionsteknolog AK) Energiteknologi (energiteknolog AK) Automation (automationsteknolog AK) Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen: Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration. Den engelske titel er: Bachelor in Product Development and Integrative Technology Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Product Development and Integrative Technology. 4
5 1.1 Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2015 og har virkning for alle studerende, som optages på uddannelsen fra og med studiestart august Overgangsordninger Der er ingen overgangsordninger. Studerende der er startet før 1.august 2015 følger de tidligere studieordningers undervisnings- og uddannelsesforløb Læsevejledning Al tekst markeret med blåt vedrører studieordningens institutionsdel, dvs. emner der er specielt gældende for KEA. Tekst med sort vedrører studieordningens fællesdel. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelse og fagfordeling Adgang via erhvervsakademiuddannelse: Automationsteknolog energiteknolog installatør, stærkstrøm installatør, VVS it-teknolog produktionsteknolog Ingen specifikke adgangskrav Adgang via anden relevant erhvervsakademiuddannelse: Ingen specifikke adgangskrav 2.2. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Der er ikke fastsat fælles kriterier for optagelse på overbygningsuddannelsen af uddannelsesnetværket. Hvis KEA modtager flere ansøgere, end der er pladser til på uddannelsen, vil optagelse blive meddelt på baggrund af vejledende personlig samtale, som afdækker ansøgerens motivation og kvalifikationer for at gennemføre uddannelsen. Hvis der ikke kan gennemføres personlige samtaler, vil pladser blive tildelt på baggrund af karaktergennemsnit. 5
6 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Uddannelseselementer ECTS-point Undervisning Praktik I alt Obligatoriske uddannelseselementer Valgfrie uddannelseselementer 5 5 Bachelorprojekt I alt Tabel 1: Uddannelseselementer og fordeling af ECTS point Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsesforløbet for PTI 1. semester Teoretisk Produktudvikling (15 ECTS) Faglig Produktudvikling og design (15 ECTS) 2. semester Bæredygtig produktudvikling (7 ECTS) 3. semester Praktik (15 ECTS) Tværfaglig Produktudvikling og design (18 ECTS) Bachelor eksamensprojekt (15 ECTS) Valgfrit uddannelsesele ment (5 ECTS) Tabel 2: Uddannelsesforløbet for PTI Kerneområder Uddannelsen indeholder dels tre kerneområder (herefter refereret til som tværfaglige kerneområder), der dækker alle uddannelsens studieretninger, dels tre kerneområder, der er særegne for hver af uddannelsens tre studieretninger, se oversigt tabel 3. Uddannelsen indeholder følgende tværfaglige kerneområder: 1. Teknologisk projektarbejde (15 ECTS) 2. Videnskabsteori og metode (10 ECTS) 3. Teknisk integration (15 ECTS) I alt 40 ECTS Uddannelsen har følgende kerneområder inden for hver af de tre studieretninger: For studieretningen, It og elektronik, følgende kerneområder: 1. Innovation og produktudvikling (5 ECTS) 2. Konstruktion og projektering (5 ECTS) 3. Miljø og bæredygtighed (5 ECTS) I alt 15 ECTS 6
7 For studieretningen, Installation og automation, følgende kerneområder: 1. Innovation og produktudvikling (5 ECTS) 2. Konstruktion og projektering (5 ECTS) 3. Miljø og bæredygtighed (5 ECTS) I alt 15 ECTS For studieretningen, Udvikling af produkter og produktion, følgende kerneområder: 1. Innovation og produktudvikling (5 ECTS) 2. Konstruktion og projektering (5 ECTS) 3. Miljø og bæredygtighed (5 ECTS) I alt 15 ECTS Obligatoriske uddannelseselementer Kerneområder Teoretisk Produktudvikling Faglig Produktudvikling og design Tværfaglig Produktudvikling og design Bæredygtighed i produktudvikling Teknologisk projektarbejde Videnskabsteori og metode Teknisk integration I alt 40 ECTS Kerneområder Inden for hver studieretning Innovation og produktudvikling Konstruktion og projektering Miljø og bæredygtighed I alt 15 ECTS I alt, 55 ECTS Tabel 3: viser sammenhængene mellem tværfaglige kerneområder, kerneområder inden for hver studieretning og obligatoriske uddannelsesmenter på uddannelsen Kerneområdet Teknologisk projektarbejde Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor problemorienterede og projektorganiserede arbejds- og læringsformer under gennemførelse af teknologiske projekter. ECTS omfang 15 ECTS Læringsmål 7
8 Viden redegøre for den metodiske opbygning i et teknologisk projektarbejde redegøre for en grundlæggende viden om ledelse, projektledelse, projektstyring og projektorganisation i forbindelse med gennemførelse af projekter i virksomheder redegøre for en produktudviklingsproces i alle dens faser herunder kunne dokumentere projektets økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift Færdigheder vurdere kvaliteten af et teknologisk projektarbejde set i forhold til resultater, gyldighed, pålidelighed og relevans identificere og bidrage til opfyldelsen af egne læringsbehov under projektarbejdet forstå begrebers betydning og anvendelse i sammenhæng med udviklingen i fagsprog og teknologi fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling skrive projektrapporter efter gængse formelle regler herunder regler for citat- og litteraturhenvisninger. Kompetencer opbygge et projektdesign for et teknologisk projektarbejde på baggrund af valg og analyse af en problemstilling formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til, fagfæller, brugere og samarbejdspartnere set ud fra en virksomhedskontekst anvende sproget som et værktøj i formidlingen på en reflekteret måde konceptualisere åbne teknologiske problemstillinger med henblik på at afgrænse løsningsrum anvende relevante it-værktøjer i formidlingen Kerneområdet Videnskabsteori og metode Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor videnskabsteori og metoder til anvendelse i forbindelse med opsamling, bearbejdning og udvikling af viden inden for professionsområdet. Desuden sigter temaet på at styrke den studerendes metodebevidsthed i forhold til en udviklingsbaseret problem- og opgaveløsning i praksis. ECTS omfang 10 ECTS Læringsmål Viden redegøre for gængse videnskabsteoretiske tilgange, der er relevante for belysning af professionens praksis redegøre for videnskabsbaserede metoder herunder induktion, deduktion og hypotetisk deduktiv metode redegøre for forskellige vidensformer, der anvendes i professionens praksis, herunder eksplicit viden og tavs viden og udvikling af teknologiske løsninger inden for professionens område redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling Færdigheder udføre mindre analyser inden for professionens område på baggrund af en grundlæggende viden om kvantitative og kvalitative metoder herunder reliabilitet og validitet 8
9 Kompetencer Den studerende kan anvende videnskabelige artikler, rapporter og afhandlinger i forbindelse med bearbejdning af problemstillinger Kerneområdet Teknisk integration Indhold Temaet sigter på at give den studerende en baggrundsviden for arbejdet med teknisk integration, med udgangspunkt i professionsbachelorens integratorrolle, på tværs af organisationen og gængse faggrænser, samt i relation til virksomhedens omgivelser, herunder konkurrenter, kunder og leverandører. ECTS-omfang 15 ECTS Læringsmål Viden redegøre for væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt Færdigheder identificere væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt have forretningsforståelse i relation til arbejdet med teknisk integration forstå produktudvikling og innovation set i sammenhæng med virksomhedens organisation identificere og analysere betydende forhold vedrørende et produkts konstruktion, fremstilling og brug Kompetencer gennemføre behovs- og funktionsanalyser med henblik på produkt- og teknologiudvikling herunder også i forbindelse med modifikationer af produkter og systemer anvende viden om integration af flere teknologier til løsning af kundespecifikke opgaver Kerneområdet Innovation og produktudvikling underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger, ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder i forlængelse af den gennemførte erhvervsakademiuddannelse. ECTS omfang 5 ECST For studieretningen IT og elektronik Læringsmål Viden redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og design af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger 9
10 Færdigheder identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi inden for professionsretningen anvende avancerede elektroniske elektronikkomponenter, datatekniske komponenter og netværkskomponenter i forbindelse med produktudvikling Kompetencer fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger udføre planlægning af udviklingsarbejdet planlægge og gennemføre test af produktet/løsningen (proof of concept) For studieretningen Installation og automation Læringsmål Viden redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation og udvikling af automatiske anlæg og installationsløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for automatiske anlæg og installationsløsninger herunder også teknologier med grænseflader til mekaniske systemer Færdigheder identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi med henblik på optimering af installationsløsninger og automatiske anlæg anvende avancerede komponenter i forbindelse med udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg Kompetencer fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg udføre planlægning af udviklingsarbejdet Planlægge og gennemføre test af det udviklede anlæg/installationsløsning (Proof of concept) For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Læringsmål Viden redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer redegøre for viden om anvendelse og valg af materialer og teknologier i forbindelse med produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer Færdigheder identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af nye produkter og ny teknologi inden for professionsretningen anvende avancerede komponenter i forbindelse med nye produkter og ny teknologi inden for professionsretningen Kompetencer 10
11 fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af produkter og produktionssystemer udføre planlægning af udviklingsarbejdet planlægge og gennemføre test af produktet/løsningen (proof of concept) Kerneområdet Konstruktion og projektering underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor konstruktion af produkter, maskiner og apparater samt projektering af komplekse tekniske anlæg og installationer. ECTS omfang 5 ECST For studieretningen IT og elektronik Læringsmål Viden redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering. Færdigheder anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med konstruktion og analyse af elektroniske og datatekniske systemer analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder i disse Kompetencer vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation omkring konstruktion af elektroniske og datatekniske systemer samt projektering af komplekse netværk formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering For studieretningen Installation og automation Læringsmål Viden redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for projektering og optimering af automatiske anlæg og installationsløsninger Færdigheder anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med projektering af automatiske anlæg og installationsløsninger analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye komponenter og teknologier i installationer og automatiske anlæg samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af driftsmæssige forhold Kompetencer 11
12 vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation omkring projektering af installationer og automatiske anlæg formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og samarbejdspartnere samt rådgive kunder i forbindelse med projektering af installationer og automatiske anlæg For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Læringsmål Viden redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer Færdigheder anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med formgivning og konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer anvende ERP-systemer og medvirke ved udvikling/ændring af disse analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser i produktionen knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af optimale driftsmæssige forhold Kompetencer vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation og udføre koordineringsopgaver omkring konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer Kerneområdet Miljø og bæredygtighed underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvikling af bæredygtige og energirigtige produkter og teknologiske løsninger set i lyset af integration af flere teknologier. ECTS omfang 5 ECST For studieretningen IT og elektronik Læringsmål Viden redegøre for viden om netværksinstallationers og elektronik- og datatekniske konstruktioners miljøog bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter. forstå hvordan miljø- og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning 12
13 demonstrere generel viden om ledelses-, planlægnings- og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler Færdigheder gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment) på netværksinstallationer og elektronik og datatekniske produkter samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø- og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen Kompetencer udføre analyse og ændringer af elektroniske, og datatekniske apparater og netværkskomponenter/ produkter ved anvendelse af nyeste teknologier med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen For studieretningen Installation og automation Læringsmål Viden redegøre for viden om installationers og automatiske anlægs miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter forstå hvordan miljø- og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses-, planlægnings- og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler Færdigheder gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment) på installationer og automatiske anlæg samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø- og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen Kompetencer udføre analyse og ændringer af eksisterende installationer og automatiske anlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen For studieretningen Udvikling af produkter og produktion Læringsmål Viden redegøre for en generel viden om industriprodukters miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter 13
14 redegøre for viden om produktionssystemers miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, spild og miljøforhold vedrørende rengøring og anvendelse af materialer og hjælpestoffer i produktionen forstå hvordan miljø- og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses-, planlægnings- og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler Færdigheder gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment) på industriprodukter samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø- og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen Kompetencer udføre analyse og ændringer af eksisterende produkter og produktionsanlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen 3.3. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer indenfor uddannelsens kerneområder For at understøtte uddannelsens sigte om integreret produktudvikling mellem professionsfaglighederne integreres studieretningernes kerneområder ind i tværfaglige uddannelseselementer, hvor de gennemføres parallelt med læringsmålene for uddannelsens tværfaglige kerneområder. For at sikre at den enkelte studieretning fremstår tydelig, er læringsmålene synliggjort separat, således at det er muligt at eksaminere hver studieretning individuelt. Obligatoriske uddannelseselementer: se tabel 3 for oversigt over obligatoriske uddannelsesmenter. Teoretisk Produktudvikling Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design Miljø og bæredygtighed (15 ECTS) ( 6 ECTS) (15 ECTS) ( 4 ECTS) I alt 40 ECTS Studieretningernes kerneområders inddragelse i de obligatoriske uddannelseselementer For studieretningen IT og elektronik yderligere Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design Miljø og bæredygtighed (9 ECTS) (3 ECTS) (3 ECTS) I alt 15 ECTS For studieretningen Installation og automation yderligere Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design (9 ECTS) (3 ECTS) 14
15 Miljø og bæredygtighed (3 ECTS) I alt 15 ECTS For studieretningen Udvikling af produkter og produktion yderligere Faglig produktudvikling og design Tværfaglig produktudvikling og design Miljø og bæredygtighed (9 ECTS) (3 ECTS) (3 ECTS) I alt 15 ECTS Alle obligatoriske uddannelseselementer afsluttes med en prøve. Til prøven eksamineres særskilt i uddannelseselementernes tværfaglige kerneområder og kerneområder knyttet til studieretningerne Obligatorisk uddannelseselement: Teoretisk produktudvikling Indhold Det første projektforløb i uddannelsen gennemføres på baggrund af tre temaer. Projektforløbet skal overordnet skabe grundlag for, at den studerende kan transformere sin erhvervsakademibaggrund til et individuelt læringsforløb, der sigter mod at blive professionsbachelor. Det er afgørende, at den enkelte studerendes erhvervsakademibaggrund anerkendes som en afsluttet erhvervskompetence, der fuldt ud kan indgå i professionsbacheloruddannelsen. Samtidig er det lige så vigtig, at den studerende ser professionsbacheloruddannelsen som en overbygningsuddannelse, der kvalitativt tilføjer nye professionsbestemte dimensioner til erhvervskompetencen, sådan som det fremgår af kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. ECTS omfang 15 ECTS, heraf 5 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde 5 ECTS fra kerneområdet Videnskabsteori og metode 5 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration Læringsmål Viden redegøre for den metodiske opbygning i et teknologisk projektarbejde redegøre for en grundlæggende viden om ledelse, projektledelse, projektstyring og projektorganisation i forbindelse med gennemførelse af projekter i virksomheder redegøre for gængse videnskabsteoretiske tilgange, der er relevant for belysning af professionens praksis redegøre for videnskabsbaserede metoder herunder induktion, deduktion og hypotetisk deduktiv metode redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling redegøre for væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt Færdigheder identificere og bidrage til opfyldelsen af egne læringsbehov under projektarbejdet skrive projektrapporter efter gængse formelle regler herunder regler for citat- og litteraturhenvisninger forstå produktudvikling og innovation set i sammenhæng med virksomhedens organisation have forretningsforståelse i relation til arbejdet med teknisk integration 15
16 Kompetencer opbygge et projektdesign for et teknologisk projektarbejde på baggrund af valg og analyse af en problemstilling anvende relevante it-værktøjer i formidlingen Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement, teoretisk produktudvikling og design, afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 15 ECTS. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Faglig produktudvikling og design Indhold Uddannelseselementet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger, ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder i forlængelse af den gennemførte erhvervsakademiuddannelse. Yderligere skal den studerende kunne inddrage tværfaglige problemstillinger i udfærdigelsen af en løsning inden for eget område. ECTS-omfang 15 ECTS, heraf 4 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde 2 ECTS fra kerneområdet Videnskabsteori og metode Yderligere særskilt for studieretningen IT og elektronik 4 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 4 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Installation og automation 4 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 4 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Udvikling af produkter og produktion 4 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 4 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Læringsmål Viden redegøre for forskellige vidensformer, der anvendes i professionens praksis herunder eksplicit viden og tavs viden anvende viden om metodikker inden for idéudvikling, idégenerering og innovation Yderligere for studieretningen IT og elektronik 16
17 redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og design af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger. redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger Yderligere for studieretningen Installation og automation redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation og udvikling af automatiske anlæg og installationsløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for automatiske anlæg og installationsløsninger herunder også teknologier med grænseflader til mekaniske systemer Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer redegøre for viden om anvendelse og valg af materialer og teknologier i forbindelse med produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer Færdigheder fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi inden for professionsretningen konceptualisere åbne teknologiske problemstillinger med henblik på at afgrænse løsningsrum gennemføre behovs- og funktionsanalyser med henblik på produkt- og teknologiudvikling herunder også i forbindelse med modifikationer af produkter og systemer inddrage miljø- og bæredygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen Yderligere for studieretningen IT og elektronik anvende avancerede elektroniske elektronikkomponenter, datatekniske komponenter og netværkskomponenter i forbindelse med produktudvikling. Yderligere for studieretningen Installation og automation anvende avancerede komponenter i forbindelse med udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion anvende avancerede komponenter i forbindelse med udviklingen af produkter og produktionsanlæg i forbindelse med produktudvikling Kompetencer forstå begrebers betydning og anvendelse i sammenhæng med udviklingen i fagsprog og teknologi udføre mindre analyser inden for professionens område på baggrund af en grundlæggende viden om kvantitative og kvalitative metoder herunder reliabilitet og validitet formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til, fagfæller, brugere og samarbejdspartnere set ud fra en virksomhedskontekst udføre planlægning af udviklingsarbejdet gennemføre planlægning af test af produktet/løsningen. Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. 17
18 For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Tværfaglig produktudvikling og design Indhold Uddannelseselementet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger, ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder. Vægten lægges på det tværfaglige, og den konkrete anvendelse af kerneområderne på en kompleks problemstilling. ECTS-omfang 18 ECTS, heraf: 4 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde 2 ECTS fra kerneområdet Videnskabsteori og metode 9 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration Yderligere særskilt for studieretningen IT og elektronik 1 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 1 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Installation og automation 1 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 1 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen produkter og produktion 1 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 1 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Læringsmål Viden Redegøre for en produktudviklingsproces i alle dets faser herunder kunne dokumentere projektets økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling Yderligere for studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering Yderligere for studieretningen Installation og automation redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for projektering og optimering af automatiske anlæg og installationsløsninger Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer Færdigheder 18
19 identificere og analysere betydende forhold vedrørende et produkts konstruktion, fremstilling og brug identificere væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt vurdere kvaliteten af et teknologisk projektarbejde set i forhold til resultater, gyldighed, pålidelighed og relevans Yderligere for studieretningen IT og elektronik analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder i disse anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med konstruktion og analyse af elektroniske og datatekniske systemer Yderligere for studieretningen Installation og automation analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye komponenter og teknologier i installationer og automatiske anlæg samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af driftsmæssige forhold anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med projektering af automatiske anlæg og installationsløsninger Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser i produktionen knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af optimale driftsmæssige forhold anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med formgivning og konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer anvende ERP-systemer og medvirke ved udvikling/ændring af disse Kompetencer anvende videnskabelige artikler, rapporter og afhandlinger i forbindelse med bearbejdning af problemstillinger gennemføre dele af en projekteringsproces i forhold til den fase projektet er situeret i, i forhold til krav betinget af projektformuleringen herunder kunne dokumentere projektfasens økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation og udføre koordineringsopgaver anvende viden om integration af flere teknologier til løsning af kundespecifikke opgaver Yderligere for studieretningen IT og elektronik formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling Yderligere for studieretningen Installation og automation formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og samarbejdspartnere samt rådgive kunder i forbindelse med projektering af installationer og automatiske anlæg fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer 19
20 fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af produkter og produktionssystemer Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Bæredygtighed i produktudvikling Indhold Uddannelseselementet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvikling af bæredygtige og energirigtige produkter og teknologiske løsninger set i lyset af integration af flere teknologier. Elementet gennemføres som et eller flere fælles projekter på tværs af uddannelsens studieretninger, med afsæt i de miljø- og bæredygtighedsaspekter, der har været inddraget i de foregående læringselementer. ECTS-omfang 7 ECTS, heraf: 2 ECTS fra Kerneområdet Teknologisk projektarbejde 1 ECTS fra kerneområdet Videnskabsteori og metode 1 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration Yderligere særskilt for studieretningen IT og elektronik 3 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Installation og automation 3 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Yderligere særskilt for studieretningen Udvikling af produkter og produktion 3 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed Læringsmål Viden redegøre for en generel viden om industriprodukters miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter redegøre for EU's energimærkningsregler forstå hvordan miljø- og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses-, planlægnings- og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier Yderligere for studieretningen IT og elektronik redegøre for viden om netværksinstallationers og elektronik- og datatekniske konstruktioners miljøog bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter Yderligere for studieretningen Installation og automation redegøre for viden om installationers og automatiske anlægs miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter 20
21 Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om produktionssystemers miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, spild og miljøforhold vedrørende rengøring og anvendelse af materialer og hjælpestoffer i produktionen Færdigheder gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment) Kompetencer anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen anvende sproget som et værktøj i formidlingen på en reflekteret måde Yderligere for studieretningen IT og elektronik udføre analyse og ændringer af elektroniske datatekniske apparater og netværkskomponenter/produkter ved anvendelse af nyeste teknologier med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt Yderligere for studieretningen Installation og automation udføre analyse og ændringer af eksisterende installationer og automatiske anlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion udføre analyse og ændringer af eksisterende produkter og produktionsanlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Valgfrie uddannelseselementer (Valgfag) ECTS omfang 5 ECTS De valgfrie uddannelseselementer er placeret ultimo 2.semester. For nærmere beskrivelse af de valgfrie uddannelseselementer herunder indhold, ECTS-omfang, læringsmål og antal prøver henvises til valgfagskataloget Praktik Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver inden for uddannelsens kerneområder. 21
22 Læringsmål og indholdsbeskrivelse for praktikken udformes endeligt af den studerende, i samarbejde med institutionen, og virksomheden, under iagttagelse af opfyldelse af nedenstående praktikmål for uddannelsen. ECTS omfang 15 ECTS Læringsmål Viden Den studerende har overordnet viden om den konkrete virksomheds økonomiske og organisatoriske forhold den overordnede virksomhedsbeskrivelse herunder produkter og markeder den kontekst praktikken indgår i ift virksomheden praktikantens rolle i relation til virksomheden Færdigheder Den studerende kan under vejledning: planlægge og gennemføre systematisk(e) udviklingsopgaver i virksomheden, hvor der inddrages tværfaglige elementer i processen udvælge og anvende tilegnede teoretiske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til udvikling inden for erhvervet formidle problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder for virksomheden og dennes interessenter Kompetencer Den studerende kan på et overordnet niveau og under vejledning håndtere og komplekse praktiske og faglige situationer i forhold til virksomheden identificere egne læringsbehov, og tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Bedømmelse Bedømmelsesgrundlaget for prøven er de specifikke læringsmål der er aftalt mellem kontraktens parter studerende og virksomheden(erne) som godkendt af institutionen. Praktikken afsluttes med en prøve. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse henvises til den institutionelle del af studieordningen afsnit Regler for praktikkens gennemførelse KEA arbejder med 5 former for praktik: 1. Arbejdsplads praktik 2. Projektorienteret praktik 3. Virtuel praktik 4. Iværksætter praktik 5. International praktik 1. Ved arbejdsplads praktik er den studerende fysisk placeret i virksomheden og er en integreret del af dagligdagen. Den studerende tager del i de daglige arbejdsopgaver og/eller arbejder med aftalte projekter. 2. Projektorienteret praktik tager udgangspunkt i et klart defineret projekt, der er aftalt med en virksomhed. Selvom løsningen af problemstillingen sker i et tæt samarbejde med virksomheden, er den studerende ikke fysisk til stede på arbejdspladsen hver dag. Der skal på forhånd aftales en tidsplan for projektet og en plan for løbende møder mellem den studerende og virksomheden. 22
23 3. Virtuel praktik tager udgangspunkt i et klart defineret projekt, der er aftalt med en virksomhed. I modsætning til projektorienteret praktik, hvor den studerende og virksomheden mødes fysisk, foregår kommunikationen via digitale medier. Udover selve projektet forventes den studerende også at fokusere på den virtuelle kommunikationsform. En del af læringen er, at den studerende trænes i at kommunikere virtuelt på en professionel og reflekteret måde. 4. Udgangspunktet for iværksætter praktik er, at den studerende har en relevant og konkret forretningside, centreret omkring et produkt eller koncept, der potentielt kan udvikle sig til en rentabel forretning. Fokus er på at professionalisere forretningsideen gennem dialoger med relevante aktører og brugergrupper og at integrere den indsamlede feedback i produkt- eller konceptudviklingen. Den studerende forventes at finde mindst en relevant, ekstern kontaktperson, som kan fungere som mentor. 5. Ved international praktik er den studerende i arbejdspladspraktik hos en virksomhed, der ligger udenfor Danmark. Det er altid vejlederen/underviseren af den studerende, der vurderer, om den studerendes konkrete plan for praktikken er relevant i forhold uddannelsen og dermed kan godkendes. Godkendelse af praktikkontakt Det er samtidig underviseren/vejlederen der vurderer, om virksomheden og arbejdsopgaverne er relevant i forhold til uddannelsen og den studerendes profil. Relevante praktikopgaver og udfyldelse af kontrakten bør diskuteres løbende med de andre undervisere, så der etableres en fælles forståelse af området. Uddannelseschef og praktikkoordinator kan også inddrages i diskussionen. Arbejdsopgaver For at underviseren kan vurdere relevansen af praktikopholdet, skal den studerende og virksomheden aftale arbejdsopgaver, der skrives ind i praktikkontrakten. Det er den studerende, som er i dialog med virksomheden omkring arbejdsopgaver, mens underviseren eventuelt kan blive inddraget, hvis der dukker spørgsmål op. Arbejdsopgaver skal beskrives så konkret og præcist som muligt med afsluttede sætninger. Læringsmål På baggrund af de arbejdsopgaver, der er aftalt med virksomheden, skal den studerende udforme en række individuelle læringsmål. En stor del af læringsmålene for praktikken opfyldes ved deltagelse i det daglige arbejde, især hvis det tilrettelægges så den studerende også deltage i mere sjældent forekommende opgaver. Udover at den studerende tager del i virksomhedens daglige opgaver, modtager undervisning og vejledning af praktikvejleder og andre på praktikstedet, stiller institutionen den studerende nogle opgaver der skal besvares og den studerende skal til eksamen. Begge dele er en del af uddannelsestiden/arbejdstiden Godkendelse af praktikstedet Formelle krav til praktikstedet Arbejdsopgaver En praktikvirksom skal kunne tilbyde den studerende studierelevante arbejdsopgaver, der udfylder størstedelen af arbejdstiden. Arbejdsopgaver forventes at ligge indenfor områder som en færdiguddannet arbejder med. Kontaktperson Der skal være en fast kontaktperson/praktikvejleder i virksomheden, som praktikanten kan tale med gennem hele forløbet. Faglig sparring Praktikken er et læringsforløb, så virksomheden skal kunne tilbyde den studerende løbende faglig sparring og evaluering af indsatsen. Der vil normalt skulle være mindst én person ansat, som er uddannet indenfor det aktuelle uddannelsesområde eller har tilsvarende kompetence opnået gennem uddannelsen og eller flerårig praksis. 23
Studieordning PBa i Produktudvikling og. Fællesdel. Teknisk integration
Studieordning PBa i Produktudvikling og Fællesdel Teknisk integration Indholdsfortegnelse Senest revideret: juli 2015 Ikrafttrædelse: 1. august 2015 Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer...
Læs mereStudieordning Fællesdel. Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
Studieordning 2016 Fællesdel Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bachelor of Product Development and Integrative Technology Revideret oktober 2016 Indhold 1. Studieordningens
Læs mereStudieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del
Dokumentdato: 15. maj 2014 Dokumentansvarlig: JCK Senest revideret: 4. juni 2014 Senest revideret af: JCK Sagsnr.: Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereStudieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Indholdsfortegnelse Formålet med studieordningen 1. Uddannelsens formål 2. Profil for professionsbachelor
Læs mereStudieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Indholdsfortegnelse Formålet med studieordningen 1. Uddannelsens formål 2. Profil for professionsbachelor
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs mereSTUDIEORDNING. PBA i produktudvikling og teknisk integration
STUDIEORDNING for PBA i produktudvikling og teknisk integration Revideret 31.07.2018 Indhold 1.0 Studieordningens rammer... 4 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2 Overgangsordninger... 4 1.3 Uddannelsens mål
Læs mereSTUDIEORDNING for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 01.08.2018 Godkendt den 28/08-2018 Underskrift Uddannelseschef Underskrift Rektor 1/25 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning 2014 Fælles del
Studieordning 2014 Fælles del IT-teknolog IT Network and Electronics Technology Revideret august 2014 Side 0 af 22 Fælles del Fælles del... 1 1. Uddannelsens struktur... 3 2. Uddannelsens kerneområder...
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs merePTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS
PROF. BACHELOR PTI PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS TEKNOLOGI OG BUSINESS UDDANNELSER VIA UNIVERSITY COLLEGE CAMPUS HORSENS Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens +45 8755 4000 horsens@viauc.dk
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mereSTUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel. Ikrafttrædelse Revideret
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Nationaldel Ikrafttrædelse 15.08.18 Revideret 13.07.18 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder seks
Læs mereStudieordning Institutionsdel
Studieordning 2016 - Institutionsdel Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bachelor of Product Development and Integrative Technology Revideret april 2017 Indhold Institutionsdel
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereStudieordning Institutionsdel
Studieordning 2017 - Institutionsdel Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bachelor of Product Development and Integrative Technology Revideret august 2017 Indhold Institutionsdel
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereLovgrundlag. Læringsmål
Modul og hold Lovgrundlag Tema Læringsmål Modul 7 - Hold SOO-17 Hold, 2 og 3, SOV-F17 og SOV- F17- Net Uddannelses- og Forskningsministeriet, Bekendtgørelse nr. 766 af 24.6.2011 om uddannelse til professionsbachelor
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019
STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i animation
BEK nr 470 af 09/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereSTUDIEORDNING. Multimediedesigner
STUDIEORDNING for Multimediedesigner National del Revideret 01.08.2018 Godkendt den 15.08.2018 Underskrift Uddannelseschef Underskrift Rektor 1/18 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs
Læs mereStudieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.
Læs mereFinansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013
Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)
BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Skabelon til STUDIEORDNINGER. XX Uddannelse
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 10.6.2017 Skabelon til STUDIEORDNINGER XX Uddannelse 1 Indledning... 6 2 Uddannelsens opbygning... 6 3 Opbygning og indhold... 6 4 Studieordningens fællesdel... 6 5 Uddannelsens
Læs mereEksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
Eksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Gældende for studiestart efterår 2018 Udarbejdet den 15.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereUdformning af studieordninger
1. UDGAVE 6.6.2017 Udformning af studieordninger Juridisk retningslinje til uddannelserne Udformning af studieordninger Indhold 1. Introduktion... 4 2. Regelgrundlag... 4 2.1 Lovgrundlag... 4 2.2 Interne
Læs mereStudieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del
Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereSTUDIEORDNING. erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) for. August (National del)
STUDIEORDNING for erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) (National del) August 2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 11 nationale fagelementer...
Læs mereGRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb
GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL Det akademisk rettede talentforløb December 2017 Det akademisk rettede talentforløb Indhold 1. Det akademisk rettede talentforløb... 3 1.1 5 ekstra ECTS-point... 3 1.2 Introduktion,
Læs mereSTUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling
STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereStudieordning
Studieordning 2017-2018 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship Side 0 af 23 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer...
Læs mereIndhold 1. Lokale fagelementer Finansiel markedsføring Digital kommunikation og salg Salg
Indhold 1. Lokale fagelementer... 3 1.2 Finansiel markedsføring... 3 1.3 Digital kommunikation og salg... 4 1.4 Salg... 6 2. Valgfag og Brancheretning... 7 Skematisk fremstilling af fagelementer:... 8
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs mereStudieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del
Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereStudieordning Institutionsdel
Studieordning 2017 - Institutionsdel Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bachelor of Product Development and Integrative Technology Revideret marts 2018 Indhold Institutionsdel
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereTillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.
Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi
BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereDigital konceptudvikling PBA
Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs merePRODUKTUDVIKLING FORÅR 2017
FAG/MODUL-INFORMATION PRODUKTUDVIKLING FORÅR 2017 UDDANNELSE: EA Produktionsteknolog NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 5 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER: 1.Semester SPROG:
Læs mereSTUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...
Læs mereInformation til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen
Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereUCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016
UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber
Læs mereStudieordning 2014 Fælles del
Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring
Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2018 Udarbejdet 17.8.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereStudieordning del 3 - valgfag
Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2018 Revideret 31. juli 2018 Indhold
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereUCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016
UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende
Læs mereStudieordning del 3 - valgfag
Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereRetningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereSTUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)
STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereFinansbachelor i praktik. Tips og vink
Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning
Læs mereInformation til virksomheden om praktik på Professionsbachelor - uddannelsen i Innovation & Entrepreneurship
Information til virksomheden om praktik på Professionsbachelor - uddannelsen i Innovation & Entrepreneurship 1 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017
Læs mereStudieordning del 1-2015
Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)
Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 4 1.2. Overgangsordninger 5 2. Optagelse
Læs mereSTUDIEORDNING. Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling Godkendt den 15/8 2018 Underskrift Uddannelseschef Revideret 01.08.2018 Underskrift Rektor Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte...
Læs mereEksamenskatalog for Automationsteknolog AK
Eksamenskatalog for Automationsteknolog AK Gældende for studiestart efterår 2018 OEAAM18eda udarbejdet 21.08.2018 1/10 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf.
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og
Læs mereLokale fagelementer Oversigt Økonomistyringssystemer og -processer Kommunikation, rådgivning og salg
Lokale fagelementer... 3 1. Oversigt... 4 1.1 Økonomistyringssystemer og -processer... 6 1.2. Kommunikation, rådgivning og salg... 7... 9 1.4. Skatte- og momsret... 9 1.4. Virksomhedens strategiske styring...
Læs mereEksamenskatalog for procesteknologuddannelsen. Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret Gældende for
Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi Odense Optaget efteråret 2018 Gældende for Efterårs-/forårssemestret 2018/2019 og Efterårs-/forårssemestret 2019/2020 21-08-2018
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mere