Issue Paper. Arbejdsgruppe 5. Smart Grid Netværket Erhvervspotentialer i Smart Grid

Transkript

1 Issue Paper Arbejdsgruppe 5 Smart Grid Netværket Erhvervspotentialer i Smart Grid

2 1.1 Indholdsfortegnelse I. FORORD... 3 II. DELTAGERE OG BIDRAG... 4 III. HOVEDKONKLUSION INDLEDNING NYE MARKEDER I DANMARK OG INTERNATIONALT INVESTERINGER I SMART GRID LØSNINGER ER SAMFUNDSØKONOMISK RENTABELT ENORME INTERNATIONALE INVESTERINGER I SMART GRID SMART GRID OG MULIGE ERHVERVSPOTENTIALER INVESTERING I FORSKNINGS OG UDVIKLINGSAKTIVITETER DET INDENLANDSKE SMART GRID MARKED EKSPORT AF VARER OG TJENESTEYDELSER ANBEFALINGER MED SÆRLIGE ERHVERVSPOTENTIALER ERHVERVSPOTENTIALE FREMTIDSSIKRING AF ELNETTET ERHVERVSPOTENTIALE VIRKEMIDLER TIL FREMME AF SMART GRID ERHVERVSPOTENTIALE FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION OG INTELLIGENS I ELNETTET ERHVERVSPOTENTIALE SERVICEYDELSER TIL FORBRUGERNE

3 I. Forord Klima og Energiministeriet har i forbindelse med arbejdet i Smart Grid netværket defineret rammer og arbejdsopgaver for oprindeligt fire arbejdsgrupper, som senere blev suppleret med en femte, der blev nedsat i forbindelse med netværksmødet den 28. juni Arbejdsgrupperne, benævnt G1 til G5, har arbejdet med følgende hovedtemaer: G1: Fremtidssikring af elnettet håndtering af op til 50 pct. fluktuerende energi i 2020 G2: Virkemidler til fremme af Smart Grid G3: Forskning, udvikling og demonstration og intelligens i elnettet G4: Serviceydelser til forbrugerne G5: Erhvervspotentialer i Smart Grid G5 arbejdsgruppens opgave indeholder en umiddelbar vurdering af erhvervspotentialer på sektorniveau på baggrund af de anbefalinger, der er indeholdt i rapporterne fra arbejdsgruppe G1 G4. Det har ligget uden for arbejdsgruppens kommissorium at gennemføre egentlige konsekvensanalyser vedrørende erhvervspotentiale for de forskellige anbefalinger til fremme af Smart Grid. 3

4 II. Deltagere og bidrag Arbejdsgruppen har besvaret opgaven ved hjælp af bidrag fra tilgængelige grupperapporter samt ekspertviden fra ekstern rapport udarbejdet af ekstern konsulent Jørgen Boldt. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Birger Hauge, Villawatt Esben Mortensen, DI Energibranchen (Formand) Lise Lotte Lyck, DONG Energy A/S Maria Hillingsøe Stubberup, Invest in Denmark, Udenrigsministeriet Morten Baadsgaard Trolle, Dansk Energi Nikolaj Lomholt Svensson, Klima og Energiministeriet (Observatør) Per Rømer Kofod, ABB A/S Rasmus Hauch, IBM A/S Søren Cajus, DI ITEK, Sune Strøm, Vindmølleindustrien 4

5 III. Hovedkonklusion Inden for særligt tre områder har Danmark på nuværende tidspunkt styrkepositioner, som potentielt kan styrke det danske erhvervspotentiale: - Systemløsninger. Det intelligente energisystem handler mere om samspillet mellem forskellige systemkomponenter end selve komponenterne i sig selv. Her tilhører vi verdenseliten, bl.a. takket være den omfattende udbygning med kraftvarme og vindkraft. - Markedsløsninger. Det nordiske elhandelssystem Nord Pool er det mest velfungerende markedsbaserede elsystem i verden, og Danmark har hermed et godt grundlag for at skabe markedsbaserede løsninger til fremtidens elsystemer. - Storskala demonstrationsmiljøer skaber muligheder for, at virksomhederne kan afprøve og færdigudvikle deres produkter, løsninger og services. I Danmark har Energinet.dk og elselskaber åbnet op for, at virksomheder kan anvende det danske net til test af løsninger på rigtige kunder. Flere udenlandske aktører anser således Danmark som et attraktivt marked for at afprøve nye teknologier, dels fordi det danske marked er homogent og overskueligt, og dels fordi vi i relation til el systemet har et robust og velstyret net. Endelig er den høje andel af fluktuerende energiproduktion med til at tydeliggøre behovet for et fleksibelt og intelligent elsystem. Det er efter arbejdsgruppens vurdering denne kombination af styrkepositioner, der gør Danmark til et unikt marked for internationale virksomheder at placere sine udviklingsprojekter i. Og ligeledes giver disse styrkepositioner en unik platform for danske rådgivningsvirksomheder ved udrulning af internationale Smart Grid projekter. Videre kan udnyttelse af disse styrkepositioner på sigt antages at medføre en videreudvikling af unikke danske kompetencer og dermed danne grundlag for erhvervs og eksportpotentiale. 5

6 2 Indledning Smart Grid handler om integration af vedvarende energi i et el system med stigende andel distribueret produktion, nye energiforbrugende enheder og færre centrale kraftværker samt sikring af en forbedret flowstyring af hele el nettet, fra el produktionen over distribution til forbruget. Smart Grid opfattes her som intelligent styret produktion, elforbrug og intelligente net 1. Produktionen vil, udover vindkraft, i stort omfang komme fra mange små vedvarende energikilder som solceller, biogasanlæg, brændselsceller mv. Intelligent styret elforbrug handler om at tilpasse og forskyde eksisterende og nyt elforbrug i forhold til en stadig mere fluktuerende el produktion. Det kan omfatte en række teknologier som f.eks. el biler, el patroner og varmepumper, der kan virke som buffere i et intelligent energisystem. Arbejdsgruppen har udelukkende draget foreløbige slutninger angående erhvervspotentiale, der måtte opstå som følge af de øvrige netværksgruppers anbefalinger. Der er således tale om en indledende analyse af potentielle vækstmuligheder, der ikke kan danne grundlag for egentlige konklusioner omkring specifikke potentialer, hverken i forhold til konkrete produkter og services eller den økonomiske værdi af potentialet. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en videre analyse af disse spørgsmål både ville være analyseteknisk mulig og fordelagtig i forhold til det fremtidige arbejde med Smart Grid i Danmark. 3 Nye markeder i Danmark og internationalt Smart Grid vil grundlæggende ændre vilkårene for, hvordan Danmarks energisystem fungerer. Derfor vil udvikling og udrulning af Smart Grid skabe nye job i Danmark inden for overvågning og balancering af elnettet, transmission og distribution af el, salg og rådgivning inden for energiservices, udvikling af komponenter og itservices mv. Danmark har desuden en række styrkepositioner, som gør det attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark, hvilket vil styrke danske videnmiljøer og skabe videntunge arbejdspladser. Dette styrkede udviklingsmiljø kan skabe betydelige synergier i forhold til danske virksomheder og forskningsmiljøer. 3.1 Investeringer i Smart Grid løsninger er samfundsøkonomisk rentabelt Energinet.dk og Dansk Energi opgjorde i 2010, at det samlede danske investeringsomfang for at udbygge elsystemet baseret på Smart Grid teknologi frem til 2025 ligger på 9,8 mia. kr. Det skal sammenholdes med, at en traditionel udbygning vil koste 7,7 mia. kr. 1 IEA definerer Smart Grid som: A Smart Grid is an electricity network that uses digital and other advanced technologies to monitor and manage the transport of electricity from all generation sources to meet the varying electricity demands of end-users. Smart Grids coordinate the needs and capabilities of all generators, grid operators, end-users and electricity market stakeholders to operate all parts of the system as efficiently as possible, minimising costs and environmental impacts while maximising system reliability, resilience and stability. Smart Grids include electricity networks (transmission and distribution systems) and interfaces with generation, storage and endusers (ref. Smart.04). 6

7 Kilde: Smart Grid i Danmark, 2010 Denne merinvestering til Smart Grid udbygning er ifølge rapporten givet godt ud, da der er samfundsøkonomiske gevinster på op imod 8,2 mia. kr. ved en Smart Grid udbygning af elsystemet frem for traditionel netudbygning. Disse gevinster skyldes, at Smart Grid løsninger vil give besparelser på elproduktion, reserver og regulérkraft samt energispareindsats. Selv om disse beregninger er behæftet med betydelig usikkerhed, viser det, at udbygning af Smart Grid løsninger isoleret set kan være en god forretning for Danmark. Yderligere vil en sådan merinvestering til smart netudbygning give mere fleksibilitet i forhold til en traditionel netforstærkning idet fremtidige ændringer i elsystemet vil kunne håndteres mere intelligent. 3.2 Enorme internationale investeringer i Smart Grid På europæisk plan er der allerede et betydeligt marked med forskellige Smart Grid projekter. Europa Kommissionen har i rapporten Smart Grid projects in Europe vurderet at dette marked isoleret set udgør knap 40 mia. kr. Og her er Danmark fortsat førende ved at indgå i 80 registrerede Smart Grid projekter indenfor især forskning og udvikling samt demonstration. Tyskland, som ligger nummer to på listen er involveret i godt 40 projekter. Frem til 2020 estimerer rapporten, at det europæiske marked for kommunikations og it baserede løsninger til styrkelse af et Smart Grid baseret el system vil udgøre godt 400 mia. kr. Rapporten vurderer endvidere, at der inden for EU vil være 240 mio. smart meters i 2020 sammenholdt med 45 mio. smart meters i Tilsvarende planer for massiv satsning på Smart Grid ses i USA. Her vurderer rapporten, at investeringsomfanget frem til 2030 vil ligge i intervallet mia. kr. I Kina, Indien og en række af de øvrige emerging markets er der tilsvarende ambitiøse planer for udrulning af Smart Grid. 7

8 4 Smart Grid og mulige erhvervspotentialer Erhvervspotentialet ved en dansk satsning på Smart Grid løsninger til håndtering af 50 pct. fluktuerende vedvarende energi i elsystemet vil primært falde inden for tre kategorier: 1. Investering i forsknings og udviklingsaktiviteter 2. Det indenlandske Smart Grid marked 3. Eksport af varer og tjenesteydelser 4.1 Investering i forsknings og udviklingsaktiviteter Fastholdelse af den nuværende danske førerposition for Smart Grid fokuserede projekter vil erfaringsmæssigt medføre investeringer i forsknings og udviklingsaktiviteter. Det danske udviklingsmiljø har hidtil formået at tiltrække investeringer fra førende internationale virksomheder som f.eks. IBM, Siemens, ABB, GE mv. Disse investeringer vil isoleret set ikke medføre eksportrelaterede ydelser. Derimod vil øgede investeringer i forskning og udvikling i Danmark skabe vækst gennem udviklingsprojekter mellem dansk lokaliserede virksomheder og universiteter mv. Derudover skaber sådanne klynge og forsøgsmiljøer et stærkt afsæt for spin off virksomheder, som ofte vil etableres i umiddelbar nærhed af universiteterne og udviklingsprojekterne. 4.2 Det indenlandske Smart Grid marked Udrulning af Smart Grid løsninger vil kunne antages at medføre et øget indenlandsk marked efter f.eks.: - Services, der sikrer brugere/kunder en økonomisk attraktiv udnyttelse af fleksibel el produktion og forbrug - Anlægsarbejde i forhold til opgradering af det eksisterende distributionsnet - Hard og softwareløsninger til monitorering og styring af elnettet og el produktionsanlæg - Hard og softwarebaserede løsninger til lokal og fjernstyret monitorering og styring af elektronik i hjemmet/ arbejdspladsen - Rådgivningsløsninger til alle dele af værdikæden fra fleksibel el produktion via markederne til fleksibelt elforbrug. Nogle af disse nye services og opgaver vil skabe helt nye arbejdspladser, mens andre primært vil erstatte arbejdspladser, som eksisterer i det traditionelle energisystem. Nettotilgangen af arbejdspladser vil ske i takt med, at der med Smart Grid kan tilbydes services og ydelser, som skaber merværdi for kunderne. 4.3 Eksport af varer og tjenesteydelser Et stærkt hjemmemarked kan desuden skabe basis for, at danske virksomheder kan involveres i Smart Grid projekter i udlandet og derved skabe grundlaget for nye eksportmarkeder. Men det er særdeles vanskeligt at anslå omfanget af det danske eksportpotentiale ved Smart Grid. Det skyldes såvel forskellige afgrænsninger af, hvad der reelt er Smart Grid relaterede produkter, samt forskellige vurderinger af det internationale marked for Smart Grid. Der er dog ingen tvivl om, at det internationale marked er særdeles stort. Som nævnt estimeres det europæiske marked at udgøre 400 mia. kr. frem til Det ligger dog uden for denne arbejdsgruppe arbejde at vurdere danske virksomheders evne til at fastholde og erobre markedsandele på det internationale marked. 8

9 Hvis Danmark fastholder sin førerposition, vil der være muligheder for, at dansk lokaliserede virksomheder kan opnå first mover fordele, når europæiske Smart Grid projekter skal realiseres. 5 Anbefalinger med særlige erhvervspotentialer Nedenfor følger en generel vurdering af de danske erhvervspotentialer, som er identificeret blandt de 11 hovedanbefalinger og 31 delanbefalinger i de fire issue papers fra G1 G4, som behandler forskellige elementer af Smart Grid. 5.1 Erhvervspotentiale fremtidssikring af elnettet Fremtidssikring af elnettet, herunder en styrket indsats på standardiseringsområdet, vil medføre erhvervspotentiale under forudsætning af, at standardiseringsarbejdet lægger sig op af europæiske og globale standarder. Dette initiativ vil muliggøre øgede eksportmuligheder for dansk udviklet teknologi og serviceydelser. Herudover vil en europæisk first mover strategi indenfor standardiseringsarbejdet betyde øget vækst i udenlandske investeringer i Danmark. Hvis danske virksomheder i stedet udvikler ikke standardiserede løsninger, som er skræddersyet til et dansk behov, vil disse varer og serviceydelser ikke kunne afsættes i udlandet. Derfor er det vigtigt, at standardiseringen bakkes op i form af danske tekniske krav til hjemmemarkedet på områder som eksempelvis smart metering, ladestandere til elbiler osv. Herudover vil muligheden for afprøvning og test af udstyr, software/hardware og servicekoncepter i det danske net betyde yderligere tiltrækning af udenlandske investeringer. Testfaciliteter i Danmark er i højere grad end i udlandet i stand til at tilslutte sig el nettet. Det kan være medvirkende til at tiltrække udenlandske investeringer og kompetencer, som har interesse i, at være placeret i faglige miljøer. Det er med andre ord vigtigt, at såfremt erhvervspotentialet skal udnyttes, at de allokerede midler til forskning, udvikling og demonstration bliver opretholdt. Udover reelle investeringer i Smart Grid i det danske elnet, er det vigtigt, at Danmark via demonstrationsprojekter viser, hvorledes kommende tekniske problemstillinger i fremtidens elnet kan løses, eks. balancering af el nettet med store andele af fluktuerende energi som solceller og vind. Demonstrationsprojekterne anses som væsentlige for, at Danmark ønsker at tiltrække investeringer fra udenlandske virksomheder med egen forskning og udviklingsenheder. 5.2 Erhvervspotentiale virkemidler til fremme af Smart Grid I sig selv udløser ingen af anbefalingerne fra arbejdsgruppe 2 direkte erhvervspotentialer, om end de vil medføre en del nye aktiviteter i net og distributionsselskaberne. Anbefalingerne er dog vigtige forudsætninger for, at erhvervspotentialerne inden for f.eks. monitorering og styring af net og distributionssystemet, nye markedsløsninger for forbrugerne mv. kan realiseres og for at der kan skabes incitamenter til fleksibelt forbrug hos elkunderne. Denne afhængighed skyldes, at hvis ikke net og distributionsselskabernes regulering tilpasses til at understøtte udviklingen af et Smart Grid, vil de fortsat have incitamenter til at investere i traditionel netudbygning frem for et intelligent net. Endvidere bør der etableres en balanceret reguleringsmæssig ramme, som giver langsigtede incitamenter til effektivisering på den ene side, og på den anden side ikke straffer distributionsvirksomhederne for at engagere sig i FUD aktiviteter. Dette vil sikre, at net og distributionsselskaberne i øget omfang vil kunne indgå aktivt i 9

10 FUD projekter med deres kompetencer, hvilket vil være væsentligt med henblik på f.eks. demonstration af løsninger til net og distributionsområdet. 5.3 Erhvervspotentiale forskning, udvikling og demonstration og intelligens i elnettet De danske forskningsmæssige kompetencer inden for relevante Smart Grid relaterede områder udgør i sig selv et erhvervspotentiale. De danske forskningsinstitutioner samarbejder i høj grad med erhvervslivet både nationalt og internationalt, hvilket medfører investeringer i Danmark. Danske finansieringsmuligheder forudsætter typisk samarbejde med danske forskningsinstitutioner, og dette forhold understøtter ligeledes de erhvervsmæssige potentialer. De danske forskningsmæssige styrker indenfor Smart Grid områder kan overordnet kategoriseres som anvist i nedenstående figur. Ovennævnte områder udgør alle erhvervspotentialer for forskellige dele af værdikæden. Figur 5.1 Delelementer i den danske Smart Grid FUD indsats Elsystemet Systemskala-aspekter: Transmissions- og distributionsnettets sammensætning og styring Komponenter Elektriske og mekaniske komponenter, som kan indgå i et Smart Grid Energimarkeder Strukturer, procedurer, roller og ansvar. Planlægnings-, simulerings- og testværktøjer IKT Elementer i den kommunikations-infrastruktur, der indgår i et Smart Grid Forbrugere Adfærdsstudier, forretningsmodeller og samfundsmæssige påvirkninger af et Smart Grid Danmark er meget langt i udviklingen af vores elsystem både på erhvervssiden samt indenfor forskningen. Erhvervspotentialet vurderes her at være størst for rådgivende virksomheder, og disse har også mulighed for at sælge ydelser i udlandet. Komponentdelen er ligeledes en stærk kompetence i Danmark både forskningsmæssigt samt i erhvervslivet indenfor føler og sensorteknologi samt interaktive services. Her er både oplagte muligheder for realisering af eksport samt tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark. Energimarkedet er i dag primært et hjemmemarked. Men det nordiske elmarked Nord Pool er internationalt førende indenfor markedsbaserede løsninger. Produkter og ydelser, som er tilpasset dette system, har eksportpotentiale, når der etableres tilsvarende markedsbaserede elmarkeder andre steder. Danmark har allerede en meget stærk IKT klynge. Dette, sammenholdt med at energibranchen har behov for nye IKT løsninger, indebærer, at der er uudnyttede synergier ved samarbejde på tværs af sektorer. Konkret kan dette understøttes af efteruddannelsestilbud, fælles udviklingsprojekter, informationsmøder og matchmaking 10

11 arrangementer, hvor de deltagende virksomheder kan erhverve sig viden om energiområdet og IKT s rolle samt danne netværk til relevante samarbejdspartnere indenfor erhvervsliv og forskning. Inden for brugerstudier vurderes erhvervspotentialet primært at bestå i samarbejde med videninstitutioner om forskning. 5.4 Erhvervspotentiale serviceydelser til forbrugerne Arbejdsgruppen har særligt fået til opgave at undersøge, hvad der skal til for at involvere forbrugerne i Smart Grid, og hvordan der skabes gode betingelser for nye serviceydelser i relation til Smart Grid. Der anbefales følgende: Styrk forbrugernes engagement: En forudsætning for, at el kunderne herunder både virksomheder og privatforbrugere bliver involveret i Smart Grid, er, at de har opmærksomhed og viden om intelligent energiforbrug og deres egne handlemuligheder i relation hertil. Dette kan fremmes gennem en lærings og informationsindsats på flere niveauer. Indsatsen bør omfatte undervisning i skolesystemet, rådgivning, demonstration, kampagner og synliggørelse af energiforbrug. Minimer risikoen: For at fremme el kundernes og øvrige aktørers deltagelse i Smart Grid bør risikoen minimeres. Det anbefales derfor at udbygge kompetencerne hos de professionelle og at etablere en fælles ramme for sikkerhed. Det anbefales, at der oprettes en taskforce, som skal komme med konkrete anbefalinger til relevant uddannelse og efteruddannelse af fagpersoner herunder håndværkere, bankrådgivere, energirådgivere, ejendomsmæglere, byggesagkyndige mv. Gør det nemmere at lave nye serviceydelser: For at lette betingelserne for et nyt marked for serviceydelser anbefaler arbejdsgruppe 4 følgende ændringer i rammebetingelser: Adgang til data for 3. parts virksomheder Interoperabiliteten i Smart Grid løsninger Skærpede energikrav til bygninger Nemmere forhold til at være aggregator Isoleret set vurderes de tre overordnede anbefalinger i gruppe 4 at have begrænset erhvervspotentiale. Der kan dog være en række afledte erhvervspotentiale effekter. Som eksempel må det forventes, at et øget forbrugerengagement kan give anledning til øget interesse og efterspørgsel efter nye produkter. Et andet eksempel kunne være aggregatorløsninger, som kunne have eksportpotentiale på sigt. Nemmere forhold for aggregatorer kan således være med til at sikre et hjemmemarked, som kan bidrage til udvikling af løsninger med eksportpotentiale. Endelig må det forventes, at et velfungerende Smart Grid marked medfører anderledes arbejdsdeling blandt aktørerne inden for energisektoren og skabe nye services til gavn for elkunderne. Denne udvikling vil sandsynligvis bidrage til, at der netto skabes flere arbejdspladser inden for sektoren. 11