Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer"

Transkript

1 Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer PSO-projekt nr Projektrapport Applikation Transmission Motor Styring/regulering P 4 P 3 P 2 P 1

2 Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer Forfattere: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut), Hans Andersen (Teknologisk Institut), Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut) og Mads Peter Rudolph Hansen (Teknologisk Institut)

3 Forord Denne rapport er den faglige rapportering/dokumentation til forskningsprojektet bevilget under PSO 2006 administreret af Dansk Energi Net: Systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer Rapporten beskriver videreudviklingen af et katalog med virkningsgrader som funktion af belastningsgrader for de komponenter der indgår i et elmotordrevent maskinsystem. Rapporten går endvidere i dybden med teknologiområdet Anden motordrift, som står for en væsentlig andel (ca. 36 %) af industriens elforbrug. Rapporten indeholder et detaljeret eksempel på systemoptimering i praksis. Endelig indeholder rapporten resultaterne af en markedsundersøgelse vedr. små motorer (< 1,1 kw). Udviklingen af kataloget samt de detaljerede undersøgelser er sket i tæt samarbejde med leverandører af komponenter (gearmotorer og frekvensomformere), et elforsyningsselskab samt to industrivirksomheder repræsenteret ved: Danfoss Jørgen Hansen Lemvigh-Müller Henrik Lykke Lilleholt Lokal Energi Michael Olsen A-Vent Hans Langhoff Nielsen Arla Lars Hermann Arbejdet har været udført i perioden april 2006 december Ovennævnte personer har deltaget i kvartalsvise styregruppemøder. Rapporten er primært udført af Teknologisk Institut i form af: Hans Andersen, Industri & Energi Claus Martin Hvenegaard, Industri & Energi Sandie B. Nielsen, Industri & Energi Mads Peter Rudolph Hansen, Industri & Energi Arbejdet er hovedsagligt finansieret af ELFOR. Den resterende finansiering er kommet ved hjælp af egenfinansiering fra henholdsvis leverandører og industrivirksomheder. Arbejdet har været suppleret med en række foredrag. Erfa-træf 2007 for energirådgivere (november 2007) og EEMODS 2007 i Beijing (juni 2007) er to eksempler på udadvendt aktivitet fra projektgruppens side. Projektet er endvidere præsenteret i fagbladene Ingeniøren og Drift Vedligehold & Økonomi. Hans Andersen Teknologisk Institut September 2008 Systemoptimering 3

4 Indholdsfortegnelse univers 14 fed Side 1 Indledning Opbygning af rapport Gear Markedsundersøgelse Renold SEW Eurodrive Bonfiglioli Test af gear Data for gear Målinger Snekkegear Keglehjulsgear Tandhjulsgear Konklusion Frekvensomformere Markedsundersøgelse Test af Danfoss frekvensomformere Test af 4 kw motor og frekvensomformer Test af 55 kw motor og frekvensomformer Test af frekvensomformer på Aalborg Universitet Test af 22 kw motor og frekvensomformer Test af 90 kw motor og frekvensomformer Opdateret katalog Belastning Ventilatorer Pumper Trykluftkompressorer Kølekompressorer Hydraulikpumper Anden motordrift Transmission Remtransmissioner Geartransmissioner Elmotor Asynkronmotor PM-motor Styring og regulering Softstarter Frekvensomformer Anden motordrift Kortlægning af elforbrug til anden motordrift på Brabrand Mejeri Reduktion af elforbrug til anden motordrift på Brabrand Mejeri Homogenisatorer Centrifuger Fyldemaskiner Omrørere Systemoptimering i praksis - A-Vent Anlægsopbygning Systemoptimering 4

5 6.2 Styring af ventilationsanlægget Målinger på ventilationsanlægget Optimering af udsugningssystemet Ventilatorer Motor og transmission Anbefaling Små motorer Markedsundersøgelse Systemoptimering 5

6 1 Indledning Denne projektrapport er tænkt som et lettilgængeligt opslagsværk for alle, der arbejder med at energieffektivisere elmotordrevne maskinsystemer, hvad enten det er maskinbyggeren, leverandøren af komponenterne til maskinsystemet, elselskabernes rådgivere, rådgivende ingeniører eller den energiansvarlige/indkøberen i virksomheden, hvor maskinsystemet installeres. Et energieffektivt system, hvor enkeltkomponenterne hver især er energieffektive, og hvor de er tilpasset hinanden i forhold til behovet betyder besparelser på virksomhedens elregning og er med til at nedbringe CO 2 udslippet til gavn for miljøet. Meget ofte vil det optimale system reducere omkostningerne til drift og vedligehold. Projektgruppen håber, at bogen vil være et nyttigt værktøj i dagligdagen, så det bliver lettere at bringe energieffektive maskinsystemer ind i danske virksomheder. 1.1 Opbygning af rapport Bogen er opbygget i 5 sektioner: Kapitel 2-3, test af gear samt motorer og frekvensomformere Kapitel 4, opdateret katalog Kapitel 5, anden motordrift Kapitel 6, systemoptimering i praksis Kapitel 7, små motorer Kapitel 2 viser resultaterne af tests på tre forskellige gear typer. De tre geartyper er snekke-, keglehjuls- og tandhjulsgear. Der er benyttet gear med tre forskellige udvekslingsforhold. Disse udvekslingsforhold er nogenlunde ens for de tre geartyper. Resultaterne er præsenteret i kurver, der viser virkningsgrader som funktion af belastningsgrader. Kapitel 3 viser resultaterne af tests på tre forskellige motorer og frekvensomformer. Der er benyttet motorer og frekvensomformere i størrelserne 4 kw, 18,5 kw og 55 kw. Resultaterne er præsenteret i kurver, der viser virkningsgrader som funktion af belastningsgrader. Systemoptimering 6

7 Kapitel 4 viser et opdateret katalog for de komponenter der typisk indgår i et elmotordrevent maskinsystem. Kataloget er en opdatering af det katalog der kan ses i Den store Blå om Systemoptimering /2/. Kapitel 5 viser eksempler på systemoptimering af anden motordrift. Eksemplerne baserer sig på målinger af analyser af elmotordrevne maskinsystemer på Brabrand Mejeri. Kapitel 6 viser et eksempel på systemoptimering af et behovsstyret mekanisk ventilationsanlæg på virksomheden A-Vent. Anlæggets formål er udsugning fra svejsesteder og almen udsugning samt indblæsning af friskluft i produktionshaller. Kapitel 7 viser resultatet af en undersøgelse (telefonisk udført interview-runde) af hvorledes motorleverandører oplever indkøb af elmotorer, når markedet er småmotorer med installeret effekt under 1,1 kw.. Systemoptimering 7

8 2 Gear 2.1 Markedsundersøgelse Renold I figur 1 ses virkningsgrader for et snekkegear. Virkningsgraderne er vist ved fem forskellige omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved konstant moment. På figuren ses en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og udvekslingsforholdet. Jo højere udvekslingsforhold jo lavere virkningsgrad. Der ses endvidere en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og omdrejningstallet. Jo lavere omdrejningstal jo lavere virkningsgrad. Denne sammenhæng er mest udtalt ved store udvekslingsforhold. 100 Snekkegear 90 Virkningsgrad [%] Udvekslingsforhold, i Figur 2.1. Virkningsgrad for snekkegear ved fem omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet I figur 2.2 ses virkningsgrader for et tandhjulsgear. Virkningsgraderne er vist ved fem forskellige omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved konstant moment. På figuren ses at virkningsgraden stort set er uafhængig af udvekslingsforholdet. Systemoptimering 8

9 Der ses endvidere en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og omdrejningstallet. Jo lavere omdrejningstal jo lavere virkningsgrad. Denne sammenhæng er mest udtalt ved store udvekslingsforhold. 105 Tandhjulsgear Virkningsgrad [%] Udveksling, i Figur 2.2. Virkningsgrad for tandhjulsgear ved fem omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet I figur 2.3 ses virkningsgrader for et keglehjulsgear. Virkningsgraderne er vist ved syv forskellige omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved konstant moment. På figuren ses ikke den store sammenhæng mellem virkningsgraden og udvekslingsforholdet. Ved store udvekslingsforhold og lave omdrejningstal synes der dog at ske et fald i virkningsgraden. Systemoptimering 9

10 105 Keglehjul Virkningsgrad [%] Udveksling, i Figur 2.3. Virkningsgrad for keglehjulsgear ved ét omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet SEW Eurodrive I figur 2.4 ses virkningsgrader for et snekkegear. Virkningsgraderne er vist ved ét omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved næsten konstant moment. På figuren ses en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og udvekslingsforholdet. Jo højere udvekslingsforhold jo lavere virkningsgrad. 100 Snekke 90 Virkningsgrad [%] M = Nm M = 1 Nm Udveksling, i Systemoptimering 10

11 Figur 2.4. Virkningsgrad for snekkegear ved ét omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet I figur 2.5 ses virkningsgrader for et tandhjulsgear. Virkningsgraderne er vist ved ét omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved næsten konstant moment. På figuren ses en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og udvekslingsforholdet. Jo højere udvekslingsforhold jo lavere virkningsgrad. Denne sammenhæng er dog mest udtalt ved relativt store udvekslingsforhold. Ved udvekslingsforhold mellem 0 og 30 ligger virkningsgraden mellem 93 og 97 %. 110 Tandhjul 100 M = 200 Nm 90 Virkningsgrad [%] M = Nm Udveksling, i Figur 2.5. Virkningsgrad for tandhjulsgear ved ét omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet I figur 2.6 ses virkningsgrader for et keglehjulsgear. Virkningsgraderne er vist ved ét omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved næsten konstant moment. På figuren ses en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og udvekslingsforholdet. Jo højere udvekslingsforhold jo lavere virkningsgrad. Denne sammenhæng er dog mest udtalt ved relativt store udvekslingsforhold. Ved udvekslingsforhold mellem 0 og 30 ligger virkningsgraden mellem 90 og 97 %. Systemoptimering 11

12 100 Keglehjul M = 200 Nm 90 M = Nm Virkningsgrad [%] Udveksling, i Figur 2.6. Virkningsgrad for keglehjulsgear ved ét omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet Bonfiglioli I figur 2.7 ses virkningsgrader for et snekkegear. Virkningsgraderne er vist ved fire forskellige omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved konstant moment. På figuren ses en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og udvekslingsforholdet. Jo højere udvekslingsforhold jo lavere virkningsgrad. Der ses endvidere en tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og omdrejningstallet. Jo lavere omdrejningstal jo lavere virkningsgrad. Denne sammenhæng er mest udtalt ved store udvekslingsforhold. Systemoptimering 12

13 Snekke Virkningsgrad [%] Udvekslingsforhold, i Figur 2.7. Virkningsgrad for snekkegear ved fire omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet I figur 2.8 ses virkningsgrader for et tandhjulsgear. Virkningsgraderne er vist ved fire forskellige omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved konstant moment. På figuren ses at virkningsgraden stort set er uafhængig af udvekslingsforholdet. Der ses ikke nogen tydelig sammenhæng mellem virkningsgraden og omdrejningstallet. Kun ved relativt store udvekslingsforhold ses en sammenhæng. 110 Tandhjul Virkningsgrad [%] Udveksling, i Systemoptimering 13

14 Figur 2.8. Virkningsgrad for tandhjulsgear ved fire omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet I figur 2.9 ses virkningsgrader for et keglehjulsgear. Virkningsgraderne er vist ved fire omdrejningstal (input), ved forskellige udvekslingsforhold og ved næsten konstant moment. På figuren ses ikke den store sammenhæng mellem virkningsgraden og udvekslingsforholdet. Virkningsgraden ligger, som det ses, mellem 90 og 97 %. 100 Keglehjul Virkningsgrad [%] Udveksling, i Figur 2.9. Virkningsgrad for keglehjulsgear ved fire omdrejningstal (input) som funktion af udvekslingsforholdet Systemoptimering 14

15 2.2 Test af gear På TI s momentbænk er der foretaget målinger på følgende gear(motor) typer: Tandhjulsgear Snekkegear Keglehjulsgear Disse geartyper er, iflg. Danfoss, de mest anvendte/udbredte i Danmark. Figur Måleopstilling på momentbænk. Systemoptimering 15

16 2.3 Data for gear I tabel 2.1 til 2.3 ses data for de ni gearmotorer der er foretaget målinger på. Mærkeeffekten for alle ni gearmotorer er W. Denne effekt svarer til motorens nominelle afgivne effekt. Som det ses, er der for hver gearmotortype anvendt gear med tre forskellige udvekslingsforhold. Disse udvekslingsforhold er nogenlunde ens for de tre gearmotortyper. Udvekslingsforholdene er valgt i samarbejde med Danfoss. Udvekslingsforholdene vurderes, at være nogenlunde de mest anvendte for gearmotorer med en mærkeeffekt på W. Snekkegear BS 10 BS 20 BS 30 Udvekslingsforhold i 16,92 30,63 58,64 Nominelt omdrejningstal n Nominelt moment T Tabel 2.1. Data for snekkegear Keglehjulsgear BK 10 BK 20 BK 30 Udvekslingsforhold i 16,92 28,66 59,27 Nominelt omdrejningstal n Nominelt moment T Tabel 2.2. Data for keglehjulsgear Tandhjulsgear BG 20 BG 30 BG 50 Udvekslingsforhold i 14,67 29,83 59,42 Nominelt omdrejningstal n Nominelt moment T Tabel 2.3. Data for tandhjulsgear 2.4 Målinger Der er foretaget målinger ved følgende reguleringsformer: Konstant moment og variabelt omdrejningstal (f.eks. transportbånd på bryggerier). Variabelt moment og konstant hastighed (f.eks. transportbånd i lufthavn til transport af bagage). Systemoptimering 16

17 Målingerne er foretaget ved 25, 50, 75, 100 og 125 % belastningsgrad, hvor 100 % belastningsgrad er gearets afgivne nominelle effekt P N (= M N ω N ) ved nominelt moment M N og nominelt omdrejningstal n N (ω N = (2 π n N )/). På baggrund af ovennævnte målinger, er der i figur 2.11, 2.14 og 2.17 udarbejdet diagrammer der viser de tre forskellige gearmotortypers virkningsgrader som funktion af belastningsgraderne. Disse diagrammer er udarbejdet ved de to forskellige reguleringsformer. For at kunne beregne gearvirkningsgraderne (alene), er der i momentbænken foretaget målinger af motorens virkningsgrad ved de ovennævnte to reguleringsformer. På baggrund af målingerne, er der i figur 2.12, 2.15 og 2.18 udarbejdet diagrammer der viser de tre forskellige gears virkningsgrader som funktion af belastningsgraderne. 2.5 Snekkegear I figur 2.11 ses tests af de tre snekkegear inkl. motorer. De fuldt optrukne kurver viser, for de tre udvekslingsforhold, virkningsgrader ved konstant hastighed og variabelt moment som funktion af belastningsgraden. De stiplede kurver viser virkningsgrader ved konstant moment og variabel hastighed som funktion af belastningsgraden. Snekkegear og motor - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) Totalvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 16,92 30,63 58,64 16,92 30,63 58,64 Figur Test af snekkegear og motor. Ved konstant hastighed og variabelt moment ses, at gearmotorerne har deres maksimale virkningsgrader ved 75 % belastningsgrad. Ved 100 % og 125 % belastningsgrad er virkningsgraderne en smule lavere end den maksimale. Ved 50 % belastningsgrad er virkningsgraden også en smule lavere end den maksimale, mens den ved 25 % belastningsgrad er markant lavere. Systemoptimering 17

18 Som det ses i figur 2.11 har udvekslingsforholdet betydning for gearmotorens virkningsgrad. Ved det laveste udvekslingsforhold (i = 16,92) er virkningsgraden højest. Dette gælder for alle belastningsgrader. Ved konstant moment og variabel hastighed ses, at gearmotorerne har deres maksimale virkningsgrader ved 100 % belastningsgrad. Ved 125 % belastningsgrad er virkningsgraden en smule lavere end den maksimale. Ved 75 % belastningsgrad er virkningsgraden også en smule lavere end den maksimale, mens den ved 50 % og 25 % belastningsgrad er markant lavere. Igen ses, i figur 2.11, at udvekslingsforholdet har betydning for gearmotorens virkningsgrad. Virkningsgraden er igen højest ved det laveste udvekslingsforhold. Som det ses i figur 2.11 kan gearmotoren, ved belastningsgrader på 75 % og derunder, opretholde de højeste virkningsgrader ved reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. I figur 2.12 ses, at dette ikke skyldes gearene. I figuren ses, at gearenes virkningsgrader stort set er konstante ved belastningsgrader mellem 50 % og 125 %. Ved 25 % belastningsgrad er virkningsgraderne en smule lavere. I figur 2.12 ses endvidere, at udvekslingsforholdet har betydning for gearets virkningsgrad. Virkningsgraden er, som det ses, højest ved det laveste udvekslingsforhold. 100 Snekkegear - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) 90 Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 16,92 30,63 58,64 16,92 30,63 58,64 Figur Beregninger af virkningsgrader for snekkegear. Systemoptimering 18

19 0 Effekttab motor - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) Effekttab [W] Belastningsgrad [%] 16,92 30,63 58,64 16,92 30,63 58,64 Figur Beregninger af effekttab for motor. I figur 2.13 ses grunden til, at gearmotoren, ved belastningsgrader på 75 % og derunder, kan opretholde de højeste virkningsgrader ved reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. I figuren ses motorens effekttab som funktion af belastningsgraden ved de to reguleringsformer. Ved belastningsgrader mindre end 100 %, er effekttabet størst ved reguleringsformen konstant moment og variabel hastighed. 2.6 Keglehjulsgear I figur 2.14 ses tests af de tre keglehjulsgear inkl. motorer. De fuldt optrukne kurver viser, for de tre udvekslingsforhold, virkningsgrader ved konstant hastighed og variabelt moment som funktion af belastningsgraden. De stiplede kurver viser virkningsgrader ved konstant moment og variabel hastighed som funktion af belastningsgraden. Systemoptimering 19

20 Keglehjulsgear og motor - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) Totalvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 16,92 28,66 59,27 16,92 28,66 59,27 Figur Test af keglehjulsgear og motor. Ved konstant hastighed og variabelt moment ses, at gearmotorerne har deres maksimale virkningsgrader ved 75 % belastningsgrad. Ved 100 % og 125 % belastningsgrad er virkningsgraderne en smule lavere end den maksimale. Ved 50 % belastningsgrad er virkningsgraden også en smule lavere end den maksimale, mens den ved 25 % belastningsgrad er markant lavere. For denne type gear har udvekslingsforholdet også betydning for gearmotorens virkningsgrad. Ved det laveste udvekslingsforhold (i = 16,92) er virkningsgraden højest. Dette gælder for alle belastningsgrader. Ved konstant moment og variabel hastighed ses, at gearmotorerne har deres maksimale virkningsgrader ved 100 % belastningsgrad. Ved 125 % belastningsgrad er virkningsgraden en smule lavere end den maksimale. Ved 75 % belastningsgrad er virkningsgraden også en smule lavere end den maksimale, mens den ved 50 % og 25 % belastningsgrad er markant lavere. Ved denne reguleringsform er virkningsgraden højest ved det høje udvekslingsforhold (i = 59,27). Dette forekommer bemærkelsesværdigt og det er ikke umiddelbart muligt at give en forklaringen på det. Som det ses i figur 2.14 kan gearmotoren, ved belastningsgrader på 75 % og derunder, opretholde de højeste virkningsgrader ved reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. I figur 2.15 ses, at dette ikke skyldes gearene. I figuren ses, at gearenes virkningsgrader stort set er konstante ved belastningsgrader mellem 25 % og 125 %. I figur 2.15 ses endvidere, at udvekslingsforholdet har betydning for gearets virkningsgrad. Virkningsgraden er, som det ses, højest ved det laveste udvekslingsforhold. Ved belastningsgrader mellem 25 % og 50 % er virkningsgraden for reguleringsmetoden konstant moment og variabel hastighed dog højest ved det høje udvekslingsforhold. Systemoptimering 20

21 100 Keglehjulsgear - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) 90 Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 16,92 28,66 59,27 16,92 28,66 59,27 Figur Beregninger af virkningsgrader for keglehjulsgear. I figur 2.16 ses grunden til, at gearmotoren, ved belastningsgrader på 75 % og derunder, kan opretholde de højeste virkningsgrader ved reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. I figuren ses motorens effekttab som funktion af belastningsgraden ved de to reguleringsformer. Ved belastningsgrader mindre end 100 %, er effekttabet størst ved reguleringsformen konstant moment og variabel hastighed. 0 Effekttab motor - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) Effekttab [W] Belastningsgrad [%] 16,92 28,66 59,27 16,92 28,66 59,27 Figur Beregninger af effekttab for motor. Systemoptimering 21

22 2.7 Tandhjulsgear I figur 2.17 ses tests af de tre tandhjulsgear inkl. motorer. De fuldt optrukne kurver viser, for de tre udvekslingsforhold, virkningsgrader ved konstant hastighed og variabelt moment som funktion af belastningsgraden. De stiplede kurver viser virkningsgrader ved konstant moment og variabel hastighed som funktion af belastningsgraden. Tandhjulsgear og motor - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) Totalvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 14,67 29,83 59,42 14,67 29,83 59,42 Figur Test af tandhjulsgear og motor. Ved konstant hastighed og variabelt moment ses, at gearmotorerne har deres maksimale virkningsgrader ved 75 % belastningsgrad. Ved 100 % og 125 % belastningsgrad er virkningsgraderne en smule lavere end den maksimale. Ved 50 % belastningsgrad er virkningsgraden også en smule lavere end den maksimale, mens den ved 25 % belastningsgrad er markant lavere. For denne type gear har udvekslingsforholdet også betydning for gearmotorens virkningsgrad. Ved det laveste og det mellemste udvekslingsforhold er virkningsgraden højest. Ved 25 % belastningsgrad er virkningsgraden for det mellemste udvekslingsforhold dog en smule højere. Ved konstant moment og variabel hastighed ses, at gearmotorerne har deres maksimale virkningsgrader ved 100 % belastningsgrad. Ved 125 % belastningsgrad er virkningsgraden en smule lavere end den maksimale. Ved 75 % belastningsgrad er virkningsgraden også en smule lavere end den maksimale, mens den ved 50 % og 25 % belastningsgrad er markant lavere. Ved denne reguleringsform er virkningsgraden højest ved det laveste og det mellemste udvekslingsforhold. Ved 25 % belastningsgrad er virkningsgraden for det mellemste udvekslingsforhold igen en smule højere. Systemoptimering 22

23 Som det ses i figur 2.17 kan gearmotoren, ved belastningsgrader på 75 % og derunder, opretholde de højeste virkningsgrader ved reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. I figur 2.18 ses, at dette ikke skyldes gearene. I figuren ses, at gearenes virkningsgrader stort set er konstante ved belastningsgrader mellem 25 % og 125 %. I figur 2.18 ses endvidere, at udvekslingsforholdet har betydning for gearets virkningsgrad. Virkningsgraden er, som det ses, højest ved det laveste og mellemste udvekslingsforhold. Ved belastningsgrader mellem 25 % og 50 % er virkningsgraden dog højest ved det mellemste udvekslingsforhold. 100 Tandhjulsgear - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) 90 Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 14,67 29,83 59,42 14,67 29,83 59,42 Figur Beregninger af virkningsgrader for tandhjulsgear. Systemoptimering 23

24 0 Effekttab motor - konstant hastighed og konstant moment (stiplet) Effekttab [W] Belastningsgrad [%] 14,67 29,83 59,42 14,67 29,83 59,42 Figur Beregninger af effekttab for motor. I figur 2.19 ses grunden til, at gearmotoren, ved belastningsgrader på 75 % og derunder, kan opretholde de højeste virkningsgrader ved reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. I figuren ses motorens effekttab som funktion af belastningsgraden ved de to reguleringsformer. Ved belastningsgrader mindre end 100 %, er effekttabet størst ved reguleringsformen konstant moment og variabel hastighed. 2.8 Konklusion For alle tre geartyper ses det samme billede. Ved belastningsgrader mindre end 100 %, er motorens effekttab størst ved reguleringsformen konstant moment og variabel hastighed (se figur 2.13, 2.16 og 2.19). I figur 2.20 ses hvad der sker, når motoren skal opretholde det konstante moment ved lave hastigheder (= lave frekvenser), som i dette tilfælde også er lig med lave belastningsgrader. For at kunne opretholde det konstante moment ved de lave hastigheder, kræves en større magnetisering af motoren. Magnetiseringen af motoren afhænger af forholdet mellem spændingen og frekvensen (U/f-forholdet) og da der kræves en større magnetisering må U/f-forholdet nødvendigvis forøges for at opretholde det konstante moment. Dette ses i figur Overmagnetiseringen af motoren medfører større jern- og kobbertab og dermed ringere virkningsgrad for motoren. I figur 2.13, 2.16 og 2.19 ses, betydningen af overmagnetisering af motoren. I figurerne ses, at effekttabet bliver betydeligt større ved lave belastningsgrader end effekttabet for motoren ved reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. Systemoptimering 24

25 25 20 U/f - forhold [V/Hz] Belastningsgrad [%] Konstant moment - variabel hastighed Konstant hastighed - variabelt moment Figur Spændings/frekvens-forhold (U/f-forhold) som funktion af belastningsgraden for de to reguleringsformer. I figur 2.20 ses endvidere hvad der sker, når motoren skal opretholde den konstante hastighed ved lave momenter, som i dette tilfælde også er lig med lave belastningsgrader. For at kunne opretholde den konstante hastighed ved de lave momenter, kræves stort set den samme magnetisering af motoren. I figur 2.13, 2.16 og 2.19 ses derfor, at effekttabet bliver betydeligt lavere ved lave belastningsgrader end effekttabet for motoren ved reguleringsformen konstant moment og variabel hastighed. På baggrund af ovenstående kan man konkludere, at en benyttelse af reguleringsformen konstant moment og variabel hastighed resulterer i relative store effekttab. Dette er, som det ses i figur 2.13, 2.16 og 2.19, i særdeleshed tilfældet ved lave omdrejningstal, hvor frekvensen er mindre end 25 Hz og hvor belastningsgraden er mindre end 50 %. Ved belastningsgrader mindre end 50 % er effekttabet mere end 50 % højere for denne reguleringsform sammenlignet med reguleringsformen konstant hastighed og variabelt moment. I nogle tilfælde vil belastningsgraden ved at anvende konstant hastighed ikke komme under 75 %. Dette gælder f.eks. transportbånd, hvor båndets masse udgør omkring 50 % eller mere af den samlede transporterede masse (masse af bånd + masse af transporterede emner). Målingerne viser heldigvis at tandhjulsgearet er snekkegearet overlegent ca procentpoint ved nettilslutning af gearet. Drives gearene via. frekvensomformer udlignes forskellene markant, hvilket kunne indikerer at det i virkeligheden er elmotoren mere end selve gearet, der er akilleshælen for gearenhedens effektivitet. Konklusionen er at man ved gearudskiftning selvfølgelig skal købe det dyrere tandhjulsgear men man skal også ofre yderligere kroner på den bedre elmotor. Systemoptimering 25

26 3 Frekvensomformere 3.1 Markedsundersøgelse I figur 3.1 ses virkningsgrader for fire frekvensomformere som funktion af den nominelle effekt. De fire frekvensomformere er, som det ses, fra fire forskellige fabrikanter. I figuren ses, at virkningsgraderne stort set er ens for de fire frekvensomformere. I området fra 2 kw til 75 kw ligger virkningsgraden mellem 96 og 97 %. Dataene i figuren stammer fra fabrikanternes kataloger. Data for virkningsgraden som funktion af belastningsgraden er ikke tilgængelig i katalogerne. 100 Frekvensomformere Virkningsgrad [%] P N [kw] SEW Danfoss ABB Siemens Figur 3.1. Virkningsgrader for frekvensomformere som funktion af den nominelle effekt. Systemoptimering 26

27 3.2 Test af Danfoss frekvensomformere Der er foretaget en række tests på en 4 kw og en 55 kw frekvensomformer fra Danfoss. Frekvensomformerne kan indstilles til belastninger med enten konstant eller variabel momentkarakteristik. Nedenfor ses de fire indstillingsmuligheder. Konstant momentkarakteristik (kompressor) Konstant momentkarakteristik (kompressor) energioptimal Variabel momentkarakteristik (VT) Konstant momentkarakteristik (VT) energioptimal Test af 4 kw motor og frekvensomformer I figur 3.2 ses virkningsgrader for motoren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. En belastningsgrad på 100 % er motorens afgivne nominelle effekt P N (= M N ω N ) ved nominelt moment M N og nominelt omdrejningstal n N (ω N = (2 π n N )/). For denne motor er belastningsgraden således 100 % ved en afgiven effekt på 4 kw. Frekvensomformeren er indstillet til henholdsvis konstant momentkarakteristik og konstant momentkarakteristik energioptimal. 90 Motorvirkningsgrader ved konstant U/f-forhold og AEO (stiplet) 85 Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 20 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz 55 Hz Figur 3.2. Motorvirkningsgrader funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Systemoptimering 27

28 Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). I figur 3.2 ses, at virkningsgraden for motoren falder når omløbstallet reduceres (og momentet holdes konstant). Som det ses reduceres virkningsgraden betydeligt, når frekvensen reduceres til 20 Hz (535 o/min). Dette er tilfældet uanset hvilken reguleringsform der benyttes. Ved 50 Hz (nominelt omløbstal, o/min) ses det, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem 40 og 100 %, når reguleringsformen AEO benyttes. Ved belastningsgrader lavere end 40 % sker der fald i virkningsgraden. Belastningsgraden skal dog under 20 %, før virkningsgraden for alvor begynder at falde. Når reguleringsformen konstant U/f-forhold benyttes ses, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem og 100 %. Ved belastningsgrader lavere end de % sker der et betydeligt fald i virkningsgraden Ved 37,5 Hz ses det, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem 30 og 85 %, når reguleringsformen AEO benyttes. Ved belastningsgrader lavere end de 30 % sker der fald i virkningsgraden. Belastningsgraden skal dog under 20 %, før virkningsgraden for alvor begynder at falde. Når reguleringsformen konstant U/f-forhold benyttes ses, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem 50 og 85 %. Ved belastningsgrader lavere end de 50 % sker der et betydeligt fald i virkningsgraden Ved 20 og 25 Hz ses nogenlunde det samme billede. Grænserne for hvornår virkningsgraderne begynder at falde er, som det ses i figuren, nogle andre. På figurerne ses, at hvis belastningsgraden kommer under halvdelen af den maksimale (ved de forskellige frekvenser), kan der opnås en fordel ved at anvende en styrestrategi med Automatisk Energi Optimering. Dette gælder både når motoren kører med konstant omløbstal og varierende belastningsgrad samt når den kører med variabelt omløbstal og varierende belastningsgrad. Det sidstnævnte gælder f.eks. for ventilatorer og pumper, hvor belastningen (momentbehovet) falder kvadratisk med omløbstallet. For ventilatorer og pumper vil en stor reduktion af omløbstallet derfor medføre en endnu større reduktion af belastningen, hvorfor der kan opnås en betydelig forbedring af virkningsgraden for motor og frekvensomformer ved at anvende en styrestrategi med Automatisk Energi Optimering. Systemoptimering 28

29 I figur 3.3 ses virkningsgrader for frekvensomformeren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). Jo højere belastningsgraden er des højere bliver virkningsgraden. Når reguleringsformen AEO benyttes, opnås en højere virkningsgrad når belastningsgraden kommer under halvdelen af den maksimale (ved de forskellige frekvenser). 100 Frekvensomformervirkningsgrader ved konstant U/f-forhold og AEO (stiplet) Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 20 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz 55 Hz Figur 3.3. Frekvensomformervirkningsgrader funktion af belastningsgrad ved konstant U/fforhold og AEO. Systemoptimering 29

30 I figur 3.2 ses virkningsgrader for motor og frekvensomformer som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). Billedet er stort set det samme som for motoren (se figur 3.2). 85,0 Totalvirkningsgrader ved konstant U/f-forhold og AEO (stiplet),0 75,0 Virkningsgrad [%],0 65,0,0 55,0 50, Belastningsgrad [%] 20 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz 55 Hz Figur 3.4. Totalvirkningsgrader funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Systemoptimering 30

31 I figur 3.2 ses U/f-forhold som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Ved konstant U/f-forhold er U/f-forholdet naturligt konstant. Ved AEO ses, at U/f-forholdet reduceres, når belastningsgraden falder. 16 U/f - forhold ved de to reguleringsformer U/f - forhold [V/Hz] Belastningsgrad [%] 20 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz 55 Hz Figur 3.5. U/f-forhold som funktion af belastningsgrad ved de to reguleringsformer. Kurverne ovenfor viser, hvorledes virkningsgradsforkellen for drevet (motor & frekvensomformer) nemt kan blive op til 5-10 procentpoint så snart der reguleres med maskinen. Dette skal jo sættes i forhold til at man som bruger rent faktisk allerede har investeret i frekvensomformer for at opnå energieffektivitet man bør derfor lige foretage et check på om man får det maksimale ud af sin frekvensomformer. Systemoptimering 31

32 Forkert indstilling af frekvensomformer I figur 3.7 ses virkningsgrader for motor og frekvensomformer som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Frekvensomformeren er indstillet til henholdsvis konstant momentkarakteristik og variabel momentkarakteristik energioptimal Total virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 20 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz 55 Hz Figur 3.7. Totalvirkningsgrader som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses på figuren er virkningsgraderne ved de lave frekvenser ringest når reguleringsformen AEO (variabel momentkarakteristik energioptimal) benyttes. Dette skyldes, at reguleringsformen AEO ikke er anvendelig, når der anvendes lave omdrejningstal og høje momenter. Ved variabel momentkarakteristik energioptimal forventer frekvensomformeren både lave omdrejningstal og lave momenter. Systemoptimering 32

33 90 85 Motorvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 20 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz 55 Hz Figur 3.8. Motorvirkningsgrader som funktion af belastningsgraden ved konstant U/fforhold og AEO. Det samme billede gør sig gældende, når man ser på motoren alene. Virkningsgraderne ved de lave frekvenser er ringest når reguleringsformen AEO (variabel momentkarakteristik energioptimal) benyttes. Systemoptimering 33

34 3.2.2 Test af 55 kw motor og frekvensomformer I figur 3.9 og 3.10 ses måleopstillingen ved test af en 55 kw motor og frekvensomformer. Motorens akseleffekt måles via måling af motorens afgivne moment og omdrejningstallet. Den tilførte effekt til motoren måles med et wattmeter på frekvensomformerens afgang. Den tilførte effekt til frekvensomformeren måles med to wattmetre. Det ene wattmeter måler effektoptaget fra nettet, mens det andet måler effekten på frekvensomformerens DC mellemkreds. Det er den effekt der føres tilbage fra belastningsmotoren, som derfor virker som generator. Figur 3.9. Måleopstilling. Systemoptimering 34

35 Figur kw frekvensomformer. Systemoptimering 35

36 I figur 3.11 ses virkningsgrader for motoren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt i nogen grad reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). I figur ses, at virkningsgraden for motoren falder når omløbstallet reduceres (og momentet holdes konstant). Som det ses reduceres virkningsgraden, når frekvensen reduceres til 12,5 Hz (3 o/min). Dette er tilfældet uanset hvilken reguleringsform der benyttes Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 12,5 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz Figur Motorvirkningsgrader funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Ved 50 Hz (nominelt omløbstal, 1.4 o/min) ses det, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem 50 og 110 %, når reguleringsformen AEO benyttes. Ved belastningsgrader lavere end 40 % sker der fald i virkningsgraden. Belastningsgraden skal dog under 20 %, før virkningsgraden for alvor begynder at falde. Når reguleringsformen konstant U/f-forhold benyttes ses, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem 50 og 100 %. Ved belastningsgrader lavere end 30 % sker der et betydeligt fald i virkningsgraden. Der ses en lille forskellen mellem virkningsgraderne ved de to reguleringsformer. Ved 12,5, 25 og 37,5 Hz ses nogenlunde det samme billede. Grænserne for hvornår virkningsgraderne begynder at falde er, som det ses i figuren, nogle andre. Forskellen mellem virkningsgraderne ved de to reguleringsformer er endvidere meget lille. Systemoptimering 36

37 I figur 3.12 ses virkningsgrader for frekvensomformeren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). Jo højere belastningsgraden er des højere bliver virkningsgraden. Når reguleringsformen AEO benyttes, opnås en højere virkningsgrad ved alle frekvenser Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 12,5 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz Figur Frekvensomformervirkningsgrader funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Systemoptimering 37

38 I figur 3.13 ses virkningsgrader for motor og frekvensomformer som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). I figuren ses, at der ved de forskellige frekvenser opnås højere virkningsgrader, når reguleringsformen AEO benyttes. Dog er forskellene betydeligt mindre end for 4 kw motoren Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 12,5 Hz 25 Hz 37,5 Hz 50 Hz Figur Totalvirkningsgrader funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Systemoptimering 38

39 3.3 Test af frekvensomformer på Aalborg Universitet Test af 22 kw motor og frekvensomformer I figur 3.14 ses virkningsgrader for motoren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). I figur 3.14 ses, at virkningsgraden for motoren falder når omløbstallet reduceres (og momentet holdes konstant). Som det ses reduceres virkningsgraden, når frekvensen reduceres til 10 Hz (300 o/min). Dette er tilfældet uanset hvilken reguleringsform der benyttes Motorvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 50 Hz 30 Hz 10 Hz Figur Motorvirkningsgrader som funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Ved 50 Hz (nominelt omløbstal, o/min) ses det, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem 30 og 100 %, når reguleringsformen AEO benyttes. Ved belastningsgrader lavere end 30 % sker der fald i virkningsgraden. Belastningsgraden skal dog under 10 %, før virkningsgraden for alvor begynder at falde. Når reguleringsformen konstant U/f-forhold benyttes ses, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem og 100 %. Ved belastningsgrader lavere end de % sker der et betydeligt fald i virkningsgraden. Systemoptimering 39

40 Ved 10 og 30 Hz ses nogenlunde det samme billede. Grænserne for hvornår virkningsgraderne begynder at falde er, som det ses i figuren, nogle andre. På figurerne ses, at hvis belastningsgraden kommer under halvdelen af den maksimale (ved de forskellige frekvenser), kan der opnås en fordel ved at anvende en styrestrategi med Automatisk Energi Optimering. Dette gælder både når motoren kører med konstant omløbstal og varierende belastningsgrad samt når den kører med variabelt omløbstal og varierende belastningsgrad. I figur 3.15 ses virkningsgrader for frekvensomformeren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal). Jo højere belastningsgraden er des højere bliver virkningsgraden Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 50 Hz 30 Hz 10 Hz Figur Frekvensomformervirkningsgrader som funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Systemoptimering 40

41 I figur 3.15 ses virkningsgrader for motor og frekvensomformer som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). Billedet er stort set det samme som for motoren (se figur 3.14) Totalvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 50 Hz 30 Hz 10 Hz Figur Totalvirkningsgrader som funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO Test af 90 kw motor og frekvensomformer I figur 3.17 ses virkningsgrader for motoren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). I figur 3.17 ses, at virkningsgraden for motoren falder når omløbstallet reduceres (og momentet holdes konstant). Som det ses reduceres virkningsgraden, når frekvensen reduceres til 10 Hz (300 o/min). Dette er tilfældet uanset hvilken reguleringsform der benyttes. Systemoptimering 41

42 Motorvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 50 Hz 30 Hz 10 Hz Figur Motorvirkningsgrader som funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Ved 50 Hz (nominelt omløbstal, o/min) ses det, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem 30 og 100 %, når reguleringsformen AEO benyttes. Ved belastningsgrader lavere end 30 % sker der fald i virkningsgraden. Belastningsgraden skal dog under 10 %, før virkningsgraden for alvor begynder at falde. Når reguleringsformen konstant U/f-forhold benyttes ses, at virkningsgraden stort set er konstant ved belastningsgrader mellem og 100 %. Ved belastningsgrader lavere end de % sker der et betydeligt fald i virkningsgraden. Ved 10 og 30 Hz ses nogenlunde det samme billede. Grænserne for hvornår virkningsgraderne begynder at falde er, som det ses i figuren, nogle andre. På figurerne ses, at hvis belastningsgraden kommer under halvdelen af den maksimale (ved de forskellige frekvenser), kan der opnås en fordel ved at anvende en styrestrategi med Automatisk Energi Optimering. Dette gælder både når motoren kører med konstant omløbstal og varierende belastningsgrad samt når den kører med variabelt omløbstal og varierende belastningsgrad. I figur 3.18 ses virkningsgrader for frekvensomformeren som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal). Jo højere belastningsgraden er des højere bliver virkningsgraden Systemoptimering 42

43 Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 50 Hz 30 Hz 10 Hz Figur Frekvensomformervirkningsgrader som funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Systemoptimering 43

44 I figur 3.19 ses virkningsgrader for motor og frekvensomformer som funktion af belastningsgraden ved konstant U/f-forhold og AEO. Som det ses afhænger virkningsgraden både af belastningsgraden og frekvensen (motorens omløbstal) samt reguleringsformen (konstant U/f-forhold eller Automatisk Energi Optimering AEO). Billedet er stort set det samme som for motoren (se figur 3.17) Totalvirkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 50 Hz 30 Hz 10 Hz Figur Totalvirkningsgrader som funktion af belastningsgrad ved konstant U/f-forhold og AEO. Systemoptimering 44

45 4 Opdateret katalog 4.1 Belastning Ventilatorer Virkningsgraden for en ventilator afhænger, som det ses i figur 4.1, i høj grad af den benyttede reguleringsform. Belastningsgraden defineres som forholdet mellem den effekt der skal tilføres ventilatoren i et aktuelt driftspunkt og den effekt der skal tilføres ventilatoren i det nominelle driftspunkt (ved max. volumenstrøm). Belastningsgraden i et givet driftspunkt kan skrives således: Belastningsgrad = q P v v, N p η t v Systemoptimering 45

46 Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] Sjældregulering Omdr. reg. Omdr. reg. med VAV-spjæld Figur 4.1. Eksempler på virkningsgrader for en ventilator med B-hjul som funktion af belastningsgrad og reguleringsform. Ventilatoren yder i det nominelle driftspunkt en volumenstrøm på m 3 /h og en total trykstigning på Pa. Den tilførte effekt til ventilatoren er 25 kw Pumper Virkningsgraden afhænger, som det ses i figur 4.2, i høj grad af den benyttede reguleringsform. Belastningsgraden defineres som forholdet mellem den effekt der skal tilføres pumpen i et aktuelt driftspunkt og den effekt der skal tilføres pumpen i det nominelle driftspunkt (ved max. flow). Systemoptimering 46

47 Belastningsgraden i et givet driftspunkt kan skrives således: Belastningsgrad = Q p η P p, N p Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] Drøvleregulering Omdr. reg. Omdr. reg med statisk løftehøjde Figur 4.2. Eksempler på virkningsgrader for en centrifugalpumpe som funktion af belastningsgrad og reguleringsform. Pumpen yder i det nominelle driftspunkt et flow på 104 m 3 /h og en løftehøjde på 41 m. Den tilførte effekt til pumpen er 15 kw. For den røde kurve gælder, at den statiske løftehøjde er sat til 20 m. Systemoptimering 47

48 4.1.3 Trykluftkompressorer Virkningsgraden for en trykluftkompressor (skruekompressor) afhænger, som det ses i figur 4.3 og 4.4, af den benyttede reguleringsform. Belastningsgraden defineres som forholdet mellem den effekt der skal tilføres kompressoren i et aktuelt driftspunkt og den effekt der skal tilføres kompressoren i det nominelle driftspunkt (ved max. flow). Belastningsgraden i et givet driftspunkt kan skrives således: Belastningsgrad = k 2 v k p p P p η k, N k 1 Systemoptimering 48

49 De mest benyttede reguleringsformer er fuldlast/aflast drift og omdrejningstal regulering. Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] Figur 4.3. Virkningsgrader for skruekompressorer ved fuldlast/aflast drift og som funktion af belastningsgraden ved 8 bars tryk. Kompressoren yder i det nominelle driftspunkt et flow på 0,166 m 3 /s. Den tilførte effekt til kompressoren er 63 kw. 90 Virkningsgrad [%] Belastningsgrad [%] 8 bar 4 bar Figur 4.4. Virkningsgrader for omdrejningstal reguleret skruekompressorer som funktion af belastningsgraden ved 8 og 4 bars tryk. Kompressoren yder, både ved 8 og 4 bar, et flow på 0,166 m 3 / i de nominelle driftspunkter. De tilførte effekter til kompressoren er henholdsvis 63 kw og 45 kw. Systemoptimering 49

50 Systemoptimering 50

51 4.1.4 Kølekompressorer Den isentropiske virkningsgrad afhænger dels af kompressortype og størrelse dels af anlæggets fordampnings- og kondenseringstemperatur samt belastningsgraden. På større køleanlæg er der installeret kapacitetsregulering, der regulerer kapaciteten (kuldeydelsen) efter behovet. Hvilken kapacitetsregulering der benyttes afhænger af kompressortypen. For stempelkompressorer er cylinderudkobling en hyppigt anvendt metode til kapacitetsregulering. Belastningsgraden defineres som forholdet mellem den effekt der skal tilføres kompressoren i et aktuelt driftspunkt og den effekt der skal tilføres kompressoren i det nominelle driftspunkt (ved max. kapacitet). Belastningsgraden i et givet driftspunkt kan skrives således: m& (h Belastningsgrad = P 2;is k,n h η is 1 ) I figur 4.5 ses isentropiske virkningsgrader for en stempelkompressor der kapacitetsreguleres vha. cylinderudkobling. Fordampningstemperaturen er 0 C og kondenseringstemperaturen er 30 C. Disse temperaturer fastholdes ved de forskellige belastningsgrader. Systemoptimering 51

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut), Per Tage Jespersen (Teknologisk

Læs mere

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014

Brugervejledning til 2. generationsværktøj. Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Januar 2014 Brugervejledning til 2. generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage

Læs mere

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11

Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Version 1.11 Brugervejledning til Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Version 1.11 Brugervejledning til værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut),

Læs mere

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014

2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport. Januar 2014 2. generationsværktøj til systemoptimering - rapport Januar 2014 2. Generationsværktøj til systemoptimering Teknologisk Institut, Energi og Klima Sandie B. Nielsen Per Tage Jespersen Claus Martin Hvenegaard

Læs mere

Den store blå om Systemoptimering. www.danskenergi.dk

Den store blå om Systemoptimering. www.danskenergi.dk Den store blå om Systemoptimering www.danskenergi.dk Den store blå om Systemoptimering Forfattere: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Sandie Brændgaard Nielsen (Teknologisk Institut) Jørn Borup

Læs mere

Den lille blå om Systemoptimering

Den lille blå om Systemoptimering Bedre energiudnyttelse et fælles ansvar Af koncernchef Jørgen M. Clausen, Danfoss A/S Øverst på den globale dagsorden står klimaændringerne. Risikoen for at forrykke vores klodes balance i en uheldig retning

Læs mere

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Januar 2012 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Forfattere: Claus M.

Læs mere

SKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine

SKRUEGENERATOR. Sneglepumper som energi turbine SKRUEGENERATOR Sneglepumper som energi turbine Projektforløb opdæmmet flod Etablering af financiering og ejerskab Forundersøgelse Flow data fra myndigheder eller kunde nej Projekt gennemførsel Etableringsmulighed

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

Elmotorer og transmissioner

Elmotorer og transmissioner Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Tilslutning- og programmeringseksempler

Tilslutning- og programmeringseksempler VLT MicroDrive FC 051 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Oversigt effekt og styre kreds VLT MicroDrive... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af motorbeskyttelse... 6 Start/stop med analog

Læs mere

Dennis Christensen V

Dennis Christensen V 15 Bilag Bilag A Elektrisk diagram over Danfoss Optyma Unit på tankstation i Risskov... 2 Bilag B (CD) Opsætning af simulering i Pack Calculation... 2 Bilag C Variation i kuldebehov i løbet af året (Pack

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

M4EAU1. Lektion 11-12

M4EAU1. Lektion 11-12 M4EAU1 Lektion 11-12 Denne og næste lektions program Asynkronmotoren Lidt opgaveregning Beregning af starttider Lidt mere opgaveregning Asynkronmotoren (1) Lærebogsmateriale (ligger under fildeling) Afsnit

Læs mere

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori

Lenze Global Drive Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori Frekvens konvertere og AC motorer Grundlæggende teori 1 Hvad skal Frekvens konverter bruges til Hastigheds regulering af en asynkron AC motor => Energibesparelser Mindre slidtage og vedligehold Bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear ere Kølemiddelspumper Generatorer

Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear ere Kølemiddelspumper Generatorer kvensomformere Kølemiddelspumper Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear kvensomformere Kølemiddelspumper er Tandhjulsgear Frekvensomformere delspumper Generatorer Snekkegear Snekkegear Elmotorer Tandhjulsgear

Læs mere

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering ... via regulerbare motorer med frekvensomformere Tomi Ristimäki Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 08 I 2008 Som følge af de konstant stigende energipriser tvinges virksomheder oftere og oftere

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Lab. 1 Momentbænk. Energitestcenter.dk

Lab. 1 Momentbænk. Energitestcenter.dk Lab. 1 Momentbænk Lab. 2 Pumpeprøvestand Lab. 3 Varmeteknisk laboratorium Lab. 4 Ventilationslaboratorium Lab. 5 Kølelaboratorium Lab. 6 Emhættelaboratorium Lab. 7 Radiatorprøvestand Lab. 8 Ventilationslaboratorium

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) L 191/26 Den Europæiske Unions Tidende 23.7.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 640/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Hydrostatiske transmissioner

Hydrostatiske transmissioner Hydrostatiske transmissioner Erhvervsskolerne Aars Hydrostatisk transmissioner HYDROSTATISKE TRANSMISSIONER...1 EGENSKABER...1 HYDROSTATISK TRANSMISSION...3 EFTERFYLDE...4 HOVEDSYSTEM...5 REGULERINGSSYSTEM...6

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper

Flygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Flygt PumpSmart, PS00 Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Mindre tilstopning, færre driftsstop, større effekt Et standard-frekvensomformerdrev kan bruges til mange forskellige anvendelser.

Læs mere

Break Even vejledning

Break Even vejledning Break Even vejledning Formål med vejledningen og Break Even regneark: At give rådgiver og kølefirmaer et simpelt værktøj til hurtigt at bestemme, hvorvidt et ammoniakanlæg er økonomisk fordelagtigt at

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

47772, teknologisk opdatering af el-motorer

47772, teknologisk opdatering af el-motorer 47772, teknologisk opdatering af el-motorer 1 Forord Forord Denne opgavebog bruges til kurset 47772, teknologisk opdatering af elmotorer. De enkelte opgaver er delt op i tre niveauer: Begynder Rutine Opgaverne

Læs mere

VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler

VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT AQUA Drive FC202 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT Aqua Drive FC200 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Fakta om den nye flaskekøler

Fakta om den nye flaskekøler Fakta om den nye flaskekøler Figur 1: Foto af den nye flaskekøler under test i klimakammer hos Teknologisk Institut. I dette tilfælde gennemføres en nedkølingstest af et antal dåser med sodavand efter

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 April 2012 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Forfattere: Claus M. Hvenegaard,

Læs mere

Drejebog til store varmepumper

Drejebog til store varmepumper Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget

Læs mere

INDHOLD: DTV tagventilator, vertikalt afkast DTV

INDHOLD: DTV tagventilator, vertikalt afkast DTV INDHOLD: DTV tagventilator, vertikalt afkast DTV DTV tagventilator, vertikalt afkast Hent alle produktdata om DTV tagventilator Kapacitet - overblik DTV Kapacitet m3/h Min. Max. DTV160-4-1 60 320 DTV200-4-1

Læs mere

Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer. PSO-projekt nr. 340-028. Projektrapport

Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer. PSO-projekt nr. 340-028. Projektrapport Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer PSO-projekt nr. 340-028 Projektrapport Reduktion af elforbrug til motordrift ved anvendelse af PM motorer Forfattere: Claus M. Hvenegaard

Læs mere

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering

Læs mere

V. Å. Gram A/S VENTILATOR-TEST. Erp 2013 og 2015 (EU-forordning nr. 327/2011) 1. Samlet virkningsgrad. 2. Måleopstilling, der anvendes

V. Å. Gram A/S  VENTILATOR-TEST. Erp 2013 og 2015 (EU-forordning nr. 327/2011) 1. Samlet virkningsgrad. 2. Måleopstilling, der anvendes Erp 2013 og 2015 (EU-forordning nr. 327/2011) Med det formål at mindske energiforbruget i EU med 20% inden 2020 skal bl.a. alle ventilatorer, der anvendes, opfylde et mindstekrav til virkningsgrad. Følgende

Læs mere

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S

Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S Sæt Turbo på energibesparelser. Af Martin Carlsen, Howden Water Technology A/S SPAR MERE END 50% ENERGI VED AT SKIFTE FRA OVERFLADEBELUFTNING TIL BUNDBELUFTNING! SPAR MERE END 30% VED AT VÆLGE DEN RIGTIGE

Læs mere

Ecodesign i SystemairCAD

Ecodesign i SystemairCAD Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Tilbehør Systemløsninger i SystemairCAD En quick-guide til ecodesign ErP ErP 2016 2018 i SystemairCAD For at nedbringe produkters

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Ventilatordiagrammer. Kammerventilator EQLK, EQLT med EC-motor EQLK-011-2/014-2, EQLT-011-2. Beskrivelse

Ventilatordiagrammer. Kammerventilator EQLK, EQLT med EC-motor EQLK-011-2/014-2, EQLT-011-2. Beskrivelse Kammerventilator EQLK, EQLT med EC-motor Beskrivelse EQLK-011-2/014-2, EQLT-011-2 7 ne giver et generelt overblik. Produktberegningsprogrammet ACON kan give mere præcise oplysninger. 2 4 5 3 ne på de følgende

Læs mere

Softstartere IC-Electronic

Softstartere IC-Electronic Hvorfor anvende Softstarter: Softstarteren sænker startstrømmen ved start af asynkronmotor med fast omdrejningshastighed: Strømbesparelse op til ca. 65 % af strømmen ved direkte start Soft start fra 0,5

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

ErP. Ecodesign i SystemairCAD. En quick-guide til Ecodesign

ErP. Ecodesign i SystemairCAD. En quick-guide til Ecodesign Ventilatorer Brand- og røgprodukter Ventilationsaggregater Luftfordeling Aircondition Tilbehør Systemløsninger Ecodesign i SystemairCAD En quick-guide til Ecodesign ErP 2018 Ecodesign i SystemairCAD Ecodesign

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. PID tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. PID tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning

Læs mere

Se mere i afsnit om målinger og beregninger på side 6.

Se mere i afsnit om målinger og beregninger på side 6. Producerer eller importerer du ventilatorer? Så vær opmærksom: Der er nye krav fra den 1. januar 2013 Fra 1. januar 2013 er der krav om miljøvenligt design af ventilatorer. Det vil sige krav til produktudformning,

Læs mere

Danvak - Nye energiregler og normer - Nye energiregler og normer Udfordringer og løsninger ved Henning Grønbæk, Institute Manager EXHAUSTO Institute Page 1 Danvak - Nye energiregler og normer - Hvad er

Læs mere

KATSPIL 7.5 kw AC KRØLL CRANES A/S. INF. REF. 4550-1dk SIDE 1/7

KATSPIL 7.5 kw AC KRØLL CRANES A/S. INF. REF. 4550-1dk SIDE 1/7 KATSPIL 7.5 kw AC SIDE 1/7 MOTOR TEGNING SIDE 2/7 JUSTERINGSVEJLEDNING FOR AC KATSPIL FUNKTIONSBESKRIVELSE AF KATSPIL Katspillet er drevet af en kortslutningsmotor monteret med bremse. Fra frekvensomformer

Læs mere

Metode til at måle gears energieffektivitet

Metode til at måle gears energieffektivitet Dansk Standard DS 2410 1. udgave 2002-05-14 Metode til at måle gears energieffektivitet Method for determining energy efficiency for gear units DS 2410 København DS projekt: 48576 ICS: 21.200 Deskriptorer:

Læs mere

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011

Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Producerer eller importerer du elmotorer? Så vær opmærksom: Der er krav fra juni 2011 Der er krav om miljøvenligt design (ecodesign) af elmotorer. er krav om produktudformning, der tilgodeser eksempelvis

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Det bedste er blevet endnu bedre

Det bedste er blevet endnu bedre Det bedste er blevet endnu bedre Kræv den NYE ALPHA2 KONSTANT INNOVATION DET LIGGER I VORES GENER Med over 3 millioner solgte enheder på verdensplan har Grundfos ALPHA2 vist sig at være verdens bedst sælgende

Læs mere

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300

VLT AutomationDrive FC300. Basis tilslutning og programmerings eksempler. VLT AutomationDrive FC300 VLT AutomationDrive FC300 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AutomationDrive FC300 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Initialisering af frekvensomformeren... 4 Tilslutning af motorbeskyttelse...6

Læs mere

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...

Læs mere

Novenco Tagventilatorer HJV, HJL OG HJA

Novenco Tagventilatorer HJV, HJL OG HJA Novenco Tagventilatorer HJV, HJL OG HJA Produktfakta Tagventilator type HJV Udsugningsventilator med lodret luftafkast, anvendes f.eks. fra kontorer, institutioner, køkkener, haller, værksteder o.s.v.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik R GYRO Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning Oscillerende slibeteknik Til træ, metal og kunststof - et stærkt og effektivt maskinkoncept..! Et karakteristisk kendetegn

Læs mere

Lars Pedersen Januar 2013

Lars Pedersen Januar 2013 MAERSK SUPPLY SERVICE Bilagsrapport Energioptimering af kølevandssystem Lars Pedersen Januar 2013 Titelblad Forfatter: Rapportens Titel: Lars Pedersen Bachelor projekt 2012 - Optimering af kølevandssystem

Læs mere

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services

Energibesparelse. GRUNDFOS Commercial Building Services GRUNDFOS Commercial Building Services I 2007 besluttede EU at CO 2 -emissionerne skal reduceres med 20 % inden 2020. Alle medlemslande skal arbejde frem mod dette mål. Dette giver slutbrugere rig mulighed

Læs mere

PLC reguleringsteknik

PLC reguleringsteknik PLC reguleringsteknik Øvelse 1 Varmeprocess med PLC/PID regulator Udstyr: 40-60 Watt glødelampe Termocouplertransmitter 4-20 ma (0-100 /C). AB micro logic 1200 PLC, med analog I/O. 4-20 ma og 24 V forsyning.

Læs mere

PID tilslutning og programmerings eksempler

PID tilslutning og programmerings eksempler VLT HVAC Drive FC100 PID tilslutning og programmerings eksempler VLT HVAC drive FC100 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

Effektforbrug Drift Dimensionering

Effektforbrug Drift Dimensionering Trykregulator til statisk trykføler VFP... til kanal- eller rumtryk Variabelt eller konstant tryk Trykområder 0... 2500 Pa Nominel spænding AC 24 V Styring: DC 2... 10 V, AC 0... 20 V fasesnit Tekniske

Læs mere

INDHOLD: DTH tagventilator, horisontalt afkast DTH

INDHOLD: DTH tagventilator, horisontalt afkast DTH INDHOLD: DTH tagventilator, horisontalt afkast DTH DTH tagventilator, horisontalt afkast Hent alle produktdata om DTH tagventilator Kapacitet - overblik DTH Kapacitet m3/h Min. Max. DTH160-4-1 60 370 DTH200-4-1

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507

MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507 Retningslinjer for udvælgelse og applikationer STEMPELKOMPRESSORER MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507 1 CYLINDER 2 CYLINDRE 4 CYLINDRE 8 CYLINDRE Danfoss Maneurop stempelkompressorer.........s.

Læs mere

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Maskintilstand VIBRO CONSULT Tilstandskontrol Havari x 10 x 2,5 Fejl Drifttid Hvad er en frekvens? Sammensat signal Harmoniske signaler 1 sek. t = + + 1

Læs mere

VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler

VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT AQUA Drive FC200 Basis tilslutning og programmerings eksempler VLT Aqua Drive FC200 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forbindelsesoversigt... 4 Initialisering af frekvensomformeren... 5 Tilslutning af

Læs mere

IsoBar ControlModul. Brugsanvisning. Indhold. Introduktion og tekniske specifikationer 1. Generel beskrivelse af display og tastatur 2

IsoBar ControlModul. Brugsanvisning. Indhold. Introduktion og tekniske specifikationer 1. Generel beskrivelse af display og tastatur 2 IsoBar ControlModul Brugsanvisning Indhold Introduktion og tekniske specifikationer 1 Generel beskrivelse af display og tastatur 2 Indstilling af ISOBAR drift 3 Indstilling af MANUEL drift 4 Indstilling

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Dit energiforbrug er for stort! Spar 15-25 % på varmeforbruget og få maksimal sikkerhed i driften Med Danfoss EnergyTrim kan du spare 15-25% på varmeforbruget og få maksimal

Læs mere

Lejeløsninger og overvågning med resultat

Lejeløsninger og overvågning med resultat Lejeløsninger og overvågning med resultat Sænker dine samlede vedligeholdelsesomkostninger Optimeret leje vedligehold Reduceret energiforbrug Optimering af maskiner OM CERAMICSPEED Etableret i 2004 35

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

SVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S:

SVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S: SVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S: Svedan er i dag struktureret med Søren Gram og Torben Matzen til salg, Dan Fredborg Jakobsen og Bue Tryel til Projektledelse, René Lippert til service logistik. Svedan påtager

Læs mere

Reguleringsspjæld, type VAV BASiQ

Reguleringsspjæld, type VAV BASiQ Funktion VAV BASiQ er et trykuafhængig elektronisk reguleringsspjæld, der bruges med energibesparende formål til at behovstyre luftmængder i f.eks. skoler, butikker, kontorer og konferencerum. Spjældet

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

INDHOLD: BESF boxventilator BESF

INDHOLD: BESF boxventilator BESF INDHOLD: BESF boxventilator BESF BESF boxventilator Hent alle produktdata om BESF boxventilator Kapacitet - overblik BESF boxventilatorer Kapacitet m3/h Min. Max. BESF146-4-1 68 540 BESF160-4-1 120 970

Læs mere

VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper

VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper I N D H O L D S F O R T E G N E L S E PUMPEVALG - INKL. REGULERING 3 REGULERINGSFORMER OG ENERGIEFFEKTIVITET 4,5,6 ENERGIFORDELINGEN 7 PUMPEVALG OG POTENTIALE,

Læs mere

Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer

Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Maskinanlæg, opsætning af frekvensomformer...3 2-20 Rekv. 0 Prod. 28-06-2006-08:33 Ordre 000 EFU Opgave 1 1 stk. VLT 2800 1 stk.

Læs mere

SizeWare. Bruger Manual. JVL Industri Elektronik A/S. Skive. Tandrem. Spindel. JVL Industri Elektronik A/S - Bruger Manual - SizeWare LB0041-02GB

SizeWare. Bruger Manual. JVL Industri Elektronik A/S. Skive. Tandrem. Spindel. JVL Industri Elektronik A/S - Bruger Manual - SizeWare LB0041-02GB SizeWare Bruger Manual ä Skive ä Tandrem ä Spindel JVL Industri Elektronik A/S LB0041-02GB Revised 23-3-99 1 2 Copyright 1997, JVL Industri Elektronik A/S. Der tages forbehold for ændringer af indholdet

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

TILSLUTNINGSANVISNING

TILSLUTNINGSANVISNING TILSLUTNINGSANVISNING STYREENHED TIL ROTERENDE VARMEVEKSLERE MicroMax180 Revideret 05-01-14 Version 1.1 F21018901DK IBC automatic BRÄNNERIGATAN 5 S-263 37 HÖGANÄS TLF+46 42 33 00 10 FAX +46 42 33 03 75

Læs mere

Danfoss Frekvensomformere & Softstartere VLT Drives

Danfoss Frekvensomformere & Softstartere VLT Drives Danfoss Frekvensomformere & Softstartere VLT Drives Indholdsfortegnelse VLT MICRO DRIVE FC-51.... 2 VLT HVAC DRIVE FC-102.... 4 VLT AQUA DRIVE FC-202.... 7 VLT AUTOMATION DRIVE FC-302....10 VLT 2800....13

Læs mere

Ventilation med ECL Comfort 310

Ventilation med ECL Comfort 310 Ventilation med ECL Comfort 310 Én løsning til styring og overvågning Med ECL Comfort 310 kan I samle styring og overvågning af alle jeres anlæg ét sted. Udvid eksempelvis en eksisterende varme- og brugsvandsløsning

Læs mere

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM

Læs mere

Bilag. Andy Schmidt, G

Bilag. Andy Schmidt, G Bilag Andy Schmidt, G20122023 E-mail: andy.k.schmidt@gmail.com Projekttype: Bachelorprojekt Indhold Bilag 1 Projektskabelon... 2 Bilag 2 Skitse over forrens... 5 Bilag 3 Koter over rør... 8 Bilag 4 IGGS

Læs mere

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr.

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr. Energioptimering Rådgiver fra Energi Nord: Steen Lund Sømod tlf. 9936 9776 Dato: 16. august 2013 Dok.id-903963 Kundedata Firma:ATP Ejendomme Sag nr.: 001-00710-01 Kontaktperson: Christian Mølholm Telefon

Læs mere

Ventilatorer. Teknisk info

Ventilatorer. Teknisk info Teknisk info 2 Teknisk info 1 Produktbeskrivelse 1.1 Generelt for ECT-/DCT-ventilatorer ECT-/DCT-ventilatorene udmærker sig specielt ved en genial lejeopbygning der giver meget lang levetid for lejerne

Læs mere

Slutrapport Ecomotion R&D

Slutrapport Ecomotion R&D Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction

Læs mere