Miljøvagtens funktion og opgaver: Alarmering og rollefordeling: Myndighedsudøvelse i den akutte fase:

Transkript

1 Baggrundsnotat om det tværkommunale miljøvagtberedskab mellem Assens, Faaborg-Midtfyn Kerteminde, Langelands, Nyborg, Nordfyns, Odense og Svendborg kommuner. Miljøstyrelsen udsendte i begyndelsen af 1980 erne et cirkulære og en vejledning om bekæmpelse af forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet. Det fremgik heraf, at amterne via deres lovbundne tilsynsforpligtelser, beredskabsmæssigt skulle stå til rådighed i forbindelse med alvorlige forureninger. Arbejdet med Beredskabsplan for akutte miljøuheld i Fyns Amt tog sin begyndelse i 1989, hvor Fyns Amt tog initiativ til at oprette et miljøvagtberedskab som skulle sikre at miljømedarbejdere fra amtet kunne deltage ved løsningen af opgaver i forbindelse med akutte miljøuheld uden for normal arbejdstid. Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe bestående af udvalgte folk fra henholdsvis Politimestre på Fyn, Brandinspektørforeningen på Fyn, Stadsingeniørforeningens Fynskreds og Fyns Amt. Gruppens kommisorium var, at udarbejde en samlet beredskabsplan, der sikrer en hensigtsmæssig og ensartet indsats overfor akutte miljøuheld. Amtet er nu nedlagt, den gamle miljøvagtordning eksisterer ikke mere, og det statslige miljøcenter ønsker ikke at løfte opgaven vedrørende akutte forureninger. Det er derfor naturligt at kommunerne, der har overtaget en lang række miljøopgaver fra amtet, også viderefører miljøvagtarbejdet. Akutte forureninger vil til stadighed opstå af den ene eller anden årsag. Fra andre myndigheder, medierne, befolkningen, politikere mfl. vil der være en forventning om at kommunerne som miljømyndighed håndterer sager, hvor der f.eks sker en udledning af forurenende stoffer fra en virksomhed til en sø eller et vandløb. Alle de nye kommuner har fået større tekniske forvaltninger og flere medarbejdere, men de fleste er fortsat for små til, på økonomisk forsvarlig vis, at etablere og drive en miljøvagt som den tidligere Fyns Amts, idet der vil være for få sager, og dermed for lille et opgavevolumen. Det foreslås derfor, at der etableres en tværkommunal miljøvagt, der skal kunne tilkaldes i forbindelse med akutte forureninger. Ved at deles om opgaven opnås et langt større opgavevolumen, flere til at dække de generelle omkostninger og endelig sikres også et højt fagligt niveau, idet relativ få personer gennem mange sager oparbejder erfaring og rutine i at klare disse. Ideelt set skal den nye tværkommunale miljøvagt dække samme areal som det gamle Fyns Amt, men flere forhold spiller ind. Middelfart Kommune har valgt at opbygge et vagtfællesskab med kommunerne i Trekantområdet, og Ærø Kommune deltager ikke af logistiske årsager, men vil i alvorlige tilfælde gerne kunne rådføre sig med Miljøvagten. Den nye tværkommunale miljøvagtordning kommer derfor til at dække Assens, Faaborg-Midtfyn Kerteminde, Langelands, Nyborg, Nordfyns, Odense og Svendborg kommuner.

2 Miljøvagtens funktion og opgaver: Det er vigtigt at holde sig for øje, at håndteringen af en lang række akutte miljøproblemer sorterer under de enkelte kommuner og deres kommunale beredskab. Miljøvagtordningen er et tværkommunalt forsøg på, i fælleskab, at håndtere akutte miljøuheld udenfor almindelig arbejdstid. Vagten skal derfor, udenfor almindelig arbejdstid, kunne tilkaldes til uheld, hvor der er opstået forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, grundvand, jord eller luft. Hvis årsagen er ukendt, forsøger Miljøvagten at opspore forureningskilden. Vagten rådgiver indsatslederen i miljømæssige spørgsmål og sikrer beviser, f.eks i form af vandprøver og fotos. Desuden foretager miljøvagten en indledende vurdering af omfanget af eventuelle skader på miljøet. Typiske forureninger kan være: Udslip af gylle, ajle, ensilagesaft eller mælk fra landbrugsejendomme til recipienter. Udslip af giftigt slukningsvand, sprøjtegift eller andre kemikalier til vandløb, søer, kystområder, regnvands- og kloaksystemer. Olieforureninger af overfladevand og jord. Miljøvagten skal som udgangspunkt ikke håndtere sager som ikke kræver øjeblikkelig indgriben, som f.eks klager vedrørende støj eller lugt. Man vil kunne modtage underretning fra virksomheder, hvor uheld eller driftsforstyrrelser f.eks medfører lugtgener. Jævnfør Miljøbeskyttelsesloven er virksomheder også pligtige at give en sådan underretning. Alarmering og rollefordeling: Alarmeringen af miljøvagten bør som udgangspunkt ske via Politiets Alarmcentral (112) og til miljøvagtens mobiltelefon. Det er kun ved uheld udenfor normal arbejdstid, at miljøvagten rykker ud til skadestedet og håndterer den akutte fase. Indenfor normal arbejdstid kontaktes den pågældende kommunes miljøpersonale med henblik på at kommunen selv håndterer sagen. Der skal udarbejdes en procedurebeskrivelse/instruks for 112, miljøvagten, kommunerne og relevante samarbejdspartnere i forbindelse med akutte forureninger. Til brug for miljøvagten laves en telefonliste med miljømedarbejdere i de enkelte kommuner, samt ledelsespersoner som udenfor normal arbejdstid kan/skal kontaktes i forbindelse med store sager, hvor der f.eks skal træffes vidtgående beslutninger eller ske orientering til direktion eller det politiske niveau. (denne telefonliste skal også forefindes hos Politiets Alarmcentral (112) som backup, hvis f.eks mobilnettet ikke fungerer). Myndighedsudøvelse i den akutte fase: I forbindelse med akutte forureninger vil det i nogle få tilfælde være nødvendigt, på stedet, at meddele et påbud eller forbud. Det kan f.eks være et påbud om at afproppe en regnvandsledning eller et forbud mod fortsat drift af en virksomhed, hvis driften åbenlyst medfører fortsat akut forurening eller fare herfor. Efter vedtagelsen af lov nr. 40 (2006) om ophævelse af adgangen til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelserne i en række love på natur- og miljøområdet kan en sådan myndighedsudøvelse ikke udføres af en person, og i en kommune hvori personen (myndighedsudøveren) ikke er ansat.

3 Det foreslås derfor at den enkelte miljøvagts normale ansættelsesforhold suppleres med en ansættelse, hvorved høn ansættes i de deltagende kommuner. Herved opnås nemlig at vagten kan optræde som myndighedsperson i alle de involverede kommuner. Selvom der er tale om en noget usædvanlig konstruktion vurderes det at modellen hviler på et lovmedholdeligt grundlag 1. Det er her også afgørende for modellens lovlighed, at den enkelte kommune har klare retningslinier i forhold til den enkelte miljøvagt både i forbindelse med selve udrykningen, for hvornår kommunen vil involveres, og i forbindelse med det opfølgende arbejde. Retningslinier for aflevering af sager (fra akut fase til opfølgning). Når en miljøvagt har været kaldt ud til en sag (eller f.eks har modtaget underretning om en driftsforstyrrelse) udarbejdes et notat med alle relevante oplysninger og vurderinger, herunder en beskrivelse af hændelsesforløb, iværksatte handlinger m.v. Notatet mailes hurtigst muligt til sagsbehandleren i skadestedskommunen, og tidligst muligt næste dag gives en telefonisk orientering om sagen., og det det videre forløb aftales. Udgangspunktet er, at det er kommunens sagsbehandler der herfra håndterer det videre sagsforløb og opfølgning. I nogle tilfælde vil det være fornuftigt at det videre forløb håndteres i et samarbejde mellem sagsbehandleren og miljøvagten. I særlige og vanskelige sager vil der kunne trækkes på sagsbehandlere fra andre kommuner eller andre miljøvagter med særlig viden eller erfaring på det pågældende område. Her vil netværksdannelsen være særdeles vigtig og nyttig. Skadestedskommunen opretter og journaliserer sagen på normal vis. Kommunerne indberetter nøgleoplysninger om de enkelte forureningssager til miljøvagtens sekretariat således, at der kan føres statistik over alle forureningssager. Idet der blandt de deltagende kommuner generelt er et ønske om at opbygge en større viden om art og størrelse af miljøuheld, skal indberetningen også omfatte de akutte miljøuheld der optræder indenfor normal arbejdstid, og som håndteres uden miljøvagtens medvirken. Antal miljøvagter opgavemængde fagligt niveau. Hvis der er relativt få personer i vagtordningen giver det den enkelte flere udkald og dermed mere erfaring og rutine, men altså også flere forstyrrelser af privatlivet. I ferieperioder kan en vagtordning med få personer være et problem i forhold til vagtplanlægningen. I meget sjældne situationer med brug for mere end én miljøvagt (to udkald på samme tid eller store sager) er det vanskeligere at få fat i en anden, hvis der er få personer i vagtordningen. Det foreslås, at der i den nye tværkommunale vagtordning bliver 10 miljøvagter, og at disse fordeles i forhold til de enkelte kommuners nøgletal. For en nærmere beskrivelse, se økonomiafsnittet. Rekruttering af vagter. Det foreslås, at den enkelte kommune selv udpeger den eller de personer (max. 2), som skal indgå i vagtordningen. Det er naturligvis vigtigt, at personerne besidder kompetencer, der sikrer at de akutte forureninger håndteres bedst muligt. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at det er den enkelte miljøvagts primære ansættelsessted der varetager ansættelsesretlige og forsikringsmæssige forhold. 1 Se for eksempel kapitel 5.9 i Ekstern delegation af forberedende opgaver i forbindelse med myndighedsudøvelse, Sept. 2007, hvori KL intet ser til hinder for at flere kommuner deler en medarbejder.

4 Størstedelen af de involverede kommuner er selvforsikrende og mindst 2 kommuner har tegnet arbejdsskadeforsikring hos private selskaber, og det påhviler den enkelte kommune selv at sikre at de fornødne aftaler er tilstede. Det er afgørende at en miljøvagt skal kunne leve op til et servicemål om at kunne rykke ud med et kvarters varsel. Sekretariatsfunktionen. Der skal oprettes en sekretariatsfunktion - blandt andet til varetagelse af: Vagtplanlægning. Koordinering af driftsmøder (erfaringsudveksling m.v. mellem miljøvagterne). Der bør minimum holdes 4 årlige møder. Udsendelse af regninger for fællesudgifter (herunder regnskab) Orientering om den nye vagtordning (diverse myndigheder m.v.). Kontakt til andre relevante myndigheder Føre statistik over antal og typer af akutte forureninger. Odense Kommune har tilbudt at varetage sekretariatsfunktionen, men den kan også gå på skift imellem de deltagende kommuner. Uddannelse Flere af de personer, der påtænker at deltage i den tværkommunale vagtordning har betydelig erfaring og kompetence på området, og der vil kunne arrangeres intern, såvel som ekstern undervisning/oplæring. Ferskvandscentret i Silkeborg afholder formentlig kursus om Beredskab og indsats ved akutte forureninger, og det vil være særdeles relevant for mange at deltage i dette kursus. Det vil være sekretariatsfunktionen, der afholder udgifter til kurser og efteruddannelse. Derudover lægges der op til erfaringsudveksling og sparring med andre miljøvagter, foruden learning by doing. Økonomi Det er de deltagende kommuners åbningstider og telefonbemanding der er bestemmende for, i hvilket tidsrum den tværkommunale vagtordning skal være operativ. Telefonerne, er i samtlige deltagende kommuner bemandet i tidsrummet kl mandag til torsdag og 9-12 fredag, og med udgangspunkt heri foreslås det, at en vagtuge starter mandag kl. 15, og afsluttes den efterfølgende mandag kl. 9, hvilket med udgangspunkt i kalenderen for 2008 giver følgende timefordeling: Mandage torsdage: i alt 201 dage á 18 timer Fredage: 49 dage á 21 timer Lørdage, søn- og helligdage: 116 dage á 24 timer I alt (timer hvor miljøvagten er bemandet) 3618 t 1029 t 2784 t 7431 t Baseret på et estimat fra Trekantområdets Miljøvagt og erfaringstal fra Storstrøms Amts Miljøvagt sættes det totale antal udkaldstimer til 180 pr. år, hvorved det samlede antal rådighedstimer kan opgøres til ( ) i alt 7251 timer.

5 Tages der udgangspunkt i aftalen om rådighedsvagt i hjemmet 2 og sættes en miljøvagts gennemsnitlige løn 3 til kr. 175,- kan de samlede lønudgifter for en tværkommunal miljøvagtordning overslagsmæssigt opgøres til: Rådighedsvagt: 33 % af 7251 t x 175,- kr ,- Udkald: 150 % af 180 t x 175,- kr ,- I alt pr. år kr ,- Opmærksomheden skal henledes på, at en del af dette beløb vil kunne viderefaktureres til en forurener eller dennes forsikringsselskab, men det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at estimere nogen beløbsstørrelse. Hertil kommer opstartsudgifter (telefon, kurser/efteruddannelse, indkøb af udstyr etc.) for den enkelte kommune (excl. Langeland, der ikke bidrager med en vagt). Dette vil, afhængig af ambitionsniveauet og hvad der eventuelt haves i forvejen, beløbe sig til kr ,- idet det forudsættes at de enkelte kommuner allerede råder over en egnet bil. I det videre arbejde sættes beløbet til kr ,- Det er, med den foreslåede opbygning, som udgangspunkt ikke muligt at de deltagende kommuner hver især afholder udgifter forbundet med rådighedsvagt og udkald for den eller de personer der fra den enkelte kommune indgår i ordningen, og det skal på den baggrund foreslås at sekretariatet administrer budgettet og varetager aflønningen af vagterne, samt betaler for øvrige udgifter i forbindelse med vagtordningen. Det er aftalt, at Odense Kommune varetager sekretariatsfunktionen indtil videre. Udgifterne forbundet hermed er opgjort til kr ,- og indregnes også i det almindelige driftsbudget, der således samlet kan opgøres til kr = kr ,- Antallet af deltagende kommuner er naturligvis af meget væsentlig betydning for den enkelte kommunes omkostningsniveau forbundet med deltagelse i vagtordningen. Valget af fordelingsnøgle er lige så vigtigt, og en udgiftsfordeling alene baseret på indbyggertal eller kommunestørrelse vil ikke være fornuftig. Store landkommuner har væsentligt flere landbrug (hvor en væsentlig del af uheldene sker) end gennemsnittet, og bykommuner har som regel væsentligt flere virksomheder og mere industri end gennemsnittet (hvor en anden væsentlig andel af uheldene sker). I omstående tabel er de 2 nøgletal (for henholdsvis indbyggertal og areal) for hver enkelt kommune midlet, hvorved fås et omkostningsniveau, hvor store og/eller befolkningsrige kommuner betaler den væsentligste del af den samlede pris. Med de tidligere beskrevne nøgletal vil de enkelte kommuners udgifter til aflønning og drift af vagtordningen (excl. bil) fordele sig som følger: 2 Aftale om etablering af samt betaling for rådighedsvagt i hjemmet (2005), KL og AC. 3 I den økonomiske vurdering af Trekantområdets miljøvagt er den gennemsnitlige timeløn sat til kr. 150,- mens der i Guldborgsund-kommunernes model regnes med knap kr. 200.

6 Kommune Indbyggerantal Areal (km 2 ) Udgiftsestimat (kr) Antal vagter Assens FaaborgMidtfyn Kerteminde Langeland Nordfyn Nyborg Odense Svendborg I alt Hertil kommer de tidligere nævnte opstartsomkostninger, der for den enkelte kommune (excl. Langeland) er sat til kr det første år. Det foreslås at de deltagende kommuner hvert halve år og forud indbetaler halvdelen af det estimerede beløb som fremgår af ovenstående tabel, plus kr ,- i opstartsomkostninger, til sekretariatet der så forestår fælles indkøb af nødvendigt udstyr, og udbetaler løn, baseret på timebetaling, opgjort og udbetalt månedsvis. Sekretariatet opstiller ved årets udgang et regnskab for omkostninger og indtægter for miljøvagtordningen. Regnskabet revideres af Odense Kommunes revisor, og sendes herefter til styregruppen til underretning. Afregning og eventuel justering af indbetalte beløb foretages hurtigst muligt i det efterfølgende kvartal. Vagt-honoreringen bør i alle tilfælde ske i henhold til en fælles fastlagt aftale, så den er ens for alle deltagende miljøvagter. Der tages indtil videre udgangspunkt i vedlagte Aftale om etablering af samt betaling for rådighedsvagt i hjemmet indgået mellem AC og KL i 2005.