Natur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug"

Transkript

1 Natur- og miljøeffekter af mulige VMP-III virkemidler i relation til landbrug Danmarks Miljøundersøgelser JEA Dette notat beskriver mulighederne for at kvantificere sammenhænge mellem virkemidler, landbrugsdrift og miljøeffekter i vandområder med hovedvægt på næringssaltudvaskning fra dyrkede arealer og heraf følgende eutrofiering af søer og marine områder. Notatet omfatter desuden emission af ammoniak fra landbrugsdrift og effekterne heraf på terrestrisk og akvatisk natur, samt de fysiske påvirkninger af vandløb, som er udføres af hensyn til den landbrugsmæssige udnyttelse af lavbundsarealer, især i ådalene. Med notatets begrænsede omfang har det ikke været muligt at inkludere alle forhold af betydning, men der er lagt vægt på at beskrive de forhold, som har størst og mest generel betydning. Angrebsvinkel Udgangspunktet for vurderingerne i dette notat følger EU Vandrammedirektivets princip om, at der tages udgangspunkt i de økologiske forhold i vandområderne (vandkemiske og ressourcemæssige forhold i grundvandsområder). Årsagssammenhængen mellem økologisk tilstand og forureningskilder er skitseret i nedenstående figur, der samtidig viser princippet for, hvorledes den nødvendige reduktion af forureningskilder fastsættes, dersom målet for den økologiske tilstand i vandområdet ikke er opfyldt. Udfra forskellen mellem den målsatte tilstand og den aktuelle økologiske tilstand beregnes, hvor meget vandområdets indhold af forurenende stof skal reduceres for at målsætningen kan opfyldes. Herefter beregnes, hvor meget tilførslen til vandområdet skal reduceres for at opnå dette, og endelig skal der efter en kvantificering af de bidragende forureningskilder træffes beslutning om, hvilke kilder, der skal reduceres med hvor meget for at opnå den nødvendige reduktion i tilførsel til vandområdet, for at målsætningen kan opfyldes. Hvis påvirkning af den økologiske kvalitet i et vandområde har andre årsager end udledning af forurenende stoffer, bliver beslutningsdiagrammet anderledes end i figur 1, f.eks. ved ændring af de fysiske forhold i vandløb. Dersom de samfundsmæssige omkostninger til opnåelse af en god økologisk kvalitet i et vandområde er ude af proportion med miljøforbedringerne, kan der fastsættes en målsætning med lempeligere krav. Figur 1. Vandløb, søer og marine områder: Beslutningsdiagram for fastsættelse af acceptabel emission fra forureningskilder fra venstre mod højre og årsagssammenhæng mellem emission og økologisk kvalitet fra højre mod venstre.. Indledning Andre forureningskilder end jordbrug: Spildevand Vurdering af muligheder for forbedring af miljøtilstanden i et vandområde og målopfyldelse forudsætter generelt, at alle væsentlige forureningskilder, incl. spildevandsudledninger i oplandet, inddrages i vurderingerne.

2 Dette notat omfatter dog ikke påvirkning af vandområder fra andre kilder end landbrugsdrift, f.eks. spildevand. I mange vandområder er tilførslen af fosfor og organisk stof med spildevand stadig en væsentlig forureningskilde på trods af, at udledningerne er stærkt mindskede i løbet af de seneste årtier. For de fleste vandområder er næringssalte fra landbrugsdrift den største kilde til eutrofiering, bortset fra åbne havområder, hvor tilførsel fra tilgrænsende havområder normalt er den største kilde. Påvirkningsfaktorer og påvirkede vand- og naturområder De forskellige landbrugsrelaterede påvirkninger har forskellig virkning i de forskellige typer af vand- og naturområder. I dette notat omtales kun de vigtigste, som er: Eutrofiering af søer og fjorde som følge af tab af N og P ved dyrkning af jorden og heraf følgende øgede algemængder og evt. iltsvind. Belastning i de indre farvande med næringssalte Forøgelse af nitratindhold i grundvand som følge af udvaskning af nitrat ved dyrkning af jorden. Eutrofiering af terrestrisk og akvatisk natur som følge af tab af ammoniak fra stald og mark til atmosfæren. Fysisk påvirkning af vandløb og ådale som følge af vandløbsvedligeholdelse og (tidligere) vandløbsregulering. Der er således kun få påvirkningsfaktorer af generel betydning for landbrugets påvirkning af det enkelte vandområde. Dette letter i høj grad en kvantificering af årsagssammenhænge. Nøglevandområder vedrørende eutrofiering fra landbrug er søer og fjorde De forøgede tilførsler af fosfor og kvælstof er årsag til den økologisk vigtigste forureningspåvirkning, eutrofieringen, af danske søer og marine områder Der er ikke dokumenteret betydelige miljømæssige virkninger af næringssaltberigelse i danske vandløb. Langt størstedelen af udvaskning af N og P fra dyrkede arealer passerer søer og fjorde på vej mod havet, og eutrofieringen forårsaget af danske kilder er langt kraftigere her end i åbne havområder. Virkningen af en reduktion af danske kilder til forurening med P og N vil være langt større i søer og fjorde, hvor stort set hele forureningsbidraget kommer fra Danmark, end i de åbne marine områder, hvor kun en mindre del af forureningen kommer fra danske kilder. Ved at planlægge reduktionen i dyrkningsbidraget, således at målsætninger for søer og fjorde kan opfyldes, vil det samtidig blive sikret, at det danske dyrkningsbidrag ikke forhindrer målopfyldelse i mere åbne marine områder, herunder de åbne dele af de indre danske farvande. Derfor foreslås, at vurderinger af sammenhænge mellem landbrugsdrift, udvaskning af næringssalte og eutrofiering af vandområder tager udgangspunkt i virkningerne i søer og fjorde. Samme argumentation holder ikke nødvendigvis for spildevandsudledning og N bidrag via atmosfæren, da disse bidrag i mindre grad transporteres gennem søer og fjorde. Sammenhænge mellem næringssalttilførsel og eutrofieringstilstand Vandløb Tilførsel af fosfor og nitrat giver ikke væsentlige miljøproblemer i danske vandløb. Søer Søer i landbrugsoplande er eutrofierede som følge af udvaskning af næringssalte fra oplandet. Ofte giver også spildevand et væsentligt fosforbidrag. I de fleste tilfælde mindskes eutrofierings-

3 påvirkning og algemængde mest effektivt ved at reducere fosfortilførslen. Ved fosforkoncentrationer i søvandet på under ca. 0,05 0,1 mg P/l vil der ofte være omtrent proportionalitet mellem tilførsel af tilgængeligt fosfor og algemængde i vækstperioden. Virkning af at mindske tilførslen af fosfor viser sig dog først med års eller årtiers forsinkelse, fordi ophobet fosfor i søsedimentet frigøres og forsinker reduktionen i fosforindhold i søvandet. I en del søer reguleres algemængden især af den tilgængelige kvælstofmængde. Dette gælder især søer med lang hydraulisk opholdstid, der muliggør, at en stor del af den tilførte nitrat denitrificeres. Empiriske modeller kan for de forskellige søtyper give en god beskrivelse af generelle sammenhænge mellem tilførsel af næringssalte og de generelle eutrofieringsparametre som klorofyl, sigtdybde og fiskebestande. Den nødvendige reduktion i fosforudvaskningen fra oplandet for at opfylde målsætningen vil variere fra sø til sø og bl.a. afhænge af målsætningen, størrelsen af andre fosforkilder i oplandet, andelen af omdriftsarealer og dyrkningsforhold i oplandet og jordbunds- og erosionsforhold i oplandet. Fjorde og lukkede marine områder I fjorde og lukkede marine områder med væsentlig ferskvandstilførsel bestemmes næringssaltindhold, algemængde og eutrofieringsgrad hovedsageligt af, hvor store fosfor og kvælstofmængder, der tilføres fra land. Algemængden reguleres i de fleste områder både af fosforindholdet i vandet (især forår og forsommer) og af kvælstofindholdet (især eftersommer). Der vil ofte være omtrent proportionalitet mellem tilførsel af et algebegrænsende næringssalt og algemængden i vandområdet, dog sålede at algemængden ændres meget hurtigt ved ændringer i kvælstoftilførsel, mens ændringer som følge af ændret fosfortilførsel vil være flere år om at vise sig på grund af fosforudveksling mellem vand og sediment. Empiriske modeller kan for de forskellige typer af vandområder give en god beskrivelse af generelle sammenhænge mellem tilførsel af næringssalte og de generelle eutrofieringsparametre som klorofyl, sigtdybde og udbredelse af undervandsvegetation. De indre danske farvande Også for de mere åbne marine områder er der omtrent proportionalitet mellem næringssalttilførsel og næringssaltkoncentrationer i havvandet. For Kattegat-Bælthavet er det beregnet, at de danske bidrag til indholdet af plantetilgængeligt kvælstof omkring år 2000 var ca. 1/3. Algemængden i de åbne farvande er især reguleret af den tilgængelige kvælstofmængde, som altså kun delvis reguleres af tilførslerne fra Danmark. Også for de mere åbne farvande er det muligt for det enkelte vandområde at opstille empiriske modeller for sammenhænge mellem næringssalttilførsel og de generelle eutrofieringsparametre, såsom næringssaltkoncentration, algemængde (klorofyl), algeproduktion, sigtdybde og udbredelse af undervandsvegetation. Dermed kan der for det enkelte marine område laves beregninger af effekt af konkrete reduktioner i kvælstoftilførsel. Virkning af en mindsket kvælstoftilførsel vil slå igennem umiddelbart efter reduktionen. Der er også opstillet dynamiske model til beskrivelse af eutrofieringssammenhænge. Terrestriske naturarealer Som naturarealer betegnes ekstensivt udnyttede landbrugsarealer uden for omdrift (halvkulturarealer) og naturarealer uden landbrugsmæssig udnyttelse. De arealer, som gødskes (f.eks. nogle græsningsenge), har en naturkvalitet, som er stærkt påvirket af gødskning, og tilførsel af ammoniak fra atmosfæren er en væsentlig årsag til eutrofieringspåvirkning af de terrestriske naturarealer. Mest følsomme overfor ammoniaktilførsel er de næringsfattige naturtyper som højmoser, klitheder, heder og hedesøer, hvor der sker påvirkning af plantelivet ved ammoniaktilførsler, der er lavere end de aktuelle tilførsler fra atmosfæren de fleste steder i Danmark i dag. En reduktion af emissionerne af ammoniak vil kunne mindske det generelle niveau for ammoniakdeposition i Danmark, fordi en stor del af indholdet af ammoniak i luften stammer fra dansk

4 landbrug. En stor del af en ammoniakemission vil normalt afsættes inden for få km fra kilden. Derfor vil en stor indsats mod ammoniakkilder i nærheden af vigtige og sårbare naturområder være af særlig stor naturmæssig betydning for disse områder. Der er udviklet modeller til beregning af, hvor meget ammoniakdepositionen kan mindskes på sådanne arealer ved en reduktion af emissionen fra lokale kilder. Tidshorisonter for effekt Der vil være meget store variationer i, hvor lang tid det varer, inden virkningen af ændringer i udvaskning af næringssalte og emission af ammoniak slår igennem i de økologiske forhold i vandområder og terrestriske naturområder. Meget overordnet kan disse forskelle illustreres med følgende: Ændringer i ammoniakemission vil i løbet af meget kort tid (dage-uger) ændre ammoniakdeposition, men effekten på økosystemet vil først vise sig efter en årrække. Et ændret gødskningsniveau for kvælstof på dyrkede arealer vil i løbet af få år medføre tilsvarende ændring i nitratindhold i det vand, der strømmer til vandløb gennem dræn og ved overfladeafstrømning. En etablering af permanent vegetationsdække (evt. udtagning af omdrift) vil i løbet af meget få år mindske udvaskningen og i løbet af meget få år mindske N og P tilførslen til vandløb gennem dræn og overfladisk afstrømning. Det vil vare mange år før virkning på tilførsel til overfladevand viser sig ved reduktion af fosfortilførsel til omdriftsarealer. Det samme gælder for den del af nitratudvaskningen, som transporteres via grundvand til overfladevand. For de fleste vandige og terrestriske økosystemer vil tidshorisonterne for ændringer i dyre- og plantelivet ved reduktion af belastninger være fra adskillige år til årtier. Eksempler på områder med hurtig responstid er vandløb og ændringer i mængden af fytoplankton i marine områder ved ændret kvælstoftilførsel. Lang responstid er der for ændringer som følge af mindskede fosfortilførsler til søer og i nogen grad til fjorde. Forsinkelser i de økologiske virkninger af indsats vanskeliggør en hurtig vurdering af, om de opnåede forbedringer i økologisk kvalitet og vandkvalitet svarer til de forventede. Derimod kan den forsinkede respons ikke tages som et udtryk for, at indsatsen er mindre relevant og påkrævet, når der sker sådanne forsinkelser. Eutrofiering af vandområder som følge af dyrkningsbetinget udvaskning Vurderinger bør knyttes til årsagssammenhænge Vurdering af effekten af forskellige virkemidler til reduktion af landbrugspåvirkning omfatter en sekvens af emner til sammenkædning af virkemiddel og effekt. Med udgangspunkt i det konkrete miljøproblem, eutrofiering af vandområdet, vil sekvensen for vurdering af behov for indsats følge nedenstående årsagssekvens fra F til A, mens effekterne af indsats følger årsagssekvensen fra A til F. Ændring i de biologiske forhold i vandområdet. E. Ændring i N og P indhold i vandområdet. D. Ændringer i transport gennem vandløb og grundvand til vandområdet. C. Ændringer i tab til omgivelserne (udvaskning af N og P, afgivelse af ammoniak til luften). B. Driftsændringer i mark og i stald. A. Virkemidler (generelle reguleringer, lokalitetsspecifikke reguleringer, økonomiske tilskyndelser). I det følgende gives en vurdering af mulighederne for at kvantificere sammenhængene mellem ovennævnte emner. A B: Virkemidlers indflydelse på driftsforhold

5 Behandles ikke i dette notat. B C: Driftsændringers betydning for tab af næringssalte Virkningen af mulige driftsændringer er kendte med meget forskellig grad af præcision. I det følgende er givet en grov, generel karakteristik af det kvantitative kendskab til sammenhænge mellem driftsændringer og N og P tab. Godt kendskab til effekt Udtagning af omdrift: Generel effekt på udvaskning og transport af N og P ud af opland og til grundvand er kvantitativt godt kendt ud fra målinger i dyrkede og udyrkede oplande. Udvaskning af nitrat fra rodzonen: Modeller til beskrivelse af sammenhænge mellem driftsform (afgrøde, gødningsmængde, jordtype m.v.) er udviklede, f.eks. DAISY og N- LES. Nogen kendskab til effekt Ændring i tilbageholdelse af næringssalte i ådale ved udtagning af omdrift og mulighed for oversvømmelse. Den mindskede næringssaltudvaskning fra arealer, der tages ud af omdrift, er godt kendt, jf. ovenfor. Betydningen heraf er desuden særlig stor, fordi udvaskningen umiddelbart strømmer til vandløb uden reduktion undervejs. Hertil kommer så den næringssaltmængde, der aflejres/denitrificeres, fordi vandløbet ved høje vandføringer oversvømmer lavbundsarealer, samt den næringssaltmængde, der ikke når frem til vandløbet fra de bagvedliggende, dyrkede arealer, fordi dræn er afbrudt. Disse næringssalttilbageholdende virkninger af genoprettede vådområder kan være mange gange større end den tidligere udvaskning fra de dyrkede lavbundsarealer, men tilbageholdelsen vil variere stærkt efter de lokale forhold. Ringe kendskab til effekt Sammenhæng mellem udvaskningen af fosfor og de faktorer, der regulerer denne udvaskning, f.eks. jordens fosforstatus, meteorologiske forhold, jordbundsforhold, dyrkningsform og topografi. Sammenhæng mellem dræning af morænejord og udvaskning af fosfor og kvælstof. Virkning af erosionsdæmpende foranstaltninger på udvaskning af fosfor. C D: Ændring i næringssalttilførsel til vandområde ved ændring i landbrugstab. Tilførsel via luft Ændringer i atmosfærisk deposition på både terrestriske naturarealer og på vandområder ved ændrede emissioner kan med nogen sikkerhed beregnes ved eksisterende luftkvalitetsmodeller. Tilførsel med vand Ved tilførsel gennem overfladisk afstrømning og dræn og efterfølgende transport gennem vandløb direkte til det aktuelle vandområde vil ændringen i udvaskningen stort set medføre samme ændring i stoftilførsel til vandområdet, da retentionen undervejs vil være lille. Der er derfor god sikkerhed på beregninger af ændringer i tilførsel. Hvis tilførslen via overfladisk afstrømning og dræn og efterfølgende transport gennem vandløb oversvømmer ådale eller løber gennem søer og/eller fjorde med væsentlig opholdstid vil der ske

6 en fjernelse/tilbageholdelse af fosfor (sedimentation) og kvælstof (især ved denitrifikation) undervejs til det aktuelle vandområde. Dette medfører en moderat øget relativ usikkerhed på beregningen af ændringen i tilførslen til vandområdet. Retentionen undervejs medfører desuden, at reduktionen i næringssalttilførslen til vandområdet (målt i t/år) bliver mindre end reduktionen i udvaskningen, og at der for fosfors vedkommende kan være en stor tidsforsinkelse (årtier) på ændring i tilførsel til vandområdet på grund af frigørelse af fosfor, ophobet i sedimenter undervejs. Hvis transporten af næringssalte sker med grundvandet vil der ofte ske en betydelig tilbageholdelse/omsætning af næringssalte, og næringssalte vil nå frem til det aktuelle vandområde med store tidsforsinkelser (årtier eller mere). Der vil derfor generelt være stor usikkerhed på den beregnede ændring i tilførsel til vandområdet, og jo større retentionen er undervejs, desto mindre bliver ændringen i tilførslen til vandområdet. De sikreste beregninger af ændringer kan foretages for nitrat, hvis udvaskningen sker direkte til grundvandsmagasiner uden denitrifikation undervejs, f.eks. højtliggende kalkmagasiner under sand. Beregninger af ændringer er også generelt mindre usikre for nærliggende grundvandmagasiner end for fjernere liggende overfladevandområder. Generelt er der stor usikkerhed på de beregnede tilførsler og på tidshorisonter for ændringer ved transport gennem grundvand. D E: Ændring af N og P koncentration i vandet ved ændring af tilførsel. Ændringer i næringssaltkoncentrationer i vandområder som følge af ændringer i tilførsel (ændring af koncentration i det tilførte vand) kan beregnes med simple modeller med god sikkerhed både for søer, fjorde og grundvand. Også for de indre danske farvande er der modeller til sådanne beregninger. Koncentrationsændringerne vil oftest omtrent være proportionale med ændringer i den totale tilførsel. Der vil ofte være tidsforsinkelse på indtrædelse af ligevægt for fosfor på grund af frigivelse af fosfor fra sedimentet, og for kystvande med vandudveksling med de tilstødende farvande skal denne vandudveksling kendes, for at ændringer i koncentrationer kan beregnes. E F: Ændring i de biologiske forhold ved ændring af N og P koncentration. Ændringer i de kvantitative parametre, der ofte bruges til at karakterisere eutrofieringstilstand såsom den totale mængde af fytoplankton (klorofyl), sigtdybde og dybdegrænse for fasthæftet vegetation kan beregnes med god sikkerhed ud fra ændringer i næringssaltkoncentrationer i vandområdet. De økologiske ændringer ved en eutrofiering er generelt knyttet til den øgede mængde af organisk stof i vandet. De økologiske ændringer kan være betydelige, uden at der sker væsentlige ændringer i iltforholdene. Risiko for dårlige iltforhold afhænger i høj grad af dybde- og opblandingsforhold i det enkelte vandområde. Der kan derfor ikke opstilles generelle sammenhænge mellem eutrofieringsgrad og risiko for lave iltkoncentrationer på tværs af de forskellige typer af vandområder, men sådanne sammenhænge kan opstilles for det enkelte vandområde. Hvis algemængden i et vandområde (sø eller fjord) begrænses af mangel på fosfor og/eller kvælstof i en større eller mindre del af vækstperioden, vil der ofte som gennemsnit være omtrent proportionalitet mellem reduktionen i næringssaltindhold og reduktionen i algemængde i denne del af året, dersom ændringerne er så små, at der ikke sker mere principielle ændringer i økosystemet. Det koncentrationsniveau for tilgængeligt N og P, som kan bevirke næringssaltbegrænsning af algemængden, afhænger stærkt af vandområdets karakter og kan f.eks. for fosfors vedkommende variere fra ca. 0,01 til 0,1 mg P/l. Om en reduktion af næringssaltkoncentrationen vil føre

7 til en reduktion i algemængden afhænger heller ikke kun af, om algerne aktuelt lider af mangel på det pågældende stof, men af om koncentrationen kan bringes så langt ned, at det bliver begrænsende. Der vil ofte være et samspil mellem fosfor- og kvælstofbegrænsning i søer og fjorde, således at fosfor begrænser algemængden i forårs- og forsommerperioden, mens der oftere er kvælstofmangel i eftersommeren. Ikke parallelle ændringer i N og P tilførsel har givet øget fosforbegrænsning i mange søer og fjorde i de seneste årtier. De biologiske forhold styres dog af mange andre faktorer end næringssaltindhold, og der er store naturbetingede forskelle fra år til år både i disse andre faktorer (lys, temperatur, opblandingsforhold m.v.), naturbetingede variationer i plante- og dyrelivet og naturbetingede variationer i næringssalttilførsel. Derfor ses en naturbetinget variation i de biologiske kvalitetsparametre, og gennemsnitsværdier for de ovennævnte generelle, karakteriserende parametre, ofte med op til en faktor 2 fra år til år. Med så store naturbetingede variationsintervaller kan kun meget dramatiske ændringer i vandkvalitet eftervises ved sammenligning af målinger fra det ene år til det næste, og selv om der foretages målinger hvert år før og efter en ændring, skal der være en ret stor kvalitetsforskel, for at den kan eftervises ved målinger. Virkningen af en næringssaltbetinget reduktion i algemængden vil ikke være begrænset til den periode, hvor algernes vækst konkret er næringssaltbegrænset. Virkningen af denne begrænsning vil oftest forplante sig ud over perioden med næringssaltbegrænsning, f.eks. fordi græssere har fået bedre mulighed for at holde algemængden nede. I nogle vandområder (visse lavvandede søer) synes algemængden dog gennem hele vækstsæsonen at ligge på et vedvarende højt niveau, reguleret af næringssaltmængde og lysindstråling. Punktvis opsummering vedrørende reduktion af N og P bidrag Formålet med og udgangspunktet for VMP III er at mindske eutrofieringspåvirkning af akvatisk og terrrestrisk natur. Regulering af landbrugets driftsforhold er ikke en del af formålet, men en konsekvens, der bør afstemmes efter formålet. Væsentlig P reduktion opnås ikke umiddelbart ved at reducere gødskning til niveau med høstet afgrøde. Herved fastholdes udvaskningen omtrent på det nuværende niveau. Dog undgås en forøgelse af fosforindhold i jorden i forhold til jordens bindingskapacitet. Tidshorisonter for effekt af foranstaltninger vil være meget forskellige. En reduktion af NH3 emission til atmosfæren virker umiddelbart, og udvaskning af NO3 gennem overfladisk afstrømning og dræn vil kunne ændres på få år. Derimod er der meget lange tidshorisonter for ændring i jordens P indhold og for reduktion i NO3 indhold i grundvand og grundvandsbidrag til eutrofiering. Ændringer i vegetationsdække, herunder udtagning af omdrift, vil medføre hurtige ændringer. Mulighederne for at øge retentionen af N og P undervejs mod sø, fjord og hav er forskellige afhængig af transportvej. Der kan næppe opnås større ændringer i retention i grundvand, søer og fjorde, men der er muligheder i ådale og drænede arealer. Større reduktioner i tilførsel til vandområder forudsætter de fleste steder kildereduktioner i omtrent samme forhold og omfang. Ved stor retention af N og P mellem kilde og vandområde opnås kun lille miljøeffekt ved kildereduktion. Flere natur- og miljøhensyn kan tilgodeses ved udtagning af omdrift, hvorved udvaskningen af næringssalte vil nærme sig den naturlige baggrundsværdi for udvaskning. Forureningsbidraget til grundvand og overfladevand vil hermed være fjernet, og der vil være

8 mulighed for, at der kan etablere sig værdsat terrestrisk natur på arealerne. Samtidig undgås erosion og dermed tilførsel af materiale, som aflejres i vandløb. En ekstensiv dyrkningsform i omdrift giver ikke mulighed for, at der dannes terrestriske naturarealer. En reduktion af næringssalttilførsel til et vandområde skal være af et betragteligt omfang i forhold til den hidtidige tilførsel, for at ændringer i de økologiske forhold vil kunne måles, oftest endda kun ved måleserier gennem mange år. Dette er ikke et udtryk for, at mindre ændringer ikke har økologisk betydning, men da mange generelle økologiske parametre kan variere med f.eks. en faktor 2 fra år til år, er det vanskeligt af eftervise mindre ændringer ved målinger i vandområderne. Effekterne af mulige og besluttede reduktioner i næringssalttilførsel bør sandsynliggøres gennem modelberegninger. Fosformængden, der p.t. omsættes i den animalske produktion, er i en størrelsesorden hvor det sandsynligvis er muligt at opnå balance for det danske landbrugsareal uden en ophobning af fosfor i jorden. Forøgelse af nitratindhold i grundvand som følge af udvaskning af nitrat ved dyrkning af jorden Indsats mod dyrkningsbetingede forøgelser af nitratindhold i grundvand, og dermed i vandforsyningsboringer, vil i princippet være nogle af de samme foranstaltninger, som nævnt ovenfor under eutrofiering af overfladevandområder. De relevante typer af indsats omfatter udtagning af omdrift (incl. skovrejsning), reduktion af kvælstoftilførsel, ændring i afgrøde og dyrkningsform. Et grundvandsmagasin kan dels påvirkes af dyrkning af jorden umiddelbart over magasinet eller ved tilstrømning af grundvand, som er dannet ved nedsivning på fjernereliggende arealer og som har et forhøjet nitratindhold som følge ad dyrkningen af disse fjernere arealer. Effektberegninger kompliceres af, at vandtilførsel til grundvandsmagasiner oftest sker ved nedsivning fra rodzonen gennem heterogene geologiske lag. Det vanskeliggør beregning af vandets transportveje og af evt. nitratreduktion undervejs fra rodzone til grundvandsmagasin og under strømning i grundvandsmagasinet. Indsats til beskyttelse af grundvandet mod nitratforurening kan ligesom for overfladevand rette sig dels mod en generel reduktion af nitratudvaskning fra rodzonen og dels mod en målrettet, særlig indsats i områder med ringe nitratreduktion undervejs mod grundvandsmagasinet. Selv med gode muligheder for at beregne virkning af ændret arealanvendelse på nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, er det vanskeligt at beregne virkningen heraf i et grundvandsmagasin, dels på grund af de geologiske lags heterogenitet dels på grund af et generelt manglende kendskab til strømningsvejene og nitratreduktion. I områder, hvor der sker en denitrifikation af udvasket nitrat på dets vej mod grundvandsmagasin, er grundvandet mindre udsat for stigning i nitratindhold som følge af dyrkning af jorden. Vurderinger af virkning af nitratudvaskning i sådanne områder bør dog inkludere både de ændringer, der sker i jordens reduktionskapacitet, og i beliggenheden (dybden) af overgangszonen mellem et højt og lavt redoxpotentiale i jorden. De vigtigste miljømæssige problemer, forbundet med ændringer i redoxzonerne, er en opbrugning af reduktionskapacitet og en oxidation af pyrit (FeS 2 ), med samtidig dannelse af svovlsyre og opløst jern, der kan forurene både grundvand og vandløb. Processen vil variere fra sted til sted afhængig af forekomsten af reducende forbindel-

9 ser. Det vil især være organisk stof, pyrit og ferrojern, der bl.a. kan have betydning. Dannelsen af svovlsyre og ferrojern behøver ikke altid at få de store miljømæssige konsekvenser. Det afhænger også her af geologien, hvor f.eks. kalk i undergrunden medfører en neutralisering og immobilisering. Selv om udvasket nitrat i visse områder i dag stort set denitrificeres i grundvandsmagasiner, kan denne udvaskning altså alligevel medføre miljøproblemer både på kort og lang sigt. Hidtil har det været anset for mest hensigtsmæssigt at regulere nitratforureningsproblemer i grundvand med en generel, landsdækkende regulering for langt størstedelen af de dyrkede arealer, mens nitratforureningsproblemer i særligt sårbare områder supplerende kan reguleres med målrettede og mere restriktive reguleringer inden for det nødvendige geografiske område. Ved vurdering af miljøgevinster ved særlig indsats til beskyttelse af et grundvandsområde bør inddrages virkningen i overfladevandområder og terrestrisk natur af indsatsen. Positiv betydning for terrestrisk natur forudsætter dog normalt, at arealer udtages af omdrift, f.eks. til skov eller rekreative udnyttelser med vedvarende plantedække. Eutrofiering af terrestrisk og akvatisk natur som følge af tab af ammoniak fra bygninger og mark til atmosfæren Forureningsproblemet Terrestriske naturarealer og vandområder kan forurenes af ammoniak, tilført gennem luften fra afkast fra staldbygninger, gødningsopbevaring, fra gødningshåndtering og -udbringning og fordampning fra mark. Næringsfattige naturtyper som hedesøer, højmoser, heder og overdrev forurenes særlig let, og ammoniak fra landbrug giver et mindre bidrag til eutrofieringen af de øvrige søer og af de marine områder. Artssammensætningen på mange af de terrestriske naturarealer ændres dog også, hvis den ekstensive drift på arealerne ændres eller ophører. For de terrestriske naturarealer er tilførslen af ammoniak og nitrogenoxider (især stammende fra forbrændingsprocesser) fra luften mange gange større end den naturbetingede tilførsel. Vegetationen på de terrestriske naturtyper ændrer sig som følge af denne stærkt øgede kvælstoftilgængelighed, og ændringerne (påvirkningerne) af plante- og dyrelivet stiger i takt med forøgelse af NH 3 og NO x tilførslen fra atmosfæren. Heder og overdrev forurenes ved blot moderate forøgelser i N deposition. Mulig indsats Den generelle, landsdækkende forurening Indsats mod det generelle forureningsbidrag af ammoniak fra landbrugsbidrag til de ikke særligt sårbare terrestriske og akvatiske naturområder reguleres mest hensigtsmæssigt gennem nationale reguleringer, afstemt efter de generelt opnåelige reduktioner i forureningspåvirkning (skove, enge, søer, fjorde og havområder) i forhold til omkostningerne ved at gennemføre reduktionerne og under hensyntagen til opfyldelse af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Eksisterende meteorologiske luftkvalitetsmodeller kan med god nøjagtighed beregne virkningen af formindskede emissioner af ammoniak på depositionen af kvælstofforbindelser fordelt over Danmark. Midlerne til at mindske emissionerne er de velkendte: reduktion af ammoniakfordampning fra stald, opbevaringsanlæg og udbringning. Metoderne kan f.eks. være overdækning af gylletanke, nedfældning af ajle og gylle, gylleseparering, forsuring af gylle og rensning af afkastluften fra stalde. En del af disse foranstaltninger er iværksat. Forurening af sårbare/højt målsatte områder For at give en tilstrækkelig beskyttelse (til opfyldelse af bl.a. Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet) af de særligt sårbare naturområder (eller de særligt højt målsatte) er det hensigtsmæssigt at differentiere emissionskrav til landbrugsdrift, idet generelle krav ellers skulle være meget restriktive for at undgå forurening af disse sårbare områder (heder, hedesøer og moser).

10 Eksisterende sprednings- og depositionsmodeller kan med god nøjagtighed beregne virkningen af formindskede emissioner af ammoniak i lokale områder på depositionen af kvælstofforbindelser på nærliggende naturarealer. Metoderne til at opnå tilstrækkeligt lave emissioner fra landbrug i afgrænsede områder nær sådanne udpegede naturarealer vil være de samme som nævnt ovenfor under den generelle, landsdækkende forurening, blot med mere vidtgående emissionskrav og evt. med andre begrænsninger, f.eks. vedrørende lokalisering af dyrehold. Modelberegninger af effekt af indsats Der bør foretages modelberegninger både af de generelle effekter af yderligere restriktioner på emissioner og af effekter i udvalgte særligt følsomme områder ved forskellige typer af regulering og indsats. En fremtidige fastsættelse af konkrete skærpede krav af hensyn til særligt sårbare områder bør ske på grundlag af modelberegninger af miljøeffekten. Indsats til reduktion af emissionen af ammoniak vil ofte kunne føre til en tilsvarende reduktion af lugtgener fra dyrehold. Fysiske påvirkninger, især af vandløb og ådale som følge af vandløbsvedligeholdelse og (tidligere) vandløbsregulering Forureningsproblemet Den vigtigste årsag til kulturbetinget forringelse af de økologiske forhold og biodiversitet i danske vandløb er i dag, at vi gennem de tidligere vandløbsreguleringer og gennem vandløbsvedligeholdelse har ensformiggjort de fysiske forhold i vandløbene og dermed forringede levemuligheder for dyr og planter. Vigtige elementer heri er, at vandløbenes naturlige dynamik med erosion og aflejring og de heraf følgende varierede bundforhold oftest er ændret til en ensartet sandbund, der giver ringe livsmuligheder for mange vandløbsdyr. Vegetationen i vandløb gøres også artsfattig ved grødeskæring, som giver dominans af de få plantearter, der favoriseres af denne beskæring. Vandløbsregulering og grødeskæring er foretaget/foretages af hensyn til landbrugsdriften på de tilgrænsende lavbundsarealer. Især dyrkningen af omdriftsarealer forudsætter at arealerne ikke er vandlidende, mens slet (græs/hø) og græsning på lavbundsarealer ikke er så følsomme overfor høj vandstand eller vinteroversvømmelser. VMP III kan derfor kun bringes til at omfatte beskyttelse af de danske vandløb mod uønskede påvirkninger fra landbrugsdrift, hvis den også omfatter indsats til afhjælpning af de fysiske påvirkninger af vandløb. Påvirkningen af de fysiske forhold i vandløb medfører ikke en forurening i traditionel forstand (med forurenende stoffer). Forarmelsen af de biologiske forhold kan dog være lige så omfattende som ved ret stærk forurening med spildevand, men en fysisk påvirkning af en vandløbsstrækning medfører normalt ikke, som for spildevandudledning og næringssaltudvaskning, at der føres forurenende stof videre ned gennem vandløbssystemet med forurening også længere nedstrøms til følge. Forbedringer i de biologiske forhold ved ophør af fysisk påvirkning og evt. vandløbsrestaurering indtræffer derfor på den konkrete strækning, hvor naturforholdene bedres. Indsats for at give mere naturlignende fysiske forhold i vandløb Det vigtigste middel til at få natur- og miljømålsætninger for vandløb opfyldt er at give vandløbet mulighed for at skabe et naturligt forløb med afvekslende bund- og bredforhold.

11 Nogle vandløb vil, hvis de får lov at passe sig selv uden vandløbsvedligeholdelse, i løbet af en kortere årrække selv skabe sig et sådant varieret forløb. Dette gælder især for vandløb med stort fald og kraftig og eroderende vandstrøm. Mange vandløb i Danmark har dog så lille fald og strømhastighed, at de ikke i løbet af få årtier af sig selv vil kunne ændre deres strømleje, bundsubstrat og vandløbsprofil væsentligt. Her vil det være nødvendigt at gennemføre fysiske foranstaltninger for at sikre en tilbagevenden til mere naturlignende fysiske forhold. Disse foranstaltninger kan f.eks. være egentlige vandløbsrestaureringer eller hævning af vandløbsbund og/eller indskrænkning af vandløbsbredde på udvalgte strækninger. Konsekvenser af indsats til forbedring af vandløbsfysiske forhold Hovedelementet i forbedringer af de fysiske forhold er, at vandløbet får et mere naturligt forløb ofte med en bundkote, der ligger højere og med mere varierede bredder. Dette vil øge vandstanden i vandløbet og ofte forudsætte, at vandløbet ikke begrænses strikt til det regulerede leje. Konsekvenser for landbrugsdrift Konsekvenserne af et mere naturligt vandløbsleje for landbrugsdriften på de tilstødende arealer afhænger meget af landskabets (ådalens) karakter. Mindst vil påvirkningen af driftsmulighederne være omkring vandløb, der løber med godt fald i en snæver ådal, mens de største konsekvenser vil være i brede, opdyrkede ådale omkring vandløb med et lille fald. I sidstnævnte type af vandløb/ådal vil ophør af grødeskæring og evt. gennemførelse af en vandløbsrestaurering ofte umuliggøre den hidtidige dyrkning af jorden på store arealer. Hvor ådalen består af humusrige jorder, vil jorden dog ofte have sat sig, således at dyrkningen alene af denne grund vanskeliggøres eller måske med tiden bliver umulig. Konsekvenser for den terrestriske natur i ådalene I ådalene er der sammenhæng mellem plante- og dyrelivet i vandløbet og på de tilgrænsende arealer. En større biodiversitet i vandløbet har derfor i sig selv en positiv betydning også for den terrestriske natur. De største konsekvenser for den terrestriske natur af et mere naturligt vandløbsforløb vil dog være højere vandstand på natur- og halvkulturarealer i dalbunden end hidtil, hidtidige omdriftsarealer må opgives og bliver efterhånden til naturarealer eller halvkultur (græsning/høslet). Den højere vandstand på eksisterende naturarealer kan skyldes dels en højere vandstand i vandløbet og dels ophør af dræning af lavbundsarealerne. Dette kan ændre de eksisterende naturværdier på arealerne, og det kan vare årtier, inden et tilpasset plante- og dyreliv har indfundet sig i overensstemmelse med de ændrede, men mere naturlige fugtighedsforhold. De naturmæssige fordele og ulemper på det enkelte areal kan kun bedømmes ved en konkret vurdering af lokaliteten. Der er derimod ingen tvivl om, at en udtagning af vandlidende arealer af omdrift medfører en styrkelse af naturværdierne i en ådal, uanset om arealet får lov at henligge uden drift og efterhånden udvikler sig til natur, eller det udnyttes ekstensivt til afgræsning eller høslet. Sådanne uopdyrkede ådale vil generelt øge værdien af de eksisterende naturarealer, fordi der skabes større sammenhængende naturområder. En beskrivelse og kvantificering af forbedringerne af den terrestriske natur i ådale (afledet af /i sammenhæng med forbedringer i de vandløbsfysiske forhold) forudsætter en konkret vurdering af det enkelte område. De samlede natur- og miljøforbedringer vil dog generelt være store, fordi der opnås forbedringer på 3 områder ved ophør af omdrift i ådale: Der sker en genskabelse af natur på de terrestriske arealer i ådalen, herunder økologiske forbindelser mellem de eksisterende naturarealer.

12 Den vigtigste miljøpåvirkningsfaktor, fysiske forstyrrelser, for danske vandløb fjernes, idet behov for vandløbsvedligeholdelse forsvinder, og vandløbene kan skabe deres eget naturlige forløb, evt. hjulpet af vandløbsrestaurering. Lavbundsarealernes evne til at tilbageholde/fjerne næringssalte fra oplandet genskabes til gavn for nedstrøms liggende søer og marine områder. Konsekvenser for næringssalttilbageholdelse En udtagning af lavbundsarealer i ådale af omdrift i forbindelse med retablering af mere naturlige vandløbsfysiske forhold og evt. ophør af dræning af lavbundsarealerne vil mange steder kunne få væsentlig betydning for næringssalttransporten gennem vandløbet og dermed for eutrofieringspåvirkningen af nedstrøms liggende søer og marine områder. Reduktionen i næringssalttransport skyldes flere forhold, bl.a. vandløbets transport af partikulært fosfor aflejres på de oversvømmede arealer ved høj vandføring, når der er mest erosionsmateriale i vandløbet, dyrkningsbidrag af fosfor og kvælstof undgås fra de arealer, der tages ud af omdrift, fjernelse af dræn medfører at den hidtidige næringssalttransport gennem dræn tilbageholdes/omsættes inden næringssaltene når frem til vandløbet. Samlede konsekvensvurderinger og interesseafvejninger Beslutning om en retablering af mere naturlige fysiske og hydrologiske forhold i et vandløb og en ådal bør naturligvis træffes efter en konkret vurdering af konsekvenserne for naturværdierne i vandløb og ådal og i nedstrøms liggende søer og fjorde og af de landbrugsmæssige konsekvenser. Samlet set synes en udtagning af arealer i omdrift og naturgenopretning i ådalene at være en omkostningseffektiv mulighed for opfyldelse af natur- og miljømål, fordi der opnås natur- og miljøforbedringer på flere områder, og fordi dyrkningsværdien af arealer i ådale ofte er mindre end andre omdriftsarealer. En naturgenopretning i en ådal vil normalt forudsætte, at alle lavbundsarealer i et område inddrages, idet en øget vandstand på arealerne ikke følger ejendomsgrænser, men højdekurver. Fysiske påvirkninger af søer og marine områder Mange søer og marine områder er påvirkede af landvinding eller højvandsbeskyttelse. Søer er herved forsvundet. Mange marine områder har fået ændret deres naturlige udstrækning og den oversvømmelsesdynamik, der tidligere resulterede i f.eks. oversvømmelse af tidligere strandenge, som nu er inddigede og opdyrkede, f.eks. arealer langs Randers Fjord. Også højvandslukker dæmper denne oversvømmelsesdynamik, for at mindske oversvømmelser af bl.a. landbrugsarealer, f.eks. Ringkøbing Fjord. Uden disse oversvømmelser sker der ikke aflejring og omsætning af næringssalte på disse arealer, og økologiske sammenhænge mellem vand og land kan være brudt. Forholdene kan være sammenlignelige regulerede vandløb i kunstigt afvandede ådale, og for nogle fjorde årsag til, at Vandrammedirektivets mål vanskeligt kan opfyldes. Opsummering Mulighed for effektvurdering Der er generelt gode muligheder for at lave vurdering af virkning af mindsket udvaskning af næringssalte og mindre ammoniakemission på næringssalttransport og på de økologiske forhold, men de naturgivne forhold er så forskellige, både mellem de forskellige dyrkede arealer og mellem de påvirkede vandområder og naturarealer, at vurderingerne må laves for det enkelte område og dets opland. Størst usikkerhed i effektvurderingerne knytter sig til betydningen af omsætning og tilbageholdelse af nitrat, der transporteres med vand gennem grundvandsmagasiner og til forudsigelse af ændringer i fosfortilførsel til vandområderne som følge af indsats mod fosforudvaskning fra dyrkede arealer.

13 Forudsigelse af økologisk effekt Virkningen på de økologiske forhold i søer og fjorde af reduktioner i næringssalttilførsel vil være forskellig for de forskellige typer af vandområder. Virkningerne på de generelle kvalitetsparametre, som f.eks. klorofyl, sigtdybde og vegetationsdybdegrænse, kan ved brug af simple modeller forudsiges med god sikkerhed, mens det generelt ikke er muligt at forudsige ændringer på artsniveau. Illustration af sandsynlige effekter af forskellige driftsændringer og virkemidler kan hensigtsmæssigt beskrives gennem scenarieberegninger for udvalgte vandområder og deres oplande. Virkemidler virker forskelligt Forskellige virkemidler, der kan give samme ændring i udvaskning af fosfor eller kvælstof, vil kunne have forskellig natur- og miljømæsssig virkning, ikke blot afhængig af de påvirkede vandområders natur, men også fordi et virkemiddel vil medføre andre ændringer end ændring i udvaskning af det pågældende stof. F.eks. kan en reduktion i udvaskning af nitrat opnås ved at mindske gødningstilførslen til et areal. Samme reduktion kan opnås ved at tage en del af dette areal helt ud af omdrift, og samtidig vil udvaskningen af fosfor mindskes, og der vil være mulighed for, at der dannes terrestrisk natur på det udtagne areal. Sådanne forskelle kan have indflydelse på, hvilke indsatser der anses for mest hensigtsmæssige for at beskytte det enkelte vandområde eller grundvandsmagasin.

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Videnbehov til implementering af Vandrammedirektivet i Danmark

Videnbehov til implementering af Vandrammedirektivet i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser 200802 JEA Videnbehov til implementering af Vandrammedirektivet i Danmark Indledning Vandrammedirektivet (VRD) har til formål at forhindre forringelser og at forbedre miljøtilstanden

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Naturintegration i Vandmiljøplan III

Naturintegration i Vandmiljøplan III Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturintegration i Vandmiljøplan III Beskrivelse af tiltag der, ud over at mindske tilførsel af næringssalte fra landbrugsdrift til vandområder, også på anden

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Del III - Rapport for arbejdsgruppen til gennemgang af virkemidler i en regionalt baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor.

Del III - Rapport for arbejdsgruppen til gennemgang af virkemidler i en regionalt baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor. 1 10. december 2003 Del III - Rapport for arbejdsgruppen til gennemgang af virkemidler i en regionalt baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs GD (2006) Grundvand er en værdifuld naturressource, der som sådan bør beskyttes mod forringelse og kemisk forurening. Dette er navnlig vigtigt i forbindelse

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Opskalering og potentiale for implementering

Opskalering og potentiale for implementering TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Nitratreduktion i geologisk heterogene Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk

Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk Bilag 3. Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk Herning Kommune 2016 Redegørelse - Regulativ for Røjenkær Bæk 2016 1/14 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 LOV OG GRUNDLAG 3 2.1 DE MILJØMÆSSIGE KRAV

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Der er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kortlægning af sårbarhed for N udledning Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.

Læs mere

Kvælstofdeposition og NOVANA

Kvælstofdeposition og NOVANA Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Landbrugets kvælstofbalance

Landbrugets kvælstofbalance Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance

Læs mere