Resume af Spildevandsplan

Transkript

1 Resume af Spildevandsplan Revideret Juni 2012 Spildevandsplan Aarhus Byråd vedtog Spildevandsplan den 24. august Spildevandsplanen består af en tekstdel, en dokumentationsdel, en saneringsplan for Aarhus Vands kloakanlæg, spildevandsdata på kort samt en miljøvurdering af planen. Spildevandsplanens indhold I Spildevandsplan tages der hul på de udfordringer, der følger af klimaforandringer med bl.a. kraftigere regn. Samtidig fortsætter arbejdet med at sikre et rent vandmiljø. De væsentligste temaer i Spildevandsplan er således klimatilpasning og forure- ningsbegrænsning. Klimatilpasningen omfatter en plan for at adskille regnvand og spildevand samt lokal nedsivning af regnvand. Nedenfor er på punktform oplistet de væsentligste nye elementer i Spildevandsplan Principbeslutning om og udmelding af en langsigtet strategi for separatkloakering af de resterende fælleskloakerede kloakoplande, så borgerne så tidligt som muligt får mulighed for at indrette sig i forhold hertil Øget aktivitetsniveau for gennemførelse af separatkloakering og anlæg af regnvandsbassiner til klimatilpasning og opfyldelse af miljømål Separatkloakering af fælleskloakken i Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand påbegyndes Omlægning af fælleskloak til separatkloak i området ved Marselistunnelen forberedes, når man alligevel er i jorden Øget brug af lokal regnvandsafledning, f.eks. ved nedsivning af tagvand m.v. på egen grund eller i fællesanlæg for at genskabe langsommeligheden i vandkredsløbet Øget fokus på etablering af regnvandsbassiner for at forhindre skadelig erosion og forurening af vandløb Spildevandskloakering af kolonihaver over 10 år for at mindske forureningspåvirkning af grundvand og vandløb Bortset fra at nedlægge Harlev Renseanlæg sættes centraliseringen af renseanlæg midlertidigt i bero for at kunne tage højde for eventuelle skærpede krav i statens vandplaner til vandføringen i fiskevandsmålsatte vandløb De enkelte punkter er uddybet nedenfor:

2 Adskillelse af regn- og spildevand i fælleskloakerede områder (separatkloakering) Ved et 2-strenget (separat) afløbssystem forstås et system, hvor regn- og spildevand afledes i hver sin ledning. Det betyder i praksis, at spildevandet afledes til renseanlæg, mens regnvandet afledes direkte til et vandløb eller til Aarhus Bugt. I modsætning hertil afledes regn- og spildevand i et 1-strenget afløbssystem (fællessystem) i samme ledning, hvilket i praksis betyder, at både regn- og spildevand ledes til renseanlægget. Da hverken renseanlæg eller kloakledninger af tekniske og økonomiske grunde kan dimensioneres for de maksimalt forekommende regnvandsmængder, etableres der normalt overløb fra de enstrengede systemer til vandområderne. Herved udledes en blanding at urenset spildevand og regnvand direkte til vandløb, søer eller Aarhus Bugt. I dag er ca. 75 % af de kloakerede arealer i Aarhus Kommune separatkloakeret, hvoraf ca. 10 % af arealerne kun er spildevandskloakeret, idet regnvand nedsiver lokalt eller afledes til dræn. For de resterende ca. 25 % af de kloakerede arealer, der fortsat er fælleskloakeret, vil der være en lang række miljømæssige fordele ved at adskille regnvand og spildevand. Rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay udtaler: Ved at adskille regnvand og spildevand i hver sin ledning, sikrer vi borgerne mod oversvømmelser af kloakvand i kældre og på ejendomme. Vi mindsker samtidig udledningen af urenset spildevand til vandløb og Aarhus Bugt. Adskillelse af regnvand og spildevand giver også bedre udnyttelse af renseanlæggene og reducerer udledningen af CO2. Og endelig får vi mulighed for rekreativ udnyttelse af vand i bybilledet. Nedenfor er i punktform oplistet de væsentligste fordele ved at have regnvand og spildevand adskilt: borgerne sikres mod oversvømmelser af deres ejendomme med spildevandsbelastet vand - ikke mindst på længere sigt, hvor der forventes kraftigere nedbør udledning af urenset spildevand (overløb) fra fællessystemet til vandløb, søer og Aarhus Bugt vil ophøre, og dermed forbedre badevandskvaliteten langs kommunens strande. den samlede årlige vandmængde fra kloaksystemet til renseanlæggene vil blive reduceret væsentligt, og samtidig vil driften af renseanlæggene blive mere stabil, når der er mindre udsving i vandmængderne. ved nedlæggelse af de små renseanlæg i omegnsbyerne til Aarhus, bliver spildevandet pumpet ind til de store renseanlæg. Da bykernerne i omegnsbyerne ofte er fælleskloakerede, undgås det ved en separering at skulle pumpe regnvand. et adskilt system vil sikre, at regnvandet bliver i de naturlige vandløbsoplande og forøger vandføringen i vandløbene. Det vil samtidig åbne mulighed for at skabe mere vand i bybilledet og bidrage til et rekreativt løft, f.eks. ved udformning af regnvandssøer der kan integreres i parkmiljøer. Energimæssigt har planen en positiv effekt ved bl.a. at reducere udledningen af CO2.

3 Spildevandsplanen indeholder en overordnet plan for, i hvilken rækkefølge separatkloakeringen skal ske for de resterende 25 % af kloakoplandene i kommunen, der fortsat er fælleskloakeret. Planen om separatkloakering indebærer, at borgerne selv skal stå for kloakarbejderne på egen grund. Separeringsarbejdet forventes gennemført over en periode på cirka 70 år. Det er vigtigt, at vi mindsker generne ved separatkloakeringen så meget som muligt for grundejerne. Ud over at vi sikrer grundejerne en lang frist til at forberede sig på og gennemføre anlægsarbejderne på egen grund, vil vi også undersøge mulighederne for at koordinere arbejdet med andre ledningsarbejder som fjernvarme, drikkevand, IT og el, udtaler Laura Hay. I Spildevandsdata på kort under Separeringsstrategi kan du se hvornår din ejendom forventes at skulle have adskilt regnvand og spildevand. Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om en overordnet plan for kloaksepareringen, og at en nærmere analyse af konkrete problemer i kloaksystemet med kapacitet, miljøbelastning m.v. vil kunne medføre, at tidsplanen for separeringsstrategien justeres eller ændres. Kloaksepareringen vil blive opdelt i etaper, og som det er sket i forbindelse med separering af Risskov-området, udarbejder Århus Vand A/S en særskilt kommunikations- og informationskampagne for hvert separeringsprojekt for lokalområdet. Herved vil man kunne blive informeret bedst muligt om, hvad der i praksis skal ske, når ens byområde til sin tid skal have adskilt regnvand og spildevand. Koordinering af kloaksanering og adskillelse af regnvand og spildevand (separatkloakering) Aarhus Vand A/S gennemfører løbende en kloaksanering som tilpasses akut opståede forhold, idet der kan opstå en lang række gener, når kloakken kollapser. F.eks. lugtgener, rotteplager, sand og rødder, der giver tilstopning og risiko for opstuvning af kloakvand i kældre, på vejbaner m.v. Disse gener vil forværres i fremtiden, når der kommer mere og kraftigere nedbør. Planen for at adskille regn- og spildevand i de resterende fælleskloakerede områder skal derfor koordineres med den generelle kloaksanering, der omfatter både separat- og fællessystemet. Den besluttede adskillelse af regn- og spildevand vil ikke kunne afløse kloaksaneringen i de fælleskloakerede områder fuldstændigt. Det skyldes at erfaringen viser, at der er et saneringsbehov for et givet kloakopland ca. hvert 20. år, hvor nogle af kloakledningerne skal skiftes eller renoveres. I den årrække det tager at adskille regn- og spildevand i de tilbageværende fælleskloaksystemer (ca. 70 år ved den aktuelle vandafledningsafgift), vil der derfor løbende skulle saneres samtidig med gennemførelse af kloaksepareringen. Kriterierne for saneringsstrategien og kombinationen med strategien for at adskille regn- og spildevand er nærmere beskrevet i Overordnet Saneringsplan , November 2010.

4 I er separatkloakeringen og den nødvendige kloaksanering kombineret, således at der bl.a. igangsættes følgende nye saneringsprojekter: Adskillelse af regn- og spildevand i Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand. Renovering af eksisterende separatkloakerede områder i Hasselager, Skæring, Vejlby og Lisbjerg. Renovering af fælleskloakerede områder på Frederiksbjerg og City. Nye oplysninger om kloaksystemets tilstand, nødvendig koordinering med andre anlægsarbejder o. lign., der medfører behov for en akut saneringsindsats, kan medføre mindre ændringer i tidsplaner og indsatsområder. Der henvises til Aarhus Vand A/S hjemmeside. Lokal regnvandshåndtering ved nedsivning Når der kommer mere og kraftigere nedbør er der risiko for, at der ikke er plads til regnvandet i kloaksystemet. I de enstrengede fællessystemer, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning, betyder dette øget opstuvning af urenset spildevand i huse typisk i kældre - og på terræn, og forurening af vandløb i forbindelse med overløb af urenset spildevand. I de separatkloakerede områder, hvor regnvand og spildevand løber i hver sin ledning, vil det betyde øget opstuvning af regnvand på terræn, og at der kommer øget overløb af regnvand fra regnvandsbassiner. Både overløb fra fælleskloaksystemet og separate regnvandsudløb kan således give anledning til en hydraulisk overbelastning af vandløb, der i kombination med stor afstrømning eller snesmeltning, kan medføre oversvømmelse af de vandløbsnære arealer, som det var tilfældet i Aarhus i foråret For at tage presset af belastningen på kloaksystemet og vandløbene, og for at øge grundvandsdannelsen er der i Spildevandsplanen forudsat øget brug af lokal håndtering af regnvand, f.eks. ved at tagvand nedsives gennem faskiner på den enkelte grund. I en række nye byudviklingsområder, jf. Spildevandsdata på kort laget Kloakoplande, hvor jordbunden er egnet eller måske egnet til nedsivning, er det derfor forudsat, at der som udgangspunkt kun etableres spildevandskloak. I disse områder forudsættes det, at regnvand skal afledes lokalt ved privat foranstaltning, f.eks. ved nedsivning, hvis det kan ske uden at forurene grundvandsressourcer. Hvis det ikke er muligt at nedsive eller på anden måde genbruge regnvandet i de særligt udpegede områder, vil Aarhus Vand A/S etablere regnvandskloak. Dette kræver dog, at bygherren forud har dokumenteret/sandsynliggjort, at jordbundsforholdene er uegnede til at nedsive regnvandet. En beskrivelse af hvilke krav der er til Dokumentation for fravælgelse af LARmetoden nedsivning kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside under Afledning af regnvand.

5 Såfremt Aarhus Vand A/S kun etablerer en spildevandskloak kan grundejer som udgangspunkt nøjes med at betale et reduceret tilslutningsbidrag (60 % af fuldt bidrag), mens der skal betales fuldt tilslutningsbidrag hvis der etableres både regn- og spildevandsledning i et givet område også selvom regnvandet på en enkelt grund ønskes afledt lokalt. Regnvandsbassiner Problemer med oversvømmelser af vand og spildevand kan reduceres eller afbødes ved en række forskellige tiltag. F.eks. ved at mindske de befæstede arealer eller opsamle og genbruge, nedsive eller fordampe regnvand. Gener ved opstuvning kan mindskes ved at styre vandet fra regnvandskloakkerne hen, hvor det gør mindst skade, og ved i kommune- og lokalplanlægningen at skabe plads til kontrolleret oversvømmelse af udvalgte lavtliggende arealer. Herudover kan der på de separate regnudløb etableres regnvandsbassiner, som forsinker udledningen af regnvand. Herved undgås erosionsskader i vandløb, og risikoen for oversvømmelser mindskes. Udover at forsinke vandet før det ledes ud i vandløbet, har regnvandsbassinet til formål at rense regnvandet for bl.a. næringsstoffer ved sedimentation og omsætning ved bakteriel nedbrydning. Regnvandsbassiner nye separate regnvandsudløb I Spildevandsplan er der forudsat etableret regnvandsbassiner ved alle nye separate regnvandsudløb. Der er således udarbejdet overordnede kloakdispositionsplaner for alle nye byudviklingsområder udlagt i Kommuneplan Dispositionsplanerne angiver i Spildevandsdata på kort forslag til mulige placeringer af fremtidige regnvandsbassiner iht. principperne i kommuneplanforslagets rammebestemmelser, dvs. så vidt muligt store regnvandsbassiner fælles for flere delområder. Regnvandsbassiner eksisterende separate regnvandsudløb Der er en del eksisterende, uforsinkede regnbetingede udløb (uden bassiner) som giver problemer med erosion i vandløb og oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Det vurderes, at der i Aarhus Kommune mindst er 16 km vandløb, der ikke overholder målsætningen på grund af udledninger fra regnbetingede udløb. Det kan afhjælpes ved at etablere regnvandsbassiner, og indsatsen over for manglende bassiner er i planperioden koncentreret i Egå og Hovedgrøften ved Beder. Begge vandløb har store problemer som følge af uforsinkede regnudløb, der giver anledning til brinkerosion og periodevis oversvømmelse. Målopfyldelse vil kræve en indsats over for selve udledningerne og en retablering af de ødelagte fysiske forhold på vandløbsstrækningerne.

6 Spildevandskloakering af kolonihaver For at mindske forureningen af grundvandet og forbedre den hygiejniske vandkvalitet i søer og vandløb har Aarhus Byråd besluttet at kolonihaverne i Aarhus Kommune skal kloakeres over en periode på 10 år fra Der er tale om en spildevandskloakering, idet regnvand forudsættes brugt til havevanding og afledt ved nedsivning, som det sker i dag. Rækkefølge for kloakering af kolonihaver Rækkefølge og tidsplan for kloakering af kolonihaverne kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside, se dette link: Rækkefølgen er grundlæggende bestemt ud fra Først kloakeres de kolonihaver, der ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller tæt på Brabrand Sø og Aarhus Å, hvor der med "Aarhus Å-projektet" i forvejen investeres betydelige midler for at sikre den hygiejniske vandkvalitet. Kolonihaveområder, der ligger geografisk samlet, skal så vidt muligt kloakeres samtidig. Aarhus Vand har afsat ca. 5 mio. kr. pr år til at etablere stikledninger frem til kolonihaveforeningernes matrikelgrænse, hvorfor arbejdet skal fordeles over ca. 10 år. Se link til Aarhus Å-projektet her: Miljoe/Vand/Spildevand/Andet/Bedre-Vandkvalitet-i-Brabrand-Soe-Aarhus-Aa-og-Aarhus- Havn.ashx Baggrund for beslutning om kloakering af kolonihaver Af de godt 3700 kolonihaver i Aarhus Kommune, er der over 3000, som ikke har en godkendt løsning på spildevandsafledningen, dvs. som ikke allerede er kloakeret, eller har tilladelse til etablering af samletank, nedsivningsanlæg eller udledning. Forureningsbelastningen fra kolonihaverne vurderes ikke at være miljømæssig acceptabel i relation til forurening af vandløb og grundvand. Ud fra de undersøgelser der i tidens løb er foretaget for at finde alternative lavteknologiske løsninger, som er billigere end en traditionel kloakering, må det konkluderes, at der p.t. ikke findes prisbillige lavteknologiske løsninger til håndtering af både fæces, urin og gråt spildevand fra vask, køkken og bad i kolonihaver. Den tidligere meget ekstensive anvendelse af kolonihaverne har ændret karakter og ændrer fortsat karakter i retning af, at flere og flere ønsker at få installeret brusebad, opvaskemaskine m.v. Ønsket om et større komfortbehov i haverne øger behovet for løsninger, der kan håndtere både latrin og såkaldt gråt spildevand fra køkken, vask og bad.

7 Det eneste andet mulige alternativ med samme beskyttelseseffekt som kloakering er samletanke. Samletanke vurderes imidlertid at være en nødløsning som ikke er bæredygtig, når man ser på CO 2 -udledningen ved transport i lastbil/slamsuger af alt spildevandet til renseanlæg. Hvis alle kolonihavelodder skal have en samletank, der, afhængig af vandforbrug, skal tømmes 4-5 gange pr. sæson, vil det også medføre væsentlige ulemper i form af støj, støv og lugt fra slamsugere. Hertil kommer at driftsudgifterne til tømning af tanken ved et vandforbrug på 20 m 3 /år mindst vil være i størrelsesordenen 5000 kr./år pr havelod, altså væsentlig dyrere end driftsudgifterne ved kloakeringsløsningen. Centralisering af renseanlæg sat delvist i bero Forud for vedtagelsen af den tidligere Spildevandsplan blev der foretaget en analyse af renseanlægsstrukturen som viste, at det var økonomisk fordelagtigt at gå fra den daværende meget decentrale struktur med 17 renseanlæg til en central struktur med på sigt kun to renseanlæg, Egå og Marselisborg Renseanlæg. Ved denne løsning ville de årlige driftsudgifter kunne reduceres med 29 mio. kr./år. Byrådet besluttede derfor med vedtagelsen af Spildevandsplan , at antallet af renseanlæg i Aarhus Kommune over de næste 25 år nedbringes fra 17 renseanlæg til to renseanlæg. Denne beslutning er ikke ændret, men Aarhus Byråd har besluttet at arbejdet med centraliseringen sættes midlertidig i bero, således at der kan sikres den fornødne koordination mellem spildevandsplanen og statens vandplaner. Baggrunden herfor er, at kravene til minimumsvandføringen i vandløb efter al sandsynlighed vil blive større i fremtiden, idet staten har oplyst, at fiskebestanden vil komme til at indgå i vurderingen af, om målsætningen for vandløb er opfyldt. Dette forventes indført i 2. generation af vandplanerne, men det er vigtigt at det indarbejdes i planlægningen allerede nu. Aarhus Byråd har derfor også i sine bemærkninger til statens forslag til Vandplan peget på, at der bl.a. for Giber Å bør fastsættes større krav til sommervandføringen. I Aarhus Kommune kan den planlagte centralisering af renseanlægsstrukturen betyde problemer med for lidt vand i Giber Å, Aarhus Ås nedre del og i Fiskbæk ved Malling. Der er flere muligheder for at sikre en nødvendig sommervandføring, også selv om spildevandsrensningen centraliseres. De metoder der skal satses på til sikring af sommervandføringen i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk, forudsættes afklaret i forbindelse med den kommende revision af Spildevandsplan Centraliseringen af renseanlæg er kun delvist sat i bero i planperioden, idet Byrådet har besluttet at nedlægge Harlev Renseanlæg og at aflede spildevandet fra Harlev til Viby Renseanlæg. Begrundelsen herfor er - ud over at det er en del af byrådets principbeslutning om centralisering fra Spildevandsplan : det vil kunne ske uden at påvirke vandføringen i Aarhus Å mærkbart, der er tilstrækkelig kapacitet på Viby Renseanlæg, og

8 der ligger en væsentlig driftsbesparelse ved at nedlægge Harlev Renseanlæg og i stedet rense vandet på Viby Renseanlæg. Driftsbesparelsen er i størrelsesordenen kr./år alene til el, hertil kommer stordriftsbesparelser på kemikalier, mandskab m.v. Spildevandsplan for det åbne land og for Aarhus Havn Spildevandsplanen for det åbne land, December 2005 er ikke revideret, da planens aktiviteter stort set var gennemført allerede med udgangen af 2009, og da der ikke i statens udkast til vandplaner var nye kravoplande. Spildevandsdata på kort er for det åbne land opdateret med den rensning, der er gennemført med udgangen af Spildevandsplanen for Aarhus Havn , April 2006 er efter aftale med Aarhus Havn ikke revideret, da planen er dækkende frem til 2014.