Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013"

Transkript

1 Jordforurening og overfladevand 27. november

2 Indholdsfortegnelse Side Ændringen til jordforureningslov set med kommunale øjne 1 Biolog Anja Aalling Hansen, Lyngby Tårbæk Kommune Hvordan tænker Miljøstyrelsen lovændringen implementeret? 3 (screening, specifikke sager) Civilingeniør Jens Aabling, Miljøstyrelsen Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand 5 Cand.pharm., ph.d. Jaqueline Falkenberg, NIRAS A/S Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier 9 Projektleder Tage V. Bote, COWI A/S Fortynding søer, fjorde og kyster 13 Chefbiolog Jørgen Krogsgaard Jensen, DHI Fortynding vandløb 15 Professor Philip Binning, DTU Miljø Metoder til undersøgelse af jordforurenings påvirkning af vandløb 17 Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø Lossepladser og overfladevand 21 Specialkonsulent Trine Korsgard, Region Syddanmark, og civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S Regionernes planer for indsatsen mod jordforureninger 25 der kan true overfladevand og natur Enhedschef John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Til notater 29

3

4 ÆNDRINGEN TIL JORDFORURENINGSLOV SET MED KOMMUNALE ØJNE Biolog Anja A. Hansen Lyngby-Taarbæk Kommune Baggrund og formål En række forurenede grunde ligger i eller tæt på Natura 2000 områder og vandområder (søer, vandløb og havet), hvor forureningen kan påvirke dyr og planter. I den nugældende jordforureningslov har disse forureninger lav prioriteret i forhold til de forureninger, der truer jord og grundvand. En ændring til jordforureningsloven træder i kræft den 1. januar 2014, og det betyder, at forureninger der truer natur og overfladevand fremover skal håndteres systematisk. Denne ændring skal sikre et samspil mellem jordforureningslovens indsatsområder og vand - og naturplanernes indsatsprogrammer. Konklusion og perspektivering Kommunen er meget positiv over, at der kommer en ændring af loven, der kan beskytte natur- og overfladevand. Det fremgår i bemærkninger til loven, at det ikke forventes, at kommunerne har den store opgave i forbindelse med lovændringen. Der kommer sandsynligvis flere ansøgninger om tilladelse jf. Jordlovens 8 på forurenede erhvervsarealer, hvor forureningen kan have skadelig virkning på Natura 2000 områder eller overfladevand. Regionernes opgave er at screene, vurdere og evt. undersøge de relevante forureningsområder der kan påvirke Natura 2000 områder og overfladevand. Det vil hovedsageligt være vandområder, der er truet af forureninger. Screeningen og vurderingen bør sendes til høring i kommunerne, idet der kan være lokal viden, der kan have betydning for resultatet. Der er lange udsigter til,at der faktisk sker en egentlig afværge eller oprensning af forureningen, der truer natur og overfladevand. Der skal først udføres en kortlægning og herefter prioritering. Det bliver interessant at se, hvilke redskaber, der bliver udviklet for at vurdere risiko for natur og overfladevand,og hvordan der vil blive prioriteret i forhold til indsats for grundvand og indeklima med de økonomiske midler, der er til rådighed. Litteraturhenvisning Lov om ændring af lov om forurenet jord nr. LOV nr 490 af 21/05/2013 Vand -og Naturplaner (Miljøministeriets hjemmeside) 1

5 2

6 HVORDAN TÆNKER MILJØSTYRELSEN LOVÆNDRINGEN IMPLEMENTERET? Civilingeniør Jens Aabling Miljøstyrelsen Hvorfor lovændringen Vandplanerne og naturplanerne lægger en ramme for andre myndigheders beføjelser, der således bliver bundet af vandplanerne, naturplanerne og de kommunale handleplaner. Ændring af jordforureningsloven (Lov nr. 490 af 21. maj 2013) skal ses i dette lys og betyder, at regionerne udover hensynet til menneskers sundhed og drikkevand, er forpligtet til systematisk at inddrage arealer med forurening, der kan have skadelig virkning på overfladevand (vandløb, søer og kystvande) eller internationale naturbeskyttelsesområder. Hensynet til overfladevand og natur sikrer dermed overensstemmelse mellem prioritering af indsatsen efter jordforureningsloven og vand- og naturplanerne. Opgavens omfang I dag er der ca arealer, der er kortlagt på enten vidensniveau 1 eller vidensniveau 2. Det er blandt disse, at regionerne skal fastlægge, om der er forurening der kan have skadelig virkning på overfladevand. Og der vil komme flere til. Det skønnes, at regionerne således samlet set vil skulle screene mellem og kendte eller potentielle jordforureninger i perioden Metode, teknik I bemærkningerne til lovændringen lover folketinget, at Miljøstyrelsen i løbet 2013 udvikler et værktøj til anvendelse for regionernes opgave. Miljøstyrelsen er derfor i gang med at udvikle et screeningsværktøj, der er i stand til at identificere de arealer med jordforurening (V1 eller V2 kortlagte arealer), der kan have en skadelig virkning på overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. De arealer, der gennem risikoscreeningen ikke bliver identificeret, vil som udgangspunkt ikke udgøre en risiko for overfladevandsområder. De arealer, screeningen identificerer, udgør derimod en potentiel trussel for et nærtliggende overfladevandsområde. Screeningsværktøjet vil blive webbaseret og bestå af en automatisk del og en manuel bearbejdning. Den automatiske screening tager udgangspunkt i en række standardparametre og kriterier (brancher, kemiske stoffer, forureningsniveauer, afstandsgrænser, fortyndingsforhold m.m.), der af regionerne gennem den manuelle bearbejdning forbedres ved at justere på parameterværdier og kriterier ud fra konkret viden. Screeningsværktøjet forventes integreret i DKJord med tilknytning til Danmarks arealinformation, sådan at der sikres en ensartethed og robusthed i data, samt at data sikres fremadrettet. 3

7 4

8 JORDFORURENING OG DE KRITISKE STOFFER I FORHOLD TIL OVERFLADEVAND Ph.d. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S Baggrund og formål Som en del af arbejdet med at tilrettelægge indsatsen over for punktkilder, der truer vand- og naturområder, skal der foretages en risiko-screening af potentielt forurenede lokaliteter. Som udgangspunkt udgør de kendte kortlagte V1- og V2-lokaliteter, inklusive gamle lossepladser, forureningskilder, som bør screenes. Indledningsvis er der set på de indberettede og målte forureningsparametre, men der er også inddraget viden om kritiske stoffer, som kan være tilknyttet brancher og aktiviteter på de V1- og V2-kortlagte lokaliteter. Datagrundlag Kritiske stoffer: Kritiske stoffer i forhold til overfladevand er stoffer, som kan medføre uacceptable effekter på vandøkosystemer. Derimod er der ved undersøgelse af forurenede lokaliteter fokuseret på stoffer som kan påvirke menneskers sundhed. Desuden undersøges der ofte for udvalgte stoffer, for hvilke der findes kvalitetskriterier og akkrediterede analysemetoder. I Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav /1/ er der i bilag 2 og 3 opstillet miljøkvalitetskrav for vandområder for op imod 178 stoffer, mens der kun findes grundvandskvalitetskrav for ca. 45% af disse stofgrupper, se figur af de stoffer, der er nævnt i Bekendtgørelse 1022, er ikke oprettet i DK-jord, og der kun findes miljøkvalitetskrav for ca. 50% af de stoffer, som er fundet ved forureningsundersøgelser. Antal stoffer Miljøkvalitetskrav (1022) ift. grundvandskriterier (GVK) Figur 1 0 Stoffer med generelle kvalitetskrav i 1022 Stoffer med korttidskvalitetskrav i 1022 Stoffer med GVK Antal stoffer med generelle eller korttidsmiljøkvalitetskrav for ferskvand sammenlignet med antal stoffer med grundvandskvalitetskriterier 5

9 Under EU CLP-forordningen /2/ (det nye europæiske klassificeringssystem for farlige kemiske stoffer og produkter) findes over stoffer, hvoraf over er stoffer, som vurderes at være toksiske i vandmiljøet. Potentielt forurenede lokaliteter: I DK-jord databasen findes oplysninger om kemiske stoffer fundet ved V1- og V2-kortlagte lokaliteter samt oplysninger om de aktiviteter og brancher, som har pågået på lokaliteterne. Baseret på erfaringer fra registrerede undersøgelser og dels brancheerfaringer kan der udpeges potentielle stoffer, som kan have været anvendt ved de pågældende aktiviteter og brancher. Der findes over V1- og V2-kortlagte lokaliteter i DK-jord og heraf er ca. 50% af lokaliteterne kortlagt som V2- lokaliteter udefra fund af signifikant forurening af jord og/eller grundvand. Det er dog ikke alle fundne forureningsparametre, som er indberettet til DK-jord. Dette er især tilfælde ved ældre sager, og der er ingen specifik kobling mellem aktiviteter og forureningsparametre i DK-jord. Ved udtræk fra DK-jord af 5. oktober 2012 er kun tilknyttet ca. 580 brancher, 92 aktiviteter og ca. 205 stoffer til de ca kortlagte lokaliteter. I DK-jord er der oprettet koder for mange flere stoffer/stofgrupper, aktiviteter og brancher. I forbindelse med den indledende risiko-screening af de ca lokaliteter i DK-jord er der foretaget en udvælgelse baseret på en stofliste, en aktivitetsliste og en brancheliste med henblik på at identificere potentielt forurenede lokaliteter. Dette betyder, at der kan identificeres V2-kortlagte lokaliteter, hvor der er fundet kritiske forureningsstoffer, som kan udgøre en trussel over for nærliggende områder med overfladevand såvel som V1-kortlagte lokaliteter, hvor der muligvis kan være kritiske forureningsstoffer til stede. Disse lokaliteter vurderes i detaljer i andre delprojekter, og alle vurderingskriterier indarbejdes i en database over jordforureningers påvirkning af overfladevand. Ved en senere revision af databasen kan der nemt tilknyttes flere stoffer til aktiviteter eller brancher, antallet af modelstoffer og stoftilknytning udvides, ligesom stoffernes miljøkvalitetskrav kan tilføjes eller rettes. Stofliste De stoffer, som findes i DK-jord, reduceres til en bruttostofliste på 337 stoffer. Heraf er der identificeret 232 kritiske stoffer, som udgør en nettostofliste, hvor alle stoffer er allokeret et miljøkvalitetskrav. Såfremt der ikke forefindes et miljøkvalitetskrav i Bek. 1022, er der givet et bud på en værdi. Der er defineret 16 modelstoffer, som repræsenterer de forskellige stofgrupper i nettostoflisten, og vurderes i de andre delprojekter. 6

10 Aktivitetsliste I aktivitetsdatatabellen er de 102 aktiviteter, som findes i DK-jord, reduceret til en bruttoaktivitetsliste på 92 aktiviteter. Såfremt det er relevant, er alle aktiviteter på bruttoaktivitetslisten allokeret potentielle forureningsstoffer fra nettostoflisten og er dermed tilknyttet et eller flere modelstoffer. Herudover er der identificeret 35 kritiske aktiviteter, som udgør en nettoaktivitetsliste. Aktiviteterne på nettoaktivitetslisten forventes at være de potentielt mest forurenende aktiviteter. Dette betyder, at der er udpeget både forureningsstoffer og modelstoffer for de potentielt mest forurenende aktiviteter. Brancheliste I branchedatatabellen er de brancher, som findes i DK-jord, reduceret til en bruttobrancheliste på 580 brancher. Såfremt det er relevant, er alle brancher på bruttobranchelisten allokeret potentielle forureningsstoffer fra nettostoflisten og dermed tilknyttet et eller flere modelstoffer. Herudover er der identificeret 55 kritiske brancher, som udgør en nettobrancheliste. Brancherne på nettobranchelisten forventes at være de potentielt mest forurenende brancher. Dette betyder, at der er udpeget både forureningsstoffer og modelstoffer for de potentielt mest forurenende brancher. Udfordringer Ændringer i Jordforureningsloven medfører en række udfordringer i forhold til de tekniske krav til undersøgelser, prøvetagning og analyser. Det må forventes, at man igen interesserer sig for forureningssammensætning og miljøeffekter ud over de traditionelle forureningsparametre, som findes i Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier. Referencer /1/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Nr af 25/ /2/ Europa Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse 7

11 8

12 KONCENTRATIONER, FLUXE OG AFSTANDSKRITERIER Civilingeniør (K) Tage Vikjær Bote COWI A/S Hvornår ligger en forurening så langt fra overfladevand, at forureningen fra denne lokalitet ikke vil påvirke det pågældende overfladevand? Hvornår er forureningens kildestyrke så beskeden, at selvom forureningen ligger tæt på overfladevandet, så udgør forureningen ikke en risiko herfor? Disse to spørgsmål er nøglespørgsmål i Miljøstyrelsens screeningsværktøj, som henholdsvis COWI og Orbicon har forsøgt at besvare i hver deres delprojekt. I nærværende indlæg vil vi beskrive de metoder og antagelser, der ligger bag forsøget på at besvare disse to spørgsmål Baggrund og formål Som det fremgår af de forudgående foredrag, skal der i forbindelse med kortlægningen af en lokalitet foretages en vurdering af om lokaliteten udgør en potentiel trussel for nærliggende overfladevand. I forbindelse med lovens ikrafttrædelse skal denne vurdering foretages for alle tidligere kortlagte lokaliteter. Da dette arbejde er meget omfattende, har Miljøstyrelsen foranlediget, at der udarbejdes et screeningsværktøj, som kan frasortere lokaliteter, hvor det vurderes, at der ikke er en risiko for overfladevand. To af de nøglespørgsmål som skal besvares i screeningen er: Hvornår ligger en forurening så langt fra overfladevand at forureningen ikke påvirker dette? Hvornår er kildestyrken så ringe, at forureningen ikke udgør en potentiel risiko for vandet? Metode, teknik Der er gennemført to projekter. COWI har set på afstandskriterier (hvornår ligger forureningen langt fra overfladevand), og Orbicon har set på kildestyrken. Projekterne er dog foregået i tæt samarbejde bl.a. omkring dataindsamling, men også metodeudvikling og databehandling er foregået i tæt samarbejde. Konceptuel model Screeningsværktøjet er opbygget omkring den samme konceptuelle model, som er illustreret i figur 1. Forureningen udgøres af en punktkildeforurening, der er lokaliseret i den umættede zone. Fra punktkilden siver forureningen til grundvandet, hvor den transporteres til det nærliggende overfladevand - en å, sø, fjord eller kyst. Påvirkningen af overfladevandet sker således udelukkende via grundvandet, og det antages, at forureningsspredningen udelukkende sker til overfladevandet. Når grundvandet siver ud i overfladevandet, sker der en fortynding af grundvandet (initialfortyndingen), som betyder, at koncentrationen i overfladevandet er lavere end koncentrationen i grundvandet. Den beregnede koncentration i overfladevandet sammenlignes med kvalitetskriteriet for overfladevandet. Hvis den beregnede koncentration er mindre end kvalitetskriteriet, vurderes forureningen ikke at udgøre en risiko for recipienten. 9

13 Figur 1 Konceptuel model anvendt i screeningsværktøjet Afstanden til overfladevandet Første trin i screeningsværktøjet er at fastlægge, om forureningen ligger så langt fra recipienten, at den ikke udgør en risiko. Som forsøgt illustreret i figur 1 er vurderingen af, om en forurening ligger "langt fra" overfladevand, ikke blot en vurdering af afstanden til vandet, men også en vurdering af forureningsfanens. Hvis afstanden til overfladevandet er større end fanelængden, så når forureningen ikke frem til overfladevandet. Det er derfor nødvendigt at kende længden af forureningsfanen fra en given forurening. For at besvare spørgsmålet om fanelængden har vi taget udgangspunkt i følgende antagelse: Forureningsfanens længde er ikke afhængig af forureningens størrelse eller kildestyrke, men udelukkende afhængig af de enkelte stoffers fysiske og kemiske egenskaber. Det vil sige, at f.eks. en olieforurening har den længde, en olieforurening har, uanset om forureningen stammer fra en villaolietank eller fra et tankoplag. Denne antagelse kan vi tillade os, idet vurderingen af forureningen i forhold til dennes kildestyrke bliver behandlet i næste trin i screeningsprocessen. Fastlæggelse af fanelængden for de forskellige stoffer er foretaget ud fra litteraturgennemgang og en spørgeskemaundersøgelse til udvalgte personer hos rådgivere, universiteter og regioner, hvor personerne skulle svare på, hvor lang de vurderede, at forureningsfanen ville være for en række udvalgte stoffer. På baggrund af litteraturgennemgangen og spørgeskemaundersøgelsen har det været muligt for langt hovedparten af stofferne at fastlægge en værdi for en maksimal fanelængde. 10

14 Det, at forureningsfanen når ud til overfladerecipienten, er dog ikke ensbetydende med, at der i overfladevandet sker en overskridelse af kvalitetskriteriet. Koncentrationen i det grundvand, som siver ud i overfladevandet, skal være så høj, at der efter fortynding i overfladevandet (initialfortyndingen) sker en overskridelse af kvalitetskriterierne. I screeningsværktøjet arbejdes derfor med et såkaldt afstandskriterium, der er afstanden til det punkt i fanen, hvor koncentrationen i fanen er lig kvalitetskriteriet for overfladevandet gange initialfortyndingen. Materialet fra litteraturgennemgangen og spørgeskemaundersøgelsen giver ikke mulighed for en detaljeret vurdering af koncentrationerne i forureningsfanen. Det blev derfor valgt at tage udgangspunkt i statistiske vurderinger og se på resultatet af forskellige scenarier, hvor afstandskriteriet fastsættes til henholdsvis 90%, 75% og 60% fraktilerne for fanelængden. Kildestyrken I screeningsværktøjet beskrives forureningens kildestyrke som den stofflux, kilden giver anledning til. Stoffluxen fastsættes ud fra kildens størrelse og stofkoncentrationen i grundvandet under kilden (kildestyrkekoncentrationen). Ved fastlæggelse af kildestyrkekoncentrationen har vi taget udgangspunkt i følgende antagelse: Kildestyrkekoncentrationen er ikke afhængig af forureningens størrelse, men udelukkende afhængig af de enkelte stoffers fysiske og kemiske egenskaber. Det vil sige, at f.eks. en olieforurening har den kildestyrkekoncentration, en olieforurening har, uanset om forureningen stammer fra en villaolietank eller fra et tankoplag. Da screeningsværktøjet ikke medtager hydrogeologiske oplysninger, kan opblanding og transport i grundvandszonen ikke medtages i vurderingerne. Figur 2 Eksempel på litteratur data for benzen koncentrationer i grundvand. 11

15 Fastlæggelsen af kildestyrkekoncentrationen for de forskellige stoffer er foretaget ud fra en litteraturgennemgang og en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt sammen med spørgeskemaet om fanelængder. De indsamlede data er behandlet statistisk. Kildestyrkekoncentrationen er fastsat som 90% fraktilen i forhold til datasæt fra de forskellige litteraturkilder. Som figur 2 kan der være stor forskel på de koncentrationsintervaller, som fremkommer i de forskellige litteraturkilder, hvorfor det også er nødvendigt at foretage en individuel vurdering af de indhentede data. Ved fastlæggelse af forureningskildens størrelse har vi taget udgangspunkt i følgende antagelse: Forureningskildens størrelse antages at være uafhængig af de enkelte stoffer og udelukkende afhænge af de aktiviteter, som har forårsaget forureningen. Det vil sige, at f.eks. en forurening fra et tankoplag har den størrelse, en forurening fra et tankoplag har, uanset om det er en forurening med olie, klorerede kulbrinter eller phenoler. For at gøre vurderingen af forureningskildernes størrelse operationel er forureningskilderne opdelt i fem grupper, - meget store forureninger - lossepladser, gasværker o.l. - store forureninger større produktionsenheder, tankoplag o.l. - mellemforureninger mindre produktionsenheder, servicestationer o.l. - små forureninger fritliggende tanke, små enkeltstående procesenheder o.l. - ingen forurening aktiviteter der ikke giver anledning til punktkildeforureninger Som nævnt antages forureningen hovedsageligt at være beliggende i umættet zone. Fluxen fra forureningskilden regnes derfor som det areal, forureningen dækker, gange nettonedbøren gange kildestyrkekoncentrationen. Hver af de fem grupper af forureninger har derfor fået tildelt et areal, spændende fra ca. 10 m² for de små forureninger til ca m² for de meget store forureninger. Resultater og konklusion Som gennemgangen viser, har det været nødvendigt at anvende nogle ret grove antagelser for at kunne svare på de spørgsmål, som blev stillet i starten af artiklen. Ikke desto mindre er det vores opfattelse, at projekterne har givet input data til screeningsværktøjet, som bevirker, at hovedparten af de lokaliteter, som ikke udgør en risiko for overfladevand, kan frasorteres ved screeningen. Arbejdet med at finde frem til værdier for afstandskriterier og stoffluxe viser dog også, at det er nødvendigt at inddrage lokalitetsspecifikke data i en egentlig risikovurdering, og at det derfor vil være nødvendigt med en individuel vurdering af de lokaliteter som ikke kan frasorteres i den generelle screening. 12

16 FORTYNDING SØER, FJORDE, KYSTER Biolog Jørgen Krogsgaard Jensen DHI Baggrund og formål I forbindelse med et projekt vedr. jordforureningslovens indsats overfor overfladevand i regi af Miljøstyrelsen er der udført et delprojekt vedr. beregninger af fortyndinger i søer og fjorde. Projektets formål er at etablere et grundlag for vurdering af den fortynding, der vil ske, når forurenet vand fra områder med jordforurening siver ud i søer og fjorde og således at skabe grundlag for en screening af potentielle koncentrationer af miljøfarlige stoffer langs kysten i danske fjorde og søer. Yderligere berøres et projekt udført for Ringkjøbing Amt i april 2004 i forbindelse med vurderingen af forskellige tiltag ved Høfde 42 depotet. Formålet med dette var at gennemføre mere lokalt funderede spredningsberegninger for i område i Vesterhavet (Nordsøen). Metode, teknik Der er opstillet et digitalt beregningsværktøj til screening af fortyndingsforholdene langs kyster og bredzoner af 78 fjorde og 140 søer. Ud fra 3-dimentionelle matematiske modelberegninger (MIKE 3 FM) er generet GIS baserede kort med fortyndingsfaktorer i de nævnte områder. For området ved Høfde 42 i Vesterhave blev opstillet en 2-dimentionel model som byggede på en regional model ( Vandudsigten ) med nedskalering til en intermediær model (100 m) og en lokal model (20 m). Desuden indgik en lokal bølgemodel (20 m). Resultater, konklusion og perspektivering Det opstillede beregningsværktøj til screening af fortyndingsforholdene langs kyster og bredzoner dækker 78 fjorde og 140 søer. Modellerne tager i mulig udstrækning hensyn til de vigtigste styrende parametre for strøm- og fortyndingsforhold. Beregnede fortyndinger og tilhørende GIS temaer kan fungere som et overordnet screeningsværktøj til vurdering af de potentielle trusler, som jordforureninger udgør for søer og fjorde. Screeningsværktøjet kan benyttes til at vurdere, hvorvidt der er behov for mere detaljerede beregninger og vurderinger. Såfremt der ved screeningen for potentile kritiske forhold i vandområderne opnås resultater, der ligger tæt på kravværdier, anbefales det, at der foretages nøjere undersøgelser og vurderinger af dels kildestyrke og dels strømnings- og fortyndingsforhold. Hvis der opnås resultater, der ligger inden for et interval på +/-100 % af kravkoncentrationen, anbefales sådanne supplerende vurderinger. Hvis den screenede koncentration ligger over dette interval, skønnes det rimeligt umiddelbart at gribe ind over for forureningen. Fortyndingsfelter langs den Vestjyske kystline omkring Høfde 42 er blevet beregnet. Kildestyrker for forskellige stoffer er indlagt i modellem med henfald. Middel og maksimal koncentration felter samt overskridelse hyppighed af vandkvalitetskriterier er beregnet. 13

17 14

18 FORTYNDING - VANDLØB Professor Philip J. Binning Postdoc. Angeliki Aisopou Ph.d.-studerende Anne T. Sonne Professor Poul L. Bjerg DTU Miljø Dette indlæg diskuterer en metode til at vurdere fortynding i danske vandløb, som er påvirket af forurenede grunde via grundvandet. Metoden følger de overordnede principper fra EU s vandrammedirektiv (EQS Directive 2008/105/EC) og er udviklet i forbindelse med en revision af den danske jordforureningslov i Metoden vil blive benyttet til at udføre en landsdækkende screening af forurenede grunde til at vurdere, hvorvidt de udgør en risiko for nærtliggende vandløb. Beregningsværktøjet kan ligeledes anvendes til at udregne fortynding i et konkret vandløb. Opblanding af grundvandsforurening i naturlige vandløb er en kompleks proces, idet mange af vandløbets parametre er stærkt varierende i både tid og rum (strømningshastighed, bundforhold etc.). Opblandingsprocessen i vandløb har været studeret i mere end 50 år. Mange studier fokuserer på udledningen af forurenet vand fra en enkelt jetstråle/rør i et vandløb en punktformig udledning/forureningskilde. Der er et begrænset antal studier, der omhandler opblandingen af forureningen nedstrøms i et vandløb, udledt fra flere diffusere. Der er ikke fundet studier publiceret i den internationale litteratur, som har undersøgt opblandings- og fortyndingsprocessen af indsivende forurenet grundvand i et vandløb. En matematisk model er derfor opstillet til at beskrive fortyndingen af en indsivende forureningsfane i et vandløb (Aisopou et al., 2013). Modellen beskriver et scenarie, hvor en forureningsfane med en bredde og homogent fordelt koncentration indsiver i et vandløb fra brinken, se figur 1. Dette blev vist at være det mest realistiske og almindelige scenarie i danske vandløb. Modellen tager ikke højde for fordampning, sorption/udveksling i bundsedimentet og nedbrydning og giver derved et konservativt estimat af koncentrationsfordelingen i et vandløb. Den udviklede fortyndingsmodel giver en formel til at beregne koncentrationen i en vilkårlig afstand fra opstrøms rand af indsivningszonen i et vandløb, samt den maksimale koncentration (C max ). Modellen kan ligeledes beregne det punkt, hvor den fuldt opblandede forureningskoncentration forekommer (L mix ) og koncentration (C mix ) i dette punkt (figur 1). Fortyndingsmodellen kræver 6 inputparametre: vandløbets dybde (d vandløb ), bredde (b vandløb ), vandføringen (Q vandløb ), bundhældningen (S), forureningsfluxen (J) og fanebredden (b fane ). Følsomhedsanalyser blev udført for de 3 forskellige vandløbstyper (små, mellemstore og store) for at teste følsomheden af L mix og C max i forhold til hver 15

19 af de 6 parametre, samt at bestemme middelværdien og standardafvigelsen af L mix og C max. Resultaterne viste, at for små og mellemstore vandløb er C max = C mix og C max er derfor ikke nødvendig at beregne. I store vandløb er C max i flere tilfælde signifikant højere end C mix. Fortyndingsmodellen blev afprøvet på to case studier: et mellemstort vandløb (Grindsted Å) og et lille vandløb (Skensved Å). Modellerne var testet ved at bruge hhv. data fra feltundersøgelsen og standarddata som vil blive benyttet ved den landsdækkende screening. Koncentrationsfordelingen i vandløbet estimeret ud fra de to simuleringer blev derefter sammenlignet med koncentrationerne målt i vandløbet. Det bedst beskrivende og mest realistiske resultat af koncentrationsfordelingen i vandløbet kom ved at bruge feltdata. Standarddata gav som ønsket en mere konservativ beskrivelse, hvor højere værdier for C max og C mix blev estimeret. vandløb y x b fane C max C mix L mix x=0 x=b fane x kontrolpunkt y=bredde y kontrolpunkt =1m y=0 z kontrolpunkt =dybde/2 forureningskilde Figur 1 Konceptuel model af en forureningsfane der indsiver i et vandløb samt placeringen af kontrolpunktet (x,y) for prøvetagning i vandløbet, hvor der er opnået fuldstændig opblanding. Vandløbets strømningsretning er angivet med pilen. Angelina Aisopou, Anne Th. Sonne, Poul L. Bjerg and Philip J. Binning (2013). Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde. Delprojekt 4 Fortynding i vandløb. Miljøstyrelsen. Ikke udgivet rapport. 16

20 METODER TIL UNDERSØGELSE AF JORDFORURENINGS PÅVIRKNING AF VANDLØB Professor Poul L. Bjerg Ph.d.-studerende Anne T. Sonne Postdoc Ursula McKnight Postdoc Annika Fjordbøge DTU Miljø Der har i de senere år været stor international fokus på interaktion mellem grundvand og overfladevand i forhold til implementeringen af EU s Vandrammedirektiv og en generel større opmærksomhed omkring helhedsorienteret vandressourceforvaltning. En udløber af dette arbejde er en betydelig fokus på jordforureningers eventuelle påvirkning af overfladevand, som i Danmark bl.a. har betydet en ændring af jordforureningsloven fra Denne interesse har skabt et behov for at udvikle og vurdere metoder til undersøgelser af jordforurenings påvirkning af overfladevand. Formålet med dette indlæg er derfor at: Præsentere en oversigt over metoder til feltundersøgelser Diskutere metodernes anvendelighed for praktiske forureningsundersøgelser Præsentationen tager udgangspunkt i en række forsknings- og udviklingsprojekter på DTU Miljø bla. Riskpoint financieret af det Strategiske Forskningsprogram. Projekterne har været udført på en række forskellige feltlokaliteter i Danmark, så de repræsenterer både små og store vandløb, forskellige typer af forurenede grunde og forureningsstoffer. De mest omfattende undersøgelser er knyttet til Grindsted Å og de to store jordforureninger i oplandet (Grindsted Gamle Losseplads og Grindstedværket). Udgangspunktet for undersøgelsesmetoderne er en påvirkning fra en forurenet grund, som giver anledning til en forureningsflux, der opblandes i vandløbet (figur 1). Traditionelt er undersøgelser opdelt i skrivebordsundersøgelser og feltundersøgelser. Indlægget her vil kun fokusere på feltundersøgelser for vandløb og metoder til at vurdere data. Der er flere rapporter på vej fra Miljøstyrelsen, som belyser vandløb og, fortynding i vandløb og kilder til informationer om vandløb, herunder forekomst af dræn. Der kan overordnet skelnes mellem metoder, som beskriver udvekslingen af vand mellem grundvand og vandløb eller påvirkningen af stoffer på vandløb. Ved anvendelse af de enkelte metoder er det væsentligt at have det samlede mål for øje, da en række af metoderne er ret tidskrævende. Altså er der en væsentlig påvirkning i forhold til gældende vandkvalitetskriterier for vandløb? 17

21 Simple beregningsmetoder og vurderinger kan derfor være hensigtsmæssige at anvende i databehandlingen. Der er i tabel 1 givet en summarisk oversigt over metoder, som vil blive behandlet i præsentationen. Tabel 1 Summarisk oversigt over metoder til måling og beregning af vand- og stofudveksling for at vurdere jordforureningers påvirkning af vandløb. Metode Formål Vandudveksling Stofudveksling Vurdering Hydraulisk potentiale Temperaturmålinger Fluxkamre Vandføring Stofkoncentrationer i vandløb Måling af det hydrauliske potentiale i overfladevand og grundvand Målinger af relative temperaturforskelle kan indikere udsivning/ indsivning i et vandløb Måling af indsivende vand til overfladevand Måling af vandføring i vandløb Koncentrationsmålinger i vandløb Kan benyttes til beregning af vandflux ved brug af Darcys lov Kan benyttes kvantitativt til beregning af grundvandsflux Kan benyttes kvantitativt til beregning af grundvandsflux Kan ved opstilling af en vandbalance bruges til vurdering af indsivning/ udsivning - Let at udføre og fortolke, da metoden er velkendt - Forholdsvis let at udføre og fortolke Ved måling af koncentrationer i det indsivende vand kan stofudveksling bestemmes - Kan ved opstilling af en vandbalance bruges til vurde-ring af indsivning/udsivning af stof Tidskrævende og en meget lokal måling. Kan kun vurdere indsivning. - Forholdsvis let at udføre og fortolke. Metoden er velkendt. Let at udføre og fortolke. Opstilling af en massebalance er omfattende og forbundet meden væsentlig usikkerhed. 18

22 Figur 1: Udsivning fra en jordforurening til et vandløb. J angiver forureningsfluxen, og C mix er den fuldt opblandede stofkoncentration i vandløbet. 19

23 20

24 LOSSEPLADSERS PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 2, Specialkonsulent Trine Korsgaard 1, Professor Poul L. Bjerg 3 Ph.d.-studerende Anne T. Sonne 3 Civilingeniør, ph.d. Sanne S. Nielsen 2 Civilingeniør Sandra Roost 2 Civilingeniør Helle Larson 4 Geolog Jørn K. Pedersen 1 1 Region Syddanmark, 2 Orbicon, 3 DTU Miljø, 4 Region Midtjylland Baggrund Med den ændring af Lov om forurenet jord, der træder i kraft d. 1. januar 2014, skal regionerne nu undersøge og risikovurdere jordforureninger, der truer overfladevand, på lige fod med jordforureninger, der truer arealanvendelse, indeklima og grundvand. En af de jordforureningskilder, der er særlig interessant i den forbindelse, er gamle lossepladser. Det skyldes, at de ofte ligger tæt på overfladevand (især vandløb), og at de kan udlede forureningsstoffer, der er særligt problematiske i forhold til overfladevand. Formål Formålet med projektet er at belyse de særlige problematikker, der gør sig gældende overfor undersøgelse og risikovurdering af lossepladser i forhold til vandløb. Definition af og antal lossepladser Deponering af affald har gennem tiden foregået på tre forskellige måder afhængig af affaldets art og dermed risikoen for en forurening af det omkringliggende miljø. Der kan således være tale om deponering på en fyldplads, en losseplads eller et specialdepot. Kontrollerede anlæg til deponering af affald er etablereret efter vedtagelse af miljøbeskyttelsesloven og olie- og kemikaliebekendtgørelsen. Tidligere fyld- og lossepladser betegnes derfor som ukontrollerede. I gamle dage blev fyld- og lossepladser ofte etableret i gamle grus- eller mergelgrave efter endt råstofindvinding samt i lavninger, moser mv. En del af dem blev anlagt og afsluttet før, der var en egentlig lovgivning i forhold til affald, der kunne tilføres lossepladser og indretningen af disse. På dette tidspunkt var der således ikke foranstaltninger til sikring af den underliggende grundvandsressource eller nærliggende overfladevand. Igennem årene er der gradvist sket ændringer i lovgivningen omkring lossepladser med stigende krav til indretning og affaldstyper. Lossepladser er ikke entydigt registreret i regionernes databaser, bl.a. som følge af forskellig praksis over årene og i de forskellige tidligere amter (bl.a. anvendelse af forskellige brancheog aktivitetskoder), og som følge af konverteringer af data fra ældre databaser, ændrede kodelister mv. Derudover har databaserne i amterne løbende været tilpasset lokale behov. Et delformål med dette projekt har derfor været, at kunne identificere og kvalificere antallet af V1- og V2-kortlagte lossepladser i Danmark fra DKjord. Dette er sket ved at udarbejde en 21

25 udtræksdefinition i samarbejde med alle regionerne, sådan at lossepladserne kan identificeres så godt som muligt. Resultatet er, at der i Danmark findes ca lossepladser. Karakteristika ved lossepladser Lossepladser dækker over meget store forskelle i både alder, størrelse, affaldstyper, og fysisk placering i landskabet, hvilket har betydning for hvilken påvirkning af overfladevand de kan have. I projektet er der identificeret 6 typologier for lossepladser, der visualiserer disse forhold. 64 lossepladser i Region Syddanmark og Region Midtjylland blev udvalgt på baggrund af nærhed til overfladevand og et vist undersøgelsesomfang. Det viste sig, at lossepladserne ofte er mere end 20 år gamle, at undersøgelserne er gamle og at mange af lossepladserne var placeret i vådområdet. Forureningsstoffer De relevante stoffer, som findes i lossepladser kan opdeles i perkolatparametre, miljøfremmede organiske stoffer og tungmetaller. Perkolatparametrene er fortrinsvis organisk stof og en lang række uorganiske stoffer såsom chlorid, kalium og ammonium. I forhold til truslen mod overfladevand er forekomsten af organisk stof, ammonium og jern særligt interessant, da de alle er iltforbrugende ved udsivning til overfladevand. Ammonium, jern, en række tungmetaller, samt specifikke miljøfremmede stoffer har også en direkte toksisk effekt, som er afspejlet i kvalitetskriterierne. Transport Transportveje fra en losseplads mod overfladevand afhænger af lossepladsens typologi. Der er 4 betydende transportveje fra en losseplads til grundvand og overfladevand: Umættet transport, grundvandstransport, overfladeafstrømning/intern afstrømning af perkolat og drænafstrømning. Hertil kommer attenuering, der for mange af stofferne kan være betydelig. Stof/Stofgrupper Attenueringsprocesser i lossepladsforurenet grundvand Perkolatparametre Ionbytning Udfældning/opløsning Reduktion/Oxidation Sorption Nedbrydning NVOC Chlorid Ammonium Opløst Jern Miljøfremmede organiske stoffer Benzinstoffer Chlorede opløsningsmidler Pesticider Stof-afhængig Tungmetaller Arsen

26 Undersøgelse og risikovurdering Der findes en række forskellige undersøgelses- og risikovurderingsmetoder, der egner sig til at vurdere lossepladsers påvirkning af overfladevand. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens screeningsværktøj, der er opdelt i en automatisk og bearbejdet screening, foreslås følgende trinvise fremgangsmåde, som vist herunder. Metoderne til hvert af trinene vil blive nærmere beskrevet i det Miljøprojekt, som vil blive udgivet, når nærværende projekt er afsluttet. Trinvis risikovurdering Trin 4 Samlet påvirkning Trin 3 Feltundersøgelser Trin 2 Indledende undersøgelser Trin 1 Bearbejdet screening Trin 0 Automatisk screening Inputdata Data om andre påvirkere Fluxbestemmelse og måling af fortynding Udsivningszoners placering Besigtigelse og massebalance Skrivebordsundersøgelse 23

27 24

28 REGIONERNES PLANER FOR INDSATSEN MOD JORDFORURENINGER, DER KAN TRUE OVERFLADEVAND OG NATUR Enhedschef John Flyvbjerg, Region Hovedstaden, Cand. techn. soc. Lotte Tombak Region Sjælland, Specialkonsulent Trine Korsgaard, Region Syddanmark Chefkonsulent Morten Bondgaard, Region Midtjylland Biolog Mette Fischer, Region Nordjylland Seniorkonsulent Christian Andersen, Videncenter for Jordforurening Baggrund og formål Den 14. maj 2013 vedtog Folketinget en ændring af Jordforureningsloven, som betyder, at regionernes ansvar på jordforureningsområdet fra januar 2014 udvides til også at omfatte beskyttelse af overfladevand og natur mod skadelig påvirkning fra jordforureninger. Lovændringen medfører, at regionerne i perioden skal tilvejebringe et overblik over, hvilke jordforureninger, der kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Fra 2021 og frem skal der afværges på de lokaliteter, som viser sig at udgøre en faktisk risiko for overfladevand og natur Formålet med dette indlæg er at præsentere, hvordan regionerne i skrivende stund november 2013 har tænkt sig at løse denne nye, spændende og vigtige opgave indenfor jordforureningsområdet : Overblik, akutsager og «modelkalibrering Overblik: I den femårige periode fra 2014 til og med 2018 skal regionerne først og fremmest skabe sig et overblik over, hvilke af de på landsplan ca V1- og V2-kortlagte lokaliteter, der kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Den første udvælgelse foretages med Miljøstyrelsens screeningsværktøj på baggrund af en automatisk screening af samtlige V1- og V2-kortlagte lokaliteter i DKJord databasen. Det forventes, at der ved hjælp af screeningsværktøjet primo januar 2014 vil være udpeget ca potentielle risiko-lokaliteter på landsplan. En del af de potentielle risiko-lokaliteter vil formodentlig allerede være omfattet af offentlig indsats (f.eks. fordi de ligger i OSD-område eller der fordi, der er bolig eller anden følsom arealanvendelse på lokaliteten). Der vil imidlertid også være V1- og V2-kortlagte lokaliteter blandt screeningsresultaterne, som ikke hidtil har været omfattet af offentlig indsats (eksempelvis en erhvervsejendom udenfor OSD og indvindingsopland). Regionerne er i gang med at afklare hvornår og hvordan, vi bedst muligt kan orientere grundejere og kommuner om den ny offentlige indsats af hensyn til overfladevand og natur. En sådan orientering har bl.a. betydning for, at der kan stilles 8 vilkår i forbindelse med evt. byggesager på ejendommene. Herefter vil regionerne i perioden frem til og med 2018 foretage en nærmere risikovurdering også kaldet en bearbejdet screening - af hver enkelt lokalitet, som blev udpeget ved den automatiske screening. Formålet med den bearbejdede screening er at gennemføre en mere præcis risikovurdering på basis af lokalspecifikke data. Den bearbejdede screening foretages 25

29 ved hjælp af en web-baseret version af Miljøstyrelsens screeningsværktøj, som gør det muligt for regionerne at indtaste lokalspecifikke data indhentet af regionerne. Nogle data vil være tilgængelige i regionernes egne databaser og sagsarkiver (f.eks oplysninger om målte koncentrationsniveauer af kritiske stoffer). Andre indhentes fra andre myndigheder som f.eks. kommunerne og Naturstyrelsen (f.eks vandføringer, vandløbsbredde og dybde mv.). For nogle af de risiko-lokaliteter, som kun er kortlagt på V1, vil der blive tilvejebragt lokalspecifikke data på baggrund af supplerende undersøgelser på niveau med en indledende forureningsundersøgelse. Den bearbejdede screening omfatter også en vurdering af, om der findes «store jordforureninger», som ikke blev fanget i den automatiske screening. Det forventes, at den bearbejdede screening vil reducere antallet af potentielle risiko-lokaliteter væsentligt. Sideløbende hermed vil der i forbindelse med alle nye kortlægninger også blive gennemført en risikovurdering i forhold til overfladevand og natur. For at opnå en enkel og borgervenlig sagsgang har regionerne anmodet Miljøstyrelsen om at tilrette screenings-værktøjet således, at det bliver muligt at foretage en screening af lokaliteter, som endnu ikke er kortlagte og dermed endnu ikke er registreret i DkJord databasen. Akutsager : Det er hensigten, at videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger først iværksættes, når regionerne efter 2018 har det samlede overblik over risici og nødvendigheden af foranstaltninger på samtlige lokaliteter. Skulle der imidlertid i perioden vise sig at være lokaliteter, som kræver umiddelbare foranstaltninger for at undgå en skadelig påvirkning af overfladevand og natur, skal regionerne iværksætte de nødvendige tiltag. Der er planen, at der skal nedsættes et rådgivende udvalg med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Danske Regioner og Naturstyrelsen, som regionerne kan konsultere i forbindelse med igangsættelse af umiddelbare foranstaltninger. «Modelkalibrering» : Regionerne vil i løbet perioden foretage en systematisk indsamling af oplysninger samt gennemføre enkelte udviklingsorienterede projekter på udvalgte risikolokaliteter. Formålet hermed er at foretage et «virkeligheds-tjek» af resultaterne af de automatiske og bearbejdede screeninger. Resultaterne af disse tjeks vil bl.a. skulle anvendes til at optimere arbejdsgange og metoder. Desuden vil denne vidensopsamling kunne anvendes i forbindelse med en eventuel justering eller kalibrering af screeningsværktøjet. Økonomiske rammer : Regionerne får ikke tildelt yderligere økonomiske ressourcer fra staten til de opgaver, som er beskrevet ovenfor. Opgaverne skal således løses indenfor regionernes eksisterende økonomiske ramme i perioden Miljøstyrelsen og regionerne har en gensidig forventning om, at udgifterne til identifikation af de potentielt overfladevandstruende lokaliteter ikke vil overstige 50 millioner kroner for hele perioden Samtidig forventes det, at udgifterne til eventuelle akutsager heller ikke vil overstige i alt 50 millioner kroner i perioden : Prioritering og finansiering af afværge Med udgangspunkt i det opnåede overblik over lokaliteter, der vurderes at udgøre en risiko overfor overfladevand og natur, udarbejder regionerne en oversigt over lokaliteter, hvor der bør gennemføres videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger. Behovet for 26

30 videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger skrives ind i vand- og naturplanerne, som træder i kraft i Eventuelle akutsager håndteres fortsat. Den fremtidige finansiering af opgaven forhandles mellem staten og regionerne : Systematisk afværgeindsats Regionerne gennemfører i henhold til vand- og naturplanerne de nødvendige foranstaltninger på de lokaliteter, som udgør en reel risiko for overfladevand og naturområder. Konklusion og perspektivering Regionerne ser frem til at løse opgaven med at beskytte overfladevand og natur mod påvirkning fra jordforureninger. Opgaven passer fagligt og metodemæssigt fint med regionernes eksisterende opgaver med undersøgelse, risikovurdering og afværge af jordforureninger hvor det primære fokus indtil nu har været på beskyttelse af grundvandsressourcen og menneskers sundhed. Miljøstyrelsen har i 2013 tilrettelagt forberedelsen af opgaven således, at der har været en stor grad af involvering af regionerne i diskussionerne af det faglige grundlag for den valgte fremgangsmåde samt i afprøvningen af de udviklede værktøj til automatisk og bearbejdet screening. Denne proces medvirker bl.a. til at sikre, at de forskellige metoder og hjælpeværktøjer, som indgår i opgaveløsningen, bliver praktisk anvendelige i regionernes hverdag fra januar Litteraturhenvisning Forslag til Lov om ændring af lov om forurenet jord, maj Udkast til bekendtgørelse om fastlæggelse af indsatsområder for den offentlige indsats over for forurenet jord. Udkast sendt i høring af Miljøstyrelsen, oktober Miljøstyrelsen 2013: Rapportudkast til seks delprojekter, som udgør det faglige og metodiske grundlag for det udarbejdede screeningsværktøj. 27

31 28

32 Notater 29

33 Notater 30

34 Notater 31

35 Notater 32

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6 Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Miljøprojekt nr. 1573, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser ATV Jord og Grundvand, Århus: Lossepladser State of the Art 10. september 2014 Anne Th. Sonne, Poul L. Bjerg, DTU Miljø Sanne S. Nielsen, Sandra

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand Indhold INDLEDNING... 4 Hvad er screening?... 5 Generelt om hvordan en jordforurening kan skade et vandområde... 6 Modelopfattelsen, der

Læs mere

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,

Læs mere

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1 Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1 Relevante stoflister og relationer til brancher/aktiviteter Miljøprojekt nr. 1564, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning af overfladevand,

Læs mere

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Overfladevand og risikovurdering EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Disposition Screening af lokaliteter Kriterier og parametre i den automatiske

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand. Miljøprojekt nr. 1604, 2014

Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand. Miljøprojekt nr. 1604, 2014 Risikovurdering af lossepladsers Miljøprojekt nr. 1604, 2014 Titel: Risikovurdering af lossepladsers Redaktion: Poul L. Bjerg og Anne T. Sonne, DTU Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen og Sandra Roost, Orbicon

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Hans Chr. Loer Linderoth & Ole Frimodt Orbicon A/S Miljøprojekt Nr. 1263 2009 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 April 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk drikkevand betragtes af de

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Høringsperiode 25. juni 12. september 2014. Oversigt over indkomne høringssvar. Strategien som helhed inkl. budget

Læs mere

Regionernes arbejde med JORDFORURENING

Regionernes arbejde med JORDFORURENING JORDFORURENING ernes arbejde med Indsatsen i 2014 Indhold 3 4 7 9 12 14 16 18 20 22 24 Forord Tre typer af opgaver Overblik og prioritering Indsatsen for at sikre grundvandet Indsatsen for at sikre menneskers

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1 Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Læs mere

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Rambøll Vandkvalitet i grundvand/overfladevand - hvordan griber vi det an? Møde 29. november 2011 1

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark Grindstedværkets påvirkning af Grindsted Å via grundvandet Variationer i poreluftens Indledning forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug

Jordforurening status 2012. - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug Jordforurening status 2012 - opgørelse over opgaver og ressourceforbrug September 2012 NOTAT Indhold Baggrund...3 Den fremtidige offentlige indsats...4 Forventet antal kortlægninger i fremtiden...4 Undersøgelses-

Læs mere

Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 1575, 2014

Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 1575, 2014 Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Miljøprojekt nr. 1575, 2014 Titel: Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2015 December 2014 Forord Rent og naturligt drikkevand betragtes af de

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011 Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2011 April 2011 Indhold Indledning.... 3 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen... 6 Mindske sundhedsrisikoen....

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening - Behandling af høringssvar

Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening - Behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Mihle Laurbak og Jørn K. Pedersen Afdeling: Jordforureningsafdelingen E-mail: Mette.M.Laurbak@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/6334 Telefon: 7663 1941

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 26. januar 2009 Forord I Region Syddanmark gør vi en stor indsats for

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Indsatsplan for Jordforurening

Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger i 2007 Forside_februar2007.indd 2 25-05-2007 08:50:37 Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Januar 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4 Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4 Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan, 7 Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 4 Vurdering af fortynding i vandløb ved påvirkning fra forurenede grunde Aisopou, Angeliki; Sonne, Anne

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Den 16-07-2013, kl. 08:58 Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord.

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser?

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Hvad omfatter en basistilstandsrapport, og adskiller den tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser? Kontorleder, cand. scient. Astrid Zeuthen Jeppesen NIRAS A/S asje@niras.dk

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori

Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Vintermøde 2017 Fagsession 2 Håndtering af usikkerheder i forbindelse med regionernes indsats - Geostatistik Konceptuelle

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef

Læs mere