Grøn IT. Affaldsordningen. Den dag det ramlede. Parkeringsvagten. Infl uenza A på vej. Side 3. Side 4 5. Side 6 7. Side 8 9.

Transkript

1 10. udgave, september 2009 Side 3 Grøn IT Betænksomhed Affaldsordningen Side 4 5 og blomsterglæder Side 6 7 Den dag det ramlede Parkeringsvagten Side 8 9 Side Infl uenza A på vej Sommeren er forbi. Men det skal ikke forhindre os i at varme os i et skønt sommerbillede fra børnehaven Skovhusets legeplads i Nyråd. Blomsterkasserne som har hængt på jernbanebroen ved Vordingborg station skulle smides ud på grund af renovering af broen. Det syntes de grønne mænd fra Natur var synd. Så de spurgte Skovhuset om de ikke var interesseret i lidt ekstra sommerblomster. Det tilbud kunne de vokse og børnene ikke afslå. Blomsterne trives og gror nu lige så fl ot som børnene i Skovhuset.

2 Leder IT-staben sætter fokus på miljøet Stramme tider Så er vi allerede kommet et godt stykke ind i efteråret. Jeg håber I alle fi k nydt de mange solskinstimer og lyse sommeraftener, som vi heldigvis blev belønnet med denne sommer. Lyst ser det desværre ikke ud for kommunens økonomi. Vores budgetmæssige situation og likviditet er desværre meget anstrengt. Hvis vi ikke får vendt udviklingen nu, vil kommunekassen være tom ved årsskiftet. Der er altså fortsat brug for en meget stram styring af økonomien. Vi har derfor ændret på økonomistabens organisering i forhold til de decentrale enheder, så økonomimedarbejderne nu arbejder tættere sammen med fagsekretariaterne for at styrke den lokale økonomistyring. Derudover bliver der nu udarbejdet månedlige budgetopfølgninger, så politikerne hele tiden kan have overblik over kommunens samlede økonomi. Situationen taget i betragtning må jeg henstille til alle om, så vidt muligt, at holde igen med udgifterne indtil vores økonomiske situation er blevet mere robust. Når kommunalbestyrelsen i midten af oktober vedtager budgettet for 2010, ved vi mere om, hvordan økonomien ser ud næste år. VorNyt september 2009 Ansvh. redaktør: Personaledirektør Torben Rasmussen Redaktion: Thomas Uhlenfeldt, Anette Nøddelund, John Nielsen, alle fra Kommunikation samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen fra Biblioteket. Fotos: Vordingborg Kommune og Colourbox. Layout og grafi sk produktion: Pihl grafi sk design Trykkeri: Grafi kom A/S. Trykt på Svanemærket, CyclusPrint papir. Blandt de positive nyheder i dette Vor- Nyt kan du læse, at vi nu er klar med en ny personalegodemesse. Vi har desværre måttet vente på at få besvaret de uklarheder, der har været om multimedieskattens betydning for beskatningen af personalegoder. Men nu kan vi altså slå dørene op for en ny messe med mange gode tilbud. Du kan også læse om vores seniorpolitik, som blev vedtaget i foråret. Mere end en tredjedel af medarbejderne her i kommunen er over 50 år. Det er derfor meget vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at udvikle og fastholde denne erfarne del af medarbejderstaben og samtidig give den enkelte medarbejder mulighed for at få en naturlig overgang fra arbejdsliv til tilværelsen som efterlønsmodtager eller pensionist. HR- og personalestaben har nu udarbejdet sygdoms- og fraværsstatistikker for alle aftaleenheder for første halvår af Statistikken viser, at der er stor forskel på sygefraværet i de forskellige enheder. Sammenlignet med første halvår 2008 har vi haft en meget lille stigning på fraværsprocenten, hvorimod sygdomsprocenten er faldet med lidt over en halv procent. Fraværsstatistikkerne ligger nu på intranettet under Personaleforhold. Jeg håber, at de kan bidrage til at igangsætte en dialog om, hvordan vi kan skabe et endnu bedre arbejdsmiljø på de enkelte arbejdspladser, så vi kan forbedre den enkeltes trivsel og fortsætte med at reducere det samlede sygefravær. Torben Rasmussen Personaledirektør og konstitueret kommunaldirektør Oplag: stk. Bestilling af VorNyt kan ske hos Lone Hantsøe på tlf Du kan være med til at præge bladets indhold: Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler. Sidste frist for forslag til næste nr. er den 4. november Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk eller tlf eller Næste nummer forventes at udkomme i december Vordingborg Kommune er blevet klimakommune. Det betyder, at vi fra i år og frem til 2025 har forpligtet os til at nedsætte kommunens CO2-udledning med gennemsnitligt to procent årligt. IT-chef Jesper Nielsen fortæller her, hvordan IT-staben nu arbejder med Grøn it for at understøtte vores status som klimakommune. I efteråret 2008 besluttede vi i IT-staben at øge vores fokus på, hvordan vi på it-området direkte og indirekte kan bidrage til at reducere kommunens miljø- og klimabelastning Der er fl ere forskellige måder at opnå Grøn it på. Når vi indkøber it-udstyr kan vi vælge produkter med lavt el-forbrug IT-staben overvinder forhindringerne Udover Grøn IT har IT-staben også brugt 2009 til at sætte fokus på samarbejde, arbejdsgange og stresshåndtering internt i afdelingen. For at markere dette indsatsområde, mødtes hele afdelingen til temadag den 20. maj på Vordingborg Kaserne. Her blev de blandt andet udsat for et underholdende foredrag om arbejdsglæde, inden de trak i trøjen og kastede sig ud i at overvinde udfordringerne på kasernens forhindringsbane. og som er lavet af genbrugsmaterialer. Vi skal også huske at slukke for vores pc ere, når vi går til møder og lignende, så vi undgår unødvendigt standbyenergiforbrug. It kan også bidrage til at nedbringe vores papirforbrug og vores kørselsbehov i forbindelse med møder. Det kan for eksempel ske ved brug af elektronisk post og web-møder, og ved at sikre os at udtjent it-udstyr bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. Der er altså mange steder, vi kan tage fat. Tilsammen skal dette meget gerne være med til at understøtte kommunens status som klimakommune. Et af IT-stabens første konkrete projekter har været at samle kommunens IT-staben samlet foran en af kasernebygningerne. For at markere IT-stabens nye grønne profil, var alle trukket i afdelingens nye grønne trøjer Højt at kravle ondt at falde. Der var højt op og omtrent lige så langt ned, når banens højeste forhindring rebstigen skulle forceres. servere på otte nye store servere. Serverne er en meget central del af hele kommunens it-infrastruktur. Her ligger de fl este af vores store systemer som for eksempel intranettet, mailsystemet og edoc. De gamle servere er meget strømslugende. En tommelfi ngerregel er, at for hver en watt strøm vi bruger på at holde en server i gang, bruger vi to watt strøm til køling. Inden vi startede projektet op, havde vi i alt 49 servere stående i kælderen under rådhuset. De gav tilsammen en overkapacitet, fordi de skulle kunne klare alle spidsbelastninger, for eksempel om morgenen når medarbejderne møder og går på intranettet for at læse nyheder. Resten af dagen var det til Bag planlægningen og gennemførslen af temadagen stod konsulent Lisbeth G. Petersen fra LGP Consult. Hun indledte temadagen med et meget inspirerende og humoristisk foredrag om arbejdsglæde, hvor hun blandt andet tog udgangspunkt i VorVærdi. Lisbeths engagement og entusiasme smittede hurtigt af på tilhørerne, som efterfølgende takkede for foredraget med stående klapsalver. gengæld i gennemsnit kun 15 procent af kapaciteten, som blev udnyttet. Ved at samle de mange servere på nogle få nye store servere har vi kunnet nedbringe behovet for overkapacitet, fordi det har været muligt at beregne sig frem til en spredning af spidsbelastningen henover arbejdsdagen. Her godt otte måneder efter projektstart har vi nu fået slukket for 18 af de oprindelige 49 servere, og vi forventer at slukke de sidste 31 inden årets udgang. Alt i alt vil dette give kommunen en årlig besparelse på elforbruget på kw svarende til 74 tons CO2. Jesper Nielsen, IT-staben Sidst på eftermiddagen var der teambuilding på kasernens forhindringsbane. Inden it-folkene blev sluppet løs på banen fik de grundige instrukser af en erfaren oversergent. Selvom adræthed og høj puls måske ikke lige er de første ord der dukker op, når arbejdet i en IT-afdeling skal beskrives, så kan det godt gå stærkt, når turen går gennem banens hårdeste forhindring krybetråden. 2 3

3 Når nøden er størst, er hjælpen nærmest Børne- og kulturdirektør Klaus Michael Jensen: Dialog kan skabe trivsel, engagement og arbejdsglæde. Direktionen og værdierne I VorNyt fortæller direktørerne på skift om kommunens fem personalepolitiske værdier. I dette nummer er det børne- og kulturdirektør Klaus Michael Jensen, der skriver om værdien: Dialog Vi forsøgte med dialog. Men det virkede ikke! udtalte Københavns Politis talsmand, efter at man med magt havde ført 19 irakere ud af Brorsons Kirke natten til den 13. august. Men var det dialog, man forsøgte? Ikke i den forstand, som jeg lægger i vores personalepolitiske værdi. Jeg vil i det følgende prøve at forklare, hvordan jeg opfatter begrebet, inden jeg relaterer det til min hverdag. For mig er dialogen den åbne kommunikationsform, hvis formål er at skabe forståelse og accept, men ikke nødvendigvis overbevisning. Dialog knytter an til begreber som respekt for andres synspunkter, forstå samtalepartens baggrund og bevæggrunde samt ønsket om at blive klogere på andre. Modsætningen til dialog i denne form er diskussion, hvor man mødes for at argumentere og søge at overbevise samtalepartneren om rigtigheden af sine egne synspunkter. Formålet med diskussionen er at skabe beslutninger om muligt gerne enighed. Den tyske fi losof og sociolog Jürgen Habermas har opstillet fi re vilkår, som skal være til stede for at man kan tale om en dialog: Den herredømmefri kommunikation, dvs. at samtalen skal foregå i det, han kalder det magtfri rum. Lige ret til ordet uanset kommunikative evner og kompetencer. Oprigtighed set som modsætningen til samtaler præget af strategiske overvejelser. Tvangfri kommunikation, hvor synspunkter og opfattelser har lige stor ret i samtalen. Dialogen er således kendetegnet ved, at der ikke skal etableres enighed om en konklusion eller en beslutning. Mødet mellem politiet og de irakiske fl ygtninge i Brorsons Kirke var ikke en dialog, men nærmere en diskussion eller måske en monolog. Det kunne have været en dialog, hvis formålet havde været at skabe gensidig forståelse, men i situationen var parterne låst fast i deres positioner, for politiet skulle have dem ud af kirken og fl ygtningene ville fastholde deres ulovlige ophold. I min hverdag deltager jeg i mange møder, hvis formål er at skabe løsninger på et demokratisk grundlag. Jeg deltager også i samtaler, hvor der hersker et over-/underordningsforhold. Endelig er jeg medlem af kommunens MED-organisation, hvis arbejde hviler på dialogen og alles ønske om at opnå konsensus. Her skabes medindfl ydelse og medbestemmelse, men selv om det lykkeligvis oftest sker, skal der ikke nødvendigvis skabes beslutninger. Alle har jo et ønske om at blive hørt og forstået, men at blive forstået er ikke det samme som at få ret (det skal dog nævnes, at jeg ikke hermed suspenderer de særlige opgaver, funktioner, pligter og rettigheder, som arbejdsmiljølovgivningen pålægger disse udvalg som sikkerhedsudvalg). Jeg tror, det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken form for samtale, der kan føres og være sig bevidst, at formålet i sidste ende er at skabe trivsel, arbejdsglæde og engagement for alle. Og her er dialogen et nyttigt redskab! Klaus Michael Jensen, Børne- og kulturdirektør Da den nye affaldsordning blev indført i kommunen fra nytår, gav det kæmpe problemer. Affaldsbeholderne kom langt senere end lovet, og de tre affaldsfolk i Miljøsekretariatet var ved at drukne i telefonopkald og mails fra utilfredse borgere. Men så trådte hjælpsomme kolleger til, både med arbejdskraft og forståelse for situationen. Ny ordning var et lovkrav Mange borgere undrede sig over, hvorfor der nu skulle laves om på de gamle renovationsordninger, fortæller Henrik Schou Sørensen, som var projektleder på indførelsen af den nye ordning. Men det skyldtes simpelthen et lovkrav om, at alle de nye kommuner senest den 1. januar 2009 skulle have harmoniseret deres affaldsordninger. Miljøudvalget i kommunen lavede sammen med Miljøsekretariatet et grundigt forarbejde, hvor 13 alternative løsninger blev vurderet ud fra miljø, økonomi og service til borgerne. På baggrund af det besluttede politikerne at indføre en helt ny fælles ordning, hvor alle husstande skulle have nye affaldsbeholdere og separate beholdere til papir. Desuden skulle alle husstande tilbydes en kompostbeholder. Efter et EU-udbud blev den billigste løsning for henholdsvis affaldsbeholderne, kompostbeholderne og selve affaldstømningen valgt. Så langt så godt De kom bare ikke De mange affaldsbeholdere, i alt , skulle modtages i septembernovember 2008, hvor kommunens vejfolk stod klar til at bringe dem ud til alle husstande. De første kom da også i september, men så gik det stort set i stå. Og det var ikke muligt at få klare meldinger om, hvornår de resterende beholdere ville komme. Mange kommuner havde bestilt samtidigt, foruden at Tyskland også indførte nye beholdere. Så de to europæiske producenter kunne simpelthen ikke følge med. Affald og ikke mindst det at få det fjernet er noget, der kan få sindene i kog. Så da beholderne ikke kom, og skraldemændene fra nytår heller ikke kom, som de plejede, strømmede det ind med henvendelser fra de mange berørte borgere. Glødende telefoner Da det gik hedest til, var der opkald på én dag, fortæller Henrik. I januar måned var der over opkald. Vi lå vandret for at forklare folk, at de nok skulle få hentet affald fra de gamle beholdere og sække, men at skraldemændene kom efter den rytme, som denne enkelte borger havde valgt, typisk kun hver 14. dag. Heldigvis var renovatøren og skraldemændene ret fl eksible. Så alle fi k hentet affald, og byerne kom ikke til at fl yde med skidt, der kunne tiltrække rotter, som det er sket andre steder, siger Henrik, der konkluderer, at det var sejt, men vi klarede det. Det allerbedste var den støtte, vi fi k internt. Alle var rigtig trætte af situationen med de manglende beholdere, men holdningen var, at vi løfter i fl ok. Det var rigtig dejligt at opleve. Blandt de nærmeste kolleger i Langebæk hjalp fem fuldtids med at tage de mange ringende telefoner. Også forkontoret i Teknik og Miljø hjalp til, og den centrale omstilling hjalp også alt det, de kunne. Vej-folkene havde afsat tid til at køre beholderne ud i efteråret, men også her var der stor forståelse for den uheldige situation. Nu kører det Ud over de manglende beholdere viste der sig også andre problemer: Listerne over husstande fra de gamle kommuner var ikke komplette, de nye skraldebiler kunne på grund af deres størrelse ikke køre alle de steder, som de gamle kunne, og samtidigt ville mange borgere gerne ændre størrelsen på deres beholder. Det er alt sammen ved at blive løst, og generelt har vi fået en god ordning, som passer til langt de fl este. Vi håber også, at papirordningen gør, at meget papir går til genbrug, og at kompostbeholderne bliver fl ittigt brugt, for begge dele gavner miljøet meget, slutter Henrik Schou Sørensen. Anette Nøddelund, Kommunikationsstaben Vidste du...at produktion af 1 kg. aluminium giver 85 kg affald, og produktion af 1 kg aluminium fra genbrug giver 3,5 kg affald? En god grund til at afl evere dit metalaffald! John Nielsen, Kommunikationsstaben 4 5

4 Susanne Lynderup blev ramt af stress kort efter kommunesammenlægningen. Den dag det ramlede I marts 2007 blev det for meget for koordinerende visitator Susanne Lynderup. Arbejdspresset var blevet for stort og hun brød sammen. Stressen havde fået endnu et offer. Fra sundhedsforvaltningen i Stege koordinerede Susanne udskrivelser fra Næstved sygehus. Hun sørgede for at alle forhold var klar, når borgeren blev udskrevet. Opgaver som tit skulle klares samme dag. Den dag i marts 2007 hvor hun blev ramt af stress begyndte egentlig som alle andre. Det var en helt almindelig morgen. På vej til arbejde afl everede jeg min søn i dagpleje, og fi k på arbejdet nogle ting fra hånden, inden vi skulle holde fællesmøde, siger Susanne, som inden kommunesammenlægningen var visitator i Præstø Kommune. Måneder forinden havde hun med spænding set frem til, hvor visitationen skulle ligge i den nye storkommune. Hun håbede på Præstø. Med hus og familie ved Næstved betød det, at hun fortsat kunne hente barn på vej hjem fra arbejde. Da det blev i Stege, kunne jeg umiddelbart ikke overskue, hvordan det kunne hænge sammen. Jeg foreslog, at jeg arbejdede hjemme og så tog samtalerne på Næstved sygehus. Men rent teknisk kunne det ikke lade sig gøre. Det krævede en sikker hjemmearbejdsplads og en hurtig netforbindelse, som vi ikke kunne få, fordi vi bor 5 km udenfor Næstved. Så jeg arbejdede videre med krum hals. Vi var to koordinerende visitatorer, og vi knoklede, for der var travlt. I dag har Susanne det igen godt med sit arbejde. På fællesmødet følte jeg, at en kollega sagde, at vores arbejde ikke var godt nok. Det var dråben. Jeg brød simpelthen stortudende sammen foran alle mine kolleger. Susanne var overrasket over sin reaktion, men valgte at arbejde videre. Næste dag ventede endnu en travl arbejdsdag. Men Susanne kom ikke på arbejde dagen efter. Græd og rystede Da jeg stod op om morgenen, havde jeg hjertebanken og indre uro kunne ikke tænke klart mit indre var kaos. Bare tanken om at tage på arbejde fi k mig til at græde, siger Susanne, som samme dag fi k stillet diagnosen stress af sin læge. I bakspejlet kan hun godt se, at hendes krop i længere tid havde signaleret stress, men som mange andre var hun god til at overhøre det. Jeg blev irritabel over småting, hvilket jeg ellers ikke blev normalt. Jeg skulle køre fra job senest kl for at nå at hente min søn. Det var ikke altid, jeg kunne det. Det betød, at jeg lavede fejl eller kørte som død og helvede hjem for at nå det, alt i mens jeg stortudede. Men næste dag var det jo glemt. Susanne var sikker på, at der kun ville gå nogle dage, inden hun var rask. Men det blev til tre ugers sygemelding og en uge med deltidssygemelding, før hun var nogenlunde klar til at arbejde igen. Mens jeg var sygemeldt, sad jeg meget af tiden og stirrede ud i luften. Jeg stod op om morgenen og gik i bad, men fi k intet lavet hjemme. At afl evere min søn til en bestemt tid i dagplejen blev et kæmpe problem. At der var et tidspunkt, jeg skulle forholde mig til, fi k mig til at græde og ryste over hele kroppen, siger Susanne. Ud over selv at tænke meget over tingene bearbejdede hun sin stress ved at tale med sine nærmeste. Fra arbejdspladsen var man også søde til at ringe og høre hvordan det gik. Efter to uger følte hun, at det gik bedre. Hun græd ikke mere, og i løbet af den tredje uge besluttede Susanne at ringe til sin leder. Her mødte hun stor opbakning og forståelse. Mine ledere var fantastiske. De gjorde det klart, at jeg kun skulle komme, hvis jeg følte mig klar til det. I den fjerde uge var Susanne deltidssygemeldt og startede så småt igen på at arbejde. Den første dag fi k hun kun en enkelt sag at tage sig af. Derefter blev det stille og roligt til almindelige arbejdsdage. I dag har Susanne et godt arbejdsliv igen. Hun arbejder 32 timer om ugen tre dage hjemme og en dag i Stege og har kun ros til overs for sin arbejdsplads. De har været fantastiske. Mentaliteten her er, at man tager hensyn til hinanden, siger Susanne, som mener, at hendes nedtur har været en øjenåbner for ledere og kollegaer. Forståelsen er blevet større. Det er blandt andet kommet til udtryk ved, at vi i dag er tre koordinerende visitatorer, og at der i sensommeren 2007 blev indført en såkaldt stjernevagt som tager de opgaver, vi andre ikke kan nå. Jeg kan godt forstå, at det endte med stress. Vi var kun to, vi havde meget travlt, og jeg var ikke god nok til at sige fra, når jeg ikke kunne nå det. Samtidig var strukturen efter sammenlægningen ikke helt på plads endnu. Hukommelsen er ramt Stressen har givet Susanne mén. Hun husker ikke så godt mere. Når hun er træt, er hun ikke så klarhovedet og bliver let pirrelig. Det er nye følelser hos mig. Det overrasker mig, at jeg ikke kan huske. Jeg glemmer, hvad tingene hedder og skal nogle gange lede efter ordene. Jeg kan også have svært ved at formulere mig. Specielt ved venindeaftener kan der komme noget usammenhængende ud af min mund. Derfor øver jeg mig i at holde tempoet nede, og tænker mig om inden jeg siger noget. Jeg ved godt, at jeg ikke får de hjerneceller tilbage som er ødelagt, men jeg kan øve mig i at have bedre tid. Stressen fik Susanne til at begynde at løbe. I dag har hun løbet flere maratonløb. Susanne mener at stress er en relativ ting - et samspil mellem mange forskellige faktorer. At det er forskelligt fra person til person og handler om, hvad man har med i rygsækken, og hvordan arbejdsliv og hjemmeliv fungerer. Jeg har altid været meget samvittighedsfuld og prioriteret ud fra mit arbejde. Jeg tror, at mange indenfor sundhedsvæsenet lider af hensynsbetændelse. Vi er pligtopfyldende og tager hensyn til alle andre, men må for guds skyld ikke lave fejl mener vi for vi har jo med mennesker at gøre. Vi er gode til at give, men glemmer tit os selv. Ingen er fejlfri Skal man forebygge stress, er det vigtigt at kunne sige fra, at man har lydhøre ledere, og at erkende, at man ikke er fejlfri. Jeg kan stadig føle det lidt som et nederlag, hvis jeg har glemt noget, men ordsproget det er menneskeligt at fejle gav for alvor mening for mig, da jeg gik derhjemme. Det gjaldt ellers kun andre, men ikke for mig. Det er en proces at erkende, at man ikke kan være fejlfri, at man ikke kan gøre alle tilpas altid. Kommer man ikke igennem den proces, er det i sidste ende sig selv, man ofrer på det bål. Lige så vigtigt er det at lytte til sin krop. At stoppe op og tænke sig lidt om hvis man oplever udsving fra det normale. Hvis man for eksempel er mere irritabel eller mere træt, siger Susanne. Hun råder også til motion. Selv startede hun i sommeren 07 på løbetræning for nybegyndere. I dag har hun gennemført fl ere maratonløb og føler, at hun ubevidst har bearbejdet stressen ved at løbe. Når jeg løber glemmer jeg alt og får ro i mit hoved. Bagefter har jeg mere energi og overskud, siger Susanne, som er sikker på, at løbeturene har holdt hende fra at gå ned en gang til. Signe Brink Markussen og John Nielsen, Kommunikationsstaben Gratis stressvejledning Alle arbejdspladser, personalegrupper eller enkeltmedarbejdere i Vordingborg Kommune kan gratis få en stressvejleder ud til undervisning eller personlig samtale. Stressvejlederne kan blandt andet vejlede i, hvordan man genkender symptomer på stress hos sig selv eller sine kolleger, hvordan stress starter og hvad man selv kan gøre for at undgå det. På intranettet under Personaleforhold Arbejdsmiljø ligger kontaktoplysninger på stressvejledere og mere information om stress. 6 7

5 Nu kan du søge tilskud til senioraftaler Hvis du er fyldt 52 år har du mulighed for at søge tilskud til nedsat tid, ekstra seniordage eller deltage i seniorkurser mm. Du skal blot tale med din leder om dine ønsker, rådføre dig med din A-kasse og pensionsselskab og indsende din ansøgning inden 2. oktober I forbindelse med KTO-forliget er der i årene afsat en årlig pulje på kroner til initiativer, som kan bidrage til at fastholde vores seniormedarbejdere. Alle medarbejdere som er fyldt 52 år kan søge midler fra denne pulje. Pengene er opdelt i tre mindre puljer som administreres af de tre hovedorganisationer OAO, FTF-K og AC. Kommunen har pligt til at anvende alle midlerne, som bliver givet fra staten via bloktilskud. I foråret 2009 blev der vedtaget en politik for seniormedarbejdere i Vordingborg Kommune, som sætter fokus på at udvikle og fastholde den tredjedel af vores medarbejdere, som har rundet 50 år. HR- og personalestaben udbyder en række seniorkurser i 2009 og Målet for kurserne er at udbrede kendskabet til seniorpolitikken og vise mulighederne for at få en seniorordning. På kurserne kan du få hjælp til at afklare, hvordan du ønsker at dit seniorarbejdsliv skal udvikle sig, og hvordan du skabe en god sammenhæng mellem dit arbejds- og Der er nedsat en gruppe bestående af medarbejderrepræsentanter fra de tre hovedorganisationer samt ledelsesrepræsentanter fra Vordingborg Kommune til at vurdere og godkende ansøgningerne. Hvis du er fyldt 52 år kan du for eksempel søge om: Nedsat tid med pensionsordning Nedsat tid med løndækning efter nærmere aftale Ekstra seniordage Fremrykning af alder for ikrafttræden af seniordage Seniorkurser/fyraftensmøder for seniorer Både medarbejdere og ledere kan søge. Hvis du beslutter dig for at søge, anbefaler vi, at du først tager en samtale privatliv, mens du nærmer dig tilværelsen som efterlønsmodtager eller pensionist. Efter kurset har du din egen seniorplan og er parat til at drøfte dine ønsker for den sidste fase af arbejdslivet med din leder. I seniorpolitikken lægges også vægt på, at du i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) sammen med din leder drøfter dine ønsker for, hvordan arbejdet kan tilrettelægges i de sidste år af dit arbejdsliv. Men husk, at du i vid udstrækning også selv har ansvar for at fremkomme med dine ønsker til, hvordan de sidste år med din leder om dine ønsker til en seniorordning. Din leder skal give sine kommentarer på ansøgningsskemaet. Det er også vigtigt, at du rådfører dig med din A-kasse og pensionsselskab for at få oplyst eventuelle økonomiske konsekvenser for din efterløn og pension. Læs mere om ordningen på intranettet på siden Personaleforhold under rubrikken Uddannelse og puljer. Her kan du også hente ansøgningsskema. Din tillidsrepræsentant og din leder kan give nærmere oplysninger om seniorordninger. Ansøgningsfristen er 2. oktober 2009 og ansøgningsskemaet skal sendes til HR- og personalestaben. Eva Rasmussen, HR- og personalestaben Seniorkurserne afholdes i Medborgerhuset i Vordingborg, hvor der både er indlæg fra forskellige foredragsholdere og drøftelser i mindre grupper. Ny seniorpolitik af arbejdslivet skal forme sig. Det kan for eksempel være ønsker om udviklingsmuligheder, jobskifte, ændring af arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid eller mindre belastende arbejdsvilkår. Eva Rasmussen, HR- og personalestaben Fakta Seniorkurser for næste år bliver annonceret i første kvartal af 2010 på intranettet under Personaleforhold. Her kan du også hente inspiration til arbejdet med seniorordninger. Parkeringsvagten Selvom alle med kørekort kender parkeringsreglerne, så er det ikke altid man husker dem, når alle parkeringspladser er optaget, og man lige skal nå at købe mælk på vej hjem fra arbejde. Så er det, at der måske sidder en parkeringsafgift under viskeren, når man kommer ud til sin bil. I Vordingborg Kommune er det Salko Dautovic og Palle Rasberg, som er parkeringsvagter. De har været det siden henholdsvis maj og november Palle og Salko arbejder hver fi re timer dagligt. Den ene om formiddagen, den anden om eftermiddagen. Hver dag mødes de på vejkontoret i Bakkebølle for at blive briefet af lederen af kørselskontoret, John Milo, om hvor i kommunen de skal kontrollere. Det kan være i Vordingborg og Stege den ene dag og i Præstø den næste, men det kan også være fl ere dage af gangen i den samme by. Med jævne mellemrum har de også en aftentjans eller en weekendvagt. Dagligt går Palle og Salko mellem 10 og 12 kilometer for at kontrollere de offentlige parkeringspladser, der er i Vordingborg Kommune. Parkeringsvagter er ikke altid lige populære, men i dag har Palle og Salko opbygget et godt forhold til kommunens borgere eller i hvert fald til langt de fl este af dem. Vi møder mange smil og får mange nik og venlige hilsner i løbet af en arbejdsdag siger de. Men det Rådhusparkeringen i Vordingborg er et af de steder, hvor der altid er nogen som parkerer ulovligt. har ikke altid været lige nemt. I tre længere perioder mellem 2003 og 2008 var der af forskellige årsager ingen parkeringsvagter. Da der så blev indført parkeringsvagter igen, skulle bilisterne lige vænne sig til, at det kunne koste en afgift ikke at overholde parkeringsreglerne. Det betød, at man nogle gange stod model til regulære skideballer og andre gange trusler. Men i dag er der heldigvis væsentligt længere mellem de verbale overfald, siger Salko som da også kun har anmeldt trusler til politiet to gange i sin ansættelsestid. Salko Dautovic og Palle Rasberg. I midten kørselsleder John Milo I parkeringskontrollen arbejdes der ud fra Vordingborg Kommunes værdigrundlag. Vi har meget dialog med borgerne, og mange henvender sig for at spørge om et eller andet. De føler sig ikke jagtet af os, og det er de heller ikke, siger Palle. Også værdierne synlighed og respekt ligger lige for i deres arbejde. Som Salko siger Vi er meget synlige, og vores opgave er at foretage kontrol af ulovlig parkering, og sørge for at loven bliver fulgt. Men vi respekterer borgerne og vejleder og forklarer, så ikke nogen uforvarende risikerer at få en parkeringsafgift. Derfor påtaler vi det også, hvis vi ser nogen parkere ulovligt og anviser dem en lovlig mulighed. Vi hiver ikke straks blok og kamera frem. Der udskrives mellem 3000 og 4000 parkeringsafgifter om året i Vordingborg Kommune. Men det er ikke meningen, at parkeringsafgifterne skal være en pengemaskine for kommunen, og det er de heller ikke, siger John Milo. En parkeringsafgift lyder på 510 kr. Af dem skal vi betale 255 kr. altså halvdelen til Rigspolitiet. Af de 255 kr. som kommunen får, skal vi dække lønninger, feriepenge, forsikringer, uniformer, fotoapparater, biler, administration osv., så det er ikke noget kommunen bliver rig af, siger John Milo. Og sidder der en dag en parkeringsafgift bag din egen visker, så husk at Palle og Salko kun gør deres arbejde ligesom dig. Og der er vel ingen af os, som har lyst til at få utak for at gøre sit arbejde. John Nielsen, Kommunikationsstaben Fakta De fi re oftest forekommende parkeringssynder er: P-skive ikke stillet Parkering i P-forbuds zoner Parkering på fortov og cykelsti Ulovlig parkering på handicapparkering 8 9

6 Infl uenza A på vej Den nye influenza A (H1N1) tidligere kaldet svineinfluenza har fået meget omtale i medierne hen over sommeren. Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at det godt nok er en meget smitsom influenza, men at den for de fleste smittede har et mildt forløb. Vi har allerede haft et par tilfælde her i kommunen af den nye infl uenza, og forventningen er, at den vil ramme mange i løbet af vinteren. Risikogrupper Der er nogle risikogrupper, som skal være særligt opmærksomme: Gravide Børn under to år (forældre skal henvende sig til lægen ved symptomer) Personer med nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar. Disse grupper bør kontakte lægen, hvis de får infl uenza-symptomer. Epidemi og arbejdet Hvis infl uenzaen smitter mange af os på én gang, kan det give problemer med at passe vores arbejdsopgaver. Derfor er det vigtigt at have en beredskabsplan for, hvis mange ansatte lægger sig syge på samme tid. Husk også at indtænke kommunikationen til de berørte og de pårørende. Hvad kan du gøre? Bliv hjemme, hvis du får infl uenzasymptomer Vask hænder grundigt og ofte Host og nys i et papirlommetørklæde eller i ærmet, ikke i hånden Spørgsmål og information Vi har oprettet en hjemmeside med mange informationer om infl uenzaen. Se den på uenza.vordingborg.dk Har du spørgsmål om infl uenzaen, kan du kontakte sundhedsplejerskerne i kommunen: Ring på tlf alle hverdage kl eller send en mail til infl uenza@vordingborg.dk. Anette Nøddelund, Kommunikationsstaben Ny multimedieskat kan få betydning for dig Hvis du som led i din ansættelse her i kommunen har fået stillet en mobiltelefon, bærbar pc, bredbåndsforbindelse eller lignende til rådighed, så skal du være meget opmærksom på den nye multimedieskat, som træder i kraft fra den 1. januar Multimedieskatten gælder for medarbejdere, der får stillet goder til rådighed som led i deres ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Derudover gælder den også for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller kommunalbestyrelser. Med multimediebeskatningen indføres en rådighedsregel, som indebærer, at beskatningen ikke afhænger af, om du rent faktisk benytter de omhandlede personalegoder privat, idet den faktiske rådighed er tilstrækkelig til at udløse beskatning. Det betyder i praksis, at du beskattes, hvis du blot én gang tager en bærbar pc eller mobiltelefon med hjem. Rådighedsreglen fastslår også, at en arbejdsgiverbetalt bredbåndsforbindelse eller fastnettelefon i hjemmet altid udløser beskatning. Alle ADSL-forbindelser til privatadresser vil også blive omhandlet af multimedieskatten, hvis de ikke opsiges inden 1. januar Det er kommunens ledere, som har ansvaret for at dette overholdes, og som skal lave aftale med den enkelte medarbejder og føre kontrol med, at den bærbare pc eller mobiltelefon aldrig tages med hjem. Hvis dette sker, bare en gang årligt, skal du betale multimedieskat. Desuden skal lederen fortsat sørge for en tyverisikker opbevaring af de bærbare og mobiltelefoner uden for arbejdstiden. IT-staben kan ikke føre kontrol med brugen af bærbare og mobiltelefoner til ikke erhvervsmæssige formål. Derfor er det ikke er muligt, at lave tro og loveerklæringer over for SKAT, hvorfor det alene er op til den enkelte leder, at sikre en aftale med den enkelte medarbejder så lovgivningen overholdes. Du kan også blive multimediebeskattet af dine personalegoder. Læs mere om dette på bagsiden af dette VorNyt. Du kan også fi nde svar på de mest almindelige spørgsmål om multimedieskatten på under Borger og Skattereformen Forårspakke Leif Mørch, IT-staben De mener det ikke så slemt Vold på arbejdspladsen må ikke ignoreres Nyt om navne Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed til det lønteam, I hører under. En borger gik amok på computerne i en Borgerservice, fordi han følte sig overset. På en anden arbejdsplads truede en borger en medarbejder: Hold kæft din møgluder, du skal ikke tro, du kan bestemme over mig, tror du ikke, jeg ved, hvor du og din familie bor. Holdningen på arbejdspladsen må aldrig blive: De mener det ikke så slemt, de kan jo ikke gøre for det. Vold eller trusler om vold skal tages alvorligt, da det som regel sætter sine spor på krop og sjæl. Det handler ikke kun om den garvede medarbejder, der har vænnet sig til, at sådan foregår det her hos os. Det handler også om at skabe en arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder ikke skal tumle med den slags problemer alene - og hvor ledelsen tager problemerne alvorligt og gør noget ved dem. Hovedudvalget har derfor besluttet, at der de næste to år skal være øget fokus på vold og voldsforebyggelse. Emnet er derfor også indarbejdet i kommunens arbejdsmiljøpolitik. Den enkelte arbejdsplads skal beslutte sig for, hvad der skal ske, hvis der opstår en voldssituation. Både ledere og medarbejdere skal vide, hvordan man agerer og skal kunne give den hjælp, som offer og vidner har brug for. På intranettet under Personaleforhold Arbejdsmiljø fi nder du to gode vejledninger om voldsforebyggelse og krisehjælp. Maj-Britt Otto, HR- og personalestaben Gode spørgsmål til forebyggelse 1. Hvordan forebygger vi, at der opstår voldelige situationer? 2. Hvilke værdier og menneskesyn ligger til grund for vores behandling af mennesker i en presset situation? 3. Hvordan opfanger vi signaler om optakt til konfl ikt? 4. Er arbejdspladsen fysisk indrettet, så den ikke indbyder til fx vold? 5. Har I fysisk og mentalt overskud til at håndtere vanskelige borgere? 6. Er procedurer og vagtplaner med til at sikre, at ingen er alene i risikofyldte situationer? 7. Har vi den uddannelse der skal til for at kunne takle disse situationer? 25 års jubilæum Navn Arbejdssted Anne Kirstine Jørgensen Distrikt Fjordgården Anne Marie Stuhr Rasmussen SFO Clemenshytten Anny Birgit Jensen Marienberg skole Arne Sørensen Plansekretariatet Henrik Graves Pedersen Stege SFO Jan Petersen Fanefjordskolen Lis Jørgensen Distrikt Solhøj Lone Connie Nørløv Andersen Pia Holst Nielsen IT-staben Verner Carlsen Social 40 års jubilæum Navn Arbejdssted Bodil Sodborg Økonomi staben Hanne Agnete Eeg Bo og Naboskab Møn Kirsten Corneliussen Distrikt Ulvsund Lis Witte Jensen Arbejdsmarked, Jobcenter Præstø Fratrådte på grund af pension/efterløn Navn Arbejdssted Allan Capion Stege skole Allan Steinmetz Fagsekretariat for Pædagogik Anna Margrethe Petersen Distrikt Fjordgården Annie Larsen Anny Birgit Jensen Birgitte Hydeskov Birthe Nissen Jeppesen Bodil Grønkjær Olsen Conni Sørensen Eia Hansen Else-Marie Cramer Frants Frimann Nielsen Hanne Andersen Inge Alstrup John Nielsen Jytte Mona Olsen Kirsten Hougaard Hansen Kirsten Kræsing Lene Kort Lene Madsen Lone Danielsen Lonny Slobodziuk Mogens Erik Jørgensen Nanna Birgitte Nielsen Steen Erik Nielsen Vibeke Ørslev Yvonne Jørgensen Aase Andersen Aase Rasmussen Fagsekretariat for skole og dagtilbud Marienberg skole Kastrup skole Distrikt Solhøj Svend Gønge skolen Borgerservice Distrikt Klintholm Abildhøjskolen Distrikt Solvang Stege skole Bo og Naboskab Præstø Distrikt Ulvsund Distrikt Fanefjord Vordingborg Biblioteker Synscentralen Autismecentret Langebækskolen, Mern afdelingen Abildhøjskolen Bo og Naboskab Vordingborg Daginstitutionen Hjertehaven Langebækskolen, Mern afdelingen Centralvaskeriet 10 11

7 Nye personalegoder! Det er med stor glæde, at vi endnu engang kan tilbyde personalegoder i Vordingborg Kommune. Ordningen blev indført i sommeren 2008 og snart kan der igen vælges personalegoder. På baggrund af efterspørgslen har vi justeret personalegoderne lidt. Personalegoderne inkluderer igen i år mange spændende produkter indenfor it, kommunikation og sundhed. Den nye multimedieskat det betaler sig stadig! Hvis du får stillet et eller fl ere bredbånds-, telefoni eller pc-produkter til rådighed af din virksomhed, vil du årligt blive beskattet af kr. med virkning fra 1. januar Dette svarer til 105 kr. pr. måned efter skat ved bundskat (hvis du tjener under kr. pr. måned) og 140 kr. pr. måned ved topskat (hvis du tjener over kr. pr. måned.) Interne kurser i efteråret Beskatningen er den samme uanset hvor mange personalegoder du vælger. Jo fl ere multimediegoder du har over din bruttoløn, desto større bliver besparelsen. Du kan læse meget mere herom i den nye folder om personalegoder, som udsendes i starten af oktober Har du allerede en hjemme-pc ordning gennem Vordingborg Kommune, vil den fortsætte under samme vilkår frem til ordningens udløb den 31. august Hold øje med posten! Du vil modtage den nye folder med de mange tilbud i starten af oktober måned Der vil være åben for bestilling i perioden oktober Alle de nye personalegoder vil blive leveret med opstart pr. 1. januar 2010, hvor den nye multimedieskat også træder i kraft. På kursusportalen, der fi ndes på Intranettet under personaleforhold, har HR- og personalestaben annonceret følgende kurser for dette efterår: Førstehjælp plus brandbekæmpelse 2 dage kursus 3 afholdes 8. sept. 09 og 16. sept. 09 kl Kursusafgift kr. 600,00 Førstehjælp plus brandbekæmpelse 2 dage kursus 4 afholdes 26. okt. 09 og 2. nov. 09 kl Kursusafgift kr. 600,00 Vedligeholdelseskursus i førstehjælp plus brandbekæmpelse 3 timer kursus 2 afholdes 10. nov. 09 kl Kursusafgift kr. 300,00 Seniorkursus 1 dag kursus afholdes 10. sept. 09 kl Gratis Sundhedsdag/seminar efteråret med livlægerne afholdes 22. sept. 09 kl Gratis Sundhedscafé for dem som har deltaget i sundhedsdagene 19. nov. 09 kl NYT der skal nu tilmeldes. Gratis Sundhedscafé for dem som har deltaget i sundhedsdagene 19. nov. 09 kl NYT der skal nu tilmeldes. Gratis Helbredssamtaler for dem som har nattjeneste 19. nov 09 i tidsrummet Gratis Fælles sikkerhedsgruppemøde for sikkerhedsgrupper og områdeudvalg 1 dag afholdes 22. okt. 09 kl Gratis Alle der ønsker at deltage skal nu fremover benytte kurusportalen på intranettet ved tilmelding. Hvis I er usikre på, hvordan dette skal gøres, kan I kontakte HR- og personalestaben. Eva Rasmussen, HR- og personalestaben Personalegodemessen! Igen i år er Vordingborg Kommune på banen med en personalegodemesse, hvor du og din familie kan se de mange goder, stille spørgsmål til leverandørerne og få en hyggelig snak med dine kollegaer. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen: Onsdag den 7. oktober 2009 kl AquaPunkt i Vordingborg Svømmehal Alle ansatte i Vordingborg Kommune inviteres til AquaPunktaften I Vordingborg Svømmehal, onsdag d. 30. september kl Alle øvelserne bliver gennemgået, og alle kan være med. Mød bare op tilmelding er ikke nødvendig. Vi ses i svømmehallen til Aqua- Punkt! Svømmehallens personale