Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer"

Transkript

1 Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 16 Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Kommentarer til Basisanalyse 2013: Retningslinjer for vurdering af tilstand i søer 3 Kommentarer til Basisanalyse 2013: Retningslinjer for risikovurdering for søer 5 Referencer 5 Bilag 6 2

3 DCE er blevet bedt om at kommentere og kvalificere det faglige grundlag af NST s oplæg til retningsliner for tilstandsvurdering og risikoanalyse baseret på foreliggende overvågningsdata. De følgende kommentarer og bemærkninger er baseret på to fremsendte udkast: Basisanalyse 2013: Retningslinjer for vurdering af tilstand i søer dateret og Basisanalyse 2013: Retningslinjer for risikovurdering for søer, dateret 11. september Begge udkast blev tilsendt af Kjeld Sandby Hansen og er vedhæftede dette notat som bilag. DCE s bemærkninger begrænses alene til faglige elementer og ikke til hvorvidt retningslinjerne i juridisk forstand er i overensstemmelse med Vandrammedirektivets bestemmelser og dansk lovgivning. Kommentarer til Basisanalyse 2013: Retningslinjer for vurdering af tilstand i søer DCE har følgende kommentarer (rækkefølge af emnerne er som de præsenteres i udkastet) til Basisanalyse 2013: Retningslinjer for vurdering af tilstand i søer : Anvendelse af ældre data. Det angives flere steder i dokumentet, at ældre overvågningsdata (eksempelvis de seneste data.. afsnit 1, og afsnit 2.1.1: inddrages tidligere måleår ) kan anvendes i vurderingen af tilstand. Det bør præciseres og standardiseres, hvor gamle data må være for stadigvæk at kunne anvendes i tilstandsvurderingen. Anvendelsen af intervaller for støtteparametre (tabel 1.1). I tabel 1.1 angives for støtteparametrene total P og total N de vejledende grænser for kvalitetsklasser for søtype 9 og 10. Ved grænsen mellem Høj/god og God/moderat er angivet et interval for både total N og total P. I afsnit er der givet et eksempel på hvordan total P anvendes som støtteparameter, men DCE bemærker, at det i øvrigt ikke er præciseret, i hvilke situationer den lave eller høje ende af intervallet skal anvendes. Anvendelsen af klorofyl til at vurdere den økologiske tilstand. I afsnit angives, hvorledes den økologiske tilstand kan vurderes på baggrund af indholdet af klorofyl på linje med, hvad der blev gjort i vandplan 1. DCE har i den forbindelse ikke forholdt sig til, at Vandrammedirektivet beskriver at fire biologiske kvalitetselementer skal indgå i den økologiske klassificering, men bemærker at det i den sammenhæng ikke er godtgjort, at det er tilstrækkeligt at vurdere tilstanden på baggrund af indholdet af klorofyl. Anvendelsen af støtteparametre. I afsnit beskrives, hvorledes indholdet af fosfor indgår i tilstandsvurderingen, og der angives koncentrationer på henholdsvis >0,126 mg P/l i lavvandede søer og >0,045 mg P/l i dybe søer for, hvornår værdierne anses at være for høje til at understøtte det målte klorofylindhold ved god-moderat grænsen. DCE bemærker her, at den angivne beregningsmetode ikke er underbygget af faglige analyser. Tabel 2.2. I tabelteksten til tabel 2.2 henvises til tabel 4.3, men en sådan findes ikke i dette dokument. Anvendelsen af klorofylintervaller. Under omtalen af tabel 2.2 beskrives det, hvornår den laveste og højeste værdi af de angivne klorofylintervaller anvendes. Kun hvis det vurderes, at søen har en naturlig lavere referenceværdi 3

4 for klorofyl a end gennemsnittet for søtypen anvendes den laveste værdi. Endvidere anføres, at hvor det ikke kan afgøres om der er en høj eller lav referencetilstand anvendes den høje ende. DCE bemærker, at det ikke er anvist, hvordan søer vurderes at have en naturlig lavere referenceværdi for klorofyl, samt at det ikke er faglig understøttet tilgang at vælge den høje ende af intervallet, hvis det ikke kan afgøres om søen har en høj eller lav referencetilstand. Dybe søer behandles som lavvandede. Det angives at dybe søer, hvor mere end en tredjedel af søen er lagdelt i mindre end 1 måned, behandles som lavvandede søer. Dette må medføre, at dybe søer, hvor op til 2/3 af arealet er lagdelt hele sommeren, vil blive betragtet som lavvandede søer. Denne sondring mellem, hvad der betragtes som dybe og lavvandede søer, er ikke underbygget af analyser. I interkalibrerings-sammenhæng er for de tre interkalibrede søtyper (L-CB1, L-CB2 og L-CB3) tidligere anvendt en sondring i middeldybden ved henholdsvis 3-15m, <3 m, og 3-15 m (Poikane et al. 2009). Klassificeringen af andre søtyper end søtype 1, 9 og 10. I afsnit (tabel 2.3) beskrives hvilke klorofylgrænser, der anvendes til at beskrive høj-god og god-moderat grænserne for alle danske søtyper. DCE skal bemærke, at grænserne for andre søtyper end de interkalibrerede søtyper 1, 9 og 10 ikke er fagligt understøttet. Afsnit 3 i afsnit 2.2. Første sætning er ufuldstændig. Dette påvirker også den efterfølgende sætning. Søtyper, hvor undervandplanter anvendes i tilstandsvurderingen. Det bemærkes at kun søtype 9 og 10 er interkalibrerede hvad angår anvendelsen af undervandsplanter til tilstandsvurderingen. Tabel 2.4. Der er ikke vist en tabel 2.4 (men tabel 2.5). Vegetationsundersøgelser i søer på 1-5 ha (afsnit 2.2). Der angives en oversættelse af vegetationsdata opnået i forbindelse med habitatdirektivets registreringer til anvendelse ved beregning af undervandsplanteindekset. DCE vurderer, at dette er den bedste tilgang til at anvende primærdata opnået ved habitatdirektivets registreringer, men at oversættelsen er ikke baseret på en faglig analyse. Anvendelsen af ældre fytoplanktondata (afsnit 2.3). Det angives, at planktonundersøgelser fra før 2001 kan anvendes, hvis det på baggrund af udviklingen i klorofyl- og næringsstofindhold vurderes, at den fortsat er repræsentativ for søens tilstand. Der er ikke lavet nogen analyse af i hvilket omfang dette er muligt, og hvad det mere præcis indebærer. Søtyper, hvor planteplankton anvendes i tilstandsvurderingen. Det bemærkes at kun søtype 9 og 10 er interkalibrerede, hvad angår anvendelsen af planteplankton til tilstandsvurderingen. Retningslinjer for vurdering af for fisk Det er angivet at en sø med middeldybe >3 m, godt kan være funktionelt lavvandet, hvis der ikke optræder stabil lagdeling og omvendt at en sø med middeldybde <3, kan være funktionelt dyb, hvis der optræder stabil lagde- 4

5 ling. DCE bemærker, at det ikke er anvist, hvordan stabil eller ikke stabil lagdeling vurderes. I næstsidste afsnit nævnes at undersøgelsers repræsentativitet fra før 2007 skal vurderes ud fra ændringer i klorofyl og næringsstofniveau. DCE bemærker, at kriterier herfor ikke er beskrevet, om end det er nævnt at dette vil ske efterfølgende. Der bør være en præcisering af på hvilken baggrund kriterier tænkes udvalgt. Kommentarer til Basisanalyse 2013: Retningslinjer for risikovurdering for søer DCE har følgende kommentarer (rækkefølge af emnerne er som de præsenteres i udkastet) til Basisanalyse 2013: Retningslinjer for risikovurdering for søer : Anvendelsen af klorofyl a til risikovurdering. Det bemærkes at klorofyl a ikke er et selvstændigt kvalitetselement, men indgår i kvalitetselementet fytoplankton. Tabel 1. Der mangler en forklarende tekst. Tabel 1. Sikkerheden ved risikovurderingen. Tabel 1 baserer sig alene på, om klorofylindholdet er over eller under den angivne grænse for god-moderat tilstand (søjle 1 og 2). Dermed forholder risikovurderingen (søjle 5) sig ikke til den usikkerhed, der ligger i fastsættelsen klorofylindholdet (som eksempelvis udtrykt ved år-til-år variationer i søers indhold af klorofyl a ved uændrede belastningsforhold). Det bemærkes ydermere at usikkerheden, hvorved det kan angives at en sø er i risiko for eller ikke i risiko for, øges når den målte klorofylværdi ligger tæt på godmoderat grænsen. Tabel 1. DCE har generelt ikke forholdt sig til teksten i bemærkningsfelterne, da disse angives at blive fjernet i den endelige version. Uden bemærkninger kan skemaet være vanskeligt at forstå - eksempelvis vil de fire første søjler i de to første række være identiske, men risikovurderingen vil angives forskelligt. Tabel 1. Række to og række tre er identiske. Tabel 1. Bemærkninger vedr. sørestaurering. I søjlen Risikovurdering angives ikke i risiko for hvortil bemærkes, at erfaringerne med sørestaureringer i Danmark viser, at der ikke nødvendigvis skabes permanente effekter ved et restaureringsindgreb. Anvendelsen af ikke interkalibrerede kvalitetselementer. Det bemærkes at indices for fisk, fytobenthos og benthis fauna ikke er interkalibrerede. Det bemærkes yderligere at fytobenthos i vandrammedirektivet ikke er beskrevet som et selvstændigt kvalitetselement, men omfattes af det biologiske kvalitetselement Macrophytes and phytobenthos. Referencer Poikane S Water Framework Directive intercalibration technical report: part 2: lakes. JRC Scientific and Technical Reports. 5

6 6 Bilag

7 Bilag 1 UDKAST Vfkg Sø Basisanalyse 2013: Retningslinjer for vurdering af tilstand i søer 1. Introduktion I forbindelse med basisanalysen 2013 gennemføres en tilstandsvurdering og en vurdering af risikoen for ikke at nå i Retningslinjerne for tilstandsvurderingen for søer fremgår af dette afsnit, mens retningslinjerne for risikovurderingen fremgår af afsnittet Retningslinjer for risikovurdering for søer. Retningslinjer for vurdering af tilstand i søer, der indgår i basisanalysen. I basisanalysen vurderes tilstanden i den enkelte sø for hvert af de målte biologiske kvalitetselementer samt de øvrige fysisk-kemiske kvalitetselementer. Nedenstående retningslinjer beskriver, hvordan de enkelte kvalitetselementer skal vurderes. I basisanalysen beskrives tilstanden for hvert enkelt kvalitetselement. Der foretages ikke en samlet vurdering af tilstanden. Tilstandsvurderingen skal desuden lægges til grund for vurderingen af risikoen for ikke at opfylde miljømålet. Fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer De fysisk-kemiske- og hydromorfologiske kvalitetselementer (støtteparametre), skal understøtte de biologiske kvalitetselementer. De vejledende fosfor- og kvælstofværdier, der understøtter klorofylniveauerne i de forskellige tilstandskasser fremgår af tabel 1.1.Anvendelse af støtteparameteren fosfor er nærmere beskrevet under afsnittet om klorofyl. Som for de biologiske kvalitetselementer anvendes som udgangspunkt middel af tidsvægtede sommergennemsnit for perioden , men i søer, hvor der ikke foreligger data fra denne periode inddrages de seneste data forud for perioden. Støtteparametrene er vejledede i forhold til tilstandsvurderingen og indgår altså ikke som selvstændigt kvalitetselement. Type 9, Lavvandede søer Type 10 Dybe søer Parameter Høj/god God/moderat Moderat/Ringe Ringe/Dårlig Total P (µg /l) Total N (mg /l) ,55 0,85 0,96 1,76 2,50 Total P (µg /l) Total N (µg /l) ,08 0, ,18 0, , ,14 Tabel 1.1 Vejledende grænser for kvalitetsklasser for fysisk-kemiske støtteparametre for søtype 9 og 10. Grænserne er beregnet ud fra empiriske sammenhænge mellem klorofyl og næringsstofferne fosfor og kvælstof, Jf. retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Vandplaner Hydromorfologiske elementer omfatter vandtilstrømning, opholdstid, forbindelse til grundvandsforekomster samt morfometriske forhold som dybdeforhold, volumen og bundforhold.

8 Dybdeforholdene indgår i søtyperne, mens tilstrømningen af vand og næringsstoffer samt de morfometriske forhold indgår i forbindelse med vandplanens vurdering af indsatsbehov. Ud over betydningen for typologien, indgår de hydromorfologiske elementer ikke specifikt i basisanalysen. 2.Tilstandsvurdering 2.1 Tilstandsvurdering på baggrund af klorofyl a Tilstanden i forhold til klorofyl a vurderes som udgangspunkt på samme måde som i 1. vandplan, jf. nedenstående retningslinjer Biologiske kvalitetselementer, klorofyl Klorofyl indgår som et mål for biomassen i kvalitetselementet fytoplankton. Der er gennemført en EU interkalibrering for klorofyl, og i de tilfælde hvor der kun er målt klorofyl, og ikke de øvrige parametre til måling af et fuldt fytoplanktonindeks, anvendes klorofyl til at vurdere økologisk tilstand på linje med, hvad der blev gjort i vandplan 1. Tilstanden vurderes som udgangspunkt som middel af tidsvægtede sommergennemsnit indenfor 6 års perioden Hvis der ikke findes måleår med tidsvægtede sommergennemsnit indenfor perioden , inddrages tidligere måleår, dog således at tilstandsvurderingen markeres som usikker (f.eks. angives i parentes), hvis den alene bygger på data fra før 2001, jf. tabel Ved vurdering af høj eller god tilstand indgår støtteparameteren fosfor i tilstandsvurderingen. Med udgangspunkt i empiriske sammenhænge mellem fosfor, kvælstof og klorofyl, er der etableret værdier for P og N svarende til de grænseværdier for klorofyl, som adskiller kvalitetsklasserne, jf. tabel 1.1. Herved kan det vurderes, om støtteparametrene understøtter det målte klorofylindhold. Tilstandsvurderingen angives som usikker (f.eks. markeret med parentes), hvis de målte værdier for støtteparametrene ikke understøtter det målte klorofylindhold. Dette kan være tilfældet, hvis klorofylindholdet er lavt, men et højt indhold af næringsstoffer specielt fosfor, viser, at der er potentiale for opvækst af en større algemængde. Dette beror på en konkret vurdering, men som udgangspunktvil gælder, at tilstanden ikke understøttes af klorofylindholdet, hvis støtteparameteren fosfor er mere end 80 % over niveauet for grænsen god/moderat. For fosfor i lavvandede søer: 1,8* 0,07=0,126 mgp/l, i dybe søer 1,8*0,025=0,045mgP/l. Hvor det på grund af viden om de enkelte kvalitetselementer ikke er muligt at vurdere tilstanden, angives dette. Sønavn Klorofyl-a, µg/l, EQR Økologisk klasse sommermiddel Lillesø 80 0,09 Ringe Storesø 9 0,43 God Mellemsø (43) (0,17) (Moderat) Tabel 2.1: Eksempel på oversigt over den økologiske tilstand i hovedvandoplandets søer, udtrykt ved overfladevandets klorofylindhold som middel for sommerperioden (1/5-1/10) samt som EQR. Sommermidler bygger normalt 5 målinger, men også år med 4 målinger er medtaget. Tilstandsvurderinger, der bygger pådata fra før 2001 er anført i parentes. Søernes tilstand præsenteres som økologiske klasser i tabel og på web-gis. For søtype 2, 9 og 10 anvendes de grænseværdier for klorofyl a der fremgår af, tabel 2.2. For de øvrige søtyper tages udgangspunkt i grænseværdierne der fremgår af tabel 2.3.

9 Hvor søer bliver omfattet af bestemmelserne om stærkt modificerede vandområder, jf. afs.xxx, opstilles der specifikke krav til de relevante biologiske kvalitetselementer, der tager højde for de fysiske ændringers indflydelse på de biologiske forhold. Tilstanden vurderes herefter som det økologiske potentiale i områderne. I basisanalysen svarer økologisk potentiale til økologisk tilstand, idet de hydromorfologiske ændringer, der har givet anledning til udpegning som stærkt modificerede områder, ikke forhindrer opnåelse af en tilstand, der svarer til god tilstand. Søtype Referencetilstand, Grænser mellem økologiske tilstandsklasser klofofyl a (µg/l) Høj/god God/moderat Moderat/ringe Ringe/dårlig EQR Klorofyl a (µg/l) EQR Klorofyl a (µg/l) EQR Klorofyl a (µg/l) EQR Klorofyl a (µg/l) 2 2,45 3,72 0,57 4,3 6,5 0,31 8,0 0,14** 27** 0,06** 56** 12,0 9, 21,0-6,24 7,5 0,63 9,9 11,7 0,30 lavvandet 25,0 0,13** 56** 0,08** 90** 10, dyb 2,53 3,85 0,55 4,6 7, ,0-0,14** 27** 0,07** 56** 12,0 Tabel 2.2: Grænser mellem økologiske tilstandsklasser udtrykt som klorofyl a koncentration og EQR. Grænseværdierne bygger på EU-kommissionens interkalibreringsbeslutning. Se også tabel 4.3. Forslag til grænseværdier er markeret med ** og er ekstrapoleret på baggrund af faglig rapport fra DMU, nr I tabel 2.2 er anvendt et interval for grænsen mellem de enkelte tilstandsgrænser. Intervallerne skal ses i lyset af, at de enkelte typer er så bredt defineret, at der inden for typerne eksisterer en naturlig variation. - Det laveste værdi anvendes, hvis det vurderes at søen naturligt har en lavere referenceværdi for klorofyl a end gennemsnittet for søtypen. - Omvendt kan den højeste værdi anvendes, hvis søen naturligt er mere næringsrig og har højere klorofylniveau end gennemsnittet for søtypen. - I tilfælde hvor det ikke muligt at afgøre om en sø har en høj eller lav referencetilstand anvendes den højeste ende af intervallet som miljømål. - Dybe søer, hvor mere end en tredjedel af søen er lagdelt i mindre end 1 måned, behandles som lavvandede søer. Her anvendes den laveste værdi i intervallet for lavvandede søer. Høj / god God / moderat Antal i DK (%) Søtype 1 4,3 6, (L-CB 3) 4,3 6, ,3 6, <1 4 4,3 6, ,3 6, <1 6 4,3 6, <1 7 4,3 6, ,3 6, (L-CB 2) 9,9 11, (L-CB 1) 4,6 7, ,9 11, ,6 7, ,9 11, ,6 7, ,9 11, ,6 7,

10 Tabel 2.3. Oversigt over grænser for høj/god og god/moderat økologisk tilstand for klorofyl a (sommergennemsnit 1. maj 1. september) baseret på interkalibreringsresultatet for søtyperne 2, 9 og 10. Øvrige værdier er interkalibreringsresultatet transformeret til de øvrige danske søtyper. Beregning af sommermiddel Beregningen af tidsvægtet sommermiddel foretages efter samme metode som DCE anvender, således: Ved grænseflader, fx for sommerperioden 1. maj til 31. september, kan der ekstrapoleres værdier ud over perioden med indtil 6 uger (42 dage) fra måletidspunktet. Dvs. hvis man skal lave sommergennemsnit og har en måling d. 15. maj, så kan der ved ekstrapoleringen hen til 1. maj anvendes målinger indtil d. 3. april (hvis de findes). Hvis der ikke er målinger indenfor 6 ugers perioden, ekstrapoleres med en konstant værdi tilbage til 1. maj. Når der laves sommergennemsnit, beregnes kun gennemsnit, hvis der mindst er 4 målinger i perioden 1. maj 31. september. Hvis der ikke er målinger indenfor en 6 ugers periode fra sommerperiodens endepunkter, beregnes ikke sommergennemsnit. Ifølge Novana programmet skal der være målinger en gang om måneden i sommerperioden, altså 5 målinger, men fra tidligere år kan der foreligge et lavere antal målinger. Denne beregningsmetode adskiller sig en smule fra metoden anvendt i STOQ. Derfor kan der forekomme mindre afvigelser i forhold til sommergennemsnit beregnet af STOQ, og som tidligere er anvendt i vandplanerne. I 2. vandplanperiode er det den her beskrevne metode, der er gældende, og evt. ændringer skal rettes til efter denne. Da grænsen mellem klasserne er angivet med 1 decimal eksempelvis 12,0 for dybe søer, angives middelværdien ligeledes med 1 decimal. Eksempelvis vil en middelværdi på både 11,96 og 12,04 i en dyb sø angives som 12,0, og dermed betyde. 2.2 Retningslinjer for vurdering af tilstand for undervandsplanter i søer. Indeks vedr. undervandsplanter kan beregnes efter Søndergaard, M. m.fl. (2013):Biologiske indikatorer i danske søer og vandløb, hvis man for søerne har udført en vegetationsundersøgelse efter de tekniske anvisninger, der har været gældende for Novana-programmet siden 2004, samt kender søernes areal, dybde og typologi. Der anvendes som udgangspunkt vegetationsdata fra perioden Ud fra vegetationsundersøgelser i denne periode og retningslinjerne i Søndergaard m.fl. (2013) bestemmes EQR. Hvis der er flere undersøgelser i perioden inddrages alle, og EQR beregnes som gennemsnit af de enkelte EQR. (alternativt kan EQR beregnes ud fra et gennemsnit af hhv. dækningsgrad/dybdegrænse og antal indikatorarter. Dette skal afklares) Efter en faglig vurdering kan data tilbage til 2004 anvendes, da der ikke er lavet.inddrages. Dette kan gøres, hvis det på baggrund af andre undersøgelser, primært klorofyl, vurderes, at tilstanden er uændret, således at vegetationsundersøgelsen stadig må anses for at være repræsentativ for den aktuelle tilstand. Hvis flere undersøgelser inddrages, beskrives tilstanden ved et gennemsnit af de enkelte EQR-værdier.

11 Data anvendes til at beregne en samlet score ud fra de points, der tildeles på baggrund af: Antal indikatorarter (type 2, 9 og 10) Dybdegrænse, m (søer med middeldybde < 3 m, type 2 og 10) Relativt plantedækket areal (RPA), % (søer med middeldybde > 3 m, type 9) Uanset søtypen regnes en sø som lavvandet hvis middeldybden er < 3 m og dyb hvis middeldybden er > 3 m). På baggrund af vurdering fra DCE kan indekset kun bruges på de EU-interkalibrerede klarvandede og ferske søtyper: dybe kalkfattige søer samt lavvandede og dybe kalkrige søer (type 2, 9 og 10). Af disse er de dybe kalkfattige søer ikke omfattet af EU-interkalibreringen, man må i denne sammenhæng opfattes som en national søtype. Indikatorarter Indikatorarterne udgøres af 21 arter, der er særligt tilknyttet næringsfattige søer (tabel og i Søndergaard, M. m.fl. (2013). Biologiske indikatorer i danske søer og vandløb ). Antal arter fra denne liste findes ved udtræk fra Stoq. Dybdegrænse (type 2 og 10) Undervandsplanternes maksimale dybdegrænse i meter udtrækkes fra Stoq. Relativt plantedækket areal, RPA (type 9) Undervandsplanternes relativt plantedækkede areal i % udtrækkes fra Stoq. Ud fra ovennævnte værdier udregnes en samlet score for den enkelte sø, og på basis af denne beregnes søens økologiske kvalitetsratio, EQR. Ud fra EOR-værdien fastsættes søens økologiske tilstandsklasse, jf. tabel 1. EQR 0,8-1 0,6-0,8 0,4-0,6 0,2-0,4 0-0,2 Tilstandsklasse Høj God Moderat Ringe Dårlig Tabel 2.5. Grænser mellem økologiske tilstandsklasser udtrykt som EQR Beregning af score og EQR er beskrevet i Box i Søndergaard, M. m.fl. (2013). Biologiske indikatorer i danske søer og vandløb. Ved at sammenligne den økologiske tilstand med det fastsatte miljømål, kan det vurderes, hvorvidt søen opfylder målet for kvalitetselementet undervandsplanter. Søer på 1-5 ha Søer < 5 ha indgår ikke i vandrammedirektivets overvågningsprogram, men overvåges i forhold til habitatdirektivet. I forbindelse med denne overvågning fastlægges søernes naturtilstand ud fra en vegetationsundersøgelse, jf. TA nr. S10: Naturtypebestemmelse samt vegetationsundersøgelse, feltmålinger og udtagning af vandprøver til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller < 5 ha. I denne forbindelse bestemmes søens naturtilstand ud fra bl.a. dækningsgrad og artssammensætning af undervandsvegetationen, altså de samme parametre, som indgår i vegetationsindekset for lavvandede søer. Detaljeringsgraden er dog mindre, idet undersøgelsen er

12 mere ekstensiv, og dækningsgraden bliver vurderet i intervallerne: 0%, >0-5%, 5-25%, 25-50%, 50-75%, %. Desuden bestemmes dybdegrænsen ikke. Ved oversættelse til undervandsplanteindekset for lavvandedes søer vil en dækningsgrad på 0% give 0 points, >0-5 % give 2 points, 5-25% give 6 points, 25-50% give 7 points og > 50% give 9 points. For dybe søer vil en sådan oversættelse ikke kunne foretages. 2.3 Retningslinjer for vurdering af for planteplankton Kvalitetsklasse for planteplankton vurderes på baggrund af nedenstående, jf. Søndergaard, M., m.fl. (2013): Biologiske indikatorer i danske søer og vandløb: Ud fra seneste planktonundersøgelse bestemmes (tidsvægtet sommermiddel): % blågrønalger % gulalger Antal af indikatorarter for næringsrige og næringsfattige forhold Klorofyl a koncentration Som udgangspunkt anvendes undersøgelser fra perioden , men undersøgelser tilbage til 2001 kan anvendes. Undersøgelser fra før 2001 kan kun anvendes, hvis det på baggrund af udviklingen i klorofyl- og næringsstofindhold vurderes, at den fortsat er repræsentativ for søens tilstand. For bestemmelse af kvalitetsindikatoren inddeles søerne i tre grupper: 1) Alkaliniteten er < 1 og middeldybden < 3 m (søtype 1 og dele af søtype 9) 2) Alkaliniteten er > 1 og middeldybden < 3 m (søtype 9) 3) Alkaliniteten er > 1 og middeldybden > 3 m (søtype 10) Man skal således være opmærksom på, at alkalinitetsgrænserne ikke følger grænserne for søtyperne, hvor der skelnes mellem om alkaliniteten er større eller mindre end 0,2 meq/l. Ud fra ovenstående beregnes planteplankton-eqr og Økologisk klasse. På baggrund af vurdering fra DCE, kan indekset kun bruges i de klarvandede, ferske søtyper: Lavvandede, lavalkaline søer samt lavvandede og dybe alkaliske søer (type 1, 9 og 10), og således ikke i f.eks. brunvandede søer og brakvandssøer. 2.4 Retningslinjer for vurdering af for fisk Økologisk kvalitetsklasse for fisk vurderes på baggrund af nedenstående, jf. M. Søndergaard m.fl. (2013): Biologiske indikatorer i danske søer og vandløb: Dette indeks er et nationalt indeks, idet der endnu ikke er foretaget en EU interkalibrering af kvalitetselementet fisk. Ud fra seneste fiskeundersøgelse efter det nationale overvågningsprogram for søer bestemmes: NPUE (total fangst (antal) pr. garn)

13 % rovfisk > 10 cm (biomasse) % skalle og brasen (biomasse af skalle, brasen og hybrider af disse) Individbiomasse (i total fangst) Ud fra ovenstående beregnes fiske-eqr og økologisk klasse for henholdsvis dybe (middeldybde > 3 m) og lavvandede (middeldybde < 3 m) søer. Skelnen mellem dybe og lavvandede søer følger reglerne for typologien således, at en sø med middeldybde > 3 m godt kan være funktionelt lavvandet, hvis der ikke optræder stabil lagdeling. I det tilfælde behandles den som lavvandet. Omvendt kan en lavvandet sø være funktionelt dyb, og behandles som sådan, hvis den har stabil lagdeling. Indekset er udviklet på baggrund af fiskeundersøgelser i 5 søtyper, dog med lavvandede alkaliske søer som den altdominerende type. DCE vurderer, at indekset som udgangspunkt kun dækker søtype 9 og 10. Lavvandede søer svarer således til type 9 og dybe søer til type 10. Som udgangspunkt anvendes undersøgelser fra Hvis der ikke er ikke er undersøgelser i denne periode anvendes seneste undersøgelse fra før Anvendes undersøgelse fra før 2007 vurderes ud fra evt. ændringer i klorofyl- og næringsstofindhold, om den fortsat er repræsentativ for søens tilstand. Kriterier for dette vurderes nærmere efterfølgende. Hvis ikke udelades den af tilstandsvurderingen. Hvis der inddrages flere fiskeundersøgelser i tilstandsvurderingen, beregnes EQR for hvert år, hvorefter tilstanden beskrives ud fra et gennemsnit af EQR erne. 2.5 Fytobentos Indeks ikke udviklet endnu 2.6 Bentisk fauna Indeks ikke udviklet endnu 2.7 Miljøfarlige forurenende stoffer Håndteres af MFS-gruppen 2.8 Anvendelse af flere indices I basisanalysen beskrives tilstanden for hvert indeks for sig.

14 Bilag 2 Ringkøbing J.nr. NST Ref. Gufkr/kjsha Den 11. september 2013 Basisanalyse Retningslinjer for risikovurdering for søer. Retningslinjer for vurdering af risikoen for ikke at opfylde miljømålet i I forbindelse med risikovurderingen foreslås nedenstående principper anvendt i forhold til klorofyl a (tabel 1). Risikoen vurderes således i forhold til både vurderingen af tilstand og udvikling i vandplan 1 og de efterfølgende målinger, som er indeholdt i Basisanalysen. Forslag til principper for inddragelse af kvalitetselementerne fytoplankton, vegetation og fisk fremgår det efterfølgende afsnit.

15 Målopfylde lse i BA13 (Klorofyl) Målopfyldel se i 2015 jf. 1. vandplan (Klorofyl) Undtagels e i 1. vandplan Indsats i 1. vandplan Risikovurderin g Ja Ja Nej Nej Ikke i risiko for Ja Ja Nej Nej I risiko for Ja Ja Nej Nej I risiko for Ja Ukendt Nej Nej I risiko for Nej Ja Nej Nej I risiko for Nej Nej Fuld (incl. sørestaurer ing) Ikke i risiko for Bemærkninger (sø) Søer med stigende tendens i klorofyl. Målopfyldelse understøttes ikke af støtteparametre. Ekspertvurdering. Kriterie skal besluttes i forbindelse med baselinefremskrivnin g. Søer med stigende tendens i klorofyl. Målopfyldelse understøttes ikke af støtteparametre. Ekspertvurdering. Kriterie skal besluttes i forbindelse med baselinefremskrivnin g. Målopfyldelse usikker bygger kun på et enkelt års målinger i perioden Søer, hvor seneste målinger for første gang viser Sørestaurering Fuld indsats P (ingen intern P-belastning, da restaureringen forventes at føre til ). Vi kan dog ikke være sikre på at indsatsen bliver gennemført, hvis det ikke sker er den i risiko. Comment [kjsha1]: Bemærkningskolo nnen forventes fjernet i den endelige version, og formentlig erstattet af noter inder tabellen. I øjeblikket er den mest til internt brug.

16 Ja Ja I risiko for Ingen I risiko for Ukendt - - I risiko for Ukendt Risiko for kan ikke vurderes Tabel 1 Søer med indsats overfor ekstern belastning, evt. med intern belastning Fx søer hvor ekstern belastning er nedbragt, men med intern belastning. Søer med ukendt belastning Som det fremgår, foreslås søerne inddelt i to risikogrupper: = Ikke i risiko for i 2021 = I risiko for i 2021 Inddragelse af øvrige biologiske kvalitetselementer Hvor kun klorofyldata foreligger benyttes disse til tilstandsvurdering og risikovurdering, evt. suppleret med støtteparametrene fosfor og kvælstof, jf. Retningslinjer for tilstandsvurdering og tabel 1. Øvrige kvalitetselementer inddrages således: Hvor der foreligger data til beregning af fytoplanktonindeks, benyttes dette til tilstandsvurderingen, hvis søen tilhører en af de søtyper, indekset kan bruges på. Derved indgår klorofylmålingen i fytoplanktonindekset, og udgår som selvstændig parameter til vurdering af tilstand. Hvor der foreligger data til beregning af indices for bundvegetation og fisk, benyttes disse til tilstandsvurderingen, hvis søen tilhører en af de søtyper, indekset kan bruges på. Fytobentos og bentisk fauna indgår ikke i tilstandsvurderingen i basisanalysen, da der endnu ikke er udviklet indices til tilstandsvurdering for disse. Dette forventes nået til Vandplanen. Tilstandsvurdering I basisanalysen vurderes tilstanden i de enkelte søer særskilt for hvert kvalitetselement. Den samlede tilstand vurderes ikke. Risikovurdering Der foretages ikke i basisanalysen en fremskrivning til 2021 af de enkelte kvalitetselementer, da der ikke er faglig baggrund for at gøre dette. Risikovurderingen foretages og præsenteres for hvert kvalitetselement for sig, da indsatsen til opnåelse af kan være forskellig fra element til element.

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Interkalibreringen i søer

Interkalibreringen i søer Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet Program Biologien i Vandrammedirektivet 1.

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer

Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Konsekvensanalyse vedrørende vurdering af økologisk tilstand ved anvendelse af kvalitetselementerne fytoplankton og makrofytter i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. maj

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nissum Fjord Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2012 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Djursland. Hovedvandopland 1.6 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Randers Fjord Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.6 Djursland. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Århus Bugt Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2010-2015. Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2010-2015 Smålandsfarvandet Hovedvandopland 2.5 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2010-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland 1.12 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland 1.12 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland 1.12 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedvandopland 1.12 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømåls-loven, miljømål,

Læs mere

Vandplan Østersøen. Hovedvandopland 2.6 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan Østersøen. Hovedvandopland 2.6 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2010-2015 Østersøen Hovedvandopland 2.6 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Østersøen. Hovedvandopland 2.6. Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Præsentation af de danske vandplaner

Præsentation af de danske vandplaner Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord:

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Vandplan Vidå - Kruså. Hovedvandopland 4.1 Internationalt vanddistrikt

Vandplan Vidå - Kruså. Hovedvandopland 4.1 Internationalt vanddistrikt Vandplan 2009-2015 Vidå - Kruså Hovedvandopland 4.1 Internationalt vanddistrikt Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Vidå - Kruså, Hovedvandopland 4.1 Vanddistrikt: 4 Internationale vanddistrikt Emneord:

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland nr. 1.4 Nissum Fjord Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål,

Læs mere

Vandplan Vadehavet. Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan Vadehavet. Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Vadehavet Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015, Vadehavet, Hovedvandopland 1.10 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg. Offentlig høring, juni 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 2.1 Kalundborg Offentlig høring, juni 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Vandplan Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland

Vandplan Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland Vandplan 2009-2015 Kalundborg Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Kalundborg. Hovedvandopland 2.1 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Høring, oktober 2010 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR

BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR BEREGNING AF NATURTILSTAND I SØER OVER 5 HEKTAR Tilstandsvurdering af Habitatdirektivets søtyper Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Udkast til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Forhøring, januar 2010

Udkast til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Forhøring, januar 2010 Udkast til vandplan Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Udkast til vandplan. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt. Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 4.1 Kruså/Vidå. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 4.1 Kruså/Vidå. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 4.1 Kruså/Vidå Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 4.1 Kruså/Vidå Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2010-2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2010-2015 Limfjorden Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan Hovedvandopland Limfjorden. Kolofon Titel: Vandplan 2010 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Udkast til Vandplan Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå. Forhøring, januar 2010

Udkast til Vandplan Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå. Forhøring, januar 2010 Udkast til Vandplan Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Vanddistrikt 4.1 Kruså/Vidå Emneord: Vandrammedirektivet, Miljømålsloven, miljømål, virkemidler, indsatsprogram,

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere