Bo Schou Jensen side 4. Arbejdsglæde side 20. Ortopædisk Genoptrænings- Center side 28. Tema personalegoder. Portræt

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g Å r h u s k o m m u n e m a g a s i n a p r i l Portræt Bo Schou Jensen side 4 Arbejdsglæde side 20 Ortopædisk Genoptrænings- Center side 28 Tema personalegoder

2 Forårhus Foto VIsitaarhus.dk

3 indhold Portræt af Bo Schou Jensen Kompetenceudviklingsplan 2010 Tema: Personalegoder Et tilbud det er dumt at sige nej til Lokalcentrenes personalegoder Vilde med thaimassage Kunstforening: Kulør på hverdagen Folkeuniversitetet Hvorfor skal personalet have goder? Arbejdsglæde/arbejdsmiljø: Team-ånd, arbejdsmiljøpris og roser side 4 vær med side 10 side 20 Kolofon Oplag: 6500 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Ansvarshavende: Kommunikationschef iot@aarhus.dk Thune Korsager Helle Erenbjerg tko@aarhus.dk heer@aarhus.dk Adresse: Rådhuset 8100 Århus C. VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling På økologisk udflugt Genoptræning er ikke noget man får Vores sunde sider Organisationsanalysen: Hvem, hvad, hvor? Nancy kom igennem - efter to år side 30 side 36 Redaktionsudvalg: Kommikationschef Thune Korsager Kommunikationsstaben, tko@aarhus.dk Hjemmehjælper Tove Nielsen, Lokalcenter Marselis, ton@aarhus.dk Sygeplejerske Susanne Lindberg, Lokalcenter Møllestien, suli@aarhus.dk Områdechef Peter Kaas Lokalcenter Søholm, pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personale & Organisation, vis@aarhus.dk Næste nr. udkommer ca. 25. juni Deadline 25. maj I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 Portræt sundhed Tekst Ingrid Terkelsen Foto Niels Åge Skovbo 4 vores magasin 02 april 2010

5 er alt det vi gør til daglig Han er den eneste læge i Sundhed og Omsorg. Han arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse på mange leder og kanter. Han går ind for positiv særbehandling af dem der har sværest ved at leve sundt. Hans bil kan kun køre lange strækninger. Og i fritiden spiller han computer-krigsspil. Bo Schou Jensen Læge står der på døren til kontoret på fjerde sal på rådhuset. Inde på kontoret, som han deler med tre andre, er der ikke meget der umiddelbart leder tanken hen på noget lægefagligt. Ingen hvide kitler eller blokke og kuglepenne med medicinalfirma-logoer på. Et nærmere studium afdækker dog nogle blodprøveglas inde i skabet og en halv plasticdukke bag ved døren, som bruges til at undervise i genoplivning på førstehjælpskurser. Bo Schou Jensen er den eneste læge der er ansat i Sundhed og Omsorg, nærmere bestemt i Sundhedsstaben, hvor han arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse ud fra mange forskellige vinkler. Min hovedopgave er vel at finde metoder til hvordan vi kan implementere Sundhed og Omsorgs sundhedspolitik bedst muligt, både i forhold til borgerne og medarbejderne. Jeg er med til at planlægge kampagner og indsatser, og jeg prøver at få samarbejdet med sygehusene og de praktiserende læger til at fungere. Som en af de første kommuner i landet har vi oprettet et kommunal-lægeligt udvalg, som netop skal styrke kommunikationen mellem kommunen og de praktiserende læger. Sådanne udvalg bliver snart lovpligtige, vi har bare været tidligt Bo Schou Jensen er så glad for sin cykel at han cykler til og fra arbejde hver dag. Også hele vinteren igennem, uanset snestorm og isslag. vores magasin 02 april

6 Portræt ude; men i øvrigt er det da en god ide. Og her er der god brug for min lægefaglige baggrund, fordi jeg kan tale samme sprog som lægerne, mener Bo Schou Jensen. Elektronisk kommunikation mellem lokalcentre og læger Et konkret eksempel på det lægelige samarbejde: Århus Kommune har udviklet et korrespondance-system mellem de praktiserende læger og lokalcentrene. Bo Schou Jensen forklarer: I stedet for at skulle hænge i telefonen i lægernes begrænsede træffetid, kan medarbejderne på lokalcentrene nu kommunikere elektronisk med lægerne. Og de kan genbestille allerede ordineret receptmedicin elektronisk. Det er en stor lettelse i dagligdagen på lokalcentrene, og systemet skal nu udrulles i hele Region Midtjylland så det kan vi da godt være lidt stolte af! smiler Bo Schou Jensen. I det hele taget er Bo ret optaget af at få kommunikationen til at fungere mellem de forskellige instanser: Jeg går også ind og bruger min faglighed når kommunikationen og samarbejdet går galt. Der kan jo af og til gå bureaukrati i tingene. For eksempel har vi lige nu en diskussion med sygehusene om hvad der er behandling og hvad der er genoptræning. I dag kan man jo få ordineret motion på recept af sin læge og så er det vel behandling? Og dermed sygehusene der skal betale? sådan nogle akademiske uoverensstemmelser kan jeg godt li at gå ind i når det altså ikke tager overhånd! Tredøgnsvagter nej tak! Bo Schou Jensen fandt ret hurtigt ud af at han ikke ville være hverken privatpraktiserende eller hospitalslæge. At være privatpraktiserende er for ensomt, og hospitalslæge i min turnustid på sygehusene i Herning og Tarm tilbage i starten af 1990 erne havde jeg tredøgnsvagter, fra fredag kl til mandag kl Selvfølgelig kunne man hvile ind imellem, men man skulle kunne vågne på et splitsekund og være i stand til at træffe livsvigtige beslutninger. Det er ikke rimeligt, og dét var bare ikke mig! Desuden som læge lærer man at bedømme folks alder ud fra deres udseende og alle lægerne så meget ældre ud end de var. Samtidig var arbejdsmiljø-arbejdet begyndt at spire, især det forebyggende, så jeg valgte at videreuddanne mig inden for arbejdsmedicin. For mig er det spændende at lede efter årsagssammenhænge imellem sygdomme og arbejdsmiljø, og jeg vil hellere have tid til at reflektere i stedet for at skrive journaler på samlebånd. Natarbejde og brystkræft Efter 10 år i Bedriftssundhedstjenesten (BST) blev Bo Schou Jensen ansat i den nyoprettede Sundhedsstab i Sundhed og Omsorg. Noget af det første han arbejdede med, var sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft. Der er en sammenhæng. Det er dokumenteret at natarbejde over længere tid er skadeligt. De første brystkræftramte kvinder har fået erstatning for arbejdsskade. I Århus har vi lavet en aftale med fagforeningerne om at nyansatte max må arbejde fem nætter i træk. Vi ville gerne have indført det for alle ansatte, men mange af 6 vores magasin 02 april 2010

7 Hvem siger det behøver være kedeligt at træne og få målt blodtryk? Bo Schou Jensen og Pernille Kølbæk ser da i hvert fald ud til at have det sjovt. Blå Bog Bo Schou Jensen 47 år. Voksede op i Viby og Brabrand. Cand. med. i Videreuddannelse i arbejdsmedicin BST Århus Fra 2008 ansat i Sundhedsstaben i Sundhed og Omsorg. Bor i Åbyhøj med kæresten Henriette som i øvrigt er fysioterapeut på lokalcenter Holme & Skåde. Har en datter på 13 og en bonusdatter på 19. "Jeg synes narkomanerne skal forrest i køen ikke bagest" Fritidsinteresser: Har sommerhus, kano og kajak og en Honda Dax Clone motorcykel der kun har kørt 400 km. på tre år. Spiller CoD (Call of Duty computerkrigsspil) ca. fire timer om ugen sammen med sin bror og fire andre. de gamle opfatter natarbejdet som et privilegium, og det vil vi ikke tage fra dem. Men natarbejde og skifteholdsarbejde er noget skidt. Det påvirker immunsystemet og gør at vi nemmere bliver syge. Det var så én af Bos kæpheste. En anden er prioriteringen inden for sundhedsvæsnet: Vi skal ind og prioritere hvem der skal forrest i behandlingskøen. Det er ikke populært at sige det, men det er nødvendigt. Der er ikke ressourcer til at give alle samme tilbud, og i dag prioriteres der allerede, selv om det ikke sker officielt. Efter min mening er det de ressourcesvage der skal have positiv særbehandling. Jeg synes narkomanerne skal forrest i køen ikke bagest. Inden for forebyggelsen kan vi sagtens prioritere. De stærke kan selv opsøge tilbuddene når de har brug for dem. Vi skal være der for de borgere, der har det største behov for sundhedstilbud. De skal have enkle og lettilgængelige tilbud lige uden for døren. Derfor har vi lavet SundhedsCenter Vest i Gellerup, for eksempel. På job på genbrugsstationer og i byggemarkeder Bo Schou Jensen er i bogstaveligste forstand selv med til at bringe sundhedstilbuddene ud til borgerne. I forbindelse med diverse sundhedskampagner stiller han op på mændenes domæner, i byggemarkeder og på genbrugsstationer, vores magasin 02 april

8 Portræt Hvad gør sundhedslægen selv for at leve sundt? Jeg går minimum to ture med hunden hver dag, plus længere ture i weekenden. Jeg forsøger at følge kostrådene. Min kæreste er vegetar, så vi får rigtig mange grøntsager, og jeg spiser kun fisk og fjerkræ, ikke svine- og oksekød. Om vinteren løber jeg på skøjter en gang om ugen på skøjtebanen ved Musikhuset. Og så cykler jeg til og fra arbejde. Hver dag. Også hele vinteren igennem. Faktisk kan min bil slet ikke køre korte strækninger, som for eksempel fra mit hus i Åbyhøj og ind til midtbyen. Til stor irritation for min kæreste og vores piger på 13 og 19! I sommerhalvåret skal jeg også helst rundt om Brabrand Sø på cykel en gang om ugen. I mine unge dage løb jeg på rulleskøjter, men ja, hvorfor gør jeg egentlig ikke det mere? Måske fordi den vej jeg bor på, er så stejl ;-) for at tilbyde kunderne sundhedstjek. Mændene er en svag gruppe når det handler om at tage hånd om deres egen sundhed. Men de første gange vi var ude, fandt vi ud af at mændene gerne siger ja til at få målt lungefunktion og blodtryk hvis det er en kvinde der spørger dem. Så når vi er ude, holder jeg mig i baggrunden og passer mine prøver! Da Bo bliver bedt om at definere begrebet sundhed, svarer han uden tøven: Sundhed er alt det vi gør til daglig. Mad, drikke, røg, alkohol, cyklen i stedet for bilen, rengøring eller havearbejde i stedet for sofaen - hele tiden vælger vi mere eller mindre sundt. Det er slet ikke så indviklet, for de fleste af os har jo fattet hovedbudskaberne. Og hvis vi er bevidste om hvad vi gør, og hvis vi måske ændrer lidt på de dårlige vaner hver dag, så har vi gjort meget, især i det lange løb! n 8 vores magasin 02 april 2010

9 Sundhed og Omsorgs kompetenceudviklingsplan 2010 Tekst Jonas mortensen For at Sundhed og Omsorg kan efterleve strategien og særligt den første ledetråd: Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv, er der fokus på at borgerne kan klare sig selv, og vi giver dem mulighed for en sund livsstil. Det vil sige et borgerperspektiv med fokus på tværfagligt kompetenceudviklingsforløb om: rehabilitering sundhedsfremme demens kost og kultur/ældres ernæring/servicefaget For at kunne leve op til ledetrådene er det nødvendigt med viden og redskaber til mødet med borgeren. Et medarbejderperspektiv hvor der er fokus på kompetenceudvikling om: kommunikation/pædagogik/ præsentationsteknik konflikthåndtering introduktion for nyansatte Ledelse i Sundhed og Omsorg handler blandt andet om at vise retning og sætte rammer, så medarbejderne kan leve op til ledetrådene. Et lederperspektiv med fokus på viden, inspiration og redskaber opnås gennem: lederudviklingsaktiviteter internt i Sundhed og Omsorg Principper for fordeling fra SAK-puljen Der er afsat 2,25 mio. til strategisk tværgående kompetenceudvikling i Midlerne fordeles efter følgende principper: alle faggrupper tilgodeses midlerne anvendes alene til dækning af kursus-/uddannelsespris P&O udarbejder en fordelingsnøgle med udgangspunkt i HMU s vedtagne principper for fordeling vores magasin 02 april

10 Tema: Personalegoder Et tilbud det er dumt at sige nej til Tekst Ingrid Terkelsen Som ansatte i Århus Kommune kan vi benytte os af en lang række forskellige personalegoder. Hovedparten af dem bliver tilbudt gennem Personaleafdelingen i Borgmesterens Afdeling og administreres af et Personalegodesekretariat. I 2009 blev antallet af personalegoder kraftigt udvidet, og det blev nemmere at få overblik over dem, takket være en site på Århus Kommunes hjemmeside og en pjece, som blev sendt ud til samtlige omkring ansatte i kommunen. Personalegoderne består af mange forskellige tilbud. Her kommer et overblik: Bus- og togkort Du kan få rabat på bus- og togkort som du benytter for at komme til og fra arbejde. Fordelen ved kortene afhænger af hvor langt du har til arbejde, hvor stort dit befordringsfradrag er og hvor meget du får i løn. Avisabonnementer Du kan få rabat på abonnement på 10 aviser. Rabatten fungerer sådan at abonnementet bliver betalt over lønnen før skat såkaldt bruttolønstræk og dermed slipper du billigere i skat. Motion Du kan få rabat på medlemskort til en række fitnesscentre, både i Århus og i resten af landet. Desuden har du gratis adgang til samtlige Århus 10 vores magasin 02 april 2010

11 VÆR MED og gør din løn mere værd! Aviser og svømmehaller er populære ÅRHUS KOMMUNES PERSONALEGODER 2010 Hvor mange bruger personalegoderne, og hvad for nogle bruges mest? Det har vi spurgt konsulent Dorthe Gustavsen fra Personalegodesekretariatet om: Mellem 5 og 15 % af medarbejderne i hele kommunen er tilmeldt personalegoderne. Umiddelbart lyder det måske ikke af så mange, men i forhold til andre kommuner er det faktisk en rigtig pæn tilmeldingsprocent. Avisabonnementerne er de mest populære, og de gratis svømmehaller har også god søgning. Der er også mange der gerne vil have LogBuy-kortet, men hvor meget det bruges, har vi ingen opgørelse over. Nu bliver det spændende at se hvordan folk tager de nye tilbud om pc-ordninger og mobiltelefoner til sig, siger Dorthe Gustavsen. ÅRHUS EN BY I BEVÆGELSE VÆR MED! Forside katalog_a4.indd :29:51 Kommunes svømmehaller samt skøjtehallen. It og telefoni I løbet af 2010 kommer der nye tilbud med i personalegoderne. Det drejer sig bl.a. om pc-ordning, bredbånd og bredbåndstelefoni, mobilt bredbånd, mobiltelefon og mobiltelefoni. Du kan læse mere om de nye tilbud på Medarbejderportalen. LogBuy-kortet Alle medarbejdere i Århus Kommune har fået et LogBuy-kort et sort plastickort i Dankort-format, som mange af os går rundt med i tegnebogen uden at tænke nærmere over det. Og dét er dumt. For eksempel kunne jeg have fået 10 % rabat på mine nye briller, hvis jeg liiiige havde husket at tjekke om min brillemand var med i Logbuy-ordningen. Kortet giver typisk % rabat på ca produkter og serviceydelser fra shopping og kultur til rejser og restauranter i hele landet. Desuden bruger man det som legitimation når man bruger nogle af de andre tilbud, eksempelvis fitnesscentrene og svømmehallerne. Hvis du ikke har et LogBuy-kort, kan du få det gennem din nærmeste leder. Århus Kommunes Feriefond Et personalegode, som har eksisteret i mange år, er muligheden for at leje sommerhuse og ferielejligheder billigt gennem Århus Kommunes Feriefond. Fonden råder over 47 ferieboliger - sommerhuse, en ødegård i Sverige, lejligheder i København, Berlin og Budapest samt sommerhuse eller lejligheder tilknyttet forskellige feriecentre. Vil du vide mere? Så gå ind på Århus Kommunes Medarbejderportal, under Medarbejder Personaleforhold - Personalegoder. n vores magasin 02 april

12 Tema: Personalegoder Lokalcentrenes personalegoder VORES har spurgt samtlige lokalcentre hvilke personalegoder de tilbyder medarbejderne. Her er en oversigt over personalegoderne på de lokalcentre der reagerede på henvendelsen. Frederiksbjerg Thai-massage Adgangsskort til ARoS Gratis kaffe Frugtordning Viby-Rosenvang Bruger slogan et: Personalegoder til gode personaler Gratis kaffe og te Frisk frugt til indkøbspris Adgangsskort til ARoS Rabat på klippekort til DGIhuset Rabat på medlemskab af Fitness World Gratis brug af lokalcentrets træningsudstyr Gratis deltagelse i DHL-stafetten Gratis deltagelse i projekt Vi cykler til arbejde Rabat på fysioterapi og massage Gratis influenzavaccination Holme og Skåde Gratis frugt Gratis deltagelse i DHL-stafetten Et lille påskeæg til hver medarbejder til påske Sundt slik nødder og tørrede frugter stilles frem til medarbejderne i julen En lille julegave til alle medarbejdere Mindre tilskud til julefrokosten Fælles arrangement givende og underholdende for alle ansatte hvert år Gratis brug af lokalcentrets træningsudstyr, med instruktion Sydvest Søholm, Bøgeskovhus og Koltgården Gratis kaffe Gratis sekvenstræning ½ personaledag med underholdning og aftensmad Daglig nakke/skulder/ryg gymnastik i nogle afdelinger Adgangskort til ARoS Lokalcentrene SYD Blandt andet: ½ fridag med fælles udflugt Julegave til alle medarbejdere (hvis der er luft i budgettet) Midtbyens Lokalcentre Frugt Salatbar 2 gange om ugen Fordelagtig ordning med klippekort til DGI-huset Fordelagtig adgang til zoneterapi Svømmehold en gang om ugen Gratis adgang til ARoS og Bymuseet Forskellige rabatordninger via personaleforeningen 12 vores magasin 02 april 2010

13 VORES spurgte nogle af de ansatte på Lokalcenter Hasle om hvilke personalegoder de benytter sig af? Sofie Ehlern, 47 år, ernæringsassistent "Jeg går til massage en gang om måneden, og jeg har besluttet mig for at begynde at gå i svømmehallen. Jeg cykler til arbejde, og jeg deltager i motionsarrangementer som for eksempel DHL Walk, Alt for damernes Kvindeløb og Femina Kvindeløb. Jeg bruger det kommunale rabatkort til at købe blomster for, og jeg er medlem af Hasle Kunstforening." Kirsten Mortensen, 51 år, kontorassistent "Jeg går i svømmehallen en gang om ugen, massage en gang om måneden og deltager i DHL Stafetten. Derudover er jeg med i Hasle Kunstforening, og jeg får også Århus Stiftstidende." Tilskud til personaleforeningen og dermed til dens arrangementer Adgang til træningsrummene på bestemte tidspunkter Mulighed for at bruge Møllestiens varmtvandsbassin om søndagen Hasle, Gellerup og Toftegården Gratis adgangskort til ARoS Tilskud til motionsarrangementer, bl.a. Marselisløbet, DHL-stafetten. Alt for Damernes Kvindeløb, Ladywalk og Vi cykler til arbejde Rabat på massage og zoneterapi Brug af sekvenstrænings-udstyret i træningslokalet Brug af massagestol Rygestopkurser Måling af blodtryk/bmi i sundhedsklinikken Tilskud til motionsarrangementer, startet på medarbejderinitiativ Kunstforening (Hasle og Gellerup) Firmabowling med tilskud Fredagsbar én gang i kvartalet Fælles biograftur Gløgg og æbleskiver en eftermiddag op til jul Ib Jensen, 52 år, sosu-assistent: "Jeg får massage, når jeg har behov for det. Jeg bruger ARoS-kortet, når der er noget nyt - og jeg tager familien med. Jeg var med i frugtordningen, da den var der, og jeg kunne godt tænke mig at der kom en grøntsagsordning i stedet. " Rikke Kvorning, 37 år, fysioterapeut: "Jeg skal med til kvindeløb i år, men ellers prioriterer jeg ikke at deltage i noget, da jeg har så meget andet." Flemming Simonsen, 56 år, sosu-hjælper: "Jeg er medlem af Hasle Kunstforening, og jeg har et rabatkort, men jeg bruger det ikke." vores magasin 02 april

14 Tema: Personalegoder Vilde med thaimassage 160 af de ansatte på Frederiksbjerg Lokalcentre har været til thaimassage, siden det blev tilbudt som personalegode i Massagen fjerner deres muskelspændinger, hovedpine og får dem til at stresse af. Tekst Eva Lisby Foto Niels Åge Skovbo har dæl'me sjældent hovedpine nu," siger 53-årige sosu-hjælper Irene Hagen med "Jeg eftertryk. For halvandet år siden begyndte hun at gå til thaimassage, og det har fået de hovedpiner væk som hun nogle dage tog otte Panodiler for tidligere. Nu åbner hun næsten aldrig pilleglasset. Nogenlunde det samme har hendes 45-årige kollega Lene Staalby oplevet. Tidligere gik hun ofte med hovedpine en uge ad gangen, og hun havde også hyppige migræner. I dag har hun kun migræne to gange om året og hovedpine måske en enkelt dag om måneden. "Det er slet ikke i samme stil som tidligere, og jeg behøver ikke at tage piller for det," fortæller Lene Staalby. Begge kvinder har i årevis arbejdet ved Frederiksbjerg Lokalcentre, hvor de giver pleje, omsorg og praktisk hjælp hjemme hos borgerne. Selv om tunge løft i dag - i modsætning til tidligere - bliver klaret ved hjælp af lifte, løftelagner og andre hjælpemidler, så kan arbejdet alligevel ind imellem belaste kroppen. Derfor slog begge sosu-hjælpere til da de i efteråret 2008 fik tilbudet om thaimassage. "Det ville jeg helt klart prøve, selv om jeg da lige overvejede hvad det mon var for noget: Jeg har jo hørt forskelligt om thaimassage! Men når nu det blev udbudt, så ok!" fortæller Lene Staalby om sin første skepsis. Irene Hagen havde derimod ingen betænkeligheder. Hun havde prøvet thaimassage under besøg i udlandet. I dag ved interviewet med VORES på thaiklinikken "Thaimassage Aarhus " vil begejstringen ingen ende tage. "Dejligt! Jeg er helt afslappet," udbryder Irene Hagen, da hun træder frem gennem forhænget efter en halv times trykken og gniden af ansigt, nakke, skuldre, ryg, ben og fødder. "Nogle gange kommer jeg farende stresset ind af døren, og så får massagen mig bare til at slappe af," supplerer Lene Staalby, der er kommet i god tid inden sin massage for at snakke med VORES. Hun har prøvet forskellig slags massage andre steder, men hun har aldrig følt sig lige så godt tilpas bagefter, som efter thaimassage. "Det er en speciel måde de masserer på, hvor de kører hele kroppen igennem. Fysioterapeuter tager kun fat hvor det gør ondt. I thaimassage spørger massøren ind og er der for at gøre noget godt for mig. Jeg har aldrig oplevet noget så professionelt før. Her er en dejlig atmosfære, og jeg føler mig meget i centrum," forklarer Lene Staalby. Massagen kommer dermed også til at dreje sig om psyken. "Jeg kom- 14 vores magasin 02 april 2010

15 Massør Pam Sørensen er flere gange oppe på briksen for at lægge hele sin vægt bag, når hun trykker og masserer. Massagen holder ikke kun spændinger nede, den har også fjernet de daglige hovedpiner hos Irene Hagen, som her bliver masseret af Pam Sørensen. Venstre: Under opvarmningen trykker massøren på forskellige energipunkter i kroppen. Midten: Her bliver der arbejdet med energipunkterne i fødderne. Massagen tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Højre: Stille og roligt trykker massør Samai Andersen på Lene Staalbys ryg for at sætte gang i kredsløbet og energibanerne. Hele tiden strømmer let musik ud af højtalerne og er med til at give en afslappet stemning. mer ikke kun fordi jeg har ondt. Det psykiske velvære og afstressning er nok det allervigtigste," understreger Lene Staalby, hvis nakke og arme ellers nok kan lade hende mærke at hun - udover arbejdet hos borgerne - tilbringer en del af sin arbejdsdag foran en computer. Samme arbejde, samme slags smerter De ansatte skal selv betale 60 kroner for en halv times behandling, som de kan bestille tid til efter behov. Det har indtil videre 160 benyttet sig af. Alt efter hvor i kroppen spændingerne sidder, er der plads til individuelle hensyn. De fleste fra lokalcentrene møder dog frem med problemer i nakke, skuldre, ryg og arme, fordi de laver samme slags arbejde. Irene Hagen mærker hurtigt spændingerne, efter at hun gennem 33 års ansættelse har slidt godt på kroppen. I perioder har hun døjet med en frossen skulder. "I dag går det lige i skuldrene hvis jeg har en borger der skal klædes på i sengen. Den slags findes der jo ikke maskiner til," siger hun. Thaimassage er derfor kun en af flere ting hun bruger for at holde sin krop ved lige: Hun går til yoga en gang om ugen på 15. år og til fysioterapi hver 14. dag på sjette år. "Fysioterapi er godt for mig i kombination med thaimassage, fordi fysioterapeuten tager fat dybere ned i skuldrene. Til gengæld behøver jeg ikke længere at gå til kiropraktor, efter at jeg er begyndt med thaimassage. Der var jeg ellers hver tredje måned," fortæller Irene Hagen. Periodevis fitness og cykling til og fra arbejdet om sommeren er hvad det bliver til for Lene Staalby ved siden af thaimassagen. "Faktisk er massagen det eneste af det jeg gør for mig selv, som jeg har sat i system," siger hun. Både hun og Irene Hagen glæder sig over at Frederiksbjerg Lokalcentre giver dem muligheden for at gå til thaimassage. Begge gør det en gang om ugen. "Det er et kanongodt tilbud, og det signalerer at vores arbejdsgiver værdsætter os. Tilskuddet betyder at vi kommer oftere end vi ellers ville. Jeg håber bestemt ikke at det personalegode forsvinder igen, for det er noget jeg er blevet helt afhængig af," fastslår Lene Staalby. Det at være fri for daglig hovedpine betyder meget for de to sosu-hjælpere. "Hovedpinen gjorde mig irriteret og fik mig til at glemme ting. Og selv om jeg altid har gået på arbejde uanset hovedpinen, så fik jeg ikke rigtigt lavet noget. Det har jeg ikke haft det godt med," understreger Irene Hagen. n vores magasin 02 april

16 Tema: Personalegoder kulør på hverdagen Tekst Eva Lisby Foto Niels Åge Skovbo Fakta Hasle Kunstforening er et personalegode ved Lokalcenter Hasle, som ligger Rymarken 118 i Århus V. Stiftet: 1993 Formål: At arrangere foredrag og udstillinger i centeret samt at lave kunstudflugter. Antal medlemmer: 65. Kontingent: 175 kroner årligt Udstillinger: Ny udstilling hver halvanden måned, fortrinsvis af en lokal kunstner. Billederne hænger i hallen og i buegangen og fremover også i den nyopførte kontorfløj Rymarken 120. Generalforsamling i januar med udlodning af de billeder, der er købt af årets udstillere. Hvis nogen har fået lyst til selv at starte en kunstforening, er de velkomne til at besøge Hasle Lokalcenter, hvor pedel Anton Niebuhr gerne udleverer et eksemplar af foreningens vedtægter til inspiration. Plejehjemsassistent Dina Nicolaisen er faldet for portrættet af en bedstemor selv om hun ellers er mest til det abstrakte. "Smilerynkerne ved øjnene siger mig at hun har levet et langt liv. Måske har det ikke været godt alt sammen, men alligevel er hun godt tilfreds," forklarer Dina Nicolaisen pedel Anton Niebuhr. (Maleri af Grete Westh: Granny) På Lokalcenter Hasle giver kunstforeningens udstillinger meget at snakke sammen om. Den store gule citron på væggen er svær at overse da VORES udsendte træder ind i hallen på Lokalcenter Hasle. Maleriets mørkeblå bund får næsten citronen til at svæve i luften bag nogle af brugerne, der sidder og snakker ved et bord. "Det her er gode billeder, for de er godt malet, og de forestiller noget," vurderer Inge Mortensen citronen og et lige så vellignende savojkålhoved lidt derfra. "Andre gange er det nogle forfærdelige billeder," supplerer Anna Spejlsby. "Ja, men så kører vi bare forbi dem uden at se på dem," kommer det med en latter fra Inge Mortensen i sin kørestol. Der er ingen tvivl om at lokalcentrets kunstforening, Hasle Kunstforening, giver både brugere og personale noget at snakke om med de skiftende udstillinger. Citronen og savojkålen er del af en meget varieret samling på 30 billeder af maleren Grete Westh. Samlingen rummer også portrætter og abstrakte malerier i masser af blå, grønne, gule og sorte farver. "Vi snakker meget om malerierne til frokost og kan tit være helt uenige i farverne. Nogle kan lide de mørke nuancer, mens andre ser dem som dystre. Vi diskuterer også om vi selv har lyst til at have dem hængende derhjemme," fortæller plejehjemsassistent Dina Nicolaisen. Hun var det allerførste medlem af kunstforeningen da den blev stiftet i "Jeg maler selv akvarel, så det kunne være hyggeligt at være med," forklarer den 59-årige kvinde. Hun glæder sig meget over de skiftende udstillinger. 16 vores magasin 02 april 2010

17 Anna Spejlsby (bagest i billedet) og Inge Mortensen (med siden til) nyder som daglige brugere de skiftende udstillinger på lokalcentret. De vil dog helst have at billederne forestiller noget. "Jeg arbejdede engang et sted hvor vi havde den samme kunst hængende altid. Det var så trivielt og deprimerende! Her går jeg og kigger på billederne, og der er altid nogle som falder i min smag," siger Dina Nicolaisen. De 175 kroner, som det koster om året at være medlem, har hun det fint med. "Det er billigt for det vi får. Jeg har for eksempel flere gange været så heldig at vinde et af de billeder som bliver udloddet ved den årlige generalforsamling," fortæller hun. Kunstforeningen samler personalet Det var den 53-årige pedel Anton Niebuhr, der - sammen med nogle andre - tog initiativet til Hasle Kunstforening, da lokalcentret stod færdigt i "Sådan en ville jeg også have hos os, for det havde vi på den institution hvor jeg arbejdede før. Kunst giver nemlig liv og arbejdsglæde, og den er samlende for hele lokalområdet," forklarer Anton Niebuhr. Han interesserer sig for "alt muligt kulturelt", men maler dog ikke selv. I stedet spiller han irsk folkemusik i bandet Potters Jig, hvor hans instrument er den særlige fløjte der går under navnet tinwhistle. Den kunstforening, han for snart 20 år siden var primus motor for, tæller i dag 65 medlemmer, hvoraf flertallet er ansatte på lokalcentret. De øvrige er brugere, deres pårørende og andre interesserede fra lokalområdet. "Foreningen er absolut et plus for huset, for den giver os noget at samles om på tværs af faggrupperne. Det har vi brug for, efter at vi i flere år har bevæget os væk fra hinanden," mener Anton Niebuhr. Det er mere end malerierne som Kunstforeningen giver mulighed for at samles om: Der er også foredrag, vinsmagning og besøg på inden- og udenbys museer og virksomheder. I april gik turen til ARoS med Jakob Holdts amerikanske billeder og spisning i byen bagefter. Til juni er der rundvisning på TV2 i Odense og derefter besøg på Brandts Klædefabrik. På de udflugter er det først og fremmest lokalcentrets ansatte, som deltager i en skønsom blanding af plejepersonale, sygeplejersker, fysioterapeuter, HK ere, servicepersonale, fysioterapeuter og pedeller - plus tidligere medarbejdere. "Ja, folk bliver hængende når de rejser, og det er hyggeligt og supergodt. Det er jo gamle venner som ellers er væk. Mange af dem ville have svært ved at kigge forbi deres gamle arbejdsplads, hvis ikke vi havde kunstforeningen," forklarer Anton Niebuhr. I det daglige er det ham der tager sig af det praktiske i forbindelse med udstillingerne. Det er ham som kaster et sidste blik på ophængningen når en ny kunstner har hængt billeder op. "Jeg er lidt ærekær og tjekker at de hænger lige, for det skal se ordentligt ud," siger han. Samtidig får han så også lejlighed til at overvære de diskussioner der kan opstå mellem kunstnerne og brugerne om billederne. "Jo ældre man bliver, jo mere frit fra leveren kommer det. Vores brugere spørger nogle gange kunstnerne om hvad det dog er for noget skrammel de har hængt op, hvis det er lidt provokerende. Det kan give kunstnerne lidt røde ører, inden de så kaster sig ud i et forsvar for deres kunst," fortæller Anton Niebuhr med et lunt smil. n vores magasin 02 april

18 Tema: Personalegoder Folkeuniversitetet Tekst Ingrid Terkelsen Et forholdsvis nyt tilbud til ansatte i Sundhed og Omsorg er gratis kurser på Folkeuniversitetet. Medarbejderne minus dem der er kandidater (AC ere) fra Aarhus Universitet, for dem er det nemlig gratis i forvejen kan melde sig til ét kursus pr. sæson, altså to kurser om året. Det gratis tilbud er begrænset til bestemte kurser, som er særligt udvalgt blandt Folkeuniversitetets hundredvis af kurser, studiekredse og foredrag. I forårssæsonen kunne der vælges mellem 32 forskellige kurser, og spændvidden var stor: Verdens store religioner, Johannes Møllehaves forfatterskab, Det meningsfulde liv, Kroppens udtryk, Danmark og de fremmede, Positiv psykologi på arbejde, Når jeg bliver gammel, Sundhedsvæsnet på tværs for blot at nævne nogle eksempler. I alt 255 ansatte havde meldt sig til kurser i forårssæsonen, fordelt på 31 hold. De mest populære kurser var Det meningsfulde liv med 28 tilmeldte, Positiv psykologi med 23 og Ved livets afslutning med 19. Chancen for at gå på Folkeuniversitetet byder sig igen til efteråret. Der er afsat kr. til formålet, og de fordeles efter førsttil-mølle-princippet, så man skal skynde sig med tilmeldingen når kursuskataloget kommer ud. n 18 vores magasin 02 april 2010

19 Tekst Ingrid Terkelsen Hvorfor skal personalet have goder? Hvorfor tilbyder Århus Kommune og Sundhed og Omsorg sine ansatte hele dette overflødighedshorn af personalegoder? Gør det os til bedre medarbejdere? Burde vi ikke - i disse krisetider - være glade for overhovedet at have et job? VORES har spurgt Vibeke Sjøgreen, der er udviklingschef i Personale og Organisation og desuden uddannet psykolog. er i dag en naturlig ting på de fleste arbejdspladser - og det er et Personalegoder vigtigt element på en attraktiv arbejdsplads. Private virksomheder har i en del år tilbudt medarbejderne personalegoder. I de senere år er mange kommuner kommet med på vognen, så offentligt ansatte nu også, udover gratis kaffe og frugtordninger, kan få glæde af forskellige personalegoder. Personalegoder er en fin investering, og det har betydning for medarbejdertilfredsheden. Men det er vigtigt at være opmærksom på at personalegoder alene ikke skaber en attraktiv arbejdsplads. Som alt andet nyt her i livet, bliver disse goder efterhånden noget medarbejderne vænner sig til og måske slet ikke lægger mærke til. Det der giver arbejdsglæde og virkelig betyder noget, er at den enkelte medarbejder oplever at have et meningsfuldt arbejde, og at der er gode sociale relationer til kolleger og ledelsen. Den attraktive arbejdsplads er en arbejdsplads i vækst - en arbejdsplads hvor medarbejderne oplever fællesskab, ansvar og kompetence, hvor der er stolthed over det arbejde der udføres og hvor der er gode muligheder for f.eks. individuelle tilbud der passer til den livsfase man nu engang befinder sig i. Mening i arbejdslivet er afgørende. Frugtordninger og kildevand er ikke længere nok i sig selv. De får først værdi i det øjeblik medarbejderen oplever at personalegoderne indgår i en større meningsfuld sammenhæng. Så hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at skære i de gratis goder, f.eks. på grund af finanskrisen, kan man som leder sagtens skabe en attraktiv arbejdsplads og arbejdsglæde bare gennem den måde man er leder på. n Særlige tilbud Fastansatte medarbejdere, der oplever sprogvanskeligheder i arbejdet, kan få gratis danskundervisning i arbejdstiden. Desuden kan medarbejdere, der trues af langtidssygemelding, få forebyggende fysioterapi. vores magasin 02 april

20 Arbejdsglæde/arbejdsmiljø Team-ånden holder sygdom fra Det gode team-samarbejde, faste medarbejdere og god arbejdsmoral. Det er væsentlige forklaringer på det markante fald i sygefraværet og vikarforbruget på lokalcentrene Viby-Rosenvang. Tanken om pjæk er fremmed på de to lokalcentre. Det fastslår medarbejdere og ledere. Det lave sygefravær er også et resultat af at netop medarbejderne og ledelsen har gjort det til en god og naturlig vane at være åbne om årsagerne til sygefraværet. Hos os er det legalt at tale om det når sygdom eller personlige forhold gør at man ind imellem ikke kan yde en fuld indsats på jobbet, hed det i en rundbordssamtale med medarbejdermagasinet Vores. Syv færre sygedage pr. ansat på et år Viby-Rosenvangs gennemsnitlige sygefravær er fra 2008 til 2009 faldet med hele syv dage pr. medarbejder. Gennem flere år har medarbejderne, tillidsrepræsentanterne og ledelsen på Viby-Rosenvang systematisk arbejdet med at styrke kulturen. Arbejdspladsens kultur skal fremme at man er glad for sit arbejde og for at samarbejde med borgerne og kollegerne. Behov for at blive skånet Og så skal kulturen sikre at der i hverdagen er plads til forskellighed, og at man er åben over for at man ikke nødvendigvis alle årets dage er helt på toppen. En truende forkølelse, barns sygdom eller bøvl med kæresten kan være en meget nærværende grund til at man har behov for at blive skånet. Rundbordssamtalen på Viby- Rosenvang viser at der er mange gode forklaringer på hvorfor det er lykkedes at få bragt antallet af sygedage ned. Hør blot: Naturligvis investerer vi i forskellige ting der fremmer trivslen - eksempelvis styrketræning, foredrag og ekskursioner Teambuilding i praksis kunne man fristes til at kalde de unikke resultater der er skabt på lokalcentrene Viby-Rosenvang. Her nyder holdet bag rundbordssamtalen forårssolen. Kirsten Junker var forhindret i at blive indfanget af fotografens linse. 20 vores magasin 02 april 2010