Oberstløjtnant J.H.Mansa, der var ejer af herregården

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oberstløjtnant J.H.Mansa, der var ejer af herregården"

Transkript

1 KULTURHISTORIE 1845 til i dag, andelstid, industrialisering Oberstløjtnant J.H.Mansa, der var ejer af herregården Sø, stod for udarbejdelsen af dette kort i ladepladser. De åbne landsbyer blev til sammenhængende småbyer, domineret af byhuse. Kort efter 1900 blev moleret opdaget som råstof, og som det første sted i verden blev det brudt og brændt. Værker, havn og skibsbro blev anlagt på Nordmors. Nykøbing blomstrede i periodens første halvdel, især var handel og søfart overordentlig betydningsfuld. Landbrugsprodukterne blev nu eksporteret over havnen, der stadig blev udbygget. Omlægningen af landbruget til mere intensiv drift og hurtigere tilpasning til aftagermarkederne fortsatte i denne periode. De gode konjunkturer for kornsalg fremmede fornyelsen og forbedringen inden for kornavlen. De gav også grundlag for omfattende nybyggeri på landet. Den store interesse for kvægavl holdt sig på Mors til 1890 erne, hvor de vigtigste aftagerlande lukkede for indførslen af levende kreaturer. Lidt senere end i andre dele af landet kom man i gang med mejeridrift og svineproduktion i større stil, men så gik det også stærkt. Det første andelsmejeri blev oprettet i Erslev 1887, og andelsslagteri blev oprettet i Nykøbing Gårdmændene organiserede sig, og talrige foreningsdannelser af både landøkonomisk og kulturel art fandt sted. Det ses udtrykt i form af forsamlingsog andre samlingshuse. I Øster Jølby-Galtrup blev oprettet Højskole i 1864, fulgt af kirke og forsamlingshus knyttet til Danmarks første frimenighed. Også træplantning udviklede sig i sidste halvdel af 1800-tallet til en folkebevægelse. Der plantedes omkring de enkelte gårde, anlæggene på Ørodde og Refshammer blev skabt, og de sidste hedearealer blev fra 1890 tilplantet. Befolkningstallet steg, som i resten af landet, i sidste del af 1800-tallet kraftigt på land og i by. Husmandsbrug var tidligere blevet udparcelleret af godsejere og gårdejere, der havde behov for at knytte arbejdskraft til gårdene. Nu tog husmændene sagen i egen hånd: De første husmandsforeninger blev oprettet fra I 1909 blev Morslands Udstykningsforening oprettet, og gennem den opkøbtes og udstykkedes en række større gårde og herregårde til småbrug. De sætter stadig præg på landskabet især på Sydmors. Fra 1919 overgik arbejdet med udstykning til Statens Jordlovsudvalg. Statshusmandsbrug blev oftest oprettet i samme områder, som de tidligere udstykninger var foregået. Nye næringer inden for handel og håndværk kom til i landområderne først i form af købmandsgårde og I sidste halvdel af 1800-tallet blev også byens industrivirksomheder grundlagt og udbygget. Størst blev tobaksfabrikkerne, tekstilfabrikken og især Jernstøberiet, der i 1890 erne helt dominerede byen i alle henseender. Nykøbings befolkning voksede stærkt, tomme grunde blev bebygget, ejendomme delt i flere boliger, og endelig blev de gamle bygrænser brudt. Omkring 1900 blev fiskeri et selvstændigt erhverv. Skibs- og bådebyggeri fik øget betydning for Nykøbing med sejladsens opsving. Et nyt, betydningsfuldt og specielt fiskeri kom til med østersens tilbagevenden til fjorden omkring Monopol, depot og anlæg blev hjemmehørende i Nykøbing, fra 1910 på Ørodde. Fra 1945 satses i stigende grad på anden beslægtet virksomhed, først og fremmest muslingefiskeri og -industri. Det har fra 1970 erne været næsten enerådende erhvervsfiskeri i fjorden. Nye forbindelser med omverdenen kom til i denne periode: bogtrykkeri og avis i 1855, telegraf i 1857, jernbanefærge/dsb i 1889, telefon i 1892, etc. Havnen, søfart og færgefart vedblev at være den vigtigste del af vejnettet til 1950 erne, hvorefter biltrafikken i stigende grad tog over. Vildsundbroen blev indviet i 1939, Sallingsundbroen kombineret med udbygningen af A26 er fra På Mors mærkes det, som andre steder, at de store byområder i stigende grad sluger ikke bare mennesker, men også andre ressourcer, leveret af det øvrige land. Befolkningstilvæksten fortsatte i Nykøbing til 1950 erne, mens væksten på andre områder gik i stå. Efter 1918 var store dele af erhvervslivet blevet ramt af den generelle økonomiske krise. Vandringen fortsatte fra land til by. Boligbyggeriet gik i stå, og trods afvandring fra øen herskede der fra omkring 1920 til 1960 erne en kraftig boligmangel. Den blev afhjulpet med bl.a. andelsboligbyggeriet fra Fra 1960 har byen kraftigt udvidet sit areal mod syd og nord. I dag er befolkningen næsten lige fordelt mellem Nykøbing og resten af Mors. Befolkningstallet er svagt aftagende. Byens industri- og håndværksvirksomheder er rykket ud i nye industrikvarterer. Landbrugets dominerende produktionsenhed vedblev at være den middelstore gård frem til 1960 erne, hvor mekanisering og specialisering for alvor tog fart. I de seneste årtier er et meget stort antal gårde ned- og sammenlagt, så der i dag er forholdsvis få ejendomme med meget store jordtilliggender og specialiseret drift, ikke mindst i form af svinefarme. Mange bygninger i landområderne er af den grund nedrevet eller har fået lov at forfalde, andre er blevet omdannet til fritidslandbrug og feriehuse. Og så er en hel del blevet til boliger for mennesker, der rejser til og fra arbejde andetsteds. Eller har opdaget, at ny teknologi gør det muligt at kombinere deres arbejde med bosættelse uden for byerne. 11 Mors_1510_1_60.indd 11 18/10/04 19:27:59

2 ARKITEKTUR Arkitektoniske kvaliteter og bebyggelsesstrukturer Kortet illustrerer de forskellige udviklingsperioder i Nykøbing. Desuden tydeliggøres det, hvordan bykernen omgives af parcelhuskvarterer og grønne områder. Nykøbing Nykøbing ligger smukt i bunden af Klosterfjord. Fjorden indrammes af de to tanger, Refshammer og Ørodde. Mod vest består byens afgrænsning af et lavt beliggende landområde, som er et tidligere kær. Kæret indrammes af to bakker, og det var på disse bakker, landsbyerne Venner og Vettels lå i den tidlige middelalder. Kæret opleves i dag som en grøn kile, der adskiller industrikvarteret og den gamle bykerne, men kæret medvirker også til at fremhæve Kirkeholmen i den gamle bydel. Kirkeholmen tangeres mod nord af Nykøbings middelalderlige gade, Algade, og det er omkring denne gade og holmen, man finder de ældste bebyggelsesmønstre og den historiske bykerne. Den byarkitektoniske helhed er karakteriseret af sammenhængende bebyggelse, som altovervejende er opført i røde mursten. Havnen udgør Nykøbings centrum. Gadeforløbene viser, hvor vigtigt det var med god forbindelse hertil. De grønne områder omkring byen breder sig fl ere steder ind i bebyggelsen som grønne kiler. Vest for bykernen, omkring Dueholm Kloster, ligger et kvarter med enfamiliehuse. Kvarteret er bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Nord og syd for bykernen ligger nyere villakvarterer iøjnefaldende på de bakker, som engang bar landsbyerne Vettels og Venners. Parcelhusene på Svalevej og rækkehusene på Lindevej sætter med deres tresserstil præg på købstadens arkitektur. Nørre bro, der også er navnet på det tidligere arbejder kvarter ved Morsø Jernstøberi, danner forbindelse mellem bykernen og industrikvarteret. Her findes tydelige spor af Nykøbings industrielle storhedsperiode. Det samme gælder på havnen, som i flere perioder spillede en afgørende rolle for Nykøbings udvikling. På havnen er anlæggene til den nu nedlagte færgefart bevaret, og der er liv i fiskerihavnen. Algade og Fiskerbyen. Kort 1: Et af byens ældste bebyggelsesmønstre fi ndes i Algade. Karakteristisk er det krumme forløb. Algade I Nykøbing er de senmiddelalderlige bebyggelsesmønstre repræsenteret i Algade. Algades krumme forløb er kæden, hvorpå Nykøbings fire byrumselementer, Kloster Torv, Lille Torv, Kirketorvet og Rådhustorvet, hægter sig. Den nordlige del af Algade er antageligt udstukket efter en bevidst planlægningsindsats, idet nogle af matriklerne på et kort fra midten af 1800-tallet synes at være udstukket som en vifte beliggende nord for Grønnegade. Bebyggelsesmønstret er i dag karakteriseret ved relativt brede og lange matrikler, bebygget med forhus og smalle sidehuse. Facaderne mod Algade er overvejende opført i røde sten i historiscistisk stil. Enkelte fremstår dog pudsede. Bygningernes detaljer, runde og trekantede frontispicer, murede og trukne gesimser karakteriserer bebyggelsesmønstret og tidens stil. 2. Bebyggelsesmønstret i Fiskerbyen er karakteriseret ved små huse. Fiskerbyen Bebyggelsesmønstret i Smallegade, Bryggergade og Skovgade, opført i midten af 1800-tallet, består af huse med facadelængder i 3-5 fag. Byrummene i Skovgade og Smallegade opleves homogene. Husene i disse gader er i 1-2 etager og har samme etagehøjde, hvorimod etagehøjderne i Smallegade og Skovgade varierer, hvilket giver et mere vekslende facadeforløb. Fiskerbyens facader fremstår pudsede og i blank mur. Trukne gesimser præger facaderne og markerer facadens overgang til tagfladen. Bebyggelsesmønstrets matrikler opleves vinkelrette og har orienteringen nord-syd. Gaderummets bredde forstærkes af bebyggelsens beskedne højde og giver en forskellig bymæssig oplevelse i forhold til for eksempel Algades stramhed. Fra Skovgade kan man se havnen. I strukturen aflæses endvidere det nu forsvundne åløb. 12 Mors_1510_1_60.indd 12 18/10/04 19:28:00

3 ARKITEKTUR 1. Bebyggelsen i Nørregade var engang præget af købmandsgårde. I dag er blot et par tilbage til at fortælle historien om gadens oprindelse. Nørrebro, Nørregade og Markedsgade. Kort 1: Nørrebros bebyggelsesmønster er karakteriseret ved små, tætliggende arbejderboliger. 3. Den sammenbyggede bebyggelse i Markedsgade forstærker oplevelsen af det varierede gaderum. Nørregade Det oprindelige bebyggelsesmønster i Nørregade fra 1800-tallet kan stadig opleves. Blandt andet omkring den fredede bygning Nørregade nr. 21, som repræsenterer gadens købmandsgårde. Gadeforløbet, der forbandt torvet og bomhuset, var på vestsiden bebygget med relativt lange længehuse, hvorimod østsiden var bebygget med mindre bebyggelser. Nørrebro Hver by fik i industrialismen et brokvarter. Nykøbing fik omkring år 1900 Nørrebro, en gade bebygget med arbejderboliger. Nørrebros markante, lange, lige og vandrette forløb, næsten 1,5 km, er et dominerende træk. Bebyggelsesmønstret er karakteriseret ved smalle matrikler på begge sider, bebygget med forhus og sidehus. Bygningerne er opført som trefagshuse til én familie, men sammenbygget som dobbelthuse. På denne måde fik bygningerne en visuel større dimension. Bygningerne er alle opført i én etage, ofte med kvist. Markedsgade Markedsgade, opført i 1920 erne som Nørregades forlængelse, består af enfamiliehuse bygget som dobbelthuse i én etage. Dette bebyggelsesmønster brydes på Markedsgades østside af enkelte dobbelthuse i to etager med lejlighed til udlejning. Disse bygninger er sammenbyggede, men dog adskilt med en smal gennemgang til haverne bagved. Matrikelstrukturens parallelle linjer kan spores til tidligere markskel. Facaderne fremstår hovedsageligt i røde teglsten. Facaderne har mange detaljer i form af gesimsbånd, vinduesindfatninger og murede stik over døre og vinduer. I Ejerslev ligger bebyggelsen næsten i en halvcirkel. Kort 1: Fra Ejerslevvej er der udsigt til det ubebyggede areal den tidligere forte (fælled). Ejerslev forteklyngeby På Mors er Ejerslev et godt eksempel på en landsby af typen forteklyngeby. Kendetegnende for typen er, at landsbyen består af gårde, der ligger omkring en større central plads kaldet forten (fælleden). Forteklyngebyen er en udvikling af fortebyen. I fortebyen var forten oprindeligt helt friholdt for bebyggelse. I forteklyngebyen er forten med tiden blevet helt eller delvist bebygget. I Ejerslev ligger gårdene som hovedregel i en halvcirkel omkring forten. Kortet viser, at landsbyens gamle bebyggelsesmønster eksisterer. Forten er kun delvist bebygget med bl. a. den gamle skole og dennes tilbygninger samt mindre gadehuse, der i volumen adskiller sig fra gårdene. Landsbyens udbygning har mest fundet sted langs kanten af forten, hvorfor Ejerslev, som type, kan sammenlignes med den uregelmæssige vejforteby. Bebyggelsesmønstret i kolonihaverne. Kort 1: Kolonihaverne Kolonihavekvarteret nord for Pavillonvej har, hvad angår husene, ændret sig drastisk siden 1950 erne. Først og fremmest fordi deres funktion er ændret til sommerhuse og helårshuse med arkitektonisk svingende værdi. Områdets oprindelige kolonihavekarakter var kendetegnet ved et meget åbent bebyggelsesmønster, 4. Udsigt til fjorden fra den smalle Havevej. hvor de små kolonihavehuse overvejende lå opført bagest på grunden med haverne mod vejen. I dag opføres parcelhusene i højere grad mod vejen, hvilket giver oplevelse af en mere lukket struktur. De arkitektoniske kendetegn for kolonihavekvarteret kan dog stadig opleves i kraft af de snævre veje og mangfoldige bygningstyper. Gårde Forteklyngebyen som princip. Klynger af småhuse Kirke 13 Mors_1510_1_60.indd 13 18/10/04 19:28:11

4 ARKITEKTUR Forten markerer sig tydeligt som et åbent, ubebygget areal. Mod nord afgrænses forten af en skrænt og mod syd af Præstegårdsvej. Kort 1: På kortet er Flades udstrækning i 1842 markeret med gråt. Som det fremgår, var bebyggelsen knyttet til Torvegade ved Kirkehøj og ved Saltbækvej. Kort 1: Landsbyens oprindelige struktur med det grenede vejnet er bedst bevaret nord for kirken. De grå cirkler markerer klyngebebyggelsen i den nordlige del i Kort 1: I Tæbring er der udsigt over den ubebyggede forte samt til den bebyggelse og beplantning, der omkranser den. 2. Flade. Et kig til et af landsbyens velbevarede gadekær. 3. I dag er Ørdings bebyggelse vokset sammen, og den oprindelige klyngestruktur er derfor vanskelig at aflæse. Tæbring uregelmæssig vejforteby Tæbring hører til den landsbytype, der kan kategoriseres som en uregelmæssig vejforteby. Karakteristisk er, at landsbyens gennemgående vej udvides ved selve forten for igen at samle sig til en vej i modsatte ende, deraf navnet vejforteby. I denne landsbytype har forten form som en uregelmæssig, langstrakt ellipse, omkring hvilken gårde og mindre bebyggelse knytter sig. Med tiden ses det ofte, at der på kanten mellem forten og bebyggelsen etableredes en vej. Af kortet fremgår, hvorledes bebyggelsesmønstret i Tæbring tegnes af store gårde og mindre huse i et åbent bebyggelsesmønster, der omkranser et ubebygget areal, forten. Tæbring Kirke ligger på fjordbrinken lidt væk fra den øvrige bebyggelse. Flade den slyngede vejby Flade er et godt eksempel på en slynget vejby. Bygaden Torvegade følger i vidt omfang højdekurverne i sit slyngede forløb. Gaderummet veksler en del, blandt andet på grund af gadekærene. Hovedparten af landsbyens bebyggelse ligger tæt ud til hovedgaden. Bebyggelsen tynder ud mod nord. Kendetegnende for Flades bebyggelsesmønster er en tæt bebygget bymidte, som præges af røde mursten. Det skaber sammenhæng i gadebilledet. Langs med Torvegade lå gårdene placeret med forskellig afstand. Ørding vejklyngeby Vejklyngebyen er karakteriseret ved et vejnet, hvor gårde og huse er opført i mindre klynger. Ørding er et godt eksempel på denne landsbytype. Fra Ørding Kirke udløber tre veje, der forgrener sig og løber sammen til et overordnet vejsystem. I dag er vejnettet i den nordlige del af landsbyen næsten helt bebygget. Strukturen er stort set den samme som i midten af 1800-tallet. Syd for Bygaden ses en nyere udstykning, der med sine regulære matrikler adskiller sig fra det oprindelige, uplanlagte bebyggelsesmønster. Kirke Vejnet Småhuse Princippet for vejklyngeby. Gårde Gårde Forte Gårde Gadekær med sø Småhuse Kirke Slynget vej Princippet for vejfortebyen. Princippet for den slyngede vejby. På kortet fra 1882 ses stjerneudskiftningen omkring vejklyngestrukturen. Kort 1: Mors_1510_1_60.indd 14 18/10/04 19:28:14

5 KORTLÆGNINGSEMNER Oversigt Kirker, klostre, helligkilder Broer Havne Overfartssteder Herregårde 4FKFSTMFW Landsbyer Plantager Industri og råstofudvinding 'MBEF Bebyggelse og vandmølleanlæg 4 OEFS %S CZ 4VOECZ #KFSHCZ Kulturlandskaber Frimenighed, missionshuse Lokale handelscentre &STMFW 5 ET 7PETUSVQ 'S TMFW /ZL CJOH. 7JMT,BSCZ 3FETUFE SEJOH TUFS "TTFMT I det følgende præsenteres landskabstyper, tidsperioder, temaer og emner, der har særlig betydning for Mors. Det gælder kulturværdier og sammenhænge, der er karakteristiske og specielle for øen, samt den del af morsingboerners virksomhed, hvoraf sporene endnu er synlige. De følgende sider er disponeret efter en opdeling i landskabstyper, som er de naturskabte forudsætninger for bosætning og brug, og temaer, som er en kulturhistorisk karakteristik af udnyttelse og værdier på tværs af tider. Hver landskabstype beskrives. Herunder følger en række temaer opdelt i de fire tidsperioder: oldtid og vikingetid, middelalder og tiden , udskiftningstiden samt andelstiden og industrialiseringen 1845 til i dag. Tidsperioderne er beskrevet nærmere i kapitlet om kulturhistoriske hovedtræk. 51 Kortlægningsemner: Feggeklit Hesselbjerg (molerværk) Skarregaard Sejerslev by Ejerslev Havn Herregården Sø Flade, Salgerhøj og Skibsted Sønder Dråby Vildsundbroen Bjergby Ullerup, Nandrup Tøving Alsted Øster Jølby Morsø Kridtværk Morsø Foodpark Fjordkær Dragstrup Erslev Kær Tæbring Mollerup Sønder Herreds Plantage Karby Jesperhus Blomsterpark Færgelejet ved Næs Sund Redsted Vejerslevgaard Højris Legind Bjerge Agerø Tissinghuse / vig Herregården Blistrup Øster Assels Ljørslev Sillerslev / Sillerslevøre Gammellund m.f. Ørodde Institutionsbyen Sygehus, plejehjem Industriområdet og Grøndalsvej Boligområdet Fuglekvarteret Institutionsområdet Riis Minde Morsø Andelsslagteri Dueholmkvarteret Kirkeholmen med Algade Havneområdet i Nykøbing Morsø Jernstøberi og Nørrebro Fiskerbyen Nørregade Møllevænget Kolonihavekvarteret 15 Mors_1510_1_60.indd 15 18/10/04 19:28:18

6 KORTLÆGNINGSEMNER Kysten Legind Vejle før I baggrunden ses Legind gamle skole og Legind Bjerge, hvor træerne endnu er små. Vejen løber langs Sallingsund mod det gamle færgested. Mors er den største ø i Limfjorden. Kystlinien er på ca. 170 km, bugtet og rig på indskæringer, vige, halvøer og odder vekslende mellem stejle klinter og flad og frodig strandeng. Øen ligger tæt på fastland, som en indlandsø. Limfjorden har altid været et grundlæggende vilkår for øens befolkning og det naturforhold, der stærkest karakteriserer landskabet. Fiskeri Oldtid: Siden oldtiden har fjorden givet næring til morsingboerne. Dengang lå landet lavere, og flere vige og fjorde skar sig ind i øen. Dem ser vi i dag som kær, enge og ådale. Langs de gamle kyster findes bopladser og køkkenmøddinger. Også senere blev bebyggelsen placeret, så der var lige muligheder for brug af jord og fjord. Det ses øen rundt, intet sted er der særlig langt til vandet. Fra middelalderen til og med udskiftningstiden findes der ikke mange spor i landskabet af fiskeriet. Dog kan det særlige fiskeri med landdragningsvod placeres præcist, fordi det altid foregik fra spidsen af odder eller landtanger. Disse pladser findes især langs Sallingsund, fra Ørodde til Sillerslevøre. Et andet spor efter denne aktivitet er de gamle vejforløb mellem gårde/landsbyer og den nærmeste strand, hvor der er mulighed for at trække både op, have stejleplads etc. Disse veje kan findes på bl.a. udskiftningskortene. Pladserne er ofte de samme, som senere har været fiskepladser, f.eks. Skibsted. Tiden efter 1845: Fra denne periode findes der fiskerhuse, stejlepladser med redskabshuse, tjæreovne og lignende ved blandt andre Tæbring, Vester Jølby, Den nordlige del af Nykøbing Havn samt Fiskerbyen omkring I øverste venstre hjørne ligger jernstøberiet. Hovedparten af bygningerne eksisterer endnu. Sundby og Sillerslevøre. Hertil kommer egentlige havneanlæg til fiskeriet ved Nykøbing og Sillerslev. Søfart De tre ældste tider: Al færdsel til og fra Mors er foregået over vand. Sporene heraf er af gode grunde få før midten af 1800-tallet. Naturhavnene, de beskyttede vige, kan dog ses endnu. Ofte var det her, der senere opstod ladepladser og havneanlæg. Efter 1845: Indtil 1800-tallet var det forbudt at indog udskibe andre steder end i Nykøbing. Byen opstod omkring naturhavnen. Her har der været skibsbro, og fra 1788 egentligt havneanlæg. De anlæg, der ses i dag, er en udvidelse af dette ældste bassin, og de er blevet til fra 1843 til omkring Med liberalisering og næringsfrihed opstod ladepladserne knyttet til de nye købmandsgårde, en del med skibsbroer: Det ses tydeligst ved Tissing Huse, Gullerup og Sdr. Dråby. Nyere anlæg knyttet til molerindustrien findes på Nordmors. Heraf er bevaret spor ved Ejerslev og i mindre grad Skarrehage. Færgefart De tre ældste tider: Mors ligger inden fire Sunde, og her, hvor farvandene er smalle, odder rækker imod hinanden, og der kan sejles helt ind til land, findes hovedfærgestederne: Sallingsund, Feggesund, Næs Sund og Vilsund. Hertil kommer de knap så betydelige ved Sillerslevøre, Hestørodde og Ørodde. Der findes spor af veje til og fra færgestederne, især ved Sallingsund i form af gamle hulveje. De øvrige steder er nutidens færdsel lagt oveni de gamle spor. Fra tiden efter 1845: Fra denne tid findes færgefolkenes og færgekroernes bygninger ved Sallingsund, Sillerslevøre, Vilsund, Feggesund og Næs Sund. Ved de to sidstnævnte sejler motorfærger af træ, bygget lokalt, stadig. Rester af færgelejer ses desuden ved Vilsund og Sallingsund. Her er et nyt element, de faste forbindelser, kommet til og ses i form af broerne. 16 Mors_1510_1_60.indd 16 18/10/04 19:28:24

7 KORTLÆGNINGSEMNER Ageren Mors er på knap 365 kvadratkilometer. Hovedparten af landet er frugtbar moræneler og, bortset fra det nordligste Mors, jævnt bakket terræn. Den søndre del af øen er den jævneste, hovedparten af jorden er frugtbar moræne, men øens magreste og mest sandede del findes også i dette herred, i og omkring det nuværende Sønder Herreds Plantage samt ved Legind. I Nørre Herred er den fedeste jord, men også det mest bakkede terræn, imponerende i randmorænen Flade Klit, Sundby Bakker og på det nordligste Mors i Sejerslev sogn. Landbrug og bebyggelse Oldtiden: Fra yngre stenalder og frem var Mors et tæt beboet og velstående samfund. Det ses i landskabet i de bevarede høje og gravfund. Et højdepunkt var i ældre jernalder, da landsbyerne lå særlig tæt på skråningerne mod engdragene, og her findes oftest særdeles velbevarede hustomter. Fra slutningen af jernalderen og vikingetiden kendes en række store landsbyer ved kysterne, bl.a. Karby og Tæbring. Denne periode var bestemmende for landsbyernes nuværende beliggenhed. Middelalderen-1750: I denne periode fik landsbyerne blivende sted, og det samme gjorde hovedparten af hoved- og enestegårdene. Hertil kommer administrative skel som ejerlav. Enkelte steder ses spor af agerbruget før udskiftningen, bl.a. i form af den gamle inddeling i alsæd/brødjord og udmark. Desuden findes en del bevarede fårefolde, bl.a. i Sønder Herreds Plantage og ved Skarregård. Af bygninger er stort set kun kirkerne bevaret. Sogneinddelingen er fra den ældste del af middelalderen. Udskiftningstiden: Fra denne periode ses sporene af udskiftningen i form af bevarede skel og diger samt udflyttede gårde. Ved Frøslevgård, Ullerup og Dueholm er bevaret bygninger fra denne periode. Der blev udparcelleret og bygget en del nye huse og husmandsbrug, ofte i den magreste eller fjerneste del af ejerlavene. Nogle få gårdanlæg og huse er fra første del af tallet. Heriblandt ses de meget få bevarede eksempler på den lokale byggeskik med højrem og udskud, bl.a. ved Skarum og nær Sillerslev, hvor det sparsomme træværk er beskyttet inden for murene. Murværket er af lokalt producerede teglsten, gule Alsted-sten, bl.a. ved Vester Jølby. Efter 1845: Fra denne periode stammer hovedparten af de bygninger, der ses i dag. Under de gode kornsalgskonjunkturer i 1800-tallet tog nybyggeriet til, der blev sidst i århundredet også bygget i røde mursten, og den lokale teglproduktion voksede. Gårdenes antal steg, men især steg antallet af husmandssteder i slutningen af 1800-tallet, og systematisk fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor bl.a. Morslands Udstykningsforening fra 1909 opkøbte og udstykkede en række større gårde og herregårde til husmandsbrug. Udsigt over det sydvestlige Mors omkring Beplantningen er stadig sparsom. Bjergby med kirken i midten, luftfoto Skoven Af øens samlede areal er en til to procent dækket af skov. På landsplan er tallet godt 10 procent. Mors er altså relativ træfattig, selvom plantning i 1800-tallet blev en folkebevægelse og dermed ændrede landskabet drastisk i løbet af det seneste århundrede. Skovhugst og plantning Oldtid til 1750: De skove, der i oldtiden dækkede hele øen, forsvandt, da agerbruget vandt frem. Mors var stort set træløs fra middelalderen til 1800-tallet. Spor heraf ses kun indirekte: ved det spinkle træværk i de få bevarede højremshuse med udskud, den hurtige og omfattende overgang til teglbyggeri samt ved sporene efter tørvegravningen. Udskiftningstiden: Fra slutningen af 1700-tallet ses enkelte gamle træer endnu, især ved et par af øens præstegårde. Fra første del af 1800-tallet ses de første private småplantninger og en øget vægt på havebrug, bl.a. i Flade og Vejerslev. I Nykøbing oprettedes de første gartnerier, og i 1818 påbegyndtes plantningen af det nuværende anlæg, der strækker sig fra Tingvej til Østerstrand og dækker det meste af Øren. Det omfatter promenadestier, festpladser, lysthus, anlæg med kanal og øer m.v. Efter 1845: I 1800-tallet blev plantning for alvor en folkebevægelse på øen. Bortset fra plantningerne vidner et ret stort antal mindesmærker for initiativtagerne om, hvor betydningsfuld denne sag blev opfattet. Fra denne periode stammer bl.a. Sønder Herreds Plantage, Sallingsund, Legind Bjerge og Smedebjerge plantager. De blev i høj grad rejst som lystanlæg til rekreative formål, og fungerer fortsat som rekreative områder, ikke mindst på Øren. I perioden ses en del landvindingsprojekter, fra det ældste ved Hundsø medio 1800-tallet, over tørlægningen af bl.a. Tissing Vig og Ørding Kær, til afvandingen af Erslev Kær i 1950 erne. Det sidste store hedeareal, som det ses på Generalstabskortet Her ligger i dag Sønder Herreds Plantage. 17 Mors_1510_1_60.indd 17 18/10/04 19:28:26

8 KORTLÆGNINGSEMNER Ådale, kær, eng Mors er opdelt som et puslespil i brikker, hvor kanterne udgøres af vådområder vandløb, kær og enge. De danner skel i landskabet. Førhen var de et rigt og varieret ressourceområde, i dag er de måske knap så anvendte, men stadig vigtige som gode græsningsarealer og rekreative områder. Bosætning, landbrug og industri Oldtid og vikingetid: Vige og fjordarme er skabt af fjorden, der i oldtiden skar sig ind i landet og delte Mors i flere småøer og holme. Langs dem findes bopladser, køkkenmøddinger m.v. i rig mængde. De fugtige områder var svært tilgængelige. De har dermed været med til at forme vejforløbene, og en del af de veje, der ses i dag, har sandsynligvis rødder i hvert fald tilbage til vikingetid. Fra middelalder til og med udskiftningen: De fugtige områder indgår som de stadig eksisterende skel og grænser mellem sogne, herreder og ejerlav. De er utilgængelige, og en stor del af øens voldsteder er anlagt her. Vådområderne var en meget betydningsfuld del af grundlaget for landbruget i denne periode. De gav høslet, græsning, tørv, jagt og fiskeri. Åløbene har siden middelalderen leveret energi til vandmøller over hele øen. De sidste er først gået af brug i midten af 1900-tallet. Ofte ligger flere møller ved samme løb, som det ses ved Vejerslev og i Nykøbing/Lødderup Kær. Der er spor af hovedparten i form af dæmninger, damme m.v. Efter 1845: Som nævnt i beskrivelsen af agrene er mange vådområder blevet tørlagt, stor mangfoldighed i flora og fauna er herved gået tabt. Efter nogle års brug er de ofte brændt sammen. De største områder af denne art er arealerne, der strækker sig langs Lyngbro Bæk (med Frøslev og Erslev Kær) samt Ørding- Sillerslev Kær. Begge er tørlagt sidst i 1950 erne. En del af øens engarealer benyttes stadig til græsning, og et par er naturreservater eller internationalt beskyttede områder med et rigt fugle- og dyreliv, som bl.a. Skarregaard, Dråby Vig og Agerø. Det bebyggede land Mors har i hovedparten af historien været et af Danmarks tættest befolkede og bebyggede landområder. Det ses i de rige fund fra oldtiden, og det fremgår endnu i 1962 i J. P. Trap Danmark. Befolkningstætheden var da på 75 personer per kvadratkilometer, i Thisted Amt som helhed kun 48,9. Mange spor er ikke knyttet til specielle landskabstyper. Det er spor på tværs af landskabet. Købstad Middelalder-1750: Nykøbings gadeforløb, Kirketorvet og terrænforholdene ved og i byen er synlige spor. Også de gamle skel, specielt bymarkernes arealer, er lette at se og stammer fra middelalderen. Udskiftningen: Nykøbing første havneanlæg er fra Flere bygninger i den gamle bydel er fra denne periode. Tiden efter 1845: Nykøbing Havn udvides i denne periode. Hertil skal føjes hovedgaden i Nykøbing Algade-Vestergade med torve, hvor husene stammer fra denne periode, med hovedvægt på tiden i dag: De første huse blev bygget umiddelbart uden for bygrænsen. I landsognet (Dueholms jorder samt bymarkerne) blev der bygget langs indfaldsvejene. Fra midten af 1800-tallet bygges Vesterbro, den gamle og den ny Vildsundvej over kæret (Markedsgade og nuværende Nørrebro). Den store vækst i disse områder kom dog først omkring Hovedparten af byggeriet er små en- eller tofamilieshuse med lidt gård- og havejord. Det første villabyggeri ses ved Vesterbro og i Østergade. Efter Første Verdenskrig gik byggeriet i stå, og de problemer, der fulgte heraf, blev først afhjulpet med andelsboligbyggeri i 1940 erne og 1950 erne. Fra omkring 1970 tog parcelhus- og typehusbyggeriet fart. En del nyt andelsboligbyggeri opstod også i sidste del af 1970 erne og 1980 erne. Efter 1945 er boligarealet mangedoblet, uden at befolkningstallet er vokset. Andelsanlæg 1845-i dag: I 1887 blev det første andelsmejeri bygget i Erslev, og øen var dækket af mejerier 10 år senere. Skønt alle mejerier i dag er lukkede, ses hovedparten af bygningerne endnu, dog brugt til andet formål. Andelsslagteriet ved Mågevej i Nykøbing fra 1914 er stadig i virksomhed. Hertil kommer korn- og foderstofforretninger. Tro og skik Oldtid og vikingetid: De synlige spor fra denne periode er i høj grad knyttet til dette tema og ses i form af gravhøje. Middelalder-1750: Hovedparten af øens mange kirker og Dueholm Kloster er opført i denne periode. Hertil kommer en række helligkilder. Udskiftningen: En del tilbygninger til kirkerne er fra denne periode. Helligkilderne var stadig i brug, og de kan udpeges, om end de ofte er tørret ud. Ådalen ved Vejerslev her lå tidligere fl ere vandmøller, og der er spor af anlæggene endnu i dag: I 1871 blev der stiftet valgmenighed, og samme år opførtes Ansgarkirken i Øster Jølby, der 18 Mors_1510_1_60.indd 18 18/10/04 19:28:28

9 KORTLÆGNINGSEMNER siden 1883 har fungeret som frimenighedskirke (Danmarks første). Til denne bevægelse hører også de grundtvig-koldske friskoler og Galtrup Højskole fra Foreningslivet stod stærkt på Mors, hvad bl.a. de mange forsamlingshuse vidner om. Det ottekantede i Galtrup fra 1876 var det første på øen, siden fulgte et hus i næsten alle sogne. Indre Mission var som helhed knap så udbredt på øen, men stod dog i flere årtier stærkt i flere sogne. Det første missionshus blev bygget i Ejerslev 1890, og herefter fulgte godt et dusin yderligere. Også andre folkelige bevægelser har sat sig spor, først og fremmest arbejderbevægelsen i Nykøbing, hvor bygningen, der husede det første Arbejdernes Forsamlingshus, stadig findes i Nørregade. Det ældste er huset, hvor SID har til huse. Det var fra 1938 havnearbejdernes hus. Morslands historiske Museum nævnes i denne sammenhæng som et udtryk for en folkelig bevægelse. Fæstningsanlæg Middelalder-1750: Der er flere voldsteder på Mors, de mest markante findes ved Skarregaard, Kobbervold og Lund i dag: På Buksør Odde findes rester af en attrapby, som skulle bruges til vildledning af engelske bombefly. Håndværk, industri Udskiftningen: Placeringen af kridtgrave, kalk- og teglovne samt Lund Fajancefabrik kendes, men der er ikke bevaret mange synlige spor af denne virksomhed i dag: På landet ses flere råstofindustrier: kalkbrydning og kridtbrænding ved Erslev og Frøslev. På Nordmors begyndte molerbrydning og -industri lige efter Der var grave, havn og fabriksanlæg, bl.a. ved Sejerslev og Ejerslev. Blandt megen anden virksomhed knyttet til landbruget ses en lang række landsbysmedier, der i denne periode udvidedes til møllebyggerier, maskinværksteder og lignende. En del eksisterer stadig, og et er bevaret som museum. Nykøbings store fabrikker blev grundlagt i 1850 erne: først og fremmest Jernstøberiet, hvoraf en del bygninger er bevaret. Fra 1910 har Østerskompagniet og skaldyrsindustrien været placeret på Ørodde. Fra omkring 1970 er håndværks- og industribygningerne flyttet ud i Nykøbings udkant. Rekreation/fritid Udskiftningen samt 1845-i dag: Se under Skoven samt om Tro og skik (foreninger m.v.). Hertil kan føjes Jesperhus Blomsterpark. Kulturarvsarealer Fredede fortidsminder (bl.a. gravhøje, voldsteder og hulveje) Kortet viser øens fredede fortidsminder og de bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter fra oldtiden, de såkaldte kulturarvsarealer. På kulturarvsarealerne er der gjort værdifulde fund, og der er sandsynlighed for, at der gemmer sig fl ere. Fortidsminder, som for eksempel gravhøje, voldsteder og hulveje, ses overalt i landskabet. De viste fortidsminder på kortet er fredede, og deres tilstand må ikke ændres. Fjorden og kystområderne har i nyere tid trukket fritidslivet til sig. Sporene heraf er ikke synlige. Men fra 1920 erne dukkede lystbådehavnene op, og i 1970 erne kom også de mere moderne marinaer, som alle er etableret ved eksisterende havne eller ladepladser, især Nykøbing, Sillerslev og Tissing Huse. Sommerhusområderne er få og små. Eksempler ses ved Sillerslevøre og på Ejerslev Lyng. Det samme gælder campingpladserne. Kæret ved Sillerslevøre (set mod sommerhusene). Kæret vidner om fortidens landskab på Mors. Her har der været en fjord. 19 Mors_1510_1_60.indd 19 18/10/04 19:28:29

10 KORTLÆGNINGSEMNER Infrastruktur Middelalder-1750: Hulveje og andre gamle vejforløb er bevaret flere steder bl.a. i Legind Bjerge og Sønder Herreds Plantage. Hertil kommer færgestederne (se afsnit om Kysten). Udskiftningen: Efter Vejloven 1797 blev der på initiativ af amtmand Gerhard Faye anlagt nye hovedveje mellem hovedfærgestederne og Nykøbing. Langs hermed er også en del vejsten bevaret/genbrugt. Færgestederne og tilhørende anlæg er også for en mindre del fra denne periode, bl.a. færgegården ved Sillerslevøre, vejforløb, krobygninger m.v i dag: Jernbanen kom til øen , sporene er i dag Jernbanefærgehavnen i granitsten, nu marina, og tilhørende ankomstbygning samt Jernbanegade. Fra stammer sporene af den aldrig færdiganlagte forlængelse af banen over Mors: viadukten over jernbanegraven (højbro), dæmninger over kæret ved Gasværksvej/golfbane samt Bjørndrup. Vildsundbroen blev indviet i I 1940 erne og 1950 erne blev bygget nye, gennemgående veje, bl.a. Nordmors- og Vestmorsvej. Og i 1970 erne anlagdes A26 og diverse omfartsveje knyttet til byggeriet af Sallingsundbroen, indviet De endnu fungerende færgelejer og færger ved Næs Sund og Feggesund samt hovedparten af de bevarede færgekroer og mandskabsbygninger er fra denne periode (se også Kysten). Offentlige institutioner 1845-i dag: Det store offentlige byggeri ses først fra midten af 1800-tallet. Blandt de ældste er Rådhuset og den tidligere Borgerskole i Nørregade i Nykøbing. I 1872 blev sygehuset oprettet ved Østergade, heraf ses i dag kun kapellet samt funktionærboligerne fra 1900-tallet. Det ny sygehus fra 1961 ligger i byens nordlige udkant. Fra 1870 byggedes fattiggårde i flere af øens kommuner, bl.a. i Hvidbjerg, hvoraf dele i dag indgår i plejehjemmet. I Nykøbing var byggeaktiviteten stor fra ca til 1914, hvor der blev bygget adskillige store stiftelser med friboliger (M.C. Holm, N.A. Christensen, Filtenborg, Bosch, Nybye). Alderdomshjem blev opført i flere kommuner efter den ny lovgivning fra I Nykøbing ses De gamles Hjem fra Staten byggede nyt toldkammer ved havnen i 1878, posthus i 1892 (nu nedrevet) og Ting- og Arresthuset i En større del af dette byggeri ses i området mellem Anlægget og Nørregade samt omkring Grønne gade/dueholmkvarteret, hvor der i perioden blev anlagt nye kvarterer og veje. Skolebyggeri fordeler sig over en lang periode, i Nykøbing blev bygget ny skole i 1892 i Grønnegade. Den blev i de følgende årtier udvidet adskillige gange. I 1900 opførtes Teknisk Skole nær havnen, nu nedrevet. På landet ses en del skolebyggeri fra bl.a erne samt centralskolebyggeri fra 1950 erne. Hovedparten er nu nedlagt, men de fleste bygninger eksisterer og anvendes til andet formål. Købstaden Nykøbing, På vejkort tegnet af du Plat. Udsigt over byens tage mod havnen og Ørodde, En ny periode med stort byggeri begyndte i 1970 erne og løb ind i 1980 erne, efter kommunalreformen. Heriblandt ses Morsø Kommunes administrationsbygning og det ny posthus, men især uddannelsesinstitutioner, der blev placeret ved byens nyeste kvarterer og ringveje, samt nye plejehjem og ældreboliger, ofte placeret nær parker og anlæg. Nykøbing Sygehus og en del af kolonihaverne på Indmarken, omkring I dag er Indmarken dækket af parcelhuse. 20 Mors_1510_1_60.indd 20 18/10/04 19:28:35

Landskabstyper og synlige spor.

Landskabstyper og synlige spor. Landskabstyper og synlige spor. Kysten Mors er den største ø i Limfjorden. Kystlinien er på ca. 170 km, bugtet og rig på indskæringer, vige, halvøer og odder vekslende mellem stejler klinter og flad og

Læs mere

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9.

Tid: Oldtid og Vikingetid NOTAT FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER. Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer 9. NOTAT 9. NOVEMBER 2005 FASE I OVERIGT OVER KORTKLÆGNINGSEMNER Forundersøgelsen består af to rapporter: o Dels en arbejdsrapport Karakteristik af hovedtræk, der belyser Møns natur, landskab, kulturhistorie

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Morsø - Kulturmiljøatlas

Morsø - Kulturmiljøatlas Morsø - Kulturmiljøatlas Oversigt over kortlægningsemner Februar 2004 KULTURARVSSTYRELSEN Tid: Oldtid og Vikingetid Landskab Tema Emner Kulturmiljøemner Kyst 1 Fiskeri, søfart, infrastruktur Bopladser

Læs mere

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

Landskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden. Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER VÆRDIFULDE KULTURMILJØER AGER 2. Hesterøroddevej ender i vandkanten og fortæller dermed, at her var der engang færgefart til Bøl på Jegindø. 3. Peterslunds hovedbygning. Tagformen og de opsprossede vinduer

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER. 30 værdifulde kulturmiljøer

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER. 30 værdifulde kulturmiljøer VÆRDIFULDE KULTURMILJØER 30 værdifulde kulturmiljøer 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Feggeklit side 22 Hesselbjerg side 46 Skarregaard side 31 Flade, Salgerhøj

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.

Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa. Karakterområde 22 Voldby landbrugslandskab Detalje fra prædikestolen i Voldby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Voldby landbrugslandskab ligger på nordspidsen af Djursland umiddelbart nord for Grenaa.

Læs mere

Strategisk tilpasning LANDSBYEN DE 7 SOGNE, MORSØ KOMMUNE

Strategisk tilpasning LANDSBYEN DE 7 SOGNE, MORSØ KOMMUNE Strategisk tilpasning LANDSBYEN DE 7 SOGNE, MORSØ KOMMUNE Udfordringsbilledet Serviceplan Mors 2020 / Faldende befolkningstal / Befolkningssammensætning ændrer sig markant Resultat / Udviklingsdagsorden

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstype og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 14 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

BYGNINGER. Vils. Vejerslev. Vils 1:8.000. Vejerslev Sogn 1:40.000. Vejerslev 1:8.000.

BYGNINGER. Vils. Vejerslev. Vils 1:8.000. Vejerslev Sogn 1:40.000. Vejerslev 1:8.000. BYGNINGER Vils Vejerslev Vils 1:8.000. Vejerslev Sogn 1:40.000. Vejerslev 1:8.000. 79 BYGNINGER Ljørslev og Ørding sogne Ljørslev 1:8.000. Ljørslev Ljørslev Sogn 1:40.000. Ørding Ørding Sogn 1:40.000.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 08 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Dato: 27. december qweqwe

Dato: 27. december qweqwe Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 22, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 23 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde.

Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide

Læs mere

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd

Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti. Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd Velkommen til informationsmøde Dialog om visioner og samarbejde mellem sogne i Morsø Provsti Provstiudvalget Landsforeningen af Menighedsråd 1 Program Formål og metode Baggrund Lidt om provstiet Erfaringer

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013 Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Odder Kommune. Strukturplan for Saksild

Odder Kommune. Strukturplan for Saksild Odder Kommune Strukturplan for Saksild Marts 2007 Side i 1. INDLEDNING OG FORMÅL... 1 2. FORUDSÆTNINGER... 3 2.1 Byens overordnede struktur og udbygningsmuligheder... 3 2.2 Udbygningstakt... 4 2.3 Forudsætninger

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Landskabsbeskrivelse

Landskabsbeskrivelse Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet

Læs mere