NOTAT Ø Økonomiske nøgletal

Transkript

1 NOTAT Ø Økonomiske nøgletal

2 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal... 4 Sammenfatning... 5 Det skattefinansierede område... 6 Overskud på driften strukturel balance... 6 Muligheder for at ændre driftsresultatet... 7 Anlægsudgifter... 7 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 8 Det skattefinansierede resultat... 9 Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Udgiftsbehov Sammenfattende om ressourcegrundlag og udgiftsbehov Skatteudskrivning Gæld og likviditet Langfristet gæld Likviditet/kassebeholdning Driftsudgifter Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter 15 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige 3 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger Uddannelsesudvalget Skoler og fritidstilbud Børnepasning Børn og unge med særlige behov Fritidsudvalget Sundhedsudvalget Voksne med særlige behov Sundhed og forebyggelse Velfærdsudvalget Førtidspension Ældreområdet Vækstudvalget /50

3 Kontanthjælp Sygedagpenge Forsikrede ledige Økonomiudvalget Bilag 1 Sammenligningsgrupper /50

4 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund med landsgennemsnittet (landet), Region Hovedstaden (regionen) og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (gruppen) i forhold til en lang række nøgletal. Sammenligningsgruppen varierer alt efter, hvilket område der sammenlignes med, jf. bilag 1. Notatet indeholder ligesom foregående år både finansielle og driftsmæssige nøgletal. Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne) Som nævnt sammenlignes Frederikssund bl.a. med en sammenligningsgruppe (gruppen) i forhold til såvel finansielle som driftsmæssige nøgletal. Denne sammenligning er særlig relevant, idet Frederikssund sammenlignes med en række kommuner, der ligner os på de respektive områder. I forhold til de finansielle og mere overordnede nøgletal dannes grupperne efter kommunernes ressourcepres og indbyggertal, mens grupperne under de forskellige driftsområder dannes efter ressourcepres og udgiftsbehov. Princippet i forhold til inddelingen i grupper under driftsområderne er, at den enkelte kommune først kategoriseres som havende lavt, moderat eller højt ressourcepres (forhold mellem ressourcegrundlag og udgiftsbehov). Herefter fordeles kommunerne indenfor disse tre kategorier efter udgiftsbehov på det enkelte driftsområde. Forklaringsgrad Inden for hvert driftsområde har KORA (som er ansvarlig for ECO-nøgletallene) estimeret en forklaringsgrad, der udtrykker i hvor høj grad det er muligt at forudsige kommunernes udgiftsniveau på baggrund af objektive kriterier på det pågældende driftsområde. En høj forklaringsgrad på et driftsområde vil således betyde, at det alt andet lige er muligt at lave grupper, hvor kommunerne ligner hinanden relativt meget igen på baggrund af de objektive kriterier, der opereres med. Dermed bør det alt andet lige være muligt for en konkret kommune at nærme sig gruppens gennemsnit. En lav forklaringsgrad på et driftsområde betyder omvendt, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner hinanden i et mere beskedent omfang, hvorfor man skal være mere varsom med at konkludere, at den enkelte kommune kan nærme sig gruppens gennemsnit. Disse betragtninger fører frem til nogle mere generelle betragtninger vedrørende anvendelsen af nøgletal. Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal Man kan: danne sig overbliksbilleder øge bevidstheden om, hvilke rammer kommunens strukturelle rammebetingelser sætter for kommunens virke gøre politikere og embedsmænd bevidste om, hvordan den økonomiske situation ser ud i kommunen give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer benytte dem som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation og om det rimelige heri 4/50

5 benytte dem til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenelige men man bør være yderst forsigtig med, at: skære ned eller opprioritere automatisk opfatte gennemsnittet som det rigtige drage konklusioner om produktivitet og effektivitet på grundlag af nøgletal for udgifter og monetært serviceniveau eller omvendt sætte lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet Generelt vil det være sådan, at for årene frem til og med 2014 medtages faktiske udgifter, mens data for 2015 er oprindelige budgettal de er altså ikke korrigeret for ændringer i løbet af Sammenfatning Frederikssund bør have de laveste nettodriftsudgifter ved sammenligning med de tre øvrige grupper for at opretholde en strukturel balance. Det skyldes, at Frederikssunds ressourcegrundlag er lavt det laveste blandt alle grupperne. Med andre ord har Frederikssund færre indtægter i form af skatter, tilskud og udligning end de tre øvrige grupper. Samtidig har Frederikssund det laveste udgiftsbehov blandt alle grupperne målt ud fra sociale og aldersmæssige kriterier. Gruppen og regionen har i overensstemmelse hermed højere nettodriftsudgifter end Frederikssund. I de seneste år har nettodriftsudgifterne i Frederikssund imidlertid ligget over landet. Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet Frederikssund risikerer at sætte den strukturelle balance over styr, hvilket inden for relativt få år vil betyde, at kassen tømmes, mulighederne for at prioritere anlægsinvesteringer forringes mv. I forlængelse heraf giver nedenstående gennemgang især anledning til bekymring i forhold til udgiftsudviklingen på følgende områder: Skole- og fritidsområdet Udgifter til skoleområdet ligger meget højt i Frederikssund. Det skyldes primært store udgifter til elever på specialskoler, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at Frederikssund har en relativ lav inklusionsprocent. Børn og unge med særlige behov Frederikssunds udgifter til børn og unge med særlige behov ligger betydeligt over de tre øvrige grupper. Dette kan dog i et vist omfang forklares med investeringer vedrørende projekt med det formål at forebygge anbringelser. Dette må dog betragtes som tvivlsomt om, hvorvidt Frederikssund vil nærme sig niveauet for de øvrige grupper inden for en overskuelig årrække uden yderligere tiltag. Voksne med særlige behov Frederikssund har de højeste udgifter til voksne med særlige behov blandt alle grupperne. Dette skyldes primært et højt serviceniveau. Det høje udgiftsniveau i Frederikssund skal dog ses i lyset af den omstillingsproces, som er igangsat på området herunder en række konkrete forslag, der indgår i forhandlingerne om budget Såfremt disse forslag vedtages politisk vil det give anledning til betydelige besparelser på området 5/50

6 Aktivitetsbestemte medfinansiering Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering stiger i alle grupper, men særligt stærkt i Frederikssund. Det er usikkert, hvad den stærkere vækst i Frederikssund skyldes. Der er imidlertid igangsat såvel regionale som nationale initiativer på området, som sandsynligvis også vil omfatte Frederikssund fremadrettet. Det skattefinansierede område Overskud på driften strukturel balance Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene således, at der ikke sker en utilsigtet gældsætning eller formueopbygning. Dette forhold er afspejlet i Frederikssunds økonomiske politik via følgende formulering: Det strukturelle overskud er udtryk for, hvordan balancen mellem kommunens nettodriftsudgifter og nettodriftsudgifter er. Målsætningen er, at det strukturelle overskud er tilstrækkeligt stort til at afholde anlægsudgifter, lån, afdrag, finansforskydninger og renteudgifter uden kassetræk. Den økonomiske politik er i tråd med budgetloven fra 2012, som er udtryk for en ny og mere langsigtet måde at styre den offentlige økonomi på. I loven er der opstillet et nyt balancekrav til kommunernes budgetter, som gælder fra Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den ordinære drift, hvorefter det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved likviditetsforbrug eller lignende. Siden 2011 har Frederikssund haft overskud på driften, og fra 2012 og frem har overskuddet ligget på godt kr. pr. indbygger. Som det ses af nedenstående tabel og graf er det en generel tendens for alle grupperne, at den ordinære drift er blevet styrket siden Dette skal ses i lyset af den nævnte budgetlov fra 2012, som medførte sanktioner for kommuner, der ikke overholder budgettet. Driftsresultat af det skattefinansierede område pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet /50

7 Driftsresultat af det skattefinansierede område pr. indbygger 2015-priser Frederiksund Gruppen Regionen Landet Kilde: Tabel 1.41 i de respektive år fremskrevet til 2015-priser. Muligheder for at ændre driftsresultatet Såfremt der er et ønske om at ændre overskuddet på driften, kan fokus rettes mod indtægterne i form af udskrivningsprocent, grundskyldpromille og dækningsafgiften. På udgiftssiden kan der arbejdes med effektiviseringer og reduceringer af serviceniveauet. Såvel indtægtssiden som udgiftssiden beskrives i det følgende. Anlægsudgifter Overskuddet på driften skal som nævnt blandt andet finansiere anlæg. Anlægsudgifterne kan svinge en del og skal ikke nødvendigvis kunne dækkes af driftsoverskuddet i det enkelte år, men over en årrække skal det være tilfældet. Af den økonomiske politik fremgår følgende vedrørende anlæg: Der skal foretages renoveringer og bygges nyt i et omfang, der sikrer, at kommunens bygninger, veje mv. samlet set holder deres værdi i det omfang det strukturelle overskud, likviditet mv. tillader det. Anlægsudgifterne skal ligeledes budgetteres i henhold til økonomiaftalerne. Nettoanlægsudgifter pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /50

8 Nettoanlægsudgifter pr. indbygger 2015-priser Kilde: Graf Af grafen og tabellen fremgår nettoanlægsudgifterne altså anlægsudgifter fratrukket anlægsindtægter (typisk salg af grunde og ejendomme). Det fremgår, at Frederikssund har lavere nettoanlægsudgifter end de tre øvrige grupper. De store årlige udsving i Frederikssund skyldes i høj grad en variation i kommunens indtægter fra salg af grunde og ejendomme hen over perioden. Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående tabel viser bruttoanlægsudgifterne for Frederikssund fordelt på områder. Hertil kommer de samlede indtægter og nettoudgifter, der fremgår nederst i tabellen. I modsætning til ovenfor er tabellen her inklusiv jordforsyning, hvorfor tabellerne ikke er direkte sammenlignelige. Mio. kr. årets priser Investeringer i fast ejendom til byudvikling -Heraf køb af jord til Vinge Veje og infrastruktur Skoleinvesteringer Idrætsfaciliteter Kulturområdet Dagtilbud og det sociale område Plejeboliger Administrationsbygninger ,8 17,9 6,2 0,4 2,1 4,5 8,1 12,5 42,6 14,7 19,4 4 1,7 7,4 3 17, ,9 15 3,7 5,9 1 0,1 11,3 11,3 35,3 1,7 3,2 22,4 1,6 0,7 I alt - Udgifter ,3 118,8 87,5 I alt - Indtægter ,3-50,5-18,9 Nettoudgifter ,3 68, ,3 28,6 4,4 16,3 16,7 49,2 56,8 3,9 4,9 0,2 0,3 16,8 8,0 0,0 0, ,6 116,0-16,5-21,5 81,1 94,5 8/50

9 Af tabellen fremgår det, at der i 2014 blev afholdt bruttoanlægsudgifter på 116,0 mio. kr. svarende til det fastsatte niveau i Frederikssund økonomiske politik på 120 mio. kr. årligt. Det skattefinansierede resultat Det skattefinansierede resultat er udtryk for det ordinære driftsresultat korrigeret for bl.a. anlægsudgifter. Resultat det skattefinansierede område pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Resultat det skattefinansierede område pr. indbygger 2015-priser Kilde: Graf Udviklingen i det skattefinansierede resultat siden 2007 i Frederikssund følger de samme tendenser om de tre øvrige grupper dog med lidt større fluktuationer. Det store underskud i Frederikssund i 2009 skyldes bl.a. jordkøb i Vinge. 9/50

10 Overskuddet siden 2010 betyder, at Frederikssund har haft mulighed for at nedbringe gælden og/eller øge kassebeholdningen. Indtægter fra skatter, tilskud og udligning Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlag Beskatningsgrundlaget er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. Beskatningsgrundlaget beregnes som udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne (2,8 pct. af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5 pct. af grundværdierne for øvrige ejendomme). Beskatningsgrundlaget er givet af befolkningens skattepligtige indkomster og af grundværdierne. I modsætning til udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen er beskatningsgrundlaget ikke direkte styrbart. Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Beskatningsgrundlag pr. indbygger 2015-priser Gruppen Regionen Landet Kilde Graf /50

11 Beskatningsgrundlag ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at Frederikssund ligger højere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme beskatningsgrundlag som gruppen og regionen ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 437,8 mio. kr. og 996,2 mio. kr., mens et beskatningsgrundlag svarende til landet ville betyde et fald i grundlaget på 496,3 mio. kr. Beskatningsgrundlaget er den sum penge, der kan udskrives indkomstskat og grundskyld af. De faktiske indkomster herfra afhænger af den politisk fastsatte udskrivningsprocent og grundskyldspromille. For at illustrere størrelsesforholdet er ovenstående forskelle i beskatningsgrundlag omregnet til forskelle i realiserede indtægter ved et beskatningsniveau på 26,01 pct. svarende til Frederikssunds beskatningsniveau i Gruppe Regionen Landet Beskatningsgrundlag Tilsvarende indtægter ved 26,01 pct Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at Frederikssund ligger højere. Det fremgår således eksempelvis, at, med det nuværende beskatningsniveau kunne Frederikssund få merindtægter på 113,9 mio. kr., hvis man havde samme beskatningsgrundlag som gruppen 1. Ressourcegrundlag Hvis man til beskatningsgrundlaget tillægger indtægter fra tilskud og udligning fås ressourcegrundlaget Ressourcegrundlag pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet I praksis ville det dog medføre en reduktion i tilskud og udligning, hvorfor nettomerindtægten reelt ville være mindre end 113,9 mio. kr. 11/50

12 Ressourcegrundlag pr. indbygger 2015-priser Kilde: Graf Ressourcegrundlag ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere ressourcegrundlag, mens negative tal negative tal betyder, at Frederikssund har et højere ressourcegrundlag. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme ressourcegrundlag som de tre øvrige grupper ville det give anledning til et højere grundlag på henholdsvis 859,7 mio. kr., 1.005,4 mio. kr. og 347,7 mio. kr. Fra at ligge over landet vedrørende beskatningsgrundlag vender billedet altså, når der ses på ressourcegrundlaget. Det skyldes, at Frederikssund modtager mindre tilskud og udligning end gennemsnittet for hele landet pga. mindre udgiftsbehov, jf. neden for. Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for, at alle kommuner med en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Udligning af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. Ligesom beskatningsgrundlaget er de beløb, som Frederikssund modtager ikke politisk styrbare på den korte bane. 12/50

13 Udgiftsbehov Udgiftsbehovet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med beregning af tilskud og udligning 2. Udgiftsbehovet er sammensat af et socioøkonomisk udgiftsbehov og et aldersbestemt udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier f.eks. antallet af børn i familier med lav uddannelse og antallet af årige uden erhvervsuddannelse. Det socialøkonomiske udgiftsbehov hænger meget sammen med nøgletallet socioøkonomisk indeks, der viser, hvordan kommunen er placeret i forhold til andre kommuner, når det gælder disse socioøkonomiske kriterier. Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. Jo flere børn og ældre i kommunen, desto større aldersbestemt udgiftsbehov, da disse aldersgrupper typisk er de mest udgiftstunge for en kommune. Frederikssunds udgiftsbehov ligger i hele perioden ca kr. pr. indbygger lavere end de tre øvrige grupper, som i hele perioden ligge på samme niveau. Udgiftsbehov pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgiftsbehovet er lavet for at kunne sammenligne kommunernes udgiftsbelastning på baggrund af objektive kriterier. Opgørelsen af udgiftsbehovet er kompleks og kan aldrig blive helt korrekt. Udgiftsbehovet er derfor genstand for en stadig diskussion, idet det har stor betydning for kommunernes indtægter i form af tilskud og udligning. 13/50

14 Udgiftsbehov pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Tabel 1.50 i de respektive år fremskrevet til 2015-priser. Udgiftsbehov 2014 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov, mens negative tal betyder, at Frederikssund har et højere udgiftsbehov. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsbehov som de tre øvrige grupper ville det give anledning til en stigning i udgiftsbehovet på henholdsvis 140,2 mio. kr., 139,0 mio. kr. og 124,3 mio. kr. Sammenfattende om ressourcegrundlag og udgiftsbehov Frederikssund har et mindre ressourcegrundlag end de tre øvrige grupper. Samtidig har Frederikssund imidlertid også et lavere udgiftsbehov end de tre andre grupper. Af ovenstående fremgår det således, at Frederikssund har lavere skatteindtægter i forhold til landet på 129,1 mio. kr. Til gengæld er udgiftsbehovet i Frederikssund 124,3 mio. kr. lavere end landets. Skatteudskrivning Beskatningsniveauet er udtryk for det samlede skattetryk og er opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. I 2012 havde Frederikssund landets 6. højeste beskatningsniveau. Fra 2012 til 2013 satte Frederikssund udskrivningsprocenten ned fra 25,9 pct. til 25,4 pct., og har nu det 50. laveste beskatningsniveau. Af Frederikssunds økonomiske politik fremgår det, at skatterne skal holdes i ro eller reduceres. Målet for den igangværende byrådsperiode er, at der skabes råderum, som muliggør skattereduktion. 14/50

15 Frederikssund Gruppen Regionen Landet Udskrivningsprocent 25,4 25,0 24,6 25,0 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,2 6,6 6,9 6,8 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,5 25,6 24,6 25,9 Dækningsafgiftspromille, forretningsejendomme 2,5 6,8 8,0 3,1 Beskatningsniveau 26,0 24,9 24,4 25,1 Kilde: 3.10 og Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet. Gæld og likviditet Langfristet gæld Det er ikke tilladt for kommunerne at låne ubegrænset. Hvert år kan der således beregnes en maksimal låneramme indeholdende kommunens budgetterede udgifter på områder omfattet af lånebekendtgørelsens automatiske låneadgang samt eventuelle lånedispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2014 blev lånerammen ikke udnyttet i Frederikssund. I stedet blev det prioriteret at nedbringe gælden således, at udgifter til renter og afdrag mindskes. Denne beslutning er i tråd med Frederikssunds økonomiske politik, hvoraf det fremgår, at nettogælden så vidt muligt nedbringes, så rente- og afdragsbyrden mindskes. Ved optagelse af ny gæld skal investeringernes langvarige nytteværdi vurderes. Den mulige låntagning skal altså ikke automatisk hjemtages, men vurderes fra år til år. I forhold til 2015 er der budgetlagt med fuld udnyttelse af lånerammen. Det er dog først primo 2016 der kan tages politisk beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang lånerammen udnyttes i form af egentlig hjemtagning. Frederikssunds langfristede gæld ligger i hele perioden over regionen og landet men under gruppen. Fra 2012 til 2013 oplevede Frederikssund et relativt kraftigt fald i den langfristede gæld, hvorefter kommunen reelt er på niveau med regionen. Faldet fra 2012 til 2013 skyldes en mindre låneoptagelse kombineret med en indfrielse af en valutaswap. Det fortsatte fald i 2014 skyldes, at Frederikssund nu er i en situation, hvor der afdrages mere af gælden end der optages ny gæld. Langfristet gæld ultimo året pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet /50

16 Langfristet gæld ultimo året pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kilde: Tabel 3.30 i de respektive år fremskrevet til 2015-priser. Frederikssunds samlede langfristede gæld ultimo 2014 er 925 mio. kr. Heraf udgør den almindelige gæld, som vises i ovenstående graf og tabel, 611 mio. kr. Gæld vedrørende ældreboliger udgør 292 mio. kr. og gæld vedrørende leasede aktiver udgør 21 mio. kr. Renter og afdrag på gæld til ældreboliger opkræves via huslejen, hvorfor gælden er af en anden art end den almindelige gæld. Den almindelige gæld anvendes til finansiering af anlægsarbejder, jordkøb eller genbelåning af udlån til grundejere, der indfryser deres ejendomsskat. Likviditet/kassebeholdning Likviditeten opgøres efter kassekreditreglen, hvilket indebærer, at den til enhver tid opgjorte likviditet udtrykker den gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder. I nedenstående tabel og graf er likviditeten opgjort ultimo 4. kvartal i de pågældende år. Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger årets priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet /50

17 Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger årets priser Kilde: Graf Frederikssunds likviditet ultimo 2014 var på knap 333 mio. kr., svarende til knap kr. pr. indbygger. Det er lidt højere end gruppen og landet, men betydeligt højere end landet. Samtidig er Frederikssunds likviditet i overensstemmelse med den politiske politik, hvoraf det fremgår, at likviditeten ikke må kommer under 100 mio. kr., svarende til ca kr. pr. indbygger. Endvidere fremgår det af politikken, at, ved likviditetsniveauer højere end 100 mio. kr. kan likviditeten nedbringes, hvilket bl.a. kan medføre, at lånerammerne ikke udnyttes. Grunden til den generelt stigende likviditet siden 2010 kan i høj grad henføres til, at kommunerne generelt har holdt sig inden for de tildelte rammer bl.a. på grund af budgetloven med tilhørende økonomiske sanktionsmuligheder. I 2011 var der stor usikkerhed om, hvordan overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark ville påvirke likviditeten. Og da det ikke var alle kommuner, der havde en høj likviditet, fik kommunerne tilført ekstra likviditet. På den baggrund blev kommunerne via økonomiaftalerne mellem KL og regeringen tilført ekstra 3 mia. kr. årligt i 2013, 2014 og Ordningen forventes dog ikke videreført i økonomiaftalen for /50

18 Driftsudgifter I hele perioden ligger Frederikssunds skattefinansierede nettodriftsudgifter under gruppen og regionen, mens landet i hele perioden med undtagelse af 2011 og 2012 ligger lavere end Frederikssund. Efter en periode frem mod 2010, hvor Frederikssund bevægede sig stadig tættere på gruppen og regionen blev der i 2011 vedtaget store budgetreduktioner, hvorefter Frederikssund kom ned på et udgiftsniveau svarende til landet endda en smule under. Fra 2013 og frem ligger Frederikssund imidlertid atter over landet. Og den kraftige stigning i den forventede udgifter i 2015 betyder, at Frederikssund nærmer sig gruppen og regionen og bevæger sig betydeligt over landet. Stigningen fra 2014 til 2015 i Frederikssund skyldes primært markante forventede stigninger på børnepasningsområdet, på området for voksne med særlige behov og på førtidspensionsområdet. De enkelte udgiftsområder gennemgås nærmere neden for. Det er en problematisk udvikling, når udgiftsniveauet ses i sammenhæng med Frederikssunds ressourcegrundlag og udgiftsbehov. Af ovenstående afsnit Indtægter fra skatter, tilskud og udligning fremgår det således, at Frederikssunds ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning) ligger lavere end de tre øvrige grupper, hvilket alt andet lige betyder, at Frederikssund skal have et lavere udgiftsniveau end alle de tre øvrige grupper og altså også landet for at opretholde en strukturel balance på sigt. Desuden fremgår det, at Frederikssund har et lavere udgiftsbehov end de tre øvrige grupper, hvilket indikerer, at der ikke er nogle sociale og aldersmæssige kriterier, der tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over landet tværtimod. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /50

19 Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2015-priser Kilde. Graf Udgiftsniveau 2014 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 113,8 mio. kr. og 94,5 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i udgifterne på 19,6 mio. kr. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter ter pr. indbygger i 2014 på kr. i Frederikssund kan opdeles på nedenstående kategorier. Kategorierne adskiller sig bl.a. fra hinanden på den måde, at der er forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune kompenseres for eventuelle mer- eller mindreudgifter og derved ved forskellige incitamentsstrukturer. 19/50

20 Driftsudgifternes sammensætning pr. indbygger 2015-priser Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Aktivitetsbestemt medfinansiering Den centrale refusionsordning Ældreboliger Kilde: Tabel fremskrevet til 2015-priser med faktoren 1,020. Serviceudgifter 75 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede udgifts- og serviceniveau. Serviceudgifterne udgør klart den største del af de samlede driftsudgifter. Derfor er det serviceudgifterne, som typisk har størst fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, og i 2015 er kommunerne underlagt en samlet serviceramme på 234,6 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommunerne overstiger denne ramme vil sanktionslovgivningen træde i kraft, hvilket vil medføre, at kommunerne under ét kan komme til at tilbagebetale op til 3 mia. kr. Frederikssund har i hele perioden lavere serviceudgifter end gruppen og regionen, men højere serviceudgifter end landet. I 2015 forventes der i Frederikssund en tydelig stigning, mens de øvrige grupper stort set forventer, at fastholde niveauet for Det betyder, at Frederikssund i 2015 forventer samme udgiftsniveau som gruppen og regionen. Stigningen fra 2014 til 2015 i Frederikssund skyldes primært markante forventede stigninger på børnepasningsområdet og området for voksne med særlige behov. Serviceudgifter (inklusiv administration) pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /50

21 Serviceudgifter (inklusiv administration) pr. indbygger 2015-priser Kilde: Graf Udgiftsniveau 2014 ved niveau som Kr. pr. indbygger Gruppen Regionen Landet Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen, ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 66,5 mio. kr. og 65,5 mio. kr., mens et udgiftsniveau svarende til landet ville give anledning til et fald i serviceudgifterne på 112,3 mio. kr. I forlængelses heraf understreges det endnu en gang, at Frederikssunds ressourcegrundlag er lavere end alle de tre øvrige grupper, jf. afsnittet Indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Det har den konsekvens, at Frederikssund bør have lavere udgifter end alle de tre andre grupper herunder landet for at opretholde en strukturel balance. Desuden fremgår det, at udgiftsbehovet er lavest i Frederikssund, hvilket betyder, at der ikke umiddelbart er sociale og aldersmæssige forhold, der tilsiger, at udgiftsniveauet i Frederikssund bør ligge over gennemsnittet. Overførselsudgifter 15 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp mv., som i høj grad er konjunkturafhængige, og hvor den enkelte kommune kun i mere begrænset grad kan påvirke udgiftsudviklingen. Derfor kompenseres kommunerne under ét over bloktilskuddet ved ændringer i udgiftsbehovet. 21/50

22 Dette er dog ikke det samme som, at den enkelte kommune ikke har et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne på et så lavt niveau som muligt. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgiftsbehovet til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne under ét som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt, vil denne kommune således opnå et overskud. I forhold til overførselsudgifter ligger Frederikssund relativt lavt, hvilket betyder, at kommunen som udgangspunkt er overkompenseret. Overførselsudgifter pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Overførselsudgifter pr. indbygger 2015-priser Kilde: Graf /50

23 Bortset fra 2010, hvor regionen lå lavere, ligger overførselsudgifterne i Frederikssund på et lavere niveau end de tre øvrige grupper. Den generelle stigning frem mod 2013 og stagnationen herefter afspejler udviklingen i de økonomiske konjunkturer, idet de tre største områder inden for overførselsudgifter er kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension, som tilsammen udgjorde knap 70 pct. af overførselsudgifterne i Sammensætning af overførselsudgifter pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspensioner Andre overførsler Overførsler i alt Kilde: Tabel 4.61 fremskrevet til 2015-priser med faktoren 1,020. Kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension vil blive gennemgået nærmere under nedenstående gennemgang af de enkelte udvalg. Udgiftsniveau 2014 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr. indbygger Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 52,2 mio. kr., 30,1 mio. kr. og 99,8 mio. kr. Forsikrede ledige 3 pct. af driftsudgifterne Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særligt hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Udgifter til forsikrede ledige inkl. beskæftigelsesindsats pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Dagpenge til forsikrede ledige Kilde: Tabel 4.61 fremskrevet til 2015-priser med faktoren 1,020. Det fremgår, at Frederikssund har de laveste udgifter pr. indbygger til forsikrede ledige. Forsikrede ledige vil blive behandlet nærmere under Vækstudvalget. Den centrale refusionsordning 1 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særligt dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger 1,0 mio. kr. kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunes udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over 1,9 mio. kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis 0,7 mio. kr. og 1,5 mio. kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de 23/50

24 fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Indtægter fra den centrale refusionsordning pr. indbygger 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Central refusionsordning Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2015-priser med faktoren 1,020. Af tabellen ses det, at Frederikssund ligger nogenlunde på niveau med regionen, mens gruppen ligger noget over og landet noget under. Aktivitetsbestemt medfinansiering 7 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale ydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Kommunerne kompenseres for merudgifter, hvis der er tale om en generel tendens til stigende udgifter på landsplan. Så på samme måde som under overførselsudgifter kan en kommune opnå et overskud ved at bevæge sig modsat en landstendens. Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger i priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet Aktivitetsbestemt medfinansiering Kilde: Tabel 9.71 fremskrevet til 2015-priser med faktoren 1,020. Det ses, at alle grupper ligger på nogenlunde samme niveau. Det bemærkes dog, at det er Frederikssund, der har de højeste udgifter. Aktivitetsbestemt medfinansiering vil blive behandlet nærmere under Sundhedsudvalget. Ældreboliger Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Lejeindtægterne bogføres under driften og finansierer renteudgifter, afdrag samt henlæggelser til større vedligeholdelsesopgaver. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. Uddannelsesudvalget Uddannelsesudvalget dækker over skole- og fritidstilbud, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), dagtilbud og familieområdet. Nettodriftsudgifterne i 2014 udgjorde 781 mio. kr., svarende til 30 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen, og er fordelt på følgende måde mellem områderne: 24/50

25 Uddannelsesudvalget Fordeling samlet forbrug 2014 (mio. kr.) i 2015-priser 122 Skole- og fritidsområdet PPR Dagtilbud Famileområdet 16 Skoler og fritidstilbud 3 Udgifterne til skoler og fritidstilbud er i hele perioden væsentligt højere i Frederikssund end i gruppen og landet, men på niveau med regionen. Stigningen fra 2013 til 2014 skyldes i Frederikssund øgede it-investeringer i folkeskolen samt kompetenceløft af lærerne. I 2015 forventer de tre øvrige grupper et fald i udgifterne, mens 2014-niveauet fastholdes i Frederikssund. Dette skal imidlertid ses i lyset af Frederikssunds overvejelser om indførelse af demografiregulering på området, som alt andet lige vil medføre et fald i udgifterne i 2016 og frem, hvis det vedtages politisk. Udgifter til skole og fritidstilbud pr årig 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Idrætsfaciliteter for børn og unge medtages ikke, idet der er forskellig konteringspraksis på området. Frederikssund bogfører samtlige udgifter til idrætsfaciliteter på denne funktion, mens de øvrige grupper bogfører en stor del af deres udgifter under funktionen Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, der ligger under hovedfunktionen Fritid. 25/50

26 Udgifter til skole og fritidstilbud pr årig 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B2015 Kilde: Tabel 6.11 i de respektive år fremskrevet til 2014-priser. Udgiftsniveau 2014 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper ville det give anledning til et fald i udgifterne til skoler og fritidstilbud på henholdsvis 41,5 mio. kr., 0,7 mio. kr. og 49,6 mio. kr. De relativt høje udgifter i Frederikssund skyldes primært høje udgifter til elever på specialskoler. I nedenstående tabel fremgår dette ikke så tydeligt som tidligere, hvilket skyldes, at der fra 2014 er blevet indlagt en inklusionspulje under de enkelte skoler. Formålet hermed er at skabe en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur, idet ændringen skaber en mere tydelig sammenhæng mellem beslutning om specialundervisningstilbud og økonomisk ansvar. Udgiftsniveau 2014 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Skole og fritidstilbud pr årig PPR 6-16 årig Udgifter til elever på specialskoler pr årig Efterskole og UU-vejleder pr årige Fritidstilbud (sfo/klub) pr årig Andet pr årig Kilde: Tabel 6.11 fremskrevet til 2015-priser med faktoren 1,020. positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Under alle omstændigheder må det på baggrund af ovenstående sammenligning konkluderes, at der er et besparelsespotentiale vedrørende skole og fritidstilbud i Frederikssund. 26/50

27 Denne konklusion underbygges af KORA s rapport Så meget koster en skoleelev af 9. februar 2015, hvoraf det fremgår, at Frederikssund har et højt udgiftsniveau på skoleområdet, hvilket i høj grad kan henføres til høje udgifter på specialskoleområdet. Endvidere fremgår det af Produktivitetskommissionens analyse fra 2013 af kommunernes serviceniveau og produktivitet, at der er et betydeligt besparelsespotentiale på skoleområdet i Frederikssund. Af kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund fremgår det, at inklusionsprocenten altså den del af eleverne, der går i den almene skole i 2014 var på 93,9 pct. i Frederikssund, hvilket er et stykke under målsætningen i økonomiaftalen for 2013 på 96 pct. Desuden fremgår det af Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS), at det blandt kommunerne i gruppen kun er Allerød, der har en lavere inklusionsprocent end Frederikssund, mens de øvrige kommuner har betydeligt højere inklusionsprocent. En højere grad af inklusion i den almene folkeskole kunne derfor umiddelbart være en oplagt mulighed for nedbringelse af udgifterne til specialskoleområdet og skoleområdet i det hele taget i Frederikssund. Det høje udgiftsniveau i Frederikssund skal ses i lyset af, at der arbejdes med konkrete forslag til besparelser på såvel det almene skoleområdet (øget undervisningsandel) som på specialskoleområdet (færre elever). Forklaringsgrad På skole- og fritidsområdet er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 50 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et eller andet omfang, hvilket ville give anledning til en årlig besparelse på 41,5 mio. kr. Børnepasning Frederikssunds udgifter til børnepasning har i hele perioden ligget under gruppen og regionen, mens det har varieret om, hvorvidt landet har haft højere eller lavere udgifter. Det bemærkes, at Frederikssund forventer en betydelig stigning i udgiften fra 2014 til Dette skyldes flere ting. I 2015 er budgettet ikke blevet nedjusteret i samme omfang som antallet af 0-5 årig, idet det reelle antal 0-5 årig primo 2015, som anvendes i ECOnøgletallene, er noget mindre end prognosetallet fra sidste år, der anvendes i Frederikssund budgetlægning (2.437 i stedet for 2.478). Økonomi vil overveje at justere budgettet for 2015 i henhold hertil ved en af de resterende budgetopfølgninger i Under alle omstændigheder vil der ske en justering i budget Desuden afskaffes den resterende lukkeuge i Endelig indeholder budget 2015 en betydelig overførsel fra 2013 på 3,6 mio. kr. Udgifter til børnepasning pr. 0-5 årig 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B /50

28 Udgifter til børnepasning pr. 0-5 årig 2015-priser Kilde: Graf Siden 2009 er antallet af 0-5 årig reduceret med 806 fra til Og antallet forventes at falde yderligere frem mod 2018, hvor udviklingen vil vende som følge af byudviklingen i Vinge. Som det fremgår, er det i høj grad lykkedes at tilpasse udgifterne i takt med nedgangen i børnetallet, jf. dog ovenstående problematik vedrørende budget Stigningen fra 2013 til 2014 skyldes afskaffelse af en lukkeuge, mens stigningen fra 2014 til 2015 skyldes ovennævnte faktorer. Udgiftsniveau 2014 ved niveau som Kr. pr. 0-5 årig Kr. i alt Gruppen Regionen Landet Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som gruppen og regionen ville det give anledning til en stigning i udgifterne på henholdsvis 15,2 mio. kr. og 11,7 mio. kr., mens vi stort set ligger på niveau med landet. Forklaringsgrad På børnepasningsområdet er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 55 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv kan det konkluderes, at Frederikssund er i stand til at opretholde et lavere udgiftsniveau end kommuner, der ligner Frederikssund relativt meget. Og som det fremgår ovenfor sparer Frederikssund 15,2 mio. kr. årligt i forhold til gruppen. Børn og unge med særlige behov Frem mod 2010 oplevede Frederikssund en kraftig vækst i udgifterne til børn og unge med særlige behov. Og i 2010 havde Frederikssund det højeste udgiftsniveau. I den følgende periode frem mod 2012 oplevede alle grupper fald i udgifterne dog mest markant i 28/50

29 Frederikssund hvorefter kommunen igen er på niveau med gruppen. Det markante fald i Frederikssund skyldes en skærpet visitation og implementering af standarder. I 2013 ses en tydelig stigning i udgifterne i Frederikssund, mens de øvrige grupper oplever et mindre fald. Stigningen i Frederikssund skyldes investeringer i forbindelse med et projekt med det formål at forebygge anbringelser. Dette har bl.a. resulteret i købet og renoveringen af Thorstedlund og ansættelse af forebyggelseskonsulenter. Projektet forventes på sigt at give anledning til besparelser. Allerede i 2014 ses således et lille fald i udgiftsniveauet. Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2015-priser Frederikssund Gruppen Regionen Landet B Udgifter til børn og unge med særlige behov pr årig 2015-priser Kilde: Graf /50

30 Udgiftsniveau 2014 ved niveau som Gruppen Regionen Landet Kr. pr årig Kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund har lavere udgifter, mens negative tal betyder, at Frederikssund har højere udgifter. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige grupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 7,5 mio. kr., 7,9 mio. kr. og 4,3 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af ovennævnte projekt vedrørende forebyggelse af anbringelser, hvor der er indarbejdet årlige besparelser på 6,8 mio. kr., 10,3 mio. kr. og 13,7 mio. kr. i henholdsvis 2016, 2017 og 2018 og frem. Samtidig er der indlagt en investering på 9,6 mio. kr. i 2015 og frem, hvilket samlet set betyder, at der forventes en årlig nettobesparelse i 2018 og frem på ca. 4 mio. kr. Forklaringsgrad På området for børn og unge med særlige behov er der en relativ høj forklaringsgrad, jf. indledende afsnit, på 58 pct. Det betyder, at kommunerne i gruppen alt andet lige ligner Frederikssund relativt godt. Ud fra det perspektiv bør det være muligt for Frederikssund at nærme sig udgiftsniveauet i gruppen i et eller andet omfang, hvilket ville give anledning til en årlig besparelse på 7,5 mio. kr. Fritidsudvalget Fritidsudvalget dækker bl.a. over folkebiblioteker, idrætsfaciliteter for børn og unge samt folkeoplysning. Nettodriftsudgifter i 2014 udgjorde 59 mio. kr. svarende til 2 pct. af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. Alle udvalgets opgaver ligger under politikområdet kultur og fritid. Indledningsvist bemærkes det, at der er tale om et område, hvor frivillig arbejdskraft spiller en væsentlig rolle. Sammenhængen mellem udgiftsniveau og det tilbudte serviceniveau er således mindre direkte her end på andre områder. I gennemgangen af fritidsområdet inkluderes funktionen Idrætsfaciliteter for børn og unge, selvom den ikke er en del af ECO-nøgletallene på dette område. Det skyldes, at funktionen er en del af Fritidsudvalget i Frederikssund, hvorfor den blev udskilt under skoler og fritidstilbud ovenfor, hvor den er placeret i ECO-nøgletallene. På den måde samles alle udgifterne under funktionerne Idrætsfaciliteter for børn og unge og Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller, hvilket giver det mest retvisende billede, idet det til en vis grad er arbitrært, hvordan de enkelte kommuner konterer relevante udgifter på de to funktioner. Dette betyder imidlertid, at det ikke er teknisk muligt at medtage gruppen neden for. I hele perioden ligger udgiftsniveauet i Frederikssund nogenlunde på niveau med landet, mens udgiftsniveauet i regionen i hele perioden ligger noget højere. 30/50