Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder:

Transkript

1 Socialstatistik 22:1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Udgifter til sociale ydelser Modtagere af sociale ydelser Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser 5. Datagrundlag og -behandling 6. Opgørelsesmetode m.v. 1. Indledning Et tillæg til socialstatistik 21:1 Socialstatistikkens tre hovedområder Primær fokus på indkomsterstattende ydelser Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal er et tillæg til den første socialstatistikudgivelse Modtagere af sociale ydelser , der er udarbejdet af Grønlands Statistik efter, at Landstinget ved Finansloven for 2 bevilligede midler til udvikling af statistik på området. I fremtiden vil de to publikationer udkomme som en samlet publikation første gang juni 22. Formålet med socialstatistikken er at skabe et kontinuerligt overblik over udviklingen i antallet af personer, der er eller har været berørt af sociale begivenheder samt udviklingen i ydelsesudgifter og den socialpolitiske indsats som det offentlige yder gennem den sociale sektor. Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder: 1. Modtagerstatistik: Er personorienterede statistikker opgjort på demografiske karakteristika, ydelsesstørrelser m.v. Denne publikation er en del af modtagerstatistikken og er et tillæg til Socialstatistik 21:1. 2. Den sociale ressourceopgørelse: Er en opgørelse over de menneskelige og fysiske ressourcer, der står til rådighed på det sociale område, fx institutionspersonale, antal børn i diverse dag- og døgninstitutioner m.v. 3. ESSPROS: The European System of Integrated Social Protection Statistic består af retningslinier, opstillet af EUROSTAT, for dannelse af statistiske opgørelser over sociale udgifter og deres finansieringskilder. Fordelen ved at anvende ESSPROS i Grønland er, at det muliggør komparative analyser mellem Grønland og EU-landene, Island o.a. lande, der har implementeret principperne fra ESSPROS. I denne publikation fokuseres der primært på de indkomsterstattende sociale ydelser. Disse ydelser gives til personer ved indkomstbortfald som følge af visse sociale begivenheder (arbejdsløshed, sygdom, alderdom o. lign.). Nedenstående ses de ydelsestyper, der behandles i publikationen: Dagpenge ved barsel m.v. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og sygdom/ulykke Udvidet behovsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp Engangshjælp Førtidspension Alderspension Børnetillæg Personligt tillæg Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 1

2 Betingelser for tildeling m.v. Økonomiske nøgletal, gennemsnitlige udbetalinger og kombinationsydelser Der er en række markante forskelle mellem de forskellige typer af indkomsterstattende ydelser. Lovgrundlaget, berettigelseskriterier m.v. er detaljeret beskrevet for hver enkelt ydelsestype i afsnittet Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser. Opgørelserne er dannet på baggrund af dataudtræk fra de kommunale IT-systemer, jf. afsnit Datagrundlag og behandling. Statistikkerne har hovedvægt på de offentlige udgifter til sociale ydelser fordelt på køn og alder, gennemsnitlige udbetalingsstørrelser, modtagere af kombinationer af ydelser m.v. 2. Udgifter til sociale ydelser Tabel 1 Sociale udgifter i alt opgjort på ydelsestype og køn Ydelsestype I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand Ydelser i alt Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke Trangsvurderet hjælp Barselsdagpenge m.v Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Førtidspension Førtidspension-børnetillæg Førtidspension-pers.tillæg Alderspension Alderspension-børnetillæg Alderspension-pers. tillæg Anm.: I tallene for pensionsydelser indgår ikke tal for Qeqertarsuaq kommune I perioden er de samlede udgifter til sociale ydelser faldet fra 584,6 mio. kr. til 578,6 mio. kr. 1) Dette skyldes et fald i udgifterne til takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed, trangsvurderet hjælp, barselsdagpenge, engangshjælp, udvidet behovsvurderet hjælp og alderspension, jf. tabel 1. Figur 1 Sociale udgifter i alt opgjort på ydelsestype Ydelse Alderspension-pers. tillæg Alderspension-børnetillæg Alderspension Førtidspension-pers.tillæg Førtidspension-børnetillæg Førtidspension Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Trangsvurderet hjælp Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Beløb (kr.) Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 Note 1): De samlede offentlige udgifter dvs. kommunernes og Hjemmestyrets til det sociale område er større end angivet her, da publikationen kun omfatter et udsnit af de sociale ydelser. Side 2 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

3 Pensionsydelser udgør de største udgiftsposter Af tabel- og figur 1 fremgår det, at den største udgiftspost til sociale ydelser er til alderspension. I 1999 var den samlede udgift til alderspension 257,4 mio. kr., mens den i 2 var faldet til 254,8 mio. kr. Denne beskedne reduktion er en konsekvens af et fald i antallet af pensionister i samme periode, jf. tabel 11. Den næststørste udgiftspost er førtidspension, 163,9 mio kr. i 1999 og 165,3 mio. kr. i 2. I modsætning til alderspensionen har der her været en stigning i udgifterne fra 1999 til 2, som kan hænge sammen med en mindre stigning i antallet af førtidspensionister på 9 personer. Der fremgår af tabel 1, at de største udgiftsposter til alderspension er til kvinderne. Dette i modsætning til førtidspension hvor det er mændene, der udgør den største udgiftspost i både 1999 og 2. Dette kan dels forklares ved sammensætningen af pensionister, da der er flere kvinder end mænd, der er alderspensionister, mens lidt flere mænd end kvinder er førtidspensionister, jf. tabel 11. Tabel 2 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) opgjort på ydelsestype og køn Ydelsestype I alt Kvinde Mand I alt Kvinde Mand Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke Trangsvurderet hjælp Barselsdagpenge m.v Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Førtidspension Førtidspension-børnetillæg Førtidspension-pers.tillæg Alderspension Alderspension-børnetillæg Alderspension-pers. tillæg Anm.: Gennemsnittet for de enkelte ydelser er beregnet ved at dividere den totale udgift til ydelsen med det samlede antal modtagere. Gennemsnittet er således et udtryk for alle modtagernes gennemsnitlige beløb og inkluderer også personer, der har fået ydelsen i mindre end 12 mdr. Mænd modtager i gennemsnit mest Tabel- og figur 2 illustrerer, at den gennemsnitlige årlige pension er højere for mænd end for kvinder i både 1999 og 2. Mens kvinder i gennemsnit modtog hhv kr. i 1999 og kr. i 2 i alderspension, modtog mændene til sammenligning hhv kr. i 1999 og kr. i 2. Den samme tendens ses for førtidspensioner, hvor mændene i gennemsnit også har modtaget et højere beløb end kvinderne i denne periode. Det skal understreges, at gennemsnitstallene for pensionister er forholdsvis lave, da der også indgår pensionister, som kun har modtaget ydelsen en del af året. Divergensen mellem kvinder og mænds gennemsnitlige pensionsudbetalinger kan skyldes afvigelser i de to gruppers dækningsperioder, dvs. at der relativt kan være en større andel af mændene, som er helårspersoner, sammenlignet med en tilsvarende andel af kvinder. For yderligere oplysninger om antallet af hhv. modtagere og helårspersoner samt gennemsnitstallene henvises til tabel 8 og afsnittet Datagrundlag- og behandling For takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed, engangshjælp og udvidet behovsvurderet hjælp er det også mændene, der i gennemsnit modtager de største ydelser, jf. tabel 2 og figur 2 og 3. Der imod er det kvinderne, der modtager de højeste ydelser, når det gælder takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke, trangsvurderet hjælp og barselsdagpenge. At kvinderne modtager meget mere i barselsdagpenge skyldes naturligvis, at den periode kvinderne modtager denne ydelse er længere end for mændene, hvorfor tallet på årsbasis bliver højere. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 3

4 Figur 2 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) 1999 opgjort på ydelsestype og køn Ydelse Alderspens. - pers. tillæg Alderspens. - børnetillæg Alderspension Førtidspens.- pers.tillæg Førtidspens.- børnetillæg Førtidspension Udvidet behovsv. hjælp Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Trangsvurderet hjælp Takst. hjælp v.sygdom/ulykke Takst. hjælp v.arbejdsløs. Kvinde Mand Beløb (kr.) Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1og 2 Figur 3 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) 2 opgjort på ydelsestype og køn Ydelse Alderspens. - pers. tillæg Alderspens. - børnetillæg Alderspension Førtidspens.- pers.tillæg Førtidspens.- børnetillæg Førtidspension Udvidet behovsv. hjælp Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Trangsvurderet hjælp Takst. hjælp v.sygdom/ulykke Takst. hjælp v.arbejdsløs. Kvinde Mand Beløb (kr.) Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 og 2 Det varierer fra ydelse til ydelse, om den årlige gennemsnitlige ydelse er blevet større eller mindre fra 1999 til 2. Mens den gennemsnitlige ydelse er faldet fra 1999 til 2 for takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed, trangsvurderet hjælp, engangshjælp, førtidspension og alderspension, er den steget for takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke, barselsdagpenge og udvidet behovsvurderet hjælp. Tabel 3 Udgifter til indkomsterstattende ydelser opgjort på ydelsestype (i kr. og pct.) Udgift i kr. Ændring i pct. Ydelsestype Ydelser i alt ,1 Barselsdagpenge m.v ,6 12,8-2,6 Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed ,7 13,8-3,8 Takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke , 4,9 17,7 Trangsvurderet hjælp ,3 56,8-5,1 Udvidet behovsvurderet hjælp ,9 5,7-7,2 Engangshjælp ,4 6, -1,1 I pct. Side 4 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

5 Figur 4 Udgifter til indkomsterstattende ydelser opgjort på ydelsestype Beløb (kr.) Ydelse Barselsd. Takst. arbejdsløshed Takst. sygdom/ulykke Trangsv. Behovsv. Engangs. Tabel 4 Udgifter til pensionsydelser opgjort på ydelsestype, grundbeløb og tillægsydelser (i kr. og pct.) Ændring i pct. Ydelsestype Førtidspension i alt ,1 Grundbeløb , 9,7,8 Børnetillæg , 5,1 2, Personligt tillæg ,4 4,2 6,7 Alderspension i alt ,9 Grundbeløb ,2 95,1-1, Børnetillæg ,2,2,5 Personligt tillæg ,8 4,7,6 Pensionsydelser i alt ,1 Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 Udgift i kr. I pct. Trangsvurderet hjælp udgør den største udgiftspost Samlet set er udgifterne til de indkomsterstattende ydelser faldet med 4,1 procent fra 1999 til 2, jf. tabel 3. Det fremgår af tabel 3 og figur 4, at den største udgift til indkomsterstattende ydelser i 1999 og 2, når pensionsydelser ikke er medtaget, er trangsvurderet hjælp. Mens udgifterne til trangsvurderet hjælp i 1999 og 2 var hhv. 76,8 mio. kr. og 72,9 mio. kr., var udgifterne til den næststørste ydelse, takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed, til sammenligning 18,4 mio. kr. i 1999 og 17,7 mio. kr. i 2. Det betyder, at trangsvurderet hjælp udgjorde 57,3 pct. af de samlede udgifter til indkomsterstattende ydelser i 1999 og 56,8 pct. i 2, mens udgifterne til takstmæssig hjælp udgjorde hhv. 13, 7 i 1999 og 13, 8 pct. i 2. Tabel 4 viser grundbeløb til alders- og førtidspension samt de to tillægsydelser personligt tillæg og børnetillæg. Det fremgår, at for førtidspension er udgiften til grundbeløb faldet med,8 procent fra 1999 til 2. Samtidig er udgiften til børnetillæg steget med 2 procent og udgiften til personligt tillæg med 6,7 procent. For alderspension er grundbeløbet faldet med 1 procent fra 1999 til 2 mens udgiften til børnetillæg og personlig tillæg er steget i denne periode med hhv.,5 procent og,6 procent. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 5

6 Figur 5 Udgifter til takstmæssig hjælp 1999 opgjort på alder Beløb (kr.) Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke Alder Under Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Tabel 5 Sociale udgifter i alt opgjort på ydelsestype og alder Takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke Trangsvurderet hjælp Barselsdagpenge m.v. Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Førtidspension Førtidspensionbørnetillæg Førtidspensionpers.tillæg I alt Under 15 år Anm.: Alderen er opgjort per 1. januar 1999 og 1. januar 2. Anm.: Gældende lov pr. 1. januar 1999 fastlægger en øvre grænse på førtidspension på 59 år. Aldersgruppen 6+ i 1999 indeholder således personer, der har fået udbetalt førtidspension pga. forsinkelser i administrative procedurer eller lignende. Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1. Side 6 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

7 Figur 6 Udgifter til takstmæssig hjælp 2 opgjort på alder Beløb (kr.) 4.5. Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke Alder Under Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 7 Udgifter til trangsvurderet hjælp opgjort på alder Beløb (kr.) Trangsvurderet hjælp 1999 Trangsvurderet hjælp Alder Under Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 8 Udgifter til barselsdagpenge m.v opgjort på alder Beløb (kr.) Barselsdagpenge 1999 Barselsdagpenge Alder Under Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 7

8 Figur 9 Udgifter til engangshjælp opgjort på alder Beløb (kr.) Engangshjælp 1999 Engangshjælp Alder Under Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 1 Udgifter til udvidet behovsvurderet hjælp opgjort på alder Beløb (kr.) Udvidet behovsvurderet hjælp 1999 Udvidet behovsvurderet hjælp Alder Under Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Figur 11 Udgifter til førtidspension opgjort på alder Beløb (kr.) Førtidspension 1999 Førtidspension Alder Under Anm.: Jf. anmærkning til tabel 5. Side 8 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

9 De 3-39 årige udgør den største udgift For takstmæssig- og trangsvurderet hjælp samt for engangshjælp og udvidet behovsvurderet hjælp er det de 3-39 årige, som udgør den største udgift i , hvilket hænger sammen med, at de antalsmæssigt også udgør den største gruppe af modtagere, jf. tabel 5 og figur 5, 6, 7, 9 1. I figur 8 illustreres det, at de største udgifter til barselsdagpenge i er til de unge mellem 2 og 29 år. Samtidig er udgifterne steget fra 1999 til 2 for denne alderskategori, mens de er faldet for de 3 til 39 årige. Dette korresponderer med udviklingen i fertiliteten. Tabel 6 Gennemsnitlige årlige ydelser opgjort på ydelsestype og alder Takstmæssig hjælp v. arbejdsløshed Takstmæssig hjælp v. sygdom/ulykke Trangsvurderet hjælp Barselsdagpenge m.v. Engangshjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Førtidspension Førtidspensionbørnetillæg Førtidspensionpers.tillæg I alt Under Anm.: Jf. anmærkninger til tabel 5 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 9

10 Tabel 7 Gennemsnitlige årlige ydelser (kr.) opgjort på fraktiler og dækningsperiode Ydelsestype Nedre kvartil Median Øvre kvartil I alt Takstmæssig hjælp v.arbejdsløshed mdr mdr mdr mdr I alt Takstmæssig hjælp v.sygdom/ulykke mdr mdr mdr mdr I alt Trangsvurderet hjælp mdr mdr mdr mdr I alt Barselsdagpenge m.v mdr mdr mdr mdr I alt Engangshjælp mdr mdr mdr mdr I alt Behovsvurderet hjælp mdr mdr mdr mdr I alt Førtidspension mdr mdr mdr mdr I alt Førtidspension-Børnetillæg mdr mdr mdr mdr I alt Førtidspension-Pers.tillæg mdr mdr mdr mdr I alt Alderspension mdr mdr mdr mdr I alt Alderspension-Børnetillæg mdr mdr mdr mdr I alt Alderspension-Pers.tillæg mdr mdr mdr mdr De gennemsnitlige sociale ydelser er mindst for de unge Der er en tendens til, at de gennemsnitlige årlige ydelser er mindre for de unge op til 3 år, dog er der undtagelser ved eksempelvis barselsdagpenge, hvor de unge i alderen 2-24 år i 2 modtog en høj gennemsnitlig ydelse, jf. tabel 6. Side 1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

11 Tabel 7 illustrerer spredningen i de gennemsnitlige ydelser fordelt på årets 12 måneder samt fraktiler. Den nedre kvartil, som også kaldes 25%-fraktilen, angiver således, at 25 pct. af registranterne har modtaget et gennemsnitlig ydelsesbeløb, der er under det angivne beløb og 75 pct. et der er over det angivne. Medianen er det samme som 5%-fraktilen, mens den øvre fraktil er lig med 75%-fraktilen. Det er tydeligt, at det gennemsnitlige beløb stiger i takt med dækningsperioden, hvilket betyder at beløbets størrelser varierer meget i forhold til om udgangspunktet er helårspersoner eller personer, der kun har modtaget beløbet i en kortere periode af året. Sammenlignes tabel 6 og 7 kan det endvidere ses ved eksempelvis førtids- og alderspension, at der er mange, der kun har modtaget ydelsen i en kortere periode, som er med i gennemsnitsberegningerne. Der er således mange førtids- og alderspensionister, der modtager en højere gennemsnitlig årlig ydelse, end det fremgår af tabel 6. Tabel 8 Alders- og førtidspensionister modtagere og helårspersoner Førtidspension Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.) Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.) Modt. Helårs Modt. Helårs. I alt ,4 3, ,3 15,6 Kvinde ,3 2, ,2 14,6 Mand , 4, ,4 16,6 Alderspension Førtidspension-pers.tillæg Alderspension-pers.tillæg Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.) Modtagere Helårspers. Ændr. (pct.) Modt. Helårs Modt. Helårs. I alt ,1 1, ,7 7,7 Kvinde ,9 1, ,5 7,9 Mand ,4, ,7 7,5 Figur 12 Alders- og førtidspensionister modtagere og helårspersoner Antal Ydelse Modtager Førtidspension Helårspers. Modtager Alderspension Helårspers. Antallet af helårspensionister er steget fra 1999 til 2 Antallet af førtidspensionister, der har modtaget pension hele året, er steget med 3,5 procent fra 1999 til 2, mens antallet af modtagere kun er steget med,4 procent, jf. tabel 8. Samtidig er antallet af helårspensionister noget lavere end antallet af modtagere, hvilket betyder, at der er en mange personer, som kun har modtaget førtidspension en del af året. Kun lidt over halvdelen af de personer, som modtager personligt tillæg ved førtids- eller alderspension, er helårspersoner. Det samlede antal modtagere af førtidspension-personligt tillæg er fra 1999 til 2 steget med 1,3 procent, mens antallet af helårspersoner er steget med 15,6 procent. For alderspension er antallet af modtagere af personligt tillæg steget med 4,7 procent og 7,7 procent for helårspersoner, jf. tabel 8. I modsætning til førtidspensionister er antallet af modtagere af alderspension faldet fra 1999 til 2 med 3,1 procent. Dog er antallet af helårsmodtagere steget lidt i denne periode med 1,2 procent, jf. tabel 8 og figur 12. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 11

12 3. Modtagere af sociale ydelser Tabel 9 Modtagere af takstmæssig og trangsvurderet hjælp opgjort på kommune og køn sammenholdt med befolkningen Befolkning Arbejdsløshed Andel af bef. Pct. Sygdom Andel af bef. Pct. Trangsvurderet hjælp Andel af bef. Pct. Kommune Køn Hele landet I alt Kvinder Mænd Nanortalik I alt Kvinder Mænd Qaqortoq I alt Kvinder Mænd Narsaq I alt Kvinder Mænd Paamiut I alt Kvinder Mænd Nuuk I alt Kvinder Mænd Maniitsoq I alt Kvinder Mænd Sisimiut I alt Kvinder Mænd Kangaatsiaq I alt Kvinder Mænd Aasiaat I alt Kvinder Mænd Qasigiannguit I alt Kvinder Mænd Ilulissat I alt Kvinder Mænd Qeqertarsuaq I alt Kvinder Mænd Uummannaq I alt Kvinder Mænd Upernavik I alt Kvinder Mænd Qaanaaq I alt Kvinder Mænd Ammassalik I alt Kvinder Mænd Illoqqortoormiut I alt Kvinder Mænd Anm.: Befolkningstallene er middeltal. Anm.: Totalerne for befolkningen for hele landet er ikke lig med den reelle befolkning. Det skyldes, at socialstatistikken ikke indeholder tal fra Ivittut kommune eller fra udenfor kommuner, hvorfor disse tal heller ikke er taget med her. Anm.: Hvis tallene for de sociale ydelser i kommunerne lægges sammen, er de ikke lig med de tilsvarende tal for hele Grønland. Det skyldes, at personer, der har modtaget en ydelse i mere end en kommune, kun er talt med én gang i landsopgørelsen, men samtidig er talt med i alle relevante kommuner. Side 12 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

13 Tabel 1 Modtagere af udvidet behovsvurderet- og engangshjælp samt barselsdagpenge opgjort på kommune og køn sammenholdt med befolkningen Befolkning Barselsdagpenge Andel af bef. Engangshjælp Andel af bef. Andel af bef. m.v. (pct.) (pct.) Udvidet behovsv. (pct.) Kommune Køn Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummannaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm.: Jf. anmærkninger til tabel 9 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 13

14 Tabel 11 Pensionister opgjort på pensionstype, kommune og køn sammenholdt med befolkningen Befolkning Førtidspension Andel af bef. Alderspension Andel af bef. Pensionister i alt Andel af bef. (pct.) (pct.) (pct.) Kommune Køn Hele landet I alt Kvinde Mand Nanortalik I alt Kvinde Mand Qaqortoq I alt Kvinde Mand Narsaq I alt Kvinde Mand Paamiut I alt Kvinde Mand Nuuk I alt Kvinde Mand Maniitsoq I alt Kvinde Mand Sisimiut I alt Kvinde Mand Kangaatsiaq I alt Kvinde Mand Aasiaat I alt Kvinde Mand Qasigiannguit I alt Kvinde Mand Ilulissat I alt Kvinde Mand Qeqertarsuaq I alt Kvinde Mand Uummnnaq I alt Kvinde Mand Upernavik I alt Kvinde Mand Qaanaaq I alt Kvinde Mand Ammassalik I alt Kvinde Mand Illoqqortoormiut I alt Kvinde Mand Anm: Jf. anmærkninger til tabel 9 Side 14 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

15 Figur 13 Modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Figur 14 Modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Kommune Figur 15 Modtagere af trangsvurderet hjælp andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 15

16 Figur 16 Modtagere af barselsdagpenge m.v andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Figur 17 Modtagere af engangshjælp andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Figur 18 Modtagere af udvidet behovsvurderet hjælp andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Side 16 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

17 Figur 19 Modtagere af førtidspension andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 Figur 2 Modtagere af alderspension andel af den samlede befolkning i pct. Pct Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Uum Upe Qaa Amm Ill Kommune Anm.: Jf. anmærkning til tabel 1 En høj andel af befolkningen modtager trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp er den sociale ydelse, som flest personer har modtaget i 1999 og 2. Den højeste andel af befolkningen, som har modtaget trangsvurderet hjælp, er i Paamiut- (26 pct. i 1999 og 22 pct. i 2), Kangaatsiaq- (25 pct. i både 1999 og 2) og Qaanaaq Kommune (27 pct. i 1999 og 22 pct. i 2) jf. tabel 9 og figur 15. Det bør tilføjes, at i flere kommuner er befolkningen relativ lille som i eksempelvis Qaanaaq Kommune, og et forholdsvis lille antal mennesker kan derfor få stor betydning for procentandelen Det varierer fra ydelse til ydelse hvilke af kommunerne, der har de største andele af modtagere. Mens det for takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed er Quasigiannguit- og Illulissat Kommune, der har en højeste andel modtagere, er det for takstmæssig hjælp ved sygdom/ ulykke Illulissat- og Qaanaaq Kommune i både 1999 og 2, jf. tabel 9 og figur 13 og 14. For nogle af ydelserne varierer det også fra 1999 til 2, hvilke kommuner der har den højeste procentandel af modtagere. For engangshjælp er det eksempelvis Kangaatsiaq Kommune, som har den højeste andel af modtagere i 1999, mens det i 2 er Aasiaat Kommune. For udvidet behovsvurderet hjælp er det derimod i både 1999 og 2 Ammassalik Kommune, jf. tabel 9 og figur 17 og 18. Af figur 19 fremgår det, at det er Nanortalik Kommune, som har den højeste andel af førtidspensionister. Andelen af førtidspensionister udgør i denne kommune 1 pct. af den samlede befolkning i både 1999 og 2. For alderspensionister er det Paamiut kommune, som har den højeste andel af modtagere, 11 pct. modtog alderspension i 1999 og 1 pct. i 2. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 17

18 Tabel 12 illustrerer antallet af personer, som har modtaget flere forskellige ydelser på samme tid. Af de udvalgte kombinationsmuligheder er der flest personer, der har modtaget trangsvurderet hjælp og engangshjælp. Således var der 1.66 pers. i 1999 og i pers. i 2, der modtog denne kombination af ydelser. Antallet af personer der modtog trangsvurderet hjælp og udvidet behovsvurderet hjælp var også højt, 1.67 i 1999 og i 2. Tabel 12 Ydelseskombinationer Takst. hj. Takst. hj. - Baselsdagpengvurderet Udvidet behovs- Arbejdsl. sygdom/ulykke hjælp Engangs-hjælp Ydelsestype Takstmæssig hjælp - arbejdsløshed Takstmæssig hjælp - sygdom/ulykke Trangsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Engangshjælp Side 18 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

19 4. Berettigelsesgrundlag for de sociale ydelser Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed Nedenfor følger en kort gennemgang af berettigelses- og lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i nærværende publikation. De nedenstående beskrevne kriterier for modtagelse af sociale ydelser var gældende i de år publikationen dækker dvs Pr. 1/1-22 er der for enkelte ydelser blevet indført nye love, som imidlertid ikke har betydning for indholdet i denne publikation. For yderlige oplysninger henvises der til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds hjemmeside hvor der forefindes en liste over gældende lov på det sociale område, og hvor der er mulighed for at downloade forordninger, bekendtgørelser m.v. De nyeste forordninger, bekendtgørelser m.v. kan endvidere ses på Hjemmestyrets hjemmeside som bliver opdateret løbende. Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 11 af 1. oktober 1982 om takstmæssig hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Retten til takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed opnås ved 13 ugers beskæftigelse som lønmodtager i mindst 18 timer og ved medlemsskab af SIK. Alle tre betingelser skal være opfyldt. Takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke Takstmæssig hjælp under arbejdsløshed ydes fra 1. arbejdsløshedsdag. Takstmæssig hjælp kan ydes i 13 uger i alt inden for 12 på hinanden følgende måneder. Takstmæssig hjælp udbetales som fast timetakst på 5 pct. eller 6 pct. af mindstelønnen for en ufaglært efter gældende overenskomst mellem SIK og Landsstyret. Timetallet for hvilket der udbetales takstmæssig hjælp udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 4 timer om ugen. Takstmæssig hjælp er skattefri. Takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke ydes efter Landstingsforordningen nr. 11 af 1. oktober 1982 om takstmæssig hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Retten til takstmæssig hjælp ved sygdom/ulykke opnås ved 13 ugers beskæftigelse som lønmodtager i mindst 18 timer og ved medlemskab af SIK. Alle tre betingelser skal være opfyldt. Takstmæssig hjælp under sygdom ydes fra 3. sygedag. Takstmæssig hjælp kan ydes i 13 uger i alt inden for 12 på hinanden følgende måneder. Takstmæssig hjælp udbetales som fast timetakst på 5 pct. eller 6 pct. af mindstelønnen for en ufaglært efter gældende overenskomst mellem SIK og Landsstyret. Timetallet for hvilket der udbetales takstmæssig hjælp udregnes på grundlag af det antal timer, lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger, dog højst 4 timer om ugen. Takstmæssig hjælp er skattefri. Trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 1 af 1. oktober 1982 om hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Betingelserne for trangsvurderet hjælp er, at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Udvidet behovsvurderet hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 1 af 1. oktober 1982 om hjælp fra det offentlige med senere ændringer. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Udvidet behovsvurderet hjælp er mere rummelig hjælp end trangsvurderet hjælp. Hjælpen har til formål at skabe mulighed for, at den pågældende kan klare sig selv og sine forpligtelser, f.eks. i forbindelse med familieforøgelser, dødsfald eller andre sociale begivenheder, som supplement til takstmæssig hjælp eller under barsel. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 19

20 Engangshjælp Barselsdagpenge m.v. Engangshjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordningen nr. 1 af 1. oktober 1982 om hjælp fra det offentlige med senere ændringer.. Hjælpen fastsættes efter et skøn over behovet. Engangshjælpen skal være en rimelig og nødvendig engangsudgift, som vil være af væsentlig betydning for vedkommendes evne til fremover at være selvforsørgende. Betingelserne for at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt, dvs. at der ikke kan anvises relevant arbejde, at de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede, at hjælpen helt eller delvist kan afhjælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og at den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension. Barselsdagpenge m.v. ydes efter Landstingsforordningen nr. 13 af 1. oktober 1982 om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption med senere ændringer. Retten til dagpenge indtræder ved dokumentation for indtægtstab som følge af orloven og nedsættes eller bortfalder i det omfang, orlovshaveren er berettiget til at modtage løn under orloven. Barselsdagpengesatsen svarer til mindstelønnen for en ufaglært arbejder, der er fyldt 18 år, i henhold til overenskomsten mellem SIK og Landsstyret. Fra 1. januar december 2 gjaldt følgende: Den gravide havde ret til 2 ugers orlov før forventet fødsel; moderen havde ret til 14 ugers orlov efter fødslen af 1 barn og ret til 18 ugers orlov efter fødslen af 2 eller flere samtidigt fødte børn; faderen havde ret til 2 ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel; forældrene (én af forældrene efter eget valg) havde - efter endt barselsorlov - ret til 6 uger ved fødsel af 1 barn og 1 uger ved fødsel af 2 eller flere samtidigt fødte børn. Fra 1. januar 21 gælder følgende: Den gravide har ret til 2 ugers orlov før forventet fødsel; moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af 1 barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af 2 eller flere samtidigt fødte børn; faderen har ret til 3 ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel; forældrene (én af forældrene efter eget valg) har - efter endt barselsorlov - ret til 6 uger ved fødsel af 1 barn og ret til 1 uger ved fødsel af 2 eller flere samtidigt fødte børn. Førtidspension Førtidspension ydes efter Landstingsforordningen nr. 1 af 3. oktober 1996 om offentlig pension med senere ændringer. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år og er under 63 år (indtil 1. januar 2: under 6 år). Førtidspensionens størrelse afhænger af eventuel anden indkomst, dog udgør førtidspensionen mindst 2 pct. af beløbet for offentlig pension. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på finansloven. Alderspension Alderspension ydes efter Landstingsforordningen nr. 1 af 3. oktober 1998 om offentlig pension med senere ændringer. Alderspension kan tilkendes personer, som er fyldt 63 år (indtil 1. januar 2: 6 år). Størrelsen af alderspensionen afhænger af eventuel anden indkomst. Størrelsen af offentlig pension samt indtægtsgrænser fastsættes på finansloven. Side 2 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal

21 5. Datagrundlag og -behandling Udtræk fra de kommunale IT-systemer Tilgængelige variable Statistikkodning Datamaterialet til socialstatistikken stammer fra de kommunale IT-systemer. Udtrækkene er foretaget med de enkelte kommunernes bemyndigelse af Kimik IT A/S og KIT A/S, der varetager udvikling og drift af de kommunale IT-systemer. Dataudtrækket, socialstatistikregistret m.v. er beskrevet i tilhørende registerskrifter, som er godkendt af Datatilsynet. De vigtigste variable i socialstatistikregistret er: Registrant ID (personnummer), ydelsestype (arts- og kontonummer), hændelsesdato (dag, måned og år) samt ydelsens størrelse (beløb i kr.). Dataudtrækket er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering af datamaterialet. Den autoriserede kontoplan bliver ikke anvendt lige systematisk i alle kommuner 2, hvilket umuliggør direkte dannelse af statistikker på baggrund af kommunernes kontonumre. Dannelsen af socialstatistikregistret sker derfor ved, at der tilknyttes en statistikkode til de enkelte kommuners konto- og artsnumre, fx kode 21 for Takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed og kode 91 for Førtidspension, grundbeløb. Ulempen ved statistikkodningen er, at den, som udgangspunkt, foretages i henhold til den laveste fællesnævne, hvorfor der ofte vil ske et informationstab, da detaljeringsgraden formindskes. Datavalidering Socialstatistikregistret bliver renset for fejlposteringer og ugyldige personnumre, inden de statistiske opgørelser udarbejdes. Det er kun muligt at korrigere fejlposteringer, der er blevet rettet af kommunerne, dvs. registranter, der har en ydelsessaldi lig med nul, der følger af en udbetaling samt en tilsvarende tilbagebetaling/korrektion. Ugyldige personnumre fjernes ved hjælp af en moduls 11 kontrolprocedure, som er udarbejdet af Indenrigsministeriets CPR kontor, hvorfor registret kun indeholder registranter og observationer, der har tilknyttet et valid personnummer. Note 2) : I henhold til den autoriserede kontoplan kan kommunerne foretager særskilte specifikationer af udgiftssteder (5.-6. ciffer) samt formålsspecifikationer (9.-1. ciffer). Problemerne i forhold til dannelse af statistikker opstår, da der er enkelte kommuner, der endvidere foretager egenhændig udspecificering ved hjælp af de øvrige cifre i kontoplanen. Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal Side 21