Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde
|
|
- Stefan Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Niels Heding, forskningsleder, Forskningscenter for Skov og Landskap Biologisk afbalanceret anvendelse af skovene som energikilde Baggrund I de sidste 20 år er skovbruget igen begyndt at høste træbrændsel i større stil. Ikke kun til brug i brændeovne, men nu også i form af flis til storproduktion af varme og elektricitet. Udviklingen har været hurtig i Danmark, Finland og Sverige, mens Norge er lidt mere tilbageholdende. Trækker vi Danmark frem, så kan det forudses, at skovbrugets produktion afbrænde og flis inden år 2000 udgør omkring 40 % af den samlede årlige hugst fordelt på 20% heltræflis og 20% brænde. Lige siden flisningens begyndelse omkring 1980 har man næret bekymring for, om høst af heltræer påvirker skovbrugets bæredygtighed på uheldig måde. Og i de senere år er der også stillet spørgsmålstegn ved produktionens påvirkning af skovenes biologiske mangfoldighed. Denne bekymring har solide historiske rødder. Det er en kendsgerning, at skovene eller i det mindste store dele heraf har været genstand for overudnyttelse igennem mange hundreder af år. Man behøver blot at minde om, at det danske skovareal i år 1800 var reduceret til tre % af landets areal, at de islandske skove var helt udryddet og at de norske, sydsvenske og sydfinske skove overalt var i en sørgelig forfatning. Hovedårsagen hertil var den intensive brændselsproduktion. Med dagens debat in mente er det tankevækkende, at denne overudnyttelse af skovene først ophørte langt ind i attenhundredetallet på grund af de billige fossile brændsler, der næsten fuldstændig erstattede og standsede datidens intensive brændselsproduktion, der var så ødelæggende for skovene. At der opstår betænkeligheder omkring moderne programmer, der netop har til formål i stor stil at erstatte fossile brændsler med træ, er forståeligt. Årsager I skovbruget går man normalt ud fra, at den almindelige produktion af afkvistede træstammer ikke bortfører flere plantenæringsstoffer, end der gendarmes ved mineralisering af organisk og uorganisk materiale, tilføres fra luften eller dannes ved almindelig biologisk kvælstoffiksering. I modsætning til landbrug drives skovbrug derfor som hovedregel uden brug af kunstgødning eller organisk gødning. Flisproduktionen, i den form vi kender den, er imidlertid næsten altid ensbetydende med høst af hele træer, idet dog stød og rødder kun helt undtagelsesvis medtages. Det 77
2 er denne intensiverede udnyttelse af skov ressourcerne i form af heltræhøst, som får alarmklokkerne til at ringe. Helt umiddelbart melder sig derfor den tanke, om ikke problemet kunne løses ved at begrænse produktionen af flis til afkvistet træ alene. Hermed ville den intensive heltræudnyttelse ophøre og dermed bekymringerne for skovbrugets bæredygtighed. Det kan ikke afvises, at udviklingen kan bevæge sig i den retning, men foreløbig taler følgende argumenter derimod: 1.1 tynding er flishugning af hele træer så langt den billigste måde at høste flisen på. Dette har flere danske undersøgelser vist. Man sparer tidsforbruget til afkvistning, afkortning, bunkelægning og udkørsel af de afkortede træer. Undersøgelserne har vist, at dette spiller en afgørende rolle for præstationer og omkostninger - særlig udtalt, når der er tale om små træer, hvad der netop er tilfældet i tynding. 2. På renafdrifter er produktion af flis ensbetydende med udnyttelse af hele træer. Af økonomiske grunde er de store træer bestemt til at ende som tømmer og cellulosetræ. Kun skovningsaffaldet kan udnyttes til flis. 3. Træindustrien er i det store og hele en modstander af, at "deres" træ skal sælges direkte til energi. Og det er naturligvis af betydning, at de priser, træindustrierne tilbyder, er større end prisen på skovflis. 4. Skovflisen opfattes som en ekstra ressource - en marginal træressource, der består af "affaldstræ", som - hvis vi ikke bruget den - blot rådner op på skovbunden. At denne "forrådnelse" er betydningsfuld i det økologiske kredsløb glemmes. Mulige skadevirkninger Den mer-masse, som fjernes ved flisning af hele træer, består overvejende af grene, nåle, toppe, småtræer og vragtræer. Udnyttelse heraf har betydning for skovenes: 1. Næringsstofbalance. 2. Humusbalance. 3. Fysiske forhold. 4. Forsuring. 5. Dyre- og planteliv. Jeg lægger vægt på at nævne alle disse fem forhold - og der er sikkert nogle, som jeg har overset - fordi der er en tilbøjelighed til at fokusere på næringsstofhusholdningen, hvorved betydningen af de øvrige forhold lades i skygge, og man kan glemme, at de alle fem er indbyrdes afhængige. Plantenæringsstofferne Træernes indhold af plantenæringsstoffer fordeler sig således, at de forholdsvis største 78
3 mængder findes i grene og nåle. Ved høst af hele træer er dette naturligvis uheldigt for næringsstofhusholdningen. Forholdene er illustreret i figur X NÅLE 70' a K> SO STAMMER BIOMASSE N P K C«Figur 1: Biomassens relative fordeling på nåle, grene og stammer for rødgran og de samme trædeles relative indhold af plantenæringsstoffer (Heding og Løyche, 1984). Figuren, der bygger på tyske og svenske analyser af to mellemaldrende rødgranbevoksninger, viser det principielle: Heltræhøst indebærer et merudbytte - i eksemplet 8 % nålemasse og 13 % grenemasse - men med dette udbytte fjernes 68% af bevoksningens kvælstofmængde, 72 % af fosformængden, 58 % af kaliummængden og 50% af kalciummængden. Selv ved høst af hele træer er det dog muligt at begrænse det ekstra tab af plantenæringsstoffer uden væsentlige ekstraomkostninger. Ja, i de fleste tilfælde endog med gevinst Jeg skal her henvise til danske undersøgelser og dansk praksis ved hugst af heltræer i tynding og til svenske undersøgelser vedrørende høst af hugstaffald på renafdrifter. Danmark Den helt overvejende del af den danske høst af flis bjerges i de første tyndinger. Det er her praksis, at tyndingstræerne fældes om vinteren (af hensyn til en begrænsning af 79
4 smitten med rodfordærver) og derefter tørrer på fældningsstedet i fire til seks måneder. Man opnår herved: * Ca halvdelen af træernes vandindhold fordamper. * Nålene og en del tynde kviste løsnes og drysser af, inden træet mådes ind i flishuggeren. * Tørringen bevirker, at flisen er bedre egnet til langtidsopbevaring end frisk flis. Det fremgår af figur 2, at selv om nålene kun udgør en bile del af træernes samlede biomasse, i eksemplet 8 %, så indeholder de 42% af kvælstofmængden, 48% af fosformængden, 38% af kaliumindholdet og 27% af kalciumindholdet Fremgangsmåden betyder altså, at skovbruget mister en indtægt fra salg af nålene, men tilgengæld opnår, at nålenes relativt store andel af træernes samlede indhold af plantenæringsstoffer bevares i på skovjorden. Samtidig opnåes en tørrere flis, der bedre tåler langtidsopbevaing. Sverige Tilsvarende har svenske undersøgelser og forsøg (Thbrnqvist et al 1984 og 1986) vist, at lagring af hugstaffald sommeren over på renafdrifter medfører en tilsvarende tørring og reduktion af den mængde plantenæringsstoffer, som fjernes ved flishugning. Jævnfør figur 2. 1/4 1/7 1/10 l/l 1/4 1/7 Figur 2. Den samlede mængde kvælstof, kalcium, kalium, fosfor og magnesium i kg per ha, som føres bort fra renafdriften ved indsamling af hugstaffaldet som funktion af lagringstiden (Thornqvist 1984, side 46). 80
5 Fordelen ved at formindske fjernelsen af plantenæringsstoffer vindes på bekostning af et mindre flisudbytte. Dette synker ca. 30 %, men flisens energiindhold forøges ved et mindre vandindhold. Næringsstofbudgetter Det er almindeligt at opstille budgetter over tilgang og fjernelse af plantenæringsstoffer i løbet af en bevoksnings liv. Formålet er at opnå en positiv balance, således at tilgangen på plantenæringsstoffer balancerer med afgangen. Er det ikke tilfældet, udpines jorden, og man må derfor tilføre de manglende næringsstoffer. Recirkulering af træaske er en nærliggende foranstaltning til at opveje fjernelsen af plantenæringsstoffer. Recirkulering af træaske er også en chance for skovbruget til at få flere plantenæringsstoffer tilbage, end høsten af heltræer fjerner. Denne pointe skyldes, at ca halvdelen af træindustriens leverancer af rundtræ bruges til energiproduktion. Herunder også barken, som er særlig næringsrig. Recirkulering af træaske har derfor tiltrukket sig megen opmærksomhed og forskningen har beskæftiget sig ret indgående med emnet Resultaterne har dog endnu ikke medført, at træasken føres tilbage til skovene i større omfang. En fællesnordisk undersøgelse vedrørende askeudbringningens teknologi søges etableret i dette efterår. Sker dette, må man forvente, at den kan sætte gang i recirkuleringen. Humusbalancen Det er oplagt, at jordens naturlige frugtbarhed (ingen kunstgødning), som skovbrug i så høj grad hviler på, på en eller anden kompliceret måde afhænger af dens muldindhold. Muld dannes ikke af sig selv, men må nødvendigvis stamme fra organisk materiale, der omdannes på en sådan måde, at det ikke nedbrydes til næringsstoffer, kuldioksid og vand og heller ikke lagres i et egentligt morlag. At mulden stammer fra organisk materiale, rejser spørgsmålet, om heltræhøstens ekstra bortfjemelse af grene med mere påvirker mulddannelsen i uheldig retning. Emnet er interessant også set i lyset af, at den nuværende hovedbegrundelse for at anvende skovflis til energi er den formindskelse af udledning af CO2 til atmosfæren, som dette medfører. Det er frygten for drivhuseffekten, der driver værket. Træ betragtes i denne forbindelse som COi-neutralt brændsel. Man går ud fra, at det er ligegyldigt om træets indhold af kulstof udledes til atmosfæren ved forbrænding eller ved nedbrydning i naturen. Udledningen er den samme, og derfor er det fordelagtigt at lade træ fortrænge fossile brændsler, hvis kulstofindhold bidrager 100% til drivhuseffekten. Dette ræsonnement er imidlertid forkert. Det kan - logisk set - ikke være rigtigt. At træ i naturen nedbrydes til plantenæringsstoffer, vand og kuldioksyd er rigtigt, men en del - stor eller lille - af kulstoffet havner i jordens humusindhold og indgår i varige forbindelser (tusindvis af år). 81
6 Hcltræshøstens betydning for det økologiske system bør derfor suppleres med undersøgelser af kulstoffets rolle for mulddannelse og for nettoudledningen til atmosfæren af kuldioksyd. Forskningscentret for Skov & Landskab har netop etableret en sådan undersøgelse i Danmark. Fysiske forhold Fjernelse af grene, toppe, små- og vragtræer påvirker bevoksningens fysiske miljø. Man må her skelne imellem, om flishøsten foregår i tynding, hvor påvirkningen er lille eller på renfdrift, hvor påvirkningen er størst. På renafdrifter ryddes kvaset ofte som en forberedelse til jordbearbejdning og plantning. Således var det for ikke mange år siden sædvane at afbrænde kvaset i Danmark. At flishugning af skovningsaffaldet er at foretrække frem for afbrænding på kulturarealet er indlysende. Undersøgelser af kvasets betydning for kulturarealets mikroklima viser, at hvor kvaset fjernes er jordtemperaturen større, nattefrost og frostskader hyppigere, jordfugtigheden lidt mindre, vindhastigheden ved jordoverflade større, vegetationens indvandring hurtigere end, hvor kvaset får lov at ligge. Som det fremgår, påvirker høstning af hugstaffald på renafdrifter det fysiske miljø på kompliceret og forskellig måde. Der er i tidens løb iværksat mange undersøgelser og forsøg af problemstillingen, men noget klart svar foreligger ikke. Min egen konklusion er, at heltræhøst på reanafdrift kun bør foretages, når skovningsaffaldet får lov til at ligge et halvt til et helt år, således at næringsstoftabet begrænses. Forsuring Der findes forskningsresultater, der tyder på, at høst af heltræer kan medvirke til en forsuring af skovjorden. Sagen er dog, så vidt det er mig bekendt, fuldstændig uopklaret. Er det rigtigt, så kan en forsuring formentlig hæmme mineraliseringen af såvel uorganisk som organisk materiale og dermed træernes vækst. Forholdet er formentlig uden større betydning, men en opklaring er ønskelig. Dyre- og planteliv Høstning af heltræer såvel i tynding som på renafdrift påvirker også bevoksningens flora og fauna. Mangelen på dødt ved er et problem for det moderne skovbrugs forhold til biodiversiteten. Og når man så også fjerner grene, toppe, små- og vragtræer forværres sagen. Igen må vi konstatere, at der, så vidt det er mig bekendt, ikke findes megen konkret viden om sagen. Også dette er derfor et emne for forskningen, hvis meget intensive træfyringsprogrammcr iværksættes. 82
7 Vækstforsøg En vurdering af disse enkeltfaktorers samlede indvirkning på skovenes bæredygtighed er praktisk taget umuligt. Dels påvirker faktorerne hinanden og dels er der samspil med høstudtagets størrelse per hugst og ialt og dyrkningsbetingelserne iøvrigt. Det ligger derfor lige for, at supplere undersøgelser af enkeltfaktorer med undersøgelser af den samlede virkning af heltræhøst på tilvæksten ved anlæg af faste produktionsforsøg. I nordisk samarbejdsregi er der i anlagt 9 faste forsøg med skovfyr og 6 faste forsøg med rødgran i Finland, Norge og Sverige. I disse forsøg sammenlignes forskellige former for heltræhøstning med almindelig skovning. Parceller med og uden gødskning indgår i forsøgsdesignet. Uheldigvis deltager Danmark ikke i dette forsøgssamarbejde, men har anlagt to nationale forsøg i med forskellige former for heltræhøst i kombination med gødskning i tynding i rødgran. Forsøgene i Danmark og forsøgene i Finland, Norge og Sverige har (endnu) ikke været i stand til at påvise konsekvenser af heltræhøsten. Dette kan skyldes, at forsøgene har varet i for kort tid (10 til 15 år) i relation til en bevoksnings normale livslængde (100 år). Konklusioner I Danmark er heltræflis og heltræhøst et nyt sortiment og en ny metode, som indebærer mange fordele for skovbruget. De store tilplantninger af heder og klitter - halvdelen af det danske skovareal - har frembragt store mængder af træer, som ikke kan anvendes til andet end heltræflis. Rydning, sanering og gentilplantning lettes derfor meget af flisningen. Fordelene ved heltræhøstningen er så store, at de betaler for nogle kortvarige økologiske ulemper. Høst af heltræer i 1. og 2. tynding i gran indebærer et så beskedent ekstra dræn på næringsstofferne - under forudsætning af, at træerne tørrer i bevoksningen i 1/2 år inden flishugning - i sammenligning med produktion af almindelige rundtræsortimenter, at der efter min opfattelse ingen betænkeligheder er herved. Rydning af renafdrifter ved flishugning af hugstaffald erstatter ofte en almindelig rydning eller afbrænding af kvaset. Også i dette titfælde forekommer fordelene ved rydning i form af billigere jordbearbejdning og plantning så store, at den beskedne fjernelse af plantenæringsstoffer og mermasse ikke giver umiddelbar anledning til betænkeligheder - under forudsætning af, at hugstaffaldet ikke oparbejdes grønt, men tørres i løbet af mindst en sommer. Recirkulering af aske bør introduceres og gøres til en betingelse for flishugning af heltræer. Anvendte litteratur. Anonym (1985): Økologiske konsekvenser af øget biomasseudnyttelse i skovene. Rapport fra en arbejdsgruppe. 76 sider. Miljøministeriet, Skovstyrelsen, København. 83
8 Jacobson, S. et al (1996): Growth Response of Coniferous Stands to Whole-tree Harvesting in Early Thinnings. Scand. For. Res. 11: Scandinavian University Press. Heding, N. og M. Løyche (1984): Om rødgrannåles mængde og næringsindhold. Dansk Skovforenings Tidsskrift. 2. hefte, august Dansk Skovforening, København. Thbrnqvist, T. (1984): Hyggesrestemas forandring på hygget under två vegetationsperioder. Inst. for virkesiara. Rappoert nr 150. Uppsala. Thbrnqvist et al (1986): Barravfall hos hyggesrester som funktion av sommarexponeringens torkeffekt. Sverige Lantbruksuniversitet, Inst. fttr virkeslsra. Rapport nr Uppsala. 84
5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse
5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse og -håndtering 5.1 Flishugst og bæredygtighed i skovbruget Der er klare miljøfordele ved at anvende træbrændsler, men det indebærer samtidig en forøget udnyttelse
Læs mereBæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBeregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker
Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab
Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereHvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs merePerspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse
Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereMarkedet for træflis i Danmark.
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereTRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereNovopan - først i Skandinavien
novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies
Læs mereVejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Læs mereDANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI
DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereBÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme
BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereVelkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien
novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereIndustrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid
S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,
Læs mereSkovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert
Skovskolens udviklingskonference 2017 Skovflis en vigtig brik for bæredygtig udvikling Praktiske erfaringer med flisning - hvordan griber man det an? Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereAssens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereSkovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan
Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereBæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereHillerød Bioforgasning P/S
Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.
Læs mereBiogas i cirkulær økonomi
Biogas i cirkulær økonomi Ph.d. Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening Holbæk den14. januar 2019 PS: Jeg kan på ingen måde tage stilling til en konkret lokalisering af et biogasanlæg. Det
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereSkove og plantager 2008
Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereDen økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen
Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen 40229611 bea@plantekonsulenten.dk 1983: Cand agro. KVL 1983: Planteavlsassistent Skanderbog LBF 1984-1996: Landskontoret
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereEnergipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereSkatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereReferat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015
Højde, m DBH, cm Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015 Inden generalforsamlingen var der ekskursion til Sjellemosegård og Erik Schwartz. Sjellemosegård.
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereFremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)
Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereHvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt
Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene
Læs mereHåndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien
Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereBytræseminar Hvem er vi?
Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mere2. Træ som energiressource
2. Træ som energiressource 2.1 Forbrugets og ressourcernes størrelse Træ er en vigtig energikilde verden over. I Danmark kommer energitræ fra skovflis, brænde, træaffald og træpiller samt i et meget beskedent
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereMinikonference: Det gode børneliv nysyn og fælles praksis
Minikonference: Det gode børneliv nysyn og fælles praksis CAPABILITY The Power of Predictable Growth 2 CAPABILITY The Power of Predictable Growth Nikolaj Lunøe PÅ VEJ MOD ET INTELLIGENS-HIERARKI En udviklings-tendens
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs mereFra madaffald til verdens bedste CO2-lager
Fra madaffald til verdens bedste CO2-lager En rapport af Komposten 14.04.2018 Indhold Klimaet på dagsordenen 2 Affaldshåndtering: Mindre forbrænding - mere genbrug 3 Bokashi - miljøvenlige mikroorganismer
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereRegler for afbrænding i Skive Kommune. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
Regler for afbrænding i Skive Kommune Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Afbrænding af affald er som hovedregel kun tilladt på dertil godkendte anlæg. Det betyder som udgangspunkt, at private borgere ikke
Læs mere