ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 89. år gang, nr. 4 december, januar, februar

Transkript

1 ANKERKÆDEN Kirkeblad for Holmens Kirke 89. år gang, nr. 4 december, januar, februar Holmens Kirke set fra Børstrappen. Tuschtegning fra 1925 af Harald Borges ( ) Holmens Kirke ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! Er julen kun børnenes fest? s. 2 Kyholm Kirkegård, s. 3 Gudstjenester, s. 6 Koncerter, s. 7 Arrangementer og møder, s. 8 Menighedsrådsvalg 2012, s. 11

2 Er julen kun børnenes fest? Julen siger mig ikke rigtigt noget, for det er jo først og fremmest en fest for børnene sådan hører man uundgåeligt folk sige i tiden her op til jul. Underforstået, at glæden ved julen den forsvinder nogenlunde samtidig med troen på julemanden. Så er det meget nemmere med nytårsaften, der jo om noget er en fest for de voksne. At de samme voksne så ved den lejlighed, ligesom ved de mange julefrokoster, kan opføre sig langt mere barnligt end de fleste børn, er en helt anden sag. Nu kan der ikke være nogen tvivl om, at julen i vid udstrækning rent faktisk er rettet mod børnene. Det har den helt naturlige årsag, at det er børnene, der glæder sig mest, ligesom det også er børnene, der har den største forventning til at få gaver. Og glæden ved at få gaver mindskes som bekendt i takt med, at man bliver mere og mere bevidst om, hvad man ønsker sig, og at man i større og større grad selv bliver i stand til at anskaffe sig de ting, som man vil have. Netop derfor er det også så vigtigt for mange mennesker at have børn omkring sig juleaften noget, der i mange familier godt kan udvikle sig til en regulær kamp om, hvor børnene skal være i julen. Ikke bare for, at man gerne vil glæde sig sammen med børnene, men måske også fordi, børnenes umiddelbare glæde kan tjene som en slags kompensation for den juleglæde, som man selv synes, man har mistet. Og ve de forældre, der er ikke giver bedsteforældrene mulighed for at være sammen med deres børnebørn i julen! Men ud over den betydning, julen har fået som børnenes fest i vores samfund, så findes der også en lang række traditionelle billeder og udtryk, der er med til at fremhæve børnene som julens hovedpersoner. Man behøver bare at tænke på de velkendte udtryk i julesalmerne: Guds kære børn vi blev på ny hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge bær os på børnevis ind i Paradis! osv. Eller som Paulus formulerer det: Da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, der siger: Fader! Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, da har Gud også gjort dig til sin arving (Galaterbrevet 4,4-7). Rembrandt: Hyrdernes tilbedelse (udsnit) 2

3 Så vi kommer altså ikke udenom, at julen drejer sig om børn Men i den bibelske forståelse handler det ikke kun om at være barn, men nok så meget om at blive barn. Forstået på den måde, at julen giver os mulighed for at genfinde noget af den umiddelbare og spontane glæde, der kendetegner barnet. Nu er glæde jo ikke noget, man kan fremtvinge hverken hos sig selv eller hos andre. Man kan aldrig befale folk til at være glade. Men man kan noget andet. Man kan give dem en årsag til at være det. En sådan årsag blev givet til os alle sammen, da Gud i tidens fylde udsendte sin Søn for at vi skulle få barnekår ved ham. Det vil sige, at vi aldrig bliver så voksne, at vi ikke føler behovet for at kunne leve i tilliden til, at vi ikke står med hele ansvaret for os selv og vores liv, men at vi kan forlade os på omsorgen fra en anden. Netop den tillid er da også den bedste forudsætning for glæden fordi den sande glæde altid udspringer af, at der er andre, der vil være der for os, og være der sammen med os. Sådan som Gud gjorde det, da han lod sin Søn blive født som et menneske julenat for at han i ham kunne genkende alle mennesker som sine elskede børn. Derfor er julen den fest, hvor såvel børn som voksne kan glæde sig både sammen med hinanden og på hver deres præmisser. Glædelig jul! Peter Thyssen Kyholm Kirkegård 200 år 5. august var jeg inviteret til at tale i forbindelse med en gudstjeneste på Kyholm udfor Langøre på Samsø i anledningen af 200 års dagen for Kyholm Kirkegård. Biskop Keld Holm, Århus, forestod gudstjenesten sammen med præster fra Samsø. Min hensigt med nedenstående frie historiske fortælling med opdigtede personer, jeg fortalte, var at levendegøre historien og placere markeringen af Kyholms Kirkegårds 200 års dag i marinens historiske kontekst. Det var i martsdagene 1790, vinteren havde bidt sig fast og Sundet ud for København var bundfrossen. Abelone Sørine Matilde Holm født Jensen havde flere dage i træk haft voldsomme veer. Der var ingen i nabolaget, som var uvidende om, at hun skulle føde, hendes ubarmhjertige ve-smerter vidnede derom. De små lejligheder var ikke lydisolerede, og det hørte i øvrigt med til dagliglivet, at man vidste alt om alle helt ned til de allermest intime detaljer. Om glæderne og sliddet, om fattigdommen og drikfældige sømænd, der i de få måneder de var i land bankede deres koner, som var de letmatroser om bord i orlogsflådens og kofardiens skibe. Nå, men alle åndende lettede op, da Abelone endelig blev forløst, efter at nabokonerne havde lavet utallige grødomslag og i øvrigt stået bi på alle tænkelige måder, også med en efter vores opfattelse hårdhændet opdragelse af Abelones andre børn. Johan Frederik Christian Holm så verdens lys i de lavloftede stuer under de teglhængte tage i Tigergade i Nyboder ved København. Han var det fjerde nulevende barn af bådsmand Alf Petter Holm og hustru Abelone. Og faderen var som sædvanlig ude at sejle på langfart, denne gang efter planen på vej til Trankebar. Johan Frederiks mor havde født seks børn, men to var døde og lå nu begravet 3

4 på den fattige skibs- og bådmands kirkegård udenfor Østerport den nuværende Holmens Kirkegård. Faderen Alf Petter Holm var nordmand, for dengang i slutningen af 1700-tallet rekrutteredes mange af flådens personel fra de mere vildsomme egne i det danske rige. Tænk blot på bådsmand Alf Petter Holms berømte fælle fra den norske del af det danske rige, Peder Wessel, mere kendt under navnet Tordenskiold. Norge, Vendsyssel, Vestjylland, Bornholm og de øvrige danske øer, det var derfra Holmens faste stok rekrutteredes. Siden Christian IV s tid havde flådens personel for størstedelens vedkommende været bosiddende i Nyboder. Johans mor Abelone var født og opvokset i Nyboder, hendes gamle far havde været rebslager og hun kendte livet ud og ind og levede med, at Gammel Vagt blev åbnet ved solopgang og lukket ved solnedgang, når den store skibsklokke havde meldt, at nu lukkede porten. Ve den der kom sent hjem og som ikke havde gyldig grund og pas, for Nyboders kommandant var en streng, men retfærdig tilsynsmand over orlogsbyen mange indvånere. Man risikerede både at komme i spjældet og gabestokken for forskellige forseelser, også hvis man som fattig matroskone ikke havde set eller hørt fra sin mand i umindelige tider, og så havde formastet sig til at ernære sig og sine sultne unger ved at have fremmede mænd på besøg i stedet for at drive den mindre lukrative geschæft ved at sælge de fisk som kongen havde givet Nyboder-kællingerne tilladelse til. Nå, men lad os springe i det. Johan Frederik blev sin mors store trøst og glæde. Han gik i skole på Holmen. Var én af rugdrengene, hvorfor han optjente halvdelen af en voksen mands løn. Lønnen faldt i naturalier som oftest i flæsk, rugbrød og øl. Det var det, der opretholdt familien i de lange perioder på flere år, bådsmand Alf Petter Holm var på langfart. Abelone gik hver lørdag til Proviantgården og hentede der den nøje tilmålte ration, som Johan Frederik og de to andre sønner havde optjent i rugskolen. Døtrene fik ikke noget, for de gik ikke i skole! Johan Frederik Christian Holm blev født i Danmarks florissante periode (1778 til 1807), hvor handelen i København oplevede en voldsom vækst. Der var liv og glade dage i København og der blev bygget som ingensinde før og siden. Opblomstringen skyldtes Danmarks neutralitet under de mange krige, der prægede perioden. De københavnske købmænd udnyttede neutraliteten ved dels at overtage de handelsruter, som de krigsførende nationer ikke længere kunne besejle, dels ved at fragte krigsførende nationers ladninger pro forma under dansk flag. Det sidste var forbudt ifølge de internationale konventioner og bragte selvklart Danmark på kollisionskurs med bl.a. England. Perioden endte brat med Københavns bombardement i 1807 og Danmarks indtræden i Napoleonskrigene. I dagene 2. til 5. september terrorbombede den engelske flåde København. Hele Latinerkvarteret med bl.a. Vor Frue Kirke, Københavns navnkundige domkirke blev på det nærmeste totalt udraderet. Belejringen af København var et resultat af britisk krav om overgivelsen af Danmarks flåde til briterne. Englænderne frygtede nemlig at Kronprins Frederik, den senere Frederik VI ville overgive flåden til franskmændene. At Danmark-Norge for mere end 200 år siden blev inddraget i Napoleonskrigene siden blev på mange måde skæbnesvangert. Prisen blev umådelig høj og gør Københavns bombardement til en af de absolut vigtigste begivenheder i den nyere danmarkshistorie. Bombardementet af København og særlig tabet af flåden med Flådens Ran har været stærkt trau- 4

5 matiserende for dansk identitet. Tænk blot på Grundtvigs sang: Langt højere bjerge. Alt det her var den unge Johan Frederik Christian Holm vidne til på allernærmeste hold også Slaget på Rheden seks år tidligere, da han sammen med sin mor og sine større søskende skærtorsdag 2. april 1801 og sammen med store dele af Nyboders og Københavns befolkning stod i første parket inde på stranden og fulgte det store katastrofale søslag der udspillede mellem den britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og den dansk-norske flåde under kommando af Olfert Fischer. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile. Johan Frederik Christian mistede ved den lejlighed sin far bådsmand Alf Petter Holm, der nu sammen med mere end 500 kendte og ukendte ligger begravet på Gravhøjen for faldne, på Mindehøjen på Holmens Kirkegaard. De faldne og i landdrevne fra Slaget på Reden 2. april blev gravsat påskedag 1801 ved en af de største kendte begravelser i mands minde med et ligtog der gik gennem hele København fra Søkvæsthuset på Christianshavn forbi det nedbrændte Christiansborg Slot og Holmens Kirke til Holmens Kirkegård udenfor Østerport. I følget sås, udover notabiliteter som bl.a. Blicher, Grundtvig og Oehlenschläger, hundredevis af almindelige københavner. I 1807 var Johan Frederik 17 år og var i færd med at gennemføre sin søofficersuddannelse. Fremtidsdrømmen, med mulighed for en flot karriere, der havde tegnet sig så lys for ham og hans brødre, var med Flådens Ran bristet brat. Hans ældre bror Peter Andreas havde været officer om bord i fregatten Prins Chri- stian Frederik, da denne sidste orlogsmand af Danmarks stolte flåde gik ned ud for Odden 22. marts 1809 efter et navnkundigt søslag med englænderne. Vi husker alle Willemoes. Ikke mindst igen på grund af Grundtvig, som digtede om ham i Kommer hid, I piger små. Johan Frederik blev under kanonbådskrigen fra 1807 til 12 udstationeret på Kyholm. Kyholm var blevet bygget til en stærk fæstning, i lighed med mange andre steder i indre danske farvande. Kyholm var et sikkert sted for de danske skibe at søge hen. Fra Lilleør til syd for Brattingborg (Samsø) langs øst var der batterier og skanser og flescher og i havnen var der stationeret 4 kanonbåde og en roflotlije. Johan Frederik var chef for den ene af kanonbådene. Besætningen på Kyholm var i de dage på ca. 400 mand og mange af officererne og underofficererne og de menige var gift, hvorfor der også var børn på øen. Kyholm var oprettet som et feltpastorat under Holmens kirke og orlogspræsten prædikede i det lille kapel, forestod gudstjenester og kirkelige handlinger, dåb, konfirmation, bryllup og ikke mindst begravelse. Mange af de unge marinesoldater mistede livet under de barske vilkår og hviler nu på den smukke kirkegård på Kyholm. Tak fordi jeg som repræsentant for Holmens Kirke og Søværn, som Holmens provst og orlogsprovst må være med til at markere denne 200 års dag for indvielsen af Kyholms Kirkegård. Tak til menighedsråd, provsti og stift, til biskop, domprovst og præstekollegaer, som sammen med fredningsmyndigheder skaber mulighed for, at de der har ydet en særlig indsats for Danmark i en meget vanskelig tid, må hvile her til evig tid. Æret være deres minde. Ejgil Bank Olesen 5

6 GUDSTJENESTER Efter gudstjenesten kl. 17 er der en forfriskning i et af kirkens lokaler DECEMBER 2: 1. søndag i advent 10: Peter Thyssen 17: Helene Dam 9: 2. søndag i advent 10: Ejgil Bank Olesen 17: Ingrid Ank De ni læsninger 16: 3. søndag i advent 10: Peter Thyssen 17: Claus Harms 23: 4. søndag i advent 10: Ingrid Ank 24: Juleaften 13: Ingrid Ank Børnejulegudstjeneste DR s Børnekor medvirker 16.30: Ejgil Bank Olesen Radiotransmission 25: Juledag 10: Peter Thyssen Radiotransmission 26: 2. juledag 10: Helene Dam Radiotransmission 30: Julesøndag 10: Peter Thyssen 17: Ingrid Ank JANUAR 1: Nytårsdag 14: Helene Dam Efterfølgende et glas vin 6: Helligtrekongers søndag 10: Ejgil Bank Olesen 15: Nytårsgudstjeneste for Det blå Danmark. Prædikant: Ulrik Pilemand 13: 1. søndag efter helligtrekonger 10: Ingrid Ank 17: Peter Thyssen 16: 17: Fyraftensgudstjeneste 20: Sidste s. efter helligtrekonger 10: Peter Thyssen 17: Helene Dam 27: Søndag septuagesima 10: Ejgil Bank Olesen Efterfølgende kirkefrokost 17: Ingrid Ank FEBRUAR 3: Søndag seksagesima 10: Anna Mejlhede 17: Peter Thyssen 6: 17: Fyraftensgudstjeneste 10: Fastelavnssøndag 10: Ejgil Bank Olesen 14: Helene Dam Børnefamiliegudstjeneste. DR Spire-Koret og DR BørneKoret medvirker 17: 1. søndag i fasten 10: Peter Thyssen 17: Anna Mejlhede 20: 17: Fyraftensgudstjeneste 24: 2. søndag i fasten 10: Helene Dam 17: Ejgil Bank Olesen MARTS 3: 3. søndag i fasten 10: Anna Mejlhede 17: Peter Thyssen 10: Midfaste søndag 10: Ejgil Bank Olesen 17: Helene Dam 6

7 koncerter Hvor intet andet er anført, er der gratis adgang. Dørene åbnes 1 time før koncerternes begyndelse Torsdag 29. november kl : Julekoncert med Livgardens Musikkorps Mandag 3. december kl : Julekoncert Lyngby-Taarbæk Brass Band Tirsdag 4. december kl (NB i Christiansborg Slotskirke): Julekoncert med Copenhagen Saxophone Quartet Entré (billetter kan kun købes ved indgangen) Onsdag 5. december kl : Kirkeministerens Julekoncert Holmens Kantori og Holmens Barokensemble under ledelse af Jakob Lorentzen. Mandag 17. og onsdag 19. december samt torsdag 20. december kl : Händels Messias Kammerkoret CAMERATA og orkester Torsdag 6. december kl og kl : Julekoncert med Kurt Ravn Søndag 9. december kl : De ni læsninger Bibellæsninger samt advents- og julemusik. Holmens Vokalensemble under ledelse af Erik Kolind. Ved orglet: Jakob Lorentzen Onsdag 12. og torsdag 13. december kl : Händels Messias Mogens Dahl Kammerkor og orkester Lørdag 15. december kl og 17.00: Dansk Jul med Universitetskoret Lille MUKO Fredag 21. december kl : Bachs Juleoratorium Københavns Kantatekor og orkester under ledelse af Torben Svendsen Lørdag 5. januar kl : Helligtrekongers aften 2013 Solist: Ditte Højgaard Andersen Holmens Barokensemble under ledelse af Jakob Lorentzen Søndag 20. januar kl : Koncert ved ensemblet Camerata Nordica (Sverige) Musik af Monteverdi, Purcell, Hindemith samt Erkki-Sven Thuur og Brett Dean 7

8 ARRANGEMENTER Onsdagsmøder Onsdag 12. december kl : Julemøde med gudstjeneste, spisning og underholdning Tilmelding bedes foretaget til kordegnekontoret Onsdag 9. januar: Præst, forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen: Om livet i København i 1800-tallet Onsdag 13. februar: Kunsthistoriker Lise Svanholm: Dronninge-portrætter Onsdag 13. marts: Kaptajn Joacim Bøllehuus: Skoleskibet Georg Stage Møderne afholdes i Store Skriftestol kl Der serveres eftermiddagskaffe. Børnefamiliegudstjenester Juleaften er der børnejulegudstjeneste kl , hvor Danmarks Radios børnekor medvirker. Fastelavnssøndag den 10. februar kl er der fastelavnsgudstjeneste, hvor DR SpireKoret og DR BørneKoret medvirker. Bagefter er der tøndeslagning. Babysalmesang Nyt hold babysalmesang i Holmens Kirke begynder torsdag den 9. januar kl I alt 10 gange (sidste gang 21. marts og med pause i uge 7). Sangen ledes af konservatorieuddannet musikpædagog Cæcilia Glode. Alle med børn i alderen 0-12 måneder er velkomne (max. 12 børn på holdet). Pris for deltagelse: 300 kr. Tilmelding til kirkekontoret på tlf Kirkefrokost Søndag den 27. januar er der kirkefrokost efter højmessen kl. 10. Tilmelding til kordegn eller kirketjener senest torsdag den 24. januar. Kirkelig spørgetime ved sognepræst Peter Thyssen Onsdag den 23. januar og onsdag den 27. februar kl i Store Skriftestol Det sker ofte, at folk har spørgsmål til, hvorfor gudstjenesten foregår som den gør, hvad der står i Bibelen og til kirkelige emner i øvrigt. Dette vil blive taget op i et par kirkelige spørgetimer. Der er ikke nogen spørgsmål, der ikke kan stilles og forhåbentlig heller ikke nogen spørgsmål, der ikke kan besvares! 8

9 Fyraftensgudstjenester i Holmens Kirke Fra januar vil vi forsøge at holde regelmæssige hverdagsgudstjenester i Holmens Kirke, under betegnelsen fyraftensgudstjenester. Gudstjenesterne begynder kl og vil vare en god halv times tid, med salmer, læsninger, kort prædiken, altergang og musikalske indslag. De første fyraftensgudstjenester er berammet til onsdagene 16. januar, 6. februar, 20. februar og 20. marts. Efter gudstjenesten den 16. januar vil der være en lille reception, ligesom der også vil være en forfriskning i forlængelse af de øvrige. Vi håber, at mange vil deltage i fyraftensgudstjenesterne både de, der bor i Holmens sogn, og de, der har deres arbejdsplads i nærheden af Holmens Kirke. Alle er velkomne! CD-release i Christiansborg Slotskirke Mandag den 25. februar kl Præsentation af ny CD: Toner fra Christiansborg Slotskirke Medvirkende: Holmens Vokalensemble. Dirigent: Jakob Lorentzen Juleindsamlingen 2012 Giro Trods mange offentlige støtteforanstaltninger er der stadig mange mennesker, der trænger til økonomisk hjælp, og som ser frem til en julehilsen fra Menighedsplejen. Med dette nummer af Ankerkæden følger et girokort. Præster og kordegn tager også gerne imod Deres bidrag. Vi gør opmærksom på, at indsamlingen er godkendt af Justitsministeriet. Støtte til almennyttige foreninger, godkendt efter ligningslovens 8a, er fradragsberettiget op til kr. i den skattepligtige indkomst pr. indkomstår. De første 500 kr. kan ikke fratrækkes. Hvis man ønsker fradrag for indbetalinger til Holmens Kirkes Menighedspleje, skal indbetalingen ske inden årets udløb til Samvirkende Menighedsplejer: giro , med oplysning om navn og cpr.-nummer. Herfra vil indbetalingerne blive indberettet til SKAT, som sørger for, at man får det fradrag, man er berettiget til. Fradraget vil automatisk fremgå af årsopgørelsen. NB: Det er meget vigtigt at skrive, at Samvirkende Menighedsplejer skal videresende beløbet til Holmens Kirkes Menighedspleje. Glædelig jul fra Menighedsplejen ved Holmens Kirke! 9

10 Kirke og Søværn 2012 Orlogsprovst Ejgil Bank Olesen: Deltaget i Chief Chaplains Conference i Sarajevo Besøg ved Færø-kommandoen for ansættelse af ny orlogs- og flyverpræst Deltaget i Nordic Chief Chaplains Conference i Sverige Deltaget i Mindehøjtidelighed på Kyholm, Samsø Flagdagsgudstjeneste i Holmens Kirke Deltaget i Norske feltprestesr årskonference på Sundvoll Orlogspræst Martin Corfix: Sejlads med IVER HUITFELDT (Baltops) Orlogspræst Lasse Rødsgaard Lauesen: Sejlads med IVER HUITFEDT (Cold Response) Orlogspræst Anna Mejlhede: Sejlads med IVER HUITFELDT (Operation Ocean Shield) Orlogspræst Lene Wadskær Munch: Sejlads med VÆDDEREN Sejlads med ABSALON (Operation Ocean Shield) Sejlads med VÆDDEREN (Baltops) Orlogspræst Peter Thyssen: Sejlads med ABSALON (Operation Ocean Shield) : Deltaget i Nordisk Idrætskadetstævne i Tønsberg Sejlads med ABSALON (Noble Mariner) 25 år som kirkeværge Den 1. december 1987 blev Axel Kierkegaard valgt som kirkeværge for Holmens Kirke. Axel Kierkegaard afløste landsretssagfører Edvin Pedersen, som havde varetaget hvervet som kirkeværge for Holmens Kirke i et par årtier. Ligesom Edvin Pedersen var advokat, er Axel Kirkegaard cand. jur. med et langt og meget aktivt liv som advokat. Sideløbende med advokatbestallingen har Axel Kierkegaard varetaget og varetager fortsat adskillige poster i råd og bestyrelser. Til trods for de mange gøremål har Axel Kierkegaard varetaget hvervet som værge for Holmens Kirke i nu 25 år. Axel Kierkegaard er med sin juridiske skarpsindighed, store viden og historiske indsigt en fortræffelig og meget værdsat værge for Holmens Kirke og menighedsråd. Axel Kierkegaard har været og er derfor fortsat en stor støtte i vanskelige sager, der kræver god juridisk bistand. Bag Axel Kierkegaards meget professionelle ydre gemmer der sig også en meget humoristisk og hjertelig person, og det er derfor altid en fornøjelse at være i Axel og Kirsten Kierkegaards selskab. Menighedsrådet takker Axel Kierkegaard for 25 år som kirkeværge og glæder sig til at fortsætte det gode og tætte samarbejde i årene, der kommer. På menighedsrådets vegne Anders Friis 10

11 Menighedsrådsvalg i Holmens Sogn 2012 I henhold til lov om valg til menighedsråd 16 bekendtgøres det herved, at der i forbindelse med valget tirsdag den 13. november 2012 kun var indleveret én gyldig kandidatliste. Derfor bortfaldt afstemningen, og de nedennævnte 6 kandidater er hermed erklæret for valgt til menighedsrådet. Det nye menighedsråd, som træder i funktion ved kirkeårets begyndelse søndag den 2. december 2012, består af: Kommandørkaptajn Anders Friis Aut. guide Anne Margrethe Juul-Larsen Fhv. institutionsleder Anette Smith Schou Premierløjtnant Kasper Flinker Ladegaard Advokat Kirsten Kierkegaard Museumsinspektør Joen Jakob Seerup samt kirkens præster. Valg af formand og næstformand bekendtgøres senere. Følgende fem personer er valgt som stedfortrædere: lektor Inger Lützhøft, musikkonsulent Annelise Lassen, orlogskaptajn Lars Georg Stage Christensen, dyrlæge Erik Engelst og bogholder Else Marie Amalie Brandt. Holmens Kirkes Menighedsråd 11

12 B Adresser og træffetider Holmens Kirke, Holmens Kanal 21, 1060 Kbh. K Holmens provst Ejgil Bank Olesen. (kirkebogsfører, begravelsesmyndighed). Træffes bedst tirsdag-fredag formiddag på tlf eller på tlf Bopæl: Havnegade 35, 1058 København K. Tlf ebo@holmenskirke.dk Provstisekretær: Johanne Kanstrup. Tlf Fax Sognepræst Peter Thyssen. Træffes bedst mandag-torsdag på tlf Bopæl: Borgergade 101, 1300 K.. thyssen@holmenskirke.dk Sognepræst Anna Mejlhede. Træffes bedst tirsdag-fredag på tlf Bopæl: Gammelvagt 2, 1312 København K. anme@km.dk Sognepræst Helene Dam. Træffes efter aftale. Bopæl: Diskovej 15, 3390 Hundested. Tlf hd.stift@city.dk Organist og kantor Jakob Lorentzen. Tlf Fax jakoblorentzen@gmail.com Organistassistent Erik Kolind. Tlf organistassistent@holmenskirke.dk 1. kirketjener Tonny Hornstrup. Tlf (i kirkens åbningstid). 2. kirketjener Marianne Linde. Tlf (i kirkens åbningstid). mlj@km.dk Menighedsrådsformand: Kommandørkaptajn Anders Friis. Post sendes til Kirkens kontor. formand@holmenskirke.dk Kirkeværge: Advokat Axel Kierkegaard. Tlf Holmens Kirkes kordegnekontor i kirken er åbent tirsdag-fredag Kordegn Anne Løgstrup træffes de nævnte tider. Tlf Fax ankl@km.dk Holmens Kirkes Udflytterbørnehave Rosenlundvej, Krogenlund, 3540 Lynge. Tlf Leder: Marianne Boye. Holmens sogns menighedspleje Henvendelse til præsterne eller kordegnen. Giro , Holmens Kirke, 1060 K. Holmens kirkegårdskontor Østre Farimagsgade 46, 2100 Kbh. Ø. Tlf Fax Kirkegårdens kontor har åbent mandag-fredag kirkegaarden@holmenskirke.dk Kirkegårdsinspektør Birgitte Foghmoes træffes efter aftale. Kirkegårdskapellet Upsalagade 25, 2100 Kbh. Ø. Holmens Kirke er åben for besøgende mandagfredag (oktober-april: 10-15), lørdag 9-12 undtagen når der er kirkelige handlinger i de nævnte tidsrum. Holmens Kirkes hjemmeside: Ankerkæden Udgives af kirkens præster. Giro Ansvarshavende redaktør: Peter Thyssen. Rosendahls Schultz Grafisk