Første tillidsmand i Hals Sparekasse. Hun bestod eksamen med topkarakter /4. Vær førstevælger i dit arbejdsliv /12. Arbejdsglæde sat på dagsordenen /3

Transkript

1 medlemsblad for kreds vest / En finanskreds i Finansforbundet / Marts 2015 Første tillidsmand i Hals Sparekasse Jeg er godt klar over, at man i mange mindre pengeinstitutter ikke går så meget op i at have en tillidsmand. Men jeg synes, det er vigtigt, at medarbejderne har en talsmand og et bindeled til ledelsen, hvis det indimellem skulle brænde på, siger Dorte Torp Sudergaard. Som er den første tillidsmand i bankens 143-årige historie. Læs side 5 Arbejdsglæde sat på dagsordenen /3 Hun bestod eksamen med topkarakter /4 Vær førstevælger i dit arbejdsliv /12

2 2 Fusion Af journalist Carsten Jørgensen Jutlander Bank er kommet godt fra start Der er sorte tal på bundlinjen, gnidningerne mellem to forskellige arbejdspladskulturer har været små, og så har Jutlander Bank endda genansat flere medarbejdere, som ellers var fratrådt i løbet af det første år Foto: Martin Dam Kristensen Jutlander Bank kunne i sit første årsregnskab som fusioneret bank bogføre et resultat på 72 millioner kroner efter skat, hvilket ifølge ledelsen er tilfredsstillende, og også på medarbejdersiden er der glæde at spore over den sammenlægning af Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland, der fandt sted i begyndelsen af Selvfølgelig var der lidt startvanskeligheder blandt andet med harmonisering af it-systemerne men overordnet må man sige, at fusionen er gået godt, siger fællestillidsmand Lars Nielsen. Han glæder sig over, at det er lykkedes at øge antallet af arbejdspladser i forhold til den sparerunde, som Jutlander Bank gennemførte kort efter fusionen i januar Her var meldingen, at der skulle være 10 procent færre medarbejdere. 40 personer heraf 28 med frivillige fratrædelser stoppede. For flere af dem med frivillige fratrædelser er der efterfølgende aftalt udsættelse af deres fratrædelse. En lille håndfuld er oven i købet blevet genansat, dog i vikariater. Begge dele skyldes naturligvis, at de ikke helt kunne undværes. I de fleste afdelinger har arbejdet kørt videre, som det gjorde før fusionen. Det er kun i det tidligere hovedsæde i Hobro og det nuværende i Aars, at medarbejderne for alvor er blevet blandet, og så selvfølgelig i en sammenlægning af tre filialer til én i Hadsund. De fleste har også beholdt deres gamle chef, fortæller Lars Nielsen. I de første måneder mødte medarbejderne ifølge Lars Nielsen også no- gen kritik fra kunderne især i Hobroområdet som sværgede til deres gamle selvstændige pengeinstitut. Det er mit indtryk, at kritikken af Jutlander Bank er forstummet, og navnet, som mange med rette syntes var lidt underligt, har man også vænnet sig til. I dag er det jo naturligt, at vi skal hedde Jutlander Bank, siger Lars Nielsen med et smil. Fællestillidsmand Lars Nielsen og tillidsmand Jeanette Ellersgaard Willum glæder sig over, at Jutlander Banks første år er vel overstået.

3 Af journalist Carsten Jørgensen Fusion 3 Arbejdsglæde sat på dagsordenen Alle afdelinger i Jutlander Bank har en ambassadør for arbejdsglæde, som blandt andet sørger for, at emnet tages op på afdelingsmøder. Ifølge tillidsmand Jeanette Ellersgaard Willum er Projekt Arbejdsglæde med til at styrke fællesskabet i den fusionerede bank Alle afdelinger i Jutlander Bank har fået Hoptimister, for at understrege, at arbejdsglæde er i fokus. De fleste kender til arbejdspres i hverdagen, hvor der må løbes endog meget stærkt for at nå opgaverne, og hvor trivsel og arbejdsglæde bliver skubbet i baggrunden. Sådan er det også indimellem i Jutlander Bank, men på initiativ af nogle medarbejdere har man etableret Projekt Arbejdsglæde, der sørger for, at arbejdsglæden bliver sat på dagsordenen. I banken er der nu et arbejdsglædeudvalg, og i samtlige afdelinger er der udpeget en ambassadør for arbejdsglæde. Initiativet kom efter at vi havde haft arbejdsglædeeksperten Alexander Kjerulf ude at holde foredrag. HR kontaktede Rikke Skov Pedersen, der er kunderådgiver, og mig, der var fællestillidsmand, og spurgte, om vi var interesseret i at arbejde videre med arbejdsglæde, fortæller Jeanette Ellersgaard Willum, der i dag er tillidsmand i Jutlander Bank og sidder i Kreds Vests bestyrelse. Projektet nåede lige at komme i gang inden Sparekassen Himmerland som bekendt fusionerede med Sparekassen Hobro og blev til Jutlander Bank, men det betød intet da udvalget fortsatte med flere medlemmer, og ideen med at fokusere på arbejdsglæde blev bredt ud i hele banken. Vi etablerede et arbejdsglædeudvalg, hvor vi inviterede kolleger til at melde sig. Interessen var så stor, at der måtte laves en venteliste, som vil blive brugt til løbende udskiftning i udvalget. Jeg tror på, at det har været godt for fællesskabet, at vi har dette projekt med arbejdsglæde, som alle kan engagere sig i, mener Jeanette Ellersgaard Willum. Ambassadørerne i bankens afdeling sørger for, at arbejdsglæde figurerer på dagsordenen til afdelingsmøder. Arbejdsglædekortspillet, som Alexander Kjerulf har udviklet, anvendes flittigt, og Jutlander Bank har også haft besøg af foredragsholderen Jon Kjær Nielsen, der ligesom Alexander Kjerulf har udgivet flere bøger om arbejdsglæde. Udvalget har sammen med arbejdsglæde-ambassadørerne lavet en værktøjskasse med forskellige tiltag til arbejdsglæde i hverdagen. Værktøjskassen kan bruges til inspiration i de enkelte afdelinger. et eksempel derfra er Hoptimisten (Jutlander Banks arbejdsglæde symbol), som sendes rundt blandt kollegaerne med ros og der fortælles, hvorfor vedkommende har fået Hoptimisten. Aktiviteterne finansieres af bankens HR-afdeling, og de er også udvalgets sparringpartner. Spørgsmålet er så, om investeringen i arbejdsglæde er givet godt ud. Siden projektet blev sat i gang, har der ikke været gennemført nogen medarbejdertilfredshedsundersøgelse, så man kan endnu ikke dokumentere, at det har givet mere trivsel på arbejdspladsen. Men jeg tænker, at bare det, at vi mødes på tværs af afdelinger og funktioner og taler arbejdsglæde, er med til at styrke trivslen, siger Jeanette Ellersgaard Willum.

4 4 Fagligt aktiv Af journalist Carsten Jørgensen Hun bestod eksamen med topkarakter Rikke Jakobsen fra Middelfart Sparekasse fik 12 ved den afsluttende eksamen på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse Torsdag den 5. februar fik Rikke Jakobsen overrakt sit eksamensbevis som tegn på, at hun har bestået Finansforbundets tillidsmandsuddannelse. Eksamen klarede hun i flotteste stil, idet hun fik topkarakteren 12 for sin opgave om ledelse i praksis, der tog udgangspunkt i at hjælpe en kriseramt kollega. Jeg er selvfølgelig meget glad og stolt over karakteren, som oversteg mine forventninger. Det var et godt punktum for en fantastisk tillidsmandsuddannelse, siger Rikke Jakobsen, der er erhvervsmedarbejder i Middelfart Sparekasse. I begyndelsen var hun lidt forbeholden over for undervisningsformen på uddannelsen. Lige da jeg begyndte, syntes jeg, undervisningen virkede lidt ustruktureret, men da jeg kom hjem fra de første undervisningsdage, kunne jeg godt se læringen i det, som vi havde lavet, siger Rikke Jakobsen, der blandt andet har brugt de kompetencer, hun har fået i SU-arbejdet i sparekassen. Blev tillidsmand og skiftede jobfunktion Hun har været tillidsmand siden sommeren 2012 og er en af blot tre tillidsmænd i Middelfart Sparekasse, som beskæftiger 260 medarbejdere. Så der kan være nok at se til som tillidsmand, selv om sparekassen har ry for at være en af sektorens bedste arbejdspladser. Derfor tog Rikke Jakobsen sig også en god snak med sin chef, da hun var Rikke Jakobsen har fået smag for fagligt arbejde blevet valgt som tillidsmand. De aftalte blandt andet, at hun skiftede funktion fra at være erhvervsrådgiver til at blive erhvervsmedarbejder, hvor hun støtter sine rådgiverkolleger med papirarbejdet. Jeg er glad for, at jeg tog skridtet til at blive tillidsmand. Jeg overvejede det tidligere, hvor jeg var ansat i Fionia Bank, men det passede først rigtigt nu, hvor min forgænger i hvervet skiftede til et lederjob i sparekassen, fortæller Rikke Jakobsen. Efter at have bestået forbundets tillidsmandsuddannelse er hun allerede i gang med at dygtiggøre sig yderligere som tillidsmand. Her i foråret begynder hun på Finansforbundets coachinguddannelse, og til september vil hun tage sagsbehandleruddannelsen, hvor hun kan lære overenskomstreglerne endnu bedre at kende og være med til at gøre en større forskel for sine kolleger.

5 Af journalist Carsten Jørgensen Fagligt aktiv 5 Første tillidsmand i Hals Sparekasse Uddannelsen til tillidsmand er rigtig god. Og underviserne er fantastiske, siger Dorte Torp Sudergaard, som er halvvejs gennem Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, efter at hun sidste år blev den første tillidsmand i Hals Sparekasses 143-årige historie Foto: Anne Mette Welling I 143 år siden åbningen i 1870 havde Hals Sparekasse ingen tillidsmand, men i november 2013 meldte Dorte Torp Sudergaard sig som kandidat og blev valgt af sine kolleger. Jeg er godt klar over, at man i mange mindre pengeinstitutter ikke går så meget op i at have en tillidsmand. Men jeg synes, det er vigtigt, at medarbejderne har en talsmand og et bindeled til ledelsen, hvis det indimellem skulle brænde på, siger Dorte Torp Sudergaard. Hun kom til Hals Sparekasse i Vester Hassing i december 2012 efter i en længere årrække at have været i Danske Bank og her havde hun ved flere lejligheder oplevet nytten af at have en tillidsmand på arbejdspladsen. Endnu har hun ikke for alvor været i aktion som tillidsmand for sine 16 kolleger i Hals Sparekasse, da man heldigvis har været forskånet for sager om afskedigelser og advarsler med videre og det passer Dorte Torp Sudergaard helt fint, idet hun er i fuld gang med at dygtiggøre sig som tillidsmand på Finansforbundets tillidsmandsuddannelse. Bevidsthed om kommunikation Hun begyndte på uddannelsen, der strækker sig over seks moduler fordelt på 17 hele dage, i september 2014 og forventer at afslutte den til juni. Det er en rigtig god uddannelse, hvor man lærer en masse om juraen i overenskomsten og om kommunikation. Underviserne Lisbeth Wahrén Soltau og Susanne Grantzau er fantastisk inspirerende, og jeg får virkelig noget ud af uddannelsen, fortæller Dorte. Hun fremhæver den bevidsthed om, hvordan man kommunikerer både med ordvalg og med kropssprog som meget værdifuld, både når det handler om kundemøder og i private sammenhænge. På tillidsmandsuddannelsen indgår hun i et fast netværk med tillidsmænd fra andre arbejdspladser, hvor de har mulighed for at trække på hinanden og erfaringsudveksle, og det ser Dorte også som en styrke. Tillidsmandsuddannelsen indeholder et modul, Ledelse i praksis, som svarer til et obligatorisk modul i Akademiuddannelsen i ledelse. Hvis man vælger at gå op til den frivillige eksamen som afslutning på tillidsmandsuddannelsen og består den, får man 10 såkaldte ECTSpoint, som man kan bruge i det offentlige uddannelsessystem. Dorte har allerede besluttet, at hun vil gå til eksamen til juni og få de point, når nu hun alligevel er i gang med uddannelsen. Hun glæder sig over opbakningen fra både kolleger og chef til, at hun uddanner sig, selv om det betyder, at de indimellem må dække ind for hende. Jeg føler stor opbakning fra mine kolleger, selv om jeg er væk nogle dage ad gangen indimellem. Men forhåbentlig kan de kompetencer, jeg tilegner mig, også komme dem til gavn på et tidspunkt, siger Dorte Torp Sudergaard.

6 6 Klumme Af Inge Dammeyer, kredsbestyrelsen Ytringsfrihed kræver mod og omtanke Ytringsfrihed har været sat på dagsordenen den seneste tid på en meget grusom baggrund først med attentaterne i Paris mod satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked og nu senest også her i Danmark med attentatet mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro og drabet ved den jødiske synagoge i Krystalgade i København. Ytringsfrihed er ikke rigtig noget, jeg har tænkt på som en speciel rettighed her i Danmark det rangerer vel nærmest på linje med retten til at gå i skole og få en uddannelse, til at kunne få lægebehandling og til demokrati en selvfølge i det samfund og den hverdag, jeg er vokset op i, og som jeg betragter som givet. Når så denne ytringsfrihed sættes på prøve som i Paris og København, ja, så tvinges vi til at overveje, hvad den egentlig er for en størrelse, og om vi tager den for selvfølgelig, eller om vi egentlig misbruger denne ytringsfrihed enten ved at ytre os uden hensyn til andre eller ved slet ikke at ytre os. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse og står dermed i modsætning til censur. Det er beskrevet både i vores grundlovs paragraf 77 og i FN s verdenserklæring om menneskerettigheder. Vi har heldigvis ytringsfrihed her i Danmark. Satiren er en del af ytringsfriheden. Tænk på Storm P.s herlige tegninger og avisernes satiretegninger, som ofte kan sige meget mere end lange artikler. For mig handler satiretegninger også i høj grad om selvironi om at vi kan grine lidt ad os selv og andre især hvis vi eller andre har meget håndfaste og måske lidt unuancerede holdninger til tingene. På grænsen mellem sjov og fornærmelser Denne måde at anskue satiretegninger på er måske meget dansk og fransk andre lader sig jo åbenbart voldsomt provokere af satiretegninger. Andre steder i verden er ytringsfrihed ikke en selvfølge, og man kan ikke offentligt give sin mening til kende, hvis den går imod magthaverne eller via satiretegninger gøre grin med disse magthavere. Satire bevæger sig på grænsen af harmløs sjov og bevidste fornærmelser eller politiske budskaber. Det er det, der for mig at se gør den vedkommende og ikke ligegyldig. Hvordan vi betragter det, bunder sikkert i vores opdragelse, normer og religiøse overbevisning. Det er derfor skræmmende og totalt uacceptabelt, når nogen bruger satiretegninger som undskyldning for at begå terror eller vold. Det kan vi kun tage afstand fra både som enkeltpersoner og som samfund. Jeg hilser det velkommen, når nogen ønsker at modsige eller kommentere på andres holdninger, så længe ytringerne går på bolden og ikke personen for nu at bruge en sportsmetafor. Det er vist franskmanden Voltaire, der engang har udtrykt: Jeg foragter Deres mening herom, men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den. Men med ytringsfriheden følger for mig også en forpligtelse til omtanke, før man ytrer sig. Vi har i den danske lovgivning indbygget nogle begrænsninger i vores ytringsfrihed (blasfemi, pornografi, fredskrænkelser og æreskrænkelser), men hvor udtalelserne retter sig mod store grupper eller kan betragtes som led i den religiøse, politiske eller videnskabelige debat, vil hensynet til ytringsfriheden ofte udelukke straf. At det udelukker straf, gør os ikke fri fra en vis forpligtelse til at overveje, om vi bevidst sårer nogen ved vores ytringer budskabet går måske heller ikke ind, hvor vi ønsker det, hvis vi bevidst generer dem, vi ønsker at kommunikere med. Vores kommunikationskanaler i dag, sms, mails, Twitter, Facebook med mere, gør det utroligt let og hurtigt at nå langt ud med vores holdninger. Det har oven på de forfærdelige begivenheder også gjort, at nogle måske har ytret sig, inden de nåede at tænke sig om. En klog veninde, Agnete, udtrykte det for et stykke tid siden på den måde, at den gammeldags måde at kommunikere på, ved at sende et brev, havde den fordel, at man skulle gå hen til postkassen for så fik man lejlighed til at tænke sig om en ekstra gang, inden det blev afsendt. Det kunne være en fordel, hvis man på samme måde lige fik tid til refleksion, inden for eksempel et tweet blev afsendt. Ytringsfrihed på vores arbejdspladser På vores arbejdspladser er ytringsfriheden under pres. Der er blevet indført whistleblowerordninger, så vi beskyttes, hvis vi ytrer os kritisk om forhold på arbejdspladsen, som er på kant med lovgivningen eller etiske spilleregler, så vi ikke risikerer jobbet. Finanskrisen viste jo, at der desværre var forhold, som ikke kom til myndighedernes/offentlighedens kendskab, fordi medarbejdere var bange for at påpege uregelmæssighederne. Godt, at det er lykkedes at få beskyttelsen af disse whistleblowere igennem. Finansforbundet fik i 2012 foretaget en undersøgelse af ytringsfriheden i vores sektor. Undersøgelsen viste blandt andet, at 24 procent af de godt 1.700, der deltog i undersøgelsen, har afholdt sig fra at deltage i den offentlige debat i høj grad eller nogen grad og godt halvdelen heraf med begrundelsen frygt for repressalier. Hvis de fik kendskab til uregelmæssigheder, ville kun 50 procent gøre opmærksom herpå, hvis de skulle stå frem, og 73 procent, hvis det kunne ske

7 Klumme 7 Tegning: Lars Andersen anonymt. 17 procent (sytten!) ville ikke gøre opmærksom på uregelmæssigheder. Hold da op har vi så reelt ytringsfrihed, som vi jo ellers bryster os af? Tankevækkende er det også, at 39 procent altså mere end hver tredje ikke ved, om deres arbejdsplads har retningslinjer for ytringer om arbejdspladsens forhold. Det må vi da have gjort noget ved. Forandringsprocesser skyller ind over vores arbejdsliv i hastigt tempo. Men ytrer vi os, hvis noget er åbenlyst tåbeligt eller bare kræver for meget, så vi bliver syge eller stressede af de evige forandringer eller bliver vi afkrævet eller pålægger os selv altid at have jahatten på, så vi i hvert fald officielt ikke siger imod og ytrer os kritisk af frygt for konsekvenserne af vores ytringer? Ytringsfriheden er en grundlovssikret rettighed men det kræver mod og modenhed at bruge den. Lad de skrækkelige begivenheder i Paris og København være en anledning til, at vi overvejer, om og hvordan vi bruger vores ytringsfrihed og om ytringsfriheden ikke også er en ytringspligt.

8 8 Beretning Af kredsbestyrelsen Kreds Vest i arbejdstøjet Fusionen af det tidligere Kreds Syd og Kreds Nord ligner begyndelsen på noget stort for vores tillidsmænd, medlemmer og Finansforbundet. Kreds Vest har det første år haft fuld fart på udviklingen af den nye kreds og er blevet et stærkt talerør i Finansforbundet for sektorens små og mellemstore virksomheder I marts 2014 blev en ny finanskreds født på generalforsamlingen i Århus. En finanskreds med en ambition om at udnytte synergierne fra sammenlægningen til gavn for medlemmerne. Den mission synes vi selv er lykkedes godt. Der er sat mange nye skibe i søen, og der er skabt et godt arbejdsklima i den nye bestyrelse. Vi har øget vores fokus på at være i løbende dialog med de tillidsvalgte og er dermed aldrig længere væk end nærmeste tillidsvalgte på din arbejdsplads. Kredsbestyrelsen har desuden arbejdet med sit første politiske program og har besluttet, at begreberne nærhed, legitimitet og indflydelse er nogle af de ting, vi vil arbejde på fremadrettet. I det følgende kan du læse, hvad vi har været optaget af i det forløbne år. Ny overenskomst Efter møje og besvær lykkedes det i ellevte time at lande en ny overenskomst. En overenskomst, der sikrer tre års arbejdsro i sektoren. Lønmæssigt er der tale om en sikring af reallønnen i en periode med lav inflation og lave renter på boligfinansiering. Der kom midler til nye kompetenceaktiviteter. Så blev det præciseret, at trivselsspørgsmålet skal på SU-dagsordenerne i virksomhederne. Der er fortsat en del decentral implementering af lokalaftaler. Tillidsmændene løftes med en målrettet kursusindsats fra Finansforbundets side.

9 Beretning 9 Foto: Martin Dam Kristensen mer og kredsbestyrelsesmedlemmer er fordelt på samtlige ansvarsområder i stærke team. Konkret arbejdes der for eksempel i ansvarsområdet Kompetence og arbejdsliv med at øge medlemmernes mulighed for aktivt at have indflydelse på udviklingen af deres kompetencer. For Kreds Vest er det vigtigt med fortsat fokus på arbejdspresset i sektoren. Forandringerne skyller som bekendt ind Landsmøde Kredsen havde med sin nye størrelse en stor delegation med. Alle delegerede deltog aktivt i den politiske debat på landsmødet og i udformningen af de nye indsatsområder. Ansvarsområderne er det politiske organ i Finansforbundet, hvor der arbejdes med den konkrete udvikling af indsatsområderne fra landsmødet. Kreds Vests hovedbestyrelsesmedlemover medarbejderne, og samtidig har savnet af de mange hænder, der er blevet sparet væk under krisen, naturligt påvirket arbejdstempoet. Det arbejdsklima, der kendetegner jobbene på alle niveauer af vores virksomheder, er ikke langtidsholdbart. Tilsyneladende kræver det lig på bordet, før virksomhederne tager deres ansvar på sig. Forbundets trivselsmålinger blandt medlemmerne efterlader ingen tvivl om den aktuelle alvor. Det er vigtigt for kredsbestyrelsen, at der kommer fokus på problemstillingen ude i virksomhederne. Et af Finansforbundets helt store satsninger, Worklife investment-projektet, der handler om at klæde medlemmerne på med kompetenceafklaring og uddannelse, blev lanceret i forbindelse med landsmødet. Projektet rulles for alvor ud til medlemmerne i Følg med via Finansforbundets hjemmeside, Finans og Kreds Vests blad. Kredsens virksomheder Det forløbne år har også budt på nyt for en række af Kredsens virksomheder. Vorbasse-Hejnsvig blev købt af Sparekassen Kronjylland (se side 11), Østjysk Bank solgte afdelinger til Jutlander Bank for at styrke sit kapitalgrundlag, og spillet omkring Nørresundby Bank tog mange overskrifter i medierne. Regulering presser vores type af virksomheder, og det er spændende at se, hvordan det finansielle landkort påvirkes heraf. Enkelte virksomheder har valgt at åbne nye afdelinger, andre planlægger det samme. Nye veje åbner op for, at små og mellemstore finansielle virksomheder kan gå mod strømmen og dermed medvirke til en bedring af beskæftigelsen i den finansielle sektor vest for Storebælt. Vi er i arbejdstøjet for at gøre en forskel for dig og dine kollegaer. Vi glæder os til et brag af en generalforsamling lørdag den 18. april. På godt gensyn!

10 10 Kom til generalforsamling Kreds Vest indkalder til ordinær generalforsamling lørdag den 18. april 2015 kl på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C. Generalforsamlingen er en delegeret forsamling, som afvikles i henhold til kredsens vedtægter 4. Generalforsamlingen er åben for alle kredsens medlemmer, hvor alle har taleret, men alene delgerede har stemmeret. Dagens program: Fra kl Ankomst/registrering, morgenkaffe/te og morgenbrød Kl Ordinær generalforsamling Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år v/michael Budolfsen 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag a. Fra bestyrelsen b. Fra medlemmerne 6. Valg a. Indtil 15 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år 4 stk. 7) b. Indtil 3 suppleanter (for 1 år se 4 stk. 8) c. 2 kritiske revisorer (for 1 år) d. 1 revisorsuppleant (for 1 år) 7. Eventuelt Kandidater til valg og andre forslag Forslag til kandidater eller forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formand Jakob Thorgaard i hænde senest den 27. marts 2015 på mail jt@kredsvest.dk. Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på kredsens hjemmeside Tilmelding Tilmelding skal ske via kredsens hjemmeside senest den 20. marts Transport Kredsen dækker udgift til fælles bustransport, hvis min. 15 medlemmer kører sammen. Kontakt din lokale tillidsmand eller kredsen ved spørgsmål. Spørgsmål til generalforsamlingen i øvrigt kan rettes til Susan Thorenfeldt i Kredsservice på telefon eller pr. mail st@finansforbundet.dk. Kl Kl Frokost Mads Langer koncert (lukket arrangement) Koncert med Mads Langer Mange ærgrede sig, da voldsomt stormvejr for halvandet år siden betød, at den populære singer-songwriter Mads Langer ikke nåede frem til det medlemsarrangement, Finansforbundet holdt i Århus, hvor han skulle underholde. Men nu får deltagerne i Kreds Vests generalforsamling mulighed for at opleve den populære musiker folde sig ud i en intimkoncert lørdag den 18. april klokken 13.

11 Af journalist Carsten Jørgensen Nyhed 11 Sammenlægning af sparekasser godkendt Repræsentantskabet for Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse og myndighederne har godkendt, at sparekassen bliver en del af Sparekassen Kronjylland. Selvom personalesituationen er uafklaret, vækker sammenlægningen glæde blandt de fleste af Vorbasse-Hejnsvig Sparekasses 43 medarbejdere, fortæller tillidsmand Lisbeth Høj Lauridsen Onsdag aften den 28. januar godkendte repræsentantskabet for Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, at sparekassen bliver en del af Sparekassen Kronjylland, torsdag fulgte myndighedernes godkendelse af sammenlægningen, og nye skilte vil om kort tid dukke op med Sparekassen Kronjyllands logo i filialerne. Det er gået hurtigt med sammenlægningen, og stemningen blandt kollegerne er overvejende positiv og præget af lettelse over, at vi nu er en del af Sparekassen Kronjylland, siger tillidsmand Lisbeth Høj Lauridsen, som selv først hørte om sammenlægningen den 12. januar. På et møde torsdag aften den 29. januar i Vorbasse, hvor 42 ud af 43 medarbejdere deltog, orienterede Sparekassen Kronjylland med direktør Klaus Skjødt i spidsen om planerne for sammenlægningen. Det var et godt og positivt møde, hvor vi fik lov til at skyde løs med de spørgsmål vi brændte inde med omkring sammenlægningen, siger Lisbeth Høj Lauridsen. Overtagelsen betyder, at garanternes garantkapital i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse igen bliver fri, og Sparekassen Kronjyllands direktør, Klaus Skjødt, lover de sydjyske sparekassekunder, at de beholder deres lokale rådgiver i deres lokale afdeling. Den fremtidige personalesituation er ikke afklaret endnu, og der er ikke givet løfter om, at der vil være job til alle i fremtiden. I den næste måneds tid skal der Selv om vi selv synes, at vi har en rigtig god arbejdsplads, glæder vi os over det nye samarbejde, og vi er sikre på, at det bliver godt at blive en del af Sparekassen Kronjylland, siger Lisbeth Høj Lauridsen. gennemføres en række møder og samtaler, hvor blandt andet den nye organisation vil være på dagsordenen. Jeg håber, at der bliver plads til os alle, siger Lisbeth Høj Lauridsen, der selv er privatrådgiver i Hejnsvig-afdelingen. Sparekassen Kronjyllands planer om at åbne nye filialer i Esbjerg, Kolding og Vejle kan måske også give nye spændende jobmuligheder til de ansatte i Vorbasse- Hejnsvig Sparekasse, hvis det viser sig, at der ikke er plads til alle i den nye organisation. Begge sparekasser kører på SDC s it-platform, så når Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse senere på året skal itkonverteres til Sparekassen Kronjylland, bliver det ikke nær så voldsom en omlægning, som hvis der havde været tale om en platform hos en af de andre datacentraler. På det faglige område skal den nuværende virksomhedsoverenskomst i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse på sigt tilpasses den standardoverenskomst, som Sparekassen Kronjylland benytter. Selv glæder hun sig også til at få et tættere samarbejde med de øvrige tillidsmænd, der er i Sparekassen Kronjylland. Vi er glade for, at sammenlægningen med Sparekassen Kronjylland nu er faldet på plads. Selv om vi selv synes, at vi har en rigtig god arbejdsplads, glæder vi os over det nye samarbejde, og vi er sikre på, at det bliver godt at blive en del af Sparekassen Kronjylland, og vi glæder os til at lære vore nye kolleger at kende, slutter Lisbeth Høj Lauridsen. Fakta om sammenlægningen Vorbasse-Hejnsvig Sparekasses fem afdelinger i Vorbasse, Hejnsvig, Billum, Billund og Alslev bliver nu en del af Sparekassen Kronjylland, der i forvejen har 42 afdelinger. Medarbejdertallet vokser til 643, og antallet af kunder til cirka

12 12 Udvikling Af journalist Sabina Furbo Vær førstevælger i dit arbejdsliv Finansforbundet søsætter i løbet af 2015 projektet Worklife Investment, hvor alle medlemmer får mulighed for at afklare deres ønsker for arbejdslivet og får en skræddersyet plan for, hvordan de når derhen Arbejdsmarkedet og ikke mindst det finansielle arbejdsmarked gennemgår disse år store forandringer. Livstidsstillinger er forbi. Uddannelsesniveauet stiger år for år. Nye produkter, teknologier, digitalisering og forretningsmodeller ændrer konstant efterspørgslen efter kompetencer. Og antallet af beskæftigede i finanssektoren har været faldende i en årrække. Dertil kommer, at konkurrencen om stillinger på det øvrige arbejdsmarked er skærpet. Det stiller nye krav til både medarbejderne i finansielle virksomheder og Finansforbundet. På den baggrund har Finansforbundet besluttet at iværksætte Worklife Investment-projektet, der søsættes i løbet af Ambitionen er, at alle medlemmer af Finansforbundet får mulighed for at være førstevælger i deres arbejdsliv, hvad enten de ønsker at blive i deres nuværende job, skifte til et andet, stige i graderne eller noget helt fjerde. Det handler om det enkelte medlems ønsker og mål for arbejdslivet og at investere tid og kræfter i at nå derhen, og det er den proces, Finansforbundet ønsker at støtte medlemmerne i. Derfor har forbundet investeret i et nyt digitalt system under navnet Worklife Investment Universe, hvor alle medlemmer kan få afklaret deres ønsker og mål gennem en række test og øvelser, der vil munde ud i en personlig plan for det videre arbejdsliv. Øvelserne vil desuden give nogle gode råd og guidelines til, hvordan medlemmerne kan nå målet. Derudover har forbundet udvidet tilbuddet om karriererådgivning, og karriererådgivningssamtaler kan derfor bookes direkte via systemet, i det omfang medlemmerne ønsker. Samtidig med at systemet hjælper det enkelte medlem til en større afklaring, opsamler det data, som gør det muligt for Finansforbundet på sigt at skræddersy tilbud, der stemmer overens med de ønsker og behov, medlemmerne har. I forbindelse med lanceringen af projektet vil tillidsmandskorpset spille en væsentlig rolle, og derfor vil Kreds Vest klæde de tillidsvalgte på til opgaven på den tretrinsraketuddannelse, som er blevet tilbudt alle tillidsvalgte i kredsen, og som starter 17. april. Kompetenceudviklingspulje I forbindelse med indgåelsen af overenskomsten blev det besluttet at oprette en kompetenceudviklingspulje. Målet med puljen er at højne det generelle kompetenceniveau hos medarbejdere i finanssektoren. Midlerne afsat til kompetenceudvikling skal først og fremmest anvendes til relevant jobfaglig kompetenceudvikling, som vil styrke virksomhederne og medarbejdernes markedsværdi. Worklife Investment-projektet og kompetenceudviklingspuljen er to sideløbende projekter, der kører i Finansforbunds regi, og skal derfor ses som to separate processer, der dog begge er med til at understøtte et større fokus på kompetenceudvikling. På nuværende tidspunkt er der blevet konstitueret en bestyrelse med repræsentanter fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er formand, og bankdirektør John Lundsgaard er næstformand. Herudover har FA udpeget Head of Training and Development Ing-Marie Frithiof, HR og it-chef Marian Andreasen og direktør Mariane Dissing. Fra Finansbundet er udpeget direktør Flemming Høyer, koordinator Anne Lynge Agerbæk og seniorprojektleder Jesper Randbæk Christensen. Foruden konstitueringen er arbejdet med at udpege relevante uddannelsestilbud gået i gang, og yderligere information vil følge, når dette arbejde er på plads.

13 13 Kort Nyt Meddelser fra kredsen og forbundet læserbreve nyheder etc Kronjylland åbner nye filialer Netværk for husjurister i Vestdanmark Finansforbundet arbejder fortsat på at etablere et netværk for husjurister, der er beskæftiget vest for Storebælt. Foreløbig har en god håndfuld meldt deres interesse for at komme med i et netværk, hvor de kan erfaringsudveksle med andre husjurister. Interesserede husjurister kan kontakte Mette Vase på telefon eller mail: mev@finansforbundet.dk. Læs mere på Finansforbundet.dk/jurister Sparekassen Kronjylland er på udkig efter gode medarbejdere i Esbjerg, Kolding og Vejle. Og det er nye toner fra landets 10.-største pengeinstitut, som siden finanskrisen primært har udvidet forretningen ved at overtage pengeinstitutter senest med den sydjyske Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse. Vi tror ikke, at der er så mange flere muligheder for sammenlægninger i sektoren. Vi har derfor ændret fokus og kigger nu på mulighederne for at åbne filialer. Vi har en toptiliste over områder, hvor vi gerne vil have nye afdelinger. Områder, som er i vækst og udvikling, og hvor vi mener, at den måde, vi driver forretning på, vil passe godt ind. Esbjerg, Kolding og Vejle er alle tre på vores toptiliste, siger Klaus Skjødt, administrerende direktør i Sparekassen Kronjylland, som ikke vil afsløre de resterende navne på listen. Sidste gang, Sparekassen Kronjylland åbnede en filial, er tilbage i 2008, hvor sparekassen ekspanderede mod syd og slog dørene op i Horsens, hvor den i dag har medarbejdere ansat. Dengang var det afgørende for filialåbningen, at sparekassen fandt de helt rigtige medarbejdere og ledere, og det er det stadig i dag, hvor sparekassen som udgangspunkt forsøger at få besat 6-8 nye stillinger i hver af de tre jyske byer. Og sparekassedirektøren er fortrøstningsfuld i forhold til at finde de mange nye medarbejdere. Vi får løbende henvendelser fra medarbejdere, og det bliver spændende at se, hvornår vi har fundet de helt rigtige medarbejdere. Når vi går ind et nyt sted, gør vi det 100 procent, og vi åbner ikke, før vi har fundet ledere og medarbejdere med det helt rigtige markedskendskab og netværk. Det er helt afgørende. Og finder vi i mellemtiden de rigtige medarbejdere, som matcher andre af vores toptiområder, åbner vi der først, siger Klaus Skjødt. Landbobanken tager flere elever ind Ringkjøbing Landbobank er blandt de pengeinstitutter, som fortsat tager finanselever ind. Sidste år tog man fire elever og tre finanstrainees (finansøkonom-studerende) ind, og i år har man besluttet at tage ikke færre end 10 elever og trainees ind til august. Muligvis bliver tallet endnu større, da banken fortsat søger elever til start til sommer. Jubilarer i Kreds Vest Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft jubilæum i Kredsens virksomheder de seneste måneder. Danske Andelskassers Bank A/S Maibritt Rehfeld, 40 år Den Jyske Sparekasse Preben Nørgaard Larsen, 25 år Bankdata Bjarne Beck, 25 år Marianne Aaskov Gadegaard, 25 år Middelfart Sparekasse Annette Prip, 25 år

14 14 Fokus Stil skarpt på din udvikling Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet, og endda være lidt på forkant med det, der venter lige om hjørnet. Her er en række aktuelle tilbud se flere på Finansforbundet.dk/fokus Aalborg, 20. april klokken : Hjernen som powertool Update: Træf bedre beslutninger. Forskere har undersøgt de måder, vi træffer beslutninger på, og hvordan vi prioriterer for eksempel tid, penge og energi. Vores beslutninger bliver i høj grad påvirket af selv meget små skift i omgivelserne: andres ordvalg, ting, vi lige har set, og så videre uden at vi overhovedet opdager det! Underviser er Erik Løgstrup, der er direktør i Performex Human Resources. Aalborg, 28. april klokken 9-16: At lære og at huske Temadag: Konstante forandringer, nye udfordringer og nye opgaver! Dette kræver, at du hele tiden lærer nyt og helst også husker det. Formålet med kurset er at give dig indsigt i væsentlige teknikker og værktøjer, når du skal lære nyt og huske det. Underviser er Mads Lønnerup fra konsulentfirmaet Supplement. Aalborg, 5. maj klokken 9-16: Coaching: Nøglen til samarbejde og indflydelse Temadag: Bliv introduceret til centrale samtaleredskaber og spørgeteknikker i coaching, der styrker dine muligheder for succes i et væld af faglige sammenhænge og bedre udnyttelse af dit potentiale. Kurset bliver gennemført af en af konsulenterne: Ida Gamborg Nielsen, Line Stampe eller Lars Nellemann, der alle underviser i coaching hos Rambøll. Kolding, 9. maj klokken maj klokken 15: Bryd vanen og tænk nyt Weekendkursus: Du får strategier til vanebrydning, viden om hjernens tendens til gentagelser og indsigt i fordelene ved positiv psykologi. Endelig får du konkrete redskaber til at bryde de vaner, som begrænser dig. Underviser er journalist, forfatter, foredragsholder og coach Gitte Jørgensen, som har skrevet bøgerne Pippi Power og Simple living. Kolding, 11. maj klokken 9-16: Fokus og performance med mindfulness Temadag: Få redskaber til at udvikle din kapacitet, så du kan arbejde mere effektivt med større glæde og overskud. Konkret introduceres du til mindfulnessattituderne At give slip og Tålmodighed som metode til større fokus og performance. Underviser er Rikke Østergaard fra konsulentfirmaet Potential Project. Århus, 11. maj klokken : Topperformance under pres Update: Kom til en spændende aften med en jagerpilots beretninger om den hårde uddannelse til jagerpilot, om at bryde grænser, viljen til at klare udfordringer, angsten for at fejle og om at træffe de rigtige beslutninger splitsekunder fra døden. Jagerpilot Søren Sørensen fortæller fængslende og tankevækkende historier, hvor der også bliver masser af plads til refleksion og tråd til din hverdag. Silkeborg, 18. maj klokken 9-16: Lær at håndtere fordomme og holdninger Temadag: Få konkrete værktøjer til at tage meninger mindre personligt og forebygge fordomsfulde situationer. Vi kan reelt ikke lave om på, hvad andre mener om os, men til gengæld kan vi lære at tænke og kommunikere på en måde, der gør os mindre påvirkede af det. Underviser er Erik Løgstrup, der er direktør i Performex Human Resources. Læs mere om disse og andre arrangementer og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/Fokus Kurser tættere på dig Holdes dit yndlingskursus kun i København? Hvis du kan samle minimum 20 deltagere, rykker vi kurset ud til et sted tættere på dig. Kontakt Kursus & Karriere på telefon

15 15 15 har du læst dit blad? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare. Spørgsmål 1. Hvilket tema har Jutlander Bank med succes sat på dagsordenen? a. Arbejdsglæde b. Bedre kundemøder c. Kompetenceudvikling For at deltage i quizzen skal du gå ind på og indtaste dine svar. Har du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine svar, så ring evt. til Susan Thorenfeldt, Finansforbundet, tlf for at få hjælp. 1. Hvilken karakter fik Rikke Jakobsen ved sin tillidsmandseksamen? a. 2 b. 10 c. 12 Vi trækker lod om tre gavekort til Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat. 1. I hvilken by finder generalforsamlingen i Kreds Vest sted? a. Aalborg b. Århus c. Vejle 1. I hvilken virksomhed er Dorte Torp Sudergaard tillidsmand? Vindere af kredsbladkonkurrencen i november 2014: Lis Løbter, Jutlander Bank Jørgen Antonsen, Djurslands Bank A/S Lone Thøstesen, Sparekassen Bredebro a. Middelfart Sparekasse b. Hals Sparekasse c. Sparekassen Thy Udgiver: Kreds Vest Finansforbundet Postboks 1960 Applebys Plads København K Telefon Redaktion: Inge Dammeyer (ansv.) Jakob Thorgaard Mogens Bøge Jensen Gitte Vigsø: Kommunikation, Finansforbundet Forsidefoto: Anne Mette Welling Design: Hans Munk, Finansforbundet Tryk: Silkeborg Bogtryk Oplag: Udgives af Kreds Vest en finanskreds i Finansforbundet

16 16 leder Fremtidssikret ansættelse Jakob Thorgaard Kredsformand Beskæftigelsessituationen i den finansielle sektor har kendt bedre dage. I takt med finanskrisen, landbrugets udfordringer og det faldende renteniveau har der været afholdt ophørsudsalg i mange af de små og mellemstore institutter. I Kreds Vests bestyrelse er vi meget optaget af den udvikling, fordi den har kostet på flere planer. For det første er en del kolleger blevet sagt op, og for det andet er vi nervøse ved den rygmarvsreaktion, vi har set fra direktionernes og bestyrelsernes side i forhold til udviklingen af forretningsmodeller. For de virksomheder, der er tilbage, er det en helt konkret udfordring, at forretningsmodellerne ligner hinanden til forveksling. Hvad værre er, ligner forretningsmodellerne i højere og højere grad hinanden med det ensidige fokus på egenkapitalforrentning, som de store institutter ellers havde monopol på før krisen. Er det den vej, vi skal gå? Hvis vi virkelig vil sikre den lokale finansielle virksomhed, kræver det, at fokus vendes mod eksistensberettigelsen. Skal vi gå efter at blive Danmarks bedste arbejdsplads? Skal vi være kendetegnet ved en høj grad af beslutningskompetence ude lokalt? Skal vi være det sted, der altid har kunden i fokus, uanset hvilke produkter der står på salgsrampen? Her kan vi kun opfordre til, at debatten tages i bestyrelseslokalerne, og du kan opfordre dit medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem til at komme med input, når næste strategiplan skal sættes i søen. De kolleger, der har mistet deres job, er i stort omfang kommet tilbage i beskæftigelse igen. Både inden for og uden for sektoren har der I en tid, hvor du ikke kan forvente, at din virksomhed tager ansvaret for at udvikle en fremtidssikret arbejdsplads, er det rettidig omhu, at du selv tager førertrøjen på været brug for deres kompetencer. Det gælder dog ikke alle, og flere er blevet ramt af de ændrede regler på efterløns- og dagpengeområdet. Du kan selv gøre en forskel for din egen jobsikkerhed. Du kan blive førstevælger i dit arbejdsliv, hvis du sammen med Finansforbundet vil prioritere det, vi med et fint ord kalder Worklife Investment. I den kommende tid vil det projekt blive søsat med en forbedret adgang til job og karriererådgivning samt en it-platform, hvor du kan få en nem adgang til afklaring og information. I en tid, hvor du ikke kan forvente, at din virksomhed tager ansvaret for at udvikle en fremtidssikret arbejdsplads, er det rettidig omhu, at du selv tager førertrøjen på.