STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder"

Transkript

1 Design: ESSENSEN.COM Foto: Scanpix, Ole Malling, Lene Magner, Ole Andersen, Lisbeth Øhrgaard, Jægersborg Skovdistrikt Tryk: Fihl Jesen Oplag: 500 stk 1. oplag ISBN: PJECEN SKAL GIVE KOMMUNERNE INSPIRATION TIL AT FÅ. Pjecen beskriver, hvordan støjhandlingsplaner kan bruges som et redskab til at få overblik over kommunens støjproblemer og over de muligheder, som kommunen har for at arbejde med problemerne. Der er en oversigt over de forskellige handlemuligheder, og eksempler på hvordan nogle kommuner har grebet støjbekæmpelse an. For de kommuner, hvor det er obligatorisk at udarbejde støjhandlingsplaner, er der en opskrift på hvordan de formelle krav til støjhandlingsplanerne kan opfyldes. Pjecen beskriver hvad et stilleområde er og giver ideer til, hvordan stilleområder kan indgå i de kommunale planer for naturnetværk, cykel- og vandrestier og andre rekreative områder. Den giver også en oversigt over, hvilke konsekvenser det giver, når kommunen udpeger et stilleområde. Afslutningsvis giver pjecen vejledning i, hvordan man får støjhensyn med i både kommune- og lokalplaner, og hvordan miljøbeskyttelsesloven kan benyttes til støjbekæmpelse. STYR PÅ STØJEN Se mere om støj på: under støj Se mere om støj fra veje og få ideer til støjbekæmpelse på: søg på støj en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder Strandgade København K. Tlf

2 02 HVORFOR SKAL VI GØRE NOGET VED STØJEN? STØJ ER ET OMFATTENDE PROBLEM Det er rigtig mange mennesker her i landet, der er udsat for generende støj. Den seneste landsdækkende kortlægning af vejtrafikstøj viste, at hver fjerde bolig var belastet med vejstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, og ca boliger var stærkt støjbelastet af vejstøj (med et niveau 10 db over grænseværdien). Inden 18. juli 2008 skal en række kommuner udarbejde en såkaldt støjhandlingsplan. En plan, der redegør for, hvad kommunen gør for at nedbringe støjen fra de kommunale veje. Denne pjece er tænkt som et værktøj til de kommuner, der er i gang med eller skal til at udarbejde en støjhandlingsplan. STØJ KAN GÅ UD OVER SUNDHEDEN Undersøgelser har vist, at støj kan påvirke menneskers helbred. Støj kan blandt andet øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb. Hos mennesker, der udsættes for en vedvarende støjbelastning, kan man måle forhøjet blodtryk og puls samt øget produktion af stresshormoner. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst eller depression, eller ved at blive anspændt og aggressiv. Nyere internationale undersøgelser peger på, at længere tids udsættelse for kraftig vejtrafikstøj er årsag til helbredseffekter som for eksempel hjertesygdomme. Denne virkning optræder tilsyneladende uafhængigt af, om støjen samtidig opleves som generende. Den nyere viden tyder også på, at støj i natperioden har særlig stor betydning for sundhedseffekterne selv om støjen ikke er så kraftig. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan støj give søvnforstyrrelser. Støjen ændrer søvnmønstret, så man vågner flere gange og får kortere perioder med dyb søvn. Det har så igen indflydelse på vores sundhed og velvære. STØJ OG BØRN Hvis børn udsættes for høj støj i længere tid af gangen, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring. Støj virker negativt på børns motivation og koncentration, og de kan få forringet hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver. HVAD ER KOMMUNENS ROLLE? Kommunen har både en række muligheder og en række forpligtelser til at få støjen nedbragt: KOMMUNEN HAR PLIGT TIL: at sikre, at støjbelastede områder (hvor støjniveauet er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier) ikke udlægges til boliger eller anden støjfølsom anvendelse, med mindre lokalplanen har bestemmelser om støjbeskyttelse. [Bekendtgørelse af lov om planlægning, Miljøministeriet LBK nr. 813 af 21. juni 2007, 11a, stk. 1 nr. 8 samt 15a, stk. 1] at føre tilsyn med støjvilkår i påbud og miljøgodkendelser, samt at gribe ind overfor støjende virksomheder og aktiviteter. [Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriet LBK nr af 22. december 2006, 42; Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr af 13. december 2006]. at tilse, at Bygningsreglementets forskrifter om lydisolering af boliger ol. samt bestemmelserne om støjniveau overholdes. [Bekendtgørelse af byggelov, Økonomi- og Erhvervsministeriet LBK nr. 452 af 24. juni 1998] KOMMUNEN KAN: udarbejde støjhandlingsplan for et område eller hele kommunen, hvor der kan indgå opsætning af støjskærme, forbedring af vinduer i støjramte boliger og andre initiativer vedligeholde de kommunale veje med støjreducerende belægning indgå finansielle støjpartnersaber om støjbekæmpelse anmode politiet om hastighedsreduktion på støjbelastede strækninger arbejde med trafikplanlægning, så mest mulig trafik især tung trafik ledes uden om boligområder planlægge nye veje og ombygninger af veje således at støjen nedsættes. udarbejde forskrifter om støj fra haveredskaber, restaurationer, udendørs koncerter mv. [Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, BEK nr af 14. december 2006, 16, 17 og 18] 03

3 04 Eksempel på støjkort HVAD ER EN STØJHANDLINGSPLAN? En støjhandlingsplan gør det muligt for kommunen at samle sine overvejelser og beslutninger om støjbekæmpelse. Det er en sammenhængende plan, der beskriver hvilke handlinger kommunen vil gennemføre inden for en bestemt periode for at forebygge og nedbringe støjen. Alt efter, hvordan kommunen har tilrettelagt sit planarbejde, kan støjhandlingsplanen have sammenhæng med kommunens trafik- og miljøplan og/eller med kommuneplanen. En støjhandlingsplan kan omfatte hele kommunen eller bare et kvarter, hvor der er særlige støjproblemer. FOR NOGLE KOMMUNER ER STØJHAND- LINGSPLANERNE OBLIGATORISKE For de 14 kommuner, der udgør det større, samlede byområde i den første kortlægningsfase [Bekendtgørelse om støjkortlægning og støjhandlingsplaner, BEK nr. 717 af 13. juni 2006], og for de ca. 20 kommuner, som har en eller flere større kommunale veje, er det obligatorisk at udarbejde en støjhandlingsplan efter støjbekendtgørelsens formelle retningslinier. Den skal omfatte en periode på 5 år. HVORDAN LAVES EN STØJHANDLINGSPLAN? FÅ FØRST ET OVERBLIK OVER STØJEN I KOMMUNEN Normalt vil en støjhandlingsplan tage udgangspunkt i en støjkortlægning, ligesom det kan indgå hvilke virkninger, man regner med at opnå ved at bekæmpe støjen. Men bortset fra de kommuner, der ifølge støjbekendtgørelsen er forpligtet til at udarbejde støjkort og støjhandlingsplan, er der ingen formelle krav til støjhandlingsplanen. Der er ingen grund til at lave en ny støjkortlægning, hvis man på forhånd har overblik over, hvor problemerne ligger. Støjhandlingsplanen giver lejlighed til at se på støjen fra flere forskellige kilder og vurdere, om fx støjvolde beregnet på at dæmpe vejstøj samtidig kan nedbringe støjen fra et nærliggende industriområde eller en togstrækning, hvis de placeres rigtigt i forhold til de støjbelastede boliger. INDDRAG DE RELEVANTE PARTER I UDARBEJDELSEN En støjhandlingsplan kan med fordel inddrage flere emner, fx by- og trafikplanlægning og tilsyn med virksomheder, så derfor vil det ofte være en fordel at planen udarbejdes som et projekt med deltagelse fra kommunens vej-, miljø- og planafdeling. For at lægge vægt på støjens sundhedsmæssige konsekvenser i handlingsplanen kan også sundhedsmyndighederne være med i projektet. Det er også afgørende, at en støjhandlingsplan bliver hørt offentligt, for at de berørte borgere kan supplere planen med deres synspunkter og konkrete oplysninger, og at den behandles i kommunalbestyrelsen. NOGLE KOMMUNER HAR ALLEREDE LAVET STØJHANDLINGSPLANER: HORSENS KOMMUNE Horsens Kommune har udarbejdet en støjhandlingsplan for vejtrafik. Kommunen arbejder blandt andet med følgende indsatsmuligheder: mere udbredt anvendelse af støjdæmpende asfalt, især på de mest støjbelastede strækninger nedsat hastighed på udvalgte strækninger overvejelse om at indføre lastbilforbud om natten på visse strækninger forbedring af forholdene for cyklister hvorved cykeltrafikken fremmes omfartsveje syd og nord om byen på længere sigt støjskærme eller volde, især ved nye boligområder overvejelse af tilskudsordning til støjisolering, samt rådgivning af borgerne om muligheden for at støjisolere boligen etablere og bevare stilleområder i byen FREDERIKSBERG KOMMUNE Frederiksberg Kommune har udarbejdet forslag til støjhandlingsplan , hvor kommunen har lagt en kortlægning fra 2005 til grund. Forslaget har bl.a. følgende indsatser: gøre en særlig indsats for boliger, der er belastet med mere end 65 db øge anvendelsen af støjsvage vejbelægninger gennemføre tiltag til reduktion af tung trafik samle trafikken på de overordnede veje og fredeliggøre de mindre veje stille krav til støjforhold ved byfornyelse, byggeri og lokalplanlægning Kommunen har desuden afsat en pulje til finansielle støjpartnerskaber. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns kommune har i samarbejde med de lokale beboere lavet en lokal støjhandlingsplan for Folehaven i Handlingsplanen omfatter bl.a. støjreducerende asfalt hastighedsnedsættelse fra 60 km/t til 50 km/t begrænsning af den tunge trafik og mere glidende trafikafvikling støjisolerende løsninger i form af vindues-, altan- og facadeinddækninger samt støjruder lokale støjafskærmninger af udendørs opholdsarealer I fortsættelse af handlingsplanen har kommunen iværksat et projekt i samarbejde med en af områdets boligforeninger, som omfatter facadeafskærmning (lydskodder) på to boligblokke og en lokal støjafskærmning for at reducere støjen i bebyggelsens gårdrum. 05

4 06 DE OBLIGATORISKE STØJHAND- LINGSPLANER SÅDAN GØR MAN De obligatoriske støjhandlingsplaner skal opstilles med de samme generelle overskrifter og punkter, som står i bekendtgørelsens 25. Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 giver i kapitel 10 og 11 anvisninger til de enkelte punkter i en obligatorisk handlingsplan, og hele vejledningens del 4 er et idékatalog. De indholdsmæssige krav til en obligatorisk støjhandlingsplan er: OMRÅDEBESKRIVELSE Handlingsplanen skal give en generel beskrivelse af det byområde (eller den vej, virksomhed eller lufthavn), som støjkortlægningen har omfattet (punkt 2). Som minimum skal den være tilstrækkelig til at identificere det pågældende område (eller anlæg), men den skal ikke nødvendigvis være meget detaljeret. Beskrivelsen bør også resumere de relevante dele af kommunens gældende planer, fx de dele af kommuneplanen, som handler om støj. I tilknytning til beskrivelsen (punkt 3) anføres den myndighed, der har udarbejdet handlingsplanen, og hvilken myndighedsrolle man har. Som en generel og kortfattet del af en obligatorisk støjhandlingsplan skal der (i punkt 4) gengives de relevante af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier (fx for vejstøj fra vejledning 4/2007). Endelig skal handlingsplanen (punkt 7) gøre rede for de foranstaltninger, kommunen allerede har gennemført for at reducere støjen. STØJKORTLÆGNING Støjhandlingsplanen skal indeholde et resumé af støjkortlægningen, herunder (i punkt 6) opgørelsen af antal støjbelastede boliger og personer, som indgår i støjkortlægningen. Resuméet bør fokusere på de støjproblemer, der planlægges en indsats overfor (se nedenfor). PLANLAGTE FORANSTALTNINGER I punkt 6 anføres også, hvilke foranstaltninger, kommunen har planlagt at gennemføre både på kortere og på længere sigt, samt kommunens prioritering af indsatsen. I punkt 8 anføres de foranstaltninger, kommunen agter at gennemføre indenfor den forestående 5-årsperiode, herunder indsats- og tidsplan for dem. De foranstaltninger, der først gennemføres på længere sigt, beskrives under punkt 10. Budgettet for de foranstaltninger, kommunen vil gennemføre indenfor de første 5 år, opgøres i punkt 11. Her kan der også indgå en omkostningseffektivitetsanalyse til at belyse, hvilke af dem der giver mest støjbekæmpelse for pengene men analysen er ikke obligatorisk. Punkt 9 skal indeholde en beskrivelse af den virkning, der forventes når kommunen gennemfører de planlagte foranstaltninger. Normalt er det noget, der fremgår i forbindelse med, at kommunen har undersøgt de forskellige mulige indsatser overfor støjproblemerne, men ellers er det ofte muligt at skønne ud fra støjkortlægningen, hvor mange færre støjbelastede boliger og borgere, der kommer, når støjen sænkes et bestemt antal db. Endelig skal det anføres under pkt. 12, hvilke aktioner kommunen eventuelt vil tage for at følge op på og evaluere virkningen af støjhandlingsplanen og de gennemførte foranstaltninger. OFFENTLIG HØRING, RESUMÉ Som afslutning skal den obligatoriske støjhandlingsplan indeholde et sammendrag af den offentlige høring af planen (punkt 13), og som indledning (punkt 1) en oversigt over de væsentligste punkter i planen med særlig vægt på, hvilke foranstaltninger til støjbekæmpelse, kommunen vil gennemføre. HVAD KAN KOMMUNEN GØRE VED TRAFIKSTØJ? Kommunerne har en række handlemuligheder for at få nedbragt støjen i de mest støjplagede områder: TRAFIKPLANLÆGNING OG VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE Kommunen kan bruge trafikplanlægning til at fredeliggøre kvarterer, sådan at den gennemkørende trafik ledes uden om. Ved at samle de store trafikstrømme på færre veje, som måske endda ligger gunstigt i forhold til boliger, kan indsatsen med støjdæmpning fokuseres bedre. De fredelige veje kan måske have lave hastighedsgrænser, ensretning og andre forhold, der dæmper kørslen og øger sikkerheden. Som vejbestyrelse (ejer) kan kommunen 07

5 benytte støjreducerende belægninger i videst muligt omfang, både på overordnede veje med høj fart og på bygader, og kommunen kan prioritere støjreducerende belægning i forbindelse med vejvedligeholdelse. 08 STØJPARTNERSKABER Kommunen kan gøre en særlig indsats overfor trafikstøjen i samarbejde med de støjbelastede borgere ved at etablere et støjpartnerskab, hvor kommunen og borgere i fællesskab betaler støjbekæmpelsen. Partnerskabet kan indgås med et ejendomsselskab, en ejerforening eller en grundejerforening. De støjplagede borgere har i en række pilotprojekter med støtte fra Miljøministeriet vist sig villige til at indgå i partnerskaber ved at betale en stor del af udgifterne til støjbekæmpelse, både for at opnå en bedre livskvalitet med mindre støj og for at opnå en højere ejendomsværdi. Partnerskabet kan blandt andet handle om støjafskærmning, isolering af boligerne eller støjdæmpende vejbelægninger. Læs mere om støjpartnerskaber på: PLANLÆGNING Både ved udlæg af nye områder og ved omdisponering af allerede planlagte områder, skal kommunen tage højde for støjforholdene. Det er som oftest støj fra veje, der giver bindinger for planlægningen, men det kan også være støj fra virksomheder, togstøj, støj fra flyvepladser eller fra støjende fritidsinteresser. Nye veje bør planlægges, så støjgrænserne overholdes. EKSEMPLER PÅ NEMME LØSNINGER Nogen gange er det enkelt at bekæmpe støjen. Ved konsekvent at tage hensyn til støjforholdene fx ved vedligeholdelse af veje og bygninger, og ved at stille støjkrav i kontrakter, så kan man opnå væsentlige resultater med meget små omkostninger. SYSTEMATISK VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE En hullet og ujævn vejbelægning giver væsentligt mere støj end en jævn vej, derfor er det et væsentligt element i støjbekæmpelse at vedligeholde særligt de trafikerede veje. Bonus: Hvis kommunen her ud over generelt benytter støjsvag asfalt kan der for en beskeden meromkostning opnås en yderligere støjdæmpning på omkring 2 db. VEDLIGEHOLDELSE OG FORBEDRING AF VINDUESLØSNINGER Utætte vinduer i kommunens bygninger (skoler, institutioner og kontorer) giver både dårlig energiøkonomi og et dårligt lydklima indendørs, hvis bygningerne vender ud til en trafikeret vej eller andre støjkilder. Vedligeholdelse af vinduerne, så de er tætte, giver både besparelser på opvarmning, mindre træk og lavere indendørs støj. Bonus: Forsatsvinduer eller udskiftning til lydruder kan give en tydelig forbedring af både støjniveauet og energiforbruget. Ved at benytte specielle vinduesløsninger kan der opnås en markant støjdæmpning selv med delvis åbne vinduer. STIL KRAV I UDBUD TIL BRUG AF STØJSVAGE KØRETØJER Kommunens drift af busser og renovation samt andre kørselsopgaver kan give væsentlige bidrag til støjproblemerne fra trafikken. Især ved bussernes endestationer og vendepladser kan der forekomme betydelige støjgener fra de store køretøjer. Ved at stille krav i udbudsmaterialet om, at der benyttes støjsvage køretøjer, kan kommunen reducere støjulemperne. Også ved indkøb af materiel til renholdelse af pladser og gader er det naturligt, at kommunen vælger støjsvage maskiner. BED POLITIET OM FARTGRÆNSER I STØJPLAGEDE BOLIGOMRÅDER Kommunen kan opfordre politiet til at nedsætte fartgrænserne i boligområder, hvorved støjen reduceres mærkbart samtidig med at trafiksikkerheden øges. 09

6 10 STILLEOMRÅDER Kommunen kan udpege stilleområder. Et stilleområde er et offentligt tilgængeligt område, hvor støjen er lav, og hvor kommunen har et ønske om at bevare området som stille eller at forbedre stilheden. Man skelner mellem to typer stilleområder stilleområder i det åbne land, som er præget af naturlig stilhed, og hvor naturens egne lyde dominerer indtrykket stilleområder i byer, fx parker, hvor der er forholdsvis stille, og som er let tilgængelige Når kommunen har valgt at udpege og afgrænse stilleområder, optages de i kommuneplanens redegørelsesdel, og på den måde kan det sikres at fremtidige anlæg ikke forstyrrer stilheden. STILLEOMRÅDER I DET ÅBNE LAND Oplevelsen af lyde i området er domineret af naturlige lyde som fuglesang, blæst i grene og blade, bølgeskvulp med videre, og udefra kommende lyde (mekaniske lyde) opfattes som ubetydelige. Lejlighedsvis lyde fra landbrug og skovdrift og tilsvarende er ikke i vejen for, at kommunen kan udpege et stilleområde. Jævnlig eller vedvarende støj (fx fra en vej, en virksomhed eller en vindmølle) er ikke foreneligt med naturlig stilhed. Et stilleområde kan kombineres med andre beskyttelseshensyn i planlægningen. Det er oplagt at undersøge, om stilleområder kan etableres sammen med større uforstyrrede landskaber, værdifulde landskaber og potentielle naturområder, sammenhængende naturnetværk, kulturhistoriske interesseområder, cykel- og vandrestier og andre rekreative områder. STILLEOMRÅDER I BYER I byer er fokus i stedet på områder med lavt støjniveau, som til gengæld er let tilgængelige UDTALELSER OM STILHED: Stilhed er, når man kan høre naturens lyde uden at blive forstyrret af motorlarm, radiolarm, flystøj, plæneklipper, motorsav, hundeglam, larm fra boldbaner etc. Vejene er de værste; det er vigtigt, at der ikke er vejsus, når man er på et stille sted. for borgerne. Stilleområder i byer kan være anlæg, parker og kirkegårde, men også offentligt tilgængelige haver, historiske områder og udendørs teatre kan udlægges som stilleområder, hvis det vurderes, at de ikke er nævneværdigt forstyrret af støj. I større, samlede byområder, hvor støjbekendtgørelsen stiller krav om, at der gennemføres støjkortlægning, må støjen i det udpegede stilleområde ikke være over 55 db. Stilleområder i byer kan godt bruges intensivt af de besøgende, og lejlighedsvis brug til fx boldspil og legende børn bør ikke være en hindring for et stilleområde. Egentlige sportspladser og legepladser er derimod ikke stilleområder, selv om de har betydelige rekreative værdier. GEVINSTER VED STILLEOMRÅDER Stilleområder i byer tilbyder borgerne en pause fra byens larm, og et åndehul hvor man kan være uforstyrret. Især når man bor i en støjbelastet bolig, betyder det meget at have let adgang til rolige og grønne omgivelser, hvor man kan hvile ørerne. Et stilleområde kan bidrage væsentligt til kvaliteten af et byområde. HVAD BETYDER DET AT UDPEGE ET STILLEOMRÅDE? Når kommunen udpeger et stilleområde, er det vigtigt at optage det i kommuneplanen, sådan at der ved fremtidig udvikling også af tilgrænsende arealer - tages hensyn til stilleområdet. Kommunen bør også udarbejde en handlingsplan for stilleområdet, gerne som en del af støjhandlingsplanen. En handlingsplan for et stilleområde kan gøre rede for støjforholdene i området, og hvad kommunen evt. vil gøre for at sikre eller forbedre stilheden. Det kan være havemure eller anden form for støjafskærmning omkring området, eller en indsats overfor støj fra nærliggende veje. Når stilleområdet er optaget i kommuneplanen, har kommunen mulighed for at forhindre ny støjende anvendelse af tilgrænsende områder. For de kommuner, der er forpligtet til at lave støjkortlægning, er det også obligatorisk at lave en handlingsplan for udpegede stilleområder. Udpegning af et stilleområde vil bevirke, at der bliver flere bindinger på at etablere eller udvide støjende virksomheder (eller vindmøller eller støjende fritidsaktiviteter) både i og nær ved området. Men et stilleområde kan ikke i sig selv medføre øgede krav til virksomheder og anlæg, der allerede har reguleret deres støjforhold, fx med en miljøgodkendelse. Det kan derimod blive nødvendigt at gribe ind overfor nye støjende anlæg for at sikre stilheden. Stilleområder kan med fordel gå ind i en sammenhæng med andre grønne områder i kommunen, selv om de ikke er stille, og især med naturstier. EKSEMPEL PÅ STILLEOMRÅDER Viborg Amt har i Regionplan 2005 udpeget et antal støjfri områder. Regionplanens retningslinie 25 anfører, at de støjfri områder skal friholdes for støjende aktiviteter, og at der ikke i deres nærhed må etableres aktiviteter, som påvirker området med støj. Amtet bemærker endvidere, at man vil håndhæve disse områder og søge eksisterende støjkilder inde i områderne og i deres nærhed fjernet. 11

7 12 SÅDAN TAGER MAN STØJHENSYN I PLANLÆGNINGEN STØJHENSYN I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Kommuneplanlægningen er et vigtigt værktøj til at sikre borgerne mod fremtidige støjgener. I kommuneplanen fastlægges hovedstrukturen for kommunen, retningslinier for arealanvendelsen samt nærmere rammer for lokalplanlægningen. Både retningslinier og rammer skal udformes, så man undgår støjkonflikter. Kommuneplanen skal (jf. planlovens 11 a, stk. 1, nr. 8) indeholde retningslinier der sikrer, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, med mindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Altså må et nyt beboelsesområde ikke placeres klods op ad en stærkt trafikeret vej. Et område er støjbelastet, når støjen overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Reglen betyder dels at de fremtidige beboere sikres mod støjulemper, dels at de eksisterende støjende virksomheder eller fritidsanlæg ikke udsættes for krav om øget støjbekæmpelse, når boligerne sniger sig ind på virksomheden. FORUDSÆTNINGER I KOMMUNEPLANENS REDEGØRELSESDEL Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I denne redegørelse bør støjforholdene i kommunen beskrives. Redegørelsen skal (jf. planlovens 11 e, stk. 1, nr. 3) bl.a. indeholde beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove. Hvis kommunen har gennemført en støjkortlægning, skal det indgå i redegørelsen. Hvis kommunen har udpeget stilleområder, skal de også optages i redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger. RETNINGSLINJER I KOMMUNEPLANEN Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner, sommerhusområder og beliggenheden af områder til forskellige byformål. Kommuneplanen skal også indeholde retningsliner for beliggenheden af f.eks. trafikanlæg og tekniske anlæg. Ved kommuneplanlægningen foretages en afvejning af de forskellige interesser og mulige konflikter, herunder støjforhold. Støjkortlægning kan være en hjælp til at udpege områder, hvor placering af f.eks. ny boligbebyggelse vil være hensigtsmæssig. Hvis kommunen har udpeget stilleområder, bør kommuneplanen indeholde retningslinjer, der sikrer, at området bevarer sin stilhed. For stilleområder i landzone bør der derfor opstilles retningslinjer for enkeltsagsadministration af landzonetilladelser. KOMMUNEPLANENS RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Der kan kun lokalplanlægges for et areal til støjfølsom anvendelse inden for støjbelastet område, hvis det af kommuneplanens rammer fremgår under hvilke forudsætninger (om fx støjafskærmning), arealet er udlagt. STØJHENSYN I LOKALPLANLÆGNINGEN Planlovens 15a betyder, at der inden for et støjkonsekvensområde omkring alle støjende trafikanlæg, virksomheder, støjende fritidsanlæg mv. ikke må planlægges til boligformål og anden støjfølsom anvendelse, med mindre lokalplanen har bestemmelser der sikrer mod støjgener. På den måde sikres beboere i fremtidige boligområder mod støj. Lokalplanen skal have bestemmelser om støjafskærmning eller i særlige tilfælde om støjisolering af bebyggelse, hvor det er nødvendigt. Lokalplanen kan forbedre de støjmæssige forhold ved at fastlægge bygningernes placering og orientering i forhold til eventuelle støjkilder, og ved at fastlægge udearealernes placering og indretning. Kommunen kan sikre, at de afskærmende foranstaltninger faktisk etableres, ved at de skrives ind i lokalplanen som en forudsætning for ibrugtagningstilladelse. Det er den part, som ønsker at etablere den nye støjfølsomme anvendelse, der er ansvarlig for støjafskærmningen En lokalplan må (jf. planlovens 15 a) kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener (jf. 15, stk. 2, nr. 12, 18 og 21). 13

8 14 SÅDAN BRUGES MILJØBESKYTTEL- SESLOVEN I STØJBEKÆMPELSEN Miljøbeskyttelseslovens 42 giver kommunen mulighed for at gribe ind overfor generende støj fra virksomheder og en lang række anlæg. Bestemmelserne kan anvendes overfor virksomheder, energiproducerende anlæg, bygge- og anlægsvirksomhed samt fritidsklubber, daginstitutioner og lignende. Hvis støjen er højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, er der tale om væsentlige støjulemper ( 42, stk. 3) og om væsentlig forurening ( 42, stk. 1 og 2). Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser kan ikke anvendes overfor nabostøj. For godkendelsespligtige virksomheder fremgår det af godkendelsesbekendtgørelsen, at en miljøgodkendelse skal indeholde støjgrænser for virksomheden ( 14, stk. 1, nr. 3). En række virksomheder skal redegøre for den forventede støj i omgivelserne sammen med de øvrige oplysninger, så kommunen kan se, at det er realistisk at overholde de vejledende støjgrænser. I forbindelse med, at godkendelsesmyndigheden vurderer om virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, skal den også vurdere, om til- og frakørsel til virksomheden kan ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende ( 13, stk. 2). Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter giver kommunen mulighed for at udstede en kommunal forskrift om tomgangskørsel og om brug af støjende redskaber. Desuden kan kommunen udstede påbud om at reducere støjen fra ventilationsanlæg og fra ikke-erhvervsmæssig anvendelse af støjende, motordrevne redskaber, værktøj og lignende samt generende knallertkørsel på privat grund udenfor godkendte baner. 15

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-439-00001 Ref. Annje/nikpe 28. juni 2010 Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn 1. En oversigt over de væsentligste punkter i støjhandlingsplanen Støjkortlægningen

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde APRIL 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 PLANENS INDHOLD OG TILBLIVELSE 4 TRAFIK OG STØJ I FOLEHAVEN 6 STØJKORTLÆGNING

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011 Indhold SAMMENFATNING... 3 1. BAGGRUND... 5 2. VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Indlæg ved Kristian Ditlev Frische Vindmøllesekretariatet - Miljøministeriet De tre central love: Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

HISTORISK INDLEDNING

HISTORISK INDLEDNING HISTORISK INDLEDNING Den der i begrundet god tro indretter sig en havebolig på et grundstykke, bør ikke være udsat for, at (... ) der på en nabogrund indrettes et maskinværksted. Bemærkninger til byplanloven,

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

Indsigelse i hovedtræk

Indsigelse i hovedtræk Høringssvar vedr. Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan Indsigelsen angår Aalborg Kommunes trafikstøjhandleplan, hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune fortsat (vil) arbejde for etablering af den 3.

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan

Læs mere

Høringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013

Høringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013 Høringsspørgsmål og -svar til støjhandlingsplanen 2008-2013 DELTA - Venlighedsvej 4-2970 Hørsholm - Tlf. 72 19 40 00 - Fax 72 19 40 01 - www.delta.dk - CVR nr. 12275110 Bilag 1 Ballerup Kommune Forslag

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan ØU150310, pkt 0603 TMU-møde den 030310 Bilag til pkt 0601 Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Forslag Januar 2010 ØU150310, pkt 0603 TMU-møde den 030310 Bilag til pkt 0601 Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan

Læs mere

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 STØJHANDLINGS- PLAN 2013 For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 Udgivet i marts 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Foto: Københavns Kommune Grafisk

Læs mere

Forslag til Lokalplan L01 Skydebaneanlæg ved Ansager

Forslag til Lokalplan L01 Skydebaneanlæg ved Ansager Forslag til Lokalplan 03.10.L01 Skydebaneanlæg ved Ansager Resume af indsigelser indkommet i forbindelse med offentlig høring af ovennævnte lokalplanforslag, suppleret med forvaltningens oplæg til byrådets

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Sekretariatschef Kåre Albrechtsen Vindmøllesekretariatet September 2011 1 De grundlæggende regelsæt: Byggelovgivningen

Læs mere

UDKAST - Roskilde Kommunes

UDKAST - Roskilde Kommunes Roskilde Kommune Teknisk Forvaltning Miljø og Byggesag UDKAST - Roskilde Kommunes Støjhandlingsplan 2013 for Roskilde Lufthavn December 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Resumé af støjhandlingsplanen...

Læs mere

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Ændringsforslag. over. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Ændringsforslag. over. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger Ændringsforslag over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen

Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen Produktionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægningen Sophie Rex Hultquist, COWI 1 Nye bestemmelser og hensyn i planloven Lovændring til planloven trådte i kraft den 15. juni 2017 Vejledning om produktionsvirksomheder

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28 september 2010 Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28 september 2010 Dokument nr

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937 Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj

Læs mere

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede December 213 Indholdsfortegnelse 1. Resume af støjhandlingsplanen 4 2. Beskrivelse af Billund Lufthavn og de planlægningsmæssige

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Vejle Kommune Støjhandlingsplan 2010-2013 Teknisk notat Maj 2010 Vejle Kommune Støjhandlingsplan for de større vejstrækninger Teknisk notat Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1 Administrative bestemmelser

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik mv. Odense Kommune

Støjhandlingsplan for vejtrafik mv. Odense Kommune Støjhandlingsplan 2013-18 for vejtrafik mv. Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Lovgivning - hvad er omfattet af handlingsplanen? 6 Generelt om vejtrafikstøj 9 Støjgrænser 11 Sammenfatning

Læs mere

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Brabrand Fællesråd har stor sympati for Kommunens planlagte indsats for at mindske generne

Læs mere

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel Page 1 of 1 Ulla Merete Riel Fra: Henrik Lynghus (LYN) [LYN@NIRAS.DK] Sendt: 20. april 2009 08:38 Til: Cc: Emne: Teknisk Postkasse Alan Willumsen; Jesper Andersen; Mads Ventzel; Ole Kyhl, Nørreskovpark;

Læs mere

Retningslinje 5 Støj og lys. Uhrbanen ved Karup

Retningslinje 5 Støj og lys. Uhrbanen ved Karup Retningslinje 5 Støj og lys Uhrbanen ved Karup 73 5. Støj og lys Retningslinjer 1. Etablering af støjende virksomhed og anlæg skal ske således, at der ikke opstår støjulemper for eksisterende eller planlagt

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. Ref. Brk, Jojak Den 22. september 2011 Støjhandlingsplaner afrapportering

Læs mere

Pkt.nr. 2. Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune Indstilling:

Pkt.nr. 2. Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune Indstilling: Pkt.nr. 2 Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 402851 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at principgodkende udkast til forskrift om varelevering

Læs mere

Rudersdal Kommune. Støjkortlægning og støjhandlingsplan

Rudersdal Kommune. Støjkortlægning og støjhandlingsplan Rudersdal Kommune Støjkortlægning og støjhandlingsplan December 010 Rudersdal Kommune Støjkortlægning og støjhandlingsplan for Kongevejen og Birkerød Kongevej December 010 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet

Læs mere

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Brøndby Kommune Ref Version 2 9415016 Støjhandlingsplan

Læs mere

Samrådsspørgsmål BG og BH

Samrådsspørgsmål BG og BH Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne

til Kommuneplan , for et område til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne Forslag til Tillæg nr. 43 til, for et område til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 16. august 2016 1 Forord Kommuneplantillægget

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Temadag - 27. nov. 2009 Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 30 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 30 vedrører Herlev skole, som ligger mellem Herlev Bygade og Herlev Hovedgade. Skolen skal nedlægges og bygningerne ønskes indrettet

Læs mere

Forvarsling om påbud om nedbringelse af støjgener fra kunstgræsbaner på VFF s træningsplads, Kirkebækvej 94, 8800 Viborg

Forvarsling om påbud om nedbringelse af støjgener fra kunstgræsbaner på VFF s træningsplads, Kirkebækvej 94, 8800 Viborg Viborg Fodsports-Forening v/ formanden, Arne Augustinussen Timianvej 34 8800 Viborg Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: 87 76 12 84 virksomhedsmiljoe@viborg.dk

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2013

Trafikstøjhandlingsplan 2013 Trafikstøjhandlingsplan 2013 Forord Miljøministeriet har med støjbekendtgørelsen fra 2006 fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09

HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09 SKANDERBORG KOMMUNE HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09 0. Forord Den stigende trafik og omdannelsen af bynære arealer udgør en særlig udfordring for kommunens ønske om at begrænse de trafikskabte støjgener.

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Hvilke spilleregler gælder der for støjen? Orientering nr. 40 JJ/DH/CB/ilk 6. februar 2009 Oversigt over love og regler, der regulerer støj Miljøstyrelsens forskellige vejledninger

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere