UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2001/2002 Major S. A. Hokstad Kaptajnløjtnant P. Lilholt Kaptajn A. Lundgaard OKTOBER 2001

Transkript

1 UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2001/2002 Major S. A. Hokstad Kaptajnløjtnant P. Lilholt Kaptajn A. Lundgaard OKTOBER 2001 Strategisk områdestudie Kina På baggrund af en redegørelse for Kinas strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Kinas fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Områdestudie UKLASSIFICERET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 RESUME INDLEDNING Opgave Opgavediskussion og metode REDEGØRELSE Den historiske faktor... 8 Quing-dynastiets fald... 8 Revolutionen Det store spring Kulturrevolutionen i Deng Xiaopings reformpolitik... 8 Optøjer på den Himmelske Freds Plads... 8 Den nærmeste historie Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor... 9 Befolkningen... 9 Religiøse og etniske grupperinger... 9 Sociale forhold - levestandard - uddannelse Den økonomisk-videnskabelige faktor Baggrund Vækst Energi Den militære faktor Konventionel kapacitet Kernefysiske kapacitet Den indenrigspolitiske faktor Regering og administration Partiet og persongalleriet Nationale interesser og reformpolitikken Indenrigspolitiske udfordringer Menneskerettigheder Den udenrigspolitiske faktor Kina - USA Kina - Rusland Kina - regionale naboer Kina - Taiwan Kina - WTO Kina - FN

3 3. ANALYSE Interne anliggender Politisk udvikling Staten Velstand og fordeling Menneskerettigheder Eksterne anliggender Forhold til eksterne aktører Økonomi Militære kapacitet Offensiv kapacitet Defensiv kapacitet Stormagtsforhold Økonomi Taiwan Sammenfattende konklusion VURDERING Præmisser Scenario 1 - Et demokratisk Kina Scenario 2 - Kold krig mellem Kina og USA Konklusion TILLÆG A Bibliografi TILLÆG B Opgavemetodik 3

4 RESUME I 1911 kollapser det feudale kejserimperium. Kina præges af borgerkrig frem til 1949, hvor regeringslederen Chiang Kai-shek flygter til Taiwan. På fastlandet erklærer kommunisten Mao Zedong Den Kinesiske Folkerepublik for etableret. Efter Maos død afløses revolutionære massekampagner af Deng Xiaopings moderniseringskampagner, hvor Kina udenrigspolitisk åbner sig mod omverdenen og økonomien påbegyndes liberaliseret. Kina ledes i dag af den 3. generation af kinesiske ledere. Et skifte i Kommunistpartiet forventes gennemført i I praksis er Kina en etpartistat, selvom der findes små partier uden egentlig indflydelse. Kina ledes stadig efter planøkonomiske principper. De økonomiske reformer har gjort Kina til en af de hurtigst voksende økonomier, men forskellene mellem rig og fattig er meget markant. Omkring 50 mio. mennesker er så fattige, at de ikke kan spise sig mætte hver dag. Mange steder demonstrerer folket mod ulovlige lokale skatter, korrupte partipampere og stigende priser. I takt med den større økonomiske frihed begynder folket at stille krav om øget demokratisk og åndelig frihed. Men myndighederne benytter sig af sin forfatningsmæssige ret til at gribe ind over for sabotage mod det socialistiske system fra eks. etniske- og religiøse mindretal. Eksempler herpå er studenteroprøret i 1989, oprøret i Tibet og senest Falon Gong bevægelsen, hvor myndighederne griber ind med lange fængselsstraffe. Provinsen Xinjiang er præget af uroligheder blandt den muslimske befolkning, som bliver slået hårdt ned af de lokale myndigheder, der ifølge flere rapporter anvender tortur i vid udstrækning. Vestlig kritik af de kinesiske krænkelser af menneskerettighederne har været på dagsorden siden 1989, men Kina undskylder sig med, at i et fattigt land som Kina går retten til en rimelig levestandard og retten til udvikling forud for borgerlige frihedsrettigheder. Det tidligere anstrengte forhold mellem Kina og USA er - siden afløst af en række samarbejds- og samhandelsaftaler. Samarbejdet mellem de to lande har dog været præget af uoverensstemmelser indenfor forskellige områder - ikke mindst USA s missilforsvarsplaner. Forholdet mellem Kina og Taiwan er forbedret gennem øget samhandel, men er stadig belastet af Taiwans tidligere ønske om løsrivelse. Den nuværende taiwanesiske politik er, at Taiwan kun erklærer selvstændighed, såfremt landet bliver angrebet af fastlandet. Kinas militær har både konventionelle- og kernefysiske kapaciteter, men materiellet betragtes som umoderne. Kina har ambitioner om, at modernisere forsvaret for at spille en større rolle i nærområdet. Kinas sikkerhedspolitiske situation anses som stabil, men der findes dog potentiale til destabilitet. Dette begrundes i, at udviklingen af de interne anliggender tenderer imod solide fremskridt. De eksterne forhold anses som forholdsvis stabiliserende, selvom der eksisterer visse rivaliseringer i magtforholdene. Kinas forhold til Taiwan anses også som stabil, da militær indgriben er mindre sandsynlig og landene udvikler positive økonomiske relationer. Dog bidrager konflikten vedrørende det amerikanske missilforsvar militært set til destabilitet. Det vurderes, at Kina i fremtiden vil følge tendensen mod fortsat økonomisk fremgang, som vil anspore til en øget demokratisering og åbning mod omverdenen. 4

5 1. INDLEDNING 1.1. Opgave Strategisk områdestudie Kina er behandlet ud fra følgende problemformulering: På baggrund af en redegørelse for Kinas strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Kinas fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Opgavediskussion og metode Det traditionelle sikkerhedsbegreb tager normalt sit udgangspunkt i de indre eller ydre trusler mod en stat, hvor truslerne hovedsageligt er af militær karakter. Det såkaldte brede sikkerhedsbegreb karakteriseres ved, at sådanne trusler kan tage en anden form end den militære. For et land som Kina, der dels har igangsat store interne omstruktureringer og dels i nyere tid ikke har været udsat for væsentlige militære trusler mod landets sikkerhed, er det opportunt at anvende det brede sikkerhedsbegreb. Det er endvidere hensigtsmæssigt at omdefinere indre/ydre trusler til interne/eksterne påvirkninger, således at det militære islæt nedtones. Dette studie tager således sit afsæt i det brede sikkerhedsbegreb, hvor der ud over de traditionelle militære forhold også inddrages f.eks. sociologiske, økonomiske og politiske påvirkninger. Studien er opdelt i en redegørelse, analyse og vurdering 1. Studiens redegørelse vil behandle Kinas strategiske kapacitet ud fra nedenstående 8 faktorer, hvor de 6 første faktorer overordnet kan betragtes som fysiske og menneskeskabte størrelser, der omhandler de ressourcer, Kina råder over. Den indenrigsog udenrigspolitiske faktor rummer årsagerne til prioritering af ressourcerne. Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Studiens forfattere har i opgaven valgt at fokusere på områderne interne- og eksterne anliggender, militære kapacitet og Kinas forhold til Taiwan. Årsagen til denne prioritering er, at det er vanskeligt at bygge en analyse på hver enkelt faktor, fordi nogle faktorer er sammenvævede og andre er mere gennemgående. Fokusområderne vurderes at indeholde de væsentligste problemer og konfliktpotentialer, forstået på den måde, at konfliktpotentialerne påvirker Kinas sikkerhedspolitiske situation direkte. Denne prioritering af de 4 fokusområder afspejler sig dels i omfanget af beskrivelsen af redegørelsens enkelte faktorer og dels i vinklingen af faktorerne. Tyngden er lagt på den indenrigs- og udenrigspolitiske faktor underbygget af den sociologiske -, økonomisk-videnskabelige og militære faktor. De øvrige faktorer er ikke vægtet i samme grad. 1 Se grafisk fremstilling i TILLÆG B 5

6 Men det er alligevel nødvendigt i redegørelsen at medtage mere faktuelle omlysninger for at skabe et mere generelt overblik over Kina. Således er den historiske faktor vigtig for at skabe perspektiv i studien. Den historiske udvikling er en gennemgående faktor, som danner baggrund for forståelse af politiske reformer, forholdet til Taiwan og intern magtspil. Hovedvægten er her lagt på den nyere historie fra oprettelsen af den Kinesiske Folkerepublik i 1949 til Jiang Zemins magtovertagelse i Den fysisk-geografiske faktor giver et billede af Kinas geopolitiske muligheder, som henføres til militær kapacitet samt eksterne anliggender. Den kommunikationsmæssige faktor er nødvendig i behandlingen af interne anliggender. Internettet er her brugt som eksempel på statens kontrol og censur af medierne vel vidende, at også de trykte medier har betydning i den retning. Den sociologiske faktor identificerer overvejende de religiøse- og etniske konflikter, samt de store forskelle i levestandard, som påvirker de interne anliggender. Den økonomiske faktor beskriver Kinas økonomiske udvikling i bred forstand og statsmagtens ageren i den henseende. Denne faktor er derfor gennemgående i alle fire fokusområder. Sort økonomi og korruption har som i andre lande - en vis betydning for den kinesiske økonomi, men berøres ikke særskilt. Militært set fokuseres overordnet på de konventionelle- og kernefysiske kapaciteter og evnen til at anvende militæret som et sikkerhedspolitisk redskab udadtil. Militærets muligheder for indgriben internt i landet og militæret anvendt som politimyndighed berøres ikke nærmere. Indenrigspolitisk er vægten lagt på sammenhængen mellem Kommunistpartiet og regeringen, samt de magtkampe, der udspiller sig mellem de to fløje i partiet. Der findes en kort omtale af de vigtigste reformer, samt de indenrigspolitiske konflikter - hovedsageligt hidhørende fra den sociologiske faktor - som staten slås med. Selvom interne problemer i visse provinser lokalt set er et stort problem behandles disse ikke særskilt, da antallet af berørte personer kun udgør en forsvindende lille procentdel af den samlede befolkning. Menneskerettigheder behandles her, selvom området har både interne og eksterne perspektiver. Selvom Kina betragter Taiwan som en provins og derfor rettelig burde behandles under indenrigspolitik, har forfatterne valgt at se Taiwan i et udenrigspolitisk perspektiv. Dette skyldes, at Taiwan har en selvstændig statslig administration, samt at problematikken indblander eksterne aktører. Kinas forhold til Taiwan behandles som et særskilt fokusområde. Kinas udenrigspolitiske situation belyses via en beskrivelse af Kinas forhold til en række udvalgte eksterne aktører, samt en kort sammenfatning af Kinas officielle udenrigspolitik, som anses relevant i forhold til de udvalgte aktører. Der fokuseres kun på stater, som menes at have relevans i forhold til Kinas udvikling som potentiel supermagt. Faktoren bidrager til analysen af såvel militær kapacitet som eksterne anliggender. Redegørelsens 8 faktorer danner baggrund for den efterfølgende analyse, hvor ovennævnte 4 fokusområder træder i karakter. Kernen i analysen er at diskutere og påvise tendenser for Kinas virke og føromtalte konfliktpotentialers udviklingsmuligheder. Der lægges her vægt på, om tendenserne er stabiliserende eller destabiliserende på Kinas sikkerhedspolitiske situation. Der afsluttes med en sammenfattende konklusion af Kinas sikkerhedspolitiske situation. For de interne anliggenders vedkommende er det interessant at analysere magtapparatets evner til at gennemføre markedsorienterede- og demokratiske reformer, samtidigt med, at man opretholder en stærk statslig kontrol. Den politiske kurs, der udstikkes i forbindelse med et ledelsesmæssigt generationsskifte i 2002 kan muligvis blive afgørende for reformernes tempo og Kinas ageren eksternt. Dette leder 6

7 til spørgsmålet om Kina - qua sin faktiske størrelse og sit økonomiske potentiale dels vil få en større betydning i det globale magtspil og dels besidder evnerne til at ændre verdensordnen. F.eks. i form af militære magtmidler eller latente trusler om at udøve militær magt. Det er her interessant at undersøge, om Kina har tilstrækkelig militær kapacitet til at opnå væsentlig indflydelse og om USA, som er en væsentlig regional aktør, vil tillade det. Netop USA's interesser i Taiwan problematiserer Kinas ønsker om Kina - ét land, men øget økonomisk samhandel kan muligvis være løsningen på Taiwans fremtid. På baggrund af analysens konklusioner vil der efterfølgende blive givet en vurdering af Kinas fremtidige udviklingsmuligheder på kort (0-5 år), mellemlang (5-10 år) og lang sigt (mere end 10 år). Årsagen til valget af netop disse perioder er, at Kina benytter sig af såkaldte planperioder af 5 års varighed stammende fra planøkonomiens tankegang. Således er kort sigt én planperiode, mellemlang sigt to planperioder og lang sigt mere end to planperioder. Hvor analysen påpeger tendenser indenfor sikkerhedspolitikken, vil vurderingen tage udgangspunkt i to scenarier, der betragtes som udviklingsmæssige yderpunkter. Der tages udgangspunkt i en vestlig tolkning af en positiv eller negativ udvikling. Målet er her at beskrive et best case scenario og et worst case scenario. Forfatterne erkender, at der vil kunne være et utal af udviklingsmuligheder mellem de to scenarier. Endvidere vil scenarierne have karakter af mere generelle betragtninger, snarere end en egentlig konkretisering af fremtidige hændelser. 7

8 2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor Quing-dynastiets fall I 1911 kollapser det føydale keiserimperium og Den Kinesiske republikk blir etablert. I republikken tar to motstridende retninger form. Regjeringspartiet, Kuomintang (KMT), blir ledet av Chiang Kai-shek. Den andre retningen blir ledet av Mao Zedong (Mao) og er forløperen til Kinas kommunistiske parti. Kina preges av borgerkrig fram til Revolusjonen 1949 I 1949 flykter KMT til nåværende Taiwan, og etablerer eksilregjering. Denne får i stor grad vestlige lands støtte, og tar fast plass i FNs sikkerhetsråd som Kina. På det kinesiske fastland erklærer Mao at Kina har reist seg, og den Kinesiske Folkerepublikk blir utropt. All privat eiendomsrett blir avskaffet. Jordbruk og industri blir gjort statlig etter sovjetisk kooperativ-tankegang. Intellektuelle kommer på banen med massiv kritikk av systemet. Disse blir beskyldt for å løpe kapitalismens ærend og blir forfulgt. Det store sprang Kommunistpartiet deles i 2 fløyer. De Røde og Ekspertene. De Røde er ideologisk orientert og ledes av Mao. Ekspertene er økonomisk orientert og ledes av Deng Xiaoping (Deng). Mao innfører en reform, hvor kooperativ-enhetene avskaffes og folkekommuner med kollektiv eiendomrett innføres. Reformen blir en fiasko, Mao må gå og Deng overtar. Kulturrevolusjonen i 1966 I 1966 kommer Mao tilbake. Partiledelsen blir renset for eksperter. Deng blir forvist til landsbygda. Kulturrevolusjonen innebærer proteksjonisme, avstandtagen fra det gamle, samt persondyrkelse av Mao. Kina preges i denne tiden av årelangt kaos og anarki som ingen får kontroll over før Mao dør i Deng Xiaopings reformpolitikk Deng utnytter maktvakuumet etter Maos død. Revolusjonære massekampanjer blir erstattet av moderniseringskampanjer. Utenrikspolitisk åpner Kina seg mot verden og økonomien bliver påbegynt liberalisert. Folkerepublikken Kina overtar i 1971 den faste plassen i FNs sikkerhetsråd. Opptøyer på den Himmelske freds plass I 1989 oppstår det opptøyer på Den Himmelske freds plass i Bejing. Opptil 1 million mennesker samler seg for å protestere mot den økende korrupsjonen. Ledelsen setter inn militære styrker for å slå opptøyene ned. Kina fordømmes av flere land. Hendelsen fører til at den konservative fløy i Kommunistpartiet får dominans og de politiske reformene blir dempet. Videre blir de utenrikspolitiske forbindelser mer isolasjonspreget. Den nærmeste historie Jiang Zemin kommer etterhvert til makten i 1997, og de politiske reformene blir videreført. 8

9 2.2. Den fysisk-geografiske faktor Kina ligger i Central Asien og har et areal på km 2. Arealmæssigt er landet tilnærmelsesvis samme størrelse som USA. Kina grænser op imod følgende lande: Vietnam, Laos, Burma (Myanmar), Indien, Bhutan, Nepal, Pakistan, Afghanistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Mongoliet, Rusland og Nordkorea. Kinas hovedstad er Beijing. Taiwan ligger ca. 200 km fra Kinas østkyst. Kina har ca km kystlinie mod øst, som giver adgang til det Sydkinesiske hav. Terrænet skifter fra lavland og bakker i den østlige del af landet til ørken, højslette og bjerge i vest. Klimaet skifter fra tropisk i den sydlige del til subarktisk i nord, men størstedelen af landet har dog et tempereret klima Den kommunikationsmæssige faktor Antallet af biler i Kina er voksende. I de større byer er vejnettet veludbygget. På landet er vejene af ringe standard. Det forgrenede flod- og kanalsystem er sammen med jernbanenettet af stor vigtighed for godstransporten. Der er fri adgang til havet via mange store havne. Der findes et veludbygget rutenet for indenrigsflyvningen. Kina har gennem en årrække afsat store ressourcer til opbygning af infrastrukturen, men denne udvikling er primært koncentreret omkring de større byer og forbindelserne mellem dem. Telefon- og internetsystemerne er under hastig udbygning. Der er ca. 100 mio. telefonabonnenter og ca. 17 mio. internetbrugere. Myndighederne forsøger at kontrollere og censurere kinesernes brug af internettet, herunder især politisk materiale Den sociologiske faktor Befolkningen Kinas befolkning udgør ca mia., hvilket er over en femtedel af jordens befolkning. Befolkningstilvæksten er ca. 1 % om året, som svarer til ca. 1 mio. flere kinesere hvert måned. Indførelsen af en etbarnspolitik forsøger at begrænse tilvæksten. Hovedparten af befolkningen, hvoraf tre fjerdedele bor på landet, bor i det østlige Kina. 55 mindretalsgrupperinger (ca. 90 mio. mennesker) bor hovedsageligt i grænseområderne mod syd og vest. Religiøse og etniske grupperinger Egentlig religiøs trosbekendelse, således som det kendes fra f.eks. kristne og muslimer, eksisterer i Kina kun for et par procents tilfælde. Konfucianismen og daoismen, som er et sæt af etiske leveregler, er kinesernes traditionelle trosretning. Efter kulturrevolutionens kraftige overgreb på troende, har regeringens holdning siden 1979 været relativ tolerant over for religionsudøvelse. At tolerancen har en grænse er senest demonstreret ved myndighedernes hårde optræden over for Falon Gong, som er en åndelig bevægelse, som efter myndighedernes opfattelse truer statens interesser 3. De etniske mindretal giver ofte regeringen store problemer. Kravene fra mindretallene er øget uafhængighed og mindre kinesisk indflydelse og dominans i deres områder. Disse 2 Current History, September Kjeld Erik Brødsgaard, Spillet om Kina, Mellemfolkeligt Samvirke. 9

10 selvstændigheds bestræbelser er tydeligst i Tibet og Xinjiang. Taiwan opfattes af Kina blot som en oprørsk provins 4. Sociale forhold - Levestandard - Uddannelse Der findes ikke noget samlet socialt system. Kun blandt de statsansatte findes et pensionssystem. For de øvrige kinesere varierer vilkårene markant fra region til region og fra virksomhed til virksomhed. Syge og fattige kan få hjælp, mens gamle fortsat er afhængige af familien. AIDS er et stigende problem. Hungersnød er i visse egne af Kina et ikke ukendt fænomen. Der er 9 års skolepligt. Grundskolen efterfølges af fagskoler, videregående uddannelser og voksenuddannelser. Især i landdistrikterne er det ikke alle børn, der kommer i skole. Flere af lederne fra oprøret i 1989 ved Den Himmelske Freds Plads havde sit udspring fra Beida universitetet i Beijing. Af den grund er reglerne for optagelse på videregående uddannelser siden ændret, således at studerende forinden skal gennemføre en militær- og politisk indoktrinering Den økonomisk-videnskabelige faktor Bakgrunn Kina forvalter sin økonomi etter prinsippet sosialisme med kinesisk særpreg, dvs en kombinasjon av statskontroll og markedstilpassing. Kina driver videre etter planøkonomiske prinsipper. Inneværende planperiode søker å utjevne forskjellen mellom kystregionene og de indre regioner. Når det gjelder bruttonasjonalprodukt (BNP) er Kina 7. størst i verden. Med hensyn til BNP per innbygger faller Kina ned til en 150. plass. I 1998 var BNP tilsvarende 735$ per innbygger (minus Hong Kong og Macau). I den fattigste provinsen var BNP per innbygger 280$, mens Shanghai hadde 3400$. Hong Kong hadde til sammenligning $ per innbygger. Prisen på arbeidskraft i Kina er således lav. På grunn av Kinas høye innbyggertall vil prisen på arbeidskraft kunne holdes lav i mange år framover 6. I byene er det vanlig med både vaskemaskin og farge-tv i hjemmene, mens det i de fattigste delene av Kina fortsatt bor mennesker i jordhuler. Omlag 50 mill mennesker i Kina er så fattige at de ikke kan spise seg mette hver dag. Imidlertid har reformene redusert denne gruppen med mer enn 210 mill. Vekst I de siste to ti-årene har eksport i gjennomsnitt steget med 15% og importen med 13% årlig. Dette er eksempelvis høyere økonomisk vekst enn hva Japan hadde på sitt beste. Veksten skyldes i stor grad en innhenting av en forpurret normalutvikling. Mens den økonomiske vekst fram til 1990-tallet var på ca 20% årlig, ligger den nå stabilt på ca 7-8%. Regjeringen ønsker modernisering og high-tech utvikling. Målsettingen er et sterkere innslag av tertiærnæringer som økonomisk fundament. Reformene fører til et økende antall arbeidsledige, anslagsvis mill årlig. For å kompensere for dette må 4 Adelphi paper 331, The Security Implications of the New Taiwan. 5 Kjeld Erik Brødsgaard, Kina efter Deng, Gyldendal

11 myndighetene skape et tilsvarende antall nye arbeidsplasser. Videre har staten brukt arbeidstakernes pensjons- og trygdeinnbetalinger for å finansiere deler av reformene 7. De private selskapene står i dag for mer enn 1/3 del av Kinas industriproduksjon. For å stimulere til ytterligere verdiskapning er det behov for et aksjemarked for private bedrifter. Kinesiske ledere har betenkeligheter med å etablere et slikt marked på grunn av frykten for å svekke statsbedriftene. Kina har videre et svakt banksystem bygd opp rundt statsøkonomi. Som en direkte konsekvens av dette er bankene tilbakeholdne med finansieringsstøtte til private bedrifter. Kina har siden 1986 søkt medlemskap i World Trade Organisation (WTO). Det ser ut til at Kina oppnår medlemskap nå i november Kina har videre blitt tildelt sommer-ol i 2008, noe som kan bidra til økt investeringsvilje og internasjonalisering av Kinas økonomiske relasjoner. Energi Kull dekker i dag 75% av energibehovet. Kina ønsker å finne andre energikilder dels på grunn av de miljøproblemene som kullkraften representerer, og dels økt energibehov. Kina er derfor i gang med å bygge verdens største vannkraftverk på Yangtze-elven. Selv om Kina er verdens sjette største oljeprodusent, er landet avhengig av import. Kina har en målsetting å bygge opp en oljereserve tilsvarende 1 måneds forbruk. Det er lite som tyder på at denne målsettingen snarlig vil bli innfridd Den militære faktor Kinas forsvar består av såvel konvensjonelle- som kjernefysiske styrker. De væpnede styrker består av 2,5 mill soldater. Den overordnede ledelse ligger i Central Military Commission. Denne ledes av Generalsekretæren i Kommunistpartiet. Forsvarsbudsjettet utgjør i år 2000 ca 20 mrd $, dvs ca 2% av BNP. Konvensjonell kapasitet I alle forsvarsgrener har de konvensjonelle styrkene et stort volum av våpensystemer og kampplattformer som er militær-teknologisk gammeldags. People s Liberation Army (PLA) fordeler seg med 21 Gruppe Armeer i 7 militærdistrikter. PLA er hovedsakelig bygget rundt militærteknologi fra 1950 tallet. People s Liberation Army Navy (PLAN) fordeler seg på 3 flåter. Hver i sær har et imponerende antall fartøyer, men teknologien er gammeldags med begrensede kapasiteter. PLAN har hovedsakelig kapasitet til å operere i kystnære farvann. Det er tegn som tyder på at Kina moderniserer sine flåtestyrker, bla gjennom anskaffelse av hangarskip. Dette vil tidligst kunne skje i People s Liberation Army Air Force (PLAAF) har i likhet med PLA og PLAN et betydelig antall teknologisk gammeldagse plattformer. Det er tegn som tyder på at Kina moderniserer sine luftstyrker, bla gjennom kjøp av 1-4 stk. AWAC-fly og fly med lufttankekapasitet China s Military Capabilities, Institute for Defense and Disarmament Studies, June

12 Kinas amfibiske kapasitet er begrenset. Tonnasjen er så liten at strategisk overfall ikke er sannsynlig 9. Kina er i ferd med å modernisere sine konvensjonelle kapasiteter. Som et ledd i moderniseringen er det ventet at eldre generasjoner blir utfaset og at volumet på de væpnede styrker derigjennom reduseres. Det er på luft og sjøsiden tegn som tyder på at Kina er i ferd med å skaffe seg kapasiteter som kan forbedre evnen til å håndtere moderne konflikter. Kjernefysiske kapasitet Kina har ca 400 kjernefysiske stridshoder av såvel interkontinental, regional som taktisk type. Det arbeides med å gi det enkelte missil flerstridshode kapasitet. De interkontinentale missilene er stasjonære og har rekkevidde over hele Asia, Europa og det meste av USA. Når det gjelder mobile landbaserte regionale missiler med rekkevidde i hele Asia, truer disse bla USAs baser i Sør-Korea og Japan. Kina har også regionale missiler på atom-ubåter. Kina er videre i full gang med å planlegge en modernisering av inntil 6 nye strategiske atom-ubåter som vil ha rekkevidde i Asia, Europa og Nord-Amerika Den indenrigspolitiske faktor Regering og administration Statsmagtens øverste organ er Den Nationale Folkekongres med ca medlemmer, der vælges hvert fjerde år. Folkekongressen er den lovgivende magt, men mødes i realiteten kun én gang om året. Mellem møderne fungerer Folkekongressens Stående Komite, som den reelle lovgivende magt. Folkekongressen udpeger Statsrådet, der fungerer som Kinas regering og udøvende magt. Statsrådet ledes af ministerpræsidenten (Zhu Rongji). Folkekongressen vælger desuden Præsidenten (Jiang Zemin). Præsidentposten har tidligere været en symbolsk post, men har i de seneste årtier haft stigende indflydelse. Den dømmende magt ligger formelt hos domstolene. Der mangler - efter vestlig fortolkning - dels en forfatningsdomstol og dels uafhængige domstole 10. Umiddelbart under den centrale magt finder man provinsniveauet med 30 provinser. Under provinserne findes der ca amter, som yderligere er inddelt i enheder, der bedst kan sammenlignes med den danske kommunestruktur. Valgmetoden på underliggende niveauer er direkte, men det er Kommunistpartiet, der udarbejder kandidatlisterne. Både provins- og amtsniveauet har fuldt udviklede regeringsorganer, der afspejler det centrale system. Partiet og persongalleriet I praksis er Kina en etpartistat, selvom der findes små partier uden egentlig indflydelse. Magtorganet i Kommunistpartiet er Politbureauet, som normalt består af medlemmer. Der er i den grad personsammenfald mellem regeringsapparatet og partiposterne. Kommunistpartiets generalsekretær er således Jiang Zemin og også Zhu Rongji er medlem af politbureauet. 9 The Chinese Armed Forces in the 21th Century, Strategic Studies Institute, December Kjeld Erik Brødsgaard, Kina efter Deng, Gyldendal. 12

13 I partiet er der interne magtkampe mellem venstrefløjen, som ønsker Kina tilbage til de gammelkendte kommunistiske idealer og højrefløjen, som har en mere liberal tænkning i tråd med den afdøde leder Deng's økonomiske reformer. Den kommende 16. partikongres i 2002 ventes at sætte et generationsskifte i gang med udskiftninger på de vigtigste topposter i partiet og - under den efterfølgende nationale folkekongres - også i statens ledelse. Jiang Zemin menes at stå for en mild form for nationalistisk holdning, hvor folket skal være tro mod marxismen og partiet. Han betragtes som kompromissøgende og en vejrhane, der ikke har nogen selvstændig profil, men orienterer sig efter, hvilken vej vinden blæser. Zhu Rongji er kendt som en af de mest reformivrige kinesiske ledere og bliver ofte sammenlignet med Sovjetunionens tidligere leder Gorbatjov. Han er varm fortaler for markedsøkonomiske reformer. Hu Jintao er en af de yngste medlemmer i politbureauet og betragtes som et vidunderbarn i kinesisk politik. Han har en markedsorienteret opfattelse med baggrund som partileder i Tibet. Ud over ovennævnte fremtrædende personer findes der i politbureauet den såkaldte gamle garde, som er en samling af ældre ideologer, admiraler og generaler 11. Nationale interesser og reformpolitikken I Forfatningen slås det fast, at Kina er en socialistisk stat, hvor alt magt ligger hos folket. Kina har i de sidste årtier gradvis udviklet sig fra at være en totalitær kommunistisk stat i retning af en mere åben markedsøkonomi med større økonomisk og social frihed for den enkelte borger. Reformpolitikken har hovedsageligt haft et økonomisk sigte. Derudover er der gennemført en række politiske reformer, hvoraf de vigtigste er decentraliserings- og arbejdsmarkedsreformen. En stor del af den økonomiske magt er decentraliseret til provinsstyret og virksomhederne. Eksempelvis skatteområdet og virksomhedernes ret til at skabe egen profit. Tidligere var det det centrale planlægningsbureaukrati, som ned til mindste detalje bestemte skattens størrelse og hvad og til hvilken pris virksomhederne skulle producere. Arbejdsmarkedsreformerne har taget sigte på at ændre det gamle system i industrisektoren med livstidsansættelser med samme løn uanset kompetence og ansvarsniveau, til et mere vestligt system med større jobmobilitet og løn efter fortjeneste. Indenrigspolitiske udfordringer I takt med den større økonomiske frihed begynder folket at stille krav om øget demokratisk og åndelig frihed. Men myndighederne benytter sig af sin forfatningsmæssige ret til gribe ind over for sabotage mod det socialistiske system 12. Eksempler herpå er studenteroprøret i 1989, oprøret i Tibet og senest Falon Gong bevægelsen, hvor myndighederne griber ind med lange fængselsstraffe til dissidenterne. Xinjiang er præget af sporadiske terrorangreb og uroligheder blandt den muslimske befolkning, som bliver slået hårdt ned af de lokale myndigheder, der ifølge flere rapporter anvender tortur i vid udstrækning 13. De økonomiske reformer har gjort Kina til en af de hurtigst voksende økonomier, men de har også skabt kløfter i samfundet. Forskellen mellem rig og fattig udvikler sig meget 11 Kjeld Erik Brødsgaard, Kina efter Deng, Gyldendal. 12 Kjeld Erik Brødsgaard, Kina efter Deng, Gyldendal. 13 Hatla Thelle, Kina set indefra, Gyldendal uddannelse. 13

14 markant. Arbejdsløsheden, korruptionen og kriminaliteten er stigende. Især har de østlige og sydlige kystprovinser nydt godt af reformpolitikken, hvorimod de indre fattige provinser er sakket bagud. Resultatet har været en skævdeling, hvor folk har demonstreret mod ulovlige lokale skatter, korrupte partipampere, stigende priser og økonomisk tilbageslag. Menneskerettigheder Den vestlige kritik af de kinesiske krænkelser af menneskerettighederne har været på dagsorden siden Kinas officielle holdning til menneskerettighederne er kommet til udtryk i to hvidbøger fra 1991 og Dokumenterne omtaler, at i et fattigt land som Kina går retten til en rimelig levestandard og retten til udvikling forud for borgerlige frihedsrettigheder som ytrings- forsamlings- og pressefrihed. Hensynet til social og økonomisk udvikling kan komme til at stride imod de personlige friheder, og de sidste må vige for de første. Kina har underskrevet en række FN-konventioner desangående, men konventionerne er endnu ikke ratificeret af Folkekongressen, hvorfor de ikke er juridisk gyldige Den udenrigspolitiske faktor Kinas officielle udenrigspolitik kan sammenfattes til følgende udsagn 14 : Kina - ét land. Herved bliver problematikken om Taiwans tilknytning til Kina et internt anliggende. Overdragelsen af Hong Kong er en delopgave af denne målsætning, som er gennemført succesfuldt. Forenede Nationer (FN) må respektere nationers suverænitet og undgå at anvende militær magt. Den kinesiske suverænitet og territoriale integritet vil blive fastholdt. Kina ønsker at åbne landet til verden udenfor og skabe et favorabelt miljø for reformer. Kina ønsker at arbejde for verdensfreden. Kina ønsker ikke at påtvinge sin ideologi på andre lande og ej heller tillade, at andre lande påtvinger Kina deres. Kina ønsker at opretholde et positivt samarbejde med sine naboer. Kina er modstander af økonomisk kolonialisme og mener, at dette truer international sikkerhed. Kina - USA USA anerkendte officielt Kina i Landene har herefter indgået en række samarbejdsog samhandelsaftaler. Samarbejdet er dog præget af uoverensstemmelser indenfor forskellige politiske områder. En begrænsende faktor for tilnærmelsen mellem de to lande er for USA s vedkommende bl.a. massakren i Beijing i 1989, Kinas manglende overholdelse af menneskerettigheder, forholdet til Taiwan samt Kinas salg af våben til Pakistan og Iran. Samtidig er Kina utilfreds med USA s dominans i Kinas nærområde, bombningen af den kinesiske ambassade i Beograd i 1999 samt nødlandingen af et amerikansk spionfly i Kina i Episoderne har dog ikke udløst direkte konflikter. Kina er også en stærk modstander af USA s missilforsvarsplaner, men der pågår en tilnærmelse mellem landene. USA har tilkendegivet, at de vil acceptere en kinesisk atomoprustning, såfremt Kina ikke modarbejder missilforsvarsplanerne 15. Alligevel eksisterer der hentydninger fra både Berlingske Tidende af

15 kinesisk og amerikansk side til, at landene ser hinanden som militære modstandere. Kina udelukker i sin sikkerheds- og forsvarspolitik ikke en krig med USA 16 og USA ser Kina som den største trussel mod amerikanske interesserer i Asien - uanset graden af kinesiske demokratiske reformer 17. Samtidig føler Kina, at mange internationale organisationer er underlagt USA s ønsker og vilje. Kina har bl.a. påtalt den NATO ledede humanitære intervention i Kosovo, som ikke var sanktioneret af FN. Dette ses som et bevis på USA s enevældige magtposition i verden 18. Landene er dog tæt forbundet via samhandel, hvilket skulle lette Kinas indtræden i WTO 19. Kina er det enkeltland, som giver USA det største underskud på handelsbalancen. Kina - Rusland Samarbejdet mellem Rusland og Kina er de seneste år styrket væsentligt. Begge lande føler en vis irritation over amerikansk dominans i verden og har i år indgået en bilateral aftale vedrørende samarbejde indenfor bl.a. våbensalg, overførsel af teknologisk viden samt afslutning af grænsestridigheder. Samarbejdet med Rusland er et alternativ i forhold til USA vedrørende teknologi og handel, men Kinas handel med Rusland og de centralasiatiske lande udgør kun knap 3% af samhandlen med USA, Japan, Taiwan og EU. Kina - regionale naboer Kina og Pakistan er tætte militære allierede. Kina har højest sandsynlig hjulpet Pakistan til at udvikle atomvåben 20. Begge lande er stærke modstandere af det amerikanske missilforsvar. Pakistan er sammen med Nordkorea, Libyen, Iran og Irak de slyngelstater, som missilforsvaret skal beskytte imod. Kina og Indien forsøger ihærdigt at opretholde et vist diplomatisk samarbejde på trods af deres indbyrdes atomare våbenkapløb. Det spinkle samarbejde trues af, at det regionale våbenkapløb kun i mindre grad diskuteres, og at Indien forventer at indhente Kinas forspring i løbet af få år 21. Samtidig stiller Indien sig særdeles positiv overfor det amerikanske missilforsvar. Samarbejdet fremmes af, at både Kina og Indien ser økonomiske fordele i et handelsmæssigt samarbejde. Kina og Nordkorea indgår i et vist økonomisk og militært samarbejde. Dette er især vigtigt for Nordkorea, da Kina er Nordkoreas eneste internationale alliance. Kina billiger ikke Nordkoreas isolationspolitik, men ønsker alligevel at bevare sin indflydelse i landet i forbindelse med de amerikanske missilforsvarsplaner. Kina forsøger at dæmme op for missilforsvaret via diplomatiske aftaler med Nordkorea. Kina - Taiwan Kina og Taiwans forhold er belastet af Taiwans tidligere ønske om løsrivelse. Den nuværende taiwanesiske præsidents politik er dog, at Taiwan kun erklærer selvstændighed, såfremt landet bliver angrebet af fastlandet. Problematikken om genforening er et internt kinesisk problem, som kineserne ikke mener, de skal stå til ansvar for i internationale fora. Kina har erklæret, at man overvejer at Country Profile on China, The Economist Intelligence Unit

16 anvende militær magt mod Taiwan, og at dette kun vil være et udslag af suverænitetshævdelse 22. USA har principielt anerkendt Kinas ønske om Kina - ét land, men har alligevel forpligtet sig til at sikre Taiwans forsvar. Den amerikanske lovtekst lyder som følger: USA skal betragte ethvert forsøg på at påvirke Taiwans skæbne med aggressive midler som en trussel mod regional fred, og USA skal beskytte og bevare den taiwanesiske befolknings menneskerettigheder 23. I forlængelse af USA s anerkendelse af Kina - ét land lover amerikanerne dog ikke at støtte Taiwans medlemskab i internationale organisationer. Aftalen vedrørende Kinas kommende optagelse i WTO lyder derfor på, at såfremt Kina optages, vil Taiwan umiddelbart efterfølgende optages som et særligt toldområde 24. Taiwans eksport til USA er i de sidste år faldet kraftigt, hvorfor Taiwan har rettet opmærksomheden mod Kina som et alternativt marked. Der indgås løbende tættere økonomiske forbindelser. Kina - WTO Kina har søgt medlemskab af WTO i 15 år. Udskydelsen af optagelsen skyldes to uafhængige årsager. For det første eksisterer der handelsmæssige uoverensstemmelser mellem Kina og de vestlige lande. Kina ønsker, at medlemskabet sker under de lempelige betingelser for et udviklingsland. USA, Japan og EU hævder derimod, at alene størrelsen af den kinesiske økonomi giver landet mulighed for at forstyrre handlen på verdensmarkedet, hvorfor Kina ikke anses for et udviklingsland 25. Derudover har Kina en forholdsvis større importkontrol i forhold til industrialiserede lande. For det andet har de vestlige lande anvendt forventningen om optagelse som pressionsmiddel for politiske reformer i Kina. Kina - FN Kina er et af FN sikkerhedsråds permanente medlemmer, hvilket sætter landet i stand til at nedlæge veto imod sikkerhedsrådets beslutninger. Kina har ratificeret diverse aftaler i FN regi og arbejder blandt andet aktivt for FN's konvention om hindring af international kriminalitet og narkotikahandel og stiller observatører til rådighed for fredsbevarende missioner hovedfelles/amerikabrev/usrus html. 23 Tidsskriftet Udenrigs Tidsskriftet Udenrigs Country Profile on China, The Economist Intelligence Unit. 16

17 3. ANALYSE 3.1. Interne anliggender Politisk udvikling Man kan betragte Kommunistpartiet som det altoverskyggende magtorgan i Kina, hvor stat og parti er een og samme størrelse. Partiets magt afgør landets fremtid. En sådan magtkoncentration burde i sig selv virke stabiliserende for landets politik. Partiet står imidlertid over for det paradoks, at reformarbejdet medfører en øget åbenhed i interne forhold og overfor den øvrige verden og dermed også en øget indflydelse udefra, som kan underminere partiets magtposition. Tillige kan kommunismens sammenbrud i det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa fremstå som en advarsel om, hvordan politisk eftergivenhed kan føre til kaos. Liberaliserings- og demokratiseringsprocessen kan derfor blive et tveægget sværd. Samtidigt som disse processer rent internt virker stabiliserende, bidrager frygten om et svækket parti til destabilitet. Resultatet af de interne magtkampe i partiet kan blive afgørende for, om landet fortsætter sin nuværende politik eller returnerer til mere konservative doktriner. Historisk set har 1. personen i den kinesiske ledelse altid haft stor betydning for den førte politik. Mao og Deng er gode eksempler på dette. Det er dog et spørgsmål om Jiang Zemin har formatet til på længere sigt at føre Deng s vej videre og ikke mindst, om hans nationalistiske overbevisninger kan forventes at lægge hindringer for ham i udviklingen af den økonomiske politik. På den anden side kan disse noget konservative holdninger medvirke til at holde sammen på det store land. Zhu Rongji, som er hovedarkitekten bag den nyere reformpolitik, må forventes fortsat at spille en væsentlig rolle i fremtiden. Han er omdrejningspunktet for den fortsatte udvikling. Såfremt Zhu Rongji ikke får den nødvendige opbakning ved næste partikongres kan man forvente tilbageslag for reformarbejdet. Også Hu Jintao er vigtig for den fortsatte udvikling af reformerne. Med sin baggrund fra Tibet har han også stor erfaring i, hvordan uroligheder blandt mindretal kan håndteres. Han kan blive kompromiset mellem den markedsorienterede linie og den kommunistiske ideologi og en garant for et Kina, der vil kunne fortsætte den igangværende udvikling. Staten Mange af de nuværende problemer, som Kina kæmper med, kan skyldes den såkaldte socialisme med kinesisk særpræg, som er forsøget på at kombinere en markedspræget økonomi med et fortsat kommunistisk magtmonopol. I korte træk kan man karakterisere problemerne ved, at hovedtrådene i kinesisk økonomi er sammenvævet af flere interessenters indflydelse. Nemlig regeringens lovgivning, Kommunistpartiets kontrol, virksomhedernes produktionsmidler og finansvæsenets ageren. Den gennemgribende kontrol medfører, at økonomien ikke udvikler sig i den retning, som sikrer den nødvendige vækst. Endvidere må det være sådan, at når Kina ønsker at tilpasse sig det internationale handelsmarkedet, så må betalingssystemer og generel økonomisk adfærd være samstemte med de internationale samarbejdspartnere. En internationalisering af den kinesiske økonomi vil derfor - direkte eller indirekte - føre til ændringer, som på sigt fremtvinger en demokratisering af de politiske forhold. Endvidere er der grund til at se de pågående decentraliserings- og arbejdsmarkedsreformer som led i en demokratisering, om end denne proces er langsomtgående. Decentraliseringen kan imidlertid også føre til, at centralmagten mister 17

18 sit økonomiske overblik, med fare for at reformerne løber af sporet og bidrager til kaos og destabilitet. Recentralisering og øget fokus på statens kontrol, med reversering af processerne som bidrager til demokratisering, kan derfor ikke udelukkes. Velstand og fordeling På den ene side er Kinas satsning på uddannelse og oplysning af kineserne trædestenen til yderligere økonomisk fremgang. På denne anden side er den politiske indoktrinering på især de højere uddannelser et forsøg på fortsat at kontrollere befolkningen. Disse to modsatrettede kræfter kan være hæmmende for en fortsat positiv udvikling og kan bære kimen til et oprør. Folket stiller krav om en større del i de økonomiske goder, herunder sociale sikkerhedsnet og en generel højere levestandard. For den enkelte kineser kan det være af afgørende betydning for tilliden til landets ledelse, at myndighederne får gennemført en mere retfærdig fordelingspolitik. Men en direkte konsekvens af reformerne har været at befolkningens andel i primærerhvervene er sunket radikalt. For at undgå social utryghed må der derfor skabes et stort antal nye arbejdspladser hvert år. Faren ved social uro er også øget ved, at myndighederne har benyttet de statsansattes pensionsindbetalinger til at finansiere nutidens pensionister og statslige projekter. Der er derfor stor risiko for at et betydeligt antal kinesere vil stå uden et tilstrækkeligt økonomisk sikkerhedsnet. Økonomisk vækst og medfølgende forhøjelse af levestandarden vil kunne bidrage til social tryghed og derigennem stabilitet. På den anden side vil forbedringer af befolkningens vilkår kunne føre til øget krav om demokratisering i form af medbestemmelse og indflydelse, hvilket yderligere kan true partiets magt og føre til destabilitet. Den igangværende opsplitning mellem økonomisk stærke og økonomisk svage regioner er i sig selv en potentiel destabiliserende faktor. Reformtempoet og den deraf afledte økonomiske gevinst er afgørende for den interne stabilitet. Menneskerettigheder De etniske og religiøse konflikter skaber uro i et Kina, hvor befolkningens sammensætning ellers fremstår bemærkelsesværdig homogen. Fortsætter myndighedernes overgreb på mindretallene - med deraf følgende reaktioner fra verdenssamfundet - kan det give Kina store problemer i forhold til bl.a. den vestlige verden. Kinas og Vestens forskellige opfattelse af menneskerettighederne kan i værste fald betyde, at udenlandske investeringer i Kina vil falde. På den anden side er Kina et kæmpe marked for udenlandske virksomheder. Det er derfor tvivlsomt om de vestlige lande vil sætte handelsrelationerne med Kina over styr til fordel for Kinas overholdelse af menneskerettighederne Eksterne anliggender Kinas beliggenhed mellem den asiatiske, russiske og indiske kultur giver en vis geopolitisk indflydelse i alle tre regioner. Samtidigt åbner Kinas størrelse mulighed for at optræde aktivt i såvel regional- som global regi. Forhold til eksterne aktører Kina gennemfører i store træk sin udenrigspolitik jf. de opstillede målsætninger. En afgørende faktor for disharmonien mellem vestlig og kinesisk opfattelse af f.eks. afgrænsningen af interne anliggender, forholdet til demokratiske reformer og menneskerettigheder må ses som et udtryk for forskellig kultur og ideologi. Misforståelser på tværs af kulturer giver altid mulighed for destabilitet mellem det enkelte land og 18

19 eksterne aktører. Den forskellige virkelighedsopfattelse har især givet problemer i forholdet mellem Kina og USA, og deres indbyrdes forhold afhænger i vid udstrækning af, om landenes handelsrelationer kan overskygge uoverensstemmelserne. USA har dog erkendt, at Kina har potentiale til at opnå position som supermagt og må derfor samarbejde for at undgå endnu en kold krigs situation. Kina har tillige erkendt sin afhængighed af USA som handelspartner og dermed medvirkende faktor til at fremme Kinas fortsatte økonomiske udvikling. Et samarbejde mellem USA og Kina sikrer også, at Kina ikke danner andre alliancer, som kunne true amerikanske sikkerhedspolitiske interesser og true USA s nuværende position som verdens eneste supermagt. Samarbejdet fremmes af, at USA har banet vejen for Kinas optagelse i WTO, men belastes af, at Kina via sin repræsentation i FN's sikkerhedsråd har mulighed for at blokere for amerikansk ønske om at udøve magt i FN regi. Vetoretten er et vigtigt instrument i Kinas modstand mod, hvad kineserne ser som amerikansk økonomisk og ideologisk dominans i verden. Det forventes, at Kina også fremover vil anvende sin vetoret i FN, da dette kun vil være en forlængelse af deres erklærede udenrigspolitik. Både Kina og Ruslands samarbejde understøttes af, at begge lande finder en verden, som ikke er domineret af USA, attraktiv. Derudover har Rusland en potentiel supermagt som nabo og er derfor nødt til at opretholde positive relationer. For Kinas vedkommende åbner samarbejdet mulighed for at afbalancere USA s supermagtsposition. Det anses også som en mulighed, at såvel Kina som Rusland udnytter potentialet i en evt. tættere alliance mellem de to lande, som et pressionsmiddel for at opnå favorable vilkår i det enkelte lands samarbejde med USA. Et positivt samarbejde med Rusland anses derfor som en stabiliserende faktor for Kinas sikkerhedspolitik. Kinas forsøg på samarbejde med Indien ses som en stabiliserende faktor for den regionale sikkerhed. Forholdet er imidlertid under forandring. Terrorangrebene 11. september på USA forventes at fremskynde de amerikanske missilforsvarsplaner og samarbejdet med lande med positiv indstilling hertil er øget kraftigt, herunder Indien. Kina billiger ikke udvidet amerikansk indflydelse i regionen. Et indisk/amerikansk samarbejde vil derfor kunne medføre uvenskab mellem Indien på den ene side og Kina og Pakistan på den anden og dermed fremme destabilitet. Økonomi Kinas økonomiske fremgang medvirker til, at Kina indtager en fremtrædende rolle i global regi. Kina har en økonomisk kapacitet, som giver mulighed for stor indflydelse på verdensøkonomien. Såfremt den kinesiske ledelse ønsker at fortsætte den økonomiske vækst og den deraf følgende globale magtposition må den internationale samhandel prioriteres højt. Dette vil have en stabiliserende effekt på udenrigspolitikken. Det økonomiske fundament er imidlertid sårbart overfor såvel svingninger som økonomiske sanktioner, hvilket især underbygges af behovet for import af olie. Selvom Kinas økonomiske reformer har haft et liberalistisk tilsnit, har ledelsen alligevel været tro mod den kommunistiske ideologi. Derfor er både finansvæsnet og produktionsmidlerne statsstyret, og den økonomiske udvikling har i forlængelse heraf været ufleksibel. Disse interne økonomiske strukturer har virket hindrende på indtagelsen af internationale markeder, og indebærer, at Kina endnu ikke kan fremstå som en afgørende og troværdig økonomisk aktør i globalt regi. Dette sker ikke før virksomheder og bankvæsen adskilles fra Kommunistpartiet og regeringen. En internationalisering af den 19

20 kinesiske økonomi indebærer derfor en fortsat politisk udvikling i Kina. Det kommende medlemskab af WTO kan indirekte være den katalysator, som vil bidrage til en øget international udvikling. Kina fremstår alligevel som en potentiel økonomisk stormagt Militære kapasitet Offensiv kapasitet Kinas tallrike konvensjonelle styrker er hovedsakelig oppsatt med teknologisk gammeldags materiell. Selv om den kinesiske målsettingen er å modernisere sine styrker, er trolig bare en begrenset økning i offensiv kapasitet realistisk. Dette fordi en innhenting av alle potensielle motstanderes teknologiske forsprang, vil innebære en tilnærmet fullstendig modernisering. Imidlertid vil planlagte nyanskaffelser bedre kapasiteten noe, samt øke effekten av eksisterende systemer. Det er imidlertid all mulig grunn til å tro at moderniseringen vil ta lang tid. Når det gjelder Kinas kjernefysiske kapasitet har landet per i dag kapasitet til å nå nøkkelområder hos potensielle motstandere. Systemene er teknologisk gamle. Dette medfører sårbarhet for mottiltak og har derfor ikke optimal effekt. Imidlertid vil modernisering mtp flerstridshoder på missiler med interkontinental og regional rekkevidde, betydelig øke slagkraften. Kinas planer når det gjelder 6 stk strategiske atom-ubåter forsterker slagkraften ytterligere. Av teknologiske årsaker ligger Kinas nukleærkapasitet mer i trusselen om kjernefysisk terror enn evne til å slå ut nøkkelpunkter. Man kan derfor oppsummere med at Kina ikke har noen vesentlig strategisk kapasitet til offensive operasjoner. Imidlertid har Kina en ambisjon om å kunne dominere sin region. Kapasiteten til offensive operasjoner i tilknytning til interesseområdene i Sør-Kinahavet er derfor i ferd med å bli forbedret. Av dette kan man utlede at Kina har ambisjoner om å frata USA noe av den dominerende posisjon de har i regionen. Det kan heller ikke utelukkes at Kina under gitte forhold vil foreta et angrep på Taiwan for å sikre seg større kontroll i regionen. Imidlertid må det forventes at et slikt angrep vil være av konvensjonell art, da et atomangrep vil få konflikten til å eskalere helt ut av proporsjoner. På bakgrunn av det ovennevnte ansees Kinas offensive kapasiteter å kunne bidra til destabilitet. Defensiv kapasitet Defensivt må det kunne sies at Kina har en betydelig strategisk kapasitet. Kina ligger sentralt plassert i Asia og har således stor mulighet til å øve innflytelse på lines of communication. Kinas volum når det gjelder militære styrker innebærer at enhver form for strategisk overfall på Kina er usannsynlig. Selv om Kina rent konvensjonelt kan bringes i kne gjennom at livsviktige ressurser blir avskjært, har fortsatt Kina sin kjernefysiske slagkraft å true med. Kina må følgelig kunne sies å ha en god strategisk militær defensiv kapasitet, som derigjennom bidrar til stabilitet. Stormaktsforhold Ideologisk sett er Kina opptatt av nasjonal suverenitet og aksepterer av prinsipp ikke intervensjoner vedrørende en stats interne anliggende. I så henseende må den kinesiske militærmakt sies å spille en vesentlig rolle. Når det gjelder Kinas interesse i egen region, er det viktig for Kina ikke at bli dominert av andre. USAs planer om å etablere et missilforsvar oppfattes av Kina som destabiliserende. Kina hevder at en etablering av missilforsvaret vil gi USA et strategisk overtak som tvinger Kina til opprustning. Det er derfor sannsynlig at Kinas arsenal ytterligere moderniseres. Kinas generelle mistro til USAs troverdighet bidrar til å så tvil om forsikringene om at det nevnte missilforsvar utelukkende er defensivt. 20