Legind Sø som pionerprojekt
|
|
- Ole Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning med Sallingvejen fra 1800 tallet. Uden for strandvoldene (hvor den gamle landevej stadig ligger i dag) opstod der frodige strandenge, mens vejlesøen blev til et brakvandsområde, som gradvis blev opfyldt med dynd og organiske materialer. I begyndelsen af 1900 tallet var den åbne vandflade skrumpet ind til syv hektar. Til gengæld blomstrede der et rigt fugleliv med en større koloni af sortterner og besøg af rørdrummen. Limfjordens salte vandmasser oversvømmede dog til stadighed engene og søen oppe bag vejdæmningen, så en kreds af lodsejere gik sammen om at forbedre afvandingen. De bad Hedeselskabet udarbejde et projekt for et regulært dige langs landevejen til at beskytte mod højvande i Limfjorden, en pumpestation med vindkraft til at pumpe vejlens vand op over diget samt en afvandingskanal op i vejlen. Og sådan blev det.»det er et stykke poesi, der forsvinder af vor tilværelse«, skrev Morsø Folkeblad i august 1925, da den 20 Legind Sø Den ekstensive driftsform med græssende køer og høslæt hen på sommeren skabte naturperlen Legind Vejle, før afvandingen i Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. Oprindeligt lavvandet vejle eller sump syd for Nykøbing Mors, nær Legind Bjerge og Jesperhus Blomsterpark. Blev tørlagt fra 1925, men genskabt som sø i 1991 med 27 hektar vandspejl samt sump og rørskov; i alt 69 hektar. Kortet er fra Morsø Kommune. Koordinater: , meter høje vindmølle blev opstillet og begyndte at arbejde. Hele vejen rundt om vejlen havde man protesteret, dog uden at det gjorde noget større indtryk på lodsejerne. Det var vigtigere, at de lokale fik noget at proppe i munden end et smukt syn for øjet, mente man dengang. Hele anlægget kom til at koste kr. ( kr. i 2007 priser), men der blev ikke ydet offentlig støtte til projektet. Hvor omfattende den lokale modstand var, fremgår af»morsingboernes Sangbog«fra 1937, hvori der er medtaget en regulær protestsang mod afvandingen. Den var skrevet af en lærer ved Legind Skole, der dengang lå med udsigt til den gamle vejle. Første vers lød således: Min fødeø, du ejed en gang for ganske få år tilbage en lille sø uden mage. En lille juvel, en ædelsten, der lå og smilte i sommerens sol så sart og så fin som en blå viol på den blødeste græsgrønne pude. Og nu er dens saga ude. Alt var dog ikke for evigt tabt, men mere end 50 år skulle der gå, før protestsangerne fik deres vilje. Legind Sø som pionerprojekt Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1
2 I sommeren 1972 var Legind Sø genopstået i sin fulde udstrækning, fordi pumperne var slidt op. Imidlertid kunne lodsejere og fredningsmyndigheder ikke nå til enighed om områdets fremtid, så fra august 1974 blev søen atter tømt for vand. På den anden side af Sallingsund ses Glyngøre. Foto: Holger Søndergård. Sandsynligvis fordi vindmøllen var for lille eller for ustabil, blev afvandingen aldrig rigtig vellykket. I hvert fald ansøgte lodsejerudvalget i det Den rekreative udnyttelse af Legind Sø er sat i system med en grusbelagt sti til kondiløbere og mountainbikere langs den ene søbred. tidlige forår 1946 Statens Landvindingsudvalg om økonomisk støtte til at forbedre anlægget. Hedeselskabet havde atter været behjælpelig med et projekt for de 61 hektar til en anslået pris på kr. (1,5 mio. kr. i 2007 priser). Men Statens Landvindingsudvalg kunne ikke hjælpe. Da Legind-lodsejerne kun ville forny den eksisterende vindmølle, måtte man sige nej. Dens slags vedligeholdelse hjemlede landvindingsloven ingen mulighed for at støtte. Så det blev et afslag, selv om landvindingsudvalget»i og for sig gerne vil være pumpelaget behjælpelig med at bringe afvandingsforholdene i orden«, som det hed i et udkast til afslaget fra den 28. juni Udvalget mente, at der skulle installeres en elektrisk pumpe, hvis anlægget skulle fremtidssikres, men den investering fandt lodsejerne for dyr. De gav sig dog, men først i Da blev vindmøllen endelig pillet ned og erstattet med en elektrisk pumpe. Den kunne til gengæld holde vejlen tør året rundt. Det smukke syn fra før august 1925 og mindet om den»blå viol på den blødeste græsgrønne pude«gik dog aldrig i glemmebogen. Op gennem både 1960 erne og ikke mindst i 1970 erne blussede debatten om vejlens fremtid atter op. Fuglene myldrer ind I 1971 var pumpeanlægget slidt op. Afvandingen blev indstillet fra vinteren 1971/72, mens pumpelaget overvejede, om der skulle investeres i nye pumper. Straks steg vandet, så der opstod en stor vandflade, og fuglene væltede ind i den genskabte sø. Lille lappedykker, atlingand, skeand, troldand, vandrikse, rørhøne, blishøne, viber, rødben og bekkasiner begyndte straks at yngle. Allerede i sommeren 1972 optalte de lokale ornitologer par ynglende fugle. Alle var de afhængige af den nydan 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Legind Sø som pionerprojekt
3 nede sø, og de ville derfor forsvinde igen, hvis afvandingen blev genoptaget. Året efter var fuglenes antal steget til ynglepar. I 1974 toppede det genskabte fugleliv med par, da en koloni af hættemåger var vokset til par. Alligevel blev pumperne atter sat i gang, selvom det var et helt lille naturparadis, der blev pumpet væk. Flere lodsejere havde været indstillet på at bevare den genskabte sø, og der blev også ført forhandlinger med fredningsmyndighederne, men sagen trak i langdrag. Så lodsejerne tabte tålmodigheden og bestilte nye pumper for at genoptage afvandingen. Fredningsmyndighederne svarede igen ved at pålægge området en 1 årig fredning, men da lodsejerne derefter oversendte regningen for de nye pumper til myndighederne, fik de kolde fødder. Fredningen blev ophævet, og fra august 1974 blev vandet atter pumpet ud af Legind Vejle. Lokalt vakte sagen stor debat, og i efteråret 1974 indsamlede Biologisk Forening for Nordvestjylland 4000 underskrifter lokalt mod afvandingen. Folk var stærkt forargede, ikke mindst fordi det også var myndighederne, der forlangte udpumpningen genoptaget. Det skete i forbindelse med, at vejdirektoratet gik i gang i 1973 med at bygge den 1717 meter lange Sallingsundbro og i 1975 den 421 meter lange højbro henover Legind Vejle. Begge stod færdige i Men trods de nye pumper var tørlægningen stadig ikke langtidsholdbar. Engjorden havde sat sig ganske betragteligt, og snart var der også dræn, der holdt op med at virke. I slutningen af 1980 erne var det under 10 procent af den gamle vejle, der blev dyrket. Resten lå hen som eng, krat og rørsump. Den naturlige naturgenopretning var gået sin gang. Da staten så i 1989 købte en større ejendom uden for det lavtliggende område, så man havde god jord at»bytte«med, kunne der sættes gang i en jordfordeling. Sytten ejendomme deltog, men alligevel blev forhandlingerne afsluttet på mindre end et år. Landmændene var nu ude af området, og staten kunne genoprette vejlen som en ferskvandssø på 27 hektar. Legind Sø blev indviet 16. september 1991 af den daværende konservative miljøminister Per Stig Møller, som fik lov til at slukke afvandingspumperne. Projektet var blevet gennemført med økonomiske midler fra naturforvaltningsloven, som folketinget havde vedtaget i maj Der var tale om et pionerprojekt, da det var et af de allerførste naturgenopretningsprojekter i statsligt regi. Legind Sø har udviklet sig til et af disse lettere absurde natursteder, hvor en motortrafikvej på meter høje betonstylter sender susende biler hen over den genskabte sø. Den lille naturperle har ellers det hele, fladvand, rørskov og våde enge, men altså også trafikstøj døgnet rundt. Fredningsmyndighederne har fundet det værd at fejre sig selv med en mindesten. Teksten lyder:»legind Sø Genskabt 1991«. Mågerne bruger den respektløst som siddeplads. Prisen for Legind Sø Forundersøgelser, projektering m.v. 1,2 mio. kr. Erhvervelser, jordfordeling, m.v. 1,1 mio. kr. Anlægsarbejder 2,2 mio. kr. Information 0,1 mio. kr. I alt 4,6 mio. kr. I 2007 priser svarer beløbet til 6,4 mio. kr. Kilder Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25.januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Dissing, V.: Legindvejle et marginaljordsprojekt. Vækst, nr. 1, Forfatterens besøg på lokaliteten, Høy, Th. et al.: Danmarks Søer. Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter. 6. bind. Strandbergs Forlag, Marcus, Eva & P.V. Nielsen: Overvågning af Legind Sø Vækst, nr. 3, Nielsen, P.V. et al.: Legind Sø et pionérprojekt. Vækst, nr. 5, Skotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Søndergård, Holger: Legind Vejle Sø Biologisk Forening for Nordvestjylland. Duplikeret rapport. 31 s. Legind Sø som pionerprojekt Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3
4 Udsigten mod nordøst fra Legind Bjerge med Sallingsundvejen og vindmøllen ude ved kysten. Udateret postkort. Legind Vejle mod sydøst med vindmøllen og skolen ovre ved foden af Legind Bjerge. Angivelsen»1924«, der er ridset ind i fotografiet, er sandsynligvis ukorrekt. Vindmøllen blev formentlig først opstillet året efter. Sallingsundvejen krydsede udløbet fra Legind Vejle og førte forbi den hvidkalkede skole, der for længst er væk. Udateret postkort. Fotos på denne side: Morsø Lokalhistoriske Arkiv. 4 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Legind Sø som pionerprojekt
5 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Legind Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 66 fuglearter (og racer), som er registreret fra Legind Sø pr. 25. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (1/30) Hvepsevåge (1/1) Hættemåge (3/67) Tornsanger (3/4) Toppet Lappedykker (6/16) Rørhøg (1/1) Sildemåge (1/1) Gransanger (1/3) Gråstrubet Lappedykker (1/2) Blå Kærhøg (1/1) Sølvmåge (1/3) Blåmejse (1/1) Skarv (1/3) Spurvehøg (1/1) Ringdue (2/6) Rødrygget Tornskade (2/7) Rørdrum (1/1) Musvåge (3/4) Gøg (1/1) Gråkrage (1/4) Fiskehejre (12/197) Tårnfalk (3/3) Isfugl (1/1) Ravn (1/1) Knopsvane (8/24) Vandrefalk (1/2) Sanglærke (1/2) Stær (2/1505) Sortsvane (1/1) Agerhøne (1/2) Landsvale (2/8) Gråspurv (1/6) Grågås (2/31) Fasan (1/3) Skovpiber (1/1) Skovspurv (1/8) Gravand (6/64) Blishøne (7/30) Hvid Vipstjert (1/1) Bogfinke (1/3) Pibeand (7/476) Strandskade (7/20) Gærdesmutte (1/1) Grønirisk (1/3) Krikand (3/40) Vibe (8/370) Jernspurv (1/1) Tornirisk (1/1) Gråand (10/445) Dobbeltbekkasin (2/146) Solsort (1/7) Gulspurv (1/4) Atlingand (1/2) Storspove (2/1) Sjagger (1/250) Rørspurv (5/8) Troldand (1/4) Rødben (8/92) Sangdrossel (1/1) Bomlærke (1/1) Hvinand (6/16) Svaleklire (2/2) Rørsanger (3/7) Stor Skallesluger (7/112) Mudderklire (1/1) Gærdesanger (1/3) Plantelivet ved og omkring Legind Sø TBU 8/14 1: Legind Vejle Nærmest Søbakker ved Legind (8/15 2) ses græssede enge domineret af Lyse-Siv med spredte træer af Birk og buske af Øret Pil. De ydre ugræssede dele er bevokset med Tagrør og Birketræer. Tilkørselsbroen fra Nykøbing Mors til Salling Sundbroen fører over området. I andre dele af Legind Vejle forekommer mere vældprægede, græssede enge med en artrig, lavtvoksende vegetation. De ydre dele mod Salling Sund er græssede strandenge vekslende med ugræssede og strandoverdrev. På græssede fenner optræder typisk zoneret strandengsvegetation. Strandengen er stedvis trådt i tuer. Legind Vejle gennemstrømmes af Legind Å, der modtager (1971) mekanisk renset spildevand fra Fredsø og urenset fra Lødderup. En mindre del af Legind Vejle er ejet af det offentlige (Thy Statsskovdistrikt). Bevaring: Legind Vejle er sammen med Legind Bjerge, Højris Plantage, Kårup Hede og Højris Skov, i alt 883 hektar, fredet Lokaliteten er søgt retableret via et naturgenopretningsprojekt. Vegetationstyper: Vandløb, eng, overdrev, strandeng Højere planter: 1988: Skov- Angelik, Bellis, Blåbær, Blåtop, Eng-Brandbæger, Brombær, Bukkeblad, Bølget Bunke, Mose-Bunke, Bævreasp, Glat Dueurt, Fløjlsgræs, Kær-Galtetand, Gederams, Vellugtende Gulaks, Hedelyng, Hjertegræs, Alm. Hundegræs, Alm. Hvene, Alm. Hønsetarm, Eng-Kabbeleje, Klokkelyng, Hvid-Kløver, Kragefod, Alm. Kvik, Alm. Kællingetand, Sump- Kællingetand, Smalbladet Kæruld, Leverurt, Alm. Mjødurt, Vand-Mynte, Kær-Mangeløv, Mælkebøtte, Stor Nælde, Ager- Padderok, Dynd-Padderok, Vand-Pileurt, Pors, Alm. Rajgræs, Bidende Ranunkel, Lav Ranunkel, Revling, Alm. Rottehale, Alm. Røllike, Nyse- Røllike, Rørgræs, Glanskapslet Siv, Lyse-Siv, Tudse-Siv, Alm. Star, Næb-Star, Sand-Star, Rød Svingel, Kær-Svovlrod, Tagrør, Ager-Tidsel, Kær-Tidsel, Tormentil, Vandnavle, Glat Vejbred, Muse-Vikke, Læge- Øjentrøst 1987: Dun-Birk, Skov- Brandbæger, Vand-Brandbæger, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Ris-Dueurt, Kær-Fladstjerne, Skov-Hanekro, Kryb-Hvene, Rød-Kløver, Alm. Mjødurt, Kær-Padderok, Øret Pil, Gåse- Potentil, Kær-Ranunkel, Eng- Rapgræs, Knop-Siv, Stor Skjaller, Burre-Snerre, Stjerne-Star, Alm. Syre, Tranebær, Trævlekrone : Strand-Annelgræs, Alm. Bjørneklo, Alm. Blærerod, Fin Bunke(o), Alm. Fredløs, Dusk-Fredløs, Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt, Kødet Hindeknæ, Vingefrøet Hindeknæ, Strand-Kamille(o), Eng-Mynte, Butblomstret Siv(o), Top- Star x Trindstænglet Star(o), Strandgåsefod, Sværtevæld Lokalitetskode: + V-E-K III r Kilder: Se Wind Plantelivet ved og omkring Legind Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereLegind Vejle (Areal nr. 29)
Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereOpsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen
Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene
Læs mereLok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014
Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011
- det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereEspe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Læs mereSkov 43 Vilsbøl Plantage
Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereGotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Læs mereArtsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013
Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereSmør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017
Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til
Læs mereHotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer
Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.
Læs mereTurberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen
Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mere31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereØstrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007
Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at
Læs mereNaturhistorisk Forening for Nordsjælland
Naturhistorisk Forening for Nordsjælland FORÅRSTUR TIL MOLS 25. 28. MAJ 2017 Torsdag den 25. maj Kalø Besøgscenter Første stop med Vipperød Bus efter et kort ophold ved Infoteria Lillebælt var Kalø Besøgscenter,
Læs mereSkov 62 Østerild Plantage
Skov 62 Østerild Plantage 1. Abildkær 1006ab (ENG 65.2 ha, SØ 0.2 ha) i alt 65.4 ha. Kreaturgræsset eng med præg af hedekær og afvekslende fugtige og tørre dele. Flere store bestande af Plettet Gøgeurt.
Læs mereDOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz
DOF Storstrøms tur til Nationalpark Müritz 10. - 13.6 2019 Nationalpark Müritz ligger i den sydlige del af delstaten Mecklenburg-Vorpommern ca. 125 km. syd for Rostock. Nationalparken er en mosaik af søer,
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereTur til Sønderjylland og Nordfriesland maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016
Tur til Sønderjylland og Nordfriesland 5. 6. maj Skrevet af Lis Eriksen og Helge Mølbach Sørensen. Publiceret 8. august 2016 Bramgæs. Vellykket tur i dejligt solrigt forårsvejr med let til jævn vind fra
Læs mereBilleddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken
Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereJølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt
Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereSkåne turen 31 marts til 2. april 2017.
Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Traner ved Pulken, 7500 traner blev der talt aftenen forinden Tekst: Birgit Winther Foto: Leif Bisschop-Larsen Solen skinnede varmt, og vinden holdt sig væk, da
Læs mereAppendiks 2. Feltbesigtigelsesdata
Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata I det følgende ses de feltbesigtigelsesdata, som har indsamlet i uge 41, oktober 21. De indsamlede data skal ses som supplement til kommunens 3- registreringer fra medio
Læs mereSkov 11 - Lodbjerg Plantage
Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereAppendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Læs mereSkov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Læs mereHals Sø på grund af den bløde jordbund
Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent
Læs mereNaturen. omkring Korsør
Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -
Læs mereRügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:
Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.
Læs mereYnglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereTange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96
Tange Sø Kommune: Bjerringbro Lokalitetsnr: 761072 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V1 Dækning: Y2, R2 UTM E: 536160 UTM N: 6243670 Kunstig sø, dannet ved opstemning til vandkraftværk. Søen er omgivet
Læs mereMål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
Læs mere(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Læs mereSPANIEN 17/9 5/10 2013
SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereTirsdag d. 16. januar: Gråkragetur til Skanderborg Søerne
Tirsdag d. 16. januar: Gråkragetur til Skanderborg Søerne 16 deltagere var kl. 10.00 mødt frem på arealet bag Skanderborg Festivalklub, hvorfra vi kunne betragte en flok Stillits i træerne oppe ved vejen
Læs mere28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.
28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereTorsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel
MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort
Læs mereNordjylland Juli 2012
Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank
Læs mereRügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS.
Rügen 2003 Arr. af DOF Sønderjylland og OAS. Af Martin Jessen. I uge 42 skulle vi en tur til Rügen for at se på Traner. Turen var en kombineret DOF. og OAS. tur, og var en gentagelse af en privat tur i
Læs mereKulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø
Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket
Læs mereNaturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning
Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige
Læs mereLok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012
Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:
Læs mereKelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC
Kelleklinte Mose Kelleklinte Mose, foto: HC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen Oktober 2015 Indledning I 2014 og 2015 har vi besøgt Kelleklinte Mose en del gange, og vi har lavet en floraliste
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede
Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Læs mereFuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen
Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var
Læs mereSønderjylland April 2011
Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).
Læs mereKetting Nor efter nej fra egnens bønder
»E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,
Læs mereOversigt over fuglearter til spillekort
Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs mereDOF Storstrøm tur til Øland d /5 2017
DOF Storstrøm tur til Øland d. 11 14/5 2017 Ved Møcklemosen på det tørre Alvaret. Turen er tilrettelagt af DOF Storstrøms turudvalg og Finn Jensen Turledere Benny Steinmeyer og Finn Jensen Foto: Finn Jensen
Læs mereMandag 16. januar: Gråkragetur til Egå Engsø
Mandag 16. januar: Gråkragetur til Egå Engsø Et fantastisk vejr mødte de 17 fremmødte til denne årets første Gråkragetur. Vi samledes ved parkeringspladsen kl. 13.00 og gik herfra ud mod fugletårnet. Snart
Læs mereAdmiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle
Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,
Læs mereVestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005
Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereSamsøtur til Skagen, 28. april 30. april 2017.
Samsøtur til Skagen, 28. april 30. april 2017. Fremmødte (21) / Fraværende Britta, Christian Dorthe, Bjarne Else Marie, Niels-Henrik Hanne Grethe, Peer Kirsten Lisbeth, Leif Niels Michael, Annelise René
Læs mereEr den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen
Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen 2 Hvorfor er det interessant?? ny biotop biotoper regional
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereMüritz Nationalparken
DOF Sønderjyllands tur til Müritz Nationalparken D. 24. 28. maj 2004 Af Martin Jessen Müritz 2004 (24. 28. maj) Ledere: Martin & Orla Jessen Deltagere: Lisbeth, Inger, Kaj, Anker, Thomas, Gunnar, Flemming,
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereReferat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016
1 Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 Til stede: Arne, Benny, Dines, Helle, Elon, Freddie, Birthe, Hans, Kirsten, Ingelise, Jan, Karin A., Karin B., Lars,
Læs mereSnoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser
Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten
Læs mereSPANIEN 31/3 16/4 2014
SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende
Læs mereSTORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm
STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereOdder Ådal - besigtigelsesnotat
Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i
Læs mereÅrets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.
19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro
Læs mereMågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning
Læs mereSønderjylland April 2010
Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereNatur/teknik som profilområde
Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,
Læs mere