UDEN MIG SEJLER VI IKKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDEN MIG SEJLER VI IKKE"

Transkript

1 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A GOOD SAFE WORKING LIFE NUMMER 2 Sommer Leading diversity: LEDELSE DER BYGGER BRO MELLEM FORSKELLIGHEDER Psykisk arbejdsmiljø: SÅDAN FÅR DU GANG I SNAKKEN 8-9 MSSM 2014: TILMELD DIG INDEN 1. JUNI 11 UDEN MIG SEJLER VI IKKE OM AT VÆRE STOLT AF SIT ARBEJDE Mols-linien inddrog medarbejderne, og det gav resultat Mols-linien har siden 2011 været gennem en lidt turbulent periode, som også har sat spor i antallet af medarbejdere. Fra ca. 450 til i dag ca. 300 inkl. afløsere. Fem færger er blevet til tre. To nye færger KatExpress 1 i 2012 og Kat- Express 2 i 2013 er sat ind som afløsning for de gamle to traditionelle kombifærger, da de blev Vi ønsker, at vores gæster opfatter os som en servicevirksomhed. Det skal være en fornøjelse at sejle med os solgt i De to nye er blandt verdens største katamaranfærger med plads til passagerer. Transport af lastbiler stoppede et par år, men blev i efteråret 2013 genoptaget, da konkurrenten stoppede med lastbiloverfart mellem Aarhus og Kalundborg. Kunderne opdagede den hurtige overfart, som er suppleret med aften- og natafgang, hvor chaufførerne kan blive om bord og overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. Forandringer Nye færger, ny overfart, overnattende gæster - forandringerne kom som små haglbyger i den periode og medførte en vis mathed blandt medarbejderne, der dog loyalt fulgte med og tilpassede sig den nye virkelighed. Vi ønsker, at vores gæster opfatter os som en servicevirksomhed. Det skal være en ISSN:

2 Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds.dk

3 Vi opfordrede dem til at diskutere i de enkelte faggrupper og give deres bud på to ting: Hvad gør mig stolt af mit arbejde? Hvad gør vores gæster glade? Eva Kalriis-Nielsen, HR-chef. Plakater med foto af medarbejdere understreger, at alle er lige vigtige for en god sejlads. sig og selv komme med idéer, fortæller Eva Kalriis-Nielsen. Vi opfordrede dem til at diskutere i de enkelte faggrupper og give deres bud på to ting: Hvad gør mig stolt af mit arbejde? Hvad gør vores gæster glade? Stolte Der kom mange forslag, og alle blev skrevet på store plakater, der er hængt op internt på skibene til daglig inspiration. Desuden er der udarbejdet faglige profiler, som er fastholdt på store plakater, der fortæller, hvad de enkelte faggrupper præsterer på skibene under overskriften: Uden (navn på medarbejder) sejler vi ikke. Ingen i kæden kan undværes. Det lyder banalt og selvfølgeligt, men nu er det gjort synligt. Vi skal være stolte af vores indsats og vores arbejde. Er vi det, er vi glade for at gå på arbejde, og den glæde smitter. Resultat At indsatsen bar frugt vidner et faldende sygefravær om. Selv i højsæsonen, hvor vi er presset arbejdsmæssigt, faldt sygefraværet markant med flere procent i forhold til tidligere år, fortæller Eva Kalriis-Nielsen. Hun er også overbevist om, at alle medarbejdergrupper nu i højere grad oplever at være med i et fælles team med fælles målsætning. Det har også skabt større kendskab til hinanden blandt personalegrupperne, så kontakten mellem os på land og de sejlende er blevet optimeret. Jeg oplever i hvert fald personligt at blive kontaktet oftere end før, når jeg er om bord. n fornøjelse at sejle med os. Fra det øjeblik du bestiller billet, til du kører fra borde, skal oplevelsen være god. Er den det, kommer kunderne igen, understreger HR-chef Eva Kalriis-Nielsen. For at pointere, at rederiet er en servicevirksomhed, blev der gennemført en kampagne både over for kunder og medarbejdere, den såkaldte Kombardokampagne. En uhøjtidelig og humoristisk måde at byde velkommen på. Underforstået: Kom du bare og sejl med os! Selv i højsæsonen, hvor vi er presset arbejdsmæssigt, faldt sygefraværet markant med flere procent i forhold til tidligere år Motivere og inspirere Sådan en kampagne får kun succes, hvis medarbejderne bakker op. Det er dem, der skal gøre det til en god oplevelse at sejle med os. Derfor tog ledergruppen på rundtur til skibene og medarbejderne. Dels for at fortælle om kampagnen, og dels for at motivere og inspirere medarbejderne til at engagere Eva Kalriis-Nielsen glæder sig over, at det via kampagnen er lykkedes at skabe engagement i medarbejdergruppen i en tid med mange forandringer. Foto: Claus Bonnerup. SEAHEALTH.DK 3

4 SEAHEALTH FOR DIG Seahealth.dk udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B 1256 København K T: E: Ansvarshavende Connie S. Gehrt Redaktør Peter Finn Larsen T: E: Forsidefoto Claus Bonnerup Layout Tryk Rosendahls Oplag stk. Om SEAHEALTH SEAHEALTH er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. SEAHEALTH er den danske handelsflådes samarbejdspartner, der arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed for de søfarende, uanset rang. Vi rådgiver rederier og skibe med det mål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk registrerede handelsskibe over 20 BT skal være medlem af SEAHEALTH. REDSKAB SKAL BYGGE BRO MELLEM FORSKELLIGHEDER Nyt ledelsesredskab på vej fra Seahealth, kaldet Leading Diversity Det kræver sin leder at skulle lede forskellige personligheder, aldre, fagligheder og medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde om bord på skibene. I SEAHEALTH er vi i gang med at udvikle et ledelsesredskab, der kan understøtte arbejdet med at lede forskellighed og mangfoldighed om bord. Tillid er vigtigt Ledelsesforskningen viser, at tillid er en central parameter i forhold til at lykkes med ledelse generelt. Er der en høj grad af tillid til lederen, og er tillid om bord på skibet høj, så går arbejdet nemmere, trivslen er højere og konfliktniveauet lavere, end hvis tilliden til lederen er lav. En leder i land arbejder oftest sammen med de samme mennesker i lange perioder, og man lærer hinandens personligheder og kompetencer at kende over tid. DU KAN SELV REGNE DEN UD VIBRATIONER For en leder om bord på et skib er det en stor udfordring, at der ofte kommer nye folk om bord, og lederen skal begynde forfra med at få skabt tillid og kendskab til hinanden på kort tid. Derfor sætter Leading Diversity bl.a. fokus på, hvordan man som leder kan speede arbejdet med at skabe et højt niveau af tillid op. Selvevalueringsredskab og værktøjskasse Omdrejningspunktet for Leading Diversity er et selvevalueringsredskab. Lederen skal score sig selv på syv forskellige dimensioner, der er særligt relevante i forhold til at skabe tillid og lede forskellighed om bord. De syv dimensioner omhandler lederens: 1 kulturelle kompetence 2 evne til at vise tillid 3 evne til uformel kommunikation om bord 4 evne til at motivere forskellige medarbejdere 5 evne til at give feedback 6 forventningsledelse dvs. evnen til at forventningsafstemme 7 evne til at lede retfærdigt. Ud over selvevalueringsdelen består Leading Diversity af en række konkrete bud på, hvorfor de enkelte dimensioner er vigtige, og hvordan man kan arbejde med at styrke sin ledelse inden for de enkelte dimensioner. Redskaberne og opmærksomhedspunkterne er meget konkrete, enkle og handlingsorienterede. Leading Diversity vil blive præsenteret på MSSM konferencen i august. Kontakt erhvervspsykolog Mads Schramm for mere information T: E: Hånd- og armvibrationer bliver du udsat for, fx når du bruger en rustbanker eller når du holder på rattet i en truck. Vibrationer kan give langtidsvirkninger hvide fingre en lidelse, der ikke kan kureres. Derfor er det vigtigt, at de håndværktøjer og maskiner, rederiet køber og anvender, vibrerer så lidt som muligt. Vibrationsbelastningen = vibrationsstyrken og påvirkningstiden. Eksempelvis når der på et skib bruges en rusthammer, hvor leverandøren i brugsanvisningen angiver en vibrationsstyrke på 11,2m/s 2. Spørgsmålet er, hvor længe man må arbejde dagligt med denne rusthammer, inden man når den maksimale aktionstid. Svaret kan du finde ved at anvende excel-arket på Man kan altså kun arbejde med denne i 24 minutter, hvis man ikke gør noget for at nedsætte belastningen. Industriens branchearbejdsmiljøråd har også udgivet en ny vejledning om hånd-/armvibrationer, hvis du vil læse mere om vibrationer. Her finder du bl.a. en tjekliste, du kan bruge ved indkøb af maskiner. Den kan downloades på vejledningermm/liste/h%c3%a5nd-arm%20 vibrationer/ dog kun på dansk. Kontakt Senior Arbejdsmiljøkonsulent Anne Ries for mere information T: E: 4 SOMMER 2014

5 DE 6 GULDKORN UD MED MISTRIVSEL, IND MED ARBEJDSGLÆDE Arbejdsglæde er godt. Ikke kun for os, der går på arbejde, men også for arbejdspladsen, fordi medarbejdere udretter mere, når der er arbejdsglæde. Derfor er arbejdsglæde en god kapital for virksomheden, og det er lettere at skaffe gode medarbejdere. Det rygtes nemlig hurtigt, når arbejdsglæden er i top. Men arbejdsglæde kommer ikke af sig selv. Det skal der arbejdes aktivt for at få. Oplever den enkelte, at de 6 guldkorn er i top, er det et godt sted at arbejde. Er de ikke det, er der stor fare for, at medarbejderne fx får stress eller brænder ud. I værste fald kan det betyde sygefravær og jobtab. BALANCE I KRAVENE TIL ARBEJDET 6. Kravene til arbejdet må hverken være for høje eller for lave, men tilpasset den enkelte. Hverken for meget eller for lidt at lave, ej heller for svært eller for let. Måske lidt for svært er det bedste. Kravene skal være klare, så man ved, hvornår arbejdet er udført godt nok. INDFLYDELSE 1. Indflydelse på eget arbejde. Det kan være, hvordan arbejdet tilrettelægges, hvem man arbejder sammen med eller valg af redskaber. MENINGSFULDT ARBEJDE 2. At kunne se formålet med sit arbejde. Ud over at tjene penge er det godt, hvis man kan se, at arbejdet udgør en vigtig brik i den samlede drift. På den måde kommer der værdier og mål ind i billedet. RETFÆRDIG BELØNNING 5. At føle sig anerkendt i dagligdagen. En rimelig løn i forhold til det arbejde, der bliver udført, og/eller et karriereforløb, der svarer til de kompetencer, evner og den lyst, som medarbejderen har. Beløning kan også være den almindelige daglige anerkendelse af ens arbejde i form af klap på skulderen. DEN GODE OG RETTE SOCIALE STØTTE 4. Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere. STOR FOR- UDSIGELIGHED 3. Arbejdsforholdene skal være forudsigelige, så man kan se, hvad der sker og forstå de langsigtede planer på arbejdspladsen. Relevante informationer på det rette tidspunkt og undgå uvished og ængstelse. SEAHEALTH.DK 5

6 NYT PÅ VEJ NY ÅRLIG BEGIVENHED I DET BLÅ DANMARK Danish Maritime Days blev født i efteråret 2013 og skal for første gang løbe af stablen oktober 2014 i København Initiativet udspringer af den danske regerings vækstplan, hvor den danske shipping industri har høj prioritet. Arrangørerne er Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen. De væsentligste elementer vil være: Danish Maritime Forum, hvor industriens ledere, skibsfartseksperter, politikere og opinionsdannere vil mødes for at drøfte skiftende økonomiske og politiske landskaber samt nye teknologier til at løse energi- og miljøudfordringer. International udstilling for skibsfarten i Bella Center. Her vil rederier, leverandører, organisationer, konsulenter og tekniske udviklere fra hele verden mødes for at netværke. Åben platform, som vil være en fælles markedsføringsplatform, hvor alle kan bidrage med et lokalt, regionalt eller landsdækkende initiativ. Stort set alle kan være med, blot det dufter af saltvand eller har et maritimt islæt. Følg med på Al henvendelse kan ske til VED DU AT DER ER NYE STØJREGLER TIL SØS? IMO har udarbejdet regler for støj, og Søfartsstyrelsen har i forbindelse med regeringens vækstplan for Det Blå Danmark harmoniseret støjreglerne, så de nu følger de internationale regler. Hvad betyder det for de søfarende? Kravene til den konstruktive støjdæmpning af skibe vil fremover ikke blive på det samme høje niveau, og det vil derfor blive endnu vigtigere, at man Reglerne fastsætter jo minimumsregler, og det er selvfølgelig op til rederen ved nybygning eller indflagning, om man ønsker at have et højere niveau for støjdæmpning får den nødvendige viden om støjens langtidsskadende virkninger, korrekt brug af personlig beskyttelse samt vedligeholdelse af støjdæmpningstiltag. NY FORSKNING: Arbejder du på skiftehold, er der større risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke end ved at arbejde om dagen. Det viser en undersøgelse foretaget på land i to kemikalieproduktionsvirksomheder På søen bliver det meste arbejde planlagt til at foregå i dagtimerne, men det hænder, at havneanløb og andet sker, mens det er mørkt, og det er Søfartsstyrelsens tidligere anbefalede værdier, der lå 5 DB (A) under IMO s værdier, er nu udgået. Der er også foretaget ændringer på måleprincipperne, så der nu skal måles ved en lavere effekt af motorerne end tidligere. Det kan ændre på det reelle støjniveau, der opleves i praksis, når man sejler. Man skal endvidere være opmærksom på, at støj fra fx alarmer, højtalersystemer og kabysmaskiner ikke er omfattet af reglerne. Da man statistisk ved, at 4 % får varig høreskade ved udsættelse for 85 db(a) i 8 timer, skal man ifølge EUreglerne for støj allerede ved 80 db(a) (også her i forhold til en tidsperiode på 8 timer) have stillet høreværn til rådighed. Og vi derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på sikkerheden i de timer. Typen af arbejde varierer naturligvis mellem dag og nat, men det viser sig, at jo længere væk opgaverne er fra selve produktionen eller virksomhedens kerneopgave, des mindre sikkert bliver arbejdet. Til søs kan det være, at der om natten i højere grad sejles på autopilot, og Jo længere væk opgaverne er fra selve produktionen eller virksomhedens kerneopgave, des mindre sikkert bliver arbejdet man nemt kan lade sig distrahere af andre ting. Hvorimod om anbefaler meget, at man anvender høreværn allerede ved dette støjniveau. Reglerne fastsætter jo minimumsregler, og det er selvfølgelig op til rederen ved nybygning eller indflagning, om man ønsker at have et højere niveau for støjdæmpning. Reglerne findes i bekendtgørelse 1283 af 11. november 2013 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe og erstatter Kapitel III B 1 om støj. SIKKERHEDEN ER FORSKELLIG DAG OG NAT dagen arbejder alle på skibet aktivt om skibets kerneopgave, at sejle en last fra A til B, hvilket øger opmærksomheden på at udføre arbejdet sikkert. Desuden viser undersøgelsen, at når ledelsen ikke er til stede om natten, falder sikkerheden. Det hænger højst sandsynligt sammen med, at jo mere ledelsen kommunikerer sikkerhed, det vil sige, når den er vågen, des højere bliver sikkerheden prioriteret. Undersøgelsen er udført af svenske Chalmers Tekniska Högskola og det danske Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 6 SOMMER 2014

7 Passagertransport og arbejdsmiljø På færger, der transporterer passagerer har interaktionen mellem kunder og besætninger stor betydning for både arbejdsmiljø, og for hvordan kunderne oplever deres tur. SEAHEALTH har taget temperaturen på tre skibe, der sejler med passagerer. Kim Juul Safetycoordinator, Scandlines Danmark A/S Lynge Träger Overstyrmand-SSO, PEARL SEAWAYS Orpheus Kekus Kaptajn, DFDS Anglia Seaways Hvor ofte sejler I med passagerer og hvor mange? De fleste af vore skibe sejler døgnet rundt. I 2013 transporterede selskabet 11 mio. passagerer, 2,5 mio. biler og 0,7 mio. fragtenheder, på ruterne Rødby Puttgarden, Gedser Rostock, Helsingør Helsingborg. Gennemsnitlig er der pax med hver dag. Vi kan have op til pax. Hver dag. Fra 3 til 12. Hvordan påvirker kunderne jeres daglige arbejde? Hvilke udfordringer kan der opstå, når I møder kunderne ansigt til ansigt? Hvordan påvirker kunderne jeres arbejdsmiljø? Egentligt positivt, idet vi lever af at transportere kunder fra A til B. Udfordringerne kan typisk være afledt af stresssituationer, hvor kunden har brug for assistance, mens man selv er på vej til næste opgave. Situationerne opstår typisk under lastning/ losning og i forbindelse med ankomst og afgang. Scenarie: Passagerne forlader cafeteriet, som skal gøres klar til næste afgang 15 minutter senere. Vi er jo alle mennesker, så det psykiske arbejdsmiljø højnes ved en glad og tilfreds kunde. Det fysiske arbejdsmiljø belastes overordentligt meget, når lastbilkunderne starter deres køretøjer, før vi er klar til losning. Arbejdsdagen skal tilrettelægges efter gæsterne. Støjende, støvende og lugtende arbejder, der kan være generende, skal passes ind i korte perioder, mens vi er i land. Arbejdet kan blive afbrudt, hvis det generer gæster, og så må vi fortsætte på et andet tidspunkt. Møde og besvare gæsternes spørgsmål om deres forventninger til turen, kabine, mad m.m. Gæster kan komme med forskellige problemer, som frontpersonalet skal forholde sig til her og nu. Forskellige kulturer og sprogbarrierer er også noget, vi skal forholde os til. Gæsternes humør smitter jo af på besætningen. Urimelige og vrede gæster kan gøre arbejdsdagen hård omvendt gør glade gæster også os glade. Alt arbejde i cateringen er koncenteret om passagerne, da vores mål er at yde den bedst mulige service. Jeg bryder mig ikke om, når de er højere end mig. Og jeg er ikke lille!! Seriøst, den største udfordring er, når passagerer bringer deres problemer og frustrationer fra hjemmet eller arbejdspladsen med om bord. Vi må tage det med i vores overvejelser, når vi oplever arrogant opførsel eller urimelige krav. Det er nemt at udløse en konflikt og meget vanskeligt at stille sådanne kunder tilfredse. En del af værelserne er forbeholdt passagerer, hvorfor besætningens opholdssteder er begrænset. Passagerer på lastdækket kræver løbende overvågning og ekstra forsigtighed, så de undgår at komme til skade. Skibets sikkerhedsregler må være stramme, så passagererne ikke kan komme til bestemte områder af skibet af hensyn til både deres og vores sikkerhed. Hvad er det vigtigste i forbindelse med betjening af kunder? Hvilke kvalifikationer er nødvendige for at kunne betjene kunderne? Det er at få budskabet afleveret eller opgaven løst, så kunden føler sig vel behandlet, også selvom det er en tilrettevisning, eller prisen på en kop kaffe som skal forklares. Den vigtigste kvalifikation er smidighed til at få kundens behov løst på en måde, så skibets/rederiets/myndighedernes regler overholdes. At man er servicemindet, glad og har et åbent sind. Være servicemindet, glad og have et åbent sind. I cateringafdelingen er det vigtigt med fokus på både service og salg til gæsterne. At gøre passagererne tilfredse. Alting begynder og ender med det ønske. Vores kok blev udsendt til et passagererskib for at udvikle og forbedre ikke alene sine færdigheder som kok men også omgangen med kunder. Træning i fødevarehygiejne er vigtig. SEAHEALTH.DK 7

8 DEN SVÆRE SAMTALE Det er ikke kun om bord på skibene, den svære samtale er svær at gå om bord i Har du også svært ved at sige højt til dine kolleger, når du synes, stemningen om bord sejler? Det er du ikke ene om TAG EN MENTAL NØDDEKNÆKKER MED TIL SØS Vi præsenterer dig her for nogle værktøjer, der åbner op og gør svære samtaler om bløde emner mere spiselige Det er ikke kun om bord på dit skib, at samtaler om, hvordan vi har det, er svære. Det kender alle til. Men bare rolig. Vi vil fortælle dig om et værktøj, der kan hjælpe jer godt på vej. De tre vigtigste emner skal sikkerhedsorganisationen sørge for, at der bliver gjort noget ved Med mere tillid bliver mange ting på skibene meget lettere, siger psykologen Mads Schramm. Han underviste for nylig i, hvordan man taler om stemningen om bord på et kursus for 16 instruktører på SIMAC i Svendborg, Danmark. Kortlæg trivslen Hvordan vinder vi hinandens tillid? At kortlægge trivslen er et godt sted at begynde. Sæt jer hver for sig i 10 minutter. Tænk hver især over, hvad I synes, der fungerer godt om bord. Og hvad kan blive bedre? Skriv det ned. Der var stor interesse for at høre, hvordan man tager hul på samtalen om det psykiske arbejdsmiljø. 8 SOMMER 2014

9 Hvorfor er det så svært at tale om stemningen om bord? Det var et af emnerne på et kursus for 16 instruktører på SIMAC, Svendborg International Maritime Academy, Danmark. Der er moderne søfarende, som altid er klar til at tage en snak om stemningen om bord, og der er kaptajner, der siger lige så meget om mandskabets mentale samspil som et blikstille hav. Fra venstre: Bjørn Kay, Anton Højgaard, Karsten Lykke-Gamstrup og Jan Eliassen på walk and talk om trivsel. Med mere tillid bliver mange ting på skibene meget lettere Mads Schramm, psykolog. Gå i mindre grupper. Brug først god tid på de gode ting. Drej derpå forsigtigt på hanen med brok og bøvl. Skriv ned, hvad der er godt og skidt. Stem om, hvad I synes, er vigtigst. Til sidst samles alle. Nu skal I stemme om gruppernes forslag. De tre vigtigste emner skal sikkerhedsorganisationen sørge for, at der bliver gjort noget ved. Mødet behøver ikke vare mere end en halv time. n TO IDEER 10 REGLER DER GIVER BALLADE Leg med trivslen det gør snakken lettere: Opfind 10 adfærdsregler, som giver mest mulig ballade prøv at vende reglerne på hovedet bagefter. SAY NO TO BULLYING Se videofilmen på Youtube og lav de tilknyttede øvelser: SEAHEALTH.DK 9

10 LØFT PÅ PASSAGERSKIBE Vip genstanden der skal løftes, så du kan få godt fat under den. Det letter løftet, forklarer Jan Rasmussen. TÆNK DIG OM INDEN DU LØFTER Ergoterapeut Jan Rasmussen delte gode råd ud på DFDS PEARL SEAWAYS ud fra titlen, Pas på ryggen, du skal have den med hjem, og den skal holde hele livet Når du er år, begynder din krop langsomt at degenerere at forfalde men den skal jo gerne holde mange år endnu. Og det gør den da også for størstedelen af os, selv om vi vel med mellemrum mishandler den. Det er især ryggen, der er i farezonen. Livet i gennem løfter vi. Næsten dagligt løfter og bærer vi på mere eller mindre tunge ting. Oftest uden at tænke nærmere over, hvordan vi løfter eller om der er en bedre og for ryggen mere skånsom metode at flytte ting på. Vi gør det, som er det nemmeste i situationen, uanset om det belaster ryggen uhensigtsmæssigt. Det går jo nok! På en arbejdsplads som en passagerfærge er der rigtig mange, daglige løft. Ofte på steder hvor pladsen er trang. Det kan betyde uhensigtsmæssige vrid af kroppen samtidig med, at der skal løftes. Er I gode til at bede om hjælp? Næh. Hvorfor ikke? Der er jo kun jer selv til at betale regningen, hvis det går galt. Det går hurtigere, hvis man selv gør det. Kender I konsekvensen? GODE RÅD Undgå at bøje i ryggen, når du løfter fra gulv - Hold ryggen ret! Vip kassen op på skrå og få et højere greb. Løft kassen tæt på og midt for kroppen. Bøj i knæ og hofter og brug lårmusklerne når du løfter. Næse og sko-næser i samme retning så undgår du vrid i ryggen. Ja, men det sker ikke for mig. (Ordveksling mellem ergoterapeut Jan Rasmussen og deltagere på et kursus om løft på PEARL SEAWAYS). Længere og længere ned til gulvet Det går da heldigvis også godt i langt de fleste tilfælde. Især hvis man er ung og stadig så smidig, at man kan kompensere for den ubekvemme arbejdsstilling. Når man nærmer sig ca. 35- års alderen bliver kroppen mere stiv, usmidig og man oplever, at der er blevet længere ned til gulvet og op. Fortsætter man med de uhensigtsmæssige løft ud over den alder, er risikoen ikke alene en dårlig ryg men også stadigt stigende udgifter til fysioterapi, kiropraktor og i værste fald en tilværelse med smerter. En cocktail der antyder en ringere livskvalitet, som man måske kunne have forhindret med større omtanke. Forbered dig Man skal derfor tænke sig om, inden man løfter, understregede ergoterapeut Jan Rasmussen, Seahealth, da han om bord på DFDS s Oslofærge, PEARL SEAWAYS, mødtes med godt en halv snes medarbejdere for at give dem forskellige fif til et arbejdsliv med bedre løft. Forbered løftet. Lad være med at løfte og dreje kroppen samtidig. Husk: Din næse og dine skonæser skal følges ad! Hold det, du skal løfte, tæt på kroppen. Er det en kasse så vip den på et af hjørnerne, så kan du få et sikkert greb i en bedre arbejdshøjde. Bøj ned i knæene; ret ryggen og løft. Det tungeste, du løfter, er jo din egen krop! Undgå at bøje ryggen, når du løfter. Er der ikke plads nok så skaf det. Eventuelt ved at trække eller skubbe den genstand, der skal løftes, til et sted med bedre plads. At skubbe er mindre belastende for kroppen end at trække. Hold et stabilt, jævnt træk eller skub. Lad være med at arbejde i ryk, da det er voldsomt belastende. Tænk også løft når I bestiller varer. Hvad passer bedst til forholdene? Hele, halve eller kvarte paller? Hvordan undgår jeg flest løft? Især løft over skulderhøjde eller under knæhøjde. Lavt arbejde er noget møg men det findes. Skal I på knæ, så læg noget mellem knæ og dørk. Undgå løft over skulderhøjde, men hvor højt er det? Kører I med et linnedbur så drej det ved at skubbe på siden. Det er mindre belastende for ryggen, end hvis I forsøger at styre det fra bagenden, lød et af rådene fra ergoterapeuten. Film på vej I samarbejde med DFDS er SEAHEALTH og ergoterapeut Jan Rasmussen undervejs med en lille instruktiv film om løft på et passagerskib og om, hvordan man trods trange arbejdssteder kan løfte på en skånsom måde, så man får større chancer for at bevare sin gode ryg hele livet. n Se gode råd og vejledning om løft på tunge løft lettere_1.pdf 10 SOMMER 2014

11 MSSM 2014 MSSM TILLID OG KONTROL I DEN MARITIME LEDELSE ER TIL DEBAT MSSM 2014 stiller skarpt på maritim ledelse og særligt forholdet mellem tillid og kontrol. Vi ønsker en debat om, hvordan arbejdet for at øge sikkerheden om bord opleves af de søfarende - og af ledelsen. Hvilke ledelsesmetoder anvendes derude i erhvervet, og hvordan virker de? I det maritime erhverv er meget af arbejdet for de søfarende præget af faste regler, som har til hensigt at øge sikkerheden om bord. Det kommer til udtryk i formularer, skemaer og forskellige standarder, som de søfarende dagligt skal udfylde, krydse af og tjekke op på. Arbejdet på søen er udfordrende og risikopræget, og de mange papirer fungerer som sikkerhedsforanstaltninger, fordi de medvirker til at opretholde disciplin og en sund sikkerhedskultur om bord. Tjeklister, skemaer og formularer er simpelthen nødvendige for at sikre de søfarendes liv, sundhed og trivsel. Men hvilke andre ledelsesværktøjer findes, og hvordan kan de bruges i det maritime erhverv? For niende år i træk mødes det maritime erhverv på MSSM konferencen i Nyborg. Her kan man opleve korte foredrag, workshops og præsentationer. MSSM samler rederier, myndigheder, forskningsenheder, virksomheder og maritime skoler, der har fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, trivsel, samarbejde, ledelse og miljø. Naturligt nok er det både administrativt ansatte i land og søfolk, der deltager; så som DP ere, HSE Officerer, HR medarbejdere og -chefer, tekniske medarbejdere og chefer, skibsførere, skibsassistenter m.fl. Udstillere på MSSM 2014 der er også plads til din virksomhed: SUNDHEDSTEST. Få et tjek af din egen sundhed helt anonymt Kender du din egen sundhedsprofil? Sygeplejerskestuderende fra UCL tilbyder 11 forskellige tests, fx blodsukker, muskelkraft og vitalkapacitet. Du vælger selv, hvad du vil have tjekket, og du får testresultatet med hjem til eget brug. Sundhedstallene lægges sammen og en fælles sundhedsprofil for MSSM 2014 vil blive præsenteret. Årets tema vil blive belyst og diskuteret fra forskellige vinkler ikke mindst af konferencens fem keynote speakere. Der er planlagt 12 sessioner, og ca. 40 oplægsholdere vil lægge vejen forbi MSSM Der vil blandt andet være sessioner om Sikkerhedsledelse, Tabuer til søs, MLC og Port- State-Control, Skibe i nye materialer og meget mere. MSSM 2014 har fokus på, at både virksomheden og den enkelte ansatte kan tage noget med herfra, der har potentiale til at skabe værdi; enten på kort eller langt sigt. n SEAHEALTH.DK 11

12 Tilmeld dig inden 1. juni Spar 450, august 2014 på Hotel Nyborg Strand Keynotes på MSSM 2014 Velkommen på MSSM 2014 Livsfarlig ledelse: Den uhyggelige slagside ved moderne ledelse Den årlige konference MSSM er det maritime erhvervs udstillingsvindue om sikkerhed, sundhed og miljø. MSSM er centrum for ny viden og netværk om arbejdslivet til søs Christian Ørsted, Ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter Ledelse til søs og i land Anne Steffensen, Direktør i Danmarks Rederiforening Ledelse Forventninger og mål Per Jørgensen, Formand i Maskinmestrenes Forening Betydningen af intelligent klyngeledelse for vækst, innovation og produktivitet Thomas Alslev Christensen, Kontorchef i Styrelsen for Forskning og Innovation og forfatter Hvilken betydning har den menneskelige faktor for den menneskelige faktor? Erik Hollnagel, Professor ved Syddansk Universitet og chefkonsulent ved Center for Kvalitetsudvikling, Region Syddanmark Maritim Ledelse Hvordan går tillid og kontrol hånd i hånd? På MSSM 2014 rettes fokus mod ledelse i det maritime erhverv. Hvordan er forholdet mellem tillid og kontrol, og hvordan opleves det i arbejdet for at øge sikkerheden om bord? Der er vanen tro tilrettelagt et spændende program med oplæg og foredrag, fælles aktiviteter, events, middag og underholdning samt frokost efter konferencens afslutning. Arrangører SEAHEALTH, Søfartsstyrelsen og Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) inviterer dig til årets konference om Sikkerhed, Sundhed og Miljø, der afholdes for niende gang på Hotel Nyborg Strand. Deltagere Konferencen henvender sig til alle parter med interesse i dansk søfart og offshore, rederier, ledelse og medarbejdere, på kontoret samt de sejlende, faglige organisationer, søfartslæger, myndigheder, interesseorganisationer, maritime foreninger, uddannelsessteder, konsulenter, leverandører og producenter af udstyr til søfarten. Early bird-tilmelding inden 1. juni. Get2gether onsdag den 27. august 2014 kl. 19 Med foredrag, underholdning, netværk, let anretning og overnatning. Konference den 28. og 29. august 2014 Inkl. forplejning, konferencematerialer, overnatning, udstilling, festmiddag, event og underholdning. Deltagerpris: Get2gether: DKK 1.200,- (ekskl. moms) To dages konference: DKK 3.750,- (ekskl. moms) ved tilmelding inden 1. juni To dages konference: DKK 4.200,- (ekskl. moms) ved tilmelding efter 1. juni Udbytte Du vil deltage i en af Det Blå Danmarks største netværksmuligheder på tværs af branchen og komme hjem med ny inspiration, idéer og viden til deling med dine kollegaer eller/ og ledelse hjemme i virksomheden. Der vil blive udleveret et certifikat for din deltagelse på konferencen som dokumentation for opdatering i det sidste nye inden for miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed i det maritime. Bliv sponsor bliv set! Med repræsentanter fra erhvervet, myndigheder og interessegrupper synliggør det din sponsorvirksomhed, der vil få maksimal eksponering inden for sikkerhed, sundhed, miljø. Med et sponsorat kan din virksomhed bakke aktivt op om et arrangement, så MSSM også fremover kan samle kompetente og vidende personer fra kontor og skib i indog udland. Der vil også være mulighed for at deltage med en udstilling se mere og hent Sponsor/Udstiller prospektet på forsiden af Udstillerpris: Prisen for en stand på MSSM 2014 er DKK 7.300,- (ekskl. moms). Denne pris dækker standplads med 1 person på standen inkl. 2 x frokost, kaffe/the og frugt i alle pauser. Pr. ekstra person på standen koster det DKK 700,- (ekskl. moms). Tilmelding via

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

MARITIM SIKKERHED SUNDHED OG MILJØ 27.-28. AUGUST 2013 HOTEL NYBORG STRAND

MARITIM SIKKERHED SUNDHED OG MILJØ 27.-28. AUGUST 2013 HOTEL NYBORG STRAND KONFERENCE OM: MARITIM SIKKERHED SUNDHED OG MILJØ 27.-28. AUGUST 2013 HOTEL NYBORG STRAND Arrangører: Sponsorer: www.maritimecenter.dk Skibsteknisk Selskabs Fond Mediepartnere: www.soefart.dk MSSM 2013

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

MSSM 2015 MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ FRA TEORI TIL PRAKSIS

MSSM 2015 MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ FRA TEORI TIL PRAKSIS MSSM 2015 MARITIM SIKKERHED - SUNDHED OG MILJØ MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ FRA TEORI TIL PRAKSIS TORSDAG D. 27. - FREDAG D. 28. AUGUST ONSDAG D. 26. AUGUST - GET2GETHER HOTEL NYBORG STRAND MSSM

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur Sikkerhedskultur hvorfor nu det? Der er mange gode grunde til at sætte fokus på sikkerhedskulturen i rederiet. Bortset fra grundstødninger

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011

Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 B A R J O R D T I L B O R D Invitation til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2011 Fyrtårnet viser atter vejen til en arbejdsmiljøkonference, med mejerierne i centrum M E J E R I I N D U S T R I

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Vanebryderuddannelsen 2011 5,43. Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning. København den 10. november 2010.

Vanebryderuddannelsen 2011 5,43. Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning. København den 10. november 2010. Vanebryderuddannelsen 2011 København den 10. november 2010 Det er nødvendigt at bryde vaner for at få succes Ulrik Wilbek Styrk virksomhedens udvikling igennem nytænkning Målet med udviklingsforløbet er,

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

5 gyldne. tema. sund virksomhed. principper for et stærkt arbejdsmiljø. ... om sundhed og arbejdsmiljø. Hvad handler arbejdsmiljøarbejdet egentlig om?

5 gyldne. tema. sund virksomhed. principper for et stærkt arbejdsmiljø. ... om sundhed og arbejdsmiljø. Hvad handler arbejdsmiljøarbejdet egentlig om? 2014 3 produktblad I udgivet af Dansk HR tema... om sundhed og Hvad handler arbejdet egentlig om? side 9 sund virksomhed En er en gevinst for arbejdsgiver og arbejdstager side 6 5 gyldne principper for

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Workshop om: Social kapital fra teori til handling AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Oplægsholdere: Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Tlf. : 63751590 Mail: svn@odense.dk

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Aarhus universitet og den sociale kapital

Aarhus universitet og den sociale kapital Aarhus universitet og den sociale kapital AC TAP klubmøde 12. november 2013 Djøf Karriere- og kompetencecenter Søren Bjerregaard Kjær Udgangspunkt Startskud til længere proces Refleksioner over faglighed

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere