Kvinder på arbejde. - Erfaringer fra interventioner i arbejdsmiljøet på kvindedominerede arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder på arbejde. - Erfaringer fra interventioner i arbejdsmiljøet på kvindedominerede arbejdspladser"

Transkript

1 Af: Annick Guichard, Hanne Fredslund, Eva Borg, Karina Nielsen, Lisa Dahlager, Christian Roepstorff, Laila Naurholm, Tina Weller Nielsen og Karen Albertsen Kvinder på arbejde - Erfaringer fra interventioner i arbejdsmiljøet på kvindedominerede arbejdspladser

2 Indhold 04 Forord 06 Introduktion Formål med rapporten Projekt Kvinder på arbejdsmarkedet Interventioner i psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Strukturen i rapporten 10 Del I 6 Cases fra Projekt Kvinder på arbejdsmarkedet Sundt Køkken Et interventionsprojekt i storkøkkener Arbejdsfastholdelse og forebyggelse af fysisk nedslidning på bibliotek Trivsel og arbejdsglæde i rengøringsjobbet Arbejdsorganisering, tilfredshed og arbejdsglæde i plejeområdet Uddannelse af daginstitutionsledere Kvinder i kommunal og amtskommunal ledelse og deres stresshåndtering 40 Del II - Otte dilemmaer ved planlægning, implementering og evaluering af arbejdsmiljø-interventioner 1. Skal interventionens teknologi matche medarbejdernes teknologi? 2. Skal interventionens rationalitet matche medarbejdernes rationalitet? 3. Skal arbejdspladsen eller individet danne platform for arbejdsmiljøinterventionen? 4. Kan og skal medarbejderne altid involveres i udvikling af interventionen? 5. Kan og skal man eksplicit inddrage forskellige interne og eksterne aktørers interesser og magtpositioner undervejs i interventionsforløbet? 6. Kan og skal man eksplicit integrere de samtidige forandringer, der sker på og udenfor virksomheden i interventionsforløbet? 7. Kan og skal man altid indarbejde en optøningsfase i et interventionsforløb? 8. Kan og skal kvindelige og mandlige medarbejdere arbejde ud fra forskellige rationaliteter og teknologier i interventionen? 62 Del III - Metode- og analysestrategi Procesevalueringen Analysestrategi Indsamling af empirisk materiale Fortolkning af empirisk materiale Teoretisk fundament Rationalitet og teknologi De fire organisationsperspektiver Effektevaluering Tilbagemeldinger til virksomhederne Materiale Dataanalyse Brug af sammenligningsgrupper 70 Afsluttende bemærkninger 71 Referencer og supplerende litteratur

3 Forord 4 Forord Ethvert større interventionsprojekt skal resultere i en evalueringsrapport sådan da. Det gælder også projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Vi har med denne rapport forsøgt at lave en evalueringsrapport som peger fremad. Som ikke blot opremser resultaterne af de enkelte projekter og karakteriserer dem som succeser eller fiaskoer. - Men som forsøger at trække essensen ud af de erfaringer, der på godt og ondt er gjort undervejs, og som har bidraget til, at projekterne kom til at se ud, som de gjorde. Dette er lykkedes i det omfang læserne af rapporten bliver inspireret til at reflektere over egen praksis i relation til arbejde med arbejdsmiljøinterventioner. Rapporten er skrevet af den gruppe af forskere, som i projektets afsluttende fase var involveret i projektet: Annick Guichard og Hanne Fredslund har stået for den største del af procesevalueringen i projektet. De har i samarbejde med Lisa Dalager udviklet de 8 dilemmaer, der præsenteres i rapporten. Eva Borg har stået for en stor del af arbejdet omkring indsamling og udsending af spørgeskemaer, og har forfattet casebeskrivelserne i rapporten. Karina Nielsen og Karen Albertsen har stået for analyserne af effekten, som de gengives i casebeskrivelserne. Karen Albertsen har fungeret som projektleder og har taget sig af redigeringen af rapporten. Christian Roepstorff har stået for oparbejdningen og struktureringen af den meget store mængde data. Tina Weller Nielsen har bidraget til procesevalueringerne og analyserne og Laila Naurholm har fungeret som projektets støttende sekretær og har læst korrektur på rapporten. Mange mennesker har igennem årene været aktive i projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Først og fremmest en masse kvindelige - og nogle mandlige - medarbejdere fordelt på en lang række virksomheder over hele landet. Det er takket være dem, at projekterne er blevet startet og gennemført. En lang række engagerede projektledere, konsulenter, BST medarbejdere m.fl. har ligeledes bidraget til at gennemføre de mange og vidt forgrenede interventionsprojekter.

4 Forord 5 En følgegruppe bestående af repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd, Arbejdstilsynet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår, Kvindeligt Arbejderforbund, KAD Miljø & Social afd., Forbundet for Offentligt Ansatte, Bar Jord til Bord, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, Arbejdsmiljøsekretariatet, Institut for Folkesundhed, Afd. f. Social Medicin og Psykosocial Sundhed og Aalborg Universitet har fulgt projektet siden start og har bidraget med gode ideer og igangsættende kritiske vinkler undervejs. Tre personer har ydet en hel speciel indsats for projektet, beredvilligt stillet op til diskussioner, givet inspiration og ros og ris igennem hele forløbet: Søren Christensen, Helle Holt og Torben Kristensen. På Arbejdsmiljøinstituttet har der tillige været en større gruppe medarbejdere involveret, få har været med hele vejen igennem projektet, men mange har ydet en stor indsats. Kristina Kjær Helgstrand, Gitte Arnbjerg, og Jesper Strøyer Andersen har bidraget til empiriindsamling og udarbejdelsen af en lang række tilbagemeldingsrapporter til virksomhederne. Margit Groth var med til at sætte projektet i gang og ledte det i den første tid. Chris Jensen og Hanne Christensen bidrog med indsigt og gode råd i starten af projektet. En række praktikanter, studentermedhjælpere og specialestuderende har bidraget med megen inspiration og meget praktisk arbejde undervejs. Sekretærgruppen på instituttet har tilsammen trukket et læs med udskrivning af mange interviews og kommunikationsafdelingen har hjulpet til med at lette formidlingen fra projektet. Projektgruppen

5 Introduktion 6 Introduktion Kvinder på Arbejdsmarkedet var et stort anlagt interventionsprojekt, der blev gennemført på mere end 30 virksomheder med kvindelige ansatte fra år 2000 til Projektet bestod af en interventionsdel og en forskningsdel, som til dels forløb uafhængigt af hinanden. Arbejdsmiljøinstituttet stod for evalueringen af interventionsprojekterne og gennemførte dels en undersøgelse af effekten af interventionerne - dels en undersøgelse af de processer, der foregik i forbindelse med implementeringen af interventionerne. Det er erfaringer og resultater fra disse evalueringer vi har sammenfattet i denne rapport. Formålet med rapporten er at bidrage til øget viden om, hvilke potentialer, udfordringer og vanskeligheder, det især er vigtigt at være opmærksom på ved planlægning, implementering og evaluering af interventioner i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Rapporten henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, virksomheder, konsulenter og forskere, der på forskellig vis arbejder med interventioner i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet Baggrund Kvinder rapporterer generelt flere helbredsproblemer end mænd, og flere kvinder end mænd forlader arbejdsmarkedet med førtidspension. Det var baggrunden for, at man ved satspuljeaftalen for 2000 afsatte 16 mio. kr. til initiativer til at begrænse overhyppigheden af kvinders udstødning fra arbejdsmarkedet. Ca. halvdelen af midlerne blev afsat til konkrete initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet på kvindedominerede virksomheder. Den anden halvdel blev afsat til forskning. Arbejdstilsynet stod for administrationen af den del af puljen, der var rettet mod konkrete initiativer på arbejdspladserne, mens Arbejdsmiljøinstituttet stod for evalueringen af initiativerne og administrationen af den største del af forskningsmidlerne. Administrationsgrundlaget trådte i kraft 1. oktober Der blev gennemført 2 ansøgningsrunder, hvor der i alt blev indsendt 65 ansøgninger. Her iblandt blev udvalgt 17 projekter, der indgik i puljen af interventionsprojekter, delvist finansieret af puljemidlerne. De primære kriterier for udvælgelsen var en vurdering af, om interventionernes formål levede op til administrationsgrundlaget og den foreliggende beskrivelse af projektet, samt om interventionsdesignet virkede kompetent, seriøst og realistisk. Problemstilling og formål Projektets overordnede formål var dels at bidrage til belysning af arbejdsmiljøets betydning for fravær og udstødning fra arbejdsmarkedet blandt kvinder dels at undersøge mulighederne for at forbedre kvindernes arbejdsevne og psykiske velbefindende ved hjælp af arbejdsmiljøforbedrende interventioner på arbejdspladserne.

6 Introduktion 7 Interventionerne Initiativet til interventionerne kom fra virksomhederne i samarbejde med BST og andre interne og eksterne konsulenter. Hver intervention kan opfattes som en selvstændig case og projektet som helhed som et multiple case studie. Ud af de 17 projekter, der oprindeligt fik bevilling, blev 13 interventionsprojekter gennemført og evalueret. De resterende projekter blev af forskellige årsager stoppet undervejs. De projekter, der blev gennemført omfattede ansatte indenfor: industri og handel, service, rengøring, social- og sundhed, pædagogisk arbejde og ledelse. Interventionerne i de forskellige projekter havde meget forskellige målsætninger. Nogle målsætninger var rettet mod forbedringer i arbejdsmiljøet, nogle mod udvikling af personlige ressourcer eller forandring af livsstil. Andre kombinerede en række indsatser rettet mod de forskellige områder. Omfanget og den planlagte varighed af interventionerne varierede ligeledes. Nogle projekter omfattede flere virksomheder med forskellige typer ansatte. Andre projekter omfattede kun en type ansatte, der var fordelt på mange organisationer eller virksomheder. Atter andre projekter omfattede flere afdelinger eller grupper på samme virksomhed. Til de fleste projekter var der tilknyttet en sammenligningsgruppe fra samme geografiske område, indenfor samme forvaltningsområde eller på samme virksomhed. I alt omfattede projektet mere end 30 forskellige arbejdspladser. Alle interventioner havde som formål eller delformål at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Der var andre parallelle målsætninger fx: Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø, sundhedsfremme og forbedring af familie/arbejde sammenhængen. Interventioner i det psykiske arbejdsmiljø hvad er det? Ifølge Arbejdsmiljøinstituttets strategi vedrørende interventionsforskning kan man helt enkelt definere en arbejdsmiljøintervention som en bevidst bestræbelse på at ændre eksisterende arbejdsforhold med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Nogle arbejdsmiljøinterventioner vedrører primært tekniske forhold og kræver kun i meget begrænset omfang aktiv deltagelse af de involverede medarbejdere. En stor del af de interventioner, der retter sig mod forbedringer af det psykiske eller fysiske arbejdsmiljø vil imidlertid involvere medarbejdernes sociale handlen. Det gjaldt således alle interventionsprojekter under projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Den type interventioner vil ofte indlejre sig i et netværk af komplekse sociale processer. Her bliver den aktuelle kontekst for interventionsprojektet af afgørende betydning. Derfor er det heller ikke muligt at komme med enkle standardløsninger på standardproblemer. Problemerne har altid en specifik udformning på den aktuelle virksomhed. Løsningerne og måden hvorpå man kan arbejde sig frem mod løsningerne må i hvert enkelt tilfælde tilpasses situationen. Selvom det ikke er muligt at opstille skræddersyede løsninger på de psykosociale arbejdsmiljøproblemer, kan man dog opstille nogle spørgsmål af mere generel karakter, som man med fordel kan stille til interventioner på området. Det er spørgsmål, som har ligget bag vores evaluering i projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. Spørgsmål som vi mener, det er vigtigt at stille, når man skal planlægge, implementere, evaluere og derefter udvikle nye interventioner.

7 Introduktion 8 - Hvad er formålet med interventionen? Herunder mål, delmål og delelementer - Hvordan og hvorfor tror initiativtagerne, at interventionen vil virke på problemet (teorien bag interventionen)? - Hvem har truffet beslutningen om at gennemføre interventionen? Var medarbejderne involveret i beslutningen? - Hvordan er interventionen organiseret (rollefordeling), og hvilke ressourcer er der afsat (økonomi, personale, støttefunktioner)? - Hvilke interessenter og interesser er der på spil i forbindelse med implementering af interventionen (formelt såvel som uformelt)? - Har de forskellige parter følt sig involveret i implementeringen? Grad af medarbejderinvolvering i implementeringen? - I hvilken grad er der støtte fra ledelsen til implementering (top- og mellemledelse)? - I hvilken grad blev interventionen implementeret som planlagt? - Hvad var effekten af interventionen? - Hvordan sikres det, at forandringerne opretholdes og videreføres? Spørgsmålene kan synes ligetil, og det "rigtige" svar ligger snublende nær. Det er ikke overraskende, at en intervention har bedre chancer for at blive en succes hvis - initiativtagerne gør sig klart, hvilket problem den skal løse - der er et klart formål med interventionen - der er en idé om, hvordan den pågældende intervention kan løse det aktuelle problem - interventionen hænger sammen med kultur og værdinormer i den pågældende organisation - interventionen bakkes op af ledelsen og vigtige nøglepersoner i organisationen - medarbejderne involveres - der afsættes de nødvendige ressourser til interventionen - interventionen faktisk implementeres efter planerne - interventionen følges op og integreres i organisationens almindelige virksomhed Dette er imidlertid lettere sagt end gjort. Mange interventionsprojekter støder, på trods af store anstrengelser og meget arbejde, på vanskeligheder undervejs. Vanskeligheder, som der ikke er entydige eller enkle løsninger på. Den "perfekte" intervention findes ikke. Men gennem skærpet opmærksomhed på, hvor vanskelighederne og faldgruberne ligger, er det muligt at øge chancen for, at de kræfter der investeres faktisk får en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Det er vores håb at vi, gennem diskussionen af en række af de dilemmaer, der kan opstå i relation til planlægning, evaluering og implementering af interventioner kan bidrage til at nuancere og kvalificere arbejdet med interventioner i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Strukturen i rapporten: I den første del af rapporten præsenterer vi 6 af de i alt 13 interventionsprojekter, som er blevet gennemført under projekt Kvinder på Arbejdsmarkedet. De 6 cases er udvalgt som

8 Introduktion 9 eksempler på de meget forskellige interventioner, der i projektets regi er blevet gennemført i forskellige typer af job. Det betyder ikke, at de resterende interventioner i projektet ikke var interessante eller vellykkede. Udvælgelsen er sket, fordi vi vurderede, at præsentationen af disse 6 projekter kunne give et rimeligt dækkende indtryk af variationen i det samlede materiale. Beskrivelsen af de 6 cases bygger på materiale fra såvel effekt- som procesevalueringen. Den første case beskriver et projekt om sundhedsfremme i storkøkkener. Den er et eksempel på et projekt, som både omfatter interventioner rettet mod den enkelte medarbejders individuelle trivsel og velbefindende og interventioner rettet mod arbejdets organisering og tilrettelæggelse. Den næste case beskriver en intervention på et bibliotek, som meget målrettet har arbejdet med fastholdelse af en gruppe nedslidte, kvindelige medarbejdere med hårdt fysisk krævende arbejde. Dernæst præsenteres et projekt med fokus på trivsel blandt rengøringsassistenter på et stort sygehus. I dette projekt er der arbejdet med at skabe forbedringer i såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Den fjerde case beskriver en intervention i et kommunalt bistands- og plejeområde med medarbejdere i hjemmeplejen og på et plejehjem. Her har man forsøgt at øge arbejdsglæden og nedbringe sygefravær blandt de ansatte ved at ændre i arbejdets organisering. Den femte case har fokus på en gruppe daginstitutionsledere, som ved at deltage i et fælles uddannelsesforløb er blevet rustet til hver især at gennemføre lokale trivselsprojekter på deres institutioner. I den sidste case beskriver vi et projekt med fokus på stresshåndtering og kompetenceudvikling blandt kvindelige ledere i kommunal og amtskommunal forvaltning. I dette projekt blev der arbejdet eksplicit med, at målgruppen var kvinder. I den anden del af rapporten diskuterer vi 8 dilemmaer, som på forskellig vis er betydningsfulde i forbindelse med planlægning, implementering og evaluering af interventioner. Her diskuterer vi: - Skal interventionens teknologi matche medarbejdernes teknologi? - Skal interventionens rationalitet matche medarbejdernes rationalitet? - Skal arbejdspladsen eller individet danne platform for arbejdsmiljøinterventionen? - Kan og skal medarbejderne altid involveres i udvikling af interventionen? - Kan og skal man eksplicit inddrage forskellige interne og eksterne aktørers interesser og magtpositioner undervejs i interventionsforløbet? - Kan og skal man eksplicit integrere de samtidige forandringer, der sker på og udenfor virksomheden i interventionsforløbet? - Kan og skal man altid indarbejde en optøningsfase i et interventionsforløb? - Kan og skal kvindelige og mandlige medarbejdere arbejde ud fra forskellige rationaliteter og teknologier i interventionen? Vi har opstillet disse dilemmaer ud fra det samlede datamateriale, der er indsamlet i relation til de mange interventionsprojekter. Vi ser dem som eksempler på brydningsfelter, hvor svarene ikke er entydige. - Men hvor en bevidsthed om, at dilemmaet eksisterer, vil øge mulighederne for at tage højde for det på en måde, så det kan bidrage positivt til forandringsprocessen. I rapportens tredje del beskriver vi de metoder og analysestrategier, der har været anvendt ved henholdsvis proces- og effektevalueringerne.

9 6 cases

10 Case 1 11 CASE 1 Sundt Køkken - et interventionsprojekt i storkøkkener Projektet omfattede alle medarbejdere i to storkøkkener. Det blev gennemført fra august 2001 til september Projektet havde fokus på sundhedsfremme målet var at integrere arbejdsmiljø, livsstil, kvindeliv og arbejdspladsens sociale ansvar i en helhed, der kunne udvikle både arbejdspladsens og den enkeltes kompetencer. Projektet blev tilrettelagt og gennemført i et samarbejde mellem fire konsulentfirmaer hvoraf en var en BST, og projektarbejdspladserne. Præsentation Det ene storkøkken (køkken A) omfatter et centralkøkken og tre kantinekøkkener på forskellige adresser. I projektperioden var der i dette køkken ca. 50 ansatte samt et antal elever og weekend-afløsere. Det andet storkøkken (køkken B) omfatter et centralkøkken og en kantine. I dette køkken var der i projektperioden ca. 30 medarbejdere og et antal elever. I de to køkkener er ca. ni ud af 10 medarbejdere kvinder, og i begge køkkener er der ansat både ufaglærte og faglærte medarbejdere. De faglærte medarbejdere er primært køkkenassistenter og økonomaer. To storkøkkener (køkken C og D) med henholdsvis 28 og 46 medarbejdere blev anvendt som sammenligningsgrupper. Baggrund Baggrunden for BSTs ansøgning til puljen "Kvinder på Arbejdsmarkedet" var et ønske om at arbejde med sundhedsfremme og at være med til at udvikle dette område. Bag ansøgningen lå også et ønske om at arbejde med en gruppe, der trængte til det. Valget faldt på faglærte og ufaglærte kvinder med hårdt fysisk arbejde. Ideen om et storkøkkenprojekt udsprang bl.a. af en undersøgelse som viste, at både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø generelt er mere belastende i store end i små køkkener. På ansøgningstidspunktet var projektarbejdspladserne endnu ikke udvalgt. Kriterierne for udvælgelsen var bl.a., at køkkenerne både havde produktion af varm mad og kølevarer, havde mere end medarbejdere, var motiverede for at deltage og, at deres sikkerhedsorganisation var involveret. 1 Christiansen, J.M. og El-Salanti, N. På fuldt blus. Arbejdsmiljø i køkkener med særlig vægt på det psykiske arbejdsmiljø (En spørgsekemaundersøgelse omfattende medlemmer af Økonomaforeningen og FOA), CASA, I køkken A var der problemer med både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Problemerne i det psykiske arbejdsmiljø var samarbejdsproblemer, sladder og en rå tone blandt medarbejderne. Problemerne i det fysiske arbejdsmiljø var især forkerte arbejdsstillinger og symptomer på belastninger i bevægeapparatet. Også i køkken B var der både fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det fysiske arbejdsmiljø var præget af tungt, ensidigt gentaget arbejde og forældede tekniske hjæl-

11 Case 1 12 pemidler. Problemerne blev beskrevet som smerter i nakke, skuldre og ryg samt nedslidning og hudgener fra kontakten med råvarer og vand. De psykiske arbejdsmiljøproblemer var sladder, bagtalelse, manglende sammenhold og en dårlig stemning på arbejdspladsen. Desuden resulterede ubesatte stillinger i en øget arbejdsbyrde for de ansatte. Formål Det overordnede mål var ifølge BST at integrere arbejdsmiljø, livsstil, kvindeliv og arbejdspladsens sociale ansvar. Projektet udgjorde et helhedstilbud som havde til formål at udvikle arbejdspladsens fælles kompetence og den ansattes individuelle kompetence, så arbejdspladsens evne til at skabe forbedringer på områderne arbejdsmiljø og livsstil blev styrket. Projektet skulle arbejde med at udvikle samspillet mellem "selv at lære" og "at kunne give læring fra sig til andre". Projektet skulle udvikle og styrke/forbedre følgende forhold på de udvalgte arbejdspladser: - Det fysiske/kemiske/biologiske arbejdsmiljø - Det fælles ansvar for trivsel og sundhed på arbejdspladsen - De ansattes ansvar for egen trivsel og eget helbred - Arbejdspladsens ansvar for helheden samt alles trivsel og arbejdsmiljø - Arbejdspladsens ansvar og kompetence i forhold til det psykiske arbejdsmiljø - Arbejdspladsens evne til at tage sig af nye ansatte - herunder ansatte i jobtilbud osv. Forventningen var, at projektet satte en udvikling i gang, der på sigt ville medføre øget arbejdsfastholdelse, mindre fravær og en forbedring af medarbejdernes selvvurderede trivsel og helbred. Organisering Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem tre konsulentfirmaer med forskelligt fokus, hvoraf en var en BST og de fire køkkener. De tre konsulentfirmaer planlagde og udarbejdede den overordnede ramme for projektforløbet. Rammen blev først præsenteret for cheføkonomaerne i køkkenerne, derefter for køkkenernes samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg og endelig for samtlige medarbejdere. På alle niveauer var der tid til at tænke sig om, før man besluttede sig for, om man ønskede at deltage. BST var projektansvarlig - dvs. ansvarlig for økonomi og projektstyring samt rapporter og formidling. Tre medarbejdere fra BST og to fra et af de andre konsulentfirmaer udgjorde den daglige projektledelse. I hvert af de to køkkener var der en kontaktgruppe, der bestod af tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, ledelse og deltagere fra projektledelsen. I begge køkkener var der nedsat arbejdsgrupper som fungerede som tovholdere for de enkelte aktiviteter i projektet.

12 Case 1 13 Interventionsforløbet blev fulgt af en følgegruppe sammensat af repræsentanter fra de to køkkener, en driftschef, de tre konsulentfirmaer, de faglige organisationer, repræsentanter fra kommunen og Arbejdsmiljøinstituttet. Undervejs i forløbet blev der inddraget eksterne konsulenter med specialviden, når der var behov for det. Indhold og implementering Projektforløbet var inddelt i fire faser, og der blev gennemført to sideløbende projektforløb i de to interventionskøkkener. FASE 1: Afdækning, sundhed og arbejdsmiljø I fase 1 blev de fire køkkener udvalgt. Af disse blev to udvalgt til projektarbejdspladser, hvor konsulenterne deltog i et sikkerhedsgruppemøde og et personalemøde samt orienterede om projektforløbet. I begge køkkener blev der gennemført personlige sundhedsprofiler. De ansatte i begge køkkener fik tilbud om en personlig samtale om sundhed og trivsel. Der blev desuden gennemført en opfølgende samtale et halvt år efter den første samtale. Af ressourcemæssige grunde blev samtalen gennemført i grupper. Herefter blev medarbejderne tilbudt en individuel samtale, hvis de ønskede det. I alt tre medarbejdere tog imod dette tilbud. Sundhedsprofilerne blev i projektet koblet sammen med de to køkkeners arbejdspladsvurderinger (APV), som blev ajourført i samme periode. Hensigten var at skabe et samspil mellem den enkeltes trivsel og helbred, arbejdspladsens sundhedstilstand samt det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Sundhedsprofilerne kunne pege på, hvor motivationen for at ændre forholdene lå. BST vejledte og rådgav under forløbet, som viste en bred vifte af store og små problemer i det fysiske arbejdsmiljø, som trængte til at blive belyst og evt. løst. I køkken B indførte de i denne fase desuden fælles sund morgenmad og tog fat på at løse problemerne med rygere / ikke rygere og en trang personalestue.

13 Case 1 14 FASE 2: Projektforløb I fase to blev der på baggrund af sundhedsprofilerne og APVerne iværksat forskellige aktiviteter i de to køkkener. Projektaktiviteter i Køkken A fase 2 Projektaktiviteter i Køkken B fase 2 Der blev oprettet to arbejdsgrupper af medarbejdere og ledere; en arbejdsgruppe der arbejdede med ergonomiske problemstillinger i køkkenet og en arbejdsgruppe, der arbejdede med sociale og faglige arrangementer. Ergonomi-gruppen igangsatte: - At konsulenterne gennemgik arbejdspladsen for at afdække individuelle problemer med arbejdsstillinger og rådgav om behov for forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø. - Morgengymnastik, mandagsgymnastik og svømmehold. - Tilbud til medarbejderne om et individuelt besøg hos en fysioterapeut med rådgivning, vejledning, øvelser, udspænding og massage (max. 3 gange af _ times varighed). 38 medarbejdere tog imod tilbudet. Arbejdsgruppen der arbejdede med sociale og faglige arrangementer arrangerede: - En udflugtsdag med forskellige aktiviteter og øvelser under temaet samarbejde. Øvrige projektaktiviteter: - "Spis-dig-slank"-kursus. 9 medarbejdere deltog. - Diskussion af mulighederne for ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår. - Køkkenets fremmedsprogede medarbejdere fik tilbudt 20 ugers danskkursus. Der blev oprettet to arbejdsgrupper af medarbejdere og ledere; en arbejdsgruppe der arbejdede med ergonomiske problemstillinger i køkkenet og en arbejdsgruppe, der arbejdede med det psykiske/sociale arbejdsmiljø (trivselsgruppen). Ergonomi-gruppen igangsatte: - En ergonomisk gennemgang af arbejdspladsen foretaget af konsulenterne. - Tilbud til medarbejderne om tre konsultationer hos en fysioterapeut. I alt 23 medarbejdere tog imod tilbuddet. Trivselsgruppen arrangerede: - Temadag afholdt som dialogspil. Formålet var at sætte gang i debatten om sundhed, arbejdsmiljø og trivsel. 18 medarbejdere deltog. Temamøder om kommunikation og om sladder. - Feedback på personalemødeform og personalemødeindhold. Konsulenterne var "fluer på væggen" og reflekterende team. Øvrige projektaktiviteter: - "Spis-dig-slank"-kursus. 14 medarbejdere deltog. - Rygestop-hold. Seks medarbejdere deltog. - Sociale arrangementer, ex. Chokolade-kursus, rundvisning på kunstmuseum, bowling og motionsløb. - Team-building for økonomagruppen inklusiv supervision. - Danskkursus. 20 ugers kursus for to medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. - Edb-kurser. Økonomagruppen og kontorfunktionærerne som bruger edb i det daglige gennemgik sammen med andre medarbejdere relevante kurser. 20 medarbejdere deltog ud over økonomagruppen og kontorfunktionærerne. - APVen blev gennemgået i projektperioden, og en del problemer i det fysiske arbejdsmiljø blev løst eller belyst. BST har vejledt og rådgivet. - Etablering af selvstyrende grupper blev startet. Der blev dannet en pilotprojekt-gruppe, som 11 medarbejdere meldte sig til. Ud over at skulle fungere som selvstyrende gruppe havde gruppen til opgave at udvikle et koncept for implementering af selvstyrende grupper i køkkenet. - Udarbejdelse af en fælles liste med ønsker og behov, der blev sendt til sundhedsforvaltningen. Det gav kr til rørearme, hæve/sænkeborde mm.

14 Case 1 15 FASE 3: Nye i job I fase tre var der i begge køkkener fokus på det rummelige arbejdsmarked og mulighederne for at modtage medarbejdere i fleksjob, praktikforløb, etc. I begge køkkener blev der holdt informationsmøder om det rummelige arbejdsmarked og diskussion af problematikker i forbindelse med at ansætte medarbejdere i særlige job Både køkken A og B havde i projektperioden flere praktikanter og begge steder blev der ansat medarbejdere i fleksjob. FASE 4: Evaluering og formidling Flere af aktiviteterne og tiltagene som er nævnt i fase et og to fortsatte ind i fase fire. Derudover blev der i de to køkkener igangsat følgende: Projektaktiviteter i Kkøkken A fase 4 Projektaktiviteter i Køkken B fase 4 - Temadag om psykisk arbejdsmiljø - Aktivitetsdag: Teambuilding og relaterede aktiviteter - Rygestopkursus - Personlige sundhedssamtaler for nyansatte medarbejdere - Nyt "spis-dig-slank"-kursus - Temadag om fælles værdier - Motionsløb - Afhjælpning af støjproblem i køkkenet - Personalemøde om personalemødeform og personalemødeindhold - Teatertur og tur til kunstmuseum Hele projektet blev afsluttet med en konference blandt andet med repræsentanter fra alle de større køkkener i landsdelen.

15 Case 1 16 Resultater På baggrund af det overordnede mål med projektet kunne man forvente ændringer i forhold til medarbejdernes udviklingsmuligheder, social støtte, job tilfredshed, kognitive stress-symptomer samt fysiske belastninger og bevægeapparatsbesvær. Nedenstående tabel viser de faktiske ændringer. Der blev også målt på forekomsten af konflikter, og her fandt man en signifikant nedgang i køkken B og D. Altså i et af interventionskøkkenerne og i et af sammenligningskøkkenerne. Social støtte Udviklingsmuligheder Tilfredshed Kognitiv stress runde 2. runde Køkken A Køkken B Køkken C Køkken D Køkken A Køkken B Køkken C Køkken D Køkken A Køkken B Køkken C Køkken D Køkken A Køkken B Køkken C Køkken D I nedenstående tabel ses ændringerne i den fysiske eksponering og besvær i bevægeapparatet i projektgrupperne. KØKKEN A KØKKEN B Fysisk eksponering 1. runde 2. runde 1. runde 2. runde Procentdel der arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet i mere end halvdelen af tiden 22% 24% 24% 17% Procentdel der vrider og bøjer sig mange gange i timen i mere end halvdelen af tiden 38% 59% 62% 44% Procentdel der arbejder i en fastlåst stilling i mere end halvdelen af tiden 24% 24% 31% 27% Besvær i bevægeapparatet Procentdel der har haft besvær i nakken i mere end 30 dage over det sidste år 29% 24% 35% 18% Procentdel der har haft besvær i lænderyggen i mere end 30 dage over det sidste år 24% 34% 38% 13%

16 Case 1 17 Tabellen viser en nedgang af den fysiske eksponering og besvær i bevægeapparatet i køkken B i 2. runde, mens der i køkken A ikke er noget sammenhængende mønster. I køkken A rapporterer færre besvær i nakken, mens flere oplever de må vride og bøje sig mange gange i timen i mere end halvdelen af deres arbejdstid. Desuden rapporterer flere i køkken A besvær i lænderyggen. I sammenligningsgrupperne finder man generelt også en nedgang - dog med undtagelse af flere der rapporterer besvær i nakken i sammenligningsgruppe C. I sammenligningsgruppe D finder man en signifikant nedgang i antallet af medarbejdere, der arbejder i en fastlåst stilling i mere end halvdelen af tiden. KØKKEN A KØKKEN B Fysisk eksponering 1. runde 2. runde 1. runde 2. runde Procentdel der arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet i mere end halvdelen af tiden 36% 31% 18% 11% Procentdel der vrider og bøjer sig mange gange i timen i mere end halvdelen af tiden 55% 50% 59% 54% Procentdel der arbejder i en fastlåst stilling i mere end halvdelen af tiden 41% 35% 39% 21% Besvær i bevægeapparatet Procentdel der har haft besvær i nakken i mere end 30 dage over det sidste år 27% 38% 24% 18% Procentdel der har haft besvær i lænderyggen i mere end 30 dage over det sidste år 27% 24% 24% 18% Som det fremgår af tabellerne, fandt man nogle overraskede resultater. Mens køkken B rapporterede signifikant forbedrede udviklingsmuligheder, job tilfredshed og social støtte, fandt man ikke disse forandringer i den anden interventionsgruppe (A). Derimod fandt man, at medarbejderne her rapporterede signifikant flere kognitive stress-symptomer. Ligeså overraskende var det, at et af sammenligningskøkkenerne (D) oplevede de samme tendenser som interventionsgruppe B. Dog med den undtagelse at kun forandringen i job tilfredshed var signifikant. Der kan være flere grunde til disse resultater. Det viste sig, at selvom man havde delt nogle erfaringer i de to projektgrupper, var grupperne også meget forskellige på en række områder: Køkken A havde i løbet af de seneste år været involveret i en række ændringer, der betød at medarbejderne var trætte af nye initiativer. Men ændringerne havde også positive sider i form af en veludviklet organisationsstruktur, ligesom der var gjort en del ud af det psykiske arbejdsmiljø. Med andre ord var der ikke i Køkken A det samme udviklingspotentiale. Der eksisterede dog nogle fundamentale konflikter i gruppen, som projektet ikke formåede at løse til fulde. Desuden blev der indført en rygepolitik i projektperioden, som skabte en del furore. I køkken B var situationen en anden. Hér var der i projektperioden blev ansat en ny leder, som havde været meget interesseret i projektet. I køkken D rapporteredes en vis skuffelse over at være blevet sammenligningsgruppe, og man iværksatte en ekstraordinær indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. F.eks. valgte man at købe nogle af de samme ydelser hos BST som udgjorde dele af interventionsprojektet.

17 Case 2 18 CASE 2 Arbejdsfastholdelse og forebyggelse af fysisk nedslidning på bibliotek Projekt "Kvinde pas på dig selv og din krop" blev tilrettelagt som en målrettet indsats overfor en gruppe på 24 faglærte og ufaglærte kvinder på et specialbibliotek. Målet var at nedbringe sygefraværet, styrke arbejdsfastholdelsen og forebygge den fysiske nedslidning. To ledere fra biblioteket var initiativtagere og tovholdere på projektet, der blev gennemført i perioden juni 2001 til oktober Præsentation Specialbiblioteket fungerer både som informations- og kulturformidler og produktionsenhed. Produktionsenheden fremstiller skriftligt og elektronisk materiale. Bibliotek havde ved projektets start ca. 90 fastansatte medarbejdere. Der var ikke tilknyttet en sammenligningsgruppe til denne intervention. Baggrund Projektansøgningen beskriver biblioteket som en virksomhed, der traditionelt har været præget af en industrikultur med mange ufaglærte medarbejdere. Den teknologiske udvikling og kravene om digitalisering stiller imidlertid nye krav til medarbejdernes kompetencer og måder at arbejde på. Ledige stillinger bliver i større og større udstrækning opslået som AC stillinger, og der har været iværksat et større kompetenceudviklingsprojekt for de ansatte. Derudover havde biblioteket problemer med højt sygefravær. Sygefraværet lå ifølge bibliotekets egen opgørelse i 2000 på 12,6 fraværsdage pr. medarbejder i gennemsnit. 12 ansatte ud af dengang 94 havde et sygefravær på mere end 30 arbejdsdage. Især en mindre gruppe kvindelige medarbejdere, hvoraf de fleste arbejdede i bogekspeditionen, var ramt af langtidsfravær. I bogekspeditionen håndterer ca. 25 ansatte distribution af bøger til og fra lånerne. Hver enkelt ansat håndterer dagligt bøger svarende til et løft på 1,3 ton. Denne gruppe kvindelige medarbejdere havde i en årrække haft langvarige sygdomsperioder pga. fysiske skavanker, som bl.a. skyldtes forskellige former for nedslidning som følge af et langt arbejdsliv med hårdt manuelt arbejde. Som et led i en generel besparelse blev biblioteket i 2002 beskåret med 16 årsværk ud af 80. Det berørte de medarbejdere, der var involveret i projektet. - Dels pga. fyringstruslen, dels fordi man fik problemer med at fastholde de ændringer i arbejdets organisering og indhold, der lå i projektet. Nedskæringerne medførte, at en af de projektinvolverede medarbejdere blev fyret.

18 Case 2 19 Formål Målet med projektforløbet var at øge trivslen og nedbringe sygefraværet - specielt for denne hårdt belastede gruppe af kvinder. Desuden ønskede man at forebygge nye problemer med nedslidning og sygefravær. Interventionen skulle styrke ledelsens og medarbejdernes fælles ansvar for den enkeltes problemer med nedslidning og sygefravær og sætte fokus på den enkeltes egen indflydelse på helbred og arbejdssituation. Man ønskede at anlægge et helhedssyn på medarbejdernes helbred og trivsel. Et delformål var desuden, at den daglige ledelse og medarbejderen selv skulle kende deres helbredsmæssige situation, så man kunne tage højde for den i tilrettelæggelsen af arbejdet. Man ønskede at få en faglig ekspertise (læge og fysioterapeut) til at undersøge og vurdere hvad den enkelte kunne holde til. Forventningen var, at kvinderne efter projektforløbet ville få det bedre. - Både fysisk pga. færre smerter og psykisk pga. en bedre afklaring af den enkeltes fremtid og arbejdsmæssige situation. Organisering Bibliotekets personalechef og lederen af bogsekspeditionen var projektansvarlige. De skrev ansøgningen og planlagde forløbet og havde ansvaret for implementeringen. Derudover var der tilknyttet en psykolog som ekstern konsulent gennem hele forløbet. Inden projektet mødtes de to ledere med potentielle projektdeltagere og bad om forslag og ideer til hvordan et forløb med fokus på sygefravær og arbejdsfastholdelse kunne se ud. Lederne tog udgangspunkt i medarbejdernes input i projektplanlægningen. Indhold og implementering Projekt "Kvinde pas på dig selv og din krop" blev tilrettelagt som en målrettet indsats overfor en gruppe på ca. 10 kvinder, der var fysisk nedslidte og som havde et højt sygefravær. Projektet indeholdt også en forebyggende indsats overfor en gruppe kvinder, som man i organisationen vurderede som særligt udsatte mht. at udvikle belastningsproblemer med deraf følgende højt sygefravær pga. fysisk nedslidning eller livsstilsrelaterede problemer. Den ene gruppe der bestod af udstødningstruede kvinder med et hårdt fysisk arbejde og et højt sygefravær blev kaldt primærgruppen. Den anden gruppe bestod af kvinder, som var i en risikogruppe mht. at få belastningsproblemer og højt sygefravær på længere sigt. Denne gruppe blev kaldt sekundærgruppen. De to grupper har været igennem hver sit forløb.

19 Case 2 20 Interventioner for primærgruppen - Projektlederne havde før projektstart individuelle samtaler om projektets formål og intentioner med de medarbejdere, der skulle deltage i primærgruppen. - Fælles introduktionsmøde, hvor de involverede medarbejdere fra begge grupper fik en grundig information om projektet. - Individuel helbredsundersøgelse hos en læge og en fysioterapeut. Fysioterapeutundersøgelsen blev fulgt op af 1 times fysioterapeutbesøg hos hver enkelt deltager på arbejdspladsen, hvor den enkeltes arbejdsstillinger blev gennemgået. Lægen og fysioterapeuten skrev efterfølgende en rapport om den enkelte, som blev sendt til ledelsen. Det var op til hver enkelt, hvad der måtte stå i rapporten. - Og det var muligt at rette i den inden ledelsen fik den. - Deltagerne blev tilbudt psykologsamtaler i starten, midtvejs og sidst i projektforløbet, hvor man havde mulighed for at tale om sin livssituation og om livskvalitet i relation til arbejdet. - Hver deltager udarbejdede en handleplan. Planen udløste et individuelt rådighedsbeløb på kr pr. medarbejder, hvis den indeholdt konkrete mål indenfor rammerne af projektets formål. Det kunne fx være "jeg vil cykle til og fra arbejde 3 dage om ugen" Den enkelte deltager kunne frit vælge, hvordan hun ville bruge sine penge. Hun kunne fx betale allerede igangværende aktiviteter (træning, fysioterapeut eller lign.) eller starte nye aktiviteter, købe en cykel, gå til diætist, få psykologsamtaler, gå på slankehold, rygestop-kursus el. lign. Efter en samtale hvor lederne skulle godkende den enkeltes handleplan, kunne medarbejderen gå i gang med de planlagte aktiviteter. - Temadag arrangeret af BST om gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. - Undervejs fik medarbejderne udleveret en logbog og blev opfordret til at skrive om deres oplevelser i forbindelse med projektet. Hvis en medarbejder ikke ønskede at skrive logbog, fik hun et tilbud om at blive interviewet af en af projektlederne. - Afsluttende fællesmøde for begge grupper. - Undervejs i forløbet blev arbejdets indhold og organisering tilpasset til den enkeltes særlige behov og eventuelle bevægeapparatproblemer. Interventioner for sekundærgruppen - Projektlederne havde individuelle samtaler med hver enkelt deltager før projektstart. - Fælles introduktionsmøde involverede medarbejdere fra begge grupper fik en grundigere information om projektet. - Todages-seminar med overnatning i en spejderhytte. De to dage indeholdt forskellige oplæg og øvelser: - Oplæg fra en ernæringsekspert, hvorefter man lavede mad efter hendes anvisninger. - Oplæg og øvelse om livskvalitet/livssituation foran pejsen. - En fysioterapeut havde filmet alles arbejdsstillinger og de blev gennemgået af hende og en ergoterapeut fra BST. - Besøg i fitness-center og introduktion til træningsmuligheder. - Deltagerne lavede individuelle handleplaner med konkrete mål indenfor rammerne af projektets formål. Handleplanerne skulle efter seminaret godkendes af lederne før den enkelte deltager kunne gå i gang med aktiviteterne og få rådighed over 3000 kr. - Deltagerne fik udleveret en logbog, som de blev opfordret til at skrive i til eget brug. - Undervejs i forløbet og ved afslutningen var der mulighed for at få en samtale med en psykolog. - Afsluttende fællesmøde for begge grupper.

20 Case 2 21 Resultater Målinger før og efter projektet viser, at projektdeltagerne generelt oplever, at deres helbred er blevet bedre. Flere rapporterer at deres helbred er vældig godt eller fremragende efter projektet sammenlignet med før projektet. - Og både virksomhedens fraværsstatistik og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at gruppens sygefravær er faldet. Samtidig rapporterer deltagerne om mindre besvær i nakke og håndled. Før projektet havde 94 % af deltagerne haft smerte eller ubehag i nakken inden for det sidste år. Efter projektet er dette tal faldet til 71 %. Også graden af besvær i nakken er faldet betydeligt. Samme udvikling ses mht. besvær i håndled og hænder færre oplever smerter eller ubehag, og graden af besvær er faldet. I samme periode er antallet af løft i arbejdet faldet. Andelen af deltagere der rapporterer, at de bærer eller løfter halvdelen eller mere end halvdelen af deres arbejdstid er faldet fra 59 % til 35 %. Interventionen blev generelt oplevet som en succes af de ansatte. Det er dog ikke muligt at afgøre, om de positive forandringer skyldes interventionen eller ej. Samtidig med disse positive forandringer, er der sket en betydelig stigning i oplevelsen af utryghed i arbejdet. Deltagerne er i højere grad bekymrede for at blive arbejdsløse - for ikke at kunne finde et nyt arbejde i tilfælde af arbejdsløshed og for forflytning til andet arbejde mod deres vilje. Disse forandringer hænger dog sandsynligvis ikke sammen med projektet men med de samtidige omstruktureringer om nedskæringer, biblioteket gennemgik i perioden. Det er i lyset af disse forandringer projektets resultater må ses. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 17 % 61 % 22 % Juni % 44 % 11 % September % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser.

6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. Bilag 2 6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. 1. Tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere har hårdt fysisk arbejde, f.eks. Materielgård, affaldssorteringen etc.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Et projekt med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sundhed Med udgangspunkt i et eksisterende projekt i VIA, er målet med oplægget, at give ideer og inspiration

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Visuel kortlægning i SAMI

Visuel kortlægning i SAMI Visuel kortlægning i SAMI Oktober 2014 Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen Videnskabelig assistent, cand.psych. Baggrund Styrket Arbejdsevne for Medarbejdere i Industrien 2012-2015 Flerstrenget intervention

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Historien om mange sygedage der blev til arbejdsglæde og større livskvalitet. Så englene synger

Historien om mange sygedage der blev til arbejdsglæde og større livskvalitet. Så englene synger Historien om mange sygedage der blev til arbejdsglæde og større livskvalitet Så englene synger 1 2 Udgivet af: Danmarks Blindebibliotek, 2003 Layout: Katrine Dahlerup Skitser: Pernille Kløvedal Helweg

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Opfølgning på puljen til "Det gode arbejdsliv" 2010

Opfølgning på puljen til Det gode arbejdsliv 2010 Til Økonomiudvalget Hovedudvalget Postadresse: HR Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 31 32 52 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk Opfølgning på puljen til "Det

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012

Pensionat Kamager Brønderslev Allé 21 2770 Kastrup Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Sundhed og Trivsel For medarbejdere på Kamager 2012 Baggrund Som et resultat af OK08, har arbejdsgiveren pligt til, at rette fokus på sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Der er herpå blevet nedsat et

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere