Med fagligheden på spil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med fagligheden på spil"

Transkript

1 VIA University College Læreruddannelsen i Århus April 2011 Med fagligheden på spil Bacheloropgave fra Læreruddannelsen i Århus Nanna Rosenløv, Studienr Vejledere Betty Mørck-Pedersen og Helle Villain

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 Problemformulering... 5 Metodeafsnit... 5 Begrebsafklaring Teoretisk afsæt... 8 Kreativitetsforståelser i skolesammenhæng... 8 Elevens alsidige udvikling... 8 Fornyelsens Kunst og KIE-modellen... 9 Flow og fordybelse Kreativitet som en dannelsesproblematik Kreative kræfters selvledelse Æstetiske læreprocesser og erkendelse Opsummering af teori & de seks punkter Analyse og diskussion Analyse af kaffepausesolskinshistorier Lærernes kreativitetsforståelse Analyse af undervisningshistorier Sammenfatning og punkt nummer syv Diskussion af problemstillinger Fra flow til kreativitet Skolens rammer som begrænsende Den sociale dimension Kritiske aspekter ved valg af teori og empirisk udsnit Didaktiske overvejelser et fagligt spil Iværksætteri som undervisningsform KHD på Engum Skole Grundlæggende formål og struktur De syv punkter som didaktiske overvejelser Kritiske aspekter ved konceptet Krav til læreren Elevernes faglighed

3 Kreativitet versus innovation Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning Begrebet kreativitet findes overalt i jobannoncer, skoleprofiler, virksomhedsudvikling, politik, visioner af enhver art osv. Det skyldes ifølge Lars Geer Hammershøj, lektor i pædagogisk filosofi, at kreativitet som menneskelig ressource med overgangen til videnssamfundet antages at blive en central kilde for økonomisk værdiskabelse. 1 Antagelsen om at det er kreativitet vi skal leve af i fremtiden, gør begrebet interessant i skolesammenhæng, idet skolens elever vitterligt er og skaber landets fremtid. Det gør det relevant for enhver lærer at beskæftige sig med kreativitet og tillægger derved kreativitet en pædagogisk værdi; og det er med dette fokus, jeg vil undersøge begrebet kreativitet: Hvordan forstås kreativitet i et didaktisk perspektiv, og hvorfor skal man som lærer overhovedet beskæftige sig med kreativitet? Skolen skal klæde eleverne på til at kunne håndtere en moderne verden og de krav, den stiller til den enkelte. Det fremgår tydeligt af folkeskolens formålsparagraf; Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund og det indbefatter en bevidsthed om hvad samfundet fordrer fra den enkelte. Vores nuværende samfund er et globaliseret videns- og informationssamfund 2, hvilket stiller andre krav til individet end eksempelvis industrisamfundet gjorde. Det moderne samfund er mere refleksivt og mere individualiseret med et højt forandringstempo, og det er op til den enkelte at danne sig selv og sin rolle i fællesskabet. Når samfundet ændrer sig med stadigt stigende hastighed, virker det umiddelbart som en logisk slutning at eleverne skal rustes til at kunne tackle forandring og være handlekompetente under konstant ændrede forhold. Eleverne skal bl.a. være kaosrobuste, kunne handle i ukendte situationer, kunne handle uden forestillingen om entydigt svar, skal have mod, kunne networke [ og udvikles til ] visionære, kreative, kontaktskabende og iværksættende individer. 3 Sådan formulerer Ebbe Kromann-Andersen (cand. pæd.) og Irmelin Funch Jensen (gymnasielærer og iværksætter) sig i deres udvikling af en innovativ undervisningsmodel som et bud på læringsmål til det vidende samfund. Udover disse kompetencer er det den boglige faglighed som vægtes højt fra politisk side. I rapporten Verdens bedste folkeskole fra 2005 kom regeringen fx med bud på en opgradering af fagligheden i folkeskolen. Disse bud har ført til en stærkere testorientering og opgradering af de klassisk, boglige fag som dansk og matematik. Men bliver eleverne visionære, innovative, Hammershøj (2010), p. 521 Dette hævdes af flere teoretikere. Jeg er bl.a. stødt på definitionen hos Lars Qvortrup og Anthony Giddens. Kromann-Andersen & Jensen (2009), p. 10 4

5 kreative og forandringskompetente af at træne læsehastighed og færdighedsregning? Jeg oplever en en disharmoni mellem samfundets efterspørgsel på kreativitet og de politiske tiltag for faglighed. I rapporten hed det bl.a.: Undervisningen skal fremme unges kreativitet og selvstændighed, med fagligheden som omdrejningspunktet. Igennem fagligheden skabes det fundament, hvorfra eleven kan sammensætte og anvende sin viden på nye måder og i andre sammenhænge. 4 Heri ligger en tydelig prioritering, som sætter fagligheden som primært mål og kreativitet som et middel til at nå dette mål. Også med denne politiske dagsorden i baghovedet er det interessant at undersøge kreativitet i skolekontekst: Kan det retfærdiggøres at have kreativitet som et primært læringsmål i skolen? Som lærer arbejder jeg ud fra en tese om at kreativitet er en faglighed i sig selv, som er grundlæggende for at skolen rummer og danner det hele menneske. Med den politiske opgradering af faglighed og den medfølgende nedprioritering af fx praktisk-musiske fag, er jeg bange for at fagligheden er på spil i den danske folkeskole! Problemformulering Min oprindelige formulering lød således: Hvorfor er det vigtigt med kontinuitet i undervisning, og hvordan kan det skabes i faget materielt design? Efter at have afleveret ovenstående problemformulering har jeg bl.a. læst Lene Tanggaards: Fornyelsens Kunst. Det har forøget min interesse i begrebet kreativitet, og givet udslag i følgende ændring i problemformuleringen: Hvorfor er det vigtigt med kreativitet i undervisning, og hvordan kan det skabes i faget materielt design? Jeg vil dermed hovedsagligt fokusere på og undersøge begrebet kreativitet i opgaven, og behandle kontinuitet mere overfladisk i opgavens didaktiske afsnit. Metodeafsnit Opgavens omdrejningspunkt er kreativitet. Foruden opgavens indledende og afsluttende afsnit er strukturen tredelt: en teoretisk, analytisk og didaktisk del. Først vil jeg undersøge kreativitet med teoretisk afsæt i nogle nyere forståelser af begrebet i skolesammenhæng. Her vil jeg redegøre for Lene Tanggaards kreativitetsmodel, flow-teori og KIE-modellen. Derefter vil jeg undersøge kreativitetsbegrebet i et dannelsesperspektiv ud fra tre teorier: Lars Geer Hammershøjs fortolkning af begrebet som værende en selvdannelse, de æstetiske læreprocesser og Fælles Mål for elevens alsidige udvikling. Jeg har valgt at bruge disse teorier, 4 Verdens Bedste Folkeskole (2005), p. 1 5

6 fordi de belyser kreativitet fra forskellige vinkler og derved giver en bredere forståelse for kreativitetsbegrebets forskellige aspekter. Jeg vil argumentere yderligere for brug af disse teorier i de respektive afsnit. Det er ikke muligt eller min intention at give et endegyldigt svar på den korrekte opfattelse af kreativitet, men jeg ønsker at åbne for diskussion, og vil i denne del af opgaven forsøge at besvare, hvorfor det er vigtigt med kreativitet i undervisning og opsætte nogle teoretisk funderede punkter til brug i den kommende analyse. Derefter vil jeg anvende det teoretiske afsæt til at belyse og analysere to solskinskaffepausehistorier, som jeg har overhørt og indsamlet fra de to skoler jeg arbejder på. Mit valg af empiri bygger på en tese om at de undervisningssituationer, som refereres på lærerværelset er eksemplariske i forhold til god undervisning; for disses vedkommende med udgangspunkt i de kreative fag. Det er min hensigt at analysere overensstemmelser og uoverensstemmelser mellem deres forståelse af kreativitet og viderefortalte undervisningseksempler. Opgavens empiriske udsnit bliver derved kvalitativt funderet, og vil blive behandlet ved en hermeneutisk præget analysemetode, hvor jeg vil belyse og tolke lærernes enkelte udtalelser ud fra de redegjorte kreativitetsforståelser for efterfølgende at diskutere opståede problemstillinger eller uoverensstemmelser i et mere generelt skoleperspektiv. Opgavens tredje del er didaktisk. Her vil jeg med inspiration fra et forsøg på Engum Skole ved Vejle: KDH Kunst, design, håndværk: Et Folkeskoleforsøg af forskeren Tatiana Chemi fra 2009 forsøge at besvare problemformuleringens andet spørgsmål: Hvordan kan en kreativ undervisning iscenesættes i faget materielt design? Med udgangspunkt i de valgte kreativitetsteorier, mine egne analyser og de problemstillinger, jeg har mødt undervejs vil jeg give et bud på et tværfagligt undervisningskoncept, hvori materielt design indgår sammen med flere praktisk-musiske fag og hvor kreativitet er et af undervisningens overordnede mål. Opgavens placering i det vidensteoretiske felt er fænomenologisk og humanistisk. Hermed menes at mennesket ikke kun kan observeres udefra, da mennesket grundlæggende er et meningssøgende væsen styret af en indre opfattelse af verden og sig selv i den. Gunn Imsen skriver følgende i en grundbog for pædagogisk psykologi: Man forestiller sig videre at mennesket har en fri vilje, og at alle mennesker har et behov for åndelig vækst som driver det fremad mod selvrealisering. 5 Lærerens pædagogiske virke vil ofte intuitivt bygge på en 5 Imsen (2006), p. 27 6

7 fænomenologisk indlevelse i barnets verden, som leder læreren til at forstå barnets handlinger. Indenfor dette videnskabsteoretiske felt vil jeg undersøge kreativitet fra en socialkonstruktivistisk tilgang. Læring foregår i et socialt fællesskab og må derfor betragtes udfra sproget og kulturen på skolen og i klassen. Læring er ligeledes et resultat af det enkelte individs aktive deltagelse og konstruktioner. Begrebsafklaring Kreativitet stammer fra det latinske creare, der betyder at skabe. I Den store danske ordbog defineres begrebets betydning således: [Kreativitet er] i daglig tale en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt [ ] 6 Kreativitet som begreb hviler på en humanistisk tradition, og jeg ser kreativitet som en evne, alle mennesker besidder, men som er mere udviklet hos nogle end andre. Forskning i kreativitet begyndte i starten af 1900 tallet i forbindelse med udvikling af intelligensprøver, men dateres ofte til J. P. Guildfords banebrydende skelnen mellem konvergent og divergent tænkning i Innovation kommer af det latinske innovatio, som betyder fornyelse. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. Innovationsbegrebet blev indført i nyere økonomisk teori i 1912 af den østrigsk-amerikanske økonom Joseph A. Schumpeter. Ifølge Schumpeter er innovation et konstant fornyende element, men dermed også et destruktivt element i relation til den bestående økonomiske orden; gamle virksomheder dør, nye opstår; konkurrenceforhold, adfærd og samværsformer ændres 7. Selvom innovation og kreativitet ofte bruges som overvejende synonyme begreber, er der altså en grundlæggende forskel på begrebernes henholdsvis økonomiske og humanistiske forankring. Æstetik kommer oprindeligt fra det græske ord aisthesis, hvilket betyder erkendelse gennem sansning, fornemmelse og følelse. 8 Når der tales om æstetiske læreprocesser er det en inddragelse af en kunstnerisk arbejdsmåde, hvor udgangspunktet er at vi lærer på en særlig måde, når tilegnelsen sker gennem skabende aktivitet og kunstnerisk tilgang til stoffet. Grundtanken ved æstetiske læreprocesser er at skabende virksomhed danner en erfaring, som rummer både tanke, følelse og handling, og således er helt grundlæggende for erkendelse. Motivation bruges i denne opgave ud fra en humanistisk forståelse. Mennesket har en række behov, som ligger bag motivation. Disse behov [ er knyttet til ] de højere sociale og mentale processer som fremstår som vigtige for den enkeltes meningsfyldte eksistens og for Brodersen (2002), p. 13 7

8 menneskehedens. 9 Der tales ofte om ydre og indre motivation, hvor den indre tager sit udgangspunkt i hvad der føles meningsfyldt for individet, hvad der er sjovt og har interesse. Den ydre motivation kommer fra omverdenen og kan være knyttet til mål eller belønning i fremtiden. 2. Teoretisk afsæt Kreativitetsforståelser i skolesammenhæng I dette afsnit vil jeg undersøge kreativitets rolle i Fælles Mål 2009 Elevernes alsidige udvikling. Derefter vil jeg redegøre for to læringsteoretiske forståelser af kreativitet; Fornyelsens Kunst og KIE-modellen. Efterfølgende vil jeg redegøre for flow-teori som et relateret begreb til kreativitet. Først et kort, historisk indblik i kreativ tænkning: Historisk set dateres den psykologiske forskning i kreativitet til 1949, hvor den amerikanske psykolog J. P. Guilford holdt en forelæsning, hvor han argumenterede for at psykologer og lærere traditionelt set har fokuseret på konvergent tænkning på bekostning af den divergente og kreative tænkning. 10 At tænke divergent er herefter blevet et synonym med kreativ tænkning, men den divergente tænkning er ifølge Sir Ken Robinson, PhD, ikke nok i sig selv det er derimod en essentiel kapacitet for kreativitet 11 Altså er evnen til at tænke divergent, fx at se mange måder at fortolke et spørgsmål på, mange måder at besvare et spørgsmål, endda se flere svarmuligheder nødvendig for kreativitet kan finde sted. Elevens alsidige udvikling I Fælles Mål 2009 Elevernes alsidige udvikling står følgende: Der lægges fortsat vægt på, at eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed. 12 Udover at kreativitet er nævnt to gange i dette uddrag, nævnes andre begreber, som med udgangspunkt i denne opgaves teorier kan kobles til kreativitet: Fordybelse, foretagsomhed, Imsen (2006), p. 330 Tanggaard (2010), p Foredrag med Sir Ken Robinson (2006), egen oversættelse 8

9 æstetisk-, emotionel- og social udvikling, arbejdsglæde, gode relationer mm. Ud fra undervisningsministeriets formuleringer ser det altså ud til at kreativitet og relaterede begreber har en afgørende rolle for elevens alsidige udvikling. Fornyelsens Kunst og KIE-modellen I sin bog Fornyelsens Kunst definerer Lene Tanggard kreativitet som en fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv og bæredygtig 13 Hun arbejder ud fra en tese om tre tæt forbundne elementer, som er centrale i forbindelse med kreativitet, og som udgør en kreativitetsmodel bestående af følgende elementer: 1) Fusk og eksperimenter, 2) Fordybelse i traditioner og fag og 3) Modstand fra det materiale, der arbejdes med. Tanggaard vægter traditioner og faglighed, og hele hendes tese bygger på at man skal have kendskab til materialet, før man kan arbejde kreativt med det. Ii kan ikke være kreative med noget, vi ikke ved ret meget om 14 Jf. opgavens indledning stemmer dette umiddelbart overens med regeringens mål om højere faglighed i folkeskolen der er bare den uoverensstemmelse, at kreativitet ikke vægtes højt i regeringens målsætning. Tanggaard hævder bl.a. at elever skal kunne tåle at møde modstand undervejs, og at de skal have vilje til at eksperimentere, hvis de skal være mere kreative. Tanggaard fremhæver flere gange kreativitet som en fornyelse af noget eksisterende fremfor skabelse af noget helt nyt hvilket kan sammenkobles med Tanggaards brug af ordet bæredygtig i hendes definition af kreativitet. Herudaf tolker jeg et delmål ved arbejdet med kreativitet; nemlig udvikling af bevidsthed om forbrugskulturen og miljøet. [ ] Kreativitetsbegrebets forbundethed med den moderne tankefigur, hvor det nye, det anderledes og det originale fejres uforholdsmæssigt meget. Et begreb om genskabelse vil modsat efterlade plads til det eksisterende, det bæredygtige, det stabile og traditionen, og det kan repræsentere en socialt sensitiv og økologisk model af kreativitet. 15 Det er i fuld overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf stk. 1, hvor det hedder, at skolen skal bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen 16 I Tanggaards behandling af kreativitet i skolesammenhæng vægter hun ligeledes den kollektive og sociale dimension som modsætning til den tidligere individualistiske forståelse af kreativitet, hvor hun mener der fokuseres på individuel skabelse fremfor de kollektive arrangementer som Tanggaard (2010), p. 13 Ibid., p. 120 Ibid., p

10 muliggør denne kreativitet samt det at være kreativ i en gruppe at skabe sammen. 17 Samtidig understreges det flere gange, at eleverne skal lære at være kreative. [ ] Hvis lærere, pædagoger og undervisere selv er kreative dvs. tør være i fordybelsen i faget, tør eksperimentere og tør møde modstand fra det materiale, de arbejder med så skaber det den bedste forudsætning for, at eleverne også selv lærer at være kreative. 18 Lærerne skal være et forbillede og en rollemodel for eleverne også med hensyn til kreativitet. Jeg har blandt andet valgt at bruge Lene Tanggards teorier i denne opgave, fordi hun kobler faglighed med kreativitet og hermed åbner for en diskussion af sammenhængen mellem de to grundbegreber. KIE-modellen, udviklet af Ebbe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen, er et bud på en konkret og praksisorienteret vinkel på kreativitet. KIE står for Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab, som i modellen udgør tre rum med tilhørende arbejdsprocesser, tænkemåder og spilleregler (se model nedenfor). I det kreavite rum er formålet at der skal generes ideer. Rummet er kendetegnet ved et organiseret kaos, og elevernes rolle i læringsrummet skal være præget af fantasi, divergent tænkning, optimisme, risikovillighed, åbenhed mm. 19 I det innovative rum skal den valgte ide behandles. Formålet er at eleverne analyserer, undersøger, fordyber og opnår en værdibevidsthed. 20 I det intreprenante rum skal ideen realiseres. Formålet er her at at eleverne skal planlægge, organisere, sætte i værk, være kontaktskabende, være handlende. 21 Sammenlignet med Tanggaards kreativitetsdefinition forstås kreativitet i denne model mere basalt som det at være skabende. Det er den enkeltes eller gruppens evne til at skabe nye udtryk, associationer, ideer. 22 Kreativitet er dog overvejende kollektivt funderet, hvilket stemmer overens med Tanggaards definition af begrebet. KIE-modellen kobler kreativitet med innovation, og Kromann-Andersen og Jensen tilskriver også kreativiteten en værdi ideen/løsningen/konceptet [er] på den ene eller anden måde [ ] til glæde eller nytte for andre 23 Når man yderligere kobler entreprenørskab på kreativitet; at produktet omsættes til reel handling og udmøntes i konkret praksis 24, ender Kromann-Andersen og Jensen med en bredt funderet model, hvori kreativitet kun udgør en tredjedel Tanggaard (2010), p. 152 Tanggaard (2010), p. 22 Kromann-Andersen & Jensen (2009), p. 42 Ibid., p. 55 Ibid., p. 65 Ibid., p. 20 Ibid., p. 47 Ibid., p

11 KIE-modellen inkluderer både divergent og konvergent tænkning. Divergensen hører til det kreative rum, hvor ideer genereres for efterfølgende at blive analyseret og konkretiseret ved konvergent tænkning i det innovative rum. Den afgørende forskel på KIE-modellen og Tanggaards kreativitet som fornyelsens kunst ser jeg i KIE-modellens kobling til samfundet. KIEmodellen er interessant i denne opgaves perspektiv, fordi den bl.a. tilfører kreativiteten det aspekt at bevæge sig ud over skolens rammer, og i undervisningskontekst understreger, at det rent faktisk ikke er nok i sig selv at få gode ideer. Eleverne i folkeskolen skal også rustes til at konkretisere disse ideer og føre dem ud i livet. Flow og fordybelse Det er min opfattelse at flow og kreativitet er to sammenhængende begreber, og derfor er det vigtigt også at medtænke flow når der arbejdes med kreativitet i en skolekontekst. I dette afsnit vil jeg redegøre flow-teorien og hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at være i flow. Ligeledes vil jeg præsentere en pædagogisk formel for flow og fem trin for kreativitet. Den ungarnsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi har forsket i menneskelig livskvalitet. En af hans teser er at lykkefølelse ofte er forbundet med en tilstand af total opslugthed og omverdensforglemmelse. 25 Csikszentmihalyi definerede i 1990 flow således: "Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld 25 Kromann-Andersen & Jensen (2009), p

12 involvering og succes med den igangværende aktivitet." 26 Der er en god chance for at opleve flow, når individets kompetencer er tilstrækkelige set i forhold til udfordringen. Altså skal opgaven hverken være for nem eller for svær for eleven, hvis eleven skal nå denne positive tilstand af fordybelse. Det kan i parentes bemærket sammenlignes med Vygotskys sociokulturelle teori om Zonen for nærmeste udvikling. Hans Henrik Knoop, cand. pæd. psyk. og medarbejder ved Dansk Pædagogisk Universitet, opsætter fire faktorer, som skal være opfyldt før det er muligt at komme i flow. [ ] Flowtilstanden [ ] er direkte afhængig af, at kroppen fungerer, at hovedet fungerer, og at man fungerer socialt og eksistentielt. Hvis man ønsker at nå langt i undervisningen, er det derfor ganske lige til. Man skal bare sørge for, at eleverne har det godt på de fire måder. 27 Således bliver flow-tilstanden et pædagogisk ideal, og det er umiddelbart en naiv tanke, idet enhver lærer forhåbentlig i udgangspunktet vil efterstræbe at den enkelte elev trives. Flow er i sin definition som optimal koncentration og fordybelse uden tvivl også en optimal læringstilstand, og derfor er det yderst vigtigt, at læreren er opmærksom på det foregående citats betydning at trivsel er en forudsætning for den optimale læring. Folkeskolens formålsparagraf stk. 2 lyder således: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 28 Dette understreger, at det at skabe rammer for blandt andet fordybelse er selve fundamentet for at kunne tage stilling og handle; og for udvikling af selvtillid, som er direkte forbundet med oplevelse, fordybelse og virkelyst. Fordybelse (og derved flow-teorien) er derfor en central byggesten i skolens samlede dannelsesopgave. Frans Ørsted Andersen, lektor på center for grundskoleforskning, har sat en formel på pædagogisk flow, der lyder således: Flow = passende udfordring + tilpas anstrengelse + (forventning om) mestring 29 Her møder vi altså en ny komponent i flow-begrebet: Motivation. (Jeg mener dog, at Ørsted Andersens formel mangler en tidsfaktor, idet det er min klare opfattelse at det tager tid at komme i flow, ligesom der skal tid til at være i flowet.) Ørsted Andersen (2010), p. 39, in Kvan 12

13 Men hvad er sammenhængen mellem flow og kreativitet? Ifølge forskeren Tatiana Chemi er flow med til at skabe gode betingelser for kreativ læring, fordi positive arbejds- og læringsvilkår styrker hukommelsen, skaber nye ideer, tanker, associationer og opleves meget meningsfuldt. 30 Flow-tilstanden ses derfor som en fremmende faktor for kreativitet, og ofte vil der opleves flow i en kreativ proces. KIE-teorien hævder fx: Man kan ikke være kreativ uden at være i flow. 31 Derudover mener jeg, at et individ sagtens kan være i flow uden at være specielt kreativ. Det opleves, når en evne bliver automatiseret, fx at læse eller at spille guitar. Når det føles som om det kører af sig selv, kan den igangværende aktivitet opleves i en tilstand af indlevelse og flow. Csikszentmihalyi mener, at den kreative arbejds- eller læreproces er opdelt i fem trin: Inspiration, Inkubation, Aha-fasen, Evaluering og Gennemførelse. 32 Når først en ide ved inspiration er sluppet ind i det psykiske system, slipper den ikke så nemt ud igen. Så vil ideen dukke op og blive behandlet bevidst og ubevidst gennem de forskellige trin. Fase to, inkubation, vil foregå ubevidst, og flow vil særdeleshed i denne fase - også selvom det er med udgangspunkt i en anden aktivitet - bibringe hjernen en særlig kreativ parathed. 33 De tre sidste faser kan umiddelbart kobles til KIE-modellens innovative og entreprenante rum i fjerde fase sammenlignes ideen med virkeligheden, og i femte fase gennemføre ideen og sættes i værk. Flow kan kobles til alle fem faser, og det er Chikszentmihalys teori at flow som tilstand påvirker menneskets evne til at være kreativ, uafhængigt af den egentlig aktivitets indhold. Kreativitet som en dannelsesproblematik I dette afsnit vil jeg med udgangspunkt i en artikel af Lars Geer Hammershøj, lektor i pædagogisk filosofi, belyse kreativitet ud fra et dannelsesperspektiv. Denne vinkel på begrebet kan blandt andet bidrage til en besvarelse af opgaveformuleringens første spørgsmål. I forlængelse af Hammershøjs syn på kreativitet som en dannelsesproblematik vil jeg redegøre for æstetiske læreprocesser og hvilket dannelsespotentiale man finder her. Kreative kræfters selvledelse Som tidligere beskrevet skyldes det stærkere fokus på kreativitet og innovation en antagelse at det har betydning for fremtidig økonomisk værdiskabelse vi skal tjene penge på vores gode ideer og evnen til at føre dem ud i livet, jf. indledningens allerførste citat, som er fra Lars Geer Hammershøjs artikel Ledelse af kreative kræfters selvledelse om kreativitet Chemi (2009), p. 26 Kromann-Andersen & Jensen (2009), p. 78 Ørsted Andersen (2007), p. 146 Ibid., p

14 I denne artikel præsenterer Hammershøj den problemstilling der opstår, når kreativiteten bringes ind på arbejdsmarkedet: Kreativitet forudsætter frihed, eftersom kreativitet indbefatter eller er en bestemt måde at forholde sig på, og man kan ikke tvinge noget til at danne sig eller være kreativ [ ] 34 Samtidig skal kreativitet kunne foregå under ledelse, idet kreativitet bliver til et arbejdsområde. Derfor er der brug for en udvikling af ledelse, hvor der er frihed og selvstyring til de kreative processer. Selvom dette ikke direkte er sat i relation til skolen, ser jeg en tydelig parallel til ledelsen af de kreative processer i undervisningen, hvor de samme faktorer med fordel kan tænkes ind. Lærerens rolle i et kreativt undervisningsrum er derfor anderledes end i et traditionelt undervisningsrum, eksempelvis tavleundervisning, hvor læreren besidder en viden som skal formidles til eleverne. Som artiklens titel angiver, skal der være rum til selvledelse. Eleverne skal have frihed til at løse et problem eller en opgave; for hvis eleverne ikke selv vælger at overskride, vil det ikke have den dannende effekt. Hammershøj ser kreativitet som en dannelsesproblematik, og hans tese bygger på at kreativitet er konstitueret af sanselige kræfter. Sanselige kræfter [ ] udspiller sig i forholdet mellem selv og socialitet som det, der på en eller anden måde udvirker en ændring i dette forhold. Dannelse og kreativitet er som faktiske hændelser præcis udtryk for at sådanne ændringer er forekommet. 35 Hammershøj fremhæver to sanselige kræfter som fundamentet for kreativitet, nemlig overskridelses- og afgørelseskraft. Kort sagt bliver kreativitet til dannelse, idet individet i et socialt samspil udvides ved at tage afgørelser og overskride sig selv derved bidrages til den enkelte elevs alsidige udvikling. Denne artikel af Hammershøj inddrager jeg, fordi der i hans teori kan hentes begrundelse for hvorfor kreativitet er vigtigt i undervisning, hvilket er et bud på en besvarelse af min problemformulerings første spørgsmål. Æstetiske læreprocesser og erkendelse Når kreativitet betragtes fra et dannelsesperspektiv, er det relevant også at inddrage hvilken dannende effekt de æstetiske erkendelser rummer. Dette vil jeg kort redegøre for i følgende afsnit. Som det nævnes i begrebsafklaringen er grundtanken ved æstetiske læreprocesser: Ved skabende virksomhed opnås en erfaring som rummer både tanke, følelse og handling, og således er helt grundlæggende for erkendelse. Kirsten Drotner, professor ved institut for litteratur, kultur og medier, skriver i sin bog At skabe sig selv følgende: At tænke med hænderne vil Hammershøj (2010), p. 527 Ibid., p

15 netop sige at erkende gennem sanserne, som jo er kroppens mest grundlæggende udtryk. 36 At føle, tænke og gøre hænger altså sammen i en oplevelse, og denne oplevelse giver dig noget konkret at forholde dig til, om det er opøvelse af en evne eller et produkt. Det er lysten, der driver værket i den æstetiske praksis. 37 Peter Brodersen tilfører det æstetiske aspekt det faktum, at den umiddelbare afgørelse bygger på smagsdommen. De umiddelbare indtryk - af et rum, et kunstværk, musikalsk oplevelse mm. efterlader en fornemmelse i din krop, som fortæller dig om det er smukt, elegant, grimt, kluntet, hæsligt eller måske bare almindeligt uden at vække følelser. 38 Smagsdommen vurderer, tolker, medskaber og lader derved oplevelser gøre en forskel for dig. Det æstetiske i en læringssammenhæng kan deles i den receptivt-oplevede virksomhed og den konstruktivtfremstillende virksomhed disse to tilgange inkluderes for eksempel i de fem virksomhedsformer 39, som indgår i Fælles Mål for håndarbejde. Intentionen med de æstetiske læreprocesser i skolen i dag er ikke at forberede børn til at blive kunstnere eller håndværkere. Intentionen er at bane vejen for en almen dannelse, hvor eleverne får kendskab til forskellige erkendelsesformer og måder at være sammen med andre mennesker på. Et formål med den æstetiske og håndværksmæssige virksomhed er at videregive værdifulde kundskaber og kulturteknikker og åbne kunstens og håndværkets værdifulde verden for eleven. Dette bl.a. fordi vi ønsker et samfund, hvor kunsten, musikken, dansen og veludført håndværk værdsættes. 40 Den æstetisk funderede, receptive og konstruktive tilgang til undervisning lærer eleverne at give form til indhold, og ligeledes at forstå indhold gennem forskellige former. Det er vigtigt for elevens alsidige dannelse, og det tilfører de kreative arbejdsprocesser i skolekontekst en dannelsesværdi, som kan understøtte Hammershøjs tese, som er beskrevet i sidste afsnit. Drotner skriver følgende om den æstetiske proces: Processen giver et nyt perspektiv på hverdagens ydre grænser. Og dette perspektiv åbner samtidig for, at vi udvider vore indre grænser, en udvidelse som kan bevirke, at vi ser os selv og hinanden i et nyt lys. Dette citat underbygger også Hammershøjs tese; at individet dannes ved overskridelse af sig selv i et fællesskab. Når omdrejningspunktet er sanselighed og skabende handling, må kreativitet uomtvisteligt have en central rolle for erkendelse og læring, og derfor kan der udfra de æstetiske Drotner (1995), p. 60 Ibid, p. 61 Brodersen (2002), p. 13 Oplevelsesmæssig, Færdighedsmæssig, Udtryksmæssig, Analytisk og Kommunikativ virksomhed, jf. fælles mål for håndarbejde. Ibid., p

16 læreprocesser også argumenteres for, hvorfor det er vigtigt med kreativitet i undervisning. Og også hvorfor vi skal beholde de praktisk-musiske fag i skolen. Opsummering af teori & de seks punkter Lene Tanggaard opsætter en kreativitetsmodel, hvor der vægtes at faglighed er grundlæggende for at kreativitet kan finde sted. Ligeledes indgår to andre elementer; modstand fra stoffet og fuskeri i betydningen at eksperimentere. Eleven skal rustes hertil for at kunne være kreativ. Tanggaard understreger også, at det sociale aspekt er afgørende for kreativitet i skolesammenhæng både de sociale omstændigheder som muliggør den enkeltes kreativitet og det at skabe sammen i en gruppe. KIE-modellen kobler kreativitet med innovation og entreprenørskab, og i denne model og kreativitetsteori vægtes det højt at kunne nå ud over klasselokalets og skolens rammer med sin kreativitet. Den gode ide skal tilsættes en værdi, som gør den betydningsfuld for andre, og derudover skal den sættes i værk. Flow er en tilstand af fordybelse. Oplevelsen af flow er præget af opslugthed, velvære og omverdensforglemmelse. En forudsætning for at eleven kan komme i denne tilstand, er at opgavens sværhedsgrad er tilpas ift. elevens kunnen. Oplevelsen af flow er fremmende for kreativitet. Hammershøj ser kreativitet som en dannelsesproblematik. Kreativitet sker ved to sansende kræfter; overskridelses- og afgørelseskraften. I processen hvor et menneske overskrider sig selv og tager afgørelser, opstår dannelse. Samtidig sætter han fokus på at frihed er en forudsætning for kreativitet samtidig med at kreativitet skal foregå under ledelse. Æstetiske læreprocesser fokuserer på oplevelse, skabelse og sansning og bygger på at oplevelse er grundlæggende for erkendelse og dermed læring. Det æstetiske aspekt lærer eleven at forstå sammenhængen mellem form og indhold gennem reception og konstruktion. Ligeledes er kreativitet og fordybelse afgørende for elevens alsidige udvikling, hvorved det også er en del af skolens samlede dannelsesopgave. Ud af mine behandlede teorier har jeg fremhævet følgende seks punkter, som jeg vil bruge i den kommende analyse; oplevelse af flow, dannelsesaspektet, faglighed som forudsætning, tilpas udfordring og forventning om succes, værdi for andre/ud over skolens rammer og det sociale aspekt. Så hvorfor er det vigtigt med kreativitet i undervisning? Det er det fordi kreativitet rummer et dannelsespotentiale som er en del af elevens alsidige udvikling. I kreative læreprocesser skal eleven tænke selv, bruge sig selv, og elevens får respons og oplever anerkendelse for det som netop han eller hun har bidraget med. Kreativitet ligger altså implicit i formuleringen af skolens overordnede dannelsesopgave. 16

17 3. Analyse og diskussion Analyse af kaffepausesolskinshistorier Ud fra en tese om at det er den eksemplariske undervisning, der stolt deles med kollegaerne på lærerværelset, vil jeg nu undersøge hvilken rolle kreativitet har i disse kaffepausesolskinshistorier. Undervejs i min bachelorproces har jeg bl.a. overhørt to historier fra faglærere i fag med tilknytning til materielt design, og derefter kontaktet de følgende lærere med et par uddybende spørgsmål. Det er min intention at analysere hvilket syn på kreativitet de to lærerne har, og hvordan de har oplevet selve læringssituationen. Den ene lærer er fra en privatskole i Århus og eksemplet er fra en håndarbejdstime (L Å). Den anden lærer er fra en efterskole i Hobro, og det eksempel er fra linjefaget smykkedesign (L H). Jeg har været i praktik på begge skoler, hvilket efterfølgende har ført til en ansættelse, de adspurgte lærere har dog ikke været mine praktiklærere i perioden. Lærerne ved at jeg skriver om kreativitet, og de har svaret på spørgsmålene pr. mail, en form jeg har valgt fremfor interview for at undgå at præge deres besvarelser ved samtale. Først vil jeg analysere hvilke faktorer indenfor den præsenterede teori lærerne medtænker i deres forståelse af kreativitet. Dette er med udgangspunkt i besvarelser på tre spørgsmål. Derefter vil jeg analysere og karakterisere, hvilken form for kreativitet, der kommer til udtryk i deres undervisningshistorier. Lærernes kreativitetsforståelse Spørgsmål: Hvordan forstår du kreativitet? L Å: Kreativitet er evnen til at skabe ting - det være sig praktiske og teoretiske ting. Kreativitet er for mig også evnen til at kunne se sammenhænge og logiske følger i en proces. L H: Det handler om at være ide - skabende, tænke videre på noget man har set eller oplevet og gøre det til ens eget, altså lægge noget til, ændre udgangspunktet. Kreativitet for mig er når eleverne bliver optaget af en opgave og begynder at skabe noget. De går fra ide til et færdigt projekt. De er idérige, fordyber sig og glemmer ofte alt om tid og sted. Fælles for L Å og L H er det at skabe. L Å nævner at skabe ting, men tilføjer, at det både er praktisk og teoretisk dette forstår jeg som at det både kan være når man tænker og udfører. Følgende udtalelse Evnen til at kunne se sammenhænge og logiske følger i en proces kan kobles til det at tænke divergent og konvergent, hvor L Å altså mener at kreativitet rummer begge tænkemåder. 17

18 Her virker L Å s besvarelse mere produktorienteret ( at skabe ting ), mens L H s udtalelse virker mere procesorienteret ( De går fra ide til færdigt produkt ). L H lægger vægt på fordybelsen, at være optaget og at glemme tid og sted, hvilket er tilhørende processen og i fuld overensstemmelse med flow-teorien. L H lægger også vægt på ejerskab:..og gøre det til ens eget, altså lægge noget til, ændre udgangspunktet. L H siger også at tænke videre på noget man har set eller oplevet, hvilket kan kobles til Lene Tanggaards definition af kreativitet som en fornyelse af noget eksisterende. Ligeledes ses den sammenhæng med det receptive og konstruktive, som jeg redegjorde for i afsnittet om de æstetiske processer. Her er L H bevidst om begge tilgange det er en oplevelse der bygges videre på. Det skal nævnes at L Å generelt har svaret kortere end L H, og en uddybning kunne måske ændre forståelsen. Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt med kreativitet i skolen? L Å: Det er altid vigtigt, at børn selv kan formulere mål og være meget involverede i at formå at skabe vejen til målet. Det er ikke kun i de såkaldt kreative fag de har brug for denne evne, men i disse er det let at se en udvikling, som så også kan overføres til de ikke-praktiske fag, hvor kreativitet er mindst lige så vigtig. L H: Ja hvordan ville det være hvis man ikke måtte tænke kreativt?? Tænker det må være sådan mennesker som lever under diktatur har det. Ingen spørgsmålstegn ved noget, censureret kunst, musik, litteratur osv. Håbløst!! Vi skal give eleverne redskaber til at blive mennesker der selv kan handle, tage stilling og tænke selv. Igennem den kreative undervisning får de gode anderledes oplevelser, som styrker dem til at kunne være kritisk på hvad de nu i livet får serveret. De oplever de kan noget, kan ændre på noget andre har lavet og gør det til deres eget. Eleverne får større personlig udvikling, mere tro på egne evner og oplevelsen af jeg kan noget. L Å vægter at børn selv kan formulere mål og være meget involverede i at formå at skabe vejen til målet. Sat i forhold til KIE-modellen kan målet kobles til det kreative rum (hvad vil jeg lave?) og vejen til målet kobles til det innovative rum (hvordan kan jeg gøre det?). Hun nævner at eleverne skal være meget involverede fremfor fuldstændig selvstyrende hvilket kan kobles til Hammershøjs teori om frihed til selvledelse, som stadig fungerer under lærerens ledelse. Men svarene er sandsynligvis også farvede af elevernes aldersgruppe: L Å s undervisningshistorier er fra en 4. klasse, hvor L H har 9. og 10. klasser i efterskoleregi. L H optegner et skrækscenarie og sammenligner et liv uden kreativitet med et liv under diktatur. Dette kan forstås som at kreativitet faktisk er afgørende for en demokratisk livsform, hvor det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved forskellige omstændigheder, og hvor ytringsfrihed er et 18

19 centralt begreb. Altså defineres kreativitet også som evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt - de oplever de kan noget, kan ændre på noget [ ]. L H nævner herefter at kunne handle, tage stilling og tænke selv, hvilket er en del af skolens overordnede dannelsesopgave; som taget ud af formålsparagraffen. Ifølge L H bidrager kreativitet stærkt til at skabe elever som vil ændre verden, og tror på de rent faktisk kan, idet de gennem deres skolegang oplever at kunne ændre ting. Dette kan kobles til Hammershøjs tese om kreativitet som en dannelsesproblematik; at det er ved overskridelseskraften og afgørelseskraften at eleverne udvikler sig. L H s udtalelse: Igennem den kreative undervisning får de gode anderledes oplevelser kan tillægges at de gode, anderledes oplevelser er de oplevelser, hvor eleverne udfordres til at overskride sig selv og derved udvikles. Spørgsmål: Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at en kreativ undervisning kan iscenesættes? L Å: Ikke specielle forudsætninger, bortset fra, at jeg som lærer skal give megen plads til indflydelse. Hvis børnene mærker, at jeg på forhånd har bestemt et såkaldt kreativt forløb ned til mindste detalje, er det ikke muligt for dem at føle ejerskab og forløbet vil derfor ofte få karakter af slavearbejde. L H: Det er jo ret let og simpelt, når eleverne mødes af en engageret og sprudlende lærer som er forberedt, har noget at byde på som er afvekslende, så kan man få dem til hvad som helst. - Tænker lige på dit eget stunt hvor du fik eleverne til at lave karakteristikker på bogens personer på Facebook. Hvor kreativt, de opdagede ikke hvad de lavede og elskede pludselig undervisningen, som var sjov, anderledes og kreativ. Her lægger begge lærere vægt på lærerens egen rolle og forberedelse, som skal give plads til elevernes ejerskab af proces og produkt. L H bruger tillægsord som engageret og sprudlende, og mener, at sådan kan man få elever til hvad som helst. Undervisningen skal være afvekslende, og der skal være plads til indflydelse. Ingen af lærerne skriver at læreren selv skal være kreativ og improviserende, hvilket Lene Tanggaard ellers fremhæver. Lærerens kreativitet kan læses implicit i deres udtalelser, men det virker ikke til at være en bevidst faktor for at fremme elevernes kreativitet. L Å nævner at forløbet ikke skal være gennemplanlagt på forhånd, hvilket fordrer en mere improviserende tilstedeværelse for læreren, som kan forstås som en lærerkreativitet. Der nævnes ikke elevforudsætninger for at kunne navigere i den delvise medbestemmelse. 19

20 Jeg har bl.a. hæftet mig ved L Å s første udtalelse om at det ikke kræver nogle specielle forudsætninger. Dette er i modstrid med Lene Tanggaards kreativitetsmodel, for fagligheden og kendskabet til materialet er en forudsætning for at eleven kan være kreativ med det. Overordnet er lærernes kreativitetsforståelser præget af bevidsthed om kreativitetens dannende effekt. De har begge to den grundopfattelse, at kreativitet handler om at være skabende. Begge læreres udtalelser ser kreativ undervisning som procesorienteret. L Å s udtalelser går dog flere steder på produktet fremfor processen. Elevernes selvbestemmelse og ejerskab i forhold til både proces og produkt er afgørende. Analyse af undervisningshistorier Historie fra LÅ: Når man arbejder med drenge i håndarbejde er det meget vigtigt, at man møder dem på deres niveau og lytter meget til deres ønsker. I øjeblikket arbejder jeg med 12 drenge fra 4. klasse, som er så optagede af det, de laver, at de har ønsket ikke at have frikvarter. De arbejder med forskellige ting, men fælles for dem er, at det er ting, som de selv har ønsket kasketter (som jo er en stor del af deres identitet), bamser (som på forhånd er døbt i henhold til idoler eller figurer, som de kan lide), lidt omsyning af tøj, som de dermed sætter deres personlige præg på og så endelig gaver, som sparer dem deres hårdt optjente lommepenge. De føler stor stolthed over deres produkter, som faktisk bliver meget fine - kan ikke vente med at vise dem til andre lærere og dem derhjemme. I L Å s eksempel er det lykkedes at engagere en gruppe drenge i håndarbejdsfaget. Omstændighederne omkring eksemplet er at det er en mindre gruppe fremfor hele klassen. Her er det altså kun drengene. L Å har lyttet til deres ønsker, og de produkter der arbejdes hen imod har betydning for drengenes identitet, hvilket ifølge L Å er afgørende for deres motivation. At være så optagede af det, de laver, at de har ønsket ikke at holde frikvarter ser L Å som et tydeligt tegn på at undervisningen lykkes. Læreren oplever at drengene er i flow, og tid og sted svinder for fordybelse og målrettethed. Til sidst nævnes forventningen om mestring, som fremgår af Ørsteds pædagogiske formel for flow: De føler stor stolthed over deres produkter, som faktisk bliver meget fine - kan ikke vente med at vise dem til andre lærere og dem derhjemme. Da jeg overhørte historien, fortalte L Å også at hun fx hjalp med at lave mønstre til kasketterne, da det er et aspekt, som drengene endnu ikke mestrer, og hvis de selv skulle lave det uden hjælp, ville det ikke lykkes at lave et produkt som de var stolte af. Således passer det også med Ørsteds pædagogiske formel, hvor passende udfordring og tilpas anstrengelse også er gældende faktorer. 20

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller

Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller Pionercamp 2007 Lærer- og elevroller KIE-modellen Det kreative læringsrum Idéer skabes Værktøjer: fx Ordtombola Billedtombola Idéstafet Elevatortale Værktøjer: fx Tænkepapirer Rolletombola Idé videreudvikles

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere