Med fagligheden på spil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med fagligheden på spil"

Transkript

1 VIA University College Læreruddannelsen i Århus April 2011 Med fagligheden på spil Bacheloropgave fra Læreruddannelsen i Århus Nanna Rosenløv, Studienr Vejledere Betty Mørck-Pedersen og Helle Villain

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 Problemformulering... 5 Metodeafsnit... 5 Begrebsafklaring Teoretisk afsæt... 8 Kreativitetsforståelser i skolesammenhæng... 8 Elevens alsidige udvikling... 8 Fornyelsens Kunst og KIE-modellen... 9 Flow og fordybelse Kreativitet som en dannelsesproblematik Kreative kræfters selvledelse Æstetiske læreprocesser og erkendelse Opsummering af teori & de seks punkter Analyse og diskussion Analyse af kaffepausesolskinshistorier Lærernes kreativitetsforståelse Analyse af undervisningshistorier Sammenfatning og punkt nummer syv Diskussion af problemstillinger Fra flow til kreativitet Skolens rammer som begrænsende Den sociale dimension Kritiske aspekter ved valg af teori og empirisk udsnit Didaktiske overvejelser et fagligt spil Iværksætteri som undervisningsform KHD på Engum Skole Grundlæggende formål og struktur De syv punkter som didaktiske overvejelser Kritiske aspekter ved konceptet Krav til læreren Elevernes faglighed

3 Kreativitet versus innovation Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 1. Indledning Begrebet kreativitet findes overalt i jobannoncer, skoleprofiler, virksomhedsudvikling, politik, visioner af enhver art osv. Det skyldes ifølge Lars Geer Hammershøj, lektor i pædagogisk filosofi, at kreativitet som menneskelig ressource med overgangen til videnssamfundet antages at blive en central kilde for økonomisk værdiskabelse. 1 Antagelsen om at det er kreativitet vi skal leve af i fremtiden, gør begrebet interessant i skolesammenhæng, idet skolens elever vitterligt er og skaber landets fremtid. Det gør det relevant for enhver lærer at beskæftige sig med kreativitet og tillægger derved kreativitet en pædagogisk værdi; og det er med dette fokus, jeg vil undersøge begrebet kreativitet: Hvordan forstås kreativitet i et didaktisk perspektiv, og hvorfor skal man som lærer overhovedet beskæftige sig med kreativitet? Skolen skal klæde eleverne på til at kunne håndtere en moderne verden og de krav, den stiller til den enkelte. Det fremgår tydeligt af folkeskolens formålsparagraf; Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund og det indbefatter en bevidsthed om hvad samfundet fordrer fra den enkelte. Vores nuværende samfund er et globaliseret videns- og informationssamfund 2, hvilket stiller andre krav til individet end eksempelvis industrisamfundet gjorde. Det moderne samfund er mere refleksivt og mere individualiseret med et højt forandringstempo, og det er op til den enkelte at danne sig selv og sin rolle i fællesskabet. Når samfundet ændrer sig med stadigt stigende hastighed, virker det umiddelbart som en logisk slutning at eleverne skal rustes til at kunne tackle forandring og være handlekompetente under konstant ændrede forhold. Eleverne skal bl.a. være kaosrobuste, kunne handle i ukendte situationer, kunne handle uden forestillingen om entydigt svar, skal have mod, kunne networke [ og udvikles til ] visionære, kreative, kontaktskabende og iværksættende individer. 3 Sådan formulerer Ebbe Kromann-Andersen (cand. pæd.) og Irmelin Funch Jensen (gymnasielærer og iværksætter) sig i deres udvikling af en innovativ undervisningsmodel som et bud på læringsmål til det vidende samfund. Udover disse kompetencer er det den boglige faglighed som vægtes højt fra politisk side. I rapporten Verdens bedste folkeskole fra 2005 kom regeringen fx med bud på en opgradering af fagligheden i folkeskolen. Disse bud har ført til en stærkere testorientering og opgradering af de klassisk, boglige fag som dansk og matematik. Men bliver eleverne visionære, innovative, Hammershøj (2010), p. 521 Dette hævdes af flere teoretikere. Jeg er bl.a. stødt på definitionen hos Lars Qvortrup og Anthony Giddens. Kromann-Andersen & Jensen (2009), p. 10 4

5 kreative og forandringskompetente af at træne læsehastighed og færdighedsregning? Jeg oplever en en disharmoni mellem samfundets efterspørgsel på kreativitet og de politiske tiltag for faglighed. I rapporten hed det bl.a.: Undervisningen skal fremme unges kreativitet og selvstændighed, med fagligheden som omdrejningspunktet. Igennem fagligheden skabes det fundament, hvorfra eleven kan sammensætte og anvende sin viden på nye måder og i andre sammenhænge. 4 Heri ligger en tydelig prioritering, som sætter fagligheden som primært mål og kreativitet som et middel til at nå dette mål. Også med denne politiske dagsorden i baghovedet er det interessant at undersøge kreativitet i skolekontekst: Kan det retfærdiggøres at have kreativitet som et primært læringsmål i skolen? Som lærer arbejder jeg ud fra en tese om at kreativitet er en faglighed i sig selv, som er grundlæggende for at skolen rummer og danner det hele menneske. Med den politiske opgradering af faglighed og den medfølgende nedprioritering af fx praktisk-musiske fag, er jeg bange for at fagligheden er på spil i den danske folkeskole! Problemformulering Min oprindelige formulering lød således: Hvorfor er det vigtigt med kontinuitet i undervisning, og hvordan kan det skabes i faget materielt design? Efter at have afleveret ovenstående problemformulering har jeg bl.a. læst Lene Tanggaards: Fornyelsens Kunst. Det har forøget min interesse i begrebet kreativitet, og givet udslag i følgende ændring i problemformuleringen: Hvorfor er det vigtigt med kreativitet i undervisning, og hvordan kan det skabes i faget materielt design? Jeg vil dermed hovedsagligt fokusere på og undersøge begrebet kreativitet i opgaven, og behandle kontinuitet mere overfladisk i opgavens didaktiske afsnit. Metodeafsnit Opgavens omdrejningspunkt er kreativitet. Foruden opgavens indledende og afsluttende afsnit er strukturen tredelt: en teoretisk, analytisk og didaktisk del. Først vil jeg undersøge kreativitet med teoretisk afsæt i nogle nyere forståelser af begrebet i skolesammenhæng. Her vil jeg redegøre for Lene Tanggaards kreativitetsmodel, flow-teori og KIE-modellen. Derefter vil jeg undersøge kreativitetsbegrebet i et dannelsesperspektiv ud fra tre teorier: Lars Geer Hammershøjs fortolkning af begrebet som værende en selvdannelse, de æstetiske læreprocesser og Fælles Mål for elevens alsidige udvikling. Jeg har valgt at bruge disse teorier, 4 Verdens Bedste Folkeskole (2005), p. 1 5

6 fordi de belyser kreativitet fra forskellige vinkler og derved giver en bredere forståelse for kreativitetsbegrebets forskellige aspekter. Jeg vil argumentere yderligere for brug af disse teorier i de respektive afsnit. Det er ikke muligt eller min intention at give et endegyldigt svar på den korrekte opfattelse af kreativitet, men jeg ønsker at åbne for diskussion, og vil i denne del af opgaven forsøge at besvare, hvorfor det er vigtigt med kreativitet i undervisning og opsætte nogle teoretisk funderede punkter til brug i den kommende analyse. Derefter vil jeg anvende det teoretiske afsæt til at belyse og analysere to solskinskaffepausehistorier, som jeg har overhørt og indsamlet fra de to skoler jeg arbejder på. Mit valg af empiri bygger på en tese om at de undervisningssituationer, som refereres på lærerværelset er eksemplariske i forhold til god undervisning; for disses vedkommende med udgangspunkt i de kreative fag. Det er min hensigt at analysere overensstemmelser og uoverensstemmelser mellem deres forståelse af kreativitet og viderefortalte undervisningseksempler. Opgavens empiriske udsnit bliver derved kvalitativt funderet, og vil blive behandlet ved en hermeneutisk præget analysemetode, hvor jeg vil belyse og tolke lærernes enkelte udtalelser ud fra de redegjorte kreativitetsforståelser for efterfølgende at diskutere opståede problemstillinger eller uoverensstemmelser i et mere generelt skoleperspektiv. Opgavens tredje del er didaktisk. Her vil jeg med inspiration fra et forsøg på Engum Skole ved Vejle: KDH Kunst, design, håndværk: Et Folkeskoleforsøg af forskeren Tatiana Chemi fra 2009 forsøge at besvare problemformuleringens andet spørgsmål: Hvordan kan en kreativ undervisning iscenesættes i faget materielt design? Med udgangspunkt i de valgte kreativitetsteorier, mine egne analyser og de problemstillinger, jeg har mødt undervejs vil jeg give et bud på et tværfagligt undervisningskoncept, hvori materielt design indgår sammen med flere praktisk-musiske fag og hvor kreativitet er et af undervisningens overordnede mål. Opgavens placering i det vidensteoretiske felt er fænomenologisk og humanistisk. Hermed menes at mennesket ikke kun kan observeres udefra, da mennesket grundlæggende er et meningssøgende væsen styret af en indre opfattelse af verden og sig selv i den. Gunn Imsen skriver følgende i en grundbog for pædagogisk psykologi: Man forestiller sig videre at mennesket har en fri vilje, og at alle mennesker har et behov for åndelig vækst som driver det fremad mod selvrealisering. 5 Lærerens pædagogiske virke vil ofte intuitivt bygge på en 5 Imsen (2006), p. 27 6

7 fænomenologisk indlevelse i barnets verden, som leder læreren til at forstå barnets handlinger. Indenfor dette videnskabsteoretiske felt vil jeg undersøge kreativitet fra en socialkonstruktivistisk tilgang. Læring foregår i et socialt fællesskab og må derfor betragtes udfra sproget og kulturen på skolen og i klassen. Læring er ligeledes et resultat af det enkelte individs aktive deltagelse og konstruktioner. Begrebsafklaring Kreativitet stammer fra det latinske creare, der betyder at skabe. I Den store danske ordbog defineres begrebets betydning således: [Kreativitet er] i daglig tale en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt [ ] 6 Kreativitet som begreb hviler på en humanistisk tradition, og jeg ser kreativitet som en evne, alle mennesker besidder, men som er mere udviklet hos nogle end andre. Forskning i kreativitet begyndte i starten af 1900 tallet i forbindelse med udvikling af intelligensprøver, men dateres ofte til J. P. Guildfords banebrydende skelnen mellem konvergent og divergent tænkning i Innovation kommer af det latinske innovatio, som betyder fornyelse. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. Innovationsbegrebet blev indført i nyere økonomisk teori i 1912 af den østrigsk-amerikanske økonom Joseph A. Schumpeter. Ifølge Schumpeter er innovation et konstant fornyende element, men dermed også et destruktivt element i relation til den bestående økonomiske orden; gamle virksomheder dør, nye opstår; konkurrenceforhold, adfærd og samværsformer ændres 7. Selvom innovation og kreativitet ofte bruges som overvejende synonyme begreber, er der altså en grundlæggende forskel på begrebernes henholdsvis økonomiske og humanistiske forankring. Æstetik kommer oprindeligt fra det græske ord aisthesis, hvilket betyder erkendelse gennem sansning, fornemmelse og følelse. 8 Når der tales om æstetiske læreprocesser er det en inddragelse af en kunstnerisk arbejdsmåde, hvor udgangspunktet er at vi lærer på en særlig måde, når tilegnelsen sker gennem skabende aktivitet og kunstnerisk tilgang til stoffet. Grundtanken ved æstetiske læreprocesser er at skabende virksomhed danner en erfaring, som rummer både tanke, følelse og handling, og således er helt grundlæggende for erkendelse. Motivation bruges i denne opgave ud fra en humanistisk forståelse. Mennesket har en række behov, som ligger bag motivation. Disse behov [ er knyttet til ] de højere sociale og mentale processer som fremstår som vigtige for den enkeltes meningsfyldte eksistens og for Brodersen (2002), p. 13 7

8 menneskehedens. 9 Der tales ofte om ydre og indre motivation, hvor den indre tager sit udgangspunkt i hvad der føles meningsfyldt for individet, hvad der er sjovt og har interesse. Den ydre motivation kommer fra omverdenen og kan være knyttet til mål eller belønning i fremtiden. 2. Teoretisk afsæt Kreativitetsforståelser i skolesammenhæng I dette afsnit vil jeg undersøge kreativitets rolle i Fælles Mål 2009 Elevernes alsidige udvikling. Derefter vil jeg redegøre for to læringsteoretiske forståelser af kreativitet; Fornyelsens Kunst og KIE-modellen. Efterfølgende vil jeg redegøre for flow-teori som et relateret begreb til kreativitet. Først et kort, historisk indblik i kreativ tænkning: Historisk set dateres den psykologiske forskning i kreativitet til 1949, hvor den amerikanske psykolog J. P. Guilford holdt en forelæsning, hvor han argumenterede for at psykologer og lærere traditionelt set har fokuseret på konvergent tænkning på bekostning af den divergente og kreative tænkning. 10 At tænke divergent er herefter blevet et synonym med kreativ tænkning, men den divergente tænkning er ifølge Sir Ken Robinson, PhD, ikke nok i sig selv det er derimod en essentiel kapacitet for kreativitet 11 Altså er evnen til at tænke divergent, fx at se mange måder at fortolke et spørgsmål på, mange måder at besvare et spørgsmål, endda se flere svarmuligheder nødvendig for kreativitet kan finde sted. Elevens alsidige udvikling I Fælles Mål 2009 Elevernes alsidige udvikling står følgende: Der lægges fortsat vægt på, at eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikler samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed. 12 Udover at kreativitet er nævnt to gange i dette uddrag, nævnes andre begreber, som med udgangspunkt i denne opgaves teorier kan kobles til kreativitet: Fordybelse, foretagsomhed, Imsen (2006), p. 330 Tanggaard (2010), p Foredrag med Sir Ken Robinson (2006), egen oversættelse 8

9 æstetisk-, emotionel- og social udvikling, arbejdsglæde, gode relationer mm. Ud fra undervisningsministeriets formuleringer ser det altså ud til at kreativitet og relaterede begreber har en afgørende rolle for elevens alsidige udvikling. Fornyelsens Kunst og KIE-modellen I sin bog Fornyelsens Kunst definerer Lene Tanggard kreativitet som en fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv og bæredygtig 13 Hun arbejder ud fra en tese om tre tæt forbundne elementer, som er centrale i forbindelse med kreativitet, og som udgør en kreativitetsmodel bestående af følgende elementer: 1) Fusk og eksperimenter, 2) Fordybelse i traditioner og fag og 3) Modstand fra det materiale, der arbejdes med. Tanggaard vægter traditioner og faglighed, og hele hendes tese bygger på at man skal have kendskab til materialet, før man kan arbejde kreativt med det. Ii kan ikke være kreative med noget, vi ikke ved ret meget om 14 Jf. opgavens indledning stemmer dette umiddelbart overens med regeringens mål om højere faglighed i folkeskolen der er bare den uoverensstemmelse, at kreativitet ikke vægtes højt i regeringens målsætning. Tanggaard hævder bl.a. at elever skal kunne tåle at møde modstand undervejs, og at de skal have vilje til at eksperimentere, hvis de skal være mere kreative. Tanggaard fremhæver flere gange kreativitet som en fornyelse af noget eksisterende fremfor skabelse af noget helt nyt hvilket kan sammenkobles med Tanggaards brug af ordet bæredygtig i hendes definition af kreativitet. Herudaf tolker jeg et delmål ved arbejdet med kreativitet; nemlig udvikling af bevidsthed om forbrugskulturen og miljøet. [ ] Kreativitetsbegrebets forbundethed med den moderne tankefigur, hvor det nye, det anderledes og det originale fejres uforholdsmæssigt meget. Et begreb om genskabelse vil modsat efterlade plads til det eksisterende, det bæredygtige, det stabile og traditionen, og det kan repræsentere en socialt sensitiv og økologisk model af kreativitet. 15 Det er i fuld overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf stk. 1, hvor det hedder, at skolen skal bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen 16 I Tanggaards behandling af kreativitet i skolesammenhæng vægter hun ligeledes den kollektive og sociale dimension som modsætning til den tidligere individualistiske forståelse af kreativitet, hvor hun mener der fokuseres på individuel skabelse fremfor de kollektive arrangementer som Tanggaard (2010), p. 13 Ibid., p. 120 Ibid., p

10 muliggør denne kreativitet samt det at være kreativ i en gruppe at skabe sammen. 17 Samtidig understreges det flere gange, at eleverne skal lære at være kreative. [ ] Hvis lærere, pædagoger og undervisere selv er kreative dvs. tør være i fordybelsen i faget, tør eksperimentere og tør møde modstand fra det materiale, de arbejder med så skaber det den bedste forudsætning for, at eleverne også selv lærer at være kreative. 18 Lærerne skal være et forbillede og en rollemodel for eleverne også med hensyn til kreativitet. Jeg har blandt andet valgt at bruge Lene Tanggards teorier i denne opgave, fordi hun kobler faglighed med kreativitet og hermed åbner for en diskussion af sammenhængen mellem de to grundbegreber. KIE-modellen, udviklet af Ebbe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen, er et bud på en konkret og praksisorienteret vinkel på kreativitet. KIE står for Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab, som i modellen udgør tre rum med tilhørende arbejdsprocesser, tænkemåder og spilleregler (se model nedenfor). I det kreavite rum er formålet at der skal generes ideer. Rummet er kendetegnet ved et organiseret kaos, og elevernes rolle i læringsrummet skal være præget af fantasi, divergent tænkning, optimisme, risikovillighed, åbenhed mm. 19 I det innovative rum skal den valgte ide behandles. Formålet er at eleverne analyserer, undersøger, fordyber og opnår en værdibevidsthed. 20 I det intreprenante rum skal ideen realiseres. Formålet er her at at eleverne skal planlægge, organisere, sætte i værk, være kontaktskabende, være handlende. 21 Sammenlignet med Tanggaards kreativitetsdefinition forstås kreativitet i denne model mere basalt som det at være skabende. Det er den enkeltes eller gruppens evne til at skabe nye udtryk, associationer, ideer. 22 Kreativitet er dog overvejende kollektivt funderet, hvilket stemmer overens med Tanggaards definition af begrebet. KIE-modellen kobler kreativitet med innovation, og Kromann-Andersen og Jensen tilskriver også kreativiteten en værdi ideen/løsningen/konceptet [er] på den ene eller anden måde [ ] til glæde eller nytte for andre 23 Når man yderligere kobler entreprenørskab på kreativitet; at produktet omsættes til reel handling og udmøntes i konkret praksis 24, ender Kromann-Andersen og Jensen med en bredt funderet model, hvori kreativitet kun udgør en tredjedel Tanggaard (2010), p. 152 Tanggaard (2010), p. 22 Kromann-Andersen & Jensen (2009), p. 42 Ibid., p. 55 Ibid., p. 65 Ibid., p. 20 Ibid., p. 47 Ibid., p

11 KIE-modellen inkluderer både divergent og konvergent tænkning. Divergensen hører til det kreative rum, hvor ideer genereres for efterfølgende at blive analyseret og konkretiseret ved konvergent tænkning i det innovative rum. Den afgørende forskel på KIE-modellen og Tanggaards kreativitet som fornyelsens kunst ser jeg i KIE-modellens kobling til samfundet. KIEmodellen er interessant i denne opgaves perspektiv, fordi den bl.a. tilfører kreativiteten det aspekt at bevæge sig ud over skolens rammer, og i undervisningskontekst understreger, at det rent faktisk ikke er nok i sig selv at få gode ideer. Eleverne i folkeskolen skal også rustes til at konkretisere disse ideer og føre dem ud i livet. Flow og fordybelse Det er min opfattelse at flow og kreativitet er to sammenhængende begreber, og derfor er det vigtigt også at medtænke flow når der arbejdes med kreativitet i en skolekontekst. I dette afsnit vil jeg redegøre flow-teorien og hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at være i flow. Ligeledes vil jeg præsentere en pædagogisk formel for flow og fem trin for kreativitet. Den ungarnsk-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi har forsket i menneskelig livskvalitet. En af hans teser er at lykkefølelse ofte er forbundet med en tilstand af total opslugthed og omverdensforglemmelse. 25 Csikszentmihalyi definerede i 1990 flow således: "Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld 25 Kromann-Andersen & Jensen (2009), p

12 involvering og succes med den igangværende aktivitet." 26 Der er en god chance for at opleve flow, når individets kompetencer er tilstrækkelige set i forhold til udfordringen. Altså skal opgaven hverken være for nem eller for svær for eleven, hvis eleven skal nå denne positive tilstand af fordybelse. Det kan i parentes bemærket sammenlignes med Vygotskys sociokulturelle teori om Zonen for nærmeste udvikling. Hans Henrik Knoop, cand. pæd. psyk. og medarbejder ved Dansk Pædagogisk Universitet, opsætter fire faktorer, som skal være opfyldt før det er muligt at komme i flow. [ ] Flowtilstanden [ ] er direkte afhængig af, at kroppen fungerer, at hovedet fungerer, og at man fungerer socialt og eksistentielt. Hvis man ønsker at nå langt i undervisningen, er det derfor ganske lige til. Man skal bare sørge for, at eleverne har det godt på de fire måder. 27 Således bliver flow-tilstanden et pædagogisk ideal, og det er umiddelbart en naiv tanke, idet enhver lærer forhåbentlig i udgangspunktet vil efterstræbe at den enkelte elev trives. Flow er i sin definition som optimal koncentration og fordybelse uden tvivl også en optimal læringstilstand, og derfor er det yderst vigtigt, at læreren er opmærksom på det foregående citats betydning at trivsel er en forudsætning for den optimale læring. Folkeskolens formålsparagraf stk. 2 lyder således: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 28 Dette understreger, at det at skabe rammer for blandt andet fordybelse er selve fundamentet for at kunne tage stilling og handle; og for udvikling af selvtillid, som er direkte forbundet med oplevelse, fordybelse og virkelyst. Fordybelse (og derved flow-teorien) er derfor en central byggesten i skolens samlede dannelsesopgave. Frans Ørsted Andersen, lektor på center for grundskoleforskning, har sat en formel på pædagogisk flow, der lyder således: Flow = passende udfordring + tilpas anstrengelse + (forventning om) mestring 29 Her møder vi altså en ny komponent i flow-begrebet: Motivation. (Jeg mener dog, at Ørsted Andersens formel mangler en tidsfaktor, idet det er min klare opfattelse at det tager tid at komme i flow, ligesom der skal tid til at være i flowet.) Ørsted Andersen (2010), p. 39, in Kvan 12

13 Men hvad er sammenhængen mellem flow og kreativitet? Ifølge forskeren Tatiana Chemi er flow med til at skabe gode betingelser for kreativ læring, fordi positive arbejds- og læringsvilkår styrker hukommelsen, skaber nye ideer, tanker, associationer og opleves meget meningsfuldt. 30 Flow-tilstanden ses derfor som en fremmende faktor for kreativitet, og ofte vil der opleves flow i en kreativ proces. KIE-teorien hævder fx: Man kan ikke være kreativ uden at være i flow. 31 Derudover mener jeg, at et individ sagtens kan være i flow uden at være specielt kreativ. Det opleves, når en evne bliver automatiseret, fx at læse eller at spille guitar. Når det føles som om det kører af sig selv, kan den igangværende aktivitet opleves i en tilstand af indlevelse og flow. Csikszentmihalyi mener, at den kreative arbejds- eller læreproces er opdelt i fem trin: Inspiration, Inkubation, Aha-fasen, Evaluering og Gennemførelse. 32 Når først en ide ved inspiration er sluppet ind i det psykiske system, slipper den ikke så nemt ud igen. Så vil ideen dukke op og blive behandlet bevidst og ubevidst gennem de forskellige trin. Fase to, inkubation, vil foregå ubevidst, og flow vil særdeleshed i denne fase - også selvom det er med udgangspunkt i en anden aktivitet - bibringe hjernen en særlig kreativ parathed. 33 De tre sidste faser kan umiddelbart kobles til KIE-modellens innovative og entreprenante rum i fjerde fase sammenlignes ideen med virkeligheden, og i femte fase gennemføre ideen og sættes i værk. Flow kan kobles til alle fem faser, og det er Chikszentmihalys teori at flow som tilstand påvirker menneskets evne til at være kreativ, uafhængigt af den egentlig aktivitets indhold. Kreativitet som en dannelsesproblematik I dette afsnit vil jeg med udgangspunkt i en artikel af Lars Geer Hammershøj, lektor i pædagogisk filosofi, belyse kreativitet ud fra et dannelsesperspektiv. Denne vinkel på begrebet kan blandt andet bidrage til en besvarelse af opgaveformuleringens første spørgsmål. I forlængelse af Hammershøjs syn på kreativitet som en dannelsesproblematik vil jeg redegøre for æstetiske læreprocesser og hvilket dannelsespotentiale man finder her. Kreative kræfters selvledelse Som tidligere beskrevet skyldes det stærkere fokus på kreativitet og innovation en antagelse at det har betydning for fremtidig økonomisk værdiskabelse vi skal tjene penge på vores gode ideer og evnen til at føre dem ud i livet, jf. indledningens allerførste citat, som er fra Lars Geer Hammershøjs artikel Ledelse af kreative kræfters selvledelse om kreativitet Chemi (2009), p. 26 Kromann-Andersen & Jensen (2009), p. 78 Ørsted Andersen (2007), p. 146 Ibid., p

14 I denne artikel præsenterer Hammershøj den problemstilling der opstår, når kreativiteten bringes ind på arbejdsmarkedet: Kreativitet forudsætter frihed, eftersom kreativitet indbefatter eller er en bestemt måde at forholde sig på, og man kan ikke tvinge noget til at danne sig eller være kreativ [ ] 34 Samtidig skal kreativitet kunne foregå under ledelse, idet kreativitet bliver til et arbejdsområde. Derfor er der brug for en udvikling af ledelse, hvor der er frihed og selvstyring til de kreative processer. Selvom dette ikke direkte er sat i relation til skolen, ser jeg en tydelig parallel til ledelsen af de kreative processer i undervisningen, hvor de samme faktorer med fordel kan tænkes ind. Lærerens rolle i et kreativt undervisningsrum er derfor anderledes end i et traditionelt undervisningsrum, eksempelvis tavleundervisning, hvor læreren besidder en viden som skal formidles til eleverne. Som artiklens titel angiver, skal der være rum til selvledelse. Eleverne skal have frihed til at løse et problem eller en opgave; for hvis eleverne ikke selv vælger at overskride, vil det ikke have den dannende effekt. Hammershøj ser kreativitet som en dannelsesproblematik, og hans tese bygger på at kreativitet er konstitueret af sanselige kræfter. Sanselige kræfter [ ] udspiller sig i forholdet mellem selv og socialitet som det, der på en eller anden måde udvirker en ændring i dette forhold. Dannelse og kreativitet er som faktiske hændelser præcis udtryk for at sådanne ændringer er forekommet. 35 Hammershøj fremhæver to sanselige kræfter som fundamentet for kreativitet, nemlig overskridelses- og afgørelseskraft. Kort sagt bliver kreativitet til dannelse, idet individet i et socialt samspil udvides ved at tage afgørelser og overskride sig selv derved bidrages til den enkelte elevs alsidige udvikling. Denne artikel af Hammershøj inddrager jeg, fordi der i hans teori kan hentes begrundelse for hvorfor kreativitet er vigtigt i undervisning, hvilket er et bud på en besvarelse af min problemformulerings første spørgsmål. Æstetiske læreprocesser og erkendelse Når kreativitet betragtes fra et dannelsesperspektiv, er det relevant også at inddrage hvilken dannende effekt de æstetiske erkendelser rummer. Dette vil jeg kort redegøre for i følgende afsnit. Som det nævnes i begrebsafklaringen er grundtanken ved æstetiske læreprocesser: Ved skabende virksomhed opnås en erfaring som rummer både tanke, følelse og handling, og således er helt grundlæggende for erkendelse. Kirsten Drotner, professor ved institut for litteratur, kultur og medier, skriver i sin bog At skabe sig selv følgende: At tænke med hænderne vil Hammershøj (2010), p. 527 Ibid., p

15 netop sige at erkende gennem sanserne, som jo er kroppens mest grundlæggende udtryk. 36 At føle, tænke og gøre hænger altså sammen i en oplevelse, og denne oplevelse giver dig noget konkret at forholde dig til, om det er opøvelse af en evne eller et produkt. Det er lysten, der driver værket i den æstetiske praksis. 37 Peter Brodersen tilfører det æstetiske aspekt det faktum, at den umiddelbare afgørelse bygger på smagsdommen. De umiddelbare indtryk - af et rum, et kunstværk, musikalsk oplevelse mm. efterlader en fornemmelse i din krop, som fortæller dig om det er smukt, elegant, grimt, kluntet, hæsligt eller måske bare almindeligt uden at vække følelser. 38 Smagsdommen vurderer, tolker, medskaber og lader derved oplevelser gøre en forskel for dig. Det æstetiske i en læringssammenhæng kan deles i den receptivt-oplevede virksomhed og den konstruktivtfremstillende virksomhed disse to tilgange inkluderes for eksempel i de fem virksomhedsformer 39, som indgår i Fælles Mål for håndarbejde. Intentionen med de æstetiske læreprocesser i skolen i dag er ikke at forberede børn til at blive kunstnere eller håndværkere. Intentionen er at bane vejen for en almen dannelse, hvor eleverne får kendskab til forskellige erkendelsesformer og måder at være sammen med andre mennesker på. Et formål med den æstetiske og håndværksmæssige virksomhed er at videregive værdifulde kundskaber og kulturteknikker og åbne kunstens og håndværkets værdifulde verden for eleven. Dette bl.a. fordi vi ønsker et samfund, hvor kunsten, musikken, dansen og veludført håndværk værdsættes. 40 Den æstetisk funderede, receptive og konstruktive tilgang til undervisning lærer eleverne at give form til indhold, og ligeledes at forstå indhold gennem forskellige former. Det er vigtigt for elevens alsidige dannelse, og det tilfører de kreative arbejdsprocesser i skolekontekst en dannelsesværdi, som kan understøtte Hammershøjs tese, som er beskrevet i sidste afsnit. Drotner skriver følgende om den æstetiske proces: Processen giver et nyt perspektiv på hverdagens ydre grænser. Og dette perspektiv åbner samtidig for, at vi udvider vore indre grænser, en udvidelse som kan bevirke, at vi ser os selv og hinanden i et nyt lys. Dette citat underbygger også Hammershøjs tese; at individet dannes ved overskridelse af sig selv i et fællesskab. Når omdrejningspunktet er sanselighed og skabende handling, må kreativitet uomtvisteligt have en central rolle for erkendelse og læring, og derfor kan der udfra de æstetiske Drotner (1995), p. 60 Ibid, p. 61 Brodersen (2002), p. 13 Oplevelsesmæssig, Færdighedsmæssig, Udtryksmæssig, Analytisk og Kommunikativ virksomhed, jf. fælles mål for håndarbejde. Ibid., p

16 læreprocesser også argumenteres for, hvorfor det er vigtigt med kreativitet i undervisning. Og også hvorfor vi skal beholde de praktisk-musiske fag i skolen. Opsummering af teori & de seks punkter Lene Tanggaard opsætter en kreativitetsmodel, hvor der vægtes at faglighed er grundlæggende for at kreativitet kan finde sted. Ligeledes indgår to andre elementer; modstand fra stoffet og fuskeri i betydningen at eksperimentere. Eleven skal rustes hertil for at kunne være kreativ. Tanggaard understreger også, at det sociale aspekt er afgørende for kreativitet i skolesammenhæng både de sociale omstændigheder som muliggør den enkeltes kreativitet og det at skabe sammen i en gruppe. KIE-modellen kobler kreativitet med innovation og entreprenørskab, og i denne model og kreativitetsteori vægtes det højt at kunne nå ud over klasselokalets og skolens rammer med sin kreativitet. Den gode ide skal tilsættes en værdi, som gør den betydningsfuld for andre, og derudover skal den sættes i værk. Flow er en tilstand af fordybelse. Oplevelsen af flow er præget af opslugthed, velvære og omverdensforglemmelse. En forudsætning for at eleven kan komme i denne tilstand, er at opgavens sværhedsgrad er tilpas ift. elevens kunnen. Oplevelsen af flow er fremmende for kreativitet. Hammershøj ser kreativitet som en dannelsesproblematik. Kreativitet sker ved to sansende kræfter; overskridelses- og afgørelseskraften. I processen hvor et menneske overskrider sig selv og tager afgørelser, opstår dannelse. Samtidig sætter han fokus på at frihed er en forudsætning for kreativitet samtidig med at kreativitet skal foregå under ledelse. Æstetiske læreprocesser fokuserer på oplevelse, skabelse og sansning og bygger på at oplevelse er grundlæggende for erkendelse og dermed læring. Det æstetiske aspekt lærer eleven at forstå sammenhængen mellem form og indhold gennem reception og konstruktion. Ligeledes er kreativitet og fordybelse afgørende for elevens alsidige udvikling, hvorved det også er en del af skolens samlede dannelsesopgave. Ud af mine behandlede teorier har jeg fremhævet følgende seks punkter, som jeg vil bruge i den kommende analyse; oplevelse af flow, dannelsesaspektet, faglighed som forudsætning, tilpas udfordring og forventning om succes, værdi for andre/ud over skolens rammer og det sociale aspekt. Så hvorfor er det vigtigt med kreativitet i undervisning? Det er det fordi kreativitet rummer et dannelsespotentiale som er en del af elevens alsidige udvikling. I kreative læreprocesser skal eleven tænke selv, bruge sig selv, og elevens får respons og oplever anerkendelse for det som netop han eller hun har bidraget med. Kreativitet ligger altså implicit i formuleringen af skolens overordnede dannelsesopgave. 16

17 3. Analyse og diskussion Analyse af kaffepausesolskinshistorier Ud fra en tese om at det er den eksemplariske undervisning, der stolt deles med kollegaerne på lærerværelset, vil jeg nu undersøge hvilken rolle kreativitet har i disse kaffepausesolskinshistorier. Undervejs i min bachelorproces har jeg bl.a. overhørt to historier fra faglærere i fag med tilknytning til materielt design, og derefter kontaktet de følgende lærere med et par uddybende spørgsmål. Det er min intention at analysere hvilket syn på kreativitet de to lærerne har, og hvordan de har oplevet selve læringssituationen. Den ene lærer er fra en privatskole i Århus og eksemplet er fra en håndarbejdstime (L Å). Den anden lærer er fra en efterskole i Hobro, og det eksempel er fra linjefaget smykkedesign (L H). Jeg har været i praktik på begge skoler, hvilket efterfølgende har ført til en ansættelse, de adspurgte lærere har dog ikke været mine praktiklærere i perioden. Lærerne ved at jeg skriver om kreativitet, og de har svaret på spørgsmålene pr. mail, en form jeg har valgt fremfor interview for at undgå at præge deres besvarelser ved samtale. Først vil jeg analysere hvilke faktorer indenfor den præsenterede teori lærerne medtænker i deres forståelse af kreativitet. Dette er med udgangspunkt i besvarelser på tre spørgsmål. Derefter vil jeg analysere og karakterisere, hvilken form for kreativitet, der kommer til udtryk i deres undervisningshistorier. Lærernes kreativitetsforståelse Spørgsmål: Hvordan forstår du kreativitet? L Å: Kreativitet er evnen til at skabe ting - det være sig praktiske og teoretiske ting. Kreativitet er for mig også evnen til at kunne se sammenhænge og logiske følger i en proces. L H: Det handler om at være ide - skabende, tænke videre på noget man har set eller oplevet og gøre det til ens eget, altså lægge noget til, ændre udgangspunktet. Kreativitet for mig er når eleverne bliver optaget af en opgave og begynder at skabe noget. De går fra ide til et færdigt projekt. De er idérige, fordyber sig og glemmer ofte alt om tid og sted. Fælles for L Å og L H er det at skabe. L Å nævner at skabe ting, men tilføjer, at det både er praktisk og teoretisk dette forstår jeg som at det både kan være når man tænker og udfører. Følgende udtalelse Evnen til at kunne se sammenhænge og logiske følger i en proces kan kobles til det at tænke divergent og konvergent, hvor L Å altså mener at kreativitet rummer begge tænkemåder. 17

18 Her virker L Å s besvarelse mere produktorienteret ( at skabe ting ), mens L H s udtalelse virker mere procesorienteret ( De går fra ide til færdigt produkt ). L H lægger vægt på fordybelsen, at være optaget og at glemme tid og sted, hvilket er tilhørende processen og i fuld overensstemmelse med flow-teorien. L H lægger også vægt på ejerskab:..og gøre det til ens eget, altså lægge noget til, ændre udgangspunktet. L H siger også at tænke videre på noget man har set eller oplevet, hvilket kan kobles til Lene Tanggaards definition af kreativitet som en fornyelse af noget eksisterende. Ligeledes ses den sammenhæng med det receptive og konstruktive, som jeg redegjorde for i afsnittet om de æstetiske processer. Her er L H bevidst om begge tilgange det er en oplevelse der bygges videre på. Det skal nævnes at L Å generelt har svaret kortere end L H, og en uddybning kunne måske ændre forståelsen. Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt med kreativitet i skolen? L Å: Det er altid vigtigt, at børn selv kan formulere mål og være meget involverede i at formå at skabe vejen til målet. Det er ikke kun i de såkaldt kreative fag de har brug for denne evne, men i disse er det let at se en udvikling, som så også kan overføres til de ikke-praktiske fag, hvor kreativitet er mindst lige så vigtig. L H: Ja hvordan ville det være hvis man ikke måtte tænke kreativt?? Tænker det må være sådan mennesker som lever under diktatur har det. Ingen spørgsmålstegn ved noget, censureret kunst, musik, litteratur osv. Håbløst!! Vi skal give eleverne redskaber til at blive mennesker der selv kan handle, tage stilling og tænke selv. Igennem den kreative undervisning får de gode anderledes oplevelser, som styrker dem til at kunne være kritisk på hvad de nu i livet får serveret. De oplever de kan noget, kan ændre på noget andre har lavet og gør det til deres eget. Eleverne får større personlig udvikling, mere tro på egne evner og oplevelsen af jeg kan noget. L Å vægter at børn selv kan formulere mål og være meget involverede i at formå at skabe vejen til målet. Sat i forhold til KIE-modellen kan målet kobles til det kreative rum (hvad vil jeg lave?) og vejen til målet kobles til det innovative rum (hvordan kan jeg gøre det?). Hun nævner at eleverne skal være meget involverede fremfor fuldstændig selvstyrende hvilket kan kobles til Hammershøjs teori om frihed til selvledelse, som stadig fungerer under lærerens ledelse. Men svarene er sandsynligvis også farvede af elevernes aldersgruppe: L Å s undervisningshistorier er fra en 4. klasse, hvor L H har 9. og 10. klasser i efterskoleregi. L H optegner et skrækscenarie og sammenligner et liv uden kreativitet med et liv under diktatur. Dette kan forstås som at kreativitet faktisk er afgørende for en demokratisk livsform, hvor det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved forskellige omstændigheder, og hvor ytringsfrihed er et 18

19 centralt begreb. Altså defineres kreativitet også som evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt - de oplever de kan noget, kan ændre på noget [ ]. L H nævner herefter at kunne handle, tage stilling og tænke selv, hvilket er en del af skolens overordnede dannelsesopgave; som taget ud af formålsparagraffen. Ifølge L H bidrager kreativitet stærkt til at skabe elever som vil ændre verden, og tror på de rent faktisk kan, idet de gennem deres skolegang oplever at kunne ændre ting. Dette kan kobles til Hammershøjs tese om kreativitet som en dannelsesproblematik; at det er ved overskridelseskraften og afgørelseskraften at eleverne udvikler sig. L H s udtalelse: Igennem den kreative undervisning får de gode anderledes oplevelser kan tillægges at de gode, anderledes oplevelser er de oplevelser, hvor eleverne udfordres til at overskride sig selv og derved udvikles. Spørgsmål: Hvilke forudsætninger mener du skal være opfyldt for at en kreativ undervisning kan iscenesættes? L Å: Ikke specielle forudsætninger, bortset fra, at jeg som lærer skal give megen plads til indflydelse. Hvis børnene mærker, at jeg på forhånd har bestemt et såkaldt kreativt forløb ned til mindste detalje, er det ikke muligt for dem at føle ejerskab og forløbet vil derfor ofte få karakter af slavearbejde. L H: Det er jo ret let og simpelt, når eleverne mødes af en engageret og sprudlende lærer som er forberedt, har noget at byde på som er afvekslende, så kan man få dem til hvad som helst. - Tænker lige på dit eget stunt hvor du fik eleverne til at lave karakteristikker på bogens personer på Facebook. Hvor kreativt, de opdagede ikke hvad de lavede og elskede pludselig undervisningen, som var sjov, anderledes og kreativ. Her lægger begge lærere vægt på lærerens egen rolle og forberedelse, som skal give plads til elevernes ejerskab af proces og produkt. L H bruger tillægsord som engageret og sprudlende, og mener, at sådan kan man få elever til hvad som helst. Undervisningen skal være afvekslende, og der skal være plads til indflydelse. Ingen af lærerne skriver at læreren selv skal være kreativ og improviserende, hvilket Lene Tanggaard ellers fremhæver. Lærerens kreativitet kan læses implicit i deres udtalelser, men det virker ikke til at være en bevidst faktor for at fremme elevernes kreativitet. L Å nævner at forløbet ikke skal være gennemplanlagt på forhånd, hvilket fordrer en mere improviserende tilstedeværelse for læreren, som kan forstås som en lærerkreativitet. Der nævnes ikke elevforudsætninger for at kunne navigere i den delvise medbestemmelse. 19

20 Jeg har bl.a. hæftet mig ved L Å s første udtalelse om at det ikke kræver nogle specielle forudsætninger. Dette er i modstrid med Lene Tanggaards kreativitetsmodel, for fagligheden og kendskabet til materialet er en forudsætning for at eleven kan være kreativ med det. Overordnet er lærernes kreativitetsforståelser præget af bevidsthed om kreativitetens dannende effekt. De har begge to den grundopfattelse, at kreativitet handler om at være skabende. Begge læreres udtalelser ser kreativ undervisning som procesorienteret. L Å s udtalelser går dog flere steder på produktet fremfor processen. Elevernes selvbestemmelse og ejerskab i forhold til både proces og produkt er afgørende. Analyse af undervisningshistorier Historie fra LÅ: Når man arbejder med drenge i håndarbejde er det meget vigtigt, at man møder dem på deres niveau og lytter meget til deres ønsker. I øjeblikket arbejder jeg med 12 drenge fra 4. klasse, som er så optagede af det, de laver, at de har ønsket ikke at have frikvarter. De arbejder med forskellige ting, men fælles for dem er, at det er ting, som de selv har ønsket kasketter (som jo er en stor del af deres identitet), bamser (som på forhånd er døbt i henhold til idoler eller figurer, som de kan lide), lidt omsyning af tøj, som de dermed sætter deres personlige præg på og så endelig gaver, som sparer dem deres hårdt optjente lommepenge. De føler stor stolthed over deres produkter, som faktisk bliver meget fine - kan ikke vente med at vise dem til andre lærere og dem derhjemme. I L Å s eksempel er det lykkedes at engagere en gruppe drenge i håndarbejdsfaget. Omstændighederne omkring eksemplet er at det er en mindre gruppe fremfor hele klassen. Her er det altså kun drengene. L Å har lyttet til deres ønsker, og de produkter der arbejdes hen imod har betydning for drengenes identitet, hvilket ifølge L Å er afgørende for deres motivation. At være så optagede af det, de laver, at de har ønsket ikke at holde frikvarter ser L Å som et tydeligt tegn på at undervisningen lykkes. Læreren oplever at drengene er i flow, og tid og sted svinder for fordybelse og målrettethed. Til sidst nævnes forventningen om mestring, som fremgår af Ørsteds pædagogiske formel for flow: De føler stor stolthed over deres produkter, som faktisk bliver meget fine - kan ikke vente med at vise dem til andre lærere og dem derhjemme. Da jeg overhørte historien, fortalte L Å også at hun fx hjalp med at lave mønstre til kasketterne, da det er et aspekt, som drengene endnu ikke mestrer, og hvis de selv skulle lave det uden hjælp, ville det ikke lykkes at lave et produkt som de var stolte af. Således passer det også med Ørsteds pædagogiske formel, hvor passende udfordring og tilpas anstrengelse også er gældende faktorer. 20

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere