DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 »wvfkvnjqk^jqrjryv^ojc.^*s^~- * v /. -

4 VERDENSKRIGEN <ZN\Vt

5 DE SAMVIRKENDE LANDBOFORENINGER I SJÆLLANDS STIFT. ERHJERIN6SSPØRGSMAALET FOREDRAG AF FOLKETINGSMAND C. MOESGAARD-KJELDSEN VED DE SAMVIRKENDE SJÆLLANDSKE LANDBOFORENINGERS DELEGERETMØDE DEN DECEMBER 1918 /. (ha y, KØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYD1CHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1918

6 < Nirå

7 IX. Ernæringsspørgsmaalet. Folketingsmand, Godsejer C. Moesgaar d-k j e 1 d s e n tii Lidso pr. Rødby, holdt følgende Foredrag: I. Bestyrelsen for Samvirksomheden har vist mig den Ære at anmode mig om at give en Oversigt over vor Ernæringssitnation for indeværende Høstår. Jeg maa tillade mig først at give et Tilbageblik over de foregaaende Høstaar. I Aarene og 1916 var der ikke Tale om nogen egentlig Udskrivning af Korn, idet man klin skulde aflevere sin Høst af Brødkorn, Rug og Hvede, men der var ikke paalagt nogen egentlig Saatvang. At dette Spørgsmaal var fremme og havde ikke faa Tilhængere fremgaar af, at Rigsdagen den 26. Juni 1917 vedtog en Lov, ifølge hvilken Avlere af Vintersæd i Høstaaret 1916 skulde gives en Tillægsbetaling af 4 Kr. pr. Td. for det af dem leverede Brødkorn, men hvis de ikke havde leveret mindst 8 Td. Rug eller Hvede pr. Td. Hartkorn eller dyrket mindst V 9 af

8 244 deres Agerjord med Rug eller Hvede, skulde de for det manglende Kvantum indbetale en Godtgørelse af 2 Ivr. pr. Td., hvilket Beløb almindeligvis er antaget for at være en Bøde, medens det i Rigsdagen af alle Partier blev betragtet som en Forpligtelse til at tilbagebetale en Del af den forholdsvis store Pris, som i dette Hostaar var betalt for Byg og Havre. Det kan ikke bestrides, at denne Lov var tænkt som en Velvilje mod Landbrugerne, og den blev vel ogsaa opfattet saaledes hos alle dem, der fik en Tillægsbetaling for deres Vintersæd, hvorimod den blev opfattet som en frygtelig Straf hos de Jordbrugere, der ikke havde liatt tilstrækkelig Vintersæd i 1916, og som derfor maatte betale Penge, som de kaldte Bødestraf. Jeg maa i denne Forbindelse have Lov at fremhæve, at jeg hele Tiden var imod denne Lov, fordi jeg frygtede for, at Virkningen vilde blive, som her antydet, og jeg udtalte under Sagens Behandling, at man skulde lade være at give en Lov i 1917 med tilbagevirkende Kraft paa 1-orholdene i 1916, det vilde sikkert være klogere at benytte den Indrømmelse, man agtede at give Landbruget, paa Høstaaret Med dette Høstaar blev iværksat en virkelig Tvangsudskrivning af Korn, forsaavidt som hver enkelt Jordbrug blev paalagt at yde en bestemt Mængde Korn i Forhold til Ejendommens Jordværdi. Alle ved, at Aarsagen dertil var den gennemførte Ubaadskrig med tilhørende Afspærring, hvorved det danske Samfund blev henvist til at leve udelukkende af Landets egen Høst. Ved Kornloven af 3. August 1917 blev der udskrevet ca. 8 Mill, hkg Korn. Man var enig om, at det vilde være muligt at komme igennem med ca. 7V 2 Mill, hkg, men da Tvangsudskrivning ikke for havde været prøvet, maatte man fra Administrationens Side sikre sig noget Overskud, thi der er undertiden en lang A ej fra Papiret til det praktiske Liv, i dette Tilfælde Statslageret. Det viste sig ogsaa, som Følge af den lille Høst i 1917 og som Følge af den forholdsvis store Forbeholdsret, der var givet Landmændene, at der ikke indkom mere end 5,6 Mill, hkg Korn i Statens Lager. Naar Landmændene i de sidst forløbne Maaneder undertiden ret skarpt har kritiseret, at der skulde udskrives betydeligt mere Korn ifølge Kornloven af 1918 end egentlig nødvendigt, saa bunder saadanne Udtalelser i en Misforst'aaelse, som jeg skal soge at berigtige. I og for sig kan Ernæringsraadet ikke have noget imod, at

9 245 Publikum faar at vide, at man kun har raadet over 5,6 Mill, hkg Korn af Hosten 1917, thi derigennem faar Befolkningen Lejlighed til at forstaa, hvorfor man har maattet fore et saa strængt Regimente i Ernæringsraadets Administration som Ti 1 f3øidet hai været. Dette har ikke været fordi det behagede os saa, men fordi det var nødvendigt. Naar man nu fra indflydelsesrige Steder har ønsket at fæstne den Tanke, at vi ved den nævnte Administration har skabt en Art Standardforbrug, saa har vi maattet gøre Indsigelse i Tide. Vi vilde nemlig linde det uforsvarligt i mere end et Aar at nedskrive alle Virksomheder til de Minima, hvori vi har maattet holde dem i Høstaaret 1917, og jeg kan tilføje, at det ej heller vilde været muligt at komme igennem med de smaa Mængder i Høstaaret 191/, saafremt der ikke havde været Lagei i ret stor Udstrækning hos de allerfleste Indehavere af Virksomheder, som skulde forsynes fra Statslager, og ligeledes har mange Landmænd og andre Hesteejere samt Købmænd haft Forraad af forskellig Art, som paa en eller anden Maade har tjent til at afværge Fodernød hos Husdyrene og til at forringe Forbruget til Mennesker i Begyndelsen af Høstaaret. At dette sidste er 1 ilfældet, hai vi Beviser for, idet Forbruget baade til Mennesker og Dyr i de første 4 Maaneder af Høstaaret laa en Del under, hvad Rationerne iøvrigt tillod, men idet Indehaverne af private Lagre tog mindre Portioner deraf til daglig Iblanding i de fra Statslager modtagne Varer, blev de sidste Forbrug ikke saa store som de senere blev, da Reservebeholdningerne hos Private forsvandt og de forskellige Virksomheder derfor forlangte at modtage Rationernes fulde Paalydende. Naar man skal danne sig et Billede af det Arbejde, der er udfort paa Grundlag af Kornloven af 3. August 1917, maa man først erindre, at det var den første Kornlov, der paalagde det danske Landbrug en almindelig A(leveringspligt for bestemte Kvanta Korn. I de foregaaende Aar havde man, som nævnt, nøjedes med at forlange Brodkornet afleveret. Efter at den effektive Blokade var iværksat og blev virkelig følelig for vort -Erhvervsliv, blev der foretaget Beregninger, der tog Sigte paa, hvorledes det danske Samfund maatte forholde sig, hvis det skulde blive nødvendigt at gennemføre en fuldkommen Rationering af alle de vigtigste Levnedsmidler. Paa Grundlag deraf blev Kornloven af 3. August vedtaget. Til at forestaa Administrationen ønskede Indenrigsmi

10 246 nisteren ikke at betjene sig af de juridiske og retskyndige ministerielle Embedsmænd, men derimod af Mænd Ira det praktiske Liv med Indsigt i Landbrug, Forretning og Ernæringsfysiologi. Der skulde saaledes skabes en hel ny Administration. Ernæringsraadet blev nedsat, og Raadet skulde udarbejde de Regler for Arbejdets daglige Udførelse, hvorefter der skulde handles. De kommunale Nævn og Amtsnævnene skulde nedsættes. Der skulde træffes Overenskomst med Landets Købmænd og Brugsforeningerne for at skaffe Plads til Kornet i de Lagerrum, som disse Virksomheder laa inde med. Det skulde drøftes, under hvilke Former Afleveringen, Opbevaringen og Fordelingen af Kornet fra Landmændene igennem Fordelingsvirksomhederne til Forbrugerne skulde foregaa. Samtidig skulde rejses en Administration og i det daglige Forretningsliv gennemføres et Kontrolregnskab, der gav Betryggelse for, at de Lagre, der fandtes paa Papiret, ogsaa fandtes i Virkeligheden. Man vil forstaa, at da disse Arbejder først skulde paabegyndes efter Kornlovens Vedtagelse, og da Høsten faldt tidligt ifjor og Tærskningen paabegyndtes samtidig, saa maatte der forefalde Situationer, hvor Ernæringsraadets Administration virkelig kom bagefter, uagtet vi stræbte efter at gennemarbejde alle Spørgsmaal saavidt muligt, førend de kom til os ude fra Praksis, for at de kunde blive besvarede straks, de kom til at foreligge. Efterhaan- (!en lykkedes det os dog at naa saaledes frem med de forberedende Arbejder, at det blev muligt at handle efter nævnte Princip. Med Hensyn til Befolkningens Forsyning med Mælk, Smør og Ost samt Kartofler, Sukker og Tillægsbrødkort, saa er disse Forsyninger sket paa en efter Forholdene tilfredsstillende Maade. Alene Flæskemanglen har været følelig og beklagelig, men som Folge af de altfor store Svinebesætninger: 1.6 Mill. Stkr. Svin ialt, ved Høstaarets Begyndelse, uafvendelig, thi, naar Kornet skulde række til til Færdiggørelse af et saa stort Antal Svin i Efteraarsmaanederne, saa kunde der let forstaaeligt ikke blive Korn nok tilovers til Svineproduktion efter 1. April. Vi har maattet nedskære alle Virksomheder, der har faaet Foder fra Statslager, til fra 60 pct. til 20 pct. af deres sædvanlige Forbrug. Dette gælder Foder til Heste, Høns og Husmandsgrise, Korn til Møllere, Mel til Konditore, Bagere samt andre Industridrivende og Haandværkere, der bruger Mel. Bryggerier, Spritfa

11 247 briker, Gærfabriker, Pølsemagerier, Konservesfabriker er ramt endnu strengere. Vi har anslaaet de Lagre, der fandtes hos de Erhvervsdrivende til ca. 200,000 hkg, og hvad der fandtes hos Købmændene, Landmændene og andre, der tidligere havde handlet med eller forbrugt Korn og Foderstoffer, er selvsagt uberegneligt, men det har været ret store Mængder, ogsaa af Oliekager. Men et Standardforbrug var 5,6 Mill, hkg Korn ikke i II. Naar jeg herefter skal gøre Rede for hvilken Anvendelse, man tilsigter at gøre af det Korn, som af Ilosten 1918 indgaar i Statslager, saa maa jeg begynde med at udtale, at jeg finder det naturligt, at Delegerede for Landbruget ønsker en nøje Redegørelse over Kornets Anvendelse. Det er naturligt, naar man ved, under hvilke Afsavn den enkelte Jordbruger maa aflevere sit Korn, men paa den anden Side er der jo ikke Tvivl om, at alle danske Landmænd. store som smaa, føler det som en Pligt, trods Afsavn, at aflevere det dem paalignede Kvantum Korn, thi Samfundshusholdningen skal opretholdes. De vil forstaa, at jeg derfor i Øjeblikket har en Følelse af, at jeg staar overfor den hojeste Myndighed paa dette Omraade, og at det betydelige Arbejde, for hvilket Ernæringsraadet har Ansvar, hermed indankes for den højeste jordiske Domstol. Vel er Rigsdagen det højeste Forum i alle Statsanliggender, men Rigsdagens Opgave er dog nærmest at lovgive og at kontrollere Bevillingerne, og da Pengespørgsmaalet under de nuværende Forhold maa komme i anden Række, medens de Næringsværdier, hvormed der arbejdes, betyder mere end Penge, saa er det naturligt, at Landbruget, der maa aflevere Næringsværdierne, og som er de rette sagkyndige paa disse Omraader, ogsaa har Ret til at øve en passende Kontrol med Kornets Anvendelse. For at lette Oversigten, skal her anføres, paa hvilke Poster Forbruget maa blive større end ifior, thi at de 5,6 Mill, hkg, der indgik i Statslager ifjor, blev anvendt under den strengeste Økonomi paa alle Omraader, derom næres der saavidt mig bekendt ingen Tvivl fra nogen Side. Under Forudsætning af Rugbrødsrationernes Opretholdelse og at der uddeles 8 Franskbrødsmærker pr. Individ pr. Maaned hele Aaret, saa stiller Forbruget sig i Sammenligning med forrige Aar saaledes:

12 248 Af Høsten 1917 indgik i Statslager 5,6 Mill. hkg. Af Lager fra Høsten af indført Mel og Korn fandtes 500,000 hkg den 1. September 1917, men da der ogsaa fandtes 500,hkg den 1. September 1918, lader vi foreløbig disse Reservebeholdninger ude af Betragtning. Til Forbruget medgik de 5,6 Mill, hkg, dertil skal iaar lægges 400,000 hkg Byg til Gryn 400,000» Forbruget var ifjor kun 600,000 hkg, fordi vor Befolkning kun gradvis vænnede sig til Grodspise, men paa Slutningen af Høstaaret var Forbruget over 80,000 hkg pr. Maaned, og vi maa derfor regne med et Forbrug af 1 Mill, hkg Byg og Havre til Gryn eller 400,000 hkg mere end af Høsten Endvidere skal vi have 200,000 hkg » mere til Heste, Hons og Industrivirksomheder, og endelig havde vi ifjor til Raadighed al Klidden, men iaar stiller Landmændene Krav om at faa Kliden tilbage som Kvægfoder, og dette er vi i Ernæringsraadet Tilhængere af, under Forudsætning af, at der stilles Korn til Raadighed i Stedet. Klidens Forbrug dækkede et Kornforbrug af 550,000» som altsaa vil være at erstatte med Korn, hvis Landmændene kræver et tilsvarende Kvantum iaar som Foder. 6,75 Mill, hkg Endvidere maa vi beregne 150,000 hkg til Svind, hvilket svarer til 2 pct. paa ca. 7,8 Mill, hkg Korn, et lidt større Svind end det, vi iaar har haft af den tørre Høst 1917, saa man vil forstaa, det er et lille Svind at paaregne efter den fugtige Høst iaar. Man er saaledes oppe paa et Minimuinsforbrug paa 6,9 Mill, hkg, naar Kliden skal gaa ud til Mejeribrugets Køer. Ifølge Rigsdagens Beslutninger er vi pligtige at levere 200,000 hkg til Sverige og Norge af Høsten 1917, som endnu ikke er afgaaet. Og ifølge international Overenskomst skal vi levere 1 Mill, hkg Korn til Norge af Høsten Da Udenrigsministeren hævder, at denne Million skal sættes foran eller ved Siden af de til Hjemmeforbruget nødvendige Kvanta, vil man forstaa, at til de 6,9 Mill, skal lægges 1,2 Mill., hvorved vi naar 8,1 Mill. hkg.

13 249 Ifølge Kornligningen skal indgaa i Statslager 9,2 Mill. hkg. Korn. Forskellige Fradrag for Svin, Sukkerroer, Cikorierødder og olieholdige Planter er beregnet at ville forringe Ligningen med 900,000 hkg, og Tabet ved Forbeholdsretten, som ca. 20 pct. af Landmændene paa Øerne har anmeldt, at de vil gøre Bi ug af, anslaar man giver et Tab paa 550,000 hkg. Det Korn, der saaledes tør regnes med at indgaa, er 7,75 Mill. hkg. Hvis der ikke indgaar mere i Statslager, saa betyder det, at man maa tage Dækning for de manglende kg i Klid. "\ i anslaar at raade o\ei 900,000 hkg Klid ialt, hvoraf vi da maa tage 400,000 til Dækning af forskellige Behov, og til Best vil kun blive at uddele til Landbruget 500,000 hkg. Med Hensyn iil Landets Forsyning med Mælk og Smør skal jeg ikke udtale mig derom, da den øverste Sagkundskab paa dette Omraade, Formanden for de danske Mejeriforeningers fællesorganisation, Hr. Porse, skal behandle dette Emne i et særskilt Foredrag, og med Hensyn til Befolkningens Forsyning med Flæsk har der i de sidste Par Maaneder været talt og skrevet saa meget derom, at jeg ikke tvivler om, at enhver, som har Interesse i at følge dette Spørgsmaal med Opmærksomhed, ogsaa vil have haft Lejlighed til at erhverve den fornødne Oversigt over disse Forhold. Jeg tor sige, at selv om Forsyningen ude fra ikke kommer frem i nævneværdige Mængder i Vinterhalvaaret, eller muligvis slet ikke kommer frem. saa vil vi ved forenede Anstrængelser kunne dække Befolkningens Forsyning med Smør og Mælk helt ud, og forhaabentlig give saa meget Flæsk, at der ikke kan tales om nogen egentlig Fedtnød, og da vi ventelig opretholder Forsyningen med Kød som Dækning for det manglende Flæsk, kan det ikke bestrides, at Befolkningens Ernæring er sikret. Til Dato er tegnet Kontrakter ca. 205,000 Stkr. paa ca. 79,000 Kontrakter. Høsten af Kartofler og Sukker har ogsaa været tilfredsstillende, og ifølge den Ordning, der er truffet, vil Landmændene faa en fair Produktionspris for begge disse Produkter, og Bybefolkningen faar Varerne til en forholdsvis meget lav Pris. Det vil utvivlsomt være de fleste bekendt, at vi i Danmark for Krigen forbrugte betydelig storre Fedtmængder end i noget andet Land, ca. 120 Gr. pr. Individ daglig, medens vi nu maa nøjes med imellem gr, men selv dette er en forholdsvis stor Bation. Ligeledes vil det sikkert være en Del bekendt, at man her

14 250 i Landet for Krigen modtog mere end V 3 af sin Fode gennem Produkter fra Dyreriget og knap 2 / 3 fra Planteriget. Af 3000 Kalorier var ca fra Planteriget og 1100 fra Dyreriget, men vi spiste ogsaa mere i Danmark end i noget andet Land, og navnlig af Fedtstoffer. I de andre europæiske Fastlande var Forholdet nærmest som 7s til 3 U af Planteriget og kun 7 5 til V 4 af Dyreriget. I Fredstid, naar der er Fødemidler nok til Stede, er det et Velstandsspørgsmaal, som afgør, hvad man nyder mest af, men for Tiden, hvor alle europæiske Landes Forsyninger ligger paa Grænsen af Hungertilstand, er det et strengt og alvorligt Ernæringsspørgsmaal, hvormeget af de forhaandenværende Produkter af Planteriget man tør lade omsætte til dyrisk Fode. Ved Fremstillingen af Flæsk tabes nemlig 81,3 pct. af de anvendte Kalorier, og forudsætter man, at Svinets Føde har hestaaet af Mælk og Korn, hvad den jo ofte gjorde før Krigen, saa vil en saadan Anvendelse af disse Næringsstoffer være forbundet med et direkte Tab af godt 4 / 5 af Næringsværdierne, der medgaar til Livets Opretholdelse hos Svinet, til det saakaldte Vedligeholdelsesfoder. At dette er ukønomisk, ja en utilladelig Anvendelse af værdifulde Næringsstoffer for Mennesket, maa synes indlysende, saalænge vore hungrige Nabolande vil være meget taknemmelige for at taa alle Næringsværdierne, som maatte være tilovers i noget Land i l orm af Planteføde, fremfor kun at faa fra 7s til 7 4 af de samme Næringsstoffer, selv om disse i dette Tilfælde fremkommer i Form af de mere velsmagende dyriske Produkter, thi nu siden Blokadens Indførelse har der som bekendt ikke været Raad til noget Sted at regne med Smagskravene. Man har været tvunget til med eller mod sin Vilje at regne med at dække de strengeste Næringsbehov, og at Planterigets Produkter er i Stand dertil, naar dei blot kan ydes lidt Mælk og Smørfedt ved Siden af Planteføden, bestrides nu ikke mere. Tabet ved ren Kødproduktion og Mælkeproduktion er henholdsvis 94,7 og 81,6 p(-t. af de anvendte Næringsstoffer, men da de Dyr, der fremstiller disse \ arer, oparbejder Fødemidler, der for en stor Del ikke er anvendelige til Menneskeføde, saasom Roer, Hø og Halm, saa bliver disse 2 Produktioner i langt højere Grad forsvarlig og tillige mere fordelagtige end Flæskeproduktion i stor Stil. Forholdene kan endog ligs e saa " ledes, at der ved Anvendelse af Korn eller Klid i smaa Mængder til Malkekvæg kan opnaas en saameget større Udbyttelse af Grov-

15 251 foderet, at Kornet baade økonomisk og ernæringsfysiologisk set faar en mere formaalstjenlig Anvendelse i denne Produktion end paa anden Maade. Naar man derfor paa et givet Tidspunkt i Sommer og forøvrigt af og til under hele Blokaden har erfaret, at Kravene til større Rationer af Fedtstoffer har været stigende, saa har man fra Ernæringsmyndighedernes Side været tvunget til at afvise saadanne Krav. Man har vidst, at de var uberettigede, thi selv om mange : vort Samfund har været henvist til at skulle nøjes med de Fødemidler, der stod til Raadighed for alle i Form af rationerede Produkter, saa kunde ingen lide Nød, thi de til Raadighed staaende Næringsstoffer har de fornødne Næringsværdier. Jeg skal saaledes anføre, at af de rationerede Varer, bliver der 19,238 Kalorier pr. Uge pro persona, og for strengt arbejdende Personer, som kan faa Tillægsbrødkort, bliver der yderligere 1369 Kalorier eller lait 20,606 Kalorier pr. Uge, hvilket giver 2940 Kalorier pr. Dag pro persona. Disse Varer er ved offentlig Foranstaltning nedbragt til saadanne Priser, at de kan købes her i Landet til en Pris af fra 62 til 70 Øre pro persona daglig. Til Sammenligning har jeg anført paa den omdelte Tabel, at Forbruget i København hos velstillede Arbejderfamilier i flg. statistisk indsamlet Materiale i Aaret 1912 udgjorde kun 18,989 Kalorier pr. Uge, hvilket var 2712 Kalorier pr. Dag, deraf var 1055 Kalorier af Dyreriget og Resten af Planteriget, medens til Sammenligning der kun er 530 Kalorier af dyrisk Oprindelse i den rationerede Føde for Tiden. Man kan forstaa, at Smagscellerne protesterer imod en saadan Behandling, og at Mennesker, der ikke har Lyst til at tygge Brødet særdeles godt, kan finde, at Kosten er noget tør og vanskeligt glider ned, men som sagt, dette er et Smagsspørgsmaal, ernæringsmæssigt kan man klare sig særdeles vel med de givne Rationer, som man ønsker at sikre Befolkningen. I visse Kredse af Befolkningen er megen Misfornøjelse med Landbrugets Ret til Hjemmeforsyning med Flæsk, Mælk, Bygmel, Æg, Frugt o. m. a. Dette er kommet til Udtryk i Pressen og ved en Række Deputationer, som i Juni Maane'd sendtes til Regering og Rigsdag, undertiden i Spidsen for Demonstrationstog. Foruden ovennævnte Krav herskede Ophidselse over ganske fejlagtige Forestillinger om Exportens Omfang af Fødemidler. Disse Udslag af urigtige Forestillinger om Landets sande Ernæ-

16 ringstilstand foranledigede Arbejderførerne og Regeringen til at anmode mig om at holde et oplysende Foredrag i Odd-Fellow Palæet for en Forsamling af 2300 indbudte Bestyrelses Medlemmer af Fagforeninger og politiske Foreninger. Min Opgave var at forsyne disse Folk, der kunde betragtes som førende indenfor deres daglige Omgivelser paa Arbejdspladser og i Foreninger, med saadanne rigtige Oplysninger, at de i den ofte hidsige Diskussion kunde blive de stærkeste, fordi de havde erhvervet rigtig Forstaaelse af det danske Folks pinlige Stilling. Det lykkedes at vinde fuld Tilslutning og Forstaaelse hos mindst 2000 af den Forsamling af Mænd og Kvinder, medens godt et Par Hundrede talte ud fra det hidsigste og mest uforsonlige Standpunkt. A. Rationerede Varer. Rationerne i 1918 og de deri værende Kalorieværdier pr. Individ pr. Uge, samt det Antal Kalorier, der faas for 1 0., iflg. de herskende Priser De tilsvarende Forbrug i 1912 hos 48 københavnske velstillede Arbejderfamilier. v. pr. Uge Kalorier pr. Uge Kalorier V cirøns Art. 1 XT ^ i Gram pr. Uge i Gram pr. Uge Grott Rugbrød Franskbrød Sukker Smør, Oksekød Svinekød (Flæsk) B. Ikke rationerede Varer, men Varer, som fordeles under Kontrol, og hvoraf der forefindes de anførte Kvanta. B v g't n (fine) Bvgg^n (fine) Kartofler Centrifugemælk (Hvidtøl) Øst Fisk (Sild. Torsk).... ' Grøntsager (Kaal) Tillægsbrødkort lait..,

17 253 III. Der har været øvet Kritik over, at der er stillet godt Tons Byg til Raadighed til 01- og Gærfabrikationen. Om dette Forhold maa jeg sige et Par Ord, da det har Krav paa almindelig Interesse: Det vil være bekendt, at der i Efteraaret har fundet Sted en Sammenslutning af alle Landets Sprit- og Gæriabriker undei en fælles Ledelse. Jeg erkender, at det kan være forbundet med Samfundsfare at fortruste saadanne Virksomheder, men jeg mener dog, at naar der, som i dette Tilfælde, øves streng Kontrol fra Statens Side, hvad der gøres med Gær- og Spritfabrikerne, saa maa det siges at være ikke alene forsvarliigt, men uden l\hl ogsaa rigtigt, set saavel fra et økonomisk Synspunkt, som navnlig tra et Ernæringssynspunkt. Sprit- og Gærfabrikerne har jo i mange Aar været under Toldvæsenets Kontrol, som Følge af den Statsafgift, der betales af Spritten. Myndighederne raader over Midler, hvorved de ganske nøje kan sikre Befolkningen imod l dbytning, og naar saadan Sikkerhed er tilvejebragt, er der næppe 1 viv 1 om, at Stordrift, koncentreret Ledelse, byder paa Fordele. I dette I ilfælde gjaldt det om at gennemføre visse Ændringer i Dritten, som ikke klinde gennemføres, saalænge de 12 Fabriker arbejdede hver for sig og mere eller mindre uafhængig af hverandre. Det var i Fjor overdraget Ernæringsraadet at tildele Bryggerierne og Gærfabrikerne det Korn, som maatte anvendes til Gær og til 01. Den Mængde Korn, der skulde bruges til Gærfabrikation, var forlods ^ivet, forsaavidt som man ikke kunde undvære Gær til Brødfabrikationen. Man vidste, at der skulde bruges paa det nærmeste 3000 Tons Gær ved Fremstilling af Brødet i Danmark. I dette Øjemed maatte Ernæringsraadet bevilge 13,000 Tons Byg, 5500 Tons Rug, 480 Tons Boghvede og 320 Tons Maltspirer. Det voldte os Vanskeligheder at skaffe tilstrækkelig Mængde Maltspirer til Opnaaelse af den Gærmask, som giver det forholdsvis største Udbytte af Gær. Man maatte derfor tilskyde mere Rug end normalt, og endvidere give mere Korn i det hele taget, end det vilde have været nødvendigt, hvis vi havde raadet over flere Maltspirer. Dette Forhold, at Gærmasken krævede en større Mængde Maltspirer, maatte lede Tanken hen paa Bryggerierne, for hvis Skyld Bygget maltes, og hvorved Maltspirer som bekendt fremkommer. Ved at tildele lidt mere Byg til Brygge-

18 254 lierne og ved at stille Krav om en saa stor Mængde Maltspirer, som overhovedet muligt, til Aflevering til Gærfabrikerne, kunde der spares absolut set noget Korn til denne F abrikation, men til Gengæld afleverede man saa absolut set mere Korn til Bryggeiibrug, men tik som Helhed en større og en mere økonomisk 1 reduktion. Under disse Overvejelser blev man bekendt med, at en Gærfabrik i Vejen og en i Odense var under Opførelse, og at man der vilde fremstille Gær af uorganiske Salte og Melasse. Aktieselskabets Ledere henvendte sig i Ernæringsraadet og gjorde Rede for deres Opgave, hvorefter man stillede Melasse til Raadighed til Fremstilling af indtil 300 Ions Gær. Samtidig indledede man Forhandlinger med de gamle Gær - fabriker, og ved velvillig Imødekommenhed fra begge Sider og Forstaaelse af Betydningen af at spare Korn til 01 og Gær, lykkedes det at erstatte en Del Rug med Rugklid, samt at omlægge Driften paa visse Fabriker fra Skumgærdritt til Luftgæidrift, hvorved der sparedes ikke ringe Mængder af Raastoff er, idet Skumgærdriften giver 10 x / 2 kg Gær af 100 kg Korn, h\oiimod Luftgærdriften efter almindelig Metode giver ca. 22 kg Gær at 100 kg Korn. Endvidere gennemførte Ernæringsraadet en frivillig Rationering af Gæren, hvorved Forbruget ble\ nedbragt fra 3000 til 2600 Tons aarlig. Disse Foranstaltninger havde til Følge, at man allerede i Fjor i disse Øjemed sparede Landet for 3000 Tons Byg og 3000 Tons Rug. Samarbejdet mellem Spritfabrikernes ledende tekniske Konsulent, Professor Sørens e n og Ernæringsraadets Tekniker, Professor Møllgaard, førte til det Resultat, at man, for konsekvent at kunne gennemføre Luftgærmetoden og tage den ny Opfindelse med Fremstilling af Gæi af Melasse og uorganiske Salte helt ud i sin Tjeneste, maatte ha\t nævnte Sammenslutning. Det viste sig, at de danske Spiitfabriker allerede havde en Arbejdsmetode, der lignede den, som skulde været anvendt paa de to nye Fabriker i A ejen og Odense. Efter forskellige Forsog med Arbejdsmetoden og over det fiemstillede Produkt, besluttede Fabrikerne sig til at anvende en kombineret Luftgærmetode, hvorved brugtes baade Korn, Rugklid, Melasse og Maltspirer, og 100 kg af denne Blanding, bestaaendc af 68 kg Byg, 10 kg Rugklid, 24 kg Melasse og 8 kg Maltspirer, foruden 400 gr 25 pgt. Ammoniakvand og 25 gr 93 pct. Svovlsyre,

19 255 giver 25 kg Gær pr. 100 kg foruden 13 Liter 1000 Sprit. \ ed at fastslaa, at der skal arbejdes efter denne Metode, saaledes at 2300 Tons Gær fremstilles paa denne Maade, og kun ons som Skumgær, saa er det lykkedes at nedbringe det samlede Forbrugaf Korn til Gærfabrikationen med 3070 Ions Korn. Det vil sige, medens der i Fjor blev forbrugt 13,770 Tons, skal der i Aar kun bruges 10,700 Tons. Nu er denne Besparelse jo ikke netto, thi som De vil have bemærket, skal der tilføres baade Melasse, som ogsaa ei et Næringsmiddel og Amoniaksulfat, der er et Plantenæringsmiddel, som i Løbet af et halvt Aar ved at blive anvendt som Gødning kunde frembringe Korn. Den Mængde, hvorom der er Tale, vilde kunne fremstille 207 Tons Byg. Besparelsen i rent Korn er imidlertid betydeligere, og under de nuværende Forhold er Ernæiingsspøigsmaalet vigtigere end Penge, ligesom Korn er vigtigere end Melasse. Den til Gærfremstillingen nødvendige Melasse har en Foderværdi lig med 564 Tons Korn. Den samlede Besparelse i Kom ved Omlæggelsen bliver 915 Tons minus 207 Ions Byg, og \ed Rationering af Gærforbruget spares 2362 Ions Korn. lait.>070 Tons. Da den nye Metode giver megen Gær og lidt Spi it, nemlig kun 13 Liter 100 pct. Sprit af 100 kg af Blandingen, og da vort Samfund skal bruge i mange Øjemed et Minimum af Spiit, saa viser det sig nu, at vi ikke faar dette Minimum frem \ed de Raavarer, som her er nævnet. Der skal bruges 3,5 Mill. Liter 100 pct. Sprit som teknisk Sprit. Iler er slet ikke Tale om Anv endelse af Korn til Drikkesprit. Denne Mangel paa teknisk Sprit søges da afhjulpet ved, at man stiller til Raadighed 150,000 hkg Kartofler. Anderledes stiller Forholdet sig med Hensyn til Ølproduktionen. Allerede i Foraaret 1917 begyndte Klager over Mangel paa Hvidtøl trindt omkring i Landet at indgaa til Ernæringsraadet. Dei kunde imidlertid ikke skaffes mere 01. Der var kun stillet 11,400 Tons Byg til Raadighed til samtlige Bryggerier, og deraf var intet til bajersk 01. De store Bryggerier fik kun en forholdsvis mindre Part til Fremstilling af skattefrit 01. Den relativt største Del af Bygget blev fordelt til Hvidtølsbryggerierne og anvendt til fremstilling af Hvidtøl. Naar man skal bedømme den ernæringsmæssige Situation,

20 256 maa man tage noget Hensyn til de Næringsværdier, der findes i Øllet samt i Masken, men navnlig bør man erindre, hvilken Betydning det har for strengt arbejdende Mennesker, at de om Sommeren kan faa»en bitte Taar 01«, og jeg mener, at vor Tilstand ikke er værre, end at vi ogsaa kan afse lidt Byg til Ølproduktionen og i noget større Mængde i Aar end i Fjor, hvor det altsaa ikke var muligt at skatte Befolkningen 01 i tilstrækkelig Mængde. At det var meget lidt Byg, der blev stillet til Raadighed i l\jor liemgaar af, at det kun var 23 pct. af Bryggeriernes normale Forbrug, og naar det lykkedes at komme igennem uden større A anskeligheder, saa skyldes ogsaa dette, at der overalt laa ret store Lagie. Man vil erindre, at endnu i Høstaaret 1916 var vi saa velhavende, at vi kunde udføre en ikke ringe Mængde Malt til det sydlige Udland, og næsten alle Bryggerier laa inde med mindre eller størie Lagre, navnlig de store Bryggerier. Der er truffet Aftale mellem Indenrigsministeren og Finansudvalget om, at 8000 Tons Byg skal gives til de større Bryggeriet, og i Ernæringsraadet formener man, at vi ikke kan komme igennem paa en skikkelig Maade med mindre end 20,000 1 ons og muligvis 25,000 Tons til den samlede Ølproduktion. Det Lovforslag, som i Øjeblikket behandles paa Rigsdagen om Atgitt al 01, er bygget paa et Forbrug i Aarets Løb af 25,000 Ions Byg, hvilket svarer til 55 pct. af Bryggeriernes normale Forbrug. Ved Siden af de Momenter, som jeg allerede har nævnt, der taler for denne Anvendelse af Bygget, skal jeg anføre, at der beskæftiges ikke mindre end ca. 25,000 Personer direkte eller indirekte ved Ølproduktionen, og de deraf følgende forskelligartede Arbejder. Hvis Produktionen skulde nedskrives yderligere under de nævnte 55 pct., maatte man alvorligt befrygte, at Aibejdsløsheden vilde brede sig ogsaa indenfor dette Fag i en uhyggelig Maalestok, navnlig som Følge af, at Bryggeriernes Lagre nu er opbrugte, og det forekommer mig, at man ved A urderingen af for og imod i saa indgribende sociale Spørgsmaal skal lade Regering og Rigsdag sige det afgørende Ord. Ernæringsraadet har derfor lovet at gaa betydeligt højere i Aar end i Fjor. 15,000 Tons er stillet til Raadighed, og vi hai stillet i Udsigt at ville gaa op til Tons, muligvis 25,000 Tons.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hvad skal vi spise? l. Kalorier:

Hvad skal vi spise? l. Kalorier: 5 Hvad skal vi spise? For at leve maa ethvert Menneske indtage en vis Mængde Føde. Men samtidig er det uhyrevigtigt, at denne Føde er rigtigt sammensat, saa at den indeholder alle de Stoffer, der er af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 Sag 274/2013 UngBo Danmark A/S under rekonstruktion (advokat Stephan Muurholm) mod A (advokat Flemming Wahrén, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000.

Finanstilsynet har modtaget revisionsprotokollatet for K Andelskasse for 2000. Kendelse af 14. december 2001. 01-128.543. Andelskasse skulle have foretaget individuelle hensættelser i stedet for generelle hensættelser på landbrugsengagementer. Bank- og sparekasselovens 31, stk. 2

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

D e n i d e e II e F ø d e.

D e n i d e e II e F ø d e. Nr. 4 Juli 1933 1. Aargang Martinus: D e n i d e e II e F ø d e. Til de store Problemer, som i Kraft af den ny kosmiske Verdensimpuls er under stærk stigende Udvikling, hører ogsaa Spørgsmaalet om den

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 K E N D E L S E Cowi A/S (advokat Michael Gjedde-Nielsen, København) mod Sønderjyllands Amt (advokat

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903

Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 Driftsomkostningsbegrebets oprindelse og udvikling frem til 1903 af Ph.D.-stipendiat Jane Ferniss 1. Indledning Statsskatteloven 6 a, har i årenes løb givet anledning til mange fortolkningsproblemer. Bestemmelsen

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011.

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. VEJLEDNING OM KØB OG SALG AF HESTE af advokat Pernille Skinnerup Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. Generelt Når køber har fundet hesten, han gerne vil købe,

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK.

U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. U D S K R I F T A F DOMBOGEN FOR NYKØBING SJÆLLAND KØBSTAD OG DRAGSHOLM BIRK. År 1978, onsdag den 16. august kl. 10.00 afsagdes i BS 122/1978. E v/ S mod I/S Yderby Lyng Vandværk, (1310 kr.) sålydende

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2010-0310 aq. København, den KENDELSE. ctr. Henrik Kirkegaards Ejendomskontor A/S Sundvej 9 8700 Horsens

Klagerne. J.nr. 2010-0310 aq. København, den KENDELSE. ctr. Henrik Kirkegaards Ejendomskontor A/S Sundvej 9 8700 Horsens 1 København, den KENDELSE Klagerne ctr. Henrik Kirkegaards Ejendomskontor A/S Sundvej 9 8700 Horsens Nævnet har modtaget klagen den 20. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1

Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Køle- og/eller dybfrostforsikring Forsikrings betingelser 1981 Nr. 63-1 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet Alka CVR-nr. 31 45 23

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere