Eksterne høringsparter
|
|
- Johan Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier Bilag 2. Opsamling på indkomne høringssvar og kommentarer til udkastet til strategien Høringspart Generelle kommentarer Kommentarer til de enkelte fokusområder Sådan er kommentarerne indarbejdet i strategien/ taget med videre Eksterne høringsparter Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstade n (BUC) Børnerådet Det er positivt, at Københavns Kommune har taget initiativ til udarbejdelse af en overordnet strategi for området. Der er mange gode hensigter og tiltag i udkastet, ligesom målsætningerne for indsatsen om øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed er vigtige. BUC ønsker at henlede opmærksomheden på betydningen af en (tidlig) tværsektoriel indsats i samarbejdet med familierne. En del af de børn, som udredes/behandles i børne- og ungdomspsykiatrien er tilknyttet Handicapcenter København. Børnerådet takker for tilbuddet om at give høringssvar, men afgiver af ressourcemæssige hensyn ikke høringssvar. Fokusområde 3: I forhold til tilbudsviften oplyser BUC, at de ofte støder på behovet for praktisk pædagogisk/socialpsykiatrisk støtte/vejledning i hjemmet. Ofte kan familierne i perioder også have behov for egentlig praktisk hjælp. BUC vil gerne henlede opmærksomheden på søskende til børn med handicap, som kan være en overset, men belastet gruppe. Der er behov for en styrkelse af aflastningstilbuddene. Fokus på den tidlige, tværsektorielle indsats tages med i det videre arbejde i HCK s børnefamilieenhed. Som led i etableringen af et Familiehus vil der efter behov også tilbydes rådgivning, forløb eller lign. til søskende til børn med handicap. Aktiviteten Samling af aflastningstilbud til børn og unge med handicap under fokusområde 3 handler både om at opnå en bedre ressourceudnyttelse og en højere kvalitet i aflastningstilbuddene (bilag 1, side 21).
2 Forældre til børn med handicap i København s Kommune Forældre til børn med handicap i Københavns Kommune er glade for, at der er udarbejdet en strategi for området med det formål at sikre øget livskvalitet og øget selvhjulpenhed. Overordnet set, ser forældre til børn med handicap gode tanker og tiltag i strategien, men mener også, at er der nogle generelle forudsætninger, der skal være til stede for at strategien kan realiseres. De er: 1. Forebyggelse: Indsatsen på området skal ændres, så hjælp og indsats når frem tidligt til de rette, hvis det skal lykkes med at skabe en forebyggende indsats. 2. Handicapforældre skal inddrages aktivt som en ressource til at udvikle området og samproduktion og samskabelse af fælles service og ydelser. 3. Organisations- og kommunikationskulturen skal forbedres i myndighedsarbejdet, så det er nemmere at skabe en dialog og tillid med borgere og pårørende og lytte til deres oplevelser. 4. Helhedsorienteret Fokusområde 1: Der er for meget fokus på diagnoser. Der bør iværksættes en børnefaglig undersøgelse og støtteforanstaltninger allerede før en udredning foreligger. Forældre til børn med handicap er kritiske overfor brugen af signs of safety -metoden på børnehandicap området, da metoden er udviklet til udsatte børn og unge. Kritik af formuleringerne og fokusset i aktiviteten under Mål 1B om Tidlig familiebehandling for familier med hjemmeboende børn og unge med handicap i Handicapcenter København. Fokusområde 2: Der er brug for at styrke afsnittet om overgangen til voksenlivet og fx sikre at en samtale om livet efter det 18. år, indledes tidligere end beskrevet. Fokusområde 3: I forhold til mål tre 3A: Forældrerådet kommenterer, at det fremstår som om, det er et mål i sig selv at etablere flere interne tilbud. Målet om at etablere flere interne tilbud bør helt udgå af strategien, så længe det ikke er begrundet, hvorfor fx interne dagbehandlingstilbud skulle være billigere og bedre end eksterne. Fokusområde 4: Forældrerådet er kritiske overfor formuleringen omkring at udarbejde klare rollebeskrivelser. Fokusområde 5: Forældrerådet kommenterer, at det fremstår, som om der er en modstilling af det socialfaglige og juridiske perspektiv. Det er en del af det socialfaglige at operer inden for den gældende lovgivning. Den direkte dialog og samarbejdet mellem HCK/sagsbehandler og familierne skal styrkes. Det er ikke nok at oprette en hjemmeside og nyhedsbreve. Til de generelle forudsætninger: Til Forebyggelse: Det er præciseret, at Handicapcenter København som led i strategien arbejder på at der sikre en tidlig opsporing, udredning og eventuelt diagnosticering (bilag 1 s. 8). Til Handicapforældre som en ressource: Det er præciseret inddragelse og samarbejde med det handicappede barn og dets familie helt afgørende for at sikre en tidlig indsats (bilag 1 s. 8). Til organisations- og kommunikationskulturen: Der er ved at blive udarbejdet en gennemgående organisationsanalyse af Handicapcenter København. Analysen skal fokuserer på, om Handicapcenter Købehavn i dag har den mest hensigtsmæssige organisering i forhold til borgernes behov. Der foretages derfor en analyse af handicapcentrets organisering i sommeren og efteråret 2014, hvor formålet er at sikre den mest optimale organisering for at kunne levere den bedst mulige sagsbehandling Side 2 af 16
3 sagsbehandling: En helhedsorienteret indsats er vanskeliggjort af funktionsopdelt sagsbehandling, der gør sagsforløbene uoverskuelige. til borgere med handicap (Bilag 1 s. 27). Til Helhedsorienteret sagsbehandling: Dette vil blive styrket som led i organisationsanalysen af Handicapcenter København. Dertil kommer etablering af koordinerende sagsbehandlere. De koordinerende sagsbehandlere skal bidrage til at forbedre de tværgående processer (Bilag 1, s ). Under Fokusområde 1: Det er præciseret i strategien at Handicapcenter Københavns indsats starter, når der foreligger en diagnose. Før der foreligger en diagnose ligger indsatsen i BFCK. Der kan således godt iværksættes en børnefaglig undersøgelse og foranstaltninger før diagnosen foreligger (bilag 1, s. 9). I forhold til brug af signs of safety -metoden er det forvaltningens vurdering, at metoden også kan være velegnet i forhold til børn med handicap - dog i en modificeret udgave, der er tilpasset den enkelte families udfordringer (Bilag 1, s. 12). Side 3 af 16
4 Beskrivelsen i aktiviteten om Tidlig familiebehandling for familier med hjemmeboende børn og unge med handicap i Handicapcenter København er præciseret og konkrete tilgange i indsatsen er beskrevet (Bilag 1. s. 13). Under Fokusområde 2: Formuleringen i aktiviteten om at udarbejde klare rollebeskrivelser er præciseret og gjort tydelig (Bilag 1, s. 23). Indsatsen i forbindelse med overgangen er ændret fra det 17. til det 16. år (Bilag 1, side 14). Under Fokusområde 3: Formuleringerne omkring mål 3A er ændret, så målet nu er at have tilbud af høj kvalitet og sikre fleksibilitet og variation i tilbuddene. Formuleringen af mål 3A om, at det er et mål i sig selv, at etablere flere interne, er udtaget. (Bilag 1, S ). Under Fokusområde 4: Det er præciseret, at kompetenceudviklingen af medarbejdere både skal vedrører Side 4 af 16
5 juridiske, socialfaglige og kommunikative kompetencer (bilag 1, side 25-28). FBU Foreningen for forældre til anbragte børn FBU skriver, at strategien peger på mange konstruktive initiativer i forbindelse med at styrke indsatsen til familier med børn med handicap. FBU undrer sig over, at familiernes ret til handicapkompenserende økonomiske ydelser ikke indgår i den samlede strategi. Set fra et forældre- og familiesynspunkt vil de økonomiske ydelser for mange familier være et meget væsentligt led i en helhedsorienteret indsats, som støtter familierne i opgaverne om det handicappede barn og deres families dagligliv. Fokusområde 1, mål 1A: Hvis det foreslåede mål skal kunne give viden om, hvorvidt flere børn med handicap får en tidligere indsats forudsætter det høj grad af sikkerhed for, at udredninger/undersøgelser altid fører til tidlig indsats, hvis det er påkrævet. Det er generelt FBU s erfaring at udredning/undersøgelse langt fra altid fører til indsats. Fokusområde 1, mål 1B: At måle alene på reduceret anbringelsestid kan resulterer i en proces, hvor der går flere år, før man reelt kan måle virkningen. Og man kan ikke fuldstændigt sandsynliggøre, at der er en direkte sammenhæng mellem øget inddragelse og samarbejde og fald i anbringelses tid. FBU vil foreslå, at fokusområde 2, under mål på kortere sigt, udvides med et pkt. 2 B, som svarer til pkt. 1 B. Det vil stemme overens med formuleringerne under fokuspunktet og vil ved måling kunne være med til at give svar på om målene er på vej til at blive nået. FBU vil samtidig forslå at målene på længere sigt for fokusområde 1 og 2 er både øget selvhjulpenhed og øget livskvalitet. Nuværende opdeling synes ikke at være dækkende for målene. Under Fokusområde 5: Det fremgår under aktiviteten Styrket kommunikation og samarbejde med borgere (fokusområde 5), at HCK vil arbejde på at inddrage borgerne aktivt i udviklingen af området (bilag 1, s. 28). Handicapkompenserende økonomiske ydelser indgår ikke som et led i strategien. Det skyldes, at strategien udelukkende omhandler Børnefamilieenheden og Center for børn med handicap, som er de to enheder, der udelukkende har med børn med handicap at gøre (Bilag 1, s. 2). Enheden for handicapkompenserende ydelser er omfattet af Handicapcenter København samlede strategi. Organiseringen vil desuden blive behandlet i den organisationsanalyse, som pt. er under udarbejdelse. Forvaltningen har valgt mål og indikatorer ud fra overvejelser om, Side 5 af 16
6 Fokusområde 2: FBU savner en omtale af begrebet "efterværn" for unge i alderen år. Fokusområde 6: Forandringskompasset beskrives som et dialogværktøj i strategien. Det er ikke tilstrækkeligt og slet ikke inddragende kun at give sagsbehandlere og institutioner mulighed for med forandringskompasset at vurdere om, den støtte, barnet modtager bidrager til at nå de mål, der er fastsat i barnets handleplan. at de skal give mening, samtidig med at de ikke må føre til yderligere dokumentationskrav for hverken sagsbehandlere, institutioner eller forældre, da dette vil tage tid fra kerneopgaven. Derfor giver nogle mål kun en indikation af, om området udvikler sig i den ønskede retning. Barnets handleplan forudsættes udarbejdet i samarbejde med forældre og børn. Derfor må opfølgning og vurdering også ske ved at inddrage forældre, børn og unges vurdering af indsatsen. Muligheden for brug af efterværn er tydeliggjort og uddybet i strategien (bilag 1, s. 16). Landsforeni ngen for Socialpæda goger (LFS) LFS mener, at der kan hentes inspiration til at etablere et dialogbaseret læringsog evalueringsredskab, som er i bedre overensstemmelse med de pædagogiske logikker end forandringskompasset, som LFS ikke finder anvendelig. LFS vil gerne have præciseret forskellige LFS undrer sig over, at der ikke også er beskrevet mål på længere for fokusområderne 3-5 (modsat som for fokusområde 1-2). Fokusområde 1: For LFS er det vigtigt, at der er tilknyttet socialrådgivere i daginstitutionerne og skolesocialrådgivere til specialskolerne, så en tidlig opsporing af handicap hos børnene kan ske. I den forbindelse er, er det vigtigt, at opsporingen sker sammen med det pædagogiske personale, der dagligt er sammen med børnene for at højne den samlet indsats. Forandringskompasset et dialogværktøj der bruges i forhold til børn, der er anbragt på Center for børn med handicaps institutioner og det skal bruges i dialogen mellem sagsbehandler, institution og forældre. Ligeledes inddrages forældre og børn i forbindelse med opfølgninger på handleplan og indsats. Alle fem fokusområder har samme mål på længere sigt: Øget selvhjulpenhed og øget livskvalitet (Bilag 1, s. 7) Der blev ved sidste års budgetforhandlinger fremlagt et budgetforslag vedrørende skolesocialrådgivere på Side 6 af 16
7 formuleringer i strategien. Fokusområde 2: Ift. træning af voksenfærdigheder mener LFS, at der skal arbejdes mere på at få skabt/forbedret den gode flytning og lade denne proces afhænge af den unges ressourcer i forhold til tidsfaktor og overdragelse, og i den sammenhæng afsætte tid og ressourcer fra både CBH og voksentilbuddet til at sikre et godt samarbejde. Fokusområde 3: LFS foreslår at fokusområdet udvides med en aktivitet, der skal styrke kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til det øgede fokus på familiearbejdet i samspillet med barnet/den unge - dette også i forhold til allerede etablerede tilbud/institutioner en aktivitet, der skal være med til at opkvalificere medarbejdere til at arbejde mere med dialog. LFS påpeger, at det ikke fremgår tydeligt af strategien, hvordan etableringen af et familiehus skal forankres og tænkes i praksis? Fokusområde 4: LFS mener, at det ikke alene er myndighedsarbejdet, der fordrer en høj socialfaglig kvalitet for at kunne levere en indsats, der hjælper det enkelte barn/unge/familie. Det kræver det arbejde udfører siden leverer også. LFS er bekymret for det manglende fokus i strategien på, hvordan der i praksis er ressourcer/plads/økonomi til tiltagene i forbindelse med fokusset på ledelsesinformation og visitation til Center for Børn. specialskoler. Forslaget blev ikke imødekommet. Det er tydeliggjort i strategien, at overgangen til voksenlivet altid skal ske i dialog med den unge og med udgangspunkt i dennes ressourcer (bilag 1, s. 14). I strategien er beskrevet en række nye aktiviteter. Disse supplerer den løbende praksis og nuværende aktiviteter. Kompetenceudvikling, familiearbejde og kommunikation indgår heri (bilag 1, s ). Af hensyn til strategiens omfang udfoldes det ikke, hvordan eksempelvis Familiehuset i praksis vil understøtte familier med børn og unge med handicap. Det er tydeliggjort i strategien, at både myndighed og udførers arbejde forudsætter høj socialfaglig kvalitet (bilag 1, s. 22). LOS Landsforeni ngen af LOS ser meget positivt på strategiens generelle fokus på helhed og sammenhæng på området. Fokusområde 1: LOS anbefaler, at det bliver tilføjet, at grundlaget for at træffe afgørelser som ændrer støtten, altid sker i forhold til om barnets/den unges behov har ændret sig. Fokus på ledelsesinformation og visitation til Center for Børn med Handicap Finansieres inden for rammen (Bilag 1, s.33) Udgangspunktet for retten til støtte er altid barnets/den unges og familiens behov, og en Side 7 af 16
8 opholdsste der LOS bemærker, at det fremgår af strategien, at grundlaget for barnets/unges ret til støtte funderes i om barnet har en diagnose eller ej. LOS anbefaler at retten til støtte i stedet tager afsæt i graden af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. En styrket familieindsats kan aldrig i sig selv overflødiggøre aflastning eller anbringelse på en døgninstitution. Fokusområde 2: Det skal sikres, at man tilbyder efterværn til de unge, der har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18 år med henblik på at understøtte, at de unge får en uddannelse i det omfang, det er muligt. Fokusområde 3: LOS anbefaler, at det bliver tilføjet til mål på kortere sigt, at man tilstræber, at benytte de sociale tilbud, der har den største kvalitet, faglighed og evnen til at dokumenterer deres metoder og resultater uanset om, det medfører brug af egne eller eksterne tilbud. vurdering af, hvilke foranstaltninger, der bedst imødekommer behovet. Ændrer behovet sig eller vurderes en anden foranstaltning at være bedre til at imødegå behovet - vil foranstaltningen ændres i dialog med forældre og barn/ung. Da dette allerede er en del af den generelle indsats i børnefamilieenheden under HCK ændres formuleringerne ikke i strategien. LOS anbefaler, at kommunen benytter allerede eksisterende eksterne dagbehandlingsmuligheder, frem for selv at etablerer denne type af tilbud. Muligheden for efterværn er tydeliggjort og uddybet i strategien (bilag 1, s. 16). Mål 3a er ændret, så det handler om at etablere tilbud af høj kvalitet og sikre fleksibilitet og variation i tilbuddene (bilag 1, side 19). Fordelen ved at forvaltningen har flere dagbehandlingspladser inden for kommunen er, at der kan stilles krav i forhold til tiltag som eksempelvis forandringskompas og vidensbaseret metodearbejde. (Bilag 1, s. 20) Side 8 af 16
9 SFI Det Nationale Forskningsc enter for Velfærd Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold TUBA (Terapi og rådgivning for unge, som er børn af alkoholmis brugere) SFI takker for udkastet til strategi, men har ingen kommentarer til udkastet. Ministeriet takker for orienteringen og udkastet til strategien, men har ingen kommentarer. TUBA opfatter det som aldeles positivt, at Københavns Kommune har sat fokus på at lave en overordnet strategi for at sikre en mere helhedsorienteret indsats for området. Fokusområde 1: TUBU er kritiske overfor, at det fremstår som om, at det er diagnosen, der er adgangsbilletten til en myndighedsindsats. De anbefaler, at der arbejdes ud fra et perspektiv, som er mindre diagnosticerende, og opfordrer til, at der bliver taget udgangspunkt i de aktuelle livsudfordringer og udviklingsudfordringer hos den enkelte. Handicapcenter Københavns indsats starter, når der foreligger en diagnose. Før der foreligger en diagnose ligger indsatsen i BFCK. Der kan således godt iværksættes en børnefaglig undersøgelse og foranstaltninger før diagnosen foreligger. Dette er præciseret. Samtidig er det præciseret, at Handicapcenter København som led i strategien arbejder på en tidlig indsats, så der sikres en tidlig opsporing og udredning (bilag 1, side 9). Interne høringsparter Beskæftigels es- og Integrations udvalget (BIU) BIU påpeger at børn og ung fra etniske minoriteter med handicap/pårørende kan være "dobbelt marginaliserede. De kæmper både med deres handicap/eller et barns handicap og de sproglige, sociale og kulturelle Fokusområde 1: Børn og unge fra etniske minoriteter med handicap/pårørende anvender sjældnere kommunes tilbud og herunder fx dagtilbud, hvilket også kan gøre det vanskeligere at opnå en tidlig indsats, som strategien ligger op til. Fokusområde 2: Fokus på overgange til voksenlivet bør starte tidligere end ved 17 år. Side 9 af 16 Forvaltningen er opmærksom på de udfordringer, som børn og forældre med anden etnisk baggrund end dansk kan opleve. Det indgår ikke som et selvstædigt fokusområde, da det er en del af
10 udfordringer. BIU anbefaler, at man er opmærksom på, om man opnår en tidligere indsats overfor børn/forældre til børn med handicap med etnisk minoritets baggrund især børn af ikke dansk talende forældre. BIU anbefaler, at SOF og BIF drøfter arbejdsgangene i forbindelse med overgangene for at se om, der er behov for ændringer, og at der bliver formuleret konkrete mål og succeskriterier. centrets generelle praksis at være opmærksom på borgernes individuelle udfordringer, herunder eksempelvis sproglige udfordringer eller udfordringer, der skyldes en anden etnisk baggrund end dansk. Børnefamlie center København, Staben BFCK-staben ser positivt på strategien, som Handicapcenter København skal i gang med. Den afspejler i vid udstrækning den udvikling, som BFCK selv har været i gang med gennem flere år, og som BFCK fortsat kvalificerer og udvikler på. Det er således en god udvikling for det samlede børneområde i Socialforvaltningen. Det vil være væsentligt, om der var et afsnit i strategien om vigtigheden af sammenhængen på hele børneområdet i SOF herunder om handicappede børn og unge og socialt udsatte børn og unge, så børneområdet i SOF ikke fremstår som to parallelle børneområder. Fokusområde 1: Det bør understreges i strategien, at det ikke handler om, at flere børn og unge skal diagnosticeres, men derimod at de børn og unge, der har et særligt behov for støtte, tidligt bliver opsporet og eventuelt diagnosticeret. Dette er også en målsætning, der er gældende overfor socialt udsatte børn og unge i BFCK. Indsatsen i forbindelse med overgangen er ændret fra det 17. til det 16. år. (Bilag 1, side 14) Det er understreget i strategien, at det handler om tidligt at opspore og eventuelt diagnosticere børn ug unge med særlige behov. Vigtigheden af samarbejdet mellem BFCK og HCK er desuden understreget (bilag 1, side 9). Dette vil blive yderligere tydeliggjort i en kommende Socialstrategi, der vil gå på tværs af målgrupperne. Side 10 af 16
11 Socialcenter København Socialcenter København ser meget positivt på den fremlagte strategi. Det gør indtryk og er samtidig inspirerende, i hvor høj grad det i strategien er lykkedes at inddrage den nyeste viden og forskningsresultater som afsæt til strategien. Fokusområde 1: Målet må være at barnet/den unge så tidligt som muligt lærer at mestre sin livssituation og øge livskvaliteten på trods af handicappet. En udfordring er at sikre, at blikket er rettet mod en tidlig indsats, inddragelse af netværk m.m. Fokusområde 2: Socialcenter København bifalder strategiens ambition om tidligt i de unges tilværelse at forberede overgangen til voksenlivet. En måling af hvorvidt barnet/den unge mestrer sin livssituation og får øget livskvalitet vil være ønskelig. Forvaltningen har dog valgt mål og indikatorer ud fra overvejelser om, at de skal give mening, samtidig med at de ikke må føre til yderligere dokumentationskrav for hverken sagsbehandlere, institutioner eller forældre, da dette vil tage tid fra kerneopgaven. Borgerrådgiv eren Borgerrådgivere finder det ikke relevant i forhold til sit ressortområde at give et høringssvar, da det i et vist omfang beror på en socialfaglig viden, borgerrådgiveren ikke råder over. Børne- og Ungdomsfor valtningen (BUF) BUF er enige i strategiens visioner og målsætninger. BUF mener, at strategien er meget relevant og systematisk set i et borgerperspektiv og i forhold til samarbejdet mellem de to forvaltninger. Fokusområde 5: BUF mener, at det ikke kun er familier, men også institutioner og skoler, der har brug for at samarbejdet og dialogen mellem de to forvaltninger bliver endnu mere tæt end tilfældet er i dag. Dette vil kunne understøttes af ansættelse af socialrådgivere i skoler og daginstitutioner. Vigtigheden af dialogen med skolerne er skrevet ind i strategien (bilag 1, side ). Der er allerede socialrådgivere på folkeskoler og daginstitutioner, men er ikke fundet finansiering til skolesocialrådgivere på specialskoler. Handicapcenter København, Medarbejder udvalget (HCK, MED) HCK, MED er glade for, at der nu kommer en strategi for Børn og Unge med handicap og deres familier. HCK er selv i gang med at lave sin egen strategi frem til 2017, og vil i den forbindelse lave en direkte kobling til den overordnede strategi, så der sikres Fokusområde 1: HCK, MED savner, at det fremgår tydeligere, at aktiviteterne beskrevet under fokusområderne ikke er udtømmende. Fokusområde 2: Overgangen til voksenlivet er et særligt vigtigt fokusområde, der er HCK, borgerne og samarbejdspartner særligt på sinde. HCK, MED foreslår, at dette trækkes ud og tydeliggøres i introduktionen til strategien, at dette er et særligt område. I strategiens indledning er det fremhævet, at de aktiviteter, der beskrives i strategien, udelukkende er nye aktiviteter og ikke en udtømmende beskrivelse af indsatserne på området (bilag 1, side 2). Side 11 af 16
12 sammenhæng på tværs af forvaltningen. HCK,MED bemærker, at der gennem strategien nævnes socialrådgiverer, men ikke andre grupper af medarbejdere der også skal arbejde under strategien. Fokusområde 3: Der er også fokus på, at flere børn skal i anbringes i familiepleje. Det skal skrives ind her under. Fokusområderne er alle vigtige og understøtter hinanden. Derfor ønsker forvaltningen ikke at fremhæve et fokusområde frem for andre. Familiepleje er skrevet ind i strategien (bilag 1, side 18). Begrebet medarbejdere bruges igennem strategien, hvor det ikkke kun dækker over socialrådgiveres funktion (Bilag 1) Handicaprådet Handicaprådet er overordnet set meget tilfreds med strategiens hensigter og mener, den viser tegn på forbedringer på området. Det er helt afgørende, at det ikke bliver borgerens opgave at opdatere nye sagsbehandlere på information, der allerede er givet på et tidligere tidspunkt. I så fald er det borgeren, der arbejder for systemet, og det bør være omvendt. Som led i organisationsanalysen af Handicapcenter København undersøges, hvordan borgerne sikres den rette information. Det kunne uddybes, hvordan Familiehuset i praksis forventes at understøtte familier med børn og unge med handicap, samt en udfoldning af forslaget om dagbehandlingspakker til børn. Handicaprådet vil gerne pointere, at der generelt i strategien er et meget stort fokus på de mest udsatte familier. Handicaprådet er glade for, at man tager hånd om de familier, men vil gerne understrege, at denne strategi bør have fokus på at gavne alle familier med handicap. Fokusområde 5: Foruden de socialfaglige og juridiske kompetencer, skal der også fokuseres på at styrke den handicapspecifikke viden i myndighedsarbejdet. Af hensyn til strategiens omfang udfoldes det ikke, hvordan eksempelvis Familiehuset i praksis vil understøtte familier med børn og unge med handicap. Dertil kommer, at der en proces i gang med forældrene til børn med handicap om etableringen af et Familiehus. Ligeledes udfoldes forslaget om dagbehandlingspakker ikke, da dette forslag er under udvikling. Målgruppen for strategien er mangfoldig og ikke kun henvendt de mest udsatte familier. Fælles Side 12 af 16
13 Handicaprådet mener, det er nødvendigt med flere ressourcer for at realisere strategien. for målgruppen er, at børnene, de unge og deres familier har brug for en socialfaglig indsats som følge af barnets eller den unges handicap. (Bilag 1, s. 2) Det er skrevet ind i strategien, at den handicapspecifikke viden i myndighedsarbejdet også skal styrkes (bilag 1, side 25). DU- Handicap DU-Handicap har ingen yderligere bemærkninger til strategien og henviser til svaret fra Center for Børn med Handicap. Budgettet for strategien er inden for den nuværende budgetramme. Center for Børn med Handicap (CBH) Lokaludvalg: CBH påpeger, at der er brug for en række begrebsafklaringer og oplysninger, der skal korrigeres. Fokusområde 4: Det primære formål er og vil altid være at sikre at hvert enkelt bliver anvist det tilbud, der bedst muligt vil kunne imødekomme barnets og familiens behov. Det skal sikres, at visitation og pladsanvisning tager højde for at udnytte pladserne så optimalt som muligt både økonomisk og fagligt. Det skal sikres, at informationer omkring behov og pladsledighed bliver videregivet rettidigt, således at der sikres så god tid som muligt til en indflytning. Det skal sikres, at der skabes nye eller mere graduerede tilbud, hvis sådanne skulle blive nødvendige. Der er foretaget en række begrebsafklaringer og korrektioner, jf. Center for børn med handicaps høringssvar. Det er præciseret, at formålet altid er at sikre, at hvert enkelt barn altid anvises et tilbud, der bedst muligt imødekommer barnets og familiens behov (bilag 1, side 23-24). Aktiviteten under fokusområde 4 vedr. ledelsesinformation og visitation er udfoldet yderligere. Side 13 af 16
14 Amager Vest Lokaludvalg Amager Øst Lokaludvalg Brønshøj- Husum Lokaludvalg Amager Vest Lokaludvalg ønsker, at arbejdet med strategien går i mod, at Københavns kommune forpligter sig på, at realisere fokusområderne således, at strategien bliver til virkelighed frem for blot hensigter. Amager Øst Lokaludvalg tager strategien til efterretning. Der skal være særlig opmærksomhed på, at forældrene ikke oplever systemet som en modstander. Lokaludvalg Brønshøj-Husum udtrykker bekymring for, at man i forbindelse med strategiens fokus på indsatser i familien, også primært vil måle dette i forhold til, om der sker færre anbringelser. Da familiernes pusterum ofte kan være, at der sker en aflastning/anbringelse, hvor familien også kan få tid til de øvrige børn og at støtte op om deres udvikling. Fokusområde 6: Den evidensbaserede policyudvikling skal baserer sig på en vidensbaseret praksis, frem for omvendt, så konceptudviklingen sker fra de udførende medarbejdere, hvilket sikrer forandring hos medarbejderne. Det må ikke resultere i øget dokumentationskrav. Forvaltningen har valgt mål og indikatorer ud fra overvejelser om, at de skal give mening, samtidig med at de ikke må føre til yderligere dokumentationskrav for hverken sagsbehandlere, institutioner eller forældre, da dette vil tage tid fra kerneopgaven. Derfor giver nogle mål kun en indikation af, om området udvikler sig i den ønskede retning. Aflastningsophold og anbringelser vil også med en styrket tidlig indsats og inddragelse af familie og netværk være relevante foranstaltninger for mange børn og unge med handicap. Vigtigheden af en vekselvirkning mellem en evidensbaseret policyudvikling og vidensbaseret praksis fremgår af strategien (bilag 1, side 29-31). Side 14 af 16
15 Indre By/ Christiansha vn Lokaludvalg Indre By Lokaludvalg tilslutter sig udarbejdelsen af strategien. Strategien bør imidlertid også omfatte samarbejdet med en fjerde part, Det omgivende Samfund (os alle) udover samarbejdet med/imellem barnet og den unge med handicap, familien til barnet/den unge med handicap og Kommunens institutioner (Socialforvaltning m.m.). Konkret mangler man i strategien at forholde sig til kommunens inklusionspolitik på børne- og ungdomsområdet. Samarbejdet med civilsamfundet vil blive omfattet af en kommende socialstrategi, der vil gælde hele socialforvaltningen og dermed også handicapområdet. Det indgår derfor ikke som et selvstændigt punkt i nærværende strategi. Nærværende strategi skal ses i sammenhæng med en række andre strategier og planer, f.eks. Inklusionspolitikken. Dette er tilføjet i strategiens indledning (bilag 1, side 2). Valby Lokaludvalg Valby Lokaludvalg Ser det som positivt, at der kommer en strategi for området. Fokusområde 5: Det bør fremgå af strategien, der skal skabes tryghed for børn og unge med handicap og deres familier ved at de ikke selv skal sætte sig ind i div. nye love og tilbud, fordi den viden deler sagsbehandlerne med dem i al sagsbehandling. Fokusområde 6: Valby Lokaludvalg ser gerne at man sikrer sig at et øget forbrug af evidensbaseret viden, ikke fjerner fokus fra det nære, og de vigtige lokale iagttagelser og erfaringer, når børn og unge med handicap eller deres familier, skal hjælpes, og der skal udvikles viden på området. Handicapcentret er opmærksomme på deres koordinerede funktion og ansvar for at kunne hjælpe borgerne, så de ikke har behov for at sætte sig ind i ny lovning. Dette indgår i den daglige indsats, og indgår derfor ikke som et element i strategien. Kompetenceudvikling af sagsbehandlere i bl.a. jura indgår i strategien (bilag 1, side 25). Side 15 af 16
16 Vanløse Lokaludvalg Vanløse Lokaludvalg ser positivt på tiltaget. Det skal være et mål at HCK opfylder deres vejledningsforpligtigelser i henhold til Serviceloven, så familierne oplyses om deres rettigheder og om de støttemuligheder, som lovgivningen stiller til rådighed. HCK skal naturligvis opfylde vejledningsforpligtelser i henhold til Serviceloven. Dette mål indgår dog ikke som en del af strategien, men er et fokus i den daglige praksis. Side 16 af 16
STRATEGI FOR BØRN OG UNGE MED HANDICAP OG DERES FAMILIER 2014-2017
STRATEGI FOR BØRN OG UNGE MED HANDICAP OG DERES FAMILIER 2014-2017 Forord Du sidder nu med strategi for børn og unge med handicap og deres familier gældende for 2014-2017. Der har ikke tidligere været
Læs mereHandleplan for børnehandicapområdet
Dato: 13-04-2013 Handleplanen består af to delplaner: (11 tiltag) Handleplan 2: Styrkelse af arbejdsmiljøet (4 tiltag) De to handleplaner er dynamiske ift. inddragelse af viden, der vil indkomme i forbindelse
Læs mereBilag 1. Status på Handleplan for børnehandicapområdet. Juni 2013
Dato: 3.6-2013 Bilag 1. Status på. Juni 2013 Handleplanen består af to delplaner: (11 tiltag) Handleplan 2: Styrkelse af arbejdsmiljøet (4 tiltag) Side 1 af 8 1 Etablering af forældreråd For at sikre en
Læs mereBilag 3. Indkomne høringssvar i fuld længde. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Bilag 3. Indkomne høringssvar i fuld længde Nedenfor følger alle afgivne høringssvar i deres fulde længde, der er
Læs mereStatusnotat til Social- og integrationsministeriet vedrørende aktiviteter på børnehandicapområdet
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 279 Offentligt KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 31-05-2013 Statusnotat til Social- og integrationsministeriet vedrørende
Læs mereBilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag
Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereSocialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Handleplanen Den aktuelle handleplan består af de 15 oprindelige aktiviteter plus yderligere 9 aktiviteter, der er føjet til
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereb) Desuden udtrykkes der bekymring for, om borgere, som ikke er i stand til at forbedre deres funktionsniveau vil blive betragtet som B-hold.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Bilag 5. Oversigt over høringssvar samt Socialforvaltningens kommentarer 04-03-2013 Sagsnr. 2013-45453 Dokumentnr.
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de
Læs mereVisionen i kommunens handicappolitik er, at Rødovre vil være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.
Indledning Under overskriften Lige muligheder i livet har Rødovre Kommune udviklet en handicappolitik, der sætter rammen for denne handleplan på handicapområdet. Visionen i kommunens handicappolitik er,
Læs mereNotat til Børne- og Skoleudvalget
Notat til Børne- og Skoleudvalget Uddybning af vejledende serviceniveau Udsatte børn og unge Børn og unge med handicap 28. oktober 2014 Skole og Familie Økonomi og drift Tlf. 46 11 42 13 ROGV@rudersdal.dk
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mere1. Hvad er proceduren for børn der skal visiteres til specialtilbud hos eksterne aktører?
Kasper Johansen, MB Dato 27. juni 2011 Sagsnr. 2011-83204 Kære Kasper Johansen Dokumentnr. 2011-433764 Tak for din henvendelse af 16. juni 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereMøde i Udvalg for dagtilbud og familier
Møde i Udvalg for dagtilbud og familier Åben Referat Dato: Tirsdag den 5. februar 2019 Tidspunkt: 18:30 Sted: Afbud: Rådhuset Bryllupssalen Berit Torm (Venstre) Furesø Kommune Møde i Udvalg for dagtilbud
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereMangfoldighedsindsatsen - kort og godt
Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereAftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri
Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne
Læs mereTilbudsoversigt Familieområdet
1 Tilbudsoversigt Familieområdet Forord Det er Byrådets ønske at udsatte børn og unge opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som andre børn. Velfærd og Sundhed
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereBedre livskvalitet med sundhedstjek
Bedre livskvalitet med sundhedstjek Indsatsen er knyttet til Strategimål 1, Et ligeværdigt liv, da den drejer sig om at sikre lighed i sundhed. En dansk undersøgelse fra 2014 viste, at mennesker med udviklingshæmning
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015
3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313600 Brevid. 3121839 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Læs mereKøbenhavns Kommune - Socialforvaltningen. Opsummering af Kvalitet & Lærings arbejde 2011/2012
Københavns Kommune - Socialforvaltningen Opsummering af Kvalitet & Lærings arbejde 2011/2012 Til Socialudvalget, september 2013 Indledning og rammesætning Et godt myndighedsarbejde har afgørende betydning
Læs mereStatus på Socialudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik
Status på Socialudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2011-2012 SOCIALUDVALGET Tværgående målsætninger 3.1.1 Bolig Omdannelse af bofællesskaber til solistboliger Udvikle nye teknologier
Læs mereBørn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres
Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres Konference om børn og unge med nedsat funktionsevne v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed To politiske udspil fra KL marts og
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereBestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]
Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave
Læs mereNotat vedrørende høringssvar fra Handicaprådet i forbindelse med indførelse af kvalitetsstandarder i Borgercenter Handicap
Bilag 4 Den 12. februar 2019 Notat vedrørende høringssvar fra Handicaprådet i forbindelse med indførelse af kvalitetsstandarder i Borgercenter Handicap har indledt en proces med henblik på godkendelse
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereLov om Social Service 104
Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens
Læs mereHØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117
København 31. maj 2016 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 1: Kommunalbestyrelsen
Læs mereHøringssvar til Ballerup Kommunes veteranpolitik
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 29. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2748 E-mail: lorn@balk.dk Kontakt: Louise Rønnov Høringssvar til Ballerup Kommunes veteranpolitik Dette notat indeholder en alle høringssvar til veteranpolitikken
Læs mereNOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation
NOTAT Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation Status for Familieafdelingen Dette udkast til politisk ledelsesinformation er et oplæg til udvalgets drøftelse af ønskerne til
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereForandringskompas Voksne borgere med handicap
Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....
Læs mereAnkestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereVi har en række mere konkrete kommentarer til de enkelte delplaner.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 04-06-2013 Bilag 5: Oversigt over høringssvar DH Københavns svar på høringen vedrørende revideret handleplan til Københavns
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereBilag 1, lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unge, fjerde kvartal 2018
Bilag 1, lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unge, fjerde kvartal 2018 Dette skema viser udviklingen i lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unges ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet
Læs mereUdkast til ældre- og værdighedspolitikken
Udkast til ældre- og værdighedspolitikken August 2018 Ældre og Social Service Stab Indholdsfortegnelse Forside Forord v/ udvalgsformand Indledning Værdier for ældreområdet Fokusområder + målsætninger Formål
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereRanders Krisecenter Aftalemål Januar 2019
Randers Krisecenter Aftalemål 2019-20 Januar 2019 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereanette holm tlf
0% 1% 100% 1 af 67. Skabelon for Børn- og ungeområde (Alle -henvisninger er til Serviceloven, Lovbekendtgørelse nr 1117 af 26/09/2007): Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereINSPEKTION AF WIBRANDTSVEJ ENDELIG RAPPORT
INSPEKTION AF WIBRANDTSVEJ ENDELIG RAPPORT BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE SIDE 2 INSPEKTION AF BØRNE- FAMILIEINSTITUTIONEN WIBRANDTSVEJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING
Læs mereIndstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereRetur til index. Handicappolitik
1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereBUSINESS CASE BILAG 3. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser. 2. Baggrund og formål
BILAG 3 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: HA01 - Tættere på familier med børn og unge med handicap
Læs mereTil KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314
Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mere1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:
områ debeskrivelse, områ de 517 Udsåtte Børn 1. Indledning. område 517 Udsatte børn omfatter hjælp og støtte til socialt truede eller handicappede børn og unge og deres familier. Området omfatter både
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereBilag 2. Skema over høringssvar
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 18. april 2018 Sagsnr. 2017-0412891 Dokumentnr. 2017-0412891-8 Bilag 2. Skema over høringssvar Bilag 1. Skema over høringssvar Høringspart
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mere