POLITIETS ARBEJDSMILJØ 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIETS ARBEJDSMILJØ 2008"

Transkript

1 POLITIETS ARBEJDSMILJØ 2008 Arbejdsmiljøberetning pr. 1. januar 2009

2 Indhold 1 RIGSPOLITICHEFENS FORORD Præsentation af politiet Arbejdsmiljøpolitikken Personaleforbrug Personalepolitik og kompetenceudvikling Sikkerhedsorganisationen GENERELLE ARBEJDSMILJØFORHOLD Ansvar Personaleomsætning og fravær Jobtilfredshedsundersøgelsen Konklusion og vurdering af de generelle arbejdsmiljøforhold POLITIETS INDSATSOMRÅDER Indsatsområder Indsatsområder Konklusion og vurdering af status for gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen ARBEJDSPLADSVURDERING Arbejdspladsvurderingen Væsentlige arbejdsmiljøproblemer i politiet Arbejdsskader Konklusion og vurdering af arbejdsmiljøet i politiet SPECIFIKKE ARBEJDSMILJØTEMAER Politikredsene Nordjyllands Politi Østjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Fyns Politi Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Midt- og Vestsjællands Politi Nordsjællands Politi Københavns Vestegns Politi Københavns Politi Bornholms Politi Rigspolitiets Arbejdsmiljøsektion fysisk arbejdsmiljø og wellness Psykologtjenesten - psykisk arbejdsmiljø Konklusion og vurdering af arbejdet med specifikke arbejdsmiljøtemaer SAMLET KONKLUSION GRUNDLAGET FOR DE TALMÆSSIGE INFORMATIONER BILAG Bilag 1 Liste over personaleforbrug, kønsfordeling og gennemsnitsalder Bilag 2 Sikkerhedsorganisationen i politiet Bilag 3 Oversigt over sygefravær Bilag 4 Jobtilfredshedsundersøgelsen Bilag 5 Oversigt over arbejdstilsynssager Bilag 6 Oversigt over arbejdsskader Bilag 7 Psykologiske støttetiltag Bilag 8 Politikredsenes bidrag til beretningen Politiets Arbejdsmiljøberetning side 2

3 1 RIGSPOLITICHEFENS FORORD Politiet har i en årrække målrettet iværksat arbejdsmiljømæssige tiltag for medarbejdere i dansk politi. Siden 2006 er der blevet udarbejdet en samlet status for de arbejdsmiljømæssige initiativer, der er taget i løbet af året ved udgivelsen af Politiets Arbejdsmiljøberetning. Som nytiltrådt Rigspolitichef ser jeg dette årlige tilbageblik over arbejdsmiljøet i politiet som et rigtigt værktøj til en fortsat udbygning og forbedring af arbejdsmiljøet i politiet. Arbejdsmiljøberetningen er som hidtil opbygget op efter det statslige systems koncept til udarbejdelse af arbejdsmiljøregnskab, STAR. Metoden er almindeligt anerkendt og anvendt, hvorfor beretningen kan sammenlignes med andre virksomheders arbejdsmiljøregnskab. Opbygningen af beretningen er også i år udfærdiget, så den i al væsentlighed er sammenlignelig med de tidligere år. Den primære målgruppe for arbejdsmiljøberetningen er medarbejderne i politiet samt potentielt kommende medarbejdere. Redegørelsen er tilgængelig på politiets hjemmeside for enhver, der er interesseret i politiets interne arbejdsmiljø. Rigspolitiet ønsker med arbejdsmiljøpolitikken at markere, at politiets mål er at skabe sikre, sunde og udviklende arbejdspladser med henblik på at tiltrække nye medarbejdere samt være et forbillede for andre virksomheder. Dette mål søges nået ved at arbejde systematisk med det interne arbejdsmiljø. Det er mit håb, at denne beretning kan være en inspirationskilde for tilrettelæggelsen af arbejdsmiljømæssige initiativer på politiets mange arbejdspladser. Det er også mit håb, at beretningen eller dele heraf kan bruges i det videre arbejde med opbygningen af gode arbejdsmiljømæssige tiltag i politikredsene har blandt andet været præget af megen kritik rettet mod politiet. Det må imidlertid ikke skygge over, at der overalt i landet er udført et godt og professionelt arbejde. Med sammenhold, engagement og professionalisme vil politiets ansatte fortsat have fokus på politireformens hovedformål om mere og bedre politi til gavn for borgerne. I denne proces er det vigtigt med fortsat fokus på fastholdelse og styrkelse af et godt arbejdsmiljø i politiet, og det er i den forbindelse glædeligt at konstatere, at den generelle jobtilfredshed i politiet er - omend svagt - stigende. Som noget nyt bidrager politikredsene nu også med deres beskrivelse af egne arbejdsmiljømæssige tiltag. Den elektroniske APV er nu i anvendelse i hele politiet, og kortlægningen er et vigtigt redskab til at anskueliggøre hvilke arbejdsmiljømæssige problemer, der forefindes på arbejdspladserne. Rigspolitiets Arbejdsmiljøsektion har oprettet en hjemmeside med henblik på at sikre en meget høj grad af vidensdeling inden for arbejdsmiljøområdet. Politiet skal være en arbejdsplads præget af trivsel og arbejdsglæde. En arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø danner rammen om faglig og personlig udvikling, og som giver medarbejderne mulighed for at udføre arbejde af høj kvalitet. Arbejdsmiljøet skal derfor prioriteres i alle relevante sammenhænge og Rigspolitiet vil fortsat målrettet understøtte politikredsenes egne arbejdsmiljømæssige tiltag. Rigspolitiet undersøger i 2009, hvorledes denne støtte i fremtiden kan udmøntes på den mest hensigtsmæssige måde. Jens Henrik Højbjerg rigspolitichef Politiets Arbejdsmiljøberetning side 3

4 2 PRÆSENTATION AF POLITIET 2.1 Arbejdsmiljøpolitikken Politiet skal være en arbejdsplads præget af trivsel og arbejdsglæde. En arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø danner rammen for faglig og personlig udvikling, og som giver medarbejderne mulighed for at udføre arbejde af høj kvalitet. Arbejdsmiljøet skal derfor prioriteres i alle relevante sammenhænge. Ledelsen har et særligt ansvar for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø. Medarbejderne har pligt til at overholde sikkerhedsbestemmelser og er ansvarlige for deres egen sikkerhedsmæssige adfærd. Alle skal arbejde aktivt og målrettet for at forebygge arbejdsskader. Ledere og medarbejdere skal samarbejde om og bidrage til et godt arbejdsmiljø. Der skal være en åben og ærlig kommunikation om alle arbejdsmiljøforhold, og der skal sikres relevant uddannelse og information om arbejdsmiljøforhold. Med henblik på at fremme et godt og virksomt arbejdsliv i politiet arbejdes der med følgende områder: wellness psykisk arbejdsmiljø fysisk arbejdsmiljø Wellness Et godt og virksomt arbejdsliv/privatliv Psykisk arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø Figur 1. Kilde Rigspolitiet 2.2 Personaleforbrug Politiets personale består traditionelt af jurister, polititjenestemænd samt administrativt uddannede og servicemedarbejdere. I de senere år er der også ansat medarbejdere fra andre faggrupper blandt andet psykologer, fotografer, økonomer, IT-folk, terapeuter mv. Det samlede personale i dansk politi udgør ca ansatte. Medarbejderne i politiet inkl. Færøerne og Grønland var i 2008 fordelt således på de forskellige personalegrupper: Jurister 512. Polititjenestemænd Administrative kontoransatte Andre fastansatte 633. Vikarer 134. Socialt Kapitel (udefra) Politiet har en kønsfordeling med 74,2% mænd og 25,8% kvinder. Gennemsnitsalderen er 43,6 år (opgjort den ). Tallene for fremgår af Bilag 1. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 4

5 Jurister Juristerne, der både er tilknyttet Rigspolitiet, Anklagemyndigheden og politikredsene, ansættes af Justitsministeriet. Administrative kontoransatte Personalet er placeret i politikredsene og Anklagemyndigheden samt i Rigspolitiets afdelinger. Deres arbejdsområde er blandt andet journaliserings- og registreringsopgaver, økonomi- og regnskabsfunktioner samt kvalificeret sagsbehandling. Servicemedarbejdere Servicemedarbejderne er ansat til at varetage praktiske opgaver i politikredsene såsom intern postkørsel, pasning og almindelig vedligeholdelse af vognparken samt egentligt pedelarbejde i og omkring politistationerne. Til udførelse af visse håndværksmæssige opgaver er der ansat et antal håndværkere. Arbejdsmiljø Politiet har tilknyttet konsulenter (psykologer, terapeuter mv.) med henblik på at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 2.3 Personalepolitik og kompetenceudvikling Politiet har i 2008 formuleret en ny overordnet personale- og ledelsespolitisk vision, der skal danne grundlag for såvel politikredsenes som Rigspolitiets valg af særlige prioriterede indsatsområder i de kommende år. Det er med udarbejdelsen af den personale- og ledelsespolitiske vision hensigten at sætte mere fokus på individet i politiet, at skabe rum og muligheder for at efterkomme individuelle krav og behov og i højere grad fokusere på styrken i den mangfoldighed, der er i politiet. Visionen er opdelt i følgende seks hovedområder: Godt arbejdsmiljø Alsidighed i kompetencer og karriereveje Samarbejde og dialog Klarhed og åbenhed omkring løn Mangfoldighed Ledelse med format. For hvert område er formuleret dels et afsnit om, hvorfor netop dette emne er vigtigt for politiet dels en række personalepolitiske visioner inden for det respektive emne. Med udgangspunkt i den personale- og ledelsespolitiske vision har Rigspolitiet i samarbejde med personaleorganisationerne endvidere udpeget en række konkrete fokusområder, der skal danne grundlag for de kommende års arbejde inden for det personalepolitiske område. Fokusområderne er bl.a. indenfor emnerne psykisk arbejdsmiljø, etik og moral, ledelse samt karriere- og kompetenceudvikling. 2.4 Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen Oversigt over sikkerhedsorganisationen i politiet ses i Bilag 2. Sikkerhedsorganisationen i politiet er opbygget med et centralt sikkerhedsudvalg, hvor der sidder repræsentanter for de faglige organisationer på både medarbejder- og ledelsessiden. I Rigspolitiet og i politikredse, hvor der er flere sikkerhedsudvalg, er der oprettet et hovedsikkerhedsudvalg, som skal planlægge og koordinere sikkerhedsudvalgenes arbejdsmiljøarbejde. Hovedsikkerhedsudvalget består af 2 arbejdsleder- og 2 sikkerhedsrepræsentanter valgt af og blandt medlemmerne i sikkerhedsudvalgene samt en daglig leder af sikkerhedsarbejdet eller en sikkerhedskoordinator. Formand for hovedsikkerhedsudvalget er Politidirektøren eller en ansvarlig repræsentant, der kan handle på Politidirektørens vegne. Sikkerhedsudvalgene består af 1 formand, 2 arbejdslederrepræsentanter, 2 sikkerhedsrepræsentanter og en daglig leder af sikkerhedsarbejdet. Under sikkerhedsudvalgene er der etableret en række sikkerhedsgrupper repræsenterende velafgrænsede afdelinger eller arbejdslederområder. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 5

6 Sikkerhedsgrupperne består af den arbejdsleder, der har ansvaret for arbejdsområdet/afdelingen, og en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af medarbejderne. Arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsgrupperne har blandt sig valgt 2 medlemmer til sikkerhedsudvalget. Tilsvarende har sikkerhedsrepræsentanterne valgt 2 medlemmer til udvalget. Arbejdsmiljøuddannelse Rigspolitiet har i 2008 afholdt 23 kurser i sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. I alt har ca. 360 medarbejdere gennemført arbejdsmiljøuddannelsen. Der afholdes 6 kurser i sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse i Alle kurserne afholdes i første halvdel af 2009 grundet afviklingen af klimatopmødet. Foto: Tv. Fingeraftrykssøgning, øverst th.: DNA-spor Nederst th. Øvelseskørsel. Kilde: Foto.politi.dk Politiets Arbejdsmiljøberetning side 6

7 3 GENERELLE ARBEJDSMILJØFORHOLD 3.1 Ansvar Det er politiets ledelse, der i samråd med Sikkerhedsudvalget har ansvaret for, at arbejdsmiljøpolitikken bliver gennemført. Formålet er, at der er et godt arbejdsmiljø i politiet samt at arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses indenfor en rimelig tid af tjenestestedet selv, bliver meddelt til Rigspolitiet. At skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø er således en del af den daglige ledelse af politiet. Medarbejderne har pligt til at overholde sikkerhedsbestemmelser og er ansvarlige for deres egen sikkerhedsmæssige adfærd. Alle skal arbejde aktivt og målrettet for at forebygge arbejdsskader. Da et godt og udviklende arbejdsmiljø i politiet er meget vigtigt for, at politiet kan opfylde sin mission, har ledelsen fastlagt en arbejdsmiljøpolitik, som er nærmere beskrevet i afsnit 4. Ledelsen har ansvaret for, at den fastlagte arbejdsmiljøpolitik følges. En af sikkerhedsorganisationens vigtigste opgaver er at kontrollere, at arbejdsmiljøet i politiet ligger på et højt niveau. Det vigtigste redskab, som sikkerhedsorganisationen har til denne kontrol, er arbejdspladsvurderingen (APV). I arbejdsmiljøberetningen bliver der en gang om året redegjort for, i hvor høj grad arbejdsmiljøpolitikken bliver opfyldt. 3.2 Personaleomsætning og fravær Personaleomsætning Personaleomsætningen 1 i politiet og Anklagemyndigheden var i 2008 på 8,4% med en nettoafgang på 0.58%. I 2007 var tallene henholdsvis 8,4% med en nettoafgang på 2,1% og i 2006 på 6,3% med en nettotilgangsprocent på 0,1%. Virksomhedens personaleomsætning: 8,4% Virksomhedens afgang: 1.257,4 årsværk Virksomhedens tilgang: 1.174,5 årsværk Statens personaleomsætning: 14,7% Figur 2. Kilde: Personalestyrelsen Isola Fravær Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inkl. langtidssyge var i 2008 på 10,5 dage. Oversigt over sygefravær i politiet fremgår af afsnit 9 Bilag 3. Til sammenligning havde hele Justitsministeriets område i samme periode et gennemsnitligt sygefravær på 11,2 dage, medens staten som helhed havde et gennemsnitligt sygefravær på 8,5 dage. I 2007 var det gennemsnitlige sygefravær, inkl. langtidssyge, på 10,3 dage. Til sammenligning havde hele Justitsministeriets område i samme periode et gennemsnitligt sygefravær på 11,8 dage, medens staten som helhed havde et gennemsnitligt sygefravær på 8,7 dage. I 2006 var det gennemsnitlige sygefravær på 9,8 dage, medens Justitsministeriet havde 10,8 dage, og staten som helhed havde 8,6 dage. 1 Kilde: ISOLA, Personalestyrelsen Politiets Arbejdsmiljøberetning side 7

8 3.3 Jobtilfredshedsundersøgelsen Som led i opfølgningen på flerårsaftalen , og senest på flerårsaftalen for og Politiets Resultat EvalueringSystem (PRES), blev det i 2004 besluttet at gennemføre årlige jobtilfredshedsundersøgelser i samtlige politikredse og afdelinger. For jobtilfredshedsundersøgelsen i 2008 var der en svarprocent på i alt 68,01% mod en svarprocent på 70,70% i 2007, 69% i 2006, 68% i 2005 og 48% i Undersøgelsen i 2008 viste en tilfredshed på 2,75 (på en skala fra 1-4) med den generelle trivsel i politiet. Den viste også, at der var tilfredshed med området ledelse (2,94), men ikke tilfredshed med områderne opfølgning (1,92) og strategi og mål (2,19). Undersøgelsen viste en let fremgang på samtlige områder, og at den generelle trivsel er gået frem fra 2,58 i 2007 til 2,75 i Undersøgelsen skal ses i lyset af iværksættelsen af politireformen i 2007, hvor der er sket store ledelsesmæssige og organisatoriske ændringer. I den sammenhæng er det glædeligt, at området ledelse er vurderet højest af samtlige områder både i 2007 og nu i Landsresultatet fremgår af afsnit 9 Bilag 4. Politikredsene/afdelingerne har fået tilsendt egne tal med henblik på opstilling af lokale mål, der reflekterer de områder, som politikredsene/afdelingerne skal arbejde på at forbedre. Næste jobtilfredshedsundersøgelse gennemføres i Konklusion og vurdering af de generelle arbejdsmiljøforhold Personaleomsætningen i politiet og Anklagemyndigheden er uændret fra 2006 til Personaleomsætningen er dermed fortsat lav og indikerer således ikke arbejdsmiljøproblemer. Sygefraværet er steget fra 2006 til 2008 med 0,7 dage. Politiets sygefravær ligger lavere end inden for hele Justitsministeriets område i øvrigt, men højere end det samlede fravær for hele statens område, der er faldet med gennemsnitlig 0,2 dage. Da sygefraværet er stabilt og ligger tæt på sygefraværet for hele statens område, indikerer det ikke umiddelbart tegn på arbejdsmiljøproblemer. Jobtilfredshedsundersøgelsen viste en let fremgang på samtlige områder, og at den generelle trivsel er gået frem fra 2,58 i 2007 til 2,75 i Undersøgelsen skal ses i lyset af iværksættelsen af politireformen i 2007, hvor der er sket store ledelsesmæssige og organisatoriske ændringer. I den sammenhæng er det glædeligt, at området ledelse er vurderet højest af samtlige områder både i 2007 og nu i Politiets Arbejdsmiljøberetning side 8

9 4 POLITIETS INDSATSOMRÅDER 4.1 Indsatsområder Systematisk arbejdsmiljøarbejde Et grundlæggende redskab for sikkerhedsarbejdet i politiet er arbejdspladsvurderingen af alle arbejdspladser. Alle politikredse/afdelinger skal sørge for, at der findes en ajourført arbejdspladsvurdering (APV) for tjenestestedet. Arbejdspladsvurderingen udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. Hvis der sker ulykker under arbejdet eller tilløb til ulykker, skal hændelsesforløbet hurtigst muligt undersøges. Hvis sikkerhedsgruppen får kendskab til, at medarbejdere har udviklet - eller er ved at udvikle - arbejdsbetingede lidelser, skal forholdene ligeledes undersøges. Der arbejdes systematisk med psykologbistand i forbindelse med voldsomme hændelser og i forbindelse med problemer hos personalet, hvor en målrettet psykologindsats kan forventes at have gavnlig virkning. Rigspolitiet etablerede den 1. januar 2004 en arbejdsmiljøsektion for at fremme og understøtte arbejdsmiljøindsatsen i politiet, herunder at sætte fokus på betydningen og vigtigheden af et godt arbejdsmiljø samt styrke den generelle indsats for et godt arbejdsmiljø. Sikkerhedsorganisationerne i politiet er tilpasset de nye politikredse og Rigspolitiets nye organisationer. Arbejdsmiljøsektionen i Rigspolitiet og politikredsene har taget en række initiativer, som er beskrevet under afsnit 6 specifikke arbejdsmiljøtemaer. 4.2 Indsatsområder 2009 Overordnede indsatser Rigspolitiet forventer at afholde et årligt seminar for formændene for hovedsikkerhedsudvalgene, de daglige sikkerhedsledere/sikkerhedskoordinatorer samt arbejdslederrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter i politikredsene/afdelingerne for at skabe et forum for erfaringsudveksling og for at informere om seneste nyt på arbejdsmiljøområdet. Alle nyvalgte medlemmer i sikkerhedsorganisationerne skal i løbet af 2009 have gennemført sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. På baggrund af arbejdspladsvurderingerne, opfølgning af Arbejdstilsynets besøg i politikredsene og politireformen har Rigspolitiet planlagt følgende indsatser, der skal understøtte de lokale indsatser. Wellness Helbredsprofilering af alle ansatte Som en del af det senere omtalte uvildige forskningsprojekt, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører i politiet, vil alle medarbejdere i februar 2009 blive indbudt til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er andet delprojekt og er en kortlægning af helbredsprofilen i politiet og omfatter samtlige ansatte. Undersøgelsesmetoden er et elektronisk spørgeskema. Formålet er at kortlægge den faktiske helbredsstatus blandt politiets ansatte samt at bedømme, om wellnessrådgivningen modsvarer dette behov. Endvidere er formålet at undersøge, om der findes medarbejdere, der tilsyneladende har behov for rådgivning, men som vælger ikke at gøre brug heraf. Spørgeskemaundersøgelsen er sammenkædet med velgørenhed, idet flere af de i politiet repræsenterede faglige organisationer donerer beløb til Julemærkefonden afhængig af undersøgelsens svarprocent. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 9

10 Klimatopmødet I forbindelse med klimatopmødet, der afvikles i København i perioden december 2009, har wellnesskonsulenterne og Arbejdsmiljøsektionens fysioterapeut et tværfagligt samarbejde med henblik på at tilbyde de deltagende politiansatte de bedst mulige arbejdsbetingelser under topmødet. Indsatsområder forventes at inkludere: Uddannelse: Arbejdsmiljømodul som et led i delingsuddannelsen. Sundhedsdifferentiale: Et led i at sikre muligheden for at træffe sunde valg både ved måltiderne og gennem udvalget af snacks og drikkevarer. Træning: Træningstilbud til alle ansatte i centralt placerede faciliteter med målrettede tilbud på hensigtsmæssige tider. Behandling: Visiteret døgnadgang til fysioterapibehandling. Ligeledes vil Rigspolitiet og Politiforbundet i 2009 afvikle et sikkerhedsseminar med relevante emner inden for arbejdsmiljø/sikkerhed i forhold til afviklingen af klimatopmødet. Projektsamarbejde med NFA: Virksomhedstilpasset intervention med Intelligent Motion mod Smerter i nakke/skulder regionen (VIMS). NFA tilbød i 2008 politiet at deltage i ovennævnte projekt, der er henvendt til ansatte med omfattende computerarbejde. Projektet skal tilvejebringe øget viden om, hvordan specifikke styrketræningsøvelser i praksis kan implementeres og gennemføres på arbejdspladsen, så der opnås en optimal effekt med hensyn til at forebygge eller reducere nakkeskuldersmerter. Alle politikredse, Rigspolitiets afdelinger og Anklagemyndigheden har takket ja til at deltage i forskningsprojektet. De ansatte, der vælger at deltage i projektet, bliver inddelt i tre forskellige træningsgrupper og en kontrolgruppe. Træningsgrupperne skal træne med redskaber (håndvægte) henholdsvis 1 time ugentligt, 3 gange 20 minutter ugentligt og 10 minutter dagligt. Træningen vil foregå på arbejdspladserne under vejledning af uddannede træningsinstruktører, der stilles til rådighed af NFA. Projektet forventes startet maj/juni Træningsinterventionen for henholdsvis de tre træningsgrupper og efterfølgende for kontrolgruppen varer frem til maj Helbredsundersøgelse af personale i skiftetjeneste Som opfølgning på den landsdækkende helbredsundersøgelse fra 2006 blev undersøgelsen påbegyndt i januar 2008 og vil blive afviklet og afsluttet i én politikreds ad gangen. Undersøgelsen afvikles frem til 2010 og vil medvirke til at klarlægge eventuelle arbejdsmiljømæssige belastninger som følge af skiftetjeneste, så der på den baggrund eventuelt kan iværksættes forebyggende tiltag. Fysisk arbejdsmiljø Medarbejderne udsættes for en række fysiske og ergonomiske påvirkninger i deres arbejde. Fysiske påvirkninger i form af støj, temperatur, træk, kemiske produkter mv. Ergonomiske påvirkninger i form af faktorer, der belaster bevægeapparatet, det vil sige kroppens muskler, sener og led med tilhørende kar og nerver. De ergonomiske påvirkninger skal være af en karakter, så medarbejderen kan arbejde, uden at der på grund af påvirkninger sker skader på bevægeapparatet. Der skal udfindes et aktivitetsniveau, som medarbejderne kan arbejde på igennem et helt arbejdsliv, og i den forbindelse bevare funktionsniveau og arbejdsevne samt undgå sygemelding og for tidligt arbejdsophør. Det drejer sig ikke kun om at reducere de ergonomiske påvirkninger til det mindst mulige. En vis aktivitet i en rimelig mængde og af en rimelig varighed er sundt. Politiet skal derfor arbejde på at begrænse skadelige påvirkninger på grund af de fysiske og ergonomiske forhold i arbejdet og sørge for en passende variation. Også de skadelige fysiske påvirkninger skal reduceres. Dette skal ske gennem såvel en individuel indsats rettet mod den enkelte medarbejder som en indsats over for arbejdspladsen. Arbejdsmiljøsektionen vil fortsat arbejde på indsatsområder som fx indeklima, belysning og støj samt ergonomiske påvirkninger fra tungt fysisk arbejde og ensidige belastende arbejdsstillinger. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 10

11 Psykisk arbejdsmiljø I 2009 vil opgaven med at mentalt forberede og yde psykologisk backup til politiets medarbejdere ved det forestående topmøde i efteråret 2009 blive en stor arbejdsopgave. Det er tanken at videreudvikle og forbedre de koncepter, som har været i brug ved tidligere store aktioner. Endvidere vil det blive tilstræbt at gøre brug af de positive erfaringer i forhold til for eksempel ledercoaching. Opgaven med at forberede og yde backup i forbindelse med topmødet strækker sig over det meste af Den kommer til at indeholde en række delelementer omkring undervisning, rådgivning, planlægning af beredskabsfunktion, særlig støtte til nøglepersoner, støtte til særlige udsatte grupper, enkeltpersoner mm. Opgaverne i forbindelse med topmøderne vil lægge beslag på mange af - ikke alene Psykologtjenestens men hele politiets ressourcer. Opgaven vil således også komme til at få betydning for i hvor høj grad, der kan arbejdes med andre opgaver og videreudvikling af forskellige områder inden for det psykiske arbejdsmiljø. I forbindelse med de reformunderstøttende tiltag blev der etableret en kollegastøttefunktion, som havde til opgave at støtte og rådgive reformramte medarbejdere. Som beskrevet andetsteds i beretningen har denne funktion fungeret på tilfredsstillende vis og efter intentionen. Funktionen var udelukkende rettet mod reformprocessen, og den havde ikke karakter af at være en generel støttefunktion. I forbindelse med det fremtidige arbejde med det psykiske arbejdsmiljø - herunder temaer som stressforebyggelse, mobning, udbrændthed med mere - er det besluttet at gøre kollegastøtteordningen permanent. Ordningen overgår således til at være en ordning med en mere generel funktion med det formål at forbedre trivselen og arbejdsmiljøet - organisatorisk er ordningen placeret under personalecheferne. Arbejdet med at videreudvikle kollegastøtteordningen bliver derfor et naturligt indsatsområde for Psykologtjenesten i Det er tanken, at den nye kollegastøtteordning også skal spille en vigtig rolle som støttenetværk ved de kommende topmøder - herunder de planlagte topmøder i Det bliver blandt andet Psykologtjenestens opgave at give KSpersonerne de fornødne forudsætninger for at kunne yde en kvalificeret støtte og rådgivning til deres kolleger i forbindelse med denne specielle funktion. I 2009 skal der udarbejdes en overordnet strategiplan for forebyggelse af stress i politiet. I forbindelse med udvikling af denne plan er det planlagt at afholde et stress-seminar i personalepolitisk regi, hvor relevante personer kan være med til at bidrage til dette arbejde. Det er tanken, at strategien skal udarbejdes på en sådan måde, at der kan trækkes på de mange allerede eksisterende ressourcer i politiet samtidig med, at der skal udvikles nye initiativer og tiltag på området. Det skal endvidere tilstræbes, at der opnås en god balance mellem de lokale initiativer og funktioner og de centrale tiltag. Målet er således, at der med en overordnet stress-strategi kan skabes en skabelon, som kan tilpasses lokale forhold. Samtidig skal de lokale tiltag kunne understøttes og blive videreudviklet gennem de centrale tilbud og ydelser. Stress-strategiplanen skal med andre ord udgøre en overordnet ramme og model, der i en tilpasset form kan benyttes af politikredsene og Rigspolitiets afdelinger. En ramme som gør det muligt at optimere samarbejdet mellem det centralt understøttende og udviklende med de lokalt iværksatte og styrede initiativer. Hvor langt politiet når med det forebyggende arbejde med stress i 2009 vil afhænge af, hvilke ressourcer politikredsene, Rigspolitiets afdelinger og Psykologtjenesten reelt har til rådighed. Som nævnt må opgaverne i forbindelse med topmøderne forventes at koste mange ressourcer overalt i politiet. Dette arbejde vil naturligvis få første prioritet. I forhold til de medarbejdere, der udsendes i internationale fredsmissioner, har der de sidste år været en udvikling i retning af, at missionerne foregår under mere og mere belastende vilkår. Dette medfører et behov for at tilpasse det eksisterende koncept i forhold til at forberede og yde backup til de udsendte og deres familier. I 2009 er det for Psykologtjenesten et indsatsområde i samarbejde med Personaleafdelingens internationale afsnit at videreudvikle det eksisterende koncept, så der sikres en optimal støtte på området. Udover de beskrevne aktiviteter vil Psykologtjenesten - i det omfang det er muligt - til stadighed arbejde med at forbedre, tilpasse og videreudvikle de eksisterende tiltag inden for det psykiske arbejdsmiljø. Dette drejer blandt andet om konceptet for støtte til personer, der udsættes for voldsomme hændelser, supervision af videoafhørere samt diverse forebyggende aktiviteter i forhold 112-operatører, NITEC, missionsudsendte mm. I 2009 vil der fortsat være fokus på at styrke arbejdsindsatsen indenfor psykologi og det psykiske arbejdsmiljø blandt andet ved målrettet at fokusere på at koordinere arbejdsindsatsen inden for de forskellige områder af politiet. Dette drejer sig blandt andet om arbejdsmiljøarbejde i relation til kredsene samt i forhold til samarbejdet med Politiskolen, Personaleafdelingen og med diverse specialfunktioner. Målet er gennem en koordineret indsats fortsat at optimere og videreudvikle det tværfaglige samarbejde. Dette drejer sig både om samarbejde med forskellige politienheder og funktioner, men også om samarbejdet med andre faggrupper som for eksempel inden for sociologi, kriminologi og antropologi. Desuden vil der i de kommende år ligge en særlig udfordring i på bedste måde at få resultatet af uddannelsesreformen til at understøtte og forbedre indsatsen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø i politiet. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 11

12 Psykologtjeneste vil fortsat i 2009 arbejde tæt sammen med Arbejdsmiljøsektionen og blandt andet arbejde på med oplæg og arrangementer i fællesskab at understøtte de nye sikkerhedsorganisationer i arbejdet med at etablere sig. På sigt skal vi ligeledes videreudvikle metoder til at understøtte det lokale arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. 4.3 Konklusion og vurdering af status for gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen Politiet har med oprettelsen af en central arbejdsmiljøsektion og en udvidelse af Psykologtjenesten styrket arbejdsmiljøindsatsen og sat fokus på betydningen og vigtigheden af et godt arbejdsmiljø samt øget den generelle indsats for et godt arbejdsmiljø. Som det fremgår af afsnit 4.1 Indsatsområder og afsnit 6. Specifikke arbejdsmiljøtemaer, er der i politikredsene og Rigspolitiet blevet iværksat mange initiativer inden for områderne sundhedsfremme (wellness) samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med henblik på at gennemføre arbejdsmiljøpolitikken. Som det fremgår af afsnit 4.2 Indsatsområder 2009, vil dette arbejde fortsætte. Der vil fortsat blive sat fokus på forebyggende tiltag i forhold til en eventuel negativ påvirkning af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø som følge af politireformen i 2007 og belastende operative indsatser. Foto: Tv. brandsag, øverst th. spirituskontrol, nederst th. hastighedskontrol. Kilde: Foto.politi.dk Politiets Arbejdsmiljøberetning side 12

13 5 ARBEJDSPLADSVURDERING 5.1 Arbejdspladsvurderingen Arbejdspladsvurdering (APV) er en kortlægning af arbejdsmiljøet, som følges op af en beskrivelse af problemerne, en handlingsplan og en plan for opfølgning på problemerne. En APV handler både om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og den skal revideres mindst hvert 3. år. Hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, skal sikkerhedsgruppen lave en ny APV. Væsentlige ændringer kan fx være en nyindretning af arbejdspladsen. At udarbejde og vedligeholde APV en er den vigtigste opgave for sikkerhedsorganisationen. Der er to formål med at lave en APV: At følge og overvåge arbejdsmiljøet på en systematisk måde, så problemerne opdages i tide og der gribes ind, før de bliver alvorlige. At lægge en plan for, hvordan ledelse og medarbejdere skal løse de problemer, som APV en afdækker. Figur 3. Arbejdspladsvurderingens 5 elementer Arbejdspladsvurderingen i politiet gennemføres elektronisk ved brug af Workcyclus, som er et internetbaseret APVsystem. Workcyclus giver et overblik over arbejdsmiljøtilstanden og gør arbejdsmiljøet målbart og synligt på alle niveauer i organisationen. Arbejdsmiljøet kortlægges ved brug af elektroniske spørgeskemaer. Sikkerhedsorganisationens medlemmer kan herefter arbejde videre med prioritering, vurdering og udarbejdelse af handlingsplaner. Medarbejderne har også adgang til systemet og kan hermed følge udviklingen i arbejdsmiljøarbejdet. I 2008 er arbejdspladsvurderingen igangsat i følgende politikredse og afdelinger i Rigspolitiet: Nordjyllands Politi Nordsjællands Politi Østjyllands Politi Københavns Vestegns Politi Sydøstjyllands Politi Københavns Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Bornholms Politi Fyns Politi Rigspolitiet, Personaleafdelingen Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Rigspolitiet, Politihistorisk Museum Midt- og Vestsjællands Politi I forbindelse med igangsætning af APV en har Rigspolitiet, Arbejdsmiljøsektionen, afholdt workshops for sikkerhedsorganisationen i ovenstående kredse og afdelinger, hvor den praktiske brug af Workcyclus er gennemgået. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 13

14 I 2009 er det planlagt, at der igangsættes APV i de resterende afdelinger i Rigspolitiet, Grønlands Politi og Anklagemyndigheden. Der er i alt sendt elektroniske spørgeskemaer ud, hvoraf 6767 medarbejdere har besvaret, svarende til 57%. De væsentligste arbejdsmiljøproblemer er ifølge APV-kortlægningen følgende (i tilfældig rækkefølge): Manglende ventilation ved printere og kopimaskiner. Rengøring. Indeklima, herunder tør luft, temperatur og trækgener. Manglende solafskærmning. Støj fra personer og omgivelser. Sygefravær på grund af arbejdsmiljøet. Manglende tiltag for at reducere sygefravær som skyldes arbejdsmiljøet. Psykisk arbejdsmiljø. 5.2 Væsentlige arbejdsmiljøproblemer i politiet Arbejdstilsynet har udgivet 48 arbejdsmiljøvejvisere, som beskriver de forskellige branchers væsentligste arbejdsmiljøproblemer. De vigtigste arbejdsmiljøvejvisere for politiet er arbejdsmiljøvejviserne 34 og 27 for henholdsvis militær og politi samt kontor og administration. De væsentligste arbejdsmiljøproblemer i politiet er ulykker, støj, ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og indeklima. Disse områder bør have særlig bevågenhed i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdstilsynets screeningsbesøg Arbejdstilsynet skal screene arbejdsmiljøet fra 1. januar 2005 og 7 år frem i alle de ca danske virksomheder med ansatte. Herefter skal alle virksomheder screenes hvert tredje år. En screening er et kort besøg, hvor Arbejdstilsynet vurderer, om virksomheden lever op til lovgivningens krav. Er lovkravene ikke opfyldt, vil Arbejdstilsynet udtage virksomheden til et gennemgribende tilsyn, det såkaldte tilpassede tilsyn. Oversigten over AT-sager fremgår af Bilag 5. Tilsyn og påbud Antal Årstal Screeninger og tilsyn Udstedte påbud Figur 4. Arbejdstilsynets tilsyn og afgivne påbud i 2005, 2006, 2007 og Politiets Arbejdsmiljøberetning side 14

15 Antal Forhold som har givet påbud i Indeklima Brug af autoriseret rådgiver Psykisk arbejdsmiljø Indretning af arbejdspladser Eftersyn af gitterporte Indretning af omklædning Siddestillinger i biler Tørreplads til arbejdstøj Ventilation Plan for sikkerhed og sundhed Figur 5. Forhold som i 2008 har givet påbud fra Arbejdstilsynet. 5.3 Arbejdsskader De arbejdsskader, der er sket i politiet indenfor de seneste 8 år, fremgår af Bilag 6. Der er anmeldt 883 arbejdsulykker hvilket er en stigning fra 777 i I perioden fra 2000 til og med 2008 har det gennemsnitlige antal arbejdsulykker ligget på ,7% af ulykkerne er sket i forbindelse med anholdelser.15,5% er sket under uddannelsen af politieleverne på Politiskolen og 11,8% er sket under patrulje i konkrete opgaver. Arbejdsskaderne i 2008 er fordelt med 31,4% på forstuvning/forvridning/forstrækning. Bløddelsskader i form af slag og blå mærker udgør 13,1%, tandskader udgør 2,60%, sårskader udgør 4,5% og psykiske skader udgør 4,4%. Antallet af psykiske skader er steget jævnt år for år siden 2005, hvor antallet var 16 til nu 39 anmeldte arbejdsbetingede psykiske arbejdsskader. Set fra 2007 til 2008 er antallet af anmeldte høreskader er steget fra 7 til 20, og antallet af tilfælde med smittefare for leverbetændelse er steget fra 11 til 25. Antallet af tandskader er faldet fra 31 til 23, og piskesmæld er faldet fra 24 til13 anmeldelser. Politiskolen og politikredsene har fokus på nedbringelse af antallet af arbejdsskader og arbejder systematisk med at vurdere alle arbejdsskadesager i sikkerhedsudvalgene med henblik på iværksættelse af forebyggende indsatser. Rigspolitiet har ligeledes nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der løbende følger udviklingen inden for arbejdsskader med henblik på iværksættelse af forebyggende tiltag. Nogle politikredse/afdelinger benytter vejledninger om forebyggelse af arbejdsulykker udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for Service- og Tjenesteydelser. Disse vejledninger findes på Polnet/Administration/ Personale/Arbejdsmiljø. Rigspolitiet afholder kurser i tunge løft og indretning af computer-arbejdspladser, ligesom der afvikles kurser i håndtering af voldsomme hændelser (psykisk belastende oplevelser), herunder anvendelser af psykologiske støttetiltag og uddannelse af kollegastøttepersoner. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 15

16 5.4 Konklusion og vurdering af arbejdsmiljøet i politiet Den landsdækkende APV er i elektronisk form og er blevet gennemført i efteråret 2007 for nogle politikredse. I foråret 2008 fulgte de resterende politikredse/afdelinger. De væsentligste arbejdsmiljøproblemer i politiet er manglende ventilation ved printere og kopimaskiner, mangelfuld rengøring, indeklimaproblemer, herunder tør luft, temperatur og trækgener, manglende solafskærmning, støj fra personer og omgivelser, sygefravær på grund af arbejdsmiljøet, manglende tiltag for at reducere sygefravær, som skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Disse områder bør have særlig bevågenhed i arbejdsmiljøarbejdet. Statistikken over arbejdsulykker peger på, at der er sket ulykker i forbindelse med anholdelser, ulykker under uddannelsen af politieleverne på Politiskolen og ulykker under patrulje i konkrete opgaver. Disse forhold skal sikkerhedsorganisationerne fortsat være særligt opmærksomme på. Det er typisk forstuvninger, forvridninger, forstrækninger samt bløddelsskader i form af slag og blå mærker, der udgør skaderne. Antallet af psykiske skader er steget jævnt år for år siden 2005, hvor antallet var 16 til nu 39 anmeldte arbejdsbetingede psykiske arbejdsskader. Set fra 2007 til 2008 er antallet af anmeldte høreskader er steget fra 7 til 20, og antallet af tilfælde med smittefare for leverbetændelse er steget fra 11 til 25. Antallet af tandskader er faldet fra 31 til 23, og piskesmæld er faldet fra 24 til13 anmeldelser. Opmærksomheden bør særligt rettes mod de områder, hvor der sker en stigning. Det er samtidig positivt, at der er sket et fald i tandskader og piskesmæld, hvor Rigspolitiet i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser har udsendt en pjece til forebyggelse af netop piskesmæld. Det anbefales at anvende Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelsers branchevejledning om forebyggelse af arbejdsskader. Fotos: Øverst tv. undervisning i selvforsvar, nederst tv. hundetræning, th. skoleundervisning. Kilde: Foto.politi.dk. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 16

17 6 SPECIFIKKE ARBEJDSMILJØTEMAER 6.1 Politikredsene Det er politikredsens ledelse, der - i samråd med politikredsens Sikkerhedsudvalg - varetager ansvaret for iværksættelse af arbejdsmiljømæssige tiltag, der understøtter arbejdsmiljøpolitikken. Politikredsenes arbejdsmiljømæssige tiltag indgår nu i beretningen. Beretningernes fulde ordlyd fremgår af Bilag 8. Nordjyllands Politi Strategiplan I Nordjyllands Politis mål- og strategiplan for 2008 er det anført som en overordnet målsætning, at der skal lægges vægt på et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, ligesom det i planen er fremhævet som et særligt prioriteret indsatsområde, at der i 2008 skal fastlægges og udmøntes politikker indenfor bl.a. sundhed og opfølgning på sygefravær. Der er således i 2008 vedtaget og udmøntet politikker indenfor bl.a. sundhed og wellness, ligesom der med afsæt i en vedtaget sygepolitik systematisk og struktureret gennemføres trivsels- og fraværssamtaler mellem medarbejdere og deres nærmeste leder. Fokusområder Nordjyllands Politi har i forbindelse med sikkerhedsarbejdet i 2008 navnlig fokuseret på at konsolidere, styrke og synliggøre den lokale sikkerhedsorganisation og herunder fastlægge rutiner og arbejdsgange, som skal understøtte arbejdet for et sikkert arbejdsmiljø. Der er i denne forbindelse blandt andet fastlagt effektive procedurer for opfølgning på arbejdsulykker og de såkaldte nærved-ulykker. Der er endvidere gennemført en række uddannelsesaktiviteter og afholdt temadage med blandt andre ledelsesrepræsentanterne i sikkerhedsorganisationen med henblik på afklaring af forventninger og opgaver i forbindelse med sikkerhedsarbejdet. APV I 2008 har endvidere opfølgningen på APV-undersøgelsen været en vigtig opgave for sikkerhedsorganisationen, hvor der har været stort fokus på at tilrettelægge arbejdet på en måde, så de enkelte sikkerhedsgrupper har været i stand til effektivt at håndtere opgaven med udarbejdelse af handleplaner og opfølgning på disse. Endvidere har sikkerhedsudvalgene og hovedsikkerhedsudvalget været aktive omdrejningspunkter i forhold til at koordinere, prioritere og følge op på arbejdet i sikkerhedsgrupperne. Sikkerhedsorganisationen Der er således i løbet af 2008 i Nordjyllands Politi skabt en synlig og stærk sikkerhedsorganisation med hensigtsmæssige rutiner og arbejdsgange, som giver gode forhåbninger om et fortsat effektivt sikkerhedsarbejde i politikredsen. Østjyllands Politi Generelle sikkerhedsforhold 2008 har været præget af, at den nye organisation skulle i gang og valgene af sikkerhedsgrupperne har taget tid. I flere grupper har der allerede været nødvendige udskiftninger af medlemmer på grund af blandt andet organisationsskift, forflyttelser mv. Østjyllands Politi har oprettet et arbejdssikkerhedspunkt på POLNET (en sikkerhedshedshåndbog), som bl.a. skal give organisationen kendskab til organisationen og hjælpe sikkerhedsudvalg og -grupper til de mest basale oplysninger i sikkerhedsarbejdet. Ligeledes er der under sikkerhedspunktet oprettet en sikkerheds-log, som løbende følger sikkerhedsarbejdets indsatser i hele politikredsen. Særlige indsatsområder De særlige indsatsområder er ligeledes præget af, at det er en organisation under opbygning. Indledningsvis er der den 25. februar 2008 afholdt en introduktionsdag for alle medarbejdere i sikkerhedsorganisationen ved Østjyllands Politi. Indholdet var bl.a. introduktion til den lokale sikkerhedshåndbog på POLNET og sikkerhedsorganisationens opgaver i forbindelse med gennemførelse af APV. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 17

18 Sikkerhedsorganisationen arbejder på at få en effektiv opfølgning på arbejdsskader, ulykker og nærved-ulykker, således at Østjyllands Politi effektivt søger at forebygge disse skader og ulykker. Der arbejdes ligeledes på at udarbejde et punkt til personalepolitikken omkring gravides arbejdsforhold med udgangspunkt i de vejledninger, som Arbejdstilsynet (AT) har udgivet. Østjyllands Politi har i 2008 fået 6 påbud fra AT. Påbuddene har påkaldt sig en særlig indsats fra sikkerhedsorganisationen i året løb. Der er udarbejdet en fast procedure for, hvordan kredsen skal behandle de påbud, der måtte komme fra AT med henblik på registrering, formidling af opgaver i forbindelse med påbuddet og kommunikation af alle relevante oplysninger omkring påbuddet. Påbuddene har fordelt sig således, at 5 af påbuddene drejede sig om fysisk arbejdsmiljø og et om det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladsvurderingen Østjyllands Politi har gennemført elektronisk APV i hele kredsen i I de fleste afdelinger er der ikke udarbejdet en handleplan på baggrund af vurderingen. Sikkerhedsgrupperne mangler erfaring i at bruge det nye værktøj. Det er derfor aftalt med Rigspolitiets Arbejdsmiljøsektion, at sektionen afholder en orienteringsformiddag om emnet i januar 2009 og herunder gennemgår den opdatering, som det elektroniske APV-system har gennemgået i december Herefter forventer sikkerhedsorganisationen, at der udarbejdes handleplaner i alle afdelinger i Østjyllands Politi. Konklusion og perspektiv 2008 har været præget af, at den nye organisation skulle i gang, og at det generelle sikkerhedsarbejde løbende er gået i gang, så snart sikkerhedsorganisationen i de respektive afdelinger var på plads. Overordnet kan man konkludere, at vi har nået de fleste af de grundlæggende mål, som er nødvendige for en sikkerhedsorganisation. Organisationen er på plads, og kommunikationen er sat i system. AT-påbuddene er behandlet korrekt og seriøst, og der er indhøstet en stor erfaring i årets løb i forbindelse med disse påbud. I 2009 skal der fortsat arbejdes med organisationens udvikling, og her skal især sikkerhedsgruppernes arbejde prioriteres i forbindelse med udarbejdelse af de mange APV-handleplaner i afdelingerne. Midt- og Vestjyllands Politi Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for høj produktivitet, medarbejdertilfredshed og muligheden for at rekruttere nye medarbejdere. Midt- og Vestjyllands Politi lægger stor vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads, hvor psykiske såvel som fysiske ulykker undgås, og hvor sygefraværet reduceres. Sikkerhedsarbejdet prioriteres højt, og det er vigtigt, at vi sammen får skabt så gode arbejdsbetingelser som overhovedet muligt. Derfor har nogle områder fået særlig megen bevågenhed i Sikkerhedsorganisationen fremhæves Sikkerhedsorganisationen skal synliggøres, og derfor er der i Midt- og Vestjyllands Politi taget portrætfotos af samtlige medlemmer af sikkerhedsorganisationen. De er efterfølgende lagt på Polnet og hængt op på opslagstavlerne rundt om på lokalstationerne i kredsen. Elektronisk APV Arbejdet med den elektroniske APV har desuden været i høj kurs. Arbejdspladsvurderingerne er gennemført elektronisk i hele politikredsen. Jens Ole Pedersen, der er med i hovedsikkerhedsudvalget og formand for sikkerhedsudvalget i Thisted, understreger fordelen ved den elektroniske arbejdspladsvurdering. Nu kan vi gå ind og se specifikt, hvad kollegerne er utilfredse med, og hvor problemerne ligger. Derfor har vi nu helt andre muligheder for at lave målrettede handleplaner. Den elektroniske APV giver et godt overblik over arbejdsmiljøtilstanden og gør arbejdsmiljøet måleligt og synligt på alle niveauer i organisationen, understreger han. Hver lokalstation har i 2008 valgt nogle signifikante områder ud fra APV en, som der efterfølgende er blevet lavet handleplaner på. Påbud fra Arbejdstilsynet Midt- og Vestjyllands Politi har desuden fulgt op på fem påbud i Lokalstation Herning har fået et påbud om indeklimaet i ekspeditionen, der skal forbedres inden februar Der skal også arbejdes med akustikproblemer samme sted, og der er pt. igangsat rensning og justering af hele udsugningsanlægget, og så er der indgået en ny rengøringskontrakt. I maj var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på lokalstationen i Ringkøbing. Tilsynet endte med en afgørelse om, at arbejdet med politi- og administrative opgaver hos lokalpolitiet i Ringkøbing skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og langt sigt. Her specielt i forhold til risikofaktoren stor arbejdsmængde og tidspres. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 18

19 Selve afgørelsen var ikke undergivet en konkret frist, fordi Arbejdstilsynet ville vurdere, om der var vilje og evne til, at lokalstationen selv kunne løse problemerne. I november modtog de derfor en detaljeret tids- og handleplan over hvilke foranstaltninger og initiativer, som der allerede er, og vil blive iværksat. I marts 2008 fik lokalstationen i Ringkøbing desuden påbud om at forbedre indeklimaet. De ansatte skal sikres imod træk og kuldenedfald fra vinduerne. Fristen for påbuddet er udsat til den 1. maj 2009, da der er lavet en handleplan, hvoraf fremgår, at der er tilskrevet Slots- og Ejendomsstyrelsen om fremskyndelse af udskiftning af vinduer til afhjælpning af trækproblemerne. Lokalstation i Viborg har fået påbud om brug af autoriseret rådgiver til løsning af indeklima og trækgener i ekspeditionsområdet. Det har været kompliceret at kortlægge årsagen til problemet, og en ingeniør blev tilknyttet. På baggrund af hans undersøgelser er der blevet udarbejdet en handleplan med henblik på udbedring. Den 11. november 2008 foretog Arbejdstilsynet endnu et tilsynsbesøg på lokalstationen i Viborg. Det endte med et påbud om at mindske støjgener på 112 centralen. Påbuddet skal være efterkommet senest den 2. marts Der er p.t. endnu ikke igangsat nogen initiativer i sagen. Trivsel og tilfredshed Ledelsen og medarbejderne i Midt- og Vestjyllands Politi har et fælles ansvar for at fremme trivslen på arbejdspladsen og vise social ansvarlighed. Vi arbejder derfor systematisk med arbejdsmiljø og trivsel, og vi tilbyder en række trivselsog sundhedsfremmende aktiviteter med henblik på at sikre helbred og velbefindende for den enkelte samt skabe stadigt bedre forhold for at udføre arbejdet, nedbringe arbejdsskader og begrænse sygefravær. I 2009 fortsætter Midt- og Vestjyllands Politi med arbejdet med trivsel og arbejdsglæde. Der er nedsat en trivselsgruppe, der kommer med ideer og forslag til, hvordan vi øger trivslen. Der ligger allerede en del forslag på bordet såsom happenings, fælles motionsdage, erfaringsformidling og foredrag. Der er desuden kommet en stresshåndteringspolitik samt en trivsels- og sygepolitik på området. De lyttende ører fortsætter Midt- og Vestjyllands Politi planlægger at videreuddanne kollegastøttepersonerne og fortsætte ordningen med støttepersoner på lokalstationerne. Vpk. Jørgen Pedersen, der er KS-person på lokalstationen i Holstebro, er glad for, at ordningen fortsætter. Det er et godt tiltag, og vi er blevet brugt. Vi blev primært uddannet til at være ressource og samarbejdspartner i forbindelse med reformen, hvor der for mange kollegers vedkommende var stor usikkerhed om fremtiden, arbejdssted og område. Men kolleger kan stadig opsøge os, hvis de har brug for en snak, og vi prøver også at være opmærksomme på de kolleger, der kan have behov for et lyttende øre og en god samtale, siger han. Uddannelsesaktiviteter Så godt som alle i sikkerhedsudvalgene i Midt og Vestjyllands Politi har nu gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, og i starten af det nye år bliver der afholdt kurser i indretningen af EDB-arbejdspladser. Psykisk arbejdsmiljø og mål for 2009 Sidst, men ikke mindst har Midt- og Vestjyllands Politi det forløbne år haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det tærer, når arbejdsopgaver og ressourcer ikke altid passer sammen. Evalueringsudvalget undersøger, hvordan vi får en bedre udnyttelse og fordeling af ressourcerne. Nogle initiativer er allerede igangsat på lokalstationerne, hvor man holder daglige ledermøder i forsøget på gennem en fælles opgaveløsning at fordele opgaver og ressourcer bedre på den korte bane. Sikkerhedsorganisationen afholdte temadag den 4. december i Holstebro Derudover afholder Midt- og Vestjyllands Politi sikkerhedsseminar og temadage. Senest samledes sikkerhedsorganisationen den 4. december 2008, hvor det psykiske arbejdsmiljø var hovedretten på menuen. Det var en fortættet dag, hvor luppen blev lagt på emnet forebyggelse af arbejdsrelateret stress og udbrændthed, trivsel og arbejdsglæde, resultater fra helbredsundersøgelsen samt NFA s forskningsprojekt om wellness. I 2009 vil overskrifterne for Midt- og Vestjyllands Politi også være det psykiske arbejdsmiljø, og vi vil fortsat stille skarpt ind på trivsel og arbejdsglæde, nedbringelse af sygefravær, sagsbehandling af arbejdsskadesager, opfølgning vedr. psykologisk debriefing samt kurser og efteruddannelse. I Midt og Vestjyllands Politi har vi et fælles ansvar for, at der skabes gode rammer for et godt arbejdsmiljø for alle personalegrupper i politikredsen. Vi stiler efter et arbejdsmiljø, der er præget af samarbejde, ansvarlighed, engagement, et højt informationsniveau, en god omgangstone og respekt for den enkelte og dennes opgaver. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 19

20 Sydøstjyllands Politi Sikkerhedsorganisationen Sydøstjyllands Politis sikkerhedsorganisation blev etableret i 2007 med et hovedsikkerhedsudvalg, seks lokale sikkerhedsudvalg og 21 sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsorganisationen har været i drift i hele 2008, hvor der er foretaget mindre justeringer i form af udvidelse af medlemsantallet i enkelte af de lokale sikkerhedsudvalg. I 2008 har Sydøstjyllands Politi i to omgange afviklet Sikkerhedsgruppens Arbejdsmiljøuddannelse, og når de sidste fem sikkerhedsledere og -repræsentanter har gennemført uddannelsen i maj måned 2009, vil alle sikkerhedsledere, sikkerhedsrepræsentanter og størstedelen af suppleanterne have gennemført uddannelsen. Politikredsen afvikler i januar 2009 en temadag for hele sikkerhedsorganisationen med fokus på Arbejdspladsvurderingerne i form af undervisning i brug af Workcyclus og planlægning af det videre arbejde med de lokale arbejdspladsvurderinger, indlæg ved overlæge Claus Hyldahl om sundhed og forebyggelse af sygdom samt personalelægens afrapportering på helbredsundersøgelsen 2008 for medarbejdere med skifteholdsarbejde. Helbredsundersøgelse Helbredsundersøgelsen 2008 for medarbejdere med skifteholdsarbejde blev igangsat i august 2008 med et møde mellem personalelægen og repræsentanter for Sydøstjyllands Politis øverste ledelse, og der blev efterfølgende gennemført foredrag for personalet på alle kredsens arbejdspladser. Målgruppen for undersøgelsen bestod af 499 medarbejdere, hvoraf 172 var i fast skiftetjeneste, mens 327 medarbejdere lejlighedsvis deltog i vagter uden for dagtimerne. Der indkom i alt 104 samtykkeerklæringer fra medarbejdere, som ønskede at deltage i undersøgelsen fordelt på 30 medarbejdere med fast skiftetjeneste og 74 medarbejdere med lejlighedsvis skiftetjeneste. 76 af de 104 deltog i selve undersøgelsen. Resultatet af undersøgelsen afrapporteres på temadagen for sikkerhedsorganisationen i januar Sydøstjyllands Politi havde gerne set, at en større andel af medarbejderne havde deltaget i undersøgelsen, og politikredsen vil i forbindelse med kommende undersøgelser af denne karakter overveje, hvordan en større andel af medarbejderne kan motiveres til at deltage i undersøgelsen. Arbejdsskader og sygefravær Sydøstjyllands Politi har i 2008 haft særligt fokus på antallet af arbejdsskader og sygefravær, herunder navnlig langtidssygefravær. Arbejdsskader og sygefravær er således faste punkter på hovedsikkerhedsudvalgets møder, ligesom udviklingen i sygefraværet følges på møder hver måned med politikredsens øverste ledelsesniveauer, og medarbejderens nærmeste leder bistås af personaleafdelingen i forbindelse med opfølgning og dialog med den enkelte medarbejder. Wellness og motion Politikredsen har løbende kontakt til Arbejdsmiljøsektionens wellnesskonsulenter bl.a. med henblik på planlægning af konsulenternes besøg på politikredsens arbejdspladser og sparring i forhold til sundhedsfremmende tiltag. Som led i den løbende fokus på sundhedsfremmende tiltag støttede politikredsen og kredsens seks idrætsforeninger medarbejdernes deltagelse i DHL-stafetten den 19. august 2008 i Århus. Der deltog 83 medarbejdere fordelt på 17 hold i stafetten. Arbejdspladsvurdering Politikredsens APV blev gennemført i oktober 2008, og de enkelte sikkerhedsgrupper arbejder nu videre, herunder med afsæt i den nævnte undervisning i brug af Workcyclus, med udarbejdelse af handleplaner med udgangspunkt i arbejdspladsvurderingerne. Udover den generelle APV blev der i foråret gennemført særskilt APV i forbindelse med et større ombygningsarbejde på lokalpolitistationen i Fredericia. Arbejdstilsynet Sydøstjyllands Politi har i 2008 haft besøg af Arbejdstilsynet på lokalstationerne i Vejle og Horsens, og der er iværksat opfølgning på Arbejdstilsynets vurderinger af arbejdsmiljøet på de pågældende stationer. Hepatitis-vaccine Efter drøftelse i hovedsikkerhedsudvalget er det besluttet, at medarbejdere, der er særligt udsat for at kunne blive smittet med hepatitis i forbindelse med deres arbejde, tilbydes vaccine mod hepatitis A + B. Der er endvidere ved alle detentionsrum opsat information om forholdsregler med henblik på at undgå smitte. Politiets Arbejdsmiljøberetning side 20

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Københavns Politi: Amager: Introduktionsforløbet varer i alt ni dage fordelt over tre uger. De resterende dage står den på patruljekørsel.

Københavns Politi: Amager: Introduktionsforløbet varer i alt ni dage fordelt over tre uger. De resterende dage står den på patruljekørsel. Goddag til nye praktikanter Dansk Politi har ringet til landets politikredse for at høre, hvordan et typisk introduktionsprogram for PGII ere ser ud hos dem. Nedenfor kan du se et sammenkog af svarene.

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 I juni måned 2006 blev 3F/3FA arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. Arbejdsmiljøcertificeringen er et signal til omverdenen

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

Arbejdsmiljøaftale. for. Pilebakken

Arbejdsmiljøaftale. for. Pilebakken Arbejdsmiljøaftale (Virksomhedsaftale) for Pilebakken Aktiviteter til styrkelse af arbejdsmiljøet 1. Beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes med henblik på at sikre, at den ændrede organisering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Driftssekretariatet Personaleservice 2007/19952-003 Godkendt d. 30. juni 2008 Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Halsnæs Kommune august 2008 1 INDLEDNING...3 1.1 Sikkerhed, sundhed og trivsel

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere