Business Intelligence & bibliotekarprofessionen: iagttagelse og selviagttagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Business Intelligence & bibliotekarprofessionen: iagttagelse og selviagttagelse"

Transkript

1 Speciale Danmarks Biblioteksskole, København Business Intelligence & bibliotekarprofessionen: Udarbejdet af Thea Graabæk Knudsen & Kasper Nordhoek Johansen Vejleder Hans Elbeshausen Antal normalsider: 87 1

2 Abstract Dette speciale har som overordnet formål at undersøge om bibliotekaren kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv som det i disse år fremhæves af Bibliotekar Forbundet. Med Business Intelligence som omdrejningspunkt undersøges denne påstand gennem en systemteoretisk optik og forståelsesramme. Indledende fremstilles specialets teoretiske fundament, der fungerer som afsæt for undersøgelsens analysestrategi, der anvendes som ramme og redskab til det analytiske arbejde. Gennem en omverdensanalytisk og en diskursiv tilgang analyseres bibliotekarprofessionen og Business Intelligence begrebet. Til omverdensanalysen benyttes PEST modellen og til diskursanalysen tages der udgangspunkt i kritisk diskursanalyse. Efterfølgende vil bibliotekarprofessionens muligheder blive perspektiveret i forhold til Business Intelligence. Der fokuseres således på Business Intelligence og der belyses nogle af de processer, der finder sted i forholdet mellem uddannelse, arbejdsmarked og profession indenfor dette felt, der ikke traditionelt er forbundet med bibliotekarprofessionen. 2

3 Summary The overriding purpose of this thesis is to examine whether the librarian is able to play a vital role in private enterprises which in recent years has been emphasized by Bibliotekarforbundet. With Business Intelligence in focus this statement is examined within the framework of system theory. First the theoretical basis of the thesis is presented - the theoretical basis serves as reference for the thesis analysis strategy which is used as framework and tool for the analytical work. Through environmental scanning and discourse analysis an analysis of the librarian profession and the concept of Business Intelligence is conducted. For the environmental monitoring the PEST model is used and for the discourse analysis the point of reference is critical discourse analysis. Next the possibilities of the librarian will be put into perspective in relation to Business Intelligence. Therefore focus is on Business Intelligence and with this the relation between education, labour market and profession in this particular line of work which traditionally is not related to the librarian. 3

4 PROLOG 6 PROBLEMFELT 8 PROBLEMFORMULERING 9 PROJEKTSTYRING 11 PRÆCISERING AF EMNEOMRÅDER OG TEORETISKE TILGANGE 14 BUSINESS INTELLIGENCE 14 BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 15 SYSTEMTEORI 15 KRITISK DISKURSANALYSE 16 INTERVIEW 16 OVERVEJELSER OMKRING METODE OG VIDENSKABSTEORI 18 METODE VS. ANALYSESTRATEGI 18 VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED 19 TEORETISK UDREDNING 22 BUSINESS INTELLIGENCE 22 BUSINESS INTELLIGENCES OPRINDELSE 22 BEGREBSAFKLARING 24 TYPER AF BUSINESS INTELLIGENCE 24 ANALYSEMETODER 25 DATA, INFORMATION OG VIDEN 26 KOMPETENCER OG ROLLER 28 BUSINESS INTELLIGENCE I EN SENMODERNE KONTEKST 30 PROFESSIONSBEGREBET 31 BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 33 SYSTEMTEORI 34 UDVALGTE SYSTEMTEORETISKE BEGREBER 34 BUSINESS INTELLIGENCE I EN SYSTEMTEORETISK OPTIK 37 DISKURSTEORI 39 KRITISK DISKURSANALYSE 41 OPERATIONALISERET ANALYSESTRATEGI 44 ANALYSESTRATEGI DEL 1 44 ANALYSESTRATEGI DEL 2 47 ANALYSESTRATEGI DEL

5 EMPIRI 50 INTERVIEW OG TRANSSKRIBERING 50 IAGTTAGELSESPOSITIONER 51 IAGTTAGELSESOPTIK 52 ANALYSE 54 OMVERDENSANALYSE 54 POLITISKE FAKTORER 55 ØKONOMISKE FAKTORER 56 SOCIOKULTURELLE FAKTORER 58 TEKNOLOGISKE FAKTORER 64 DELKONKLUSION 65 DISKURSANALYSE 67 MICHAEL PAGTER MADSBØLL OMVERDEN 67 MORTEN SKOVVANG OMVERDEN 71 RUTH KRUSE KAPPELGAARD OMVERDEN 76 DELKONKLUSION 81 BUSINESS INTELLIGENCE OG BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 84 BI PROFIL 84 KERNEOMRÅDER 90 KONKLUSION 93 REFLEKSION 94 PERSPEKTIVERING 95 LITTERATUR 97 BILAGSOVERSIGT 101 Dette speciale er udarbejdet i fællesskab, dog kræver formalia, at vi foretager en ansvarsfordeling og afsnittene er derfor fordelt således: Fælles: Side 3-10, 41-46, Thea Graabæk Knudsen: Side 11-14, Kasper Nordhoek Johansen: Side 15-18, 19-27,

6 Prolog Når man iagttager bibliotekarprofessionen støder man i dag oftere og oftere på udtalelser som følgende citater fra Bibliotekarforbundets hjemmeside. Bibliotekarer og kandidater har nogle af tidens mest relevante kompetencer. De skal bare sættes i spil på den rigtige måde 1. Bibliotekarer indgår centralt i udviklingen af vidensamfundet og medvirker til at styrke konkurrenceevnen. BF arbejder for at markere bibliotekarernes faglighed i en samfundsmæssig sammenhæng som professionelle vidensorganisatorer og kulturformidlere 2. Citaterne er interessante og tegner et dynamisk og positivt billede af professionen, der lover godt for bibliotekarernes fremtid. Vi er for så vidt enige i disse udtalelser, vi er dog i tvivl om de er forankret i virkeligheden eller bare fungerer som fine sætninger på Bibliotekarforbundets hjemmeside. Har vi virkelig nogle af tidens mest relevante kompetencer og kan vi gøre en forskel i vidensamfundet? Med disse spørgsmål som ramme vil indeværende afsnit tjene som afsæt for specialets problemformulering, desuden vil vi endvidere udfolde de idéer, tanker og problematikker, der ligger til grund for specialet. Politiske, økonomiske, sociale og teknologiske faktorer er i høj grad med til at præge alle aspekter af vores samfund og dermed også bibliotekarprofessionen. Den udvikling som disse fire faktorer genererer, er derfor med til at definere de rammer og kriterier, hvorved en profession er underlagt og i sidste ende hvordan en profession italesættes og reflekteres. Dette er aktuelt for alle professioner og derfor er udvikling og forståelse i forhold til omverden en vigtig forudsætning for succes og fremgang. Uden et kontinuerligt fokus på omverden er man mere sårbar overfor forandringer og trusler, og risikoen for at blive overhalet indenom af nye alternativer er overhængende. Man kan med andre ord sige, at vi er nødt til at forholde os til den stigende omverdenskompleksitet ved at udvikle løsninger til at håndtere og reducere denne. Aktuelt for dette speciale er naturligvis bibliotekarprofessionen, der i disse år er genstand for en stor og vidtspændende debat, hvor der er bl.a. fokus på kompetencer og udvikling af fagidentiteter. Meget tyder på, at bibliotekarerne i fremtiden vil indgå i nye faglige sammenhænge i den offentlige men måske især i den private sektor, og spørgsmålet er så om bibliotekarerne har de nødvendige redskaber og er parate til at imødekomme denne 1 Bibliotekarforbundet (2007a). 2 Bibliotekarforbundet (2007b). 6

7 udfordring? Når vi i denne sammenhæng reflekterer over bibliotekarernes fremtid, mener vi ikke, at det er et spørgsmål om en gennemgribende forandring af professionen, men derimod mere et spørgsmål om videreudvikling af det eksisterende grundlag, hvor vi holder fast i professionens kerneværdier såsom informationssøgning og videnstyring og supplerer med en åben og fleksibel tilgang til omverden og de udfordringer den måtte byde. Det er i specialet således ikke vores hensigt hverken at afdække debatten om bibliotekarprofessionen eller klarlægge de mange jobprofiler som professionen rummer, men derimod vil vi affødt af diskussionen foretage et nedslag i professionens udvikling mod en bredere profil i retning af det private erhvervsliv. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost udtaler i denne sammenhæng følgende: Bibliotekarerne kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv. Det kræver blot, at vi mere klart definerer vore kompetencer og ved, hvordan de aktivt kan bruges i en given situation og ikke mindst, at vi får det kommunikeret ud i virksomheden. 3 Igangsat af ovenstående citat og lignende udtalelser har vi fundet det interessant at undersøge bibliotekarens rolle i det private erhvervsliv, hvor vi anvender Business Intelligence som konkret omdrejningspunkt. Med dette speciale anlægger vi således et anderledes perspektiv end det gængse, hvor det ofte er bibliotekaren i den offentlige sektor, der er i fokus. Vores personlige udgangspunkt for valget af disse emneområder er først og fremmest, at vi gennem vores uddannelse er blevet præsenteret for et bredt udsnit af interessante tilgange til bibliotekarfaget. Af de mange tilgange har især Business Intelligence vakt vores interesse, da vi i undervisningen blev præsenteret for nogle gode og konkrete arbejdsværktøjer, som vi siden hen har benyttet os af i flere opgaver. Endvidere blev faget formidlet af nogle dygtige og engagerede undervisere. Vores arbejde med Business Intelligence har således medvirket til at give vores studie retning og en fornemmelse af fremtidige jobs samt professionelle virke. For det andet har vi iagttaget udviklingen af bibliotekarprofessionen og dennes muligheder gennem de sidste fem år, og i den forbindelse vil vi som afslutning på vores uddannelse og på spring til det virkelige liv gerne bidrage til diskussionen af bibliotekarprofessionen med et anderledes og interessant perspektiv på muligheder og udfordringer som professionen står overfor. Vi mener, at det i den forbindelse er relevant med en løbende diskussion af vores profession, da den stigende omverdenskompleksitet gør, at grænser nedbrydes og berøringsflader udvides. De videnskabelige fag er under forandring og udviklingen går mod øget samarbejde og nye sammenhænge indenfor de traditionelle faggrænser. 3 Drost, P. (2006). 7

8 Et yderligere incitament for at kombinere Business Intelligence og bibliotekarprofessionen er at opnå en forskydelse af vores eksisterende opfattelse af bibliotekarprofessionen og dermed rykke vores egen selvforståelse. Endvidere er det for os en motiverende faktor at kombinere metoder og teori fra forskellige fag og på den måde samle mange af trådene fra vores uddannelse. Et bagvedliggende formål med specialet er desuden at sætte fokus på Business Intelligence og dermed fokusere på én jobprofil. Vi mener, at Business Intelligence er et område, hvor bibliotekaren formentlig har potentiale til at spille en vital rolle i forhold til det private erhvervsliv. Det gælder for bibliotekarerne om at fastholde og videreudvikle bibliotekardomænet, da det i dag er vigtigt med jævne mellemrum at kunne genopfinde sig selv for at overleve og ikke drukne i mængden. Opsamlende kan man sige, at specialet i den anledning også skal ses som en revidering af bibliotekarens traditionelle rolle og arbejdsområder. Vores hensigt med specialet er således formuleret i spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekaren kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv? Specialet får dermed også karakter af en selviagttagelse i forhold til bibliotekarprofession naturligvis afgrænset af vores omdrejningspunkt Business Intelligence. Problemfelt Som nævnt i indledningen opererer vi i en tid og i et samfund, hvor omverdenskompleksiteten er stadig stigende, forandringerne er konstante og de faste holdepunkter udviskes og bliver mere flydende. I forhold til vores eget domæne; bibliotekarprofessionen har der som tidligere nævnt aldrig før været så stor debat om fx fagidentiteter og nye arbejdsområder som nu. Vi ser dog ikke denne debat som noget negativt, tværtimod er debatten med til at skabe fornyet dynamik og udvikling af bibliotekarprofessionen og vi tolker denne forandringsproces som professionens forsøg på at placere og manifestere sig i det senmoderne samfund. En konsekvens af de forandringsprocesser det senmoderne samfund foranlediger, er at bibliotekarerne således i endnu højere grad end før er begyndt at stille spørgsmål til deres profession; hvem er vi, hvad kan vi og hvor er vi på vej hen? Et konkret eksempel på ovenstående er diskussionen om Bibliotekarforbundets mulige navneforandring til Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet], der med et nyt navn vil forsøge at repositionere sig selv og favne bredere således, at flere faggrupper kan identificere sig med forbundet. Endvidere kan vi konstatere, at der blandt de studerende på Danmarks Biblioteksskole hersker tvivl om bibliotekariske identiteter og kompetencer i forhold til, hvilke jobprofiler man kan tilslutte sig - 8

9 er man fx bibliotekar, informationsspecialist eller kulturformidler? Denne problematik gælder også undertegnede, der indimellem har haft svært ved at placere os selv i de herskende kategorier og har manglet nogle dimensioner i disse. Som specialestuderende står vi selv for alvor på tærsklen til arbejdsmarkedet og er i den forbindelse begyndt at stille spørgsmålstegn ved om vi rent faktisk er klædt på til at søge job udenfor det traditionelle bibliotekariske mulighedsfelt og spille en vital rolle i det private erhvervsliv, som Pernille Drost påstår i ovennævnte citat. Vi er i tvivl om vores kompetencer er de rette og om de kan imødekomme de krav, der gør sig gældende. Dette skal ses i sammenhæng med den indre kompleksitet, som vi synes, at professionen besidder - professionen kan forekomme flydende med mange forskellige jobprofiler og ikke mindst selvforståelser. Med Business Intelligence som omdrejningspunkt vil vi derfor undersøge, hvorvidt bibliotekarerne er klædt på til at spille en vital rolle i det private erhvervsliv? I den forbindelse vil vi således belyse nogle af de processer, der finder sted mellem uddannelse, profession og arbejdsmarked indenfor et nationalt perspektiv. Problemformulering Med udgangspunkt i en systemteoretisk optik vil vi gennem en omverdensanalytisk og en diskursiv tilgang analysere Business Intelligence begrebet og perspektivere bibliotekarprofessionens muligheder i forhold til dette. Vi vil i vores undersøgelse tage afsæt i følgende overordnede spørgsmål: Kan bibliotekaren med Business Intelligence som omdrejningspunkt spille en vital rolle i det private erhvervsliv? Til besvarelsen af ovenstående har vi derfor udarbejdet følgende tre undersøgelsesspørgsmål: Hvilke faktorer i bibliotekarprofessionens omverden har indflydelse på professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til Business Intelligence? Hvordan italesættes Business Intelligence begrebet ud fra tre konkrete iagttagelsespositioner? Er der i forhold til Business Intelligence begrebet tale om enslydende eller flere forskellige diskurser? 9

10 Hvilket billede tegnes af bibliotekaren og dennes arbejde med Business Intelligence? Hvilke kerneområder kan vi udpege som bibliotekarprofessionen må fokusere på for at skabe en tidssvarende og skarp Business Intelligence profil? 10

11 Projektstyring Vi vil i det følgende forklare, hvordan vi styrer og strukturerer specialet og vi har som overordnet ramme til dette valgt at anvende en model, der benævnes FIBAK. FIBAK er et grundlæggende Business Intelligence værktøj, som ekspliciterer og strukturerer den konkrete arbejdsproces i forbindelse med et aktuelt projekt. Modellen er et godt styreredskab, der deler projektet op i faser og dermed gør arbejdsprocessen mere overskuelig og fokuseret. Vi finder modellen relevant i forhold til vores speciale, da den kvalificerer vores projektstyring og samtidig illustrerer, hvordan Business Intelligence teori kan anvendes i praksis. FIBAK modellen 4. Fokusering Indsamling Bearbejdning Analyse Kommunikation Vi vil i det følgende kort skitsere, hvad de fem faser i FIBAK modellen består af. Først på et generelt niveau og derefter specifikt i forhold til specialet. 4 Nelke, M. (2008a). 11

12 Første fase er fokusering, prioritering og identificering af overvågningsområder. Her fastlægges virksomheden eller organisationens Business Intelligence behov. Specialets fokuseringsfase består af en indledende brainstorm og herefter scanning af relevante emneområder. Endvidere diskuteres metode, mulige teoretiske tilgange og afsluttende udarbejdes tentativt problemfelt, problemformulering og analysestrategi. Anden fase er indsamling og selektion af information. Herunder planlægning og valg af strategi for informationssøgningen. Specialets indsamlingsfase består af en grundig gennemgang og udvælgelse af kilder samt informationssøgning. Endvidere udarbejdes en interviewguide og interviews afvikles. Tredje fase er bearbejdning og værdiforøgelse af den indsamlede information samt evaluering af kilder. Specialets bearbejdningsfase består af arbejdet med formuleringen af de indledende afsnit, den valgte teoretiske ramme samt analysestrategien. I denne fase bearbejdes desuden den indsamlede empiri i form af transskribering af de udførte interviews. Fjerde fase er analyse af den indsamlede information. Her filtreres, struktureres og transformeres informationen til brugbar viden, hvilket i Business Intelligence terminologi benævnes intelligence. Specialets analysefase består af en operationalisering af analysestrategien, hvor det empiriske materiale analyseres ved hjælp af de valgte teoretiske redskaber. Analysefasen munder endvidere ud i en konklusion på problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål og afslutningsvis rundes specialet af med nogle sammenfattende kommentarer, der samtidig er fremadskuende i forhold til Business Intelligence. Desuden vil vi i tilknytning til specialet kort reflektere over vores arbejdsproces. Femte fase er kommunikation, hvor den endelige rapport formidles til målgruppen. Der anvendes et bredt udvalg af formidlingsformer alt efter Business Intelligence arbejdets omfang og formål. 12

13 Specialets kommunikationsfase er i dette tilfælde fastlagt på forhånd gennem Danmarks Biblioteksskoles formalia vedrørende specialer. Fasen kommer derfor til at bestå af en skriftlig fremstilling, en mundtlig præsentation samt en offentliggørelse af specialet. Ovenstående arbejdsproces skal ikke betragtes som lineær og statisk, men derimod som en fleksibel ramme. Undervejs kan det fx være nødvendigt at gå et skridt tilbage i en af faserne, hvis mangler opdages eller behov ændres. Endvidere kan der i FIBAK modellen opstå en sjette fase, hvor resultaterne af arbejdet evalueres og der modtages feedback. I den forbindelse kan der fremkomme et nyt loop, hvilket vil sige, at et nyt intelligencebehov opstår og processen startes forfra. FIBAK modellen er et eksempel på én måde at strukturere Business Intelligence arbejdet på, der er således udviklet flere forskellige projektstyringsmodeller og teorier til at optimere Business Intelligence processen, men selvom de som udgangspunkt er forskellige besidder de alligevel nogle fællestræk. Disse fællestræk vil vi betegne som identificering af overvågningsområder, søge og strukturere information, analysere samt kommunikere. Tilsammen skaber disse fællestræk således en konsensus omkring Business Intelligence processens faser, ofte er det noget virksomheden allerede foretager sig, det er imidlertid bare ikke italesat, organiseret og systematiseret. Specialets mange afsnit har vi således søgt at strukturere på en logisk og meningsfuld måde, der for læseren skal skabe en emne- og metodemæssig sammenhæng og forståelse. Derfor har vi valgt at placere Overvejelser omkring metode og videnskabsteori samt Teoretisk udredning inden vores analysestrategi, fordi de to afsnit tjener som afsæt for analysestrategiens begreber og epistemologiske udgangspunkt. Efter analysestrategien har vi placeret præsentationen af vores empiriske grundlag for vores diskursanalyse. Herefter følger analyseafsnittet, der falder i tre dele, som hver især relaterer sig til problemformuleringens tre undersøgelsesspørgsmål. Analysen indledes med en omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen efterfulgt af en diskursanalyse af Business Intelligence begrebet og afsluttes med en perspektivering af bibliotekarprofessionen i forhold til Business Intelligence. Ovennævnte danner således basis for vores konklusion. 13

14 Præcisering af emneområder og teoretiske tilgange I indeværende afsnit vil vi præcisere rammerne for specialet. Vi vil definere væsentlige begreber samt afgrænse specialets emneområder og begrunde de valgte teoretiske tilgange. Business Intelligence Det primære begreb i specialet er Business Intelligence, der både fungerer som undersøgelsesobjekt og bagvedliggende arbejdsmetode. BI er et komplekst begreb, da det rummer mange forskellige tilgange og anvendelsesmuligheder, der varierer alt afhængig af kontekst. Business Intelligence kan derfor bredt defineres som et sammenspil mellem organisation, omverden, forretningsstrategi, it teknologi, forretningsmæssige processer, menneskelige kompetencer og samarbejde på tværs i organisationen 5. I specialet vil vi især have fokus på de processer, hvor de bibliotekariske kompetencer kan komme i spil. Vi vil således ikke komme ind på de mere teknologiske aspekter af Business Intelligence såsom konkrete softwareløsninger. Vi har valgt at præsentere Business Intelligence indgående i den teoretiske udredning, da vi finder det væsentligt at sikre en forståelse og præcisering af rammerne for dette i bibliotekariske kredse stadig forholdsvis ukendte begreb. Endvidere er det også særdeles væsentligt som afsæt for et stykke kvalificeret arbejde, hvor det fx i forbindelse med interviewene er vigtigt, at vi har den nødvendige baggrundsviden til at føre en samtale om Business Intelligence. Afsnittet bygger til dels på de kilder, der henvises til, men også på viden opnået gennem undervisningen på vores femte semesters emnestudie i Business Intelligence. Det er derfor vanskeligt at lave præcise henvisninger og vi har ikke været i stand til at fremfinde kilder der kan stå i stedet for denne viden. I forhold til Business Intelligence og bibliotekarprofessionen har vi desuden måttet konstatere, at der ikke eksisterer noget brugbart materiale, der belyser bibliotekarens rolle i forhold til Business Intelligence. Vi har i specialet valgt at beskæftige os med Business Intelligence i forhold til bibliotekaren i den private sektor. Vi vil imidlertid påpege, at Business Intelligence ikke kun er forbeholdt det private erhvervsliv, man kunne sagtens forestille sig en lignende jobprofil i det offentlige fx ved en konsulentydelse folkebiblioteket kunne tilbyde det lokale erhvervsliv. Vi vil i specialet fremover anvende forkortelsen BI for Business Intelligence. 5 Laursen, G. H. N. & Thorlund, J. (2008). s

15 Bibliotekarprofessionen Det andet centrale emneområde i specialet er bibliotekarprofessionen. Professionen er ikke særlig stor sammenlignet med fx jurister og sygeplejersker, men ikke desto mindre rummer den efterhånden flere titler. Vi anvender i specialet bibliotekar som dækkende over diverse titler såsom bachelor, bibliotekar DB, cand. scient. bibl., master samt diverse jobprofiler såsom informationsspecialist og kulturformidler. I den teoretiske udredning vil der være en kort introduktion til professionsbegrebet i almindelighed og bibliotekarprofessionen i særdeleshed, da vi finder det nødvendigt at fastlægge dette i forhold til vores tilgang og forståelse af specialets undersøgelsesobjekter. Systemteori Som overordnet teoretisk ramme har vi valgt at anvende Niklas Luhmanns systemteoretiske apparat, da vi har gode erfaringer med at strukturere vores iagttagelser ved hjælp af en systemteoretisk optik. Desuden er bl.a. systemteorien afsæt for Åkerstrøm Andersens analysestrategiske arbejde og således også for vores analysestrategi, hvilket forklares mere indgående i afsnittet Metode & analysestrategi. Endvidere finder vi det oplagt at benytte systemteorien i sammenhæng med BI, fordi der her er indbygget en skelnen mellem system og omverden, som indenfor en BI optik er naturlig i forhold til virksomheden og dens omverden. De systemteoretiske begreber, der anvendes i specialet præsenteres i den teoretiske udredning og bygger primært på Kneer & Nassehi (1997) 6. Afsnittet er bevidst tilstræbt at være uden referencer, da hensigten er at formidle en forståelse frem for en gentagelse af Luhmanns omfangsrige systemteori. I den forbindelse vil vi pointere at, vi kun har medtaget begreber, der er aktuelle for specialet. Endvidere vil vi påpege, at disse begreber overvejende er teoretisk tænkte og derfor ikke umiddelbart anvendelige i forhold til en mere praktisk tilgang. Derfor skal den systemteoretiske tankegang betragtes som et fundament og en forståelsesramme for specialet, der anvendes hvor det giver mening i forhold til konteksten. Afslutningsvis vil vi pointere, at vi har foretaget en kraftig afgrænsning i forhold til, hvor dybtgående systemteorien udfoldes i den teoretiske udredning, da Luhmanns begrebsapparat er kædet sammen på kryds og tværs og det derfor kan være vanskeligt at skille begreberne ad og på den måde afgrænse sig. 6 Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). 15

16 Kritisk diskursanalyse Specialets anden teoretiske tilgang er diskursiv med afsæt i Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Vi vil understrege, at den kritiske diskursanalyse anvendes som et udgangspunkt og en fleksibel analyseramme for den indsamlede empiri og fungerer som et styringsredskab til kvalificering af vores analysearbejde. Fairclough beskriver selv, at hans diskursanalytiske model er en generel analysemodel, som er beregnet til at give et overblik over et bestemt område for derigennem at identificere udvalgte analytiske fokuspunkter, som er væsentlige i forhold til konteksten 7. Denne tilgang synes vi går godt i spænd med vores behov for at afdække diskursive retninger i tilknytning til hvordan bibliotekarer italesætter BI. Fairclough er blevet kritiseret for, at analysearbejdet nemt kan kamme over i meget subjektiv forskning. Kritikken går endvidere på, at det kan være vanskeligt at operationalisere diskursanalysen i et praktisk stykke arbejde - Winther Jørgensen & Phillips formulerer problematikken således: Nogle gange får man på fornemmelsen, at hvad som helst på alle mulige niveauer kan være en diskurs 8. Winther Jørgensen & Phillips kommer dog ikke med konkrete løsningsforslag. Denne problematik forsøger vi dog at imødekomme dels ved vores analysestrategi, hvor vores iagttagelsesoptikker tydeliggøres og dels ved at benytte vores omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen som referenceramme i forbindelse med afdækning af diskursive retninger i forhold til bibliotekarernes italesættelse af BI. Interview En del af specialets formål er som nævnt at undersøge den bibliotekariske italesættelse af BI, hvilket vi har valgt at gøre gennem tre kvalitative interviews, der fungerer som iagttagelsespositioner for mulige BI diskurser. De tre iagttagelsespositioner udgøres af tre biblioteksuddannede personer med ansættelse i det private erhvervsliv, der har BI som deres arbejdsområde. De tre respondenter og de overvejelser vi har haft i forbindelse med udvælgelsen af disse præsenteres nærmere i afsnittet Empiri. I det følgende vil vi derfor kun kort forholde os til de overordnede metodiske rammer for det kvalitative interview. En diskursanalyse bygger typisk på dokumenter, der er blevet til uafhængigt af forskningsprocessen. I vores tilfælde forholder det sig imidlertid anderledes, i det vores tekstmateriale skabes som en del specialeprocessen. Grunden til dette skal findes i det faktum, at der som sagt ikke eksisterer brugbart materiale, der behandler BI i forhold til bibliotekarprofessionen og dermed relaterer sig til vores problemfelt. Vi er således tvunget til 7 Fairclough, N. (2008). s Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s

17 selv at udføre en række interviews, der skal udgøre vores empiriske analysegrundlag. Man kan med andre ord sige, at det ville være umuligt for os for alvor at dykke ned i emnets substans uden vores kvalitative interviews, og dette ville i sidste ende betyde, at man kunne sætte spørgsmålstegn ved specialets validitet. 17

18 Overvejelser omkring metode og videnskabsteori Vores metodeafsnit i dette speciale er ikke opbygget på traditionel vis, da vi i stedet har valgt at udarbejde en analysestrategi. Metodebegrebet bliver dermed ikke retvisende for vores arbejde og vi vil i det følgende forklare, hvorfor det i denne kontekst giver bedre mening at tale om analysestrategi frem for metode. Derfor vil afsnittet argumentere for valget af analysestrategi frem for metode, og i forlængelse af dette vil vi eksplicitere specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Metode vs. analysestrategi For at kunne konstruere andres iagttagelser som analyseobjekt for egne iagttagelser, må man nødvendigvis udarbejde en analysestrategi. Åkerstrøm Andersen formulerer det således: At udforme en analysestrategi handler om at forme et bestemt blik, der kan få omverdenen til at træde frem som bestående af andres iagttagelser. 9 Som udgangspunkt kan man sige, at analysestrategier er defineret og udarbejdet som alternativ til metoder. Grundlæggende handler det om to forskellige måder at spørge på. Metoden spørger til handlinger indenfor et felt, hvorimod analysestrategien spørger til feltets måde at spørge på. Analysestrategien spørger fx til feltets argumenter og problematikker og denne spørgen fordrer en videnskabsteoretisk forskydning fra ontologi til epistemologi 10. En metode er derfor ontologisk orienteret og rettet mod virkeligheden. Det er en fremgangmåde og en retningslinje til at afdække virkeligheden, således at den fremstår som virkeligheden nu engang er. Det man betragter tages for givet og den ontologiske tilgang producerer så at sige genstandens selvfølgelighed, der som udgangspunkt ikke kan spørges til. En analysestrategi er derimod epistemologisk orienteret. Analysestrategien spørger ikke til hvad, men til hvordan. Under hvilke omstændigheder er en bestemt meningsfuldhed blevet til, dette kunne fx være hvordan en diskurs indenfor BI er blevet til. Med afsæt i en analysestrategi gælder det om at problematisere selvfølgeligheder og derigennem opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den ovennævnte meningsfuldhed 11. At vælge en analysestrategi skal altså ikke forstås som et opgør med metodologi og metode men derimod en alternativ forståelse af teoriens rolle, der giver mulighed for at anskue problemstillinger med et afsæt, der giver nogle andre betingelser og måske resultater. I den sammenhæng er det væsentligt at fremhæve, at analysestrategi er udtryk for en socialkonstruktivistisk tankegang, så i stedet for teori i logisk-empirisk forstand begynder 9 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s

19 socialkonstruktivistiske analysestrategier med etableringen af en bestemt optik eller perspektiv på et udsnit af den sociale virkelighed ved at udfolde en række analysebærende begreber 12. I forhold til vores sigte med specialet giver det derfor bedre mening at udarbejde en analysestrategi og tale om virkeligheden som den fremstår for os i stedet for en metode, der søger at afdække virkeligheden, som det der er. I forhold til vores genstandsfelt har vi i opgaven ikke noget konkret forankringspunkt som fx en organisation. Vi er derimod forankret i de kommunikative processer og strukturelle vilkår som konstruerer og konstituerer BI begrebet og vores erkendelse. Det virkelighedstro forankringspunkt erstattes af potentielle iagttagelsespositioner eller ledeforskelle, der når de indtages konstruerer iagttageren og det iagttagede. Når man arbejder analysestrategisk, er det desuden vigtigt at understrege, at der er tale om et valg med konsekvenser fx i forbindelse med iagttagelsespositionerne. Et andet valg kunne være truffet med andre konsekvenser til følge for iagttageren og det iagttagede. Endelig skal det understreges, at analysestrategi ikke er et sæt af metodiske regler, men en strategi for hvordan vi vil konstruere andres iagttagelser som objekt for vores egne iagttagelser 13. Analysestrategien bliver dermed vores fundament for at skabe iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser i stedet for iagttagelser af et objekt som metoden foreskriver 14. Videnskabsteoretisk ståsted Som konsekvens af ovenstående har vi først og fremmest søgt at vælge et videnskabsteoretisk udgangspunkt, som er konsistent med specialets problemfelt. Vi søger derfor ikke som i naturvidenskaberne efter et resultat af positivistisk karakter, hvor årsager og deraf afledte sammenhænge samt forklaringer vægtes. Vi søger derimod, som tidligere nævnt, en perspektivering af BI begrebet i forhold til bibliotekarprofessionen og en forskydning af vores forståelse heraf. Vi søger på denne måde at tage afstand fra det værende altså virkeligheden som den er. Vores mål er dermed ikke at finde frem til én bestemt sandhed, men i stedet problematisere og analysere ud fra vores analysestrategi og dermed skabe iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser. Specialet er konstrueret omkring de to teoretiske tilgange system- og diskursteori, hvilke begge er forankrede i socialkonstruktivismen. Af de to teoretiske tilgange udspringer vores analysestrategi, der som beskrevet ovenfor også er socialkonstruktivistisk. Dette bevirker, at vores resultater også må betragtes som værende sociale konstruktioner og vores videnskabsteoretiske ståsted bliver dermed socialkonstruktivistisk orienteret. Dette er tæt 12 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s

20 forbundet med problematikken omkring begrebet kontingens, som vi i det følgende kort vil komme ind på. Socialkonstruktivismen er ikke en repræsentation af en virkelighed, men en konstruktion af en virkelighed, der opleves som virkelig. Socialkonstruktivismen handler dermed om at hæmme det naturgivne og selvfølgelige og derigennem vise, at den sociale virkelighed er socialt konstrueret 15. Den afgørende pointe for socialkonstruktivismen er, at alt inden for den sociale virkeligheds rammer er kontingent, hvilket vil sige, at alt i princippet kunne have været anderledes end den aktuelle virkelighed. Intet i den sociale virkelighed er i sidste ende nødvendigt og alle sociale beskrivelser er i princippet lige gode 16. Kritikere af den socialkonstruktivistiske tilgang argumenterer for, at alt dermed bliver vilkårligt, hvilket også gør sig gældende i forhold til vores iagttagelser. Men netop bevidstheden om, at virkeligheden kunne have set anderledes ud med en anden optik, er en væsentlig pointe. Derfor er det vigtigt for os, at vi i analysestrategien får gjort det helt klart hvilken optik, vi anvender i forbindelse med de iagttagelser, vi foretager i forhold til specialets undersøgelsesspørgsmål. Endvidere kan man sige, at vilkårligheden mere eller mindre opløses, fordi vi som mennesker altid har en forforståelse og på den måde er struktur-determineret i større eller mindre grad 17. Strukturdetermineringen har den betydning, at vi som studerende på Danmarks Biblioteksskole bevæger os inden for en bestemt videnskabelig diskursorden, som påvirker og er med til at strukturere vores iagttagelser. Dette betyder igen, at vilkårligheden i forhold til vores resultater nedtones, da ethvert resultat ikke bare accepteres, men i en eller anden forstand bliver vurderet i henhold til de rammer Danmarks Biblioteksskole har udstukket for vores uddannelse. Ved at eksplicitere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt samt analysestrategi, søger vi at tage højde for ovenstående forhold. Med redegørelsen for disse forhold, skulle det være muligt at følge, hvordan vi gennem vores analysestrategi kommer frem til specialets resultater. Den socialkonstruktivistiske analysestrategi skulle gerne medføre en større opmærksomhed på, hvad vi rent faktisk foretager os, hvordan vi former den socialt konstruerede virkelighed gennem de begreber vi anvender og i den forbindelse, hvad vi ser og selvfølgelig hvad vi ikke ser, nemlig de blinde pletter en given analyse fører med sig 18. I forhold til den sproglige opbygning af den sociale virkelighed, kan man afsluttende sige, at når vi fremstiller vores forståelse af verden gennem sproget, er det på baggrund af vores egne iagttagelser af verden, hvilket benævnes første ordensiagttagelser. Disse iagttagelser kan igen være genstand for iagttagelser, hvilket benævnes anden ordensiagttagelser. Når vi analyserer 15 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). s Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere