Business Intelligence & bibliotekarprofessionen: iagttagelse og selviagttagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Business Intelligence & bibliotekarprofessionen: iagttagelse og selviagttagelse"

Transkript

1 Speciale Danmarks Biblioteksskole, København Business Intelligence & bibliotekarprofessionen: Udarbejdet af Thea Graabæk Knudsen & Kasper Nordhoek Johansen Vejleder Hans Elbeshausen Antal normalsider: 87 1

2 Abstract Dette speciale har som overordnet formål at undersøge om bibliotekaren kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv som det i disse år fremhæves af Bibliotekar Forbundet. Med Business Intelligence som omdrejningspunkt undersøges denne påstand gennem en systemteoretisk optik og forståelsesramme. Indledende fremstilles specialets teoretiske fundament, der fungerer som afsæt for undersøgelsens analysestrategi, der anvendes som ramme og redskab til det analytiske arbejde. Gennem en omverdensanalytisk og en diskursiv tilgang analyseres bibliotekarprofessionen og Business Intelligence begrebet. Til omverdensanalysen benyttes PEST modellen og til diskursanalysen tages der udgangspunkt i kritisk diskursanalyse. Efterfølgende vil bibliotekarprofessionens muligheder blive perspektiveret i forhold til Business Intelligence. Der fokuseres således på Business Intelligence og der belyses nogle af de processer, der finder sted i forholdet mellem uddannelse, arbejdsmarked og profession indenfor dette felt, der ikke traditionelt er forbundet med bibliotekarprofessionen. 2

3 Summary The overriding purpose of this thesis is to examine whether the librarian is able to play a vital role in private enterprises which in recent years has been emphasized by Bibliotekarforbundet. With Business Intelligence in focus this statement is examined within the framework of system theory. First the theoretical basis of the thesis is presented - the theoretical basis serves as reference for the thesis analysis strategy which is used as framework and tool for the analytical work. Through environmental scanning and discourse analysis an analysis of the librarian profession and the concept of Business Intelligence is conducted. For the environmental monitoring the PEST model is used and for the discourse analysis the point of reference is critical discourse analysis. Next the possibilities of the librarian will be put into perspective in relation to Business Intelligence. Therefore focus is on Business Intelligence and with this the relation between education, labour market and profession in this particular line of work which traditionally is not related to the librarian. 3

4 PROLOG 6 PROBLEMFELT 8 PROBLEMFORMULERING 9 PROJEKTSTYRING 11 PRÆCISERING AF EMNEOMRÅDER OG TEORETISKE TILGANGE 14 BUSINESS INTELLIGENCE 14 BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 15 SYSTEMTEORI 15 KRITISK DISKURSANALYSE 16 INTERVIEW 16 OVERVEJELSER OMKRING METODE OG VIDENSKABSTEORI 18 METODE VS. ANALYSESTRATEGI 18 VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED 19 TEORETISK UDREDNING 22 BUSINESS INTELLIGENCE 22 BUSINESS INTELLIGENCES OPRINDELSE 22 BEGREBSAFKLARING 24 TYPER AF BUSINESS INTELLIGENCE 24 ANALYSEMETODER 25 DATA, INFORMATION OG VIDEN 26 KOMPETENCER OG ROLLER 28 BUSINESS INTELLIGENCE I EN SENMODERNE KONTEKST 30 PROFESSIONSBEGREBET 31 BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 33 SYSTEMTEORI 34 UDVALGTE SYSTEMTEORETISKE BEGREBER 34 BUSINESS INTELLIGENCE I EN SYSTEMTEORETISK OPTIK 37 DISKURSTEORI 39 KRITISK DISKURSANALYSE 41 OPERATIONALISERET ANALYSESTRATEGI 44 ANALYSESTRATEGI DEL 1 44 ANALYSESTRATEGI DEL 2 47 ANALYSESTRATEGI DEL

5 EMPIRI 50 INTERVIEW OG TRANSSKRIBERING 50 IAGTTAGELSESPOSITIONER 51 IAGTTAGELSESOPTIK 52 ANALYSE 54 OMVERDENSANALYSE 54 POLITISKE FAKTORER 55 ØKONOMISKE FAKTORER 56 SOCIOKULTURELLE FAKTORER 58 TEKNOLOGISKE FAKTORER 64 DELKONKLUSION 65 DISKURSANALYSE 67 MICHAEL PAGTER MADSBØLL OMVERDEN 67 MORTEN SKOVVANG OMVERDEN 71 RUTH KRUSE KAPPELGAARD OMVERDEN 76 DELKONKLUSION 81 BUSINESS INTELLIGENCE OG BIBLIOTEKARPROFESSIONEN 84 BI PROFIL 84 KERNEOMRÅDER 90 KONKLUSION 93 REFLEKSION 94 PERSPEKTIVERING 95 LITTERATUR 97 BILAGSOVERSIGT 101 Dette speciale er udarbejdet i fællesskab, dog kræver formalia, at vi foretager en ansvarsfordeling og afsnittene er derfor fordelt således: Fælles: Side 3-10, 41-46, Thea Graabæk Knudsen: Side 11-14, Kasper Nordhoek Johansen: Side 15-18, 19-27,

6 Prolog Når man iagttager bibliotekarprofessionen støder man i dag oftere og oftere på udtalelser som følgende citater fra Bibliotekarforbundets hjemmeside. Bibliotekarer og kandidater har nogle af tidens mest relevante kompetencer. De skal bare sættes i spil på den rigtige måde 1. Bibliotekarer indgår centralt i udviklingen af vidensamfundet og medvirker til at styrke konkurrenceevnen. BF arbejder for at markere bibliotekarernes faglighed i en samfundsmæssig sammenhæng som professionelle vidensorganisatorer og kulturformidlere 2. Citaterne er interessante og tegner et dynamisk og positivt billede af professionen, der lover godt for bibliotekarernes fremtid. Vi er for så vidt enige i disse udtalelser, vi er dog i tvivl om de er forankret i virkeligheden eller bare fungerer som fine sætninger på Bibliotekarforbundets hjemmeside. Har vi virkelig nogle af tidens mest relevante kompetencer og kan vi gøre en forskel i vidensamfundet? Med disse spørgsmål som ramme vil indeværende afsnit tjene som afsæt for specialets problemformulering, desuden vil vi endvidere udfolde de idéer, tanker og problematikker, der ligger til grund for specialet. Politiske, økonomiske, sociale og teknologiske faktorer er i høj grad med til at præge alle aspekter af vores samfund og dermed også bibliotekarprofessionen. Den udvikling som disse fire faktorer genererer, er derfor med til at definere de rammer og kriterier, hvorved en profession er underlagt og i sidste ende hvordan en profession italesættes og reflekteres. Dette er aktuelt for alle professioner og derfor er udvikling og forståelse i forhold til omverden en vigtig forudsætning for succes og fremgang. Uden et kontinuerligt fokus på omverden er man mere sårbar overfor forandringer og trusler, og risikoen for at blive overhalet indenom af nye alternativer er overhængende. Man kan med andre ord sige, at vi er nødt til at forholde os til den stigende omverdenskompleksitet ved at udvikle løsninger til at håndtere og reducere denne. Aktuelt for dette speciale er naturligvis bibliotekarprofessionen, der i disse år er genstand for en stor og vidtspændende debat, hvor der er bl.a. fokus på kompetencer og udvikling af fagidentiteter. Meget tyder på, at bibliotekarerne i fremtiden vil indgå i nye faglige sammenhænge i den offentlige men måske især i den private sektor, og spørgsmålet er så om bibliotekarerne har de nødvendige redskaber og er parate til at imødekomme denne 1 Bibliotekarforbundet (2007a). 2 Bibliotekarforbundet (2007b). 6

7 udfordring? Når vi i denne sammenhæng reflekterer over bibliotekarernes fremtid, mener vi ikke, at det er et spørgsmål om en gennemgribende forandring af professionen, men derimod mere et spørgsmål om videreudvikling af det eksisterende grundlag, hvor vi holder fast i professionens kerneværdier såsom informationssøgning og videnstyring og supplerer med en åben og fleksibel tilgang til omverden og de udfordringer den måtte byde. Det er i specialet således ikke vores hensigt hverken at afdække debatten om bibliotekarprofessionen eller klarlægge de mange jobprofiler som professionen rummer, men derimod vil vi affødt af diskussionen foretage et nedslag i professionens udvikling mod en bredere profil i retning af det private erhvervsliv. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost udtaler i denne sammenhæng følgende: Bibliotekarerne kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv. Det kræver blot, at vi mere klart definerer vore kompetencer og ved, hvordan de aktivt kan bruges i en given situation og ikke mindst, at vi får det kommunikeret ud i virksomheden. 3 Igangsat af ovenstående citat og lignende udtalelser har vi fundet det interessant at undersøge bibliotekarens rolle i det private erhvervsliv, hvor vi anvender Business Intelligence som konkret omdrejningspunkt. Med dette speciale anlægger vi således et anderledes perspektiv end det gængse, hvor det ofte er bibliotekaren i den offentlige sektor, der er i fokus. Vores personlige udgangspunkt for valget af disse emneområder er først og fremmest, at vi gennem vores uddannelse er blevet præsenteret for et bredt udsnit af interessante tilgange til bibliotekarfaget. Af de mange tilgange har især Business Intelligence vakt vores interesse, da vi i undervisningen blev præsenteret for nogle gode og konkrete arbejdsværktøjer, som vi siden hen har benyttet os af i flere opgaver. Endvidere blev faget formidlet af nogle dygtige og engagerede undervisere. Vores arbejde med Business Intelligence har således medvirket til at give vores studie retning og en fornemmelse af fremtidige jobs samt professionelle virke. For det andet har vi iagttaget udviklingen af bibliotekarprofessionen og dennes muligheder gennem de sidste fem år, og i den forbindelse vil vi som afslutning på vores uddannelse og på spring til det virkelige liv gerne bidrage til diskussionen af bibliotekarprofessionen med et anderledes og interessant perspektiv på muligheder og udfordringer som professionen står overfor. Vi mener, at det i den forbindelse er relevant med en løbende diskussion af vores profession, da den stigende omverdenskompleksitet gør, at grænser nedbrydes og berøringsflader udvides. De videnskabelige fag er under forandring og udviklingen går mod øget samarbejde og nye sammenhænge indenfor de traditionelle faggrænser. 3 Drost, P. (2006). 7

8 Et yderligere incitament for at kombinere Business Intelligence og bibliotekarprofessionen er at opnå en forskydelse af vores eksisterende opfattelse af bibliotekarprofessionen og dermed rykke vores egen selvforståelse. Endvidere er det for os en motiverende faktor at kombinere metoder og teori fra forskellige fag og på den måde samle mange af trådene fra vores uddannelse. Et bagvedliggende formål med specialet er desuden at sætte fokus på Business Intelligence og dermed fokusere på én jobprofil. Vi mener, at Business Intelligence er et område, hvor bibliotekaren formentlig har potentiale til at spille en vital rolle i forhold til det private erhvervsliv. Det gælder for bibliotekarerne om at fastholde og videreudvikle bibliotekardomænet, da det i dag er vigtigt med jævne mellemrum at kunne genopfinde sig selv for at overleve og ikke drukne i mængden. Opsamlende kan man sige, at specialet i den anledning også skal ses som en revidering af bibliotekarens traditionelle rolle og arbejdsområder. Vores hensigt med specialet er således formuleret i spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekaren kan spille en vital rolle i det private erhvervsliv? Specialet får dermed også karakter af en selviagttagelse i forhold til bibliotekarprofession naturligvis afgrænset af vores omdrejningspunkt Business Intelligence. Problemfelt Som nævnt i indledningen opererer vi i en tid og i et samfund, hvor omverdenskompleksiteten er stadig stigende, forandringerne er konstante og de faste holdepunkter udviskes og bliver mere flydende. I forhold til vores eget domæne; bibliotekarprofessionen har der som tidligere nævnt aldrig før været så stor debat om fx fagidentiteter og nye arbejdsområder som nu. Vi ser dog ikke denne debat som noget negativt, tværtimod er debatten med til at skabe fornyet dynamik og udvikling af bibliotekarprofessionen og vi tolker denne forandringsproces som professionens forsøg på at placere og manifestere sig i det senmoderne samfund. En konsekvens af de forandringsprocesser det senmoderne samfund foranlediger, er at bibliotekarerne således i endnu højere grad end før er begyndt at stille spørgsmål til deres profession; hvem er vi, hvad kan vi og hvor er vi på vej hen? Et konkret eksempel på ovenstående er diskussionen om Bibliotekarforbundets mulige navneforandring til Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet], der med et nyt navn vil forsøge at repositionere sig selv og favne bredere således, at flere faggrupper kan identificere sig med forbundet. Endvidere kan vi konstatere, at der blandt de studerende på Danmarks Biblioteksskole hersker tvivl om bibliotekariske identiteter og kompetencer i forhold til, hvilke jobprofiler man kan tilslutte sig - 8

9 er man fx bibliotekar, informationsspecialist eller kulturformidler? Denne problematik gælder også undertegnede, der indimellem har haft svært ved at placere os selv i de herskende kategorier og har manglet nogle dimensioner i disse. Som specialestuderende står vi selv for alvor på tærsklen til arbejdsmarkedet og er i den forbindelse begyndt at stille spørgsmålstegn ved om vi rent faktisk er klædt på til at søge job udenfor det traditionelle bibliotekariske mulighedsfelt og spille en vital rolle i det private erhvervsliv, som Pernille Drost påstår i ovennævnte citat. Vi er i tvivl om vores kompetencer er de rette og om de kan imødekomme de krav, der gør sig gældende. Dette skal ses i sammenhæng med den indre kompleksitet, som vi synes, at professionen besidder - professionen kan forekomme flydende med mange forskellige jobprofiler og ikke mindst selvforståelser. Med Business Intelligence som omdrejningspunkt vil vi derfor undersøge, hvorvidt bibliotekarerne er klædt på til at spille en vital rolle i det private erhvervsliv? I den forbindelse vil vi således belyse nogle af de processer, der finder sted mellem uddannelse, profession og arbejdsmarked indenfor et nationalt perspektiv. Problemformulering Med udgangspunkt i en systemteoretisk optik vil vi gennem en omverdensanalytisk og en diskursiv tilgang analysere Business Intelligence begrebet og perspektivere bibliotekarprofessionens muligheder i forhold til dette. Vi vil i vores undersøgelse tage afsæt i følgende overordnede spørgsmål: Kan bibliotekaren med Business Intelligence som omdrejningspunkt spille en vital rolle i det private erhvervsliv? Til besvarelsen af ovenstående har vi derfor udarbejdet følgende tre undersøgelsesspørgsmål: Hvilke faktorer i bibliotekarprofessionens omverden har indflydelse på professionens opretholdelse, dynamik og udvikling i relation til Business Intelligence? Hvordan italesættes Business Intelligence begrebet ud fra tre konkrete iagttagelsespositioner? Er der i forhold til Business Intelligence begrebet tale om enslydende eller flere forskellige diskurser? 9

10 Hvilket billede tegnes af bibliotekaren og dennes arbejde med Business Intelligence? Hvilke kerneområder kan vi udpege som bibliotekarprofessionen må fokusere på for at skabe en tidssvarende og skarp Business Intelligence profil? 10

11 Projektstyring Vi vil i det følgende forklare, hvordan vi styrer og strukturerer specialet og vi har som overordnet ramme til dette valgt at anvende en model, der benævnes FIBAK. FIBAK er et grundlæggende Business Intelligence værktøj, som ekspliciterer og strukturerer den konkrete arbejdsproces i forbindelse med et aktuelt projekt. Modellen er et godt styreredskab, der deler projektet op i faser og dermed gør arbejdsprocessen mere overskuelig og fokuseret. Vi finder modellen relevant i forhold til vores speciale, da den kvalificerer vores projektstyring og samtidig illustrerer, hvordan Business Intelligence teori kan anvendes i praksis. FIBAK modellen 4. Fokusering Indsamling Bearbejdning Analyse Kommunikation Vi vil i det følgende kort skitsere, hvad de fem faser i FIBAK modellen består af. Først på et generelt niveau og derefter specifikt i forhold til specialet. 4 Nelke, M. (2008a). 11

12 Første fase er fokusering, prioritering og identificering af overvågningsområder. Her fastlægges virksomheden eller organisationens Business Intelligence behov. Specialets fokuseringsfase består af en indledende brainstorm og herefter scanning af relevante emneområder. Endvidere diskuteres metode, mulige teoretiske tilgange og afsluttende udarbejdes tentativt problemfelt, problemformulering og analysestrategi. Anden fase er indsamling og selektion af information. Herunder planlægning og valg af strategi for informationssøgningen. Specialets indsamlingsfase består af en grundig gennemgang og udvælgelse af kilder samt informationssøgning. Endvidere udarbejdes en interviewguide og interviews afvikles. Tredje fase er bearbejdning og værdiforøgelse af den indsamlede information samt evaluering af kilder. Specialets bearbejdningsfase består af arbejdet med formuleringen af de indledende afsnit, den valgte teoretiske ramme samt analysestrategien. I denne fase bearbejdes desuden den indsamlede empiri i form af transskribering af de udførte interviews. Fjerde fase er analyse af den indsamlede information. Her filtreres, struktureres og transformeres informationen til brugbar viden, hvilket i Business Intelligence terminologi benævnes intelligence. Specialets analysefase består af en operationalisering af analysestrategien, hvor det empiriske materiale analyseres ved hjælp af de valgte teoretiske redskaber. Analysefasen munder endvidere ud i en konklusion på problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål og afslutningsvis rundes specialet af med nogle sammenfattende kommentarer, der samtidig er fremadskuende i forhold til Business Intelligence. Desuden vil vi i tilknytning til specialet kort reflektere over vores arbejdsproces. Femte fase er kommunikation, hvor den endelige rapport formidles til målgruppen. Der anvendes et bredt udvalg af formidlingsformer alt efter Business Intelligence arbejdets omfang og formål. 12

13 Specialets kommunikationsfase er i dette tilfælde fastlagt på forhånd gennem Danmarks Biblioteksskoles formalia vedrørende specialer. Fasen kommer derfor til at bestå af en skriftlig fremstilling, en mundtlig præsentation samt en offentliggørelse af specialet. Ovenstående arbejdsproces skal ikke betragtes som lineær og statisk, men derimod som en fleksibel ramme. Undervejs kan det fx være nødvendigt at gå et skridt tilbage i en af faserne, hvis mangler opdages eller behov ændres. Endvidere kan der i FIBAK modellen opstå en sjette fase, hvor resultaterne af arbejdet evalueres og der modtages feedback. I den forbindelse kan der fremkomme et nyt loop, hvilket vil sige, at et nyt intelligencebehov opstår og processen startes forfra. FIBAK modellen er et eksempel på én måde at strukturere Business Intelligence arbejdet på, der er således udviklet flere forskellige projektstyringsmodeller og teorier til at optimere Business Intelligence processen, men selvom de som udgangspunkt er forskellige besidder de alligevel nogle fællestræk. Disse fællestræk vil vi betegne som identificering af overvågningsområder, søge og strukturere information, analysere samt kommunikere. Tilsammen skaber disse fællestræk således en konsensus omkring Business Intelligence processens faser, ofte er det noget virksomheden allerede foretager sig, det er imidlertid bare ikke italesat, organiseret og systematiseret. Specialets mange afsnit har vi således søgt at strukturere på en logisk og meningsfuld måde, der for læseren skal skabe en emne- og metodemæssig sammenhæng og forståelse. Derfor har vi valgt at placere Overvejelser omkring metode og videnskabsteori samt Teoretisk udredning inden vores analysestrategi, fordi de to afsnit tjener som afsæt for analysestrategiens begreber og epistemologiske udgangspunkt. Efter analysestrategien har vi placeret præsentationen af vores empiriske grundlag for vores diskursanalyse. Herefter følger analyseafsnittet, der falder i tre dele, som hver især relaterer sig til problemformuleringens tre undersøgelsesspørgsmål. Analysen indledes med en omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen efterfulgt af en diskursanalyse af Business Intelligence begrebet og afsluttes med en perspektivering af bibliotekarprofessionen i forhold til Business Intelligence. Ovennævnte danner således basis for vores konklusion. 13

14 Præcisering af emneområder og teoretiske tilgange I indeværende afsnit vil vi præcisere rammerne for specialet. Vi vil definere væsentlige begreber samt afgrænse specialets emneområder og begrunde de valgte teoretiske tilgange. Business Intelligence Det primære begreb i specialet er Business Intelligence, der både fungerer som undersøgelsesobjekt og bagvedliggende arbejdsmetode. BI er et komplekst begreb, da det rummer mange forskellige tilgange og anvendelsesmuligheder, der varierer alt afhængig af kontekst. Business Intelligence kan derfor bredt defineres som et sammenspil mellem organisation, omverden, forretningsstrategi, it teknologi, forretningsmæssige processer, menneskelige kompetencer og samarbejde på tværs i organisationen 5. I specialet vil vi især have fokus på de processer, hvor de bibliotekariske kompetencer kan komme i spil. Vi vil således ikke komme ind på de mere teknologiske aspekter af Business Intelligence såsom konkrete softwareløsninger. Vi har valgt at præsentere Business Intelligence indgående i den teoretiske udredning, da vi finder det væsentligt at sikre en forståelse og præcisering af rammerne for dette i bibliotekariske kredse stadig forholdsvis ukendte begreb. Endvidere er det også særdeles væsentligt som afsæt for et stykke kvalificeret arbejde, hvor det fx i forbindelse med interviewene er vigtigt, at vi har den nødvendige baggrundsviden til at føre en samtale om Business Intelligence. Afsnittet bygger til dels på de kilder, der henvises til, men også på viden opnået gennem undervisningen på vores femte semesters emnestudie i Business Intelligence. Det er derfor vanskeligt at lave præcise henvisninger og vi har ikke været i stand til at fremfinde kilder der kan stå i stedet for denne viden. I forhold til Business Intelligence og bibliotekarprofessionen har vi desuden måttet konstatere, at der ikke eksisterer noget brugbart materiale, der belyser bibliotekarens rolle i forhold til Business Intelligence. Vi har i specialet valgt at beskæftige os med Business Intelligence i forhold til bibliotekaren i den private sektor. Vi vil imidlertid påpege, at Business Intelligence ikke kun er forbeholdt det private erhvervsliv, man kunne sagtens forestille sig en lignende jobprofil i det offentlige fx ved en konsulentydelse folkebiblioteket kunne tilbyde det lokale erhvervsliv. Vi vil i specialet fremover anvende forkortelsen BI for Business Intelligence. 5 Laursen, G. H. N. & Thorlund, J. (2008). s

15 Bibliotekarprofessionen Det andet centrale emneområde i specialet er bibliotekarprofessionen. Professionen er ikke særlig stor sammenlignet med fx jurister og sygeplejersker, men ikke desto mindre rummer den efterhånden flere titler. Vi anvender i specialet bibliotekar som dækkende over diverse titler såsom bachelor, bibliotekar DB, cand. scient. bibl., master samt diverse jobprofiler såsom informationsspecialist og kulturformidler. I den teoretiske udredning vil der være en kort introduktion til professionsbegrebet i almindelighed og bibliotekarprofessionen i særdeleshed, da vi finder det nødvendigt at fastlægge dette i forhold til vores tilgang og forståelse af specialets undersøgelsesobjekter. Systemteori Som overordnet teoretisk ramme har vi valgt at anvende Niklas Luhmanns systemteoretiske apparat, da vi har gode erfaringer med at strukturere vores iagttagelser ved hjælp af en systemteoretisk optik. Desuden er bl.a. systemteorien afsæt for Åkerstrøm Andersens analysestrategiske arbejde og således også for vores analysestrategi, hvilket forklares mere indgående i afsnittet Metode & analysestrategi. Endvidere finder vi det oplagt at benytte systemteorien i sammenhæng med BI, fordi der her er indbygget en skelnen mellem system og omverden, som indenfor en BI optik er naturlig i forhold til virksomheden og dens omverden. De systemteoretiske begreber, der anvendes i specialet præsenteres i den teoretiske udredning og bygger primært på Kneer & Nassehi (1997) 6. Afsnittet er bevidst tilstræbt at være uden referencer, da hensigten er at formidle en forståelse frem for en gentagelse af Luhmanns omfangsrige systemteori. I den forbindelse vil vi pointere at, vi kun har medtaget begreber, der er aktuelle for specialet. Endvidere vil vi påpege, at disse begreber overvejende er teoretisk tænkte og derfor ikke umiddelbart anvendelige i forhold til en mere praktisk tilgang. Derfor skal den systemteoretiske tankegang betragtes som et fundament og en forståelsesramme for specialet, der anvendes hvor det giver mening i forhold til konteksten. Afslutningsvis vil vi pointere, at vi har foretaget en kraftig afgrænsning i forhold til, hvor dybtgående systemteorien udfoldes i den teoretiske udredning, da Luhmanns begrebsapparat er kædet sammen på kryds og tværs og det derfor kan være vanskeligt at skille begreberne ad og på den måde afgrænse sig. 6 Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). 15

16 Kritisk diskursanalyse Specialets anden teoretiske tilgang er diskursiv med afsæt i Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Vi vil understrege, at den kritiske diskursanalyse anvendes som et udgangspunkt og en fleksibel analyseramme for den indsamlede empiri og fungerer som et styringsredskab til kvalificering af vores analysearbejde. Fairclough beskriver selv, at hans diskursanalytiske model er en generel analysemodel, som er beregnet til at give et overblik over et bestemt område for derigennem at identificere udvalgte analytiske fokuspunkter, som er væsentlige i forhold til konteksten 7. Denne tilgang synes vi går godt i spænd med vores behov for at afdække diskursive retninger i tilknytning til hvordan bibliotekarer italesætter BI. Fairclough er blevet kritiseret for, at analysearbejdet nemt kan kamme over i meget subjektiv forskning. Kritikken går endvidere på, at det kan være vanskeligt at operationalisere diskursanalysen i et praktisk stykke arbejde - Winther Jørgensen & Phillips formulerer problematikken således: Nogle gange får man på fornemmelsen, at hvad som helst på alle mulige niveauer kan være en diskurs 8. Winther Jørgensen & Phillips kommer dog ikke med konkrete løsningsforslag. Denne problematik forsøger vi dog at imødekomme dels ved vores analysestrategi, hvor vores iagttagelsesoptikker tydeliggøres og dels ved at benytte vores omverdensanalyse af bibliotekarprofessionen som referenceramme i forbindelse med afdækning af diskursive retninger i forhold til bibliotekarernes italesættelse af BI. Interview En del af specialets formål er som nævnt at undersøge den bibliotekariske italesættelse af BI, hvilket vi har valgt at gøre gennem tre kvalitative interviews, der fungerer som iagttagelsespositioner for mulige BI diskurser. De tre iagttagelsespositioner udgøres af tre biblioteksuddannede personer med ansættelse i det private erhvervsliv, der har BI som deres arbejdsområde. De tre respondenter og de overvejelser vi har haft i forbindelse med udvælgelsen af disse præsenteres nærmere i afsnittet Empiri. I det følgende vil vi derfor kun kort forholde os til de overordnede metodiske rammer for det kvalitative interview. En diskursanalyse bygger typisk på dokumenter, der er blevet til uafhængigt af forskningsprocessen. I vores tilfælde forholder det sig imidlertid anderledes, i det vores tekstmateriale skabes som en del specialeprocessen. Grunden til dette skal findes i det faktum, at der som sagt ikke eksisterer brugbart materiale, der behandler BI i forhold til bibliotekarprofessionen og dermed relaterer sig til vores problemfelt. Vi er således tvunget til 7 Fairclough, N. (2008). s Winther Jørgensen, M. & Phillips, L. (1999). s

17 selv at udføre en række interviews, der skal udgøre vores empiriske analysegrundlag. Man kan med andre ord sige, at det ville være umuligt for os for alvor at dykke ned i emnets substans uden vores kvalitative interviews, og dette ville i sidste ende betyde, at man kunne sætte spørgsmålstegn ved specialets validitet. 17

18 Overvejelser omkring metode og videnskabsteori Vores metodeafsnit i dette speciale er ikke opbygget på traditionel vis, da vi i stedet har valgt at udarbejde en analysestrategi. Metodebegrebet bliver dermed ikke retvisende for vores arbejde og vi vil i det følgende forklare, hvorfor det i denne kontekst giver bedre mening at tale om analysestrategi frem for metode. Derfor vil afsnittet argumentere for valget af analysestrategi frem for metode, og i forlængelse af dette vil vi eksplicitere specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Metode vs. analysestrategi For at kunne konstruere andres iagttagelser som analyseobjekt for egne iagttagelser, må man nødvendigvis udarbejde en analysestrategi. Åkerstrøm Andersen formulerer det således: At udforme en analysestrategi handler om at forme et bestemt blik, der kan få omverdenen til at træde frem som bestående af andres iagttagelser. 9 Som udgangspunkt kan man sige, at analysestrategier er defineret og udarbejdet som alternativ til metoder. Grundlæggende handler det om to forskellige måder at spørge på. Metoden spørger til handlinger indenfor et felt, hvorimod analysestrategien spørger til feltets måde at spørge på. Analysestrategien spørger fx til feltets argumenter og problematikker og denne spørgen fordrer en videnskabsteoretisk forskydning fra ontologi til epistemologi 10. En metode er derfor ontologisk orienteret og rettet mod virkeligheden. Det er en fremgangmåde og en retningslinje til at afdække virkeligheden, således at den fremstår som virkeligheden nu engang er. Det man betragter tages for givet og den ontologiske tilgang producerer så at sige genstandens selvfølgelighed, der som udgangspunkt ikke kan spørges til. En analysestrategi er derimod epistemologisk orienteret. Analysestrategien spørger ikke til hvad, men til hvordan. Under hvilke omstændigheder er en bestemt meningsfuldhed blevet til, dette kunne fx være hvordan en diskurs indenfor BI er blevet til. Med afsæt i en analysestrategi gælder det om at problematisere selvfølgeligheder og derigennem opnå en erkendelse, der er kritisk anderledes end den ovennævnte meningsfuldhed 11. At vælge en analysestrategi skal altså ikke forstås som et opgør med metodologi og metode men derimod en alternativ forståelse af teoriens rolle, der giver mulighed for at anskue problemstillinger med et afsæt, der giver nogle andre betingelser og måske resultater. I den sammenhæng er det væsentligt at fremhæve, at analysestrategi er udtryk for en socialkonstruktivistisk tankegang, så i stedet for teori i logisk-empirisk forstand begynder 9 Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s

19 socialkonstruktivistiske analysestrategier med etableringen af en bestemt optik eller perspektiv på et udsnit af den sociale virkelighed ved at udfolde en række analysebærende begreber 12. I forhold til vores sigte med specialet giver det derfor bedre mening at udarbejde en analysestrategi og tale om virkeligheden som den fremstår for os i stedet for en metode, der søger at afdække virkeligheden, som det der er. I forhold til vores genstandsfelt har vi i opgaven ikke noget konkret forankringspunkt som fx en organisation. Vi er derimod forankret i de kommunikative processer og strukturelle vilkår som konstruerer og konstituerer BI begrebet og vores erkendelse. Det virkelighedstro forankringspunkt erstattes af potentielle iagttagelsespositioner eller ledeforskelle, der når de indtages konstruerer iagttageren og det iagttagede. Når man arbejder analysestrategisk, er det desuden vigtigt at understrege, at der er tale om et valg med konsekvenser fx i forbindelse med iagttagelsespositionerne. Et andet valg kunne være truffet med andre konsekvenser til følge for iagttageren og det iagttagede. Endelig skal det understreges, at analysestrategi ikke er et sæt af metodiske regler, men en strategi for hvordan vi vil konstruere andres iagttagelser som objekt for vores egne iagttagelser 13. Analysestrategien bliver dermed vores fundament for at skabe iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser i stedet for iagttagelser af et objekt som metoden foreskriver 14. Videnskabsteoretisk ståsted Som konsekvens af ovenstående har vi først og fremmest søgt at vælge et videnskabsteoretisk udgangspunkt, som er konsistent med specialets problemfelt. Vi søger derfor ikke som i naturvidenskaberne efter et resultat af positivistisk karakter, hvor årsager og deraf afledte sammenhænge samt forklaringer vægtes. Vi søger derimod, som tidligere nævnt, en perspektivering af BI begrebet i forhold til bibliotekarprofessionen og en forskydning af vores forståelse heraf. Vi søger på denne måde at tage afstand fra det værende altså virkeligheden som den er. Vores mål er dermed ikke at finde frem til én bestemt sandhed, men i stedet problematisere og analysere ud fra vores analysestrategi og dermed skabe iagttagelser af iagttagelser som iagttagelser. Specialet er konstrueret omkring de to teoretiske tilgange system- og diskursteori, hvilke begge er forankrede i socialkonstruktivismen. Af de to teoretiske tilgange udspringer vores analysestrategi, der som beskrevet ovenfor også er socialkonstruktivistisk. Dette bevirker, at vores resultater også må betragtes som værende sociale konstruktioner og vores videnskabsteoretiske ståsted bliver dermed socialkonstruktivistisk orienteret. Dette er tæt 12 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s Åkerstrøm Andersen, N. (1999). s

20 forbundet med problematikken omkring begrebet kontingens, som vi i det følgende kort vil komme ind på. Socialkonstruktivismen er ikke en repræsentation af en virkelighed, men en konstruktion af en virkelighed, der opleves som virkelig. Socialkonstruktivismen handler dermed om at hæmme det naturgivne og selvfølgelige og derigennem vise, at den sociale virkelighed er socialt konstrueret 15. Den afgørende pointe for socialkonstruktivismen er, at alt inden for den sociale virkeligheds rammer er kontingent, hvilket vil sige, at alt i princippet kunne have været anderledes end den aktuelle virkelighed. Intet i den sociale virkelighed er i sidste ende nødvendigt og alle sociale beskrivelser er i princippet lige gode 16. Kritikere af den socialkonstruktivistiske tilgang argumenterer for, at alt dermed bliver vilkårligt, hvilket også gør sig gældende i forhold til vores iagttagelser. Men netop bevidstheden om, at virkeligheden kunne have set anderledes ud med en anden optik, er en væsentlig pointe. Derfor er det vigtigt for os, at vi i analysestrategien får gjort det helt klart hvilken optik, vi anvender i forbindelse med de iagttagelser, vi foretager i forhold til specialets undersøgelsesspørgsmål. Endvidere kan man sige, at vilkårligheden mere eller mindre opløses, fordi vi som mennesker altid har en forforståelse og på den måde er struktur-determineret i større eller mindre grad 17. Strukturdetermineringen har den betydning, at vi som studerende på Danmarks Biblioteksskole bevæger os inden for en bestemt videnskabelig diskursorden, som påvirker og er med til at strukturere vores iagttagelser. Dette betyder igen, at vilkårligheden i forhold til vores resultater nedtones, da ethvert resultat ikke bare accepteres, men i en eller anden forstand bliver vurderet i henhold til de rammer Danmarks Biblioteksskole har udstukket for vores uddannelse. Ved at eksplicitere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt samt analysestrategi, søger vi at tage højde for ovenstående forhold. Med redegørelsen for disse forhold, skulle det være muligt at følge, hvordan vi gennem vores analysestrategi kommer frem til specialets resultater. Den socialkonstruktivistiske analysestrategi skulle gerne medføre en større opmærksomhed på, hvad vi rent faktisk foretager os, hvordan vi former den socialt konstruerede virkelighed gennem de begreber vi anvender og i den forbindelse, hvad vi ser og selvfølgelig hvad vi ikke ser, nemlig de blinde pletter en given analyse fører med sig 18. I forhold til den sproglige opbygning af den sociale virkelighed, kan man afsluttende sige, at når vi fremstiller vores forståelse af verden gennem sproget, er det på baggrund af vores egne iagttagelser af verden, hvilket benævnes første ordensiagttagelser. Disse iagttagelser kan igen være genstand for iagttagelser, hvilket benævnes anden ordensiagttagelser. Når vi analyserer 15 Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s Kneer, G. & Nassehi, A. (1997). s Esmark, A., Bagge Laustsen, C. & Åkerstrøm Andersen, N. (Red.). (2005). s

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN Hvad er Junior Consult? 2 Junior Consult er Danmarks største konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af kandidatstuderende fra BSS ved Aarhus Universitet.

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere