Assistens Kirkegård 4.17

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17

2 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej, og bebyggelserne ved Hellig Kors Kirke, Blågårdsskolen, Hans Tavsens Park og Jagtvejens Skole. Periode Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte en hidtil uset koncentrationer af dårlige boliger uden adgang til grønne områder. Som en reaktion herpå opstod der i første halvdel af 1900-tallet nye byidealer, hvor man lagde vægt på sunde boliger i grønne omgivelser. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse, og ikke mindst i planlægninger af nye boligområder, hvor der fra starten skabtes plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger, altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den måde man planlægger og anlægger nye boligområder på i dag. For- Oversigtskortet viser de18 kulturmiljøer, der i Kommuneplan 2011 er i afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.17 Assistens Kirkegård, markeret med den blå cirkel. 2

3 billederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede. Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes, blev livet i det offentlige rum også anderledes - der blev i højere grad skabt rum for alle befolkningsgrupper. Hvor parkerne før havde karakter af et fint sted, man kom og så på, og hvor de rige mennesker spadserede, blev der nu fokus på friluftsliv, bevægelse og idræt - også for de almindelige borgere. I perioden etableredes en række store planlagte parker med idrætsanlæg og en særlig dansk variant - kolonihaver, der ud over at give lys og luft også gav arbejderne mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug, hvilket kom til at få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Med til fortællingen hører også de nye kommunalt anlagte kirkegårde. Begrundelse Assistens Kirkegård er kulturhistorisk interessant på grund af de mange gravminder over betydelige personer fra forskellige tider. Kirkegården udgør sammen med Hans Tavsens Park det centrale grønne friområde i den tætte bydel, som udgjorde Nørrebro. Kirkegården indeholder i rigt mål både natur-og kulturværdier. Kulturmiljøets bevaringsværdier Det samlede anlæg, herunder bygninger, de ældste omgivende mure, strukturen, beplantning, herunder de store karaktergivende træer både i alléer og spredt på kirkegården Afgrænsning af kulturmiljøet Værdifulde landskabsflader 3

4 Kulturhistorie xxxxxxxxxxxx Den store allè der går tværs gennem kirkegården fra indgangen mod Jagtvej til indgangen mod Kapelvej. 4 Kirkegården blev taget i brug den 6. november Kirkegården er især kendt, fordi en række kendte personer ligger begravet her. I mange andre byer er der også assistenskirkegårde. Baggrunden for anlæggelsen var, at det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. I 1711 blev København ramt af endnu en af de pestepidemier, som i tidens løb har hærget byen. Denne tog liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig indenfor voldene. Dette var imidlertid slet ikke tilstrækkeligt. Der var stadig pladsmangel - på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden, og der bredte sig sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og for at tilsløre stanken noget med krudtrøg. Det var dog først i 1760, lang tid efter epidemiens ophør, at man besluttede sig til at sløjfe de seks overfyldte og sanitært set potentielt farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård. Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Dette ændrede sig dog i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive Stier gennemskærer kirkegården på kryds og tværs, som her stien langs muren mod Nørrebrogade, og forbinder bydelen via de mange ind- og udgange.

5 stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Efterhånden fulgte flere fra det bedre borgerskab hans eksempel, og med tiden blev stedet mondænt. Det udviklede sig endda til, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv. I 1804 opdagede man ved en tilfældighed, at graverne på kirkegården var involveret i organiseret røveri fra gravene. Senere florerede der en historie om, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og at hun natten efter sin begravelse blev vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende. Året efter gravrøvernes anholdelse blev der nedsat en kommission, der skulle se på de generelle forhold på Kirkegården har et væld af grave af store personligheder fra de sidste par hundrede år helt op til vore dage. Gravminder over både kendte og mindre kendte personer smelter fint sammen med kulturmiljøets lanskabelige træk 5

6 udgravningen til den københavnske metro fandt arkæologerne en massegrav med resterne af børn og unge voksne, muligvis fra det nærtliggende fattighus. Knogleresterne viser tegn på, at en stor epidemi var årsag til de mange dødsfald, og gravens lave dybde tyder på, at begravelsen skete i hast for at undgå smitte. Landskab/natur Den karakteristiske mur med indgange mod Nørrebrogade kirkegården. I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger, som stadig giver adgang til kirkegården. På den måde blev det sværere for folk at snige sig usete rundt på kirkegården om natten. Desuden blev det i 1813 forbudt for graverne at sælge spiritus til besøgende. I romantikken blev kirkegården et populært sted at blive begravet, da placeringen uden for byen, var i tråd med tidens idealer om naturen som den skabende kraft. Derfor er flere af den danske guldalders store personligheder begravet på kirkegården bl.a. H. C. Andersen og Søren Kirkegaard. Som alle kirkegårde havde også Assisens Kirkegård et område, som var forbeholdt de fattige. I forbindelse med Assistens Kirkegård udgør et ca. 20 ha stort område beliggende centralt i bydelen. Området er på alle sider omkranset af en mur og sammen med den kraftige træbeplantning, og de sammenhængende bygningsfronter hele vejen rundt betyder, at området opfattes som et veldefineret element i bydelen. Igennem kirkegårdsområdet forløber en række langs- og tværgående alleer, som markerer væsentlige forbindelser, der fortsætter igennem bydelen. Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side. Sårbarhed Udover de almene problemer med at bevare havearkitektoniske anlæg, skal historiske kirkegårde tilpasses ændrede gravskikke, ændrede behov for anvendelse af tilhørende bygninger og øget behov for rekreative funktioner. Disse forhold har der siden 1980 erne været arbejdet med Som kirkegård gennem ca. 250 år rummer kulturmiljøet gravminder af mange forskellige typer og størelser. 6

7 Kapellet beliggende ud til Kapelvej for Assistens Kirkegård, og de er tilgodeset i den udviklingsplan, der foreligger. Udviklingsmuligheder I udviklingsplan for området indgår det at Assistens Kirkegård : endnu i lang tid skal tjene som lokal begravelsesplads skal indrettes med bedre rekreative muligheder udvikles som et kulturhistorisk udflugtsmål, hvor de historiske gravminder er bevaret i et autentisk miljø Nuværende sikring Assistens Kirkegård er omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der har til formål at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde. Den aktuelle udviklingsplan er godkendt af Kirkeministeriet. Kirkegårdsmurene mod Kapelvej, Nørrebrogade, Nørrebros Runddel og Jagtvej med tilhørende gitre m.m. er bygningsfredede. Det samme gælder nogle indvendige mure mellem afdelingerne og en række bygninger på kirkegården. En dispositionsplan, 2020-planen for Assistens Kirkegård, blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i Dispositionsplanen blev til på baggrund af et samarbejde under en styregruppe med repræsentanter fra museer, Kirkeministeriet, kommunen og bydelen. Den angiver principper for, hvordan Assisten Kirkegårds arvegods skal bæres med ind i fremtiden. I maj 2014 blev området fredet med det formål at sikre Assistens Kirkegård som kirkegård og park, at sikre de kulturelle, historiske, botaniske, landskabelige og biologiske værdier og at sikre områdets rekreative værdier. Lignende eksempler - Kilder Kulturcenteret Assistens Arkitektur Guide København Kartoffelrækkehåndbogen Danmarks Arkitektur, Enfamiliehuset København 2014 Som det største grønne område på Nørrebro, er kulturmiljøet et vigtigt åndehul for beboerne i den tæt bebyggede bydel. 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk