Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i politisk kommunikation og ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i politisk kommunikation og ledelse"

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i politisk kommunikation og ledelse Akkrediteringsrådet 28. september 2012 Kandidatuddannelsen i politisk kommunikation og ledelse (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 7. september 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post Ref.-nr. Side 1/4 Akkrediteringsrådet har den 12. september 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 19. september 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Ad titel: Dansk: Cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse Engelsk: Master of Science (MSc) in Social Sciences in Political Communication and Management Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 5784 AUDD 5784 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. ved kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 80 studerende. Styrelsen bemærker, at ACE Denmark er oplyst om udvælgelseskriterierne. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervsøkonomi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med den 30. september 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Direkte adgangsgivende bacheloruddannelser: En bestået akademisk bachelorgrad inden for det samfundsvidenskabelige område. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter: Fra Roskilde Universitets Center: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse med speciale inden for virksomhedsstudier. Fra Syddansk Universitet: Negot-uddannelsen, - økonomi, sprog og kultur Retskrav: Der er ikke retskravsbachelorer. Kandidatuddannelsens adgangskrav: Minimum 30 ECTS-point på akademisk bachelorniveau inden for politik og/eller kommunikation og/eller ledelse. Dansk A bestået med min. 2,0. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsens 11, stk. 1 og 2 5 : Minimum 30 ECTS-point på akademisk bachelorniveau inden for politik og/eller kommunikation og/eller ledelse. Såfremt der er flere ansøgere, som opfylder adgangskravene, end der er studiepladser til rådighed, sker udvælgelsen af ansøgere efter følgende kriterier med henblik på at sikre en variation i de faglige kompetencer blandt de optagne: - Ansøgere med flest forskellige fagområder inden for de specifikke adgangskrav optages først. - Ved lighed i antallet af dækkede fagområder, optages ansøgere med efter antal ECTS-points inden for fagområderne. (Studieordningens 36) Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. 5 Jf. Bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen).

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Kandidatuddannelse i politisk kommunikation og ledelse Copenhagen Business School Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil:... 9 Kandidatuddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det samfundsvidenskabelige fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for samfundsvidenskabelige fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i politisk kommunikation og ledelse (herefter PKL) består af: Kernefaglig ekspert Susanna Alexius er lektor i virksomhedsøkonomi med speciale i organisationsteori og er tilknyttet det samfundsvidenskabelige forskningsinstitut Score (Stockholm Center for Organizational Research). Susanna Alexius er også ansat som underviser og vejleder i virksomhedsøkonomi, blandt andet ved Handelshøjskolen i Stockholm, Stockholms universitet, Uppsala Universitet samt ved flere lederuddannelser. Hun forsker i moderne styreidealer og styreformer og forskellige typer af organisationers omstillinger til idéer og krav fra omverdenen. Aktuelle forskningstemaer er blandt andet regel- og kontrolsamfundet implikationer, værdikonflikter og ansvarsfordeling. Aftagerrepræsentant Søren Hartz er direktør for Region Hovedstadens nye samlede virksomhed for HR og Uddannelse, som omfatter knap ansatte. Søren Hartz er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og har en HD i organisation fra CBS, suppleret med diverse lederuddannelser bl.a. målrettet universitetssektoren. HR & Uddannelse beskæftiger 230 medarbejdere indenfor HR-området, dækkende alle opgaver fra rekruttering, vilkårsforhandling, uddannelse, beskæftigelse, ledelses- og organisationsudvikling til mere tekniske områder indenfor digitalisering, specialuddannelser og kommunikation. Søren Hartz har tidligere været chef for Personale og Uddannelsesområdet på Statens Serum Institut og Rigshospitalet og var frem til 2011 direktør på Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet, - LIFE. Ved Life havde Søren Hartz bl.a. ansvar for den administrative del af uddannelsesområdet, studieforvaltningen herunder kvalitetssikring og akkreditering. Studerende Claus-Bjørn Diderichsen læser en kandidat i Økonomi og Ledelse (cand.oecon) ved Århus universitet, og skriver i øjeblikket speciale. Ved siden af læser Claus-Bjørn Diderichsen en Master i Jura inden for selskabsog skatteret. Ved siden af studiet arbejder Claus-Bjørn Diderichsen som direktør i en virksomhed med over 30 ansatte. Claus-Bjørn Diderichsen har i en lang årrække siddet i Oeconrådet, som er den studenterpolitiske organisation på Institut for Økonomi. Under sin studietid har han også siddet i Studienævnet og har i øvrigt tidligere deltaget som studenterrepræsentant ved flere end 12 akkrediteringer. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 26. marts 2012: Indhentet supplerende dokumentation for udmøntningen af uddannelsen i universitetets kvalitetssikringspolitik. 12. april 2012: Indhentet supplerende dokumentation om uddybning af introkursusforløb på uddannelsens 1. semester. 17. april 2012: Indhentet supplerende dokumentation for uddannelsens fraværstal. 21. august 2012: Modtaget svar på juridiske opmærksomhedspunkter. 5

10 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 16. maj 2012 Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet universitetets høringssvar har betydet, at der er foretaget ændringer i vurderingerne af forhold, der vedrører kriterierne 4 og 5. Akkrediteringsrapport sendt i 2. høring på universitetet 19. juni 2012 Rapporten blev sendt til universitetet i 2. høring, da ACE Denmark på flere af uddannelserne på CBS i samme turnusrunde havde baseret vurderingen af kriterium 5 på et forkert dokumentationsmateriale. Høringssvar modtaget 29. juni 2012 Sagsbehandling afsluttet 21. august 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 7. september

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i politisk kommunikation og ledelse på Copenhagen Business School indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi ledigheden blandt de nyuddannede dimittender fra 2008 til 2009 udviklede sig til blive ca. fire gange så høj til sammenligning med det samfundsvidenskabelige hovedområde. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi frafaldet på uddannelsen for 2011 er steget siden 2010, og nu er væsentligt over landsgennemsnittet for uddannelser på hovedområdet for samfundsvidenskab. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitetet ikke har været opmærksomt på udviklingen i ledigheden herunder at indsamle data herom, og fordi universitetet anvender en metode for beregning af frafald, som ikke kan udskille de studerende som forlader studiet uden at have opnået en kandidatgrad. Indstillingen til en positiv akkreditering er begrundet i, at uddannelsens struktur og opbygning er velfungerende, og at der bag uddannelsen er et forskningsmiljø af høj kvalitet. Der er lagt vægt på, at ledelsen har taget initiativer til at nedbringe frafaldet. Herudover er der lagt vægt på, at der generelt har været tale om en lav ledighed, om end der har været en markant stigning i dimittendledigheden fra 2008 til Endelig er der lagt vægt på, at med universitetets afklarende redegørelse om en bred forståelse af begrebet erhvervsøkonomi, der indeholder kommunikation, strategi, organisering og ledelse, vurderes der nu at være sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering på baggrund af universitetets høringssvar og særligt universitetets redegørelse for erhvervsøkonomi. 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Uddannelsen lægger vægt på en kombination af generelle teoretiske og analytiske kompetencer omkring politisk kommunikation og ledelse samt specifik viden om og færdigheder til at håndtere de særlige forhold, der gør sig gældende for ledelse af organisationer, som befinder sig i institutionelle såvel som kommunikative grænseflader, herunder fx politiserede virksomheder, frivillige organisationer og markedsudsatte offentlige organisationer. Uddannelsens generelle kompetence opnås ved, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse som specialviden, således at kandidaten ved løsning af samfundsmæssige og erhvervsøkonomiske problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden. Uddannelsens generelle formål er at kvalificere de studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige og erhvervsøkonomiske fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på at virke i private og offentlige virksomheder og organisationer samt frivillige organisationer. Desuden skal den studerende gennem uddannelsen opøve evne til i samarbejde med personer med samme eller anden uddannelsesmæssig baggrund at kunne bidrage til behandling og løsning af tværgående problemkredse. PKL uddannelsen har tre overordnede kompetencemål: at udvikle den studerendes iagttagelseskompetence;evnen til at analysere politik, kommunikation og ledelse i flerstemmede organisationer og levere præcise diagnoser og problemudpegninger ud fra bevidste teoretiske forudsætninger. refleksionskompetence; evnen til at kunne tænke i og skifte mellem forskellige perspektiver, herunder at kunne identificere og selektere viden under den forudsætning, at viden altid er viden i et perspektiv. handlekompetence; evnen til at opbygge, rådgive om og tilrettelægge strategisk kommunikation og ledelse, herunder at formulere konkrete beslutningspræmisser. (Dokumentationsrapporten, s.19-21) 9

14 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapporten s.25) 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsesdekanen har nedsat et overordnet Advisory Board, der har til formål at diskutere CBS s overordnede strategiske ageren på uddannelsesområdet. Dekanens Advisory Board mødes ca. 4 gange årligt, og universitetet har vedlagt en liste over medlemmer og mødedagsordener. Derudover skriver universitetet, at der er oprettet et Advisory Board, som alene er tilknyttet kandidatuddannelsen i politisk kommunikation og ledelse (herefter uddannelsen eller PKL-uddannelsen). Advisory Boardet blev oprettet i 2004 i forbindelse med godkendelsesansøgningen til det daværende videnskabsministerium. Udvalgets formål er ifølge universitetet at understøtte udviklingsarbejdets kobling til aftagernes behov samt efterfølgende at yde rådgivning om relevansen af uddannelsens kompetenceprofil såvel som at virke som ambassadører for uddannelsen.. Udvalget omfatter følgende medlemmer: René la Cour Sell, Direktør, Danmarks Naturfredningsforening Søren Rask Nymark, First Vice President, Danske Bank Mogens Holm, Teaterchef, Taastrup Teater Klaus Majgaard, Kommunaldirektør, Furesø Kommune Robert Hinnerskov, Generalsekretær, Isobro Per G. Gotfredsen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv Berit Anne Larsen, Formidlingschef, Statens Museum for Kunst Henrik Bjerke Jensen, Divisionsdirektør, ISS Danmark A/S Elisabeth Hvas, Vicedirektør, Statens Administration Vibeke Lyngse, tidl. Kommunikationschef, Region Sjælland Filip Engel, Cand.soc.(PKL) og Head of Stakeholder Relations, Dong Energy Leise Katrine Hein Voss, Cand.soc.(PKL) og Kommunikationspolitisk konsulent, Forbundet Kommunikation & Sprog Villy Dyhr, Forbundssekretær, HK Erik Højbjerg, Linjekoordinator PKL, CBS (Dokumentationsrapporten, s. 5) Ifølge universitetet, er der planlagt og gennemført to årlige møder i udvalget, og i dokumentationsmaterialet er der vedlagt mødeindkaldelser med dagsordener. På det seneste møde den 7. oktober 2011 var blandt andet dimittendundersøgelsens resultater for cand. soc. dimittendernes beskæftigelse på mødedagordenen. Et andet punkt var drøftelsen af uddannelsens kompetenceprofil med oplæg fra to tidligere PKL`ere. Universitetet skriver videre, at der ikke tages referat af møderne, eftersom udvalget ikke fungerer som et beslutningsorgan. Universitetet har blandt andet skrevet følgende om dialogen med Advisory Boardet og brugen af denne dialog: 11

16 En betydningsfuld del af udvalgets arbejde er at møde de studerende. Det sker på tre forskellige måder, som alle handler om at knytte uddannelsens kompetenceprofil til en konkret organisatorisk og ledelsesmæssig praksis. For det første indkaldes mellem fire og seks medlemmer hvert år på den sidste dag af PKLs introduktionsforløb til at præsentere, hvad de betragter som væsentlige ledelsesproblemstillinger. Oplæggene danner baggrund for en paneldebat, hvor aftagerne kan gå i dialog med de studerende om, hvilke problemstillinger de med fordel kan fordybe sig i under deres uddannelse. Studieledelsen opfordrer udvalgsmedlemmerne til at præsentere cases, som de studerende kan forføres til at analysere nærmere i forbindelse med senere projektarbejder. Debatten og spørgsmålene drejer sig både om, hvordan det er muligt at omsætte teoretiske perspektiver, som de studerende er blevet introduceret til på de foregående dage, til konkrete ledelsesproblematikker, men handler også om mere generelle karrierespørgsmål som fx, hvordan aftagerne ser jobmulighederne for fremtidige PKLere. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Den anden måde, hvorpå Advisory Boardet møder de studerende er som deltagere som censorer for uddannelsen. Det fremgår i den forbindelse, at fire udvalgsmedlemmer bliver benyttet som censorer på uddannelsen. Ifølge universitetet anser studieledelsen denne mulighed for et væsentligt bidrag til at sikre kompetenceprofilens relevans og kvalitet, idet censorarbejdet bringer aftagerrepræsentanterne helt tæt på de studerendes præstationer i forhold til uddannelsens centrale læringsmål. Universitetet skriver videre, at udvalgsmedlemmernes censorarbejde har affødt en dialog i selve udvalget, som har haft direkte konsekvenser for den måde eksamensprojekterne på både 1. og i endnu højere grad 2. semester vejledes og bedømmes. I den forbindelse er det igen kravet om omsættelighed fra teoretisk refleksion til analytisk og praktisk intervention, som universitetet skriver, er blevet skærpet. Universitetet skriver som det tredje, at de studerende over flere årgange været på organisationsbesøg hos et af medlemmerne af Advisory Boardet, Direktør for Tåstrup Teater, Mogens Holm. Formålet med besøget har været at bygge bro mellem undervisningens teoretiske perspektiver og den konkrete professionelle virkelighed, der møder de studerende, når de bliver færdige som kandidater. Universitetet konkluderer, at frugten af dialogen med uddannelsens aftagerpanel ses i en bredere sammenhæng end med, hvad der drøftes på møderne, skønt disse naturligvis udgør det vigtigste forum for fastlæggelsen af relevante temaer. Universitetet fremhæver i øvrigt Vidensklub-conceptet, som er forsøg på at knytte tættere bånd mellem aftagerrepræsentanterne og studiet. Advisory Boardets møder er siden 2008 blevet indledt med fagligt oplæg ved én af forskerne bag uddannelsen med efterfølgende diskussion. Hensigten har været dobbelt; dels at bibringe aftagerrepræsentanterne et up-to-date indblik i den forskning, som kanaliseres ind i uddannelsen og dels gennem diskussionen at bibringe studiet en fornemmelse af denne forsknings omsættelighed ind i en organisatorisk og ledelsesmæssig praksis. Inspirationen til denne seneste ændring i strukturen for møderne i udvalget er hentet fra et vidensklub -koncept, som er udviklet i forskningsgruppen bag PKL. Effekten af ændringen er ifølge universitetet tydelig, idet diskussionen på møderne er i højere grad end tidligere forankret i en konkret faglighed, der knytter sig til uddannelsens kompetenceprofil. Hertil kommer, at den omfattende kontaktflade mellem forskerne/underviserne og vidensklubmedlemmerne sørger for en konstant strøm af relevante cases til undervisningen, samtidig med, at undervisernes blik for omsættelighed i denne forbindelse skærpes. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet udarbejdede i foråret den første dimittendundersøgelse som fulgte et nyt fælles koncept for alle cand.soc.-uddannelser, herunder PKL-uddannelsen. Det er ifølge universitetet planen at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år. Dimittendundersøgelsen fra 2011 var den første undersøgelse af PKLuddannelsens færdige kandidater, og undersøgelsen omfattede 82 PKL-dimittender. (Dokumentationsrapporten s. 7) 12

17 Processen er ifølge universitetet, at den færdige dimittendundersøgelsesrapport sendes til Studienævnet, Dekansekretariat for uddannelse, CBS Academic Development, Career Center og Business Intelligence. Afhængig af resultatet af undersøgelsen igangsættes initiativer, der kan rette op på eventuelle problemstillinger påpeget af dimittenderne. Universitet konkluderer, at samlet set viser undersøgelsen, at dimittendernes jobprofiler (som samfundsvidenskabelige generalister) passer fint med de kompetencemålsætninger, som uddannelsen sigter på, ligesom det ifølge universitetet står klart, at PKL ikke uddanner til arbejdsløshed. Af dokumentationsrapporten s.8 fremgår, at universitet har iværksat andre initiativer med det formål at føre dialog med dimittender blandt andet via oprettelsen af en alumneforening og udsendelse af spørgeskemaer. Disse tiltag har dog ifølge universitet ikke været succesfulde. Universitetet fremhæver, at der er nogen dialog med dimittender gennem initiativet om det Personligt Kompetence Forløb, hvor tidligere dimittender inviteres til at præsentere for de studerende, hvordan de fik arbejde som PKL-kandidater, og hvordan det opleves at arbejde med denne profil. I forbindelse med besøget blev den nærmere anvendelse af dimittendundersøgelsens resultater drøftet med universitetets ledelse. Ledelsen tilkendegav, at undersøgelsens resultater ikke havde ført til konkrete ændringer, men at resultaterne havde været anvendt og diskuteret i studienævnet. Ledelsen fremhævede, at hvis der var relevante punkter var det blevet behandlet på studienævnets møde. Akkrediteringspanelet vurderer, at iværksættelsen af kontinuerlige dimittendundersøgelser betyder, at universitetet nu er i løbende dialog med uddannelsens dimittender. Panelet bemærker, at undersøgelsens resultater er blevet drøftet, og at studienævnet har anvendt undersøgelsen til at overveje, om der skal foretages ændringer eller justeringer af uddannelsen. Panelet noterer i den forbindelse, at undersøgelsen (endnu) ikke har medført konkrete eksempler på ændringer i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at dialogen med uddannelsens dimittender bliver anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Ledigheden for nyuddannede dimittender (4-19 måneder efter dimension) på PKL-uddannelsen og landsgennemsnittet for ledigheden blandt nyuddannede fra det samfundsvidenskabelige hovedområde, fremgår af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. ACE Denmark har indhentet og sammenlignet ledighedstallene for PKL-uddannelsen med landsgennemsnittet for årene 2008 og Tallene er sammenfattet dem i nedenstående tabel. Tabel: Ledighedstal for cand. soc. PKL: Ledighed i pct. på PKL Ledighed i pct. landsgennemsnit Kilde: Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af ui.dk Det fremgår af styrelsens hjemmeside, at ledighedstallene blev offentliggjort i november 2011, og at ledighedstallene i september 2011 havde været i høring på universitetet. 13

18 I dimittendundersøgelsen blev blandt andet PKL-dimittendernes ledighedssituation undersøgt. Universitetet udsendte undersøgelsen til 170 PKL-dimittender og modtog 82 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 48,2. (Dokumentationsrapporten s.7 og 117) Universitetet skriver blandt andet om dimittendundersøgelsen, at knapt 94 % af dem der har svaret, angiver at de har haft ansættelse efter endt uddannelse. 53 % var arbejdsløse mellem deres kandidateksamen og det første job. Af disse var knapt 32 % arbejdsløse i 6 måneder eller derover. På undersøgelsens tidspunkt var ca. 92 % i arbejde eller under fuldtidsuddannelse. 35 % er ansat i den private sektor, 45 % i den offentlige sektor og omtrent 11 % i interesseorganisationer. (Dokumentationsrapporten s. 8) Tallene fra styrelsen viser, at ledighedstallene for PKL-uddannelsen i 2009 er over landsgennemsnittet for det samfundsvidenskabelige hovedområde, som er sammenligningsgrundlaget jf. vejledningen for ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. Da universitetet ikke har haft kendskab til tallene har universitetet ikke forholdt sig til udviklingen i ledigheden blandt dimittenderne. Kandidatundersøgelsen viser blandt andet, at ca. 92 %, der deltog i undersøgelsen havde arbejde eller var under fuldtidsuddannelse på undersøgelsestidspunktet. Dimittendledigheden fremgår af tal fra styrelsen og dertil har universitetet selv undersøgt ledigheden i en dimittendundersøgelse. Før høringen var det panelets vurdering, at dimittendundersøgelsens resultater samlet set ikke sandsynliggjorde en afgørende bedre beskæftigelsessituation for dimittenderne. Panelet lagde bl.a. vægt på, at selvom dimittendundersøgelsen er af nyere dato, omfatter den kun ca. halvdelen af dimittenderne. Endvidere viser undersøgelsen, at ca. 8,5 procent (syv ud af 82) af dimittenderne oplyste, at de var ramt af ledighed (Dokumentationsrapporten s. 124). Akkrediteringspanelet vurderede på den baggrund, at uddannelsens dimittender ikke fandt beskæftigelse eller videreuddannede sig i et omfang, der er på niveau med landsgennemsnittet, som for 2009 er på fem procent, jf. ovenfor. Universitetet har bl.a. oplyst i høringen: Det påpeges af akkrediteringspanelet, at ledigheden blandt nyuddannede er ca. fire gange så høj som det samfundsvidenskabelige hovedområde. Vi skal i den henseende påpege, at der er tale om en ny uddannelse med et forholdsvist lille optag, som kun har produceret dimittender i 5 år. Der er således tale om store procentuelle udsving, baseret på forholdsvis få absolutte tal. Danmarks Statistik har imidlertid ikke de seneste tal endnu, og derfor baserer tallene sig på de første 3 år, hvor dimittender på en ny uddannelse i sagens natur skal finde fodfæste på jobmarkedet og markedsføre deres egen uddannelse. Selv de mindste udsving i ledigheden medfører, at ledighedstallet i procent kan bliver større end landsgennemsnittet. Ifølge nedenstående tabel fremgår det, at de 19 % kun svarer til ca. 10 personer. Hvis uddannelsen skal følge landsgennemsnittet på de 5 %, skal kun ca. 3 personer være ledige. Handelshøjskolen i København År 2008 Ph.d.uddannelse 7% Beskæftigelse 87% Udlandet 0% Ledighed 0% Uden for arbejdsstyrken 7% Antal nyuddannede 15 14

19 Ph.d.uddannelse 2% Beskæftigelse 67% 2009 Udlandet 6% Ledighed 19% Uden for arbejdsstyrken 6% Antal nyuddannede 52 (Høringssvar af 16. maj 2012) Panelet anerkender universitetets synspunkter om, at uddannelsen er forholdsvis ny, men det ændrer efter panelets opfattelse ikke på, at uddannelsens ledighed er steget væsentligt fra 2008 til 2009, og bemærker videre, at ledighedstal for forholdsvis nye uddannelser og uddannelser med mindre optag ligeledes indgår i ledighedstallene for de forskellige hovedområder. Panelet fastholder på den baggrund sin vurdering af, at uddannelsens dimittender i 2009 ikke finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med landsgennemsnittet og bemærker kritisk udviklingen i uddannelsens ledighedsfrekvens. Relevant beskæftigelse Universitetet har via dimittendundersøgelsen spurgt ind til dimittendernes typiske jobtitler og funktioner. Strategisk kommunikation og formidling nævnes af 55 % af dimittenderne som en af de væsentligste jobfunktioner. Andre svar er blandt andet politisk interessevaretagelse (25 %), administrations og sekretariatsfunktioner (25 %), samt analyse og/eller evaluering (23 %) og udviklingsopgaver og rådgivning /vejledning (begge 17 %). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at studieledelsen vurderer, at de anførte typiske jobfunktioner passer fint med såvel PKL-uddannelsen specifikke kompetenceprofil som det generelle samfundsvidenskabelige hovedområde. (Dokumentationsrapporten s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet har lagt vægt på, at uddannelsens dimittender ifølge tallene fra styrelsen ikke finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med det sammenlignelige landsgennemsnit for hovedområdet, og at universitetet ikke har været opmærksomt herpå. Endvidere er det panelets vurdering, dimittendundersøgelsens resultater samlet set ikke sandsynliggør en afgørende bedre beskæftigelsessituation for dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at universitetet er i løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at iværksættelsen af kontinuerlige dimittendundersøgelser betyder, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen bliver anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-9 Bilag: Dimittendundersøgelse 2011 Bilag: Dagsorden 22. november 2011 Bilag: Referat 22. november Bilag: Koncept for dimittendundersøgelse Bilag: Spørgeskema Bilag: Personligt kompetenceforløb Bilag: Indkaldelser dagsordener til PKL Advisory Board. ui.dk 15

20 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er tilknyttet, Institut for Organisation (IOA) og Department of Business og Politics (DBP) og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF). På universitetets hjemmeside findes en nærmere beskrivelse af de enkelte institutters forskningsområder og projekter. Ifølge hjemmesiden er den forskning, som Institut for Organisation bedriver, koncentreret om organisationers ledelses- og udviklingsprocesser. Der forskes blandt andet i, hvordan forskellige aktører orienterer sig, skaber mening og organiserer deres aktiviteter i en turbulent verden præget af usikkerhed og tvetydighed. Department of Business and Politics (DBP) forsker i de institutionelle udfordringer, som samspillet mellem erhvervsliv og politik i stigende grad stiller samfundet overfor. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at undervisningen, kursusansvaret og såvel projekt- som kandidatafhandlingsvejledning i al væsentlighed varetages af fastansatte forskere ved forskningsgruppen Offentlig og politisk ledelse på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. For Institut for Ledelse, Politik og Filosofis fremgår blandt andet af universitetets hjemmeside, at instituttets forskningsmæssige genstandsfelt er ledelse af alle typer af organisationer, og at der er fokus på ledelse snarere som et socialitetsskabende fænomen end på ledelse set ud fra et økonomisk og effektivitetsorienteret perspektiv Forskningen på instituttet er ifølge hjemmesiden organiseret i fire forskningsgrupper: - Ledelsesfilosofi, - Offentlig og politisk ledelse, - Virksomhedshistorie og - Ledelse, Innovation og Viden. Fra universitetets hjemmeside er hentet følgende beskrivelser af hver forskningsgruppe: Ledelsesfilosofi: Filosofi-gruppen arbejder med at forstå samfund og socialitet som fænomen. Gruppen angriber dette gennem en række traditionelle filosofiske tilgange som fænomenologi, socialanalytik, systemteori og kritisk teori. Typiske emner er viden, normativitet (værdi, moral og etik), æstetik, organisering og magt. Nyere begreber som virksomhedskommunikation, social ansvarlighed, loyalitet, disciplinering og subjektivitetsproduktion spiller også en vigtig rolle. Gruppen er således hjemsted for Center for Kunst og Lederskab (CKL) og flere af gruppens medlemmer deltager i Center for Corporate Values and Responsibility (CVR). Offentlig og politisk ledelse: 16

21 Politik-gruppen sætter fokus på politikskabelse på grænsen mellem offentlig og privat samt fokus på de nye udviklinger inden for offentlig og politisk ledelse. Begge områder er yderst frugtbare, når samfundets forandring skal studeres og iagttages. Forandringer i forholdet mellem stat og marked er et omdrejningspunkt i samfundets forandringer. Ligeledes har temaer som virksomhedens politisering, selvets politik, kampagnestyring og ledelse af frivillige organisationer vigtige potentialer i relation til forståelse af samfundets forandring og det kollektives indflydelse på de enkelte individer. Virksomhedshistorie: Historie-gruppen (Center for Virksomhedshistorie) arbejder primært med at forstå den moderne virksomheds rolle i samfundets udvikling specielt i relation til økonomiens udvikling. Gruppen fokuserer også på samfundsudviklingens betydning for virksomheden. Gruppen gør dette metodisk specielt ved at fokusere på historiske analyser af konkrete virksomheders udvikling i deres samfundsmæssige (ikke mindst politiske og teknologiske) kontekst. Ledelse, Innovation og Viden-gruppen: Den nyetablerede gruppe har til formål at sikre en bedre udvikling af grænseflader og perspektiver på gamle forskningsfelter som ledelse, innovation, viden og entrepreneurship. Gruppens overordnede perspektiv er ledelse, herunder ledelse i organisationer, strategi, og analyse af ledelseskonsulenter. Gruppen beskæftiger sig ligeledes med vidensintensive virksomheder og innovative processer. Det betyder, at den forskning der omfatter videnledelse, ledelse af innovationer og forskning, entreprenelle processer, samt governance i science and technology skaber et nyt perspektiv på ledelse. Derved bliver ledelse af innovative processer et nyt kernefelt for ledelsesforskningen på instituttet. Kilde: (http://www.cbs.dk/forskning/institutter-centre/institutter/lpf/menu/forskningsgrupper) Universitetet har i et skema sammenfattet, hvilke forskere og forskningsområder, der understøtter uddannelsens fagelementer. Et uddrag af skemaet er gengivet nedenfor. Skemaet viser sammenhængen mellem fagelementer og forskningsområder/personer på uddannelsens 1. semester. 17

22 (Dokumentationsrapporten s. 11, markeret med fed skrifttype er uddannelsens tilrettelæggere) Det overordnede tema for uddannelsens fag på 1. semester er ifølge uddannelsens studieordning samfundet som kommunikation. Der arbejdes med ledelse under heterogene betingelser og sættes fokus på forholdet mellem organisationen som beslutningsenhed og samfundets opdeling i forskellige kommunikationssystemer. (Studieordningens 44) Organisation og ledelse som kommunikation er et kursusfag på 1. semester. Fagets ene formål er at give de studerende færdigheder med henblik på at analysere de organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser af 18

23 det kommunikativt differentierede samfund. Fagets andet formål er, at give de studerende færdigheder med henblik på at handle i forhold til disse konsekvenser, dvs. træffe beslutninger og producere beslutningsgrundlag. Af læringsmålene for kurset fremgår, at den studerende skal være i stand til at: - præsentere et overblik over gennemgåede teorier og disses betydning for definitionen af organisationen. - analysere de differentierede træk i organisationen (iagttagelseskraft) - anvende de differentierede træk i formuleringen af ledelsesproblemstillinger - fremsætte bud på handlegrundlag der indfrier den ledelsesmæssige problemstilling (handlekraft) (Dokumentationsrapporten s. 242) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver blandt andet i dokumentationsrapporten, at uddannelsen i udstrakt grad af benytter caseundervisning, projektarbejder og andre problemorienterede undervisningsmetoder, der tager udgangspunkt i konkrete virksomheds- og organisationsproblemer. Det er endvidere kutyme, at uddannelsen inviterer repræsentanter for erhvervs- og arbejdsliv som gæsteforelæsere og i visse tilfælde som ressourcepersoner til uddybning af informationer i case- og projektarbejder. Et eksempel på samarbejde med praksisfeltet på uddannelsen kan ifølge universitetet findes i kurset Politik, stat og kommunikation på andet semester. Universitetet forklarer i dokumentationsrapporten, at de studerende besøger Tåstrup Teater som del af en afsluttende workshop, hvor de studerende er blevet præsenteret for teatret. Fokus har været på teatrets placering i lokalmiljøet, ledelsens eksplicitte arbejde på at skabe integration i et nærmiljø samt måden, hvorpå man søger at sammentænke geografi, arkitektur og teater med lokalpolitik og inklusion. På kurset bruges Tåstrup Teater ikke bare som case, men også som en praktisk mulighed for at anvende nogle af kursets analytikker og iagttage en progressiv måde at tænke politisk kommunikation som integreret i en faglig praksis (omkring det at lave teater). Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsens tilrettelæggere er de fastansatte videnskabelige medarbejdere, som tilrettelægger undervisningen og som har kursusansvar. Ifølge universitetet omfatter det følgende medarbejdere, der alle er ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi: - Professor Niels Åkerstrøm Andersen - Lektor Anders la Cour - Lektor Erik Højbjerg (linjekoordinator for PKL) - Lektor Holger Højlund - Lektor Niels Thyge Thygesen - Lektor Kaspar Villadsen Universitetet har vedlagt CV og publikationslister for disse medarbejdere for årene 2008, 2009 og Det er universitetets vurdering, at publikationerne ligger indenfor uddannelsens forskningsområde. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af en gennemgang af CV er og publikationer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet har angivet antal VIP og DVIP, som er tilknyttet uddannelsen. 19

24 (Dokumentationsrapporten, s. 14) Uddannelsens forhold mellem VIP og DVIP i 2010 er 2,34/0,45 = 5,2. Landsgennemsnittet for samfundsvidenskab i 2010 var til sammenligning 1,62. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har angivet antal VIP i forhold til antal studerende på uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 15) Forholdstallet mellem antallet af studerende og VIP er beregnes Stud/VIP. Med samme tal fås for /35=5,86. På besøget på universitetet tilkendegav ledelsen og underviserne, at det store antal studerende pr. forelæsningshold er en pædagogisk udfordring. I 2011 blev der optaget 77 studerende på uddannelsen, og der er derfor op til ca. 80 studerende til en forelæsning. De studerende tilkendegav, at mange tilhørere kan være en 20

25 pædagogisk udfordring for undervisningen, men forklarede samtidig, at de ikke oplever det som en hindring for kontakten mellem underviserne og de studerende. De studerende pegede i den forbindelse på, at underviserne er meget engagerede og tilgængelige. Endvidere kan dialogen ske i øvelsestimerne, som finder sted inden forelæsningerne, og som omfatter undervisning af færre studerende ad gangen og med deltagelse af VIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til uddannelsens VIP er, men bemærker kritisk, at et stort antal studerende pr. hold kan vanskeliggøre muligheden for kontakt mellem underviserne og de studerende. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort antallet af publikationer på udvalgte institutter og centre for Der er 15 VIP (2010), som er tilknyttet forskningsgruppen Offentlig og politisk ledelse på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LBF). I alt 68 VIP er ansat på instituttet (2010). PKL Total DBP IOA LPF Total DBP IOA LPF Total Total Uden rating (Supplerende dokumentation af 24. marts 2012) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Forskningsberetninger/Forskningsberetning-2005/Forskningsberetning-2005-enkelte-bidrag/Institut-for- Ledelse-Politik-og-Filosofi-LPF Dokumentationsrapport, s Bilag: Publikationsoversigt cand. soc. PKL Bilag: CV-liste for PKL Supplerende dokumentation om opgørelse af antallet af publikationer på udvalgte institutter og centre for på PKL-uddannelsen. 21

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Kandidatuddannelsens titel er politisk kommunikation og ledelse og dimittenderne opnår titlen cand. soc. i politisk kommunikation og ledelse. Ifølge universitetet er uddannelsen tværfaglig og sigter mod at give de studerende en refleksiv politisk og kommunikativ tilgang til ledelse i og omkring organisationer, der befinder sig i grænseflader mellem den private, den frivillige og den offentlige sektor. Af udannelsens kompetenceprofil fremgår blandt andet, at uddannelsen lægger vægt på en kombination af generelle teoretiske og analytiske kompetencer omkring politisk kommunikation og ledelse samt specifik viden om og de færdigheder til at håndtere de særlige forhold, der gør sig gældende for ledelse af organisationer, som befinder sig i institutionelle såvel som kommunikative grænseflader, herunder f. eks. politiserede virksomheder.(dokumentationsrapporten s. 18 og 20) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i et skema sammenlignet indholdet af uddannelsens kompetenceprofil med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser. Skemaet er gengivet nedenfor. Universitetet anfører på dokumentationsrapportens s. 18, at studieordningens beskrivelse af kompetenceprofilen omfatter, men ikke sekventielt følger, kvalifikationsrammens tre kategorier om viden, færdigheder og kompetencer, og at teksten under kolonnen PKL kompetenceprofil derfor er ombrudt i forhold til studieordningen. 22

27 23

28 (Dokumentationsrapporten, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 24

29 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag: Essensen af PKL Bilag: Kompetenceskemaer PKL Bilag: Studieordning PKL 2011_

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene for uddannelsen er en bestået akademisk bachelorgrad inden for det samfundsvidenskabelige område og specifikt minimum 30 ECTS point inden for områderne politik og/eller kommunikation og/eller ledelse, jf. studieordningens 33. Universitetet fremhæver, at idet uddannelsen er tværfaglig og problemorienteret, er det helt afgørende, at uddannelsen optager studerende med forskelligartede bacheloruddannelser fra det samfundsvidenskabelige område. Ifølge universitetet bidrager det brede optag til, at mange forskellige fagligheder kommer i spil i undervisningen og dermed også en række af de konkrete kommunikative udfordringer, som uddannelsens kompetenceprofil retter sig mod. Optaget afspejler dermed de professionelle arbejdsvilkår, som de færdige kandidater vil møde, skriver universitetet. Universitetet forklarer videre, at undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde, at de studerende uanset baggrund vil opleve en progression i forhold til deres bacheloruddannelse, fordi de konfronteres med krav om at supplere deres egen faglighed med andre, nye måder at tænke på og herunder udvikle løsningsmodeller, der bygger bro mellem fagligheder. Måden det sker på er ifølge universitetet den tværfaglige problemorientering, som er beskrevet i studieordningens 44 og som endvidere bliver afspejlet i de enkelte kursers fagbeskrivelser og læringsmål for 1. og 2. semester. Problemorienteringen sikrer, at alle bachelorer har mulighed for at knytte an til undervisningens problematikker fra hvert deres faglige perspektiv samtidig med, at de tilegner sig den viden, de færdigheder samt kompetencer, der knytter sig til uddannelsens kompetenceprofil. (Dokumentationsrapporten s.24 og 46-47) Uddannelsen indledes med et introkursusforløb, jf. studieordningens 42. Universitetet har oplyst, at introforløbet indgår i studiets progressionstanke i den forstand, at det giver de studerende en målestok for, hvilke helt overordnede problematikker de vil komme igennem. Introforløbets emner bliver gennemgået på forskellige måder i løbet af første studieår og der refereres tilbage til introforløbet, når det sker. (Supplerende dokumentation af 12. april 2012) På besøget gav de studerende udtryk for, at de ser det brede optagelsesgrundlag som en styrke, og at der er en stejl læringskurve i begyndelsen af studiet. De studerende pegede på, at det indledende introforløb medvirker til et fælles sprog og forståelsesramme på uddannelsen ligesom, at øvelsestimerne er gode og bidrager til at håndtere den stejle læringskurve. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for uddannelsens faglige progression fra første til sidste semester. Universitetets redegørelse er gengivet i uddrag nedenfor. Første semester På 1. semester er temaet således samfundet som kommunikation. Der arbejdes med ledelse under heterogene betingelser og sættes fokus på forholdet mellem organisationen som beslutningsenhed og samfundets opdeling i forskellige kommunikationssystemer. Den rejste problemstilling er: Hvordan at lede, når modstridende 26

31 hensyn skal mestres; når virksomhedens/organisationens enhed er kompleks, og når der skal ledes igennem mange kommunikationssystemer? Problematikken indløses gennem to kurser, der ligger i forlængelse af hinanden. Det første kursus, Samfundets kommunikative differentiering, giver de studerende indsigt i og færdigheder til lave diagnoser af det moderne samfund som differentieret i et antal selvstændige kommunikationsfelter eller systemer og herunder at fremanalysere forskellige logikker, der er på spil. På denne baggrund giver kurset en introduktion til udvalgte systemer i samfundet og deres særlige former og kommunikationslogikker. ( )Dette første kursus åbner således problematikken om samfundet som uddifferentieret i forskellige kommunikationssystemer og logikker, men sender samtidig de studerende videre til det efterfølgende kursus med en stafet, der handler om, hvordan moderne organisationer trods denne kommunikative uddifferentiering alligevel bliver i stand til at træffe beslutninger og sikre deres enhed. Det andet kursus, Organisation og ledelse som kommunikation, samler stafetten op og har to formål. Kursets ene formål er således at give de studerende viden og færdigheder til at analysere de organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser af det kommunikativt differentierede samfund. Fagets andet formål er, at give de studerende færdigheder til at handle i forhold til disse konsekvenser, dvs. træffe beslutninger og producere beslutningsgrundlag. Et centralt afsæt for faget er, at mange typer af organisationer går fra at være enstemmede til at være flerstemmede. Derved sættes organisationerne og deres ledelse i et krydspres mellem flere kommunikationslogikker. ( ). Sideløbende med disse to kernefaglige kurser, følger de studerende et kursus i Metode og analysestrategi. Dette kursus her til formål at omsætte de teoretiske perspektiver fra de kernefaglige kurser i konkrete analysestrategier og samfundsvidenskabelige metodeovervejelser og bidrager således med analytiske færdigheder, der kvalificerer de studerende til at gennemføre selvstændige analyser med udgangspunkt i uddannelsens kernefag. Første semester afsluttes med et problemorienteret, empirisk projektarbejde, hvor de studerende selvstændigt skal opstille, begrunde og besvare en problemformulering om ledelse i flerstemmede organisationer. Projektets læringsmål inddrager kernefagene fra de to foregående kurser i forhold til de centrale faglige problematikker, som projektet skal indløse, men baserer sig herudover på en række selvstændige læringsmål ( ). Andet semester På 2. semester er temaet i forlængelse af 1. semester politisk strategi. Der sættes fokus på strategi af anden orden (dvs. fastlæggelse af betingelser for strategi) og arbejdes med forholdet politik, magt, strategi og kommunikation samt med brydninger mellem rationaler og logikker i kommunikative og institutionelle grænseflader. Den rejste problemstilling er: Hvordan at lede, når præmisserne for ledelse samtidig er gjort til genstand for ledelse, og når tid, saglighed og det sociale rum er strategiske elementer? Problematikken indløses gennem tre kurser, der, ligesom kurserne på første semester, ligger i forlængelse af hinanden. Det første kursus på andet semester, Politik, Stat og Kommunikation, tager udgangspunkt i, at det politiske system er eksploderet udover sine traditionelle parlamentariske institutioner. Dette har udvandet grænserne mellem politik og administration, sådan at ledelse i den offentlige sektor ikke simpelt foregår inden for en politisk sat kontekst, men selv er blevet politisk og må tage del i forhandlingen af egen kontekst. ( ). På denne måde lægges op til et strategisk blik for statsformens kontingens i definitionen af konkrete ledelsesrum. Ved således at rejse problematikken om politisk strategi som en grundlæggende ledelsesudfordring sender kurset stafetten videre til det næste fag, Magt og Kommunikation, der fokuserer på, hvordan aktører i et moderne, heterogent samfund løbende må foretage refleksive og strategiske analyser af betingelserne for fremtidig handlen, dvs. løbende analysere magtforholdene og disses dynamikker. ( ). Det overordnede sigte er at give de studerende et overblik og en indsigt i forhold til begrebet og fænomenet magt. Formålet er, at de studerende opbygger færdigheder til at analysere de særlige problematikker og den praksis som en magtoptik stiller skarpt på, herunder fx dominansforhold, frihedsbetingelser, kommunikative åbninger/lukninger, agendakontrol, sociale inklusioner/eksklusioner. Det sidste kernefaglige kursus på andet semester, Ledelse og Strategi som Kontekstuel Refleksiv Praksis, knytter den overordnede problematik tilbage til en konkret organisatorisk praksis. Kurset giver de studerende indsigt i og færdigheder til at analysere, hvordan kommunikativ skabelse af rammer gennem anden ordens 27

32 strategier finder sted på tværs af organisationssystemer, der er institutionelt og kommunikativt differentierede. ( ). Kurset har endvidere til formål at træne de studerende i selvstændigt at anvende uddannelsens teorier til at gennemføre analytiske iagttagelser, der er i stand til at problematisere en konkret ledelsespraksis med henblik på at øge denne praksis kontekstuelle refleksivitet. Hermed giver kurset de studerende færdigheder og kompetencer til at omsætteuddannelsens teoretiske perspektiver til konkrete interventioner i en organisatorisk praksis. Blandt kurserne på første studieår er det således i dette, at de studerende mest systematisk udfordres til at benytte uddannelsens teoretiske og analytiske undervisning til at lave analyser, der har praksisnær omsættelighed. Hvad dette konkret indebærer, har været genstand for en løbende fagudvikling i lærergruppen og i drøftelser med PKL uddannelsens Advisory Board, hvoraf flere medlemmer som nævnt optræder som eksterne censorer på det afsluttende projekt på andet semester og dermed har unikke muligheder for at vurdere de studerendes evne til at lave konkrete analyser, der har praksisrelevans med udgangspunkt i PKLs kompetenceprofil. ( ). Sideløbende med de tre kernefaglige kurser på andet semester, følger de studerende kurset Metode og analysestrategi. Ligesom på første semester har dette kursus til formål at omsætte de teoretiske perspektiver fra de kernefaglige kurser i konkrete analysestrategier og samfundsvidenskabelige metodeovervejelser og bidrager således med analytiske færdigheder, der kvalificerer de studerende til at gennemføre selvstændige analyser med udgangspunkt i uddannelsens kernefag. Andet semester afsluttes igen med et problemorienteret, empirisk projektarbejde, hvor de studerende selvstændigt skal opstille, begrunde og besvare en problemformulering om refleksiv ledelse og strategiskkommunikation. Projektets læringsmål inddrager kernefagene fra de tre foregående kurser i forhold til de centrale faglige problematikker, som projektet skal indløse, men baserer sig herudover på en række selvstændige læringsmål, der knytter sig til de særlige færdigheder og kompetencer, som samfundsvidenskabeligt problemorienteret arbejde indebærer, navnlig i forhold til videnskabelige metoder og redskaber. Tredje og fjerde semester Som nævnt ovenfor under kriterium 3 er tredje semester afsat til valgfag, hvor de studerende i forlængelse af det første studieår kan videreudvikle deres personlige profil, fx ved at vælge kurser, der set i sammenhæng med deres bacheloruddannelse kan sikre en større bredde og/eller dybde i deres samlede faglighed, herunder tage et praktikophold. Fjerde semester er reserveret til kandidatafhandlingen og understøttes af studieledelsen ved udover den individuelle vejledning at tilbyde de studerende at følge et kollektivt kandidatafhandlingsforløb. Se bilag under kriterium 4 speciale kick off seminarer). (Dokumentationsrapporten, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Det fremgår blandt andet af kompetenceprofilen, at ét af uddannelsens kompetencemål er at udvikle den studerendes iagttagelseskompetence, herunder evnen til at analysere politik, kommunikation og ledelse i flerstemmede organisationer og levere præcise diagnoser og problemudpegninger ud fra bevidste teoretiske forudsætninger. I faget Organisation og ledelse som kommunikation er et af fagets formål at give de studerende færdigheder med henblik på at analysere de organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser af det kommunikativt differentierede samfund. Fagets andet formål er, at give de studerende færdigheder med henblik på at handle i forhold til disse konsekvenser, dvs. træffe beslutninger og producere beslutningsgrundlag. Et centralt afsæt for faget er, at mange typer af organisationer går fra at være enstemmede til at være flerstemmede. Derved sættes organisationerne og deres ledelse i et krydspres mellem flere kommunikationslogikker. Læringsmålene for faget er blandt andet at den studerende skal være i stand til at: - præsentere et overblik over gennemgåede teorier og disses betydning for definitionen af organisationen. 28

33 - analysere de differentierede træk i organisationen (iagttagelseskraft) - anvende de differentierede træk i formuleringen af ledelsesproblemstillinger - fremsætte bud på handlegrundlag der indfrier den ledelsesmæssige problemstilling (handlekraft) (Dokumentationsrapporten s. 242) Uddannelsens kompetenceprofil giver ifølge universitetet viden og kompetencer inden for erhvervsøkonomi. Det fremgår i den forbindelse, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse som specialviden, således at kandidaten ved løsning af samfundsmæssige og erhvervsøkonomiske problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden. Af kompetenceprofilens færdighedsdel fremgår, at uddannelsens generelle formål er at kvalificere de studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige og erhvervsøkonomiske fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på at virke i private og offentlige virksomheder og organisationer I forbindelse med besøget på universitetet blev det drøftet, hvilke fag på uddannelsen, som understøttede de studerendes viden og færdigheder inden for erhvervsøkonomi. Ledelsen tilkendegav, at uddannelsen ikke indeholdt traditionelle erhvervsøkonomiske discipliner såsom regnskabslære m.v. Ledelsen forklarede videre, at det generelt gælder for universitetets cand.soc.-uddannelser, at erhvervsøkonomi er indeholdt i kompetenceprofilen, og at det er de særlige aspekter af erhvervsøkonomien, som er relateret til organisationsteori m.v. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og den del af uddannelsens kompetenceprofil, der vedrører viden, færdigheder og kompetencer inden for analyse og løsning af samfundsvidenskabelige problemstillinger m.v.. Inden høringen vurderede akkrediteringspanelet, at viden og færdigheder inden for erhvervsøkonomi ikke var understøttet af uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet lagde blandt andet vægt på, at forståelsen af kompetenceprofilen lagde op til, at kandidaten opnår viden og færdigheder til at løse komplekse erhvervsøkonomiske problemstillinger, og at det ikke klart fremgik, hvilke dele inden for eller i relation til erhvervsøkonomi, som uddannelsen gav de studerende viden og kompetencer indenfor. Universitetet har blandt andet oplyst følgende i høringssvaret: ( ) På CBS forstås erhvervsøkonomi forholdsvis bredt. Det rummer studier af organiseret praksis, både ud fra en økonomisk synsvinkel og fra en organisatorisk. Perspektivet kan være organisationens indre liv, men også organisationen som aktør i et større univers. Erhvervsøkonomi som akademisk disciplin rummer dels fire discipliner, som analyserer funktioner i organisationer og virksomheder: - regnskab, ledelse, finansiering og afsætning og dels rummer det de akademiske discipliner, der understøtter analysen af de fire funktioner: - erhvervsøkonomi, organisationsteori, erhvervsjura og erhvervspsykologi - samt endelig en del deraf afledte subdiscipliner: - strategi, internationalisering, virksomhedsetik, personaleledelse, kommunikation, innovation, entrepreneurship, mm. PKL uddannelsen sigter på at give de studerende forskningsbaseret viden, færdigheder og kompetencer inden for de dele af erhvervsøkonomien, der fokuserer på komplekse problemstillinger vedrørende kommunikation, strategi, organisering og ledelse. Alle disse fagområder indgår på linje med den funktionsspecifikke erhvervsøkonomi i universitetets erhvervsøkonomiske forsknings- og uddannelsesaktiviteter. De indgår i PKL uddannelsens kompetenceprofil og er refereret i dokumentationsrapporten, fx i afsnit og 4.1. samt i 29

34 fagbeskrivelserne vedlagt som bilag til dokumentationsrapportens kriterium 4, side Det er derfor ikke korrekt, når akkrediteringspanelet i sin begrundelse side 33 anfører, at "viden og færdigheder inden for erhvervsøkonomi ikke er understøttet af uddannelsens fagelementer". Det særlige ved den måde uddannelsen opøver og udprøver de studerende i de erhvervsøkonomiske problemstillinger er, at de erhvervsøkonomiske teorier, metoder og redskaber inden for kommunikation, strategi, organisering og ledelse ofte sættes i relation til teoretiske og metodiske bidrag fra andre samfundsvidenskabelige fagtraditioner, fx forskning inden for sociologi, politik, jura og retorik. Begrundelsen for at spejle de erhvervsøkonomiske perspektiver i andre samfundsvidenskabelige bidrag er netop for at kunne problematisere og dermed kvalificere de studerendes anvendelse af de erhvervsøkonomiske teorier, metoder og færdigheder til at løse komplekse samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske problemstillinger. Dette betyder imidlertid ikke, at uddannelsens kompetenceprofil er formuleret for generelt for så vidt angår, hvilke dele inden for eller i relation til erhvervsøkonomi, som uddannelsen giver de studerende viden og kompetencer indenfor. Universitetet finder således ikke, at uddannelsens aktuelle kompetenceprofil for så vidt angår erhvervsøkonomi i utilstrækkelig grad specificerer hvilke dele af eller i relation til erhvervsøkonomien, som uddannelsen giver de studerende viden og kompetencer indenfor, nemlig i særdeleshed kommunikation, strategi, organisation og ledelse, og stiller sig derfor, som nævnt ovenfor, uforstående overfor akkrediteringspanelets begrundelse. (Høringssvar af 16. maj 2012) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitets præcisering af erhvervsøkonomi, at der nu er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har udarbejdet en opgørelse over frafaldet på uddannelsen. (Supplerende dokumentation af 17. april 2012) I dokumentationsrapporten er frafaldet beregnet fra , og uddannelsens frafald er holdt op mod frafaldstal for det humanistiske/samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan, som universitetet har opgjort samlet. I den senere supplerende dokumentation er også opgjort frafald for Det korrekte sammenligningsgrundlag for frafald på PKL-uddannelsen er frafaldstal for det samfundsvidenskabelige hovedområde på landsplan. Frafaldstallene på landsplan fordelt på hovedområderne er: 30

35 (Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab og ACE Denmarks notat om sammenligningsgrundlag, 13. april 2012) Frafaldet på uddannelsen i 2009 (33,7 %) er væsentligt over landsgennemsnittet, som til sammenligning er 12 % jf. ovenfor. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det er universitetets opfattelse at det høje frafald i 2008 og 2009 generelt kan forklares ved, at studieledelsen hos de første årgange på uddannelsen har fokuseret mere på at sikre en effektiv afvikling af undervisningen på 1. og 2. semester end at tage systematiske skridt til at sikre normerede gennemførselstider for kandidatafhandlingen. Fra 2007 har der været afholdt informationsmøder og seminarer for de studerende, der skriver kandidatafhandling, men det er først i løbet af 2009, at studieledelsen blev opmærksom på et muligt problem med gennemførselstiderne på kandidatafhandlingen, skriver universitetet. Det resulterede i, at studieledelsen over for de studerende (og underviserne) fokuserede på løbende at understrege vigtigheden af at overholde den normerede studietid og tog initiativ til at udvikle et langt mere koordineret og systematisk kandidatafhandlingsforløb for de studerende, hvilket blev udbudt første gang i Forløbet koordineres og ledes af en VIP og omfatter en række forelæsninger om forskellige udfordringer ved at skrive kandidatafhandling, men indebærer også at deltagerne i flere omgange skal præsentere eget og opponere på andres jf. det særlige forløb work-in-progress. Formålet med work in progress - forløbet er at give de studerende et kollektivt rum omkring specialafhandlingsprocessen; at sikre fremdrift i skrivningen og dermed at øge gennemløbshastigheden. De hidtidige erfaringer med dette forløb er meget positive og noget som studieledelsen vil fortsætte i fremtiden som et supplement til den individuelle vejledning. (Dokumentationsrapporten, s. 30) I forbindelse med universitetsbesøget blev der også drøftet frafald på uddannelsen. Ledelsen tilkendegav, at gennemførelsestiden fortsat anses som et ledelsesmæssigt fokusområde. De studerende forklarede, at en af årsagerne til frafald kunne tænkes at være, at nogle studerende havde en fejlagtig opfattelse af, hvad uddannelsens indhold og sigte er. Uddannelsen er således ikke er en decideret spindoktoruddannelse, som nogle studerende fejlagtigt har troet inden studiestart. Ledelsen bekræftede dette og pegede på et for ledelsen anden udfordring nemlig en tydeliggørelse af uddannelsens kompetenceprofil over for de studerende, så de er bedre rustet til arbejdsmarkedet men også over for potentielle studerende. Akkrediteringspanelet noterer, at frafaldet på uddannelsen er nedbragt væsentligt i 2010 til 15,8 %, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet for kandidatuddannelser på det samfundsvidenskabelige hovedområde (15 %). Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse, at ledelsen har taget initiativ til at nedbringe frafaldet 31

36 og bemærker i øvrigt positivt initiativet vedrørende work in progress -forløbene. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at frafaldstallene for 2011 viser, at 16 ud af 60 studerende er faldet fra, hvilket giver en frafaldsprocent for 26,8 %, hvilket er en markant stigning i forhold til Frafaldstallet for landsgennemsnittet for 2011 er til sammenligning 14 %. Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at frafaldet på uddannelsen for 2009 er væsentlig over gennemsnittet, men at frafaldet blev nedbragt væsentligt i 2010 til et niveau med det sammenlignelige landsgennemsnit. Akkrediteringspanelet vurderede videre, at frafaldet for 2011 (igen) var stigende og ligger væsentligt over landsgennemsnittet for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Af universitetets høringssvar fremgår blandt andet: Frafaldstallene afspejler - i lighed med ledighedstallene - et forholdsvist begrænset antal personer, og dermed vil et mindre udsving i optaget også have stor betydning for antallet af frafaldne i procent. For eksempel falder optaget i 2007 fra 76 studerende til kun 60 studerende i Men antallet af frafaldne i perioden og er stort set næsten den samme. M.h.t. opgørelsesmetoder skal vi gøre opmærksom på, at vores tal generelt afspejler et lidt større frafald end de andre universiteter. Vores procedure er, at vi hvert år i oktober laver en automatisk udmelding af studerende der ikke er semestertilmeldt. Alle studerende der ikke selv aktivt har taget stilling til om de er aktive meldes således ud, og denne registrering medfører, at frafaldet er lidt større end tilfældet er hos de andre universiteter. (Høringssvar af 16. maj 2012) Akkrediteringspanelet har noteret, at universitetets opgørelsesmetode medfører et lidt større frafald på uddannelsen i forhold til den direkte sammenligning med frafaldstallene på landsplan. Panelet vurderer dog, at frafaldstallene for hhv og 2011 har en størrelse, der indikerer et højt frafald, og at frafaldet på uddannelsen for 2009 og 2011 derfor ligger væsentlig over landsgennemsnittet for de samfundsvidenskabelige uddannelser. Prøveformer Studieordningens 48 angiver prøveformer, censur og ECTS-vægtningen af de enkelte fagelementer. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle af fagelementerne udprøves sammen. Eksempelvis udprøves fagelementerne metode og analysestrategi I og organisation og ledelse som kommunikation sammen i gruppeprojektet, som afslutter fagelementet om projekt og ledelse i den flerstemmede organisation. (Dokumentationsrapporten s. 48) 32

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse.

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse. Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i antropologi - engelsk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: auu@auu.dk rektor@adm.auu.dk ml@adm.auu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2015

Akkrediteringsperioden gælder til: 1. juli 2015 Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, spansk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 5. marts 2010 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-erhvervsret Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten.

Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (engelsk) Akkrediteringsrådet har

Læs mere

bache- Oddershedee Nisrin Adel Rektor Jens Hamad Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Slagelse School.

bache- Oddershedee Nisrin Adel Rektor Jens Hamad Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Slagelse School. Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bache- loruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration.

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og matematik. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2

Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2 Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i drama-og teaterpædagogik Masteruddannelsen i drama-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Revideret brev: Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i moms og afgifter

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i ledelse af byggeri

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i ledelse af byggeri Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk rektor@adm.dtu.dk lkr@adm.dtu.dk, chtra@adm.dtu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og matematik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i japanstudier (revideret

Læs mere

kandi- Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: og mak- Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme:

kandi- Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: og mak- Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme: Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse i pædagogisk antropologi

Læs mere

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School

Bacheloruddannelse i engelsk og organisationskommunikation Copenhagen Business School Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Københavns Universitetet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i religionshistorie Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 14. februar 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi-jura, cand.merc.(jur.). Kandidatuddannelsen

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi,

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i litteraturvidenskab

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kinastudier. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2013-2 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration, executive (EMBA)

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration, executive (EMBA) Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i retorik og formidling. Masteruddannelsen i retorik og formidling

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i japanstudier (revideret

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredytig byudvikling. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i humanfysiologi. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i biomedicinsk teknik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse Roskilde Universitet Rektor Hanne Leth Andersen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelser i erhvervsøkonomi-erhvervsret og erhvervsøkonomi-erhvervsret

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration (MBA)

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration (MBA) Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i business administration

Læs mere

kandi- Revideret versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: medierr Udbudssted: Aarhus og mak-

kandi- Revideret versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: medierr Udbudssted: Aarhus og mak- Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Revideret Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse i it-didaktisk

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i humanbiologi. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i byggeledelse Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i sygepleje Kandidatuddannelsen

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD

MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING MASTERUDDANNELSE I IDRÆT OG VELFÆRD KØBENHAVNS UNIVERSITET Masteruddannelsen i idræt og velfærd, Københavns

Læs mere

ma- versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: tivt. Rådet relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Københavnn Normeret studietid:

ma- versiteter. Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: tivt. Rådet relevans r februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Københavnn Normeret studietid: Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i socialpædagogik. Akkrediteringsrådet

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

kandi- ologier. Christa Tranum Sendt pr. e-mail: den vedlagte akkredi- februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Lyngby versiteter.

kandi- ologier. Christa Tranum Sendt pr. e-mail: den vedlagte akkredi- februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Lyngby versiteter. Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Christa Tranum Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk, dtu-rektor@ @adm.dtu.dk, chtra@adm.dtu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi-

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i datalogi Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2

Bachelor- og kandidatuddannelse i datalogi Roskilde Universitet. Turnusakkreditering 2013-2 Bachelor- og kandidatuddannelse i datalogi Roskilde Universitet Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i odontologi. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: kendelse af nye. Opstartsdato: Dato for rådsmøde: 3. oktober 2013. Sprog: Dansk titel: Bachelor (BSc) nomi

Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: kendelse af nye. Opstartsdato: Dato for rådsmøde: 3. oktober 2013. Sprog: Dansk titel: Bachelor (BSc) nomi Aarhus Universitet Rektor Brian Bech Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@ @au.dk, mj@ @adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i offentlig politik og økonomi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk

Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab,

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitetet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i retorik. Kandidatuddannelsen i retorik

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab. Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

kandi- Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme: og mak- Dansk titel:

kandi- Sendt pr. e-mail: februar 2011. 19. juni 2013 Sprog: Udbudssted: Normeret studietid: se (vedlagt) simumramme: og mak- Dansk titel: Copenhagenn Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi, HA (dansk/engelsk) Aarhus Universitet, Herning

Bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi, HA (dansk/engelsk) Aarhus Universitet, Herning Bacheloruddannelserne i erhvervsøkonomi, HA (dansk/engelsk) Aarhus Universitet, Herning Turnusakkreditering 2013-2 Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk

Læs mere

ma- Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: Akkrediteringsrådet e positivt. udarbejdet. februar 2011. 19.

ma- Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: Akkrediteringsrådet e positivt. udarbejdet. februar 2011. 19. Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershedee Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende ma- steruddannelse i projektledelse. Akkrediteringsrådet

Læs mere